To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania"

Transkript

1 To verdener mødes Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter Miljøministeriet Realdania

2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til et antal visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på Indhold To verdener mødes Udgivet af Plan09 Udarbejdet i samarbejde med 2+1 og Kuben Management A/S Fotos Plan09, hvor ikke andet angivet Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk Vilhelm Jensen & Partnere anbefalinger 4 cases Case 1 Musicon, Roskilde Case 2 Bryggen, Vejle Case 3 IT-byen Katrinebjerg Case 4 Skanderborg Bakker Planlægningens virkemidler Plan09 april 2008

3 Spild af penge, ressourcer og tid Kommuneplanlægning og privat projektudvikling mødes ofte først, når det er for sent! Derfor er der alt for mange eksempler på større byudviklingsprojekter, hvor kommuneplanlægningen og projektudviklingen er for langt fra hinanden. Når den offentlige planlægning ikke tager udgangspunkt i markedets behov og projektudviklingen sker uden hensyn til forudgående offentlig planlægning, opstår der konflikter. Den kommunale verden og projektudviklerens verden er styret af vidt forskellige succeskriterier. De to verdner taler forskelligt sprog, fordi de har forskellige sæt af referencer og erfaringer, og fordi deres virkelighed har forskelligt fokus: Lokalpolitikernes varetagelse af helhedens interesser og over for projektudviklerens individuelle interessevaretagelse og optimering af projektets økonomiske afkast. Der spildes mange penge og ressourcer på begge sider af bordet, når store byudviklingsprojekter ikke kommer godt fra start. I en tid hvor byudviklingen i stigende grad bliver afhængig af private investeringer er der et særligt behov for at etablere et fælles sprog og en fælles opfattelse omkring proces og indhold i samarbejdet om større byudviklingsprojekter. De to verdener skal være bedre til at udvikle projekter sammen, og dermed forbedre muligheden for, at kommunen får realiseret sine politiske visioner. Samtidig får projektudvikleren bedre sikkerhed for at kunne gennemføre sit projekt. Regeringen gør løbende en indsats for at forbedre rammebetingelserne for realisering af større byudviklingsprojektet. Eksempelvis er der med en ændring af planloven i sommeren 2007 skabt mulighed for, at kommuner og private virksomheder kan indgå udbygningsaftaler. Dermed er der skabt nye muligheder for at skabe en bedre sammenhæng mellem kommuneplanlægning og privat projektudvikling. Der er også behov for at udvikle samarbejdet mellem kommuner og projektudviklere. Derfor inviterer Plan09 og Byggesocietet i fællesskab til en konference den 2. juni 2008, hvor developere, investorer, entreprenører og kommunale politikere og ledere inviteres til at indlede et dialog om et styrket samarbejde. Denne publikation kridter banen op med konkrete råd og gode eksempler. Niels Østergård Formand for Plan09, By- og Landskabsstyrelsen & Realdania Tony Christrup Formand for By- og Planudvalget, Byggesocietetet

4 4 anbefalinger Foto: Plan09 2

5 1 Formuler en fælles strategi Kommunen og den private projektudvikler har ofte forskellige interesser i et projekt. Formuleringen af en fælles strategi er en god måde at blive enige om de fælles succeskriterier, som man kan arbejde hen i mod på trods af forskellige interesser. En fælles strategi skaber et fælles ståsted og udgangspunkt for projektudviklingen. Udgangspunktet er de politiske prioriteringer i kommuneplanen og projektudviklerens kreativitet og markedskendskab. En strategi beskriver de værdier, der skal være gældende for byens- eller områdets udvikling. Det kan handle om byliv, bæredygtighed, tæthed til station og kollektiv transport etc. Jeg har tidligere troet meget på, at vejen frem var et partnerskab i en eller anden form. Nu har jeg lært, at faste aftaler med projektudviklere for tidligt i forløbet låser os fast til bestemte løsninger. Løsninger, der ikke nødvendigvis er i harmoni med den form for udvikling og rækkefølge, kommunen ønsker. Citat: Kommunal medarbejder Processen med at formulere en fælles strategi kan i sig selv være med til at styrke samarbejdet mellem de forskellige interessenter. Strategien er med til at skabe et fælles billede af, hvor vi skal hen, når der skal findes løsninger i krydsfeltet mellem de naturlige forskelle i interesser mellem den private udvikler og kommunen. Hermed får man et godt udgangspunkt for en konstruktiv dialog om de mange svære afvejninger mellem den private udviklers og kommunens interesser. Mål og strategier kan formuleres på mange forskellige måder. Helhedsplaner, masterplaner og byomdannelsesplaner er nogle af de konkrete former, der anvendes af kommuner og projektudviklere, når kommuneplanens overordnede principper skal omsættes til løsninger. Her er det vigtigt, at kommuner og projektudviklere er åbne om deres planer og projekter overfor den brede offentlighed. Planerne supplerer de juridiske bindende plandokumenter i form af kommuneplantillæg og lokalplaner. Fra kommunens side forudsætter den visionsbaserede og strategiske måde at arbejde på, at man ikke betragter udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, som et nødvendigt onde, men tværtimod ser udarbejdelsen af et nyt plangrundlag som noget der skaber merværdi for både kommunen og de private projektudviklere. to verdener mødes

6 2 Sig hvad du kan gøre og hold hvad du lover Troværdighed er vejen til et godt samarbejde. Det er afgørende, at både kommunen og projektudvikleren taler åbent og klart om deres prioriteringer og hvad der er muligt og ikke muligt. Et samarbejde kan hurtigt støde på grund, hvis den ene part ikke føler, at den anden kan leve op til sine løfter eller melde klart ud omkring, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. Kommunen skal have overblik over de politiske prioriteringer og styr på helheden i kommunens planlægning og timingen af forskellige udviklingsprojekter. Ellers er det umuligt at melde klart ud, og man risikerer at love noget, som man efterfølgende ikke kan holde. skellige byudviklingsområder i en kommune, fx ved at anvende rækkefølgebestemmelser. Det er også en fordel for projektudvikleren, at kommunen ikke svækker indtjeningsmulighederne ved at sætte for mange byudviklingsprojekter i gang samtidig. I det enkelte byudviklingsområde kan den offentlige regulering samtidig være med til at beskytte investeringen mod en ukendt udvikling på nabogrunden. Noget lignende gælder for den private projektudvikler. Et overblik over økonomien i et projekt er forudsætningen for, at man kan melde klart ud og ikke kommer til at love noget, der ikke kan realiseres. Kommunerne skal anvende kommuneplanens hovedstruktur og rammer til at prioritere mellem de for- En offentlig planlægning og regulering kan være en væsentlig forudsætning for, at de investeringer, der lægges i et byggeri, ikke bliver mindre profitable ved en uheldig udvikling på nabogrunden. Citat: Projektudvikler. Her i kommunen har vi lært, at der er forskel på projektudviklere, developere og projektmagere. Projektmagerne går efter de lette og hurtige penge. De ser stort på kommunens ønsker og vision. Derfor sender vi dem ind til byggesagsbehandlerne. Citat: Kommunal medarbejder.

7 3 Vær åben for at planer kan diskuteres Planlægning er udtryk for politiske prioriteringer ud fra den viden, man havde, da planen blev skabt. Men forudsætninger ændrer sig, og derfor skal planer kunne udvikle sig med tiden. Det kræver fleksibilitet fra kommunens side og en gensidig dialog om, hvad der kan ændres uden at retning og mål går tabt. Planlægning handler om at fremme helhedens interesser. Derfor skal både kommuner og projektudviklere blive bedre til at skelne mellem, hvad der er vision og strategi, og at byggesagsbehandling er noget der starter efter en afsluttet udviklingsproces. Det er altid legalt og i begge parters interesse at undersøge og udfordre lokal- og kommuneplanerne. Det bedste resultat opnås, når det sker gennem en åben dialog. Mange projektudviklere oplever, at byplanlæggere og arkitekter tidligt i en projektfase retter fokus på detaljer og forsøger at overtage styringen af projektet. Kommunen skal fokusere på at fastholde visionen i kommuneplanen og være fleksibel i forhold til detaljerne. Der er behov for gensidig respekt og fleksibilitet. Målet er at rette fokus mod at tilføre kvalitet og indhold til projektet frem for begrænsninger og barrierer. Tidlig inddragelse af borgere og interessenter i projektudviklingen er en naturlig del af dialogen om projektet i forhold til interesserne i lokalområdet. Der er sket virkelig meget i den kommunale forståelse for projektudviklingens vilkår i de senere år. Kommuneplanen skal være afsæt for udvikling. Desværre er der fortsat en del byggesagsbehandlere, som ser allerede udarbejdede lokalplaner som deres styringsredskab så vælger vi hurtigt at gå videre til en anden kommune. Citat: Projektudvikler. Foto: Jens V. Nielsen to verdener mødes

8 4 Evaluer projekterne og gør det bedre næste gang Der skal tænkes i evaluering og læring hele vejen igennem projektet og naturligvis også efterfølgende. Sådan sikrer man, at projektet holdes på ret kurs og at den opsamlede viden bliver brugt til at kvalificere kommende udviklingsprojekter. Slip ikke projektet for tidligt. Både kommunale planlæggere og projektudviklere skal følge en plansag hele vejen gennem udvalgs- og byrådsbehandling. Dels for at undersøge, om der sker ændringer i indhold og vilkår. Dels for at kunne drage nytte af erfaringerne ved fremtidige planer og projekter. Ved at følge projektet til dørs bliver det muligt at vurdere, hvordan anderledes løsninger i de tidligere faser af projektet kunne have påvirket det endelige resultat. Efter hvert projekt bør kommune og projektudvikler gennemføre et evalueringsmøde, hvor projektets forløb diskuteres og vurderes. Foto: Jens V. Nielsen

9 Gode råd til næste udviklingsprojekt Kommune Projektudvikler Tilgang Hold fast i visionen og vær fleksibel i detaljen. Gå ind i projektudviklerens idé og påvirk det med kreative ideer i retning af kommunens vision. Tænk projektudvikleren ind i sammenhæng med udviklingen af større byområder. Tilgang Vurdér om projektet passer ind i kommunens overordnede planlægning, og om projektets gennemførelse kræver en ny lokalplan og evt. ændring af kommuneplanen. Tænk i helheder og samspil. Organisering af samarbejdet Meld en kontaktperson ud, som har kompetence til at koordinere internt i kommunen. Nedsæt en følgegruppe ved større projekter. Hold fast i følgegruppens medlemmer så projektudvikleren oplever kontinuitet i samarbejdet. Organisering af samarbejdet Tag kontakt til kommunen så tidligt som muligt og helst inden udarbejdelse af idéskitse. Tag kontakt på chefniveau. Få sikkerhed for at den, der for-handles med, har indflydelse på den kommunale beslutning. Organisering af processen Meld ud hvilke væsentlige interessenter, der er i området. Tilskynd projektudvikleren til at inddrage interessenterne i udviklingsprocessen. Organisering af processen Tag gerne rollen som processtyrer i forbindelse med inddragelse af interessenter. Skriv referat af møder som om det er tillæg til aftaler. Livet efter realiseringsfasen Overvej den efterfølgende driftsøkonomi, når f.eks. ordene et levende bymiljø skal omsættes til konkret virkelighed. Livet efter realiseringsfasen Husk at driften af bebyggelsen skal være økonomisk bæredygtig. to verdener mødes 7

10 4 cases På de følgende sider præsenteres fire cases, der fortæller om tilblivelsen af fire store, aktuelle byudviklingsprojekter i Danmark, der alle er kommet i stand i tæt samarbejde mellem offentlige og private parter. De fire cases har det til fælles, at de tager udgangspunkt i en overordnet vision for det pågældende områdes udvikling. Projekterne realiseres med udgangspunkt i kommunens overordnede planlægning, men uden at holde fast i detaljen i det gældende plangrundlag. Projektudvikling og planlægning er derefter foregået på baggrund af en dialog mellem kommunen og de private aktører. Kommunerne har generelt udvist stor lydhørhed overfor projektudviklerne, som til gengæld har bidraget med kreative indspark til hvordan der kan skabes høj kvalitet i byudviklingen. De fire cases viser, at der kan opnås gode resultater ved at samarbejde på tværs, men også, at der er mange udfordringer for det offentlige-private samarbejde. De fire cases er valgt, fordi de repræsenterer forskellige forhold mellem kommunen og den private projektudvikler. Musicon, Roskilde: Kommunalt ejet areal og kommunal genereret udviklingsproces. Bryggen, Vejle: Privat ejet areal og privat projektudvikler i spidsen for udviklingsprocessen. IT-byen Katrinebjerg, Århus: Privat ejede arealer med mange forskellige grundejere og offentlig generet udviklingsproces. Skanderborg Bakker: Kommunalt ejet areal og privat projektudvikler i spidsen for udviklingsprocessen. 8

11 Planlæg så lidt som muligt men så meget som nødvendigt ber io. ber kte og nel det en for case 1 Musicon, Roskilde Citat: Roskilde Kommune ejede i forvejen meget jord og det var vigtigt at skabe en ny tilgang, hvis vi skulle få politisk accept af yderligere køb af jord siger teknisk direktør Ole Møller lger, at området skal udvikle sig i dialog ver år på baggrund af, at området ative værdier, de 9 græske muser rapporten Byudviklingsscenarier for er den direkte baggrund for visionen: motor for udvikling af Roskilde til en by dannelse og events. I visionen ligger lads til op mod 500 boliger primært for nnem dialog med de aktører, der kan og usicon, der er behov for. Bl.a. i de de åbne arealer får aktører og kreative ise, hvad de kan gennem eksperimenter et, der kan bære, får mulighed for at t. Det løbende ansvar for Musicons gsudvalg, hvor kommunaldirektøren er ellem byrådet og forretningsudvalget 17-udvalg, der består af medlemmer sentanter fra kultur- og erhvervsliv i Et stort post-industrielt areal blev opkøbt af Roskilde Kommune med henblik på at udvikle et nyt kulturcentrum i Roskilde by. Roskilde Kommune definerede en rummelig vision for området og inviterede private aktører til at deltage i en åben og kreativ udviklingsproces. Det bærende princip for områdets udvikling har været, at planlægge så lidt som muligt, men dog så meget som er nødvendigt. re styrende i forhold til hvilke konkrete t af den årige udviklingsproces. Princippet for Musicon er, at der planlægges så lidt som muligt, ndigt, hvilket udover lokalplanen dækkende hele frizonen bl.a. betyder, at hvert projekt, der igangsættes lokalplan. Musicon, Roskilde ): Kommunalt Kommune Kommuneplanerne frem til og med 2001 udlægger området til erhverv Roskilde Kommune køber Uniconarealet Kommunalreformen bremser processen Byrådet justerer præmisserne og processen genoptages Udarbejdelse af lokalplan for frizonen og lokalplan for Roskilde Tekniske skole De private aktører oplever, at der er stor mangel på kommunale udviklingsmidler i projektet. Der satses hele tiden fra kommunal side på, at Private aktører Roskilde Festivalen, Tekniske Skole m.fl. involveres i processen Roskilde Festivalen fremlægger planer for administrationsbygning og højskole Roskilde Tekniske Skole køber jord og indgår aftaler om indhold af eget projekt og infrastruktur Center for kultur og oplevelsesøkonomi placeres i området Citat: Vi kæmper meget for det, men der skal ikke herske tvivl om, at der savnes meget en reel Fra Unicon til Musicon Unicon-grunden er et stort forladt industriområde i udkanten af Roskilde. Området måler i alt m 2 med m 2 rå industrihaller, og ligger i den attraktive sydlige del af Roskilde by ud til Holbæk-motorvejen mellem Dyrskuepladsen og centrum. Grundejeren Unicon beton havde selv forskellige planer for udviklingen af området, men udviklingsopgaven viste sig at være for kompliceret for en privat projektudvikler. I 2003 købte Roskilde Kommune arealet for 58 mio. kr. og overtog udviklingsopgaven uden på forhånd at have besluttet, hvad området skulle anvendes til. Området blev omdøbt Musicon. Ambitioner og intentioner Efter købet af Unicon opstillede Roskilde Kommune en rummelig vision for områdets fremtidige udvikling. Visionen lyder i korte træk, at arealet skal være en motor for udvikling af Roskilde by med fokus på kultur, kulturerhverv og uddannelse. Visionen påpeger desuden, at der skal være plads til op mod 500 boliger primært for unge. Med opkøbet af grunden opnåede Roskilde Kommune direkte styring med byudviklingen. Samtidig lagde kommunen grundstenen til en utraditionel og innovativ tilgang til byudvikling i den skala. Den gældende kommuneplan blev omgået og i stedet blev en række principper om inddragelse introduceret. I stedet for på forhånd at bestemme, hvilke projekter der skulle udvikles, igangsatte kommunen en bottom up-proces, hvor alle kunne komme med ideer og forslag. Som et element i denne proces indgik det, at projektideer kunne afprøves i en Frizone, for at afgøre om de havde potentiale til at blive gjort permanente. Private aktører er blevet opfordret til at udvikle deres to verdener mødes 9

12 egen ideer og præsentere konkrete projekter, som kan realisere kommunens vision for området. I den videre proces er det Roskilde Kommune, der afgør relevansen af projekter i forhold til den opstillede vision. Udviklingen af området er berammet til at køre i år. Til at styre udviklingen af området er der nedsat et såkaldt 17.4-udvalg i daglig tale Musicon-udvalget. Udvalget består af Økonomiudvalgets ni medlemmer suppleret med formændene fra Kulturudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Derudover har fem repræsentanter fra byens kulturliv og uddannelsesinstitutioner plads i udvalget. Positive erfaringer I et udviklingsprojekt af denne størrelse er det optimalt, at kommunen fungerer som styrende instans. Roskilde Kommune har varetaget det store ansvar forbilledligt ved at opstille en fleksibel vision, der tilskynder til kreative og innovative løsninger fra de private aktørers side. Udviklingen af de mange enkelte projekter har taget afsæt i visionen og idégrundlaget, og derfra udviklet sig via en åben dialog mellem kommune og private aktører, hvor det konkrete indhold og den faktiske udformning af bydelen aftales undervejs i projektudviklingsprocessen. Fotos: Roskilde Kommune Det kreative parløb mellem kommunen og de private aktører har bl.a. udmøntet sig i en nytænkende brug af de eksisterende faciliteter, hvor interesserede aktører og kreative iværksættere har fået mulighed med at skabe eksperimenterende aktiviteter i eksisterende bebyggelser. Guleroden i ordningen er, at de succesfulde og levedygtige aktiviteter og initiativer, får mulighed for at forblive permanent i området. Negative erfaringer Manglende kommunale udviklingsmidler til realisering af visionen har været en hæmsko for de private 10

13 Foto: Roskilde Kommune initiativer. Det er blevet pålagt de private aktører selv at betale for alle initiativer med et kreativt indhold, hvilket hæmmer en opstartsproces. Erfaringen viser, at der skal en mængde første aktiviteter til, før kulturlivet går af sig selv. De private aktører har taget sagen i egne hænder og arbejder for, at der laves en egentlig kulturfond for Musicon-området, hvor en lille andel af salgsindtægterne går til at sikre, at der igangsættes nye kreative initiativer og aktiviteter. Hvad sker der nu Overordnet er Musicon på rette spor. Roskilde Tekniske Skole ønsker at samle sine aktiviteter på Musicon-området. Regeringen har bevilliget midler til et Center for kultur- og oplevelsesøkonomi, som placeres i Roskilde. Centret forventes i luften i sommeren 2008, og en lokalisering på Musicon er en mulighed. Der er aktuelt 2 boligprojekter med ca. 200 ungdomsboliger på vej. Der er udarbejdet skitseprojekter og de 2 tilhørende lokalplaner er under udarbejdelse. Andre permanente projekter undervejs er Danmarks Rockmuseum, Roskilde Højskole samt Roskilde Festivalens/Roskilde-gruppens administration. Desuden er væksthuset (en af de eksisterende haller) under omdannelse til et væksthus for mindre virksomheder indenfor oplevelsesøkonomi. to verdener mødes 11

14 Åbenhed og erfaringer skaber godt samarbejde case 2 Bryggen, Vejle Et forældet varehus i Vejle er blevet omdannet til et nyt centerbyggeri af høj kvalitet. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune og en række private projektudviklere i en meget åben udviklingsproces. Resultatet har været stor indbyrdes forståelse og tilfredse borgere. Danmarks femte største handelscentrum Omkring årtusindeskiftet løb det m 2 store Kvickly på Søndertorv i Vejle ind i omsætningsmæssige problemer. I dag er varehuset erstattet af Vejle Midtbys nye handelscentrum, der går under navnet Bryggen. De m 2 er blevet til m² fordelt på to shoppingplaner og 700 parkeringspladser er kommet til. Bortset fra en enkelt byejendom er alle arealer privatejet. I kølvandet på krisen for det utidssvarende varehus undersøgte flere projektudviklere muligheden for at erhverve arealet. Ingen formåede dog at løfte opgaven. Kommunen besluttede at overtage udviklingen og hele arealet disponeredes som det sydligste punkt i en nord-syd gående gågade med detailhandel. I det nye Bryggen udgør Kvickly en af ankerbutikkerne; og der er lavet kontrakt med to andre ankerbutikker. Byggeriet indeholder ydermere ca. 80 specialbutikker med et samlet areal på m² samt cafeer og restauranter. Med udviklingen af Bryggen og den nord-syd gående akse med detailhandel satser Vejle Kommune på at kunne gøre byen til en af de 4-5 væsentligste handelsbyer i Danmark. Ambitioner og intentioner Bryggen er opstået på baggrund af Vejle Kommunes vision om at gøre Vejle til et vigtigt handelscentrum i det jyske. Visionen bygger på en nord-syd gående akse omkring gågaden med detailhandel som tema; og en øst-vest gående akse baseret på idræt, bevægelse og uddannelse. Bymidtecenteret er baseret på Vejle Kommunes egne ideer og vision om udvikling af detailhandelen. Derfor var det også en ukompliceret beslutningsproces at få igangsat udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Den eksisterende rummelighed til detailhandel var et centralt emne i kommuneplantillægget, da der ikke i den gældende planlægning var de nødvendige ca m² til rådighed på grunden. Vejle Kommune tog i 2003 kontakt til projektdeveloperen Steen & Strøm, der ejer og administrerer mere end 50 shoppingcentre i Skandinavien. Steen & Strøm forstod umiddelbart visionen og gjorde den til et fælles udviklingsprojekt for en projektgruppe med repræsentanter for Steen & Strøm, NCC og Vejle Kommune. Arkitekter på Bryggen har været de to arkitektfirmaer 3XN og schmidt hammer lassen. Positive erfaringer Udviklingen af området har pga. den centrale placering været genstand for stor offentlig interesse. Vejle Kommune har i processen vægtet en åben dialog med både developere, projektgruppe og borgere. Den indledende dialog foregik over ca. et år, hvor spørgsmål som størrelse, udseende, højde, indplacering langs Sønderå, tilkørsel, respekt for omgivelserne osv. blev drøftet. Borgernes reaktion var overvejende positive, men problemstillinger blev også opridset. For det første blev den øgede trafikbelastning påpeget, og for det andet spørgsmålet om adgang til Sønderå og et ønske om en promenade langs åen. Kommunen tog det efterfølgende på sig at løse disse problemstillinger, og i dialog mellem kommune og 12

15 centralt emne i kommuneplantillægget, da der ikke i den gældende planlægning var de nødvendige ca m² til rådighed på grunden. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse, som bl.a. viser, at Vejle vil opleve en omsætningsstigning, og at oplandet til gengæld vil opleve et mindre fald i omsætning inden for detailhandel. Der forventes i denne redegørelse også en marginal forøgelse i miljøpåvirkningen fra den afledte trafik. Citat Det er et af de meget vellykkede projekter. Der har hele tiden været et utroligt godt samarbejde mellem kommunen og projektgruppen; og alle har undervejs været aktivt med til at løse de utallige udfordringer, der er i så stort et projekt. Teknisk direktør Erik Dahl Rasmussen: projektgruppen lykkedes det at skabe en tilfredsstillende løsning på ønsket om en offentlig adgang til Sådan forløber processen Vejle Kommune tog i 2003 aktiv kontakt til Steen & Strøm, da man i forvejen kendte virksomheden fra Kolding Storcenter. Steen & Strøm fangede visionen og gjorde den til et fælles udviklingsprojekt for en projektgruppe med repræsentanter for Steen & Strøm, NCC, arkitekterne og Vejle Kommune. Den indledende dialog foregik over ca. 1 år, hvor spørgsmål som størrelse, udseende, højde, indplacering langs Sønderå, tilkørsel, respekt for omgivelserne osv. blev drøftet. Projektgruppen og Vejle Kommune holdt i 2004 et borgermøde med ca. 150 deltagere. På dette møde fremlagde gruppen projektet; og tilkendegivelserne var helt overvejende positiv. Borgerne så 2 proble- promenaden langs Sønderå. Som et yderligere tiltag blev det aftalt, at Vejle Kommune stod for anlægget af det nye Søndertorv, som bliver det nye krydsningspunkt mellem de to planlægningsakser i Vejle Bymidte. Trafikalt har kommunen omlagt og omplaceret vejstrækninger, som forbinder Bryggens 700 parkeringspladsemer: med det overordnede vejnet. Vejle Kommune har desuden taget højde for den øgede trafikmængde ved at udvide en række veje, og der er samtidig lavet en ny bro over Sønderå. Den overordnede positive erfaring er, at kommunen lassen. er indgået i en åben dialog med omverden og efterfølgende af Hotel har Australia påtaget (aftalt sig en med del Henrik af investeringen Stjernholm, at Vejle i det offentlige Kommune rum. tager Valget billeder af erfarne lige efter projektudviklere påske) har været betydende for det positive forløb, og har bl.a. sikret professionel og konstruktiv håndtering af indsigelser og henvendelser fra borgere og naboer. Negative erfaringer Trafikbelastning i området, som i forvejen var kompliceret Adgangen til Sønderå og et ønske om promenader langs åen Som opbakning til projektgruppen var der i Vejle Kommune nedsat en intern gruppe, som koordinerede den kommunale opgavevaretagelse i forhold til planlægning, bestemmelser om bebyggelse, brand, trafikforhold i området mv. Arkitekter på Bryggen har været de 2 arkitektfirmaer 3XN og schmidt hammer Foto - suppleres med fotos fra i dag, fra gade og fra toppen Samarbejdet har været eksemplarisk og givende for begge parter. Der er ikke registreret væsentlige negative erfaringer i samarbejdet mellem kommune og de private projektudviklere i realiseringen af Bryggen. get af Søndertorv opstår der endvidere mulighed for at skabe en visuel og fysisk forbindelse mellem Bryggen og det nye bygningskom- Hvad sker der lige nu? Bryggen pleks, åbnede der bl.a. den rummer 13. Lido april Biograferne Inden med 6 sale. for de følgende par år vil det vise sig, om Vejle kan rykke fra en plads blandt de 10 største detailhandelsbyer til en plads blandt de 4-5 største. Der er på nuværende tidspunkt 14 udarbejdet en VVM-redegørelse, som bl.a. viser, at Vejle vil opleve en omsætningsstigning. Til gengæld vil oplandet opleve et mindre fald i omsætning inden for detailhandel. Der forventes ifølge samme redegørelse også en marginal forøgelse i miljøpåvirkningen fra den afledte trafik. dvs. at komme til at stå stærkere i bevidstheden hos de kunder, der i dag handler ind i Kolding, Fredericia og Horsens. Forretningsunderlaget for Bryggen udgøres af mennesker i lokalområdet og over mennesker regionalt set. Centret forventes at få besøg af 3,5 mio. besøgende pr. år og generere en samlet omsætning på ca. 600 mio. kr. i år 3. Navnet Bryggen referer tilbage til den historiske brygge i 1100-tallets Vejle, hvor skibene lagde til. Kommune Vision for udvikling af detailhandelen i Vejle Bymidte, Kommuneplan Vejle Kommune kontakter Steen & Strøm for at åbne dialog om projektudvikling Lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse Lokalplan nr. 172 for et område til butikscenter ved Sønderåen, Sønderbrogade, Dam-haven og Byggesagsbehandling Udførelse af anlægsprojekt: Søndertorv Udvikling af det funktionelle indhold i mikropolzonen Private aktører Særlige problemstillinger Der er knyttet en stor offentlig interesse til området og dets indretning. Det er i dialogen mellem kommune og projektudvikler lykkedes at skabe en tilfredsstillende løsning på ønsket om en offentlig adgang til promenade langs Sønderå; og dermed at få udvidet det offentlige rum. Som et yderligere tiltag er det aftalt, at Vejle Kommune forestod anlæg af det nye Søndertorv, som bliver det nye krydsningspunkt mellem de 2 planlægningsakser i Vejle Bymidte. Med anlæg Flere forskellige developere præsenterer forskellige modeller og koncepter for områdets fremtidi Marts Borgermøde med præsentation af projektidé Overvejelser om nedrivning af utidssvarende varehus Den første masterplan fremlægges Projektering udføres af bygherrens arkitekter Byggeriet påbegyndes Indvielse af Bryggen den 13. april to verdener mødes 13

16 Et innovationsmiljø ved Århus case 3 IT-byen Katrinebjerg Den 20 ha store gamle bydel Katrinebjerg nord for Århus er gennem de sidste 20 år omdannet til en moderne og pulserende it-bydel. Projektet er resultat af en åben dialog mellem kommune, projektudviklere og Århus Universitet. Alle parter har taget ansvar for bydelens udvikling, hvilket har styrket det kreative samspil. Fra nedslidt bydel til IT-ikon for Århus Katrinebjerg er en bydel på ca. 20 ha. i den nordlige del af Århus med trafikal adgang direkte til både den indre og den ydre ringvej. I forbindelse med udflytningen af en række mindre industri- og håndværksvirksomheder fik man midt i 80 erne øjnene op for områdets potentiale. I 1986 blev Danmarks første forskerpark Forskerpark Århus indviet som startskuddet til ITbyen. I 2006 blev Udviklingsparken Sønderhøj flyttet til Katrinebjerg under navnet IT-Forskerparken. Søjlerne i IT-byen Katrinebjerg udgøres i dag af: Alexandra Instituttet - et projekthotel, der huser offentlige/private samarbejdsprojekter. IT-Huset et kompleks, der huser mere end 60 forskellige virksomheder. IT-Rampen 14 virksomh eder lokaliseret i et levende og uformelt miljø. Innovation Lab udstillingsvinduet for fremtidens teknologiske muligheder. Center for Pervasive Computing. Ambitioner og intentioner Midt i 1990 erne besluttede Århus Kommune, Århus Amt og Aarhus Universitet sig for at skabe et it-innovationsmiljø i verdensklasse og de ønskede at skabe det i Katrinebjerg-området. Den tidlige dialog omkring udviklingen af en vision for området baserede sig på tre tiltag, der blev lanceret i Det drejede sig om 1) etableringen af Storcenter Nord, 2) opførelsen af ungdomsboliger og 3) udbygningen af Århus Universitet. Den åbne dialog medvirkede, at der kom en omfattende medieomtale, der sammen med den regionale profileringsindsats bar projektet frem. Denne mediestrategi skabte tillid til den fremtidige udvikling blandt projektudviklere og investorer. Masterplanen fra 2000 (udarbejdet af Midtjyllands ITråd) blev fulgt op af en samlet lokalplan, der omfatter størstedelen af Katrinebjerg. Formålet med lokalplanen var at sikre grundlaget for videreudvikling af området. Det indebar bl.a. at Århus Kommune øgede bebyggelsesprocenten markant for at skabe økonomisk incitament til omdannelsen. I dag har området mange forskellige ejere, repræsenterende en bredt sammensat kreds af investorer, projektudviklere, virksomheder og forskningsinstitutioner. De fire største er: Mogens de Linde, Olav de Linde, FEAS (ejendomsselskabet under Aarhus Universitet) og Søgaard Ejendomme. I fællesskab har de løftet og udfoldet visionen bl.a. ved at omdanne eksisterende ejendomme til at kunne huse it-virksomheder og nybyggerier. Positive erfaringer For at komme godt fra start med et udviklingsprojekt af denne størrelse er det afgørende, at partnernes gensidige forventninger afklares indledningsvis. I den forbindelse har Erhvervsafdelingen i Århus Kommune været en vigtig initiativtager til områdets omdannelse og udvikling. Der har været forbindelse direkte til borgmester og de kommunale embedsmænd. Århus Universitets deltagelse har desuden skabt sammenhæng og fremdrift, og FEAS har igennem forløbet sikret en koordineret indsats. Den koordinerede indsats har haft en afsmittende effekt på såvel 14

17 Udviklingsidéer i masterplan 2 En geografisk koncentration af it-uddannelser på Katrinebjerg Forskningsmiljøer, hvor offentlige og private virksomheder samarbejder Forskerpark/udviklingspark/inkubator, hvor iværksættere tilbydes starthjælp i form af managementstøtte, teknologistøtte og kapitalindskud IT Business Center tilbud om kontorservice, restaurant og andre faciliteter for selvstændige virksomheder inden for it og venture kapital Udadvendte publikumsfaciliteter herunder virtual reality-oplevelsescenter, panorama-biograf, cafémiljø, teater og galleri IT-infrastruktur i form af højhastighedsnet, trådløse net samt fysisk infrastruktur, der imødekommer både den bløde og den hårde nærtrafik Sådan forløber processen Forskningsfondens Ejendomme A/S (FEAS) starter i 1995 et opkøb af ejendomme i det nedslidte Katrinebjerg med henblik på at skabe mulighed for brohoveder som afsæt for den kommende udvikling af Aarhus Universitet. Det bliver accentueret af et behov for en midlertidig løsning; og Åbogade 34 udses til at huse det første projekt. Aarhus Universitet som de institutioner og virksomheder, som har etableret sig i området. Århus Kommune har som fast praksis, at man ved Midt i 1990-erne beslutter Århus Kommune, Århus Amt og Aarhus Universitet sig med inspiration fra en studietur til Silicon Valley for en stor satsning inden for It: at skabe et it-innovationsmiljø i verdensklasse. Midtjyllands IT-råd udarbejder i 2000 den første masterplan for Katrinebjerg. alle lokalplaner, der foranlediges af private bygherrer, anmoder den private bygherre om teknisk bistand. Masterplanen følges op af en samlet lokalplan nr. 631, der omfatter størstedelen af Katrinebjerg. Formålet med lokalplanen er at sikre grundlaget for videreudvikling af området; og det indebærer bl.a., at Århus Kommune øger bebyggelsesprocenten markant ud fra at skabe det økonomiske incitament til omdannelsen. Det indebærer, at den private bygherre stiller en konsulent til rådighed, som udarbejder et lokalplanforslag. Udarbejdelsen af lokalplanen foregår i en nær dialog mellem Århus Kommune og bygherren og dennes rådgiver. Dermed undgås mange misforståelser i FEAS og Århus Kommunes Erhvervsafdeling indgår et tæt samarbejde om udviklingen af IT-byen i 2003; og det resulterer i 2006 i, at Udviklingsparken Sønderhøj omdannes og flyttes til Katrinebjerg under navnet IT-Forskerparken. Søjlerne i it-byen Katrinebjerg udgøres i dag af: forhold til formelle bestemmelser; og samtidig skabes der et mere åbent rum for dialog og kreativt samspil. Negative erfaringer Alexandra Instituttet - et projekthotel, der huser offentlige/private samarbejdsprojekter IT-Huset et kompleks, der huser mere end 60 forskellige virksomheder (åbnet 2006) IT-Rampen 14 virksomheder lokaliseret I et levende og uformelt miljø Innovation Lab udstillingsvinduet for fremtidens teknologiske muligheder Center for Pervasive Computing Udviklingen af IT-miljøet i Katrinebjerg står over for en stor udfordring. Der er i øjeblikket en mangel på forretning i området. Processen fra viden til faktura er vanskeligere end først antaget. Økonomisk bæredygtige, nyetablerede erhvervsenheder er en mangelvare i området. Et af problemerne er, at de eksterne interessenter fokuserer mere på det forretningsmæssige aspekt end man havde forventet i det lokale og regionale erhvervspolitiske miljø. Dette er medvirkende til, at så få af de internationalt kendte it-virksomheder har etableret sig i området. Området har mange forskellige ejere, repræsenterende en bredt sammensat kreds af investorer, projektudviklere, virksomheder og forskningsinstitutioner. De 4 største er: Mogens de Linde, Olav de Linde, FEAS (ejendomsselskabet under Aarhus Universitet) og Søgaard Ejendomme. I fællesskab har de løftet og udfoldet visionen bl.a. ved at omdanne eksisterende ejendomme til at kunne huse itvirksomheder og nybyggerier. Kommune De første lokalplaner i forlængelse af udviklingen af Katrinebjerg Masterplanen indarbejdes i kommuneplan Lokalplan nr. 631 for Katrinebjerg Projektplaner i takt med omdannelse af de enkelte matrikler Udarbejdelse af byrumsmanual Private aktører Forskerpark Aarhus indvies Omdannelse af GASA til Storcenter Nord Byggeri af ungdoms boliger FEAS indleder opkøb af ejendomme Oprettelse af Midtjyllands IT-råd Etablering af Alexandra instituttet Den første masterplan fremlægges IT_Rampen åbner som ITfilial af Forskerpark Aarhus Aftale om omdannelse af Erhvervspark Sønderhøj til IT-Forskerpark Aarhus Universitet koncentrerer sin IT-uddannelse og IT-forskning på Katrinebjerg Masterplan 2 fremlægges IT-Forskerparken åbnes IT-Huset åbnes Byrumsmanual for Katrinebjerg præsenteres offentligt 2007 Særlige problemstillinger De tre tiltag, der udgør grundstenene i udviklingen af Katrinebjerg, er Masterplan 2 indarbejdes i kommuneplanen 2008 stadig bærende for planlægningen i området. Der arbejdes videre med udviklingen af Storcenter Nord; ligesom der stadig bygges ungdomsboliger i området. Udviklingen af IT-miljøet står imidleritid overfor en udfordring. Der er i øjeblikket en manglende fokus på forretning. Overførselsprocessen fra viden til faktura er vanskelig dvs. at gøre det til økonomisk bæredygtige enheder. De eksterne interessenter er mere kritiske og ser mere på det forretningsmæssige aspekt end erkendt i det lokale og regionale erhvervspolitiske miljø. Derfor er der så få af de internationalt kendte it-virksomheder, som har etableret sig i området. Katrinebjerg er primært en universitetsdreven motor, og der mangler dokumentation for værdiskabelse. Katrinebjerg vurderes ikke som et attraktivt miljø for udenlandske forskere i en social optik dvs. forskningsmiljøet er i top, men livet i tilknytningen til forskningsmiljøet er mindre interessant end andre globale forskningsmiljøer. Hvad sker der lige nu? I 2006 blev det besluttet at flytte uddannelsen af ITingeniører til Katrinebjerg for at få gavn af den geografiske nærhed til områdets institutioner. Inden for en radius af 5 km i forhold til Katrinebjerg er der lokaliseret mere end it-arbejdspladser. I Århus Kommunes højhuspolitik er dele af Katrinebjerg-området udlagt som egnet for flere højhuse. I en ny masterplan beskrives ambitionerne for Katrinebjergs fremtidige udvikling i tidsperioden Regionale tiltag er her i fokus og målet er at udvikle den 2000/ 2001 midtjyske IT-kompetenceklynge. Katrinebjerg baserer sig fremover på de 6 fokusområder: Erhverv, forskning, uddannelse, netværk, innovation og oplevelse. Masterplanen indeholder en lang række konkrete tiltag og en byrumsmanual med bud på, hvordan 17 de optimale fysiske rammer skabes for Katrinebjergs beboere. to verdener mødes 15

18 Fleksibel kommune møder visionær projektudvikler case 4 Skanderborg Bakker nderborg Kommune med idemæsen for Godthåbsområdet til salg til vælger i marts 2005 et tilbud fra hviler på et forslag til en ny helsterplan for Skanderborg Bakker, besluttes indarbejdet i kommuneptember 2005). stemmende med dispositionsplatningen af boliger er anderledes; n vision om, at alle beboere skulle af udsigten over Skanderborg Sø. nterprise s bud på, hvorledes byråts udbygning kan omsættes til den rgsel på markedet efter de forskelli-, rækkehuse og ejerlejligheder i 6 0 boliger. Hertil kommer ca m² til nærbutik. erborg Kommune og Sjælsø Entgående aftaler end kommunen har ennem den efterfølgende proces enser. Det betyder også samtidig, muneplanproces 2005 standses lternativt forslag byggende på helherunder det øgede antal boliger endelige beslutning om kommuneeplan 2005 s beskrivelse af ramer efterfølgende grundlag for lokale lokalplaner udarbejdes i takt med jde mellem Sjælsø Enterprise A/S udviklet en designguide for området er nødvendigt at få nogle fælles epladser, belysning, skiltning mv., ellige arkitekter, der efterfølgende ter følger en fælles retningslinie. ling): : Skanderborg Bakker, Skanderborg Kommunalt Bolig og erhverv Et 32 ha stort boligområde blev udlagt til boligområde i det smukke Skanderborg Bakker. Kommunen opstillede i første omgang en vision, der lå indenfor rammerne af lokalplanen. Men visionære projektudviklere sprængte rammerne og hævede ambitionerne i deres masterplan. Med en fleksibel attitude fra kommunens side fik de det bedste frem i de private developere. Kommune Regionplan udlægger arealet som nyt byudviklingsområde Kommunen køber arealet og udarbejder i 2003 en helhedsplan Skanderborg Kommune udbyder området på baggrund af helhedsplanen Skanderborg Kommune indarbejder den alternative masterplan i kommuneplanen Skanderborg Kommune udarbejder lokalplan Skanderborg Kommune udarbejder lokalplan Skanderborg Kommune udarbejder lokalplan Skanderborg Kommune udarbejder lokalplan I forbindelse med indpasningen i landskabet har der været ekstraordinært store krav til placeringen af de enkelte bygninger. Dels på grund af 16 terrænforskelle og områdets beliggenhed synligt fra store dele af Skanderborg by. Dels for at få sigtelinier gennem området og udsigtslinier fra boligerne placeret ved en aktiv anvendelse af de grønne områder. Skanderborg Bakker er Citat Private aktører Lodsejer anmoder om plangrundlag for udlæg af et antal boliger Sjælsø Enterprise A/S vinder udbuddet på baggrund af en alternativ masterplan Udvikling af designmanual for byrummet Salg af de første boliger Salg af boliger Salg af boliger Salg af boliger Fra forsøgsstation til ny bydel I regionplan 1993 for Århus Amt og den efterfølgende kommuneplan for Skanderborg Kommune blev der udlagt et område mellem motorvejen og jernbanen i Skanderborg Bakke som nyt byudviklingsområde. På denne baggrund anmodede en lodsejer i slutningen af 1990 erne om, at der blev tilvejebragt plangrundlag for anlægget af max 17 parcelhuse på 1,9 ha i den sydligste del af området. I forlængelse af denne anmodning og på baggrund af indsigelser fra Århus Amt udarbejdede Skanderborg Kommune, med bistand fra Ib Andersens Tegnestue, en bebyggelsesplan for det samlede Skanderborg Bakker på ca. 34 ha. Skanderborg Kommune erhvervede sig i 2002 størsteparten af området på ca. 32 ha, der tidligere husede landbrugets forsøgsstation Godthåb. Ambitioner og intentioner I 2003 påbegyndte Skanderborg Kommune arbejdet med en helhedsplanlægning for området. Det blev udført af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærgaard og resulterede i 3 modeller. Rådgivningsfirmaet Albæk & Sadolin blev anmodet om at vurdere modellerne, og anbefalede, at der overvejende burde bygges boliger i området. Visionen lød kort og godt på at udvikle en ny bydel mod nord i forlængelse af den eksisterende by. Områdets beliggenhed tæt på Skanderborg midtby, med god tilgængelighed fra den eksisterende og planlagte infrastruktur, gør det velegnet til tætte og mere bymæssig bebyggelse. Bebyggelse, der er placeret mere koncentreret i området, vil samtidig tilgodese og fastholde områdets store landskabelige terræn- og naturmæssige kvaliteter med udsigt over Illerup Ådal og Skanderborg Sø.

19 Illustration: Skanderborg Kommune / Sjælsø EntrepriseA/S Efterfølgende lavede Hasløv og Kjærgaard en endelig helhedsplan for Skanderborg Bakker. Her anbefales det, at området skal huse omkring boliger. På baggrund af helhedsplanens anbefalinger udbød kommunen i januar 2005 området til private investorer. Sjælsø Enterprise A/S vandt udbuddet med en alternativ og meget ambitiøs masterplan, der tog kommunens vision et skridt videre og indplacerede boliger, ca m² til erhverv og ca m² til en nærbutik i området. Der er altså tale om et markant højere antal boliger end anbefalet i den indledende helhedsplan. Masterplanen blev indarbejdet i kommuneplan , der efterfølgende danner grundlag for lokalplaner for delområder. De udarbejdes i takt med salget af boliger mv. Positive erfaringer Kommune har haft succes med at fastholde den røde tråd fra vision til færdig masterplan uden at lade den mellemliggende helhedsplan spænde ben for nye positive initiativer, der dukkede op hen ad vejen. Kommunens klart definerede vision for området muliggjorde, at kommunen så bort fra både helhedsplan og kommuneplan, da der kom en ambitiøs masterplan på bordet fra Sjælsø Enterprise. Kommunen har udvist stor fleksibilitet i udviklingsprocessen, hvilket har resulteret i en mere seriøs masterplan for området end det oprindeligt var blevet lagt op til. Det har været afgørende, at kommunen har udvist en forretningsmæssig professionalisme to verdener mødes 17

20 som dialogpartnerne med det formål at virkeliggøre kommunens vision. Samarbejdet mellem kommune og udvikler har været præget af gensidig tillid. Negative erfaringer Bagsiden af medaljen har været, at ovennævnte fleksibilitet i kontrakten mellem Skanderborg Kommune og Sjælsø Enterprise A/S har medført, at den efterfølgende proces fik nogle praktiske og økonomiske konsekvenser. De kunne være undgået, hvis kommunen i kontraktforhandlingerne havde inddraget planlægningsmæssige sagkyndige udover de juridiske og økonomiske sagkyndige. Konsekvensen blev, at den igangværende kommuneplanproces blev midlertidigt standset for at indarbejde masterplanens forudsætninger, herunder det øgede antal boliger, i den endelige kommuneplan Denne proces har været ressourcekrævende for både kommune og udvikler. Den øgede bebyggelsestæthed i området har givet nogle konkrete udfordringer i forhold til at få koblet Skanderborg Bakker op på den øvrige by, da området er lokaliseret således, at motorvej og jernbane udgør naturlige barrierer i forhold til adgang og tilkørsel. Der er aftalt en række praktiske løsninger med Sjælsø Enterprise vedrørende både infrastruktur og indplacering af støjvolde. Disse nødvendige initiativer har øget de samlede omkostninger for området betydeligt både for kommune og projektudvikler. Hvad sker der lige nu? Trods afmatningen i boligbyggeriet generelt er det fortsat muligt at sælge boligerne i Skanderborg Bakker. I løbet af de seneste 2½ år er der solgt og aktiveret 280 boliger i området. Udviklingen af området forløber dermed i takt med projektudviklers og kommunens tidsplan. Foto: Plan09 18

21 Planlægningens virkemidler Ud over de gode råd til det fremtidige samarbejde mellem kommuner og private projektudviklere, findes der også en række virkemidler, der kan være gode at kende til. Her får du et overblik. Partnerskaber Kommuner og private investorer og projektudviklere anvender forskellige typer af partnerskaber såvel formelle og uformelle. I de uformelle opbygges langsigtede relationer, der betragtes som markedsføring for begge parter. De formelle partnerskaber bygger på privatretlige aftaler eller strategiske partnerskaber på et juridisk grundlag, som giver profit til virksomhederne og investeringer i offentlige goder i kommunerne. Den specifikke udformning af partnerskaberne afhænger bl.a. af, hvem der ejer jorden. NCC, Skanska og Hillerød Kommune har indgået en partnerskabsaftale om Ullerødbyen. Se mere her: Byudviklingsprojekter/Ulleroedbyen/Partnerskabsaftale.aspx Visioner og strategier Både kommuner og private projektudviklere anvender helhedsplaner, masterplaner, byomdannelsesplaner mv. til at formulere visioner og strategier for byudviklingsområder, som supplerer de juridiske bindende plandokumenter i form af kommuneplantillæg og lokalplaner. De kan skabe grobund for opbakning til og forankring af visioner og strategier i byudviklingsområder hos borgere poltikere og andre aktører. Men der er også en risiko for, at uformelle planer, der udarbejdes uafhængigt af kommune- og lokalplaner, kan skabe forvirring om, hvad der gælder i områdets planlægning. to verdener mødes 19

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

NCC Property Development A/S

NCC Property Development A/S NCC Property Development A/S Detailhandelskonference Århus den 30. maj 2007 Kan planlægning og marked gå i dialog? Direktør Bent Skovsen Indhold Baggrund NCC Property Development A/S Udviklingseksempler

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 Brownfield development og byudvikling v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Brownfield development Omdannelse eller udvikling af en eksisterende ejendom eller bebyggelse. Typisk

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere