Optimering af driften på klassiske dambrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af driften på klassiske dambrug"

Transkript

1 Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug

2 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr Titel: Optimering af drift på klassiske dambrug Undertitel: - Forfattere: Institutioner: Udgiver: Finansiel støtte: Projekt: Kurt Buchmann 1, Inger Dalsgaard 2, Anne J. T. Dalsgaard 3, Per B. Pedersen 3, Lars M. Svendsen 4 Niels Henrik Henriksen 5, Kaare Michelsen 5 og Brian Thomsen 5 1 KU-SUND, 2 DTU Veterinærinstitut, 3 DTU Aqua, 4 DCE Aarhus Universitet, 5 Dansk Akvakultur Akvakultur Forum Fødevareministeriet og EU. Journal nr k-0181 Rapportering af projekt Optimering af drift på klassiske dambrug Sammenfatning: Emneord: Forsidefoto: Klassiske dambrug, stoffjernelse, BAT krav, rødmundsyge, vaccine, geosmin, MIB, leveringsdamme Foto fra Sillerupvæld Dambrug, Silkeborg Kommune ISBN: Internetversion: [1]

3 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL ORGANISERING AFRAPPORTERING RESUME AF ARBEJDSPAKKER...4 Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse på klassiske dambrug v. DTU Aqua... 4 Arbejdspakke 1b: Renseforanstaltninger på klassiske dambrug v. DTUA Aqua... 6 Arbejdspakke 1c: Analyse af historisk e NPO udledninger v. DCE AU... 7 Arbejdspakke 2: Geosmin og MIB v. Dansk Akvakultur... 8 Arbejdspakke 3: Rødmundsyge v. KU -Life og DTU Veterinærinstituttet BILAG...11 [2]

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Projektet adresserer tre selvstændige problemstillinger, som her skitseres kort. Klassiske dambrug er et vigtigt og betydende segment i dansk akvakultur. For det første tegner de sig fortsat for en stor del af den samlede produktion, og for det andet rummer segmentet en række specialiserede dambrug, som på forskellig vis har afgørende betydning for hele opdrætsbranchens produktionsmæssige sammenhæng og volumen. Den nye regulering for dambrug indebærer, at klassiske dambrug mødes med skærpede og nye BAT krav i form af specifikke krav til udledninger af N, P og BI5 per kg opdrættet fisk. Med henblik på at sikre et fortsat udviklingspotentiale er det derfor nødvendigt at få undersøgt og fastlagt de praktiske muligheder for stoffjernelse på klassiske dambrug. Opgaven udfordres af, at dambrug, der forbliver reguleret på foder, ikke har mulighed for at øge produktionen. Der findes mere end 50 smags- og lugtstoffer, som kan give fiskeprodukter bismag af eksempelvis mug eller mudder. Stofferne er primært et problem i ferskvand, hvor det er vist, at især stofferne geosmin og MIB er problematiske. Recirkulering kan medføre øgede koncentrationer af geosmin og MIB, og der savnes viden om, hvordan det kan undgås, at der opstår kritisk høje koncentrationer af geosmin og MIB. Det er tidligere vist, at niveauet af geosmin/mib i leveringsdamme kan variere betydeligt, men der savnes dokumentation for, hvorledes det enkelte dambrug sikrer, at vandet i leveringsdammen indeholder minimale koncentrationer af uønskede smagsstoffer Rødmundsyge (ERM forårsaget af bakterien Yersinia ruckery) er den fiskesygdom, der medfører det største forbrug af antibiotika i dansk dambrugsdrift, idet forbruget af antibiotika anvendt mod ERM tegner sig for ca. 90 % af forbruget af antibiotika på dambrug. Det på trods af, at ca. 90 % af alle danske opdrættede regnbueørreder i dag dypvaccineres mod sygdommen. I de senere år er der gennemført forsøg med både orale og stik vacciner og med andre vaccinationsprocedurer, men det må sammenfattende konkluderes, at de nuværende vaccinationsstrategier ikke har haft den ønskede effekt. Der er derfor behov for effektivitetsundersøgelser, der klarlægger hvilke vacciner, der virker bedst, og hvordan disse anvendes mest optimalt. Projektet er den baggrund inddelt i tre arbejdspakker (AP) med følgende overordnede formål: AP 1: AP 2: AP 3: Undersøge muligheder for fjernelse af næringsstoffer og BI5 på klassiske dambrug samt fastlægge evidens baserede BAT-krav til den specifikke udledning fra klassiske dambrug Vurdere geosmin/mib forebyggende tiltag på dambrug Optimere viden om vaccination mod fiskesygdommen rødmundsyge for derved at nedsætte forbrug og udledning af antibiotika på/fra dambrug [3]

5 2. ORGANISERING Projektet er gennemført i perioden oktober 2010 til september 2012 med et budget på ca. 1,2 mio. kr. Dansk Akvakultur har gennemført projektet i samarbejde med DTU-Aqua, DCE- Aarhus Universitet DTU-Vet og KU-Life. DTU Aqua er ansvarlig for arbejdspakke 1 i samarbejde med DCE- Aarhus Universitet. Dansk Akvakultur er ansvarlig for arbejdspakke 2 og KU-LIFE og DTU-veterinærinstituttet er ansvarlig for arbejdspakke 3 3. AFRAPPORTERING Projektet afrapporteres i form af nærværende samlerapport samt fire delrapporter, der samtidig indgår som bilag til denne rapport. I samlerapporten præsenteres resume og hovedkonklusioner fra de tre arbejdspakker. 4. RESUME AF ARBEJDSPAKKER Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse på klassiske dambrug v. DTU Aqua Lundby Dambrug er et klassisk dambrug med slamkegler, biofilter, slambassin, bundfældningsbassin og plantelagune. Det er grundvandsfødt, og der pumpes borevand ind. Stabile vandtemperaturer og et konstant internt flow giver mulighed for at opstille massebalancer. Dambruget opdrætter moderfisk og æg/yngel, og repræsenterer derfor et worst case scenarie for klassiske dambrug. Måleperioden dækker otte uger. Prøverne er analyseret for kvælstof, fosfor og iltforbrugende organisk stof. Der blev ved en enkelt lejlighed taget prøver til næringsstofanalyse af slam fra slamkegler og tømnings- og spulevand fra biofilteret. Der er taget stikprøver af det anvendte foder til analyse for protein (kvælstof), fedt, fosfor, aske og tørstof for efterfølgende at kunne beregne produktionsbidraget. Der er målt vandflow, og der er udført et saltgenfindingsforsøg mhp. at afdække fordelingen af det interne returflow kontra flowet ud af produktionsanlægget. Ved samme lejlighed blev dambruget målt op mhp. at udregne volumenet og bestemme vandets teoretiske opholdstid. Resultater fra måling af vandflow indikerer, at der skete en mindre indsivning til bundfældningsbassinet og til den ny-anlagte plantelagune (etableret i efteråret 2011). Den teoretiske opholdstid er [4]

6 beregnet til 22,7 timer. Saltgenfindingsforsøget viser, at 40 % af vandet i bundfældningsbassinet strømmer til lagunen, mens 60 % strømmer til returpumpen. Samlet genfinding af salt er på 83 %. Der blev fjernet meget lidt af produktionsbidraget af N målt som total N (4 %). Det skyldes en høj fjernelse af partikulært N (87 %). Omvendt var nettorensegraden af opløst N negativ (-3 %). Dette viser, at de installerede renseforanstaltninger netto ikke fjernede opløst N fra systemet. Det meste N fra fiskene forefindes på opløst form. Derfor bliver total N fjernelsen meget lille. Resultaterne indikerer, at sker en begrænset nitrifikation i anlægget. Den specifikke nettoudledning af total N overskrider BAT kravet for denne størrelse dambrug (122 vs. de tilladte 35 kg TN/tons fisk produceret) jf. dambrugsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Årsagen er, at der ikke effektivt kan fjernes opløst N med de installerede renseteknologier. Resultaterne viser, at fisk udskiller lidt mere P på opløst end på partikulær form. Det er betinget af et højt fosforindhold i foderet kombineret med relativ god fordøjelighed. Rensegraden af partikulært P var høj (69 %), mens fjernelsen af opløst P var væsentlig lavere (13 %). Nettorensegraden for total P på 36 % dækker over en effektiv fjernelse af partikulært P, men en mindre effektiv fjernelse af opløst P fra fiskeproduktionen. Den specifikke nettoudledning af total P overskrider BAT kravet for denne størrelse dambrug (13,2 vs. de tilladte 2,5 kg TP/tons fisk produceret) jf. dambrugsbekendtgørelsen. Årsagen er, at det ikke er muligt med de installerede renseteknologier effektivt at fjerne opløst fosfor. Der blev fjernet både total BI5 og total COD fra systemet (nettorensegrader på hhv. 36 og 41 %). Disse tal dækker over en effektiv fjernelse af partikulært organisk stof (70-73 %), men ingen fjernelse af opløst organisk stof. Nettorensegraderne for opløst BI5 og COD var negative (hhv. -8 og - 50 %) hvilket indikerer, at der netto blev genereret opløst organisk stof i anlægget. Den specifikke nettoudledning af total BI5 overskrider langt det fastsatte BAT standardkrav for denne størrelse dambrug (92 vs. de 35 tilladte kg BI5/tons fisk produceret) jf. dambrugsbekendtgørelsen. Årsagen er, at det ikke er muligt med de installerede renseteknologier effektivt at fjerne opløst BI5. Det konkluderes, at det ikke er muligt effektivt at fjerne opløste næringsstoffer (N, P, O) med de anvendte renseteknologier. Tilsvarende vurderes at gælde for andre klassiske dambrug med lignende renseforanstaltninger. Eksemplet med Lundby Dambrug viser, at der i visse tilfælde genereres opløst stof gennem forskellige renseforanstaltninger. Omvendt fjernes næringsstoffer på partikulær form effektivt med de anvendte renseteknologier, og dambruget kan fjerne 2/3 eller mere af produktionsbidraget på partikulær form. Dette vil formentlig også gælde for andre klassiske dambrug med lignende renseforanstaltninger. [5]

7 Arbejdspakke 1b: Renseforanstaltninger på klassiske dambrug v. DTUA Aqua Ved vandløbsbidraget forstås den stofmængde, som tilføres dambruget med indtagsvandet. Traditionelle dambrug indtager typisk overfladevand/åvand med det indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O), som vandløbet har, fordelt på opløste og partikulære fraktioner. Indtagsvandet kan være mere rent og uden det store indhold af N, P, O og især uden nævneværdigt indhold heraf på partikulær form. Dette gælder fx for væld- og kildedambrug og dambrug forsynet via boring eller dræn m.v. Oveni vandløbsbidraget kommer produktionsbidraget (bidrag af næringsstoffer fra fiskeopdræt). Produktionsbidraget indeholder også N, P og O på dels opløst og dels partikulær form. Summen af vandløbsbidrag og produktionsbidrag er den samlede stofmængde, som traditionelle dambrug kan behandle og fjerne stofelementer fra (partikulært og opløst N, P og O). Betydningen af vandløbsbidraget illustreres med 3 eksempler. Det fremgår heraf, at vandløbsbidraget kan udgøre en dominerende andel af både kvælstof (59 90 %) og fosfor (27 71 %). DTU Aqua har udarbejdet en model til beregning af produktionsbidraget ved en given produktion. Modellen dækker opdræt af regnbueørreder op til ca. 800 gram i ferskvand. I rapporten anføres eksempler på produktionsbidrag for hhv. portionsfisk og moderfisk. Der gives en gennemgang af forskellige muligheder for at fjerne især partikulært stof på klassiske dambrug. Det fremgår heraf, at de forventede effekter primært baserer sig på data fra Modeldambrugsprojektet, og at der derfor ikke er fagligt belæg for en direkte overførelse af resultaterne til klassiske dambrug. Der er kun begrænsede informationer om effekten af sammensatte renseforanstaltninger. De i rapporten anførte eksempler er derfor uden empirisk grundlag og kan alene bruges indikativ til anskueliggørelse af forventede effekter. Det konkluderes, at hvis produktionsbidraget betragtes isoleret, kan en række klassiske dambrug i størrelseskategorierne t/år og t/år få svært ved at overholde de nye BAT krav til specifikudledning (kg/t produceret fisk). Det gælder særligt for N og BI5. Problemet forstærkes, hvis indtag fra vandløb reduceres, eller såfremt der anvendes grund/drænvand med lavt input af partikulært bundet stof. Pris- og miljøeffektive metoder til at fjerne opløste fraktioner savnes, ligesom metodernes effekter ikke er dokumenterede på klassiske dambrug. Praktisk anvendelighed på klassiske dambrug vil også være et element i en samlet vurdering af teknologiens anvendelighed. For dambrug med moderfisk/rognproduktion bliver udfordringen yderligere skærpet. [6]

8 Arbejdspakke 1c: Analyse af historiske NPO udledninger v. DCE AU Som en del af AP 1 har DCE AU modtaget vandkemiske analysedata fra 30 klassiske dambrug for perioden 2005 til foråret Der er udvalgt 6 dambrug til beregning af estimater for nettoudledninger og -rensegrader for kvælstof, fosfor, organisk stof og ammonium. Resultaterne skal sammen med den praktiske del give input til udarbejdelse af forslag til BAT krav for de nævnte stoffer. Analysen skal endvidere give et estimat på vandløbsbidragets betydning for rensegraderne. Det primære formål er at give et første overordnet indtryk af nettoudledninger og -rensegrader for klassiske dambrug. Kriterium for stikprøven er minimum et måleår med mindst 12 vandkemiske målinger i ind og udløb og, at der er målt vand i ind- og afløb i forbindelse med prøvetagningen. For dambrug, der opfyldte dette kriterium blev det efterfølgende afklaret, om der kunne skaffes oplysninger om foderforbrug, anvendte fodertyper samt fiskeproduktion for de år, hvor der var tilstrækkeligt antal prøver. 6 dambrug overholdt kriterierne. To dambrug indgår med et måleår, mens de øvrige indgår med hhv. 5, 6 og to med 7 måleår. Det er ikke vurderet, om stikprøven er repræsentativ. For de 6 dambrug er der estimeret stofindtag og stofudledning, nettoudledning af ammonium, total kvælstof, total fosfor og organisk stof (BI5), nettorensegrader, betydning af vandløbsbidrag, vandforbrug pr. kg produceret fisk m.v. Der er lavet statistik mellem de 6 dambrug og på år til variationer på dambrug, hvor der er flere års data. Der indgå i alt 27 måleår fra de 6 dambrug. Det er antaget, at vand ind er lig vand ud. Alle dambrug indtager åvand. Ingen af dambrugene har plantelaguner, mens nogle har mikrosigte. I gennemsnit anvendes ca. 81 tons foder pr. år pr. dambrug med et maksimum på ca. 155 tons og mindste forbrug på ca. 23 tons. Vandindtag (-afledning) varierer mellem 15 og 660l/s med en middel på 260 l/s pr. dambrug. Det konkluderes at der er stor usikkerhed på de indtagne stofmængder og også en relativ stor usikkerhed på, hvor meget stof, der udledes fra dambrugene. Der er uhensigtsmæssigt, at der ikke konsekvent måles vand i både indtag og afløb fra dambrugene ved hver prøvetagning. Data indikerer, at vandmængderne ikke måles men blot estimeres. Usikkerhed på vandmængder medfører, at der er stor usikkerhed på de bestemte nettoudledninger og rensegrader og medfører ekstra stor spredning mellem de 6 dambrug. Det fundne produktionsbidraget for fosfor svarer til standardværdien i dambrugsbekendtgørelse fra 2012, men det er % lavere for ammonium og total kvælstof og for BI5. Der er store forskel i nettoudledningerne fra de 6 klassiske dambrug, hvilket tilskrives reelle forskelle og usikkerheder på bestemmelse af stofmængde i indløb og udløb. De største variationer findes for [7]

9 total kvælstof, total fosfor og BI5. Den store variation for total kvælstof tilskrives usikkerhed på fastlæggelse af stofmængderne. 4 af 6 dambrug har i gennemsnit opfyldt BAT kravene for total kvælstof, 5 af 6 for total fosfor for Ftill tons, mens ingen har opfyldt BI5 kravene for dette Ftill interval. 2 dambrug har opfyldt BI5 kravet for Ftill tons, mens alle har opfyldt kravet for Ftill 25 tons. Resultaterne indikerer, at jo større andel af stofinputtet, der er tilført med vandløbsbidraget desto større er nettorensegraden og desto mindre bliver nettostofudledningen Det betyder, at hvis dambrugene reducere deres vandindtag fra vandløb (med meget stof på partikulær form), så vil det kræve øget fjernelse af produktionsbidraget for at kunne fastholde samme nettorensegrader. Arbejdspakke 2: Geosmin og MIB v. Dansk Akvakultur Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer. Stofferne nedbrydes relativt langsomt i vandet og kan derfor ophobes. Stofferne kan optages af fisk og, afhængig af den resulterende koncentration i fisken, give anledning til varierende grad af bismag af mudder (geosmin) eller mug (MIB). Ved genbrug af vand (recirkulering) øges risikoen for, at lugt- og smagsstofferne ophobes i vandet og, at stofferne dermed kan give uønskede bismag i fisken. Danske undersøgelser har vist, at der er en god sammenhæng mellem koncentrationen af de uønskede smagsstoffer i vandet, indholdet i fisken og i sidste ende graden af bismag i fisken. Jo højere koncentration i vandet des højere koncentration i fisken og dermed også større risiko for bismag. Praktisk erfaring og forskning har vist, at fiskene relativt hurtigt (få dage) kan udskille de uønskede lugt- og smagsstoffer fra fiskekødet, såfremt fiskene overføres til vand med lav koncentration af stofferne. Derfor overføres fiskene på danske dambrug inden slagtning normalt til såkaldte leveringsdamme, som udelukkende modtager vand med lavt indhold af bismagsstofferne. Der er på 5 forskellige dambrug undersøgt forskellige tiltag mhp. at sikre, at de uønskede lugt- og smagsstoffer holdes på et lavt niveau i leveringsdammene, så fiskene før slagtning hurtigt kan udskille evt. optaget geosmin/mib til vandet. På nogle af anlæggene er det også undersøgt, hvilke niveauer af lugt- og afsmagsstofferne der findes i forskellige typer produktionsenheder og ved forskellige tiltag i produktionsenhederne. Der har også været udført et enkelt laboratorieforsøg for at undersøge ler typerne moler og bentonits evne til at binde og bundfælde geosmin. Denne undersøgelse blev iværksat for at finde en billig og let måde at fjerne de uønskede lugt- og afsmagsstoffer fra vandet, hvori fisken opholder sig. [8]

10 Baggrund, beskrivelse af forsøgene, resultater og uddybende konklusioner fremgår af bilag 4. Der kan på baggrund af forsøgene konkluderes følgende: Der bør være stort fokus på indholdet af geosmin/mib i dambrugets leveringsdam. Vandtilførsel med rent vand (bore-, kilde- eller å-vand) med lavt indhold af geosmin/mib er ikke altid tilstrækkelig til at sikre lave niveauer i leveringsdammens vand. Regelmæssig tømning for vand og efterfølgende mekanisk rengøring med højtryksrenser af sider og bund i beton/træ reducerer indholdet af geosmin/mib i leveringsdammen. Effekten holder dog relativt kort tid (få uger) i sommerperioden. Regelmæssig vandbehandling med pereddikesyreprodukt i leveringsdam har ikke været tilstrækkelig til at holde geosmin-niveauet lavt. Forebyggende desinfektion af sider/bund med eksempelvis koncentreret pereddikesyre og kloramin T viser en relativ kortvarende effekt overfor uønsket algevækst. Regelmæssig (ugentlig) behandling af de øverste cm med eksempelvis PerAqua har på dambrug vist god effekt for at holde geosmin/mib-indholdet på lavt niveau i leveringsdam. Anvendelsen af moler (3 gange ugentlig) viste på ét dambrug ingen reducerende effekt på geosmin/mib indholdet i opdrætsvand. På andet dambrug blev der fundet et fald af geosmin/mib i forbindelse med anvendelse af moler i leveringsdammen. Opdræt i runde dybe tanke ser ud til at resultere i et markant lavere geosmin-/mib-indhold i opdrætsvandet sammenlignet med raceways-systemer. Forsøg på et enkelt dambrug tyder ikke på at regelmæssig rensning og desinfektion af biofilter med brintoverilte, væsentlig reducerer indholdet af geosmin/mib i opdrætsvandet. Konklusionerne skal tages med forbehold, da de fleste undersøgelser er lavet under normal dambrugsdrift uden mulighed for at opnå helt sammenlignelige kontrolgrupper og gentagelser. Resultater og konklusioner bør derfor kun tjene som inspiration for den enkelte dambruger i det daglige arbejde med at sikre leverancer af fisk uden bismag. Arbejdspakke 3: Rødmundsyge v. KU-Life og DTU Veterinærinstituttet Rødmundsyge (ERM) er én af de mest betydende fiskesygdomme i den danske regnbueørredproduktion. ERM er på størstedelen af de danske dambrug hvert år ansvarlig for betydelig fiskedød, reduceret fodring, forhøjet foderkvotient, lavere tilvækst og således også et betydende produktionstab. Herudover er sygdommen jf. VetStat s opgørelser ansvarlig for størstedelen (> 90 % vol.) af den antibiotika, der årlig anvendes i dambrugserhvervet. [9]

11 Gennem de sidste årtier har dambrugserhvervet arbejdet intensivt med forebyggelse mod ERM. Dette foregår både via drifts- og anlægsmæssige foranstaltninger og via stort fokus på vaccination. Vaccinationen foregår primært via dyp-vaccinering af yngel i ca. 3-5 g/stk. størrelsen. Hertil anvendes én af de i Danmark tre markedsførte vacciner. Beregninger indikerer, at mere end 90 % af alle danske regnbueørreder bliver dyp-vaccineret. Effekten af dypvaccineringen er erfaringsmæssig relativ god, og man opnår normalt en vis beskyttelse mod ERM-sygdommen. Beskyttelsen er dog desværre relativt kortvarig (mindre end 3-6 mdr.) og normal dypvaccinering beskytter sjældent fisken resten af dens liv (normalt 1-3 år). Revaccination via foder har været forsøgt, dog langt fra altid med den forventede effekt. Bakterien Yersinia ruckeri, som forårsager ERM, findes i to forskellige biotyper. En bevægelig biotype 1 og en ubevægelig biotype 2. Indtil for få år siden var biotype 1 den mest isolerede biotype ved danske ERM udbrud, mens der i de seneste år nu oftest isoleres biotype 2. I Storbritannien har man tidligere set lignende skift, dog er deres biotype 2 ikke helt den samme som den biotype 2, der nu normalt isoleres i Danmark. I Storbritannien er der observeret en relativ dårlig effekt af de vacciner, der er udviklet på baggrund af biotype 1. Dette medførte udvikling af ny vaccine (AquaVac Relera), som indeholder både biotype 1 og 2 bakterier. Gennem forsøg er det efterfølgende vist, at denne nye vaccine giver bedre beskyttelse mod ERM-udbrud forårsaget af de britiske biotype 2 bakterier. I Danmark indeholder de mest anvendte dypvacciner (AquaVac ERM og Ermogen) kun biotype 1 formalindræbte bakterier. Da danske ERM-udbrud for nuværende oftest skyldes Biotype 2 opstod spørgsmålet, om de normalt anvendte vacciner stadig giver beskyttelse mod ERM og i hvilken grad, eller om den nye, men væsentlig dyrere dypvaccine (AquaVac Relera), er mere effektiv. Formålet med denne arbejdspakke er at gennemføre en sammenligning af effekten af de tre ERM dypvacciner, der er markedsført i Danmark. Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem KU-Life, DTU-Vet, Bornholms Lakse Klækkeri, vaccinefirmaer, praktiserende fiskedyrlæger og Dansk Akvakultur. Undersøgelsen har været medfinansieret af Henriksens Fond og vaccinefirmaerne. Undersøgelsen blev udført i Regnbueørred-øjenæg blev i efteråret 2010 overført til Bornholms Lakse Klækkeri, hvor æggene blev klækket og fiskene efterfølgende opdrættet under sygdomsfrie forhold. I 5 g størrelsen blev fiskene dyp-vaccineret efter vaccineproducenternes anbefaling (30 sekunder i fortyndet vaccine 1:10). Vandtemperaturen var på vaccinationstidspunktet 10 C. Herefter blev fiskene holdt på samme klækkeri i otte måneder ved temperaturer, der i perioden øgedes fra 10 til14 C. Efter to, fire, seks og otte måneder blev undergrupper af ørrederne udsat for eksperimentel smitte med Yersinia ruckeri biotype 2, som er isoleret fra et udbrud af rødmundsyge i et dansk dambrug. Smitteforsøgene foregik på KU-Life. [10]

12 Resultatet af forsøgene er, at AquaVac Relera gav den laveste dødelighed i alle forsøgene. De to vacciner Ermogen og AquaVac ERM gav begge samlet set en dårligere beskyttelse. Ved smitteforsøget fire og seks måneder efter vaccination havde Ermogen en relativt bedre beskyttelse end AquaVac ERM vaccinen. Der synes altså at blive fremkaldt en relativt specifik beskyttelse mod en fra dansk dambrug isoleret rødmundsygebakterie Yersinia ruckeri, biotype 2, ved dypvaccinering med AquaVac Relera (indeholder både biotype 1 og 2), men der ses også en krydsbeskyttelse ved dypvaccinering med Ermogen og AquaVac ERM (indeholder begge kun biotype 1). Undersøgelser af vævsskader otte måneder efter vaccination viste en tendens til, at AquaVac Relera vaccinerede fisk påførtes færre sygelige vævsforandringer af de indre organer, end det var tilfældet hos fisk, der var vaccineret med henholdsvis AquaVac ERM og Ermogen. Forsøget har vist, at der under laboratorieforhold kan påvises en forskel mht. beskyttelse fremkaldt af de tre testede vacciner. Når regnbueørreder udsættes for infektion med den type rødmundsyge, der i øjeblikket oftest isoleres i danske dambrug, klarer AquaVac Relera sig bedst efterfulgt af Ermogen og Aqua-Vac ERM i nævnte rækkefølge. Da der under praktisk dambrugsdrift kan optræde en række forhold, der kan påvirke vaccineeffekter, skal resultaterne opfattes som vejledende. Forsøget har dog vist, at dambrugere og praktiserende fiskedyrlæger skal være opmærksomme på, at forskellige vacciner kan give forskellig beskyttelse. Resultaterne er videreformidlet gennem notat udsendt i november 2011til medlemmer af Dansk Akvakultur, gennem præsentation ved medlemsmøde i december 2011 samt i forbindelse med afholdelse af Temadag i Herning d. 26. oktober 2012 om vaccination af fisk. Der er lavet en videnskabelig artikel og internt detaljeret notat til projektdeltagerne. Der henvises til bilagsmaterialer for yderligere informationer. 5. BILAG 1. Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug 2. Arbejdspakke 1b: Renseforanstaltninger på klassiske dambrug 3. Arbejdspakke 1c: Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug 4. Arbejdspakke 2: Geosmin og MIB 5. Arbejdspakke 3: Rødmundssyge [11]

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB BILAG 2: GEOSMIN OG MIB Geosmin og MIB. Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Baggrund. Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer såsom blågrønalger

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag

Læs mere

Ørreder fra danske økologiske havbrug på vej mod eksporteventyr

Ørreder fra danske økologiske havbrug på vej mod eksporteventyr Nyhedsbrev Oktober 2013 Ørreder fra danske økologiske havbrug på vej mod eksporteventyr Dette nummer indeholder bl.a.: En ny dansk eksportvare bliver i starten af oktober præsenteret på Anuga fødevaremessen

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Opdræt af regnbueørred i Danmark

Opdræt af regnbueørred i Danmark Opdræt af regnbueørred i Danmark Alfred Jokumsen 1 Lars M. Svendsen 2 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, Sektion for Akvakultur Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Samlerapport MMS Master Management System. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008

Samlerapport MMS Master Management System. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008 Samlerapport MMS Master Management System Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008 Indhold 1. Deltagere 2 2. Indledning 3 3. Drifts og veterinærmæssige erfaringer

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1 Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Plan for Dagplejens fremtid - analyse Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Arbejdspakke a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua. Baggrund Lundby Dambrug blev udvalgt som eksempel på et klassisk dambrug

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere