Evaluering af KRISØV 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af KRISØV 2011"

Transkript

1 Evaluering af KRISØV 2011

2 Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Offentliggjort februar 2011 Forsidefoto: Situationsbillede fra medieindspilscellen under KRISØV 2011, foto: FLVFOT

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Øvelseschefernes forord Resumé Om øvelsen Formål og mål Deltagere i planlægningen og afviklingen Øvelsens forløb Om evalueringen Fokusområder Afgrænsning Gennemførelse Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring Bilateralt samarbejde Samarbejdet i NOST Samarbejdet i DCOK Samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm Samarbejdet med norske myndigheder Konklusion og anbefalinger Fokusområde 2: Udbyttet af KRISØV Øvelsestagernes udbytte af KRISØV Faktorer af betydning for udbyttet af KRISØV Øvelsestagernes vurderinger vedrørende KRISØV-serien Konklusion og anbefalinger

4 Øvelseschefernes forord Øvelseschefernes forord Vi har lært noget vigtigt Den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2011 fandt sted den september 2011, og var den femte i rækken, siden denne øvelsesserie startede i Mange myndigheder og andre aktører var involveret i planlægningen af KRISØV 2011, og endnu flere deltog i selve øvelsen. Når vi ser tilbage både på KRISØV 2011 og de foregående krisestyringsøvelser er det relevant at overveje, hvad vi får ud af denne form for øvelser. Hvad er effekten? Når vi som øvelseschefer skal vurdere udbyttet, så står det klart, at vi har lært noget vigtigt om krisestyring og krisestyringssystemet. Øvelsen viste, at vi i Danmark har et krisestyringssystem, der overordnet virker, og at aktørerne generelt kender deres nærmeste samarbejdspartnere, rolle- og ansvarsfordelingen og de procedurer, der strukturerer det tværgående samarbejde. Øvelsen viste dog også, at det ikke er enkelt at opstille, fastholde og formidle et fælles situationsbillede samt at give rettidige og dækkende informationer til befolkningen og medierne. Begge dele kræver en gennemtænkt organisering og robuste, velkendte og afprøvede procedurer. Vi har også lært noget vigtigt om krisestyringsøvelser. Evalueringen har vist, at KRISØV-serien er en væsentlig katalysator for udviklingen af krisestyringssystemet; både for den udvikling, der finder sted i de enkelte organisationer og for den udvikling, der sker i de tværgående fora. Den viser også, at der er en tydelig og positiv sammenhæng mellem omfanget af forberedelserne til øvelsen og øvelsestagernes udbytte. Der er derfor grund til at gøre øvelsestagernes forberedelser til en langt mere integreret del af øvelsen. KRISØV 2011 havde mange uafhængige spor og hændelser, bl.a. for at give flest mulige organisationer mulighed for at deltage. Denne tilgang betød dog også, at oplevelsen af, at alle arbejdede sammen om at løse et fælles problem, ikke blev tilstrækkelig tydelig. De overordnede scenarier bør ved kommende øvelser i højere grad lægge op til samarbejde og tværgående koordination. Endelig har vi lært, at det giver et godt udbytte at involvere andre aktører end myndigheder i krisestyringsøvelserne. Mediehuse, ambassader og operatører inden for energi og tele bidrog alle med realisme og udfordrende indspil. Dette samarbejde om øvelserne bør vi holde fast i, bl.a. fordi det udbygger vores kendskab til og fortrolighed med hinanden. KRISØV 2011 har således været en anledning til at lære, afprøve og udvikle heldigvis uden at der var liv og værdier på spil. Det er nu op til både øvelsestagerne og øvelsesledelsen at omsætte disse og andre læringspunkter til udvikling og forbedring af krisestyringssystemet og kommende krisestyringsøvelser. Så vil vi alle være klar til at lære noget nyt under KRISØV Erik Johansen og Mads Ecklon Øvelseschefer for KRISØV

5 1 Resumé 1 Resumé KRISØV 2011 havde 52 øvelsestagere blandt myndigheder, operatører inden for energi, tele og transport samt krisestyringsfora. Øvelsen bestod af en række scenarier opdelt i fem spor, gennem hvilke øvelsestagerne skulle øve centrale kerneopgaver i krisestyringen. Evalueringen af øvelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse suppleret med øvelsesledelsens observationer fra øvelsen. Evalueringen har to fokusområder: 1. Varetagelsen af det tværgående samarbejde om krisestyringens kerneopgaver generelt, i NOST - herunder DCOK - samt i den lokale beredskabsstab på Bornholm. 2. Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 i forhold til deres krisestyringsevner; hvilke faktorer, der påvirkede udbyttet, og om det på den baggrund kunne være hensigtsmæssigt at ændre formatet for kommende nationale krisestyringsøvelser. Konklusion og anbefalinger i forhold til samarbejdet mellem deltagerne Det tværgående samarbejde under øvelsen foregik både bilateralt, i stabe og stabsstøttefunktioner. Deltagerne var generelt tilfredse med det bilaterale samarbejde, som hovedsagligt byggede på kendte samarbejdsparter og rutiner. Samarbejdet i NOST vurderes af øvelsestagerne overordnet at have fungeret hensigtsmæssigt. NOST tog hånd om problemer undervejs ved at tilpasse sine procedurer. Øvelsen viste i den forbindelse et behov for at videreudvikle de nationale situationsbilleder samt at afklare rolle- og ansvarsfordelingen mellem NOST og lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Krisekommunikationen blev samordnet i DCOK, men øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet ikke fungerede optimalt. Svarene peger på, at der manglede en fælles forståelse af dels DCOK s konkrete opgaver og procedurer for opgaveløsning, dels rollefordelingen mellem DCOK og de deltagende organisationer. Øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm generelt fungerede effektivt. Evalueringsgruppen anbefaler: De nationale situationsbilleder bør videreudvikles med fokus på situationsbilledernes indhold, procedurer for udarbejdelse samt fordeling. Det bør overvejes, om NOST bør indskrives i lovgivningen. Alternativt bør der aftales faste retningslinjer for samarbejdet mellem NOST og de lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Der bør arbejdes med at tydeliggøre opgaver, rolle- og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og de involverede myndigheder. Procedurerne vedrørende informering af udenlandske repræsentationer i Danmark ved hændelser, der potentielt berører udenlandske statsborgere, bør genvurderes og eventuelt revideres. 3

6 1 Resumé Konklusion og anbefalinger i forhold til udbyttet af 2011 og fremtidige øvelser I de fleste tilfælde fastholdt eller styrkede KRISØV 2011 øvelsestagernes evne til at varetage de forskellige kerneopgaver i krisestyringen. Derudover fungerede øvelsen som katalysator for mange af organisationernes beredskabsarbejde. Øvelsestagernes egne initiativer havde stor betydning for hvilket udbytte, de fik af KRISØV Det gjaldt især øvelsestagernes aktiviteter i forhold til deres egen beredskabsplanlægning. Derudover havde en realistisk bemandet krisestyringsorganisation, antallet af deltagende medarbejdere samt en fleksibel udpegning af de deltagende medarbejdere en positiv betydning. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med formatet for KRISØV 2011, men både øvelsestagernes bemærkninger og øvelsesledelsens observationer indikerer, at der er mulighed for at forbedre øvelserne. Det gælder særligt scenarierne, antallet af deltagere samt mediespil og indspil fra borgere. Evalueringsgruppen anbefaler: Det bør overvejes at gøre myndighedernes forberedende aktiviteter til en integreret del af øvelseskonceptet. Der bør fokuseres på færre, men større scenarier. Scenarierne bør være dynamiske, dvs. der bør være vægt på, at de udvikler sig under øvelsen. De enkelte indspil i hvert scenarie bør bygge på hinanden, så indspillene ikke fremstår som enkeltstående hændelser uden større indbyrdes sammenhæng. Øvelsesledelsen skal ved tilrettelæggelsen af øvelsen sikre, at alle øvelsestagere modtager indspil, der er relevante i forhold til scenariet. Øvelsesledelsen bør se på mulighederne for at videreudvikle mediespillet og indspil fra borgere. 4

7 2 Om øvelsen 2 Om øvelsen 2.1 Formål og mål Øvelsesdirektivet fastlagde, at det overordnede formål med KRISØV 2011 var at øve krisestyringssystemet i Danmark. Hovedvægten lå på at øve og afprøve samarbejdet og den tværgående koordination mellem det centrale niveau (den nationale operative stab, relevante centrale myndigheder og regeringens krisestyringsorganisation) samt dele af andre strukturer, herunder samarbejdet med norske myndigheder (da KRISØV 2011 var integreret med den norske fuldskalaøvelse SkagEx11) og den lokale beredskabsstab på Bornholm. Der blev lagt vægt på, at øvelsen gav anledning til at eksperimentere. Under øvelsen skulle øvelsestagerne øve og afprøve fire kerneopgaver i krisestyringen: Etablering og drift af relevante stabe. Informationshåndtering, især opstilling og ajourføring af et fælles situationsbillede. Koordination af handlinger og ressourcer. Udsendelse af samordnet ekstern krisekommunikation til befolkningen og medierne. Øvelsen skulle give grundlag for: At vurdere varetagelsen af ovennævnte kerneopgaver i krisestyringen, herunder om rolle- og ansvarsfordeling, planer, procedurer og samarbejdsrelationer fungerede efter hensigten. At komme med anbefalinger vedrørende eventuelle ændringer, der kan styrke den samlede krisestyring. 2.2 Deltagere i planlægningen og afviklingen KRISØV 2011 blev planlagt af en øvelsesledelse, bestående af repræsentanter fra de 12 aktører, som var mest centrale i forhold til øvelsens scenarier. Øvelsesledelsen var ansvarlig for indspillene under øvelsen. Decentrale indspilsceller var placeret i Københavns Vestegns Politi og hos It- og Telestyrelsen. Derudover var der indspilsceller for hhv. for borgerhenvendelser og medieindspil. Ritzaus Bureau bidrog til at bemande indspilscellen. Øvelsesledelsen blev ledet af øvelsescheferne Mads Ecklon fra Beredskabsstyrelsen og Erik Johansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Deltagerne i øvelsen (øvelsestagerne) omfattede: 32 myndigheder 12 operatører inden for energi, tele og transport Et nyhedsmedie (Politiken) Fire tværgående krisestyringsfora: Den Nationale Operative Stab (NOST), Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK), redaktionen af den myndighedsfælles portal kriseinfo.dk samt den lokale beredskabsstab på Bornholm Tre udenlandske ambassader i København 5

8 2 Om øvelsen 2.3 Øvelsens forløb Øvelsen fandt sted den 7. september 2011 kl og 8. september 2011 kl For hovedparten af øvelsestagerne svarede udgangssituationen til virkeligheden den 7. september kl. 9, herunder de beredskabsforanstaltninger mv., som reelt var iværksat. For den del af øvelsen, der foregik på Bornholm, var det nødvendigt at starte med en fiktiv udgangssituation, da denne del tog afsæt i, at hele sommeren havde været meget varm med mange brande på Bornholm. Vejrudsigter for øvelsen var forberedt på forhånd og ændrede sig ikke undervejs. Ved øvelsens start var NOST aktiveret for at diskutere situationen på Bornholm. Scenarierne under KRISØV 2011 var delt op i fem spor: Terrorisme Energi Ulykker til søs Hændelser på Bornholm IT/Cyber Terrorisme: En efterladt varevogn på færgen Pearl Seaways lækkede en giftig og ildelugtende gas. Gassen medførte, at flere personer på færgen blev syge. Samtidig ledte dokumenter fra varevognen Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på sporet af en terrorcelle, som havde planlagt terrorangreb mod mål i København. Dette ledte bl.a. til skærpet overvågning og drøftelser af andre beredskabsforanstaltninger. Aktionsstyrken fra PET pågreb de mistænkte på øvelsens andendag. Politiet blev bl.a. assisteret af Kemisk Beredskab og et HAZMAT-hold fra Beredskabsstyrelsen. Energisporet: Den 7. september gik en aktivistgruppe om bord på E-platformen på Tyra Øst. Umiddelbart derefter indtraf en eksplosion og brand på platformen, som resulterede i sårede og savnede medarbejdere og aktivister. Nogle timer senere kollapsede E-platformen. Gasforsyningen fra denne del af Nordsøen til Danmark blev hermed afbrudt i længere tid. Uafhængigt heraf modtog Energinet.dk på dag 2 to næsten samtidige bombetrusler mod virksomhedens gaskontrolcenter og elkontrolcenter, hvilket nødvendiggjorde evakuering af disse kontrolcentre. Ulykker til søs (SkagEx11): På øvelsens førstedag udbrød en brand i maskinrummet på færgen Bohus. Færgen befandt sig i den ydre del af Oslofjorden, og var på vej fra Sverige til Norge. Blandt passagerne var der en gymnasieklasse fra Bornholm. Branden spredte sig til andre dele af færgen, og kort efter kolliderede færgen med et olieforsyningsskib. Branden og kollisionen medførte en omfattende eftersøgnings- og redningsoperation samt et olieudslip. Hændelser på Bornholm: Inden øvelsen havde Bornholm oplevet en meget tør sommer med mange brande, og beredskabet var allerede belastet. Under øvelsen opstod der yderligere en række brande på Bornholm og Christiansø, som truede større områder, bygninger og mennesker. Bornholm oplevede også flystyrt, ammoniakudslip, en efterladt granat på havnen i Nexø samt hooligans, der tog kontrollen over en færge mellem Sverige og Polen. IKT/Cybersporet: Fra øvelsens start truede en hackergruppe bl.a. gennem medierne med at angribe centrale krisestyringssystemer. Senere på dagen foretog gruppen flere angreb, herunder på kriseinfo.dk og.dk-domænets DNS (som er kritisk for internettet i Danmark), samt softwaren på mobilselskabet 3 s telefoner. På andendagen iværksatte hackerne angreb mod Banedanmark, Energistyrelsen og Energinet.dk. 6

9 2 Om øvelsen Sideløbende med hackerangrebene mistede SINE-sitet på Bornholm forbindelsen til centrale switches. Endvidere fik borgere på Bornholm problemer med at telefonere, både på fastnet og mobil, bl.a. fordi Åkirkeby-centralen mistede sin strømforsyning. 7

10 3 Om evalueringen 3 Om evalueringen 3.1 Fokusområder Øvelsesledelsen opstillede to fokusområder for evalueringen: 1. Varetagelsen af det tværgående samarbejde om krisestyringens kerneopgaver generelt, i NOST - herunder DCOK - samt i den lokale beredskabsstab på Bornholm. 2. Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 i forhold til deres krisestyringsevner; hvilke faktorer, der påvirkede udbyttet, og om det på den baggrund kunne være hensigtsmæssigt at ændre formatet for kommende nationale krisestyringsøvelser. 3.2 Afgrænsning Øvelsestagerne er selv ansvarlige for at evaluere interne forhold. Evalueringen belyser derfor ikke, hvordan de enkelte øvelsestagere varetog krisestyringen i deres egne organisationer. Evalueringen ser dog på øvelsens generelle betydning for udviklingen af øvelsestagernes krisestyringsevner (øvelsens effekt). Dette sker bl.a. for at vurdere, om de nationale krisestyringsøvelser fremover eventuelt bør tilrettelægges anderledes. Den norske fuldskalaøvelse SkagEx11 leverede indspil til et af KRISØV 2011 s fem spor. Denne evaluering omfatter den afledte krisestyring hos danske myndigheder, NOST, DCOK og den lokale beredskabsstab på Bornholm, men ikke danske aktørers varetagelse af operative opgaver i Norge. 3.3 Gennemførelse Evalueringen er gennemført af en evalueringsgruppe fra Beredskabsstyrelsen under ledelse af øvelsescheferne. Evalueringens to fokusområder er undersøgt ved hjælp af et spørgeskema i SurveyXact til øvelsestagerne. Spørgeskemaet indeholdt i alt 52 åbne og lukkede spørgsmål vedrørende øvelsestagernes erfaringer fra øvelsen samt eventuelle fremadrettede forslag og anbefalinger. Ikke alle spørgsmål skulle besvares af alle øvelsestagere. De organisationer, som deltog i KRISØV 2011 som øvelsestagere, fik tilsendt ét spørgeskema hver. 38 øvelsestagere besvarede skemaet. Lederen af NOST udfyldte skemaet for NOST. Den lokale beredskabsstab på Bornholm udfyldte skemaet i fællesskab. Ambassadernes erfaringer blev indsamlet på et møde mellem øvelsesledelsen og repræsentanter for ambassaderne den 15. september Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med oplysninger fra de s, som øvelsestagerne sendte til hinanden under øvelsen med kopi til øvelsesledelsen; observationer af DCOK/NOST af en repræsentant for evalueringsgruppen på øvelsens anden dag samt øvelseschefernes erfaringer under øvelsen. I modsætning til tidligere øvelser i KRISØV-serien har evalueringsgruppen ikke anvendt kontrolstabsofficerer til at indsamle oplysninger til brug for evalueringen. 8

11 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.1 Bilateralt samarbejde De fleste af øvelsestagerne havde både bilateralt samarbejde og samarbejde i regi af en eller flere tværgående stabe. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med rammerne for det bilaterale samarbejde. Det bilaterale samarbejde blev i de fleste tilfælde etableret hurtigt og effektivt. Samarbejdet var karakteriseret ved, at øvelsestagerne arbejdede sammen med organisationer, som de tidligere havde samarbejdet med i hverdagen eller i forbindelse med ekstraordinære hændelser, under andre øvelser eller beredskabsfaglige møder. De fleste øvelsestagere anvendte endvidere de kontaktpersoner, som de kendte på forhånd hos deres samarbejdspartnere. Kun to øvelsestagere samarbejdede med nye samarbejdspartnere. Øvelsestagerne samarbejdede bilateralt om en bred vifte af emner. De hyppigste samarbejdsområder var at skabe overblik, at drøfte hændelsernes udviklingspotentiale samt at afklare handlemuligheder, men det bilaterale samarbejde blev også brugt til konkret koordination, og der blev ydet assistance. Samarbejde foregik primært pr. mail og telefonisk. Mail ses af nogle som en langsom måde at kommunikere på ikke mindst mail, der skal videresendes for at nå de endelige modtagere. En øvelsestager opfordrede til, at operationelle spørgsmål og situationer afklares på telefonmøder frem for ved mailkorrespondance. En øvelsestager foreslog, at den sektoransvarlige myndighed og aktørerne på området fremadrettet kan kommunikere via en portal frem for . Øvelsestageren mente, at det ville gøre informationerne hurtigere at tilgå og lettere at overskue. En anden øvelsestager pegede i samme forbindelse på nytteværdien af GeoConference som et fælles geografiske kommunikationssystem. I mange tilfælde var rammerne for det bilaterale samarbejde beskrevet i aktørernes egne beredskabsplaner. Nogle øvelsestagere fandt, at sektorvise beredskabsplaner gav gode rammer for samarbejdet. Dog savnede en høj andel af øvelsestagerne grundlag for at vurdere dette. Det kan eventuelt afspejle en begrænset udbredelse af sektorvise beredskabsplaner. En øvelsestager kommenterede f.eks., at der manglede endeligt udarbejdede og evaluerede sektorvise beredskabsplaner. En anden øvelsestager pegede på, at det ikke er nok, at planer eksisterer: Der bør gøres en indsats for at få beredskabsplaner distribueret samt understrege vigtigheden af at sætte sig ind i dem. I forhold til udførelsen af det bilaterale samarbejde uden for stabe er den mest markante konklusion, at halvdelen af øvelsestagerne fandt, at de ikke kunne anvende de nationale situationsbilleder fra NOST i forbindelse med deres egen krisestyring. Det illustrerer vigtigheden af at viderevikle indhold og procedurerne for de nationale situationsbilleder. Temaet behandles nedenfor i afsnit De deltagende udenlandske ambassader i København fandt, at det var uklart, hvorledes de kunne få informationer om, hvorvidt borgere fra deres lande var berørte af hændelser i Danmark. 9

12 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.2 Samarbejdet i NOST I løbet af øvelsens to dage afholdt NOST 13 møder, hvoraf det sidste blev brugt til evaluering. Repræsentanter fra ni myndigheder samt støttefunktionen Geodata og DCOK s leder var til stede ved møderne i NOST. Møderne varede mellem 6 og 57 minutter. Efter hvert møde udsendtes et referat og en opgavestatus, som afspejlede, hvilke opgaver der var aftalt og deres status. De nationale situationsbilleder blev revideret i forbindelse med møderne. Proceduren for revision og udsendelse af de nationale situationsbilleder blev ændret mellem første og anden dag. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med samarbejdet i NOST, men de havde kritiske kommentarer i forhold til to områder: samarbejdet i forhold til andre krisestyringsfora og de nationale situationsbilleder Samarbejdet mellem NOST og andre krisestyringsfora NOST og Myndighedernes Beredskabskomité på offshore-området blev aktiveret samtidig og måtte under øvelsen arbejde med at fastlægge den indbyrdes rollefordeling og samarbejde. Komiteen er lovgivningsbestemt, og de repræsenterede organisationer er delvist sammenfaldende med medlemskredsen for NOST. Deltagelse i begge fora var således en udfordring for nogle, og samarbejdet blev yderligere besværliggjort af, at de to fora fysisk var placeret to forskellige steder. Øvelsen satte fokus på, at NOST ikke har en direkte lovhjemmel, og at der er behov for at afgrænse NOST s rolle og kompetencer i forhold til lovgivningsbestemte fora. I besvarelsen af evalueringsgruppens spørgeskema anførte Rigspolitiet: På baggrund af erfaringerne fra KRISØV 2011 mv. ses der behov for en generel drøftelse af gråzonerne i den nationale krisestyringsorganisation. Som udgangspunkt er NOST ikke en del af beredskabslovgivningen, men alene hjemlet i et regeringsgrundlag og Den Nationale Beredskabsplan. Områder som offshore, havmiljø og atomare hændelser kan i dag i overensstemmelse med diverse love og bekendtgørelser håndteres i 10

13 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring andre fora end NOST. Det bør overvejes, om NOST i forbindelse med en kommende revision af politiloven eller beredskabsloven bør indskrives i lovgivningen. Alternativt skal der fra centralt hold på forhånd aftales helt faste retningslinjer for samarbejdet mellem de forskellige fora De nationale situationsbilleder Betydningen for aktørerne i den nationale krisestyringsorganisation af overbliksskabende, handlingsorienterede og rettidige nationale situationsbilleder kan næppe overvurderes. Øvelsestagernes vurdering af samarbejdet om situationsbillederne KRISØV 2011 er umidlertidig lidt mindre positiv end for de øvrige opgaver i krisestyringen. Der blev især peget på tre problemstillinger: Hvor hurtigt situationsbillederne blev udsendt. Modtagerne af situationsbillederne. Indholdet i situationsbillederne. Kommentarerne gik hovedsaglig på, at der på øvelsens første dag gik lang tid, fra at de nationale situationsbilleder var produceret, til de blev sendt ud. Det betød, at situationsbillederne indeholdt forældede informationer, og dermed kun i begrænset omfang kunne anvendes i krisestyringen. Flere kommentarer identificerer procedurerne omkring godkendelse af situationsbillederne inden udsendelse som årsagen. NOST tog hånd om problemet ved at ændre procedurerne ved starten af øvelsens anden dag. De nye procedurer indebar, at deltagerne i NOST fik et udkast til det nationale situationsbillede til gennemsyn ti minutter før møderne i NOST, hvorefter møderne startede med, at myndighederne meddelte væsentlige rettelser. Kommentarer viser tilfredshed med de nye procedurer. Dog bemærkede en øvelsestager, at de nye procedurer ikke blev afprøvet under pres, da NOST ikke havde så højt aktivitetsniveau på andendagen som på førstedagen. En anden øvelsestager bemærkede, at revisionen gjorde situationsbilledernes udarbejdelse hurtigere, men forbedrede ikke kvaliteten af indholdet. Betydningen af hastig udsendelse ses ikke blot i spørgeskemabesvarelser, men også ved en gennemgang af de mails, som blev sendt i løbet af øvelsen. Den viser, at de nationale situationsbilleder i nogle tilfælde blev videresendt gennem lange -kæder. Det betød, at der kunne gå lang tid, før de kom frem til de endelige modtagere. Dette tydeliggør behovet for at sende situationsbillederne direkte til brugerne. En øvelsestager bemærkede, at situationsbillederne kun blev sendt til hovedpostkassen mod normalt til deltagerne, hvilket betød en forsinkelse. En anden øvelsestager understregede, at situationsbillederne skal sendes direkte til departementer, også selvom disse har underliggende myndigheder, der deltager i NOST. Evalueringen viser således et behov for at se nærmere på og eventuelt genoverveje distributionslisten for de nationale situationsbilleder. Indholdet i de nationale situationsbilleder var også en væsentlig problemstilling. Kommentarerne gik især på forholdet mellem gamle nyheder (dvs. informationer, som også fandtes i tidligere situationsbilleder), og hvad der var nyt siden sidst. Øvelsestagerne fandt ligeledes ikke udformningen optimal i forhold til at skabe et hurtigt overblik. En øvelsestager bemærkede desuden, at situationsbillederne ikke indeholdt de oplysninger, som den pågældende øvelsestager havde behov for. Flere øvelsestagere melder om lignende problemstillinger i forhold til hurtig udsendelse og kvaliteten af indholdet i forhold til referaterne fra møderne i NOST. 11

14 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.3 Samarbejdet i DCOK DCOK s opgave er at udarbejde en kommunikationsstrategi til NOST, som skal indgå i NOST s samlede oplæg til regeringens krisestyringsorganisation, og at sikre hurtig videregivelse af relevante, præcise og koordinerede informationer til medierne og offentligheden, herunder at koordinere sektorernes besvarelse af henvendelser fra medier og borgere. En af DCOK s opgaver er at offentliggøre koordineret borgerrettet krisekommunikation på kriseinfo.dk. Undtaget er information i forhold til danskere involveret i kriser i udlandet, som Udenrigsministeriet offentliggør på sin egen hjemmeside. DCOK s opgaver er beskrevet i NOST s hovedplan (revideret i august 2011) og i DCOK s plan af november DCOK afholdt møder midtvejs mellem møderne i NOST, så DCOK s møder dels samlede op på det seneste møde i NOST, dels var forberedende i forhold til det næste møde i NOST. DCOK udarbejdede en kommunikationsstrategi på andendagen. Der blev ikke udarbejdet referater af møderne i DCOK. Vurderingen af samarbejdet omkring krisekommunikation var delt. Rigspolitiet, som varetager den koordinerende ledelse af krisekommunikationen, fandt, at politiets pressekontakt blev aflastet ved etablering af DCOK. Andre øvelsestagere gav udtryk for, at forløbet ikke havde været optimalt. Øvelsestagerne var generelt også relativt passive i forhold til at anvende kriseinfo.dk til at formidle aktuel kriseinformation til borgerne. Det lod til, at der i en vis grad manglede kendskab til muligheden for at bruge kriseinfo.dk, og at der var tvivl om, hvordan informationen på kriseinfo.dk skulle koordineres med informationer på myndighedernes egne sites. Udenrigsministeriet fandt desuden, at DCOK ikke var tilstrækkelig opmærksom på, hvornår det var relevant at aktivere Udenrigsministeriets kriseberedskab i forhold til krisekommunikation. Flere deltagere i DCOK fandt f.eks., at usikkerhed vedrørende NOST/DCOK s rolle i forhold til krisekommunikation gav en træghed i kommunikationen. Myndighederne forstod på den første dag, at de skulle vente på NOST/DCOK, inden de kommunikerede til medierne. Det medførte, at myndighederne holdt sig tilbage og blandt andet undlod at afholde pressemøder, som de ellers ville have afholdt. Uklarheden i rollefordelingen sås også, da der skulle arrangeres en pressekonference på andendagen. DCOK havde udarbejdet en kommunikationsstrategi, som indeholdt muligheden for en pressekonference. Det blev ikke fastlagt på møder i DCOK, hvornår pressekonferencen skulle afholdes, eller hvem der skulle deltage. På et møde i NOST meddelte lederen af DCOK, at pressekonferencen skulle afholdes kl. 12. Herefter brugte deltagerne i NOST tid på at diskutere alternative tidspunkter og specifikke ønsker til deltagerkredsen. NOST kom dermed til at gøre DCOK s arbejde. De forskellige problemstillinger omkring DCOK kan genfindes i evalueringen af KRISØV 2009, som anbefalede, at retningslinjerne for samarbejdet mellem NOST og DCOK burde beskrives i relevante plansæt. DCOK s opgaver i forhold til NOST er beskrevet i planerne for NOST og DCOK. Derimod er rolle og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og medlemmerne af DCOK ikke særlig præcist beskrevet. Flere øvelsestagere har foreslået, at der fremadrettet i højere grad bør være løbende møder i DCOK mellem øvelser. Dette ønske blev også udtrykt i DCOK ved evalueringen på andendagen, hvilket Rigspolitiet som sekretariat for DCOK var positivt indstillet overfor. 12

15 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.4 Samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm Medlemmerne af den lokale beredskabsstab på Bornholm besvarede spørgsmålene vedrørende samarbejdet i staben i fællesskab. Beredskabsstaben vurderede generelt, at samarbejdet i staben fungerede tilfredsstillende. Møderne blev afviklet effektivt, og stabens procedurer understøttede effektiv krisestyring. Staben fik håndteret informationerne hensigtsmæssigt, herunder skabt et lokalt situationsbillede. Medlemmerne af staben vurderede endvidere, at koordinationen i staben havde betydning for, at de kunne varetage deres egne opgaver både samlet og hver for sig. Staben vurderede, at de rette medlemmer var repræsenteret, om end mailkorrespondancen under øvelsen tyder på, at et ad hoc-medlem følte, at en hurtigere indkaldelse havde været berettiget. Sluttelig vurderede staben, at samarbejdet bidrog til, at medlemmerne lettere kunne imødekomme informationspresset fra medierne. Beredskabsstaben havde samtidigt et godt og produktivt samarbejde med redaktionen af kriseinfo.dk om offentliggørelse af koordineret kriseinformation vedrørende hændelserne på Bornholm. 4.5 Samarbejdet med norske myndigheder En skibsulykke i Oslo Fjord var hovedscenariet i den norske fuldskalaøvelse SkagEx11 og et integreret scenarie i KRISØV I begge øvelser var der lagt op til en vis grad af kommunikation og samarbejde mellem danske og norske myndigheder. Fire danske øvelsestagere oplyste, at de havde kontakt til norske myndigheder i løbet af KRISØV Heraf var det imidlertid kun Forsvarskommandoen og Udenrigsministeriet, der svarede på, om de var enige i udsagnene om samarbejdet med norske myndigheder, og de gav forskellige svar. Forskellen hænger sammen med, at de to organisationer havde forskellige opgaver og samarbejdspartnere i Norge. Forsvarskommandoen gav positive svar. Udenrigsministeriet gav entydigt negative svar og bemærkede, at der ikke kom nok informationer fra Norge vedrørende forulykkede danskere i Norge. De manglende informationer resulterede i utilfredshed blandt andre danske øvelsestagere, som var afhængige af disse informationer. 4.6 Konklusion og anbefalinger Evalueringsgruppen vil på baggrund af øvelsestagernes tilbagemeldinger pege på følgende: Bilateralt samarbejde: Uden for de tværgående stabe samarbejdede øvelsestagerne primært med kendte samarbejdsparter, og det bilaterale samarbejde byggede på kendte rutiner. Deltagerne var generelt tilfredse med samarbejdet. Samarbejdet vedrørte primært overbliksdannelse og afklaring af handlemuligheder. Samarbejdet i NOST: Samarbejdet i NOST vurderes af øvelsestagerne overordnet at have fungeret hensigtsmæssigt. NOST tog hånd om problemer undervejs ved at tilpasse sine procedurer. Stabens evne til at justere procedurerne undervejs kan hænge sammen med, at deltagerne i NOST generelt har et godt kendskab til hinanden i dagligdagen såvel som under øvelser og skarpe hændelser. Øvelsen viste et behov for at videreudvikle de nationale situationsbilleder på tre punkter: Procedurerne for udarbejdelse og udsendelse måtte revideres under øvelsen for at gøre udsendelsen hurtigere. 13

16 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring Fordelingen var ikke optimal, idet situationsbillederne ikke blev sendt direkte til alle relevante modtagere. Indholdet levede ikke fuldt ud op til situationsbilledernes dobbelte formål: at dække regeringens informationsbehov og danne grundlag for aktørernes koordination. Øvelsen viste desuden behov for at afklare rolle- og ansvarsfordelingen mellem NOST og lovgivningsbestemte fora. Samarbejdet i DCOK: Krisekommunikationen blev samordnet i DCOK, men øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet ikke fungerede optimalt. Der manglede en fælles forståelse dels af DCOK s konkrete opgaver og procedurer for opgaveløsningen, dels af rollefordelingen mellem DCOK og de deltagende organisationer. Øvelsestagernes vurderinger tyder på, at repræsentanterne i DCOK kunne have været bedre forberedt. Den lokale beredskabsstab på Bornholm: Øvelsestagerne på Bornholm vurderede, at samarbejdet fungerede effektivt, og at hændelserne på Bornholm blev håndteret godt. Samarbejdet var effektivt både indadtil og udadtil. Beredskabsstaben havde et særligt produktivt samarbejde med kriseinfo-redaktionen om at offentliggøre koordineret kriseinformation om hændelserne på Bornholm. Anbefalinger På baggrund af evalueringen anbefaler evalueringsgruppen: De nationale situationsbilleder bør videreudvikles med fokus på situationsbilledernes indhold, procedurer for udarbejdelse samt fordeling. Det bør overvejes, om NOST bør indskrives i lovgivningen. Alternativt bør der aftales faste retningslinjer for samarbejdet mellem NOST og de lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Der bør arbejdes med at tydeliggøre opgaver, rolle- og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og de involverede myndigheder. Procedurerne vedrørende informering af udenlandske repræsentationer i Danmark ved hændelser, der potentielt berører udenlandske statsborgere, bør genvurderes og eventuelt revideres. 14

17 5 Fokusområde 2: Udbyttet af KRISØV 5.1 Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 I de fleste tilfælde fik øvelsestagere fastholdt eller øget niveauet for deres evne til at varetage opgaverne i krisestyringen. Fjorten øvelsestagere fik styrket deres evne til at varetage alle opgaverne i krisestyringen. Tre øvelsestagere svarede, at de ikke fik nogen effekt i forhold til nogle af opgaverne i krisestyringen. De pågældende øvelsestagere blev kun inddraget i øvelsen i meget begrænset omfang. Alligevel gav øvelsen anledning til, at den ene af de pågældende øvelsestagere bagefter vil tage flere initiativer til at styrke sin beredskabsplanlægning. De fleste øvelsestagere fik forskelligt udbytte i forhold til at varetage krisestyringens forskellige opgaver. Øvelsestagerne fik generelt størst udbytte i forhold til aktivering og drift af egne krisestyringsorganisationer og til intern koordination. De øvelsestagere, som deltog i de tværgående stabe (NOST, DCOK og den lokale beredskabsstab på Bornholm), fik generelt et større udbytte end de øvelsestagere, som ikke deltog i stabene. De fleste øvelsestagere vurderer derudover, at deres medarbejdere fik et større kendskab til deres krisestyringsorganisation og beredskabsplan samt til de særlige udfordringer under kriser. De deltagende udenlandske repræsentationer gav udtryk for, at de fik et stort udbytte af øvelsen både i forhold til egen krisehåndtering og krisestyringsorganisation og i forhold til deres viden om danske myndigheders beredskab og krisestyring. KRISØV 2011 gav også anledning til, at øvelsestagerne tog initiativer til at forbedre deres beredskab dels som forberedelse på KRISØV 2011, dels som opfølgning på øvelsen. I alt 24 øvelsestagere tog initiativer i forhold til deres beredskab som forberedelse på øvelsen. 21 øvelsestagere anførte, at de planlagde initiativer efter øvelsen ud over at gennemføre en intern debriefing eller evaluering af KRISØV Det tyder på, at debriefing eller evaluering af øvelsen tilskyndede øvelsestagerne til at gennemføre andre opfølgningsaktiviteter. De øvelsestagere, som gennemførte en debriefing eller evaluering efter KRISØV 2011, har i gennemsnit gennemført eller planlægger at gennemføre dobbelt så mange andre opfølgende aktiviteter som de øvrige øvelsestagere. 5.2 Faktorer af betydning for udbyttet af KRISØV 2011 Øvelsestagernes aktiviteter forud for øvelsen havde størst betydning for, hvor stort udbytte de fik af KRISØV Den generelle tendens var, at jo flere aktiviteter øvelsestagerne foretog før øvelsen, jo større udbytte fik de. Øvelsestagerne havde i varierende omfang afviklet aktiviteter forud for øvelsen. De fleste øvelsestagere havde gennemført nogle aktiviteter, mens enkelte ikke havde gennemført nogen. De 32 øvelsestagere, der har svaret, har hver afholdt mellem nul og 12 aktiviteter hver. 30 øvelsestagere har afholdt mindst én aktivitet. 15

18 Hvilke aktiviteter gennemførte I, før KRISØV 2011 startede? Respondenter Deltog i øvelsesledelsens informationsmøder om øvelsen. 30 Orienterede om øvelsen på skrift i eget hus. 27 Opdaterede lister med kontaktinformationer. 26 Deltog i øvelsesledelsens planlægning af øvelsen. 19 Afholdt et informationsmøde om øvelsen i eget hus. 19 Gennemgik eller reviderede vores beredskabsplan og/eller andre planer. 18 Udarbejdede instrukser, vagtplaner mv. for vores deltagelse i øvelsen. 17 Klargjorde/afprøvede krisestyringsfaciliteter (lokaler, materiel, teknologi). 15 Anskaffede eller tilpassede udstyr, indrettede lokaler eller lignende. 14 Behandlede relevante beredskabsfaglige emner på ledelsesniveau. 12 Tog initiativer for at uddanne medarbejdere i krisestyringsopgaver. 8 Afholdt en mindre, intern øvelse som optakt til KRISØV Andet 2 Øvelsestagernes svar vedrørende deres udbytte i forhold til krisestyringens kerneopgaver er blevet sammenlignet med deres svar om, hvilke og hvor mange aktiviteter de havde iværksat. Den generelle tendens er, at jo flere aktiviteter øvelsestagerne gennemførte, jo større var effekten. Der er dog store individuelle variationer. Derudover er tendensen, at mere omfattende aktiviteter (som f.eks. behandling af beredskabsfaglige spørgsmål på ledelsesniveau eller uddannelse af medarbejdere) har givet større effekt end begrænsede aktiviteter (som f.eks. deltagelse i øvelsesledelsens informationsmøde). Det illustreres af, at øvelsestagere, som informerede sine medarbejdere om KRISØV 2011 på et informationsmøde, fik større udbytte end øvelsestagere, som informerede sine medarbejderne om øvelsen på skrift. Derudover var en realistisk bemandet krisestyringsorganisation, mange deltagende medarbejdere samt en fleksibel udpegning af medarbejderne alle elementer, som ser ud til at have bidraget til, at nogle øvelsestagere fik et godt udbytte af KRISØV De fleste øvelsestagere havde på forhånd udpeget alle de medarbejdere, der skulle deltage i KRISØV 2011, mens en mindre andel havde en fleksibel udpegning, hvor nogle medarbejderne blev udpeget på forhånd, og andre blev udpeget under selve øvelsen. Hovedparten svarede, at de deltog med en realistisk bemandet Hvor mange medarbejdere deltog I med i KRISØV 2011? krisestyringsorganisation. Næsten halvdelen (14) af øvelsestagerne havde aktiveret under seks medarbejdere. Seks øvelses- Respondenter 1 medarbejder 1 tagere lå i den modsatte ende med over tyve deltagende 2-5 medarbejdere 13 medarbejdere. Ledelsen deltog som øvelsestager i cirka halvdelen 5-10 medarbejdere 8 af organisationerne medarbejdere 4 Informationerne fra spørgeskemaet understøttes af flere kommentarer fra respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder f.eks. følgende to citater: Vores primære udbytte har især været forbundet med vores forberedelse inden KRISØV i forbindelse med uddannelse af medarbejdere samt opdatering og afprøvning af beredskabsplan. Udover deltagelsen i selve øvelsen, har også forberedelsen til øvelsen i høj grad styrket vores evne til at varetage vores opgaver under en krise. Flere end 20 medarbejdere 6 16

19 5.3 Øvelsestagernes vurderinger vedrørende KRISØV-serien Spørgeskemaundersøgelsen viser, at øvelsestagerne generelt var tilfredse med formatet for KRISØV På ingen af de punkter, der blev spurgt om, fandt over halvdelen af øvelsestagerne, at der bør foretages større ændringer ved fremtidige øvelser i KRISØV-serien. Dog peger svarene sammen med øvelsestagernes kommentarer og øvelsesledelsens observationer på, at øvelsen kan give større udbytte ved en justering af formatet. Det gælder særligt i forhold til scenarier og indspil, deltagerkredsen samt mediespil og krisekommunikation. Disse elementer bliver uddybet i afsnittene nedenfor. Generelt mener øvelsestagerne, at KRISØV-serien er lige så vigtig eller vigtigere end andre øvelser. De fleste øvelsestagere angiver, at de nationale krisestyringsøvelser bør have flere mål. Det vigtigste for øvelsestagerne er, at øvelserne anvendes til at identificere sårbarheder og forbedringspotentiale i beredskabet. Næstvigtigst bør øvelserne træne deltagerne samt afprøve eksisterende og teste nye planer, procedurer, materiel og teknologi. Generelt er øvelsestagerne også tilfredse med varigheden af de nationale krisestyringsøvelser Scenarier og indspil Selvom flertallet af øvelsestagere svarede, at de fandt, at antallet af scenarier var passende i KRISØV 2011, så ønsker et stort mindretal, at antallet af scenarier mindskes i kommende øvelser i serien. Næsten lige så mange øvelsestagere ønsker en lavere frekvens i indspillene. I KRISØV 2011 var der en række scenarier inden for fem meget forskellige spor. Formålet var at inddrage så mange organisationer som muligt. Flere øvelsestagere har anført, at de ønsker færre, men større og mere dynamiske hændelser, end tilfældet var i KRISØV Scenarierne bør lægge op til samarbejde mellem flere aktører på nationalt niveau. En øvelsestager har bemærket, at flere af hændelserne i KRISØV 2011 burde være håndteret af en lokal beredskabsstab frem for NOST. Det dynamiske element går på, at scenarierne bør udvikle sig over længere tid. En øvelsestager fandt, at tiden er nødvendig for, at øvelsestagerne kan gå i dybden med krisestyringen. Flere kommentarer koblede antallet af scenarier og frekvensen af indspil sammen på en måde, der tyder på, at det gør en væsentlig forskel, om øvelsestagerne får mange indspil til samme scenarie eller til forskellige mere eller mindre simultane scenarier Deltagerkredsen Flertallet af øvelsestagere anførte, at antallet af øvelsestagere og sektorer ikke burde ændres i fremtidige øvelser. En femtedel svarede, at antallet af øvelsestagere burde øges. Antallet af øvelsestagere, der mener, at antallet af øvelsestagere bør øges, kan hænge sammen med, at flere øvelsestagere fandt, at de ikke var blevet aktiveret på en realistisk måde under KRISØV 2011, fordi nogle deres samarbejdspartnere ikke deltog. Under KRISØV 2011 viste der sig en særlig problemstilling i forhold til øvelsestagere, der var med på øvelsesledelsens kontaktliste, men som ikke blev inddraget i øvelsen. Tre organisationer fandt det utilfredsstillende, at de ikke var blevet aktiveret og dermed øvet. Som en af dem skriver Formatet bør åbne mulighed for, at alle deltagende organisationer medinddrages i øvelsen med minimum 1 2 henvendelser for at teste beredskabet af. En anden øvelsestager finder det bydende nødvendigt på forhånd at vide, om organisationen skal deltage aktivt i øvelsen eller ej. 17

20 Manglende inddragelse udelukkede dog ikke helt, at en organisation kunne få et udbytte. En øvelsestager, der ikke blev aktiveret, skriver, at man fik udarbejdet en skabelon for rapportering af situationsbillede som forberedelse til øvelsen. Forudsætningen for at kunne aktivere alle deltagerne ved fremtidige øvelser er, at øvelsens scenarier er tilstrækkeligt komplicerede og omfattende, så de naturligt berører alle øvelsestagere. Dermed kan ønsker om flere deltagere gå imod et mere udbredt ønske om færre scenarier (se forrige afsnit) Mediespillet og krisekommunikation Flertallet af øvelsestagerne finder, at niveauet for mediespillet ikke bør ændres i forhold til kommende nationale krisestyringsøvelser. En tredjedel af øvelsestagerne ønsker, at mediespillets rolle fremover bør opprioriteres. Tilfredsheden ses også i kommentarerne fra øvelsestagerne i forhold til KRISØV Flere øvelsestagere udtrykte således tilfredshed med brugen af rigtige journalister. Øvelsestagerne blev spurgt om øvelsens effekt i forhold til at styrke deres evne til at varetage krisekommunikationsopgaver inden for to områder: Krisekommunikation til medier og offentligheden og Samordning af krisekommunikation med andre organisationer. Udbyttet af de to områder var forskelligt, idet evnen til at varetage samordning af krisekommunikation blev styrket mindre end evnen til at varetage krisekommunikation til medier og offentlighed. Det gjaldt især for de øvelsestagere, som deltog i NOST/DCOK. Dette er overraskende, idet KRISØV i særlig grad giver anledning til at øve samordning af krisekommunikation. På den baggrund kan der ved planlægningen af fremtidige øvelser især være behov for ændringer i forhold til DCOK, hvor koordinationen primært skal foregå. En øvelsestager kommenterede, at mediespillet denne gang belastede DCOK for meget, mens en anden fandt, at mediepresset fremover bør øges. Noget kan tyde på, at ændringerne ikke nødvendigvis bør ske i regi af øvelsens mediespil, men måske nærmere i form af forberedelserne i DCOK, jf. afsnit 5.2 om betydningen af forberedelse og afsnit om 4.3 om koordination af krisekommunikation i DCOK. Endelig indeholdt besvarelserne konkrete forslag om, at borgerhenvendelserne kunne udbygges, og at kommende øvelser eventuelt kan inddrage sociale medier som Twitter, sms er, Facebook mv. 5.4 Konklusion og anbefalinger Evalueringsgruppen vil på baggrund af øvelsestagernes tilbagemeldinger pege på følgende: Udbyttet af KRISØV 2011: I de fleste tilfælde fastholdt eller styrkede KRISØV 2011 øvelsestagernes evne til at varetage de forskellige kerneopgaver i krisestyringen. Øvelsen øgede endvidere øvelsestagernes medarbejderes kendskab til særlige udfordringer under kriser og til egne krisestyringsorganisationer. Derudover fungerede øvelsen som katalysator for mange af organisationernes beredskabsarbejde. Stort set alle øvelsestagere havde iværksat en eller flere aktiviteter forud for øvelsen, og stort set alle angiver, at de vil følge op på øvelsen. Faktorer som påvirkede udbyttet: Øvelsestagernes egne initiativer havde særlig stor betydning for hvilket udbytte, de fik af KRISØV Følgende elementer påvirkede udbyttet positivt: En realistisk bemandet krisestyringsorganisation under øvelsen. Deltagelse med mange medarbejdere. 18

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Evaluering af KRISØV 2013

Evaluering af KRISØV 2013 Udgivet af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

4Kommunikation en integreret del

4Kommunikation en integreret del 4Kommunikation en integreret del af et robust beredskab Da en flodbølge ramte Sydøstasien den 26. december 2004 oplevede alle de involverede parter i Danmark en meget stor efterspørgsel efter informationer,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015 Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse Øvelsesforum, maj 2015 Uddannelsescyklus: Den strategiske beredskabsstab i KBHV har besluttet følgende uddannelsesforløb i forhold til det tværfaglige samarbejde:

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005 DGU ANALYSEN 2005 DGU ANALYSEN 2005 Foretaget blandt: Bestyrelsesmedlemmer klubsekretærer/ forretningsførere BAGGRUND Klubberne er DGU s vigtigste målgruppe. Derfor bør DGU have et klart billede af klubbernes

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET Tid: Tirsdag den 7. april 2015 kl. 12.30 16.00 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig.

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig. Bilag 1 Kontroltrin 3 Kontrolgruppens indsatser 2014 a. Anmeldelser (anonyme/ikke anonyme) Anmeldelserne blev primært modtaget elektronisk. Der har også været telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser,

Læs mere

National Sårbarhedsrapport 2008

National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere