Evaluering af KRISØV 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af KRISØV 2011"

Transkript

1 Evaluering af KRISØV 2011

2 Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Offentliggjort februar 2011 Forsidefoto: Situationsbillede fra medieindspilscellen under KRISØV 2011, foto: FLVFOT

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Øvelseschefernes forord Resumé Om øvelsen Formål og mål Deltagere i planlægningen og afviklingen Øvelsens forløb Om evalueringen Fokusområder Afgrænsning Gennemførelse Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring Bilateralt samarbejde Samarbejdet i NOST Samarbejdet i DCOK Samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm Samarbejdet med norske myndigheder Konklusion og anbefalinger Fokusområde 2: Udbyttet af KRISØV Øvelsestagernes udbytte af KRISØV Faktorer af betydning for udbyttet af KRISØV Øvelsestagernes vurderinger vedrørende KRISØV-serien Konklusion og anbefalinger

4 Øvelseschefernes forord Øvelseschefernes forord Vi har lært noget vigtigt Den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2011 fandt sted den september 2011, og var den femte i rækken, siden denne øvelsesserie startede i Mange myndigheder og andre aktører var involveret i planlægningen af KRISØV 2011, og endnu flere deltog i selve øvelsen. Når vi ser tilbage både på KRISØV 2011 og de foregående krisestyringsøvelser er det relevant at overveje, hvad vi får ud af denne form for øvelser. Hvad er effekten? Når vi som øvelseschefer skal vurdere udbyttet, så står det klart, at vi har lært noget vigtigt om krisestyring og krisestyringssystemet. Øvelsen viste, at vi i Danmark har et krisestyringssystem, der overordnet virker, og at aktørerne generelt kender deres nærmeste samarbejdspartnere, rolle- og ansvarsfordelingen og de procedurer, der strukturerer det tværgående samarbejde. Øvelsen viste dog også, at det ikke er enkelt at opstille, fastholde og formidle et fælles situationsbillede samt at give rettidige og dækkende informationer til befolkningen og medierne. Begge dele kræver en gennemtænkt organisering og robuste, velkendte og afprøvede procedurer. Vi har også lært noget vigtigt om krisestyringsøvelser. Evalueringen har vist, at KRISØV-serien er en væsentlig katalysator for udviklingen af krisestyringssystemet; både for den udvikling, der finder sted i de enkelte organisationer og for den udvikling, der sker i de tværgående fora. Den viser også, at der er en tydelig og positiv sammenhæng mellem omfanget af forberedelserne til øvelsen og øvelsestagernes udbytte. Der er derfor grund til at gøre øvelsestagernes forberedelser til en langt mere integreret del af øvelsen. KRISØV 2011 havde mange uafhængige spor og hændelser, bl.a. for at give flest mulige organisationer mulighed for at deltage. Denne tilgang betød dog også, at oplevelsen af, at alle arbejdede sammen om at løse et fælles problem, ikke blev tilstrækkelig tydelig. De overordnede scenarier bør ved kommende øvelser i højere grad lægge op til samarbejde og tværgående koordination. Endelig har vi lært, at det giver et godt udbytte at involvere andre aktører end myndigheder i krisestyringsøvelserne. Mediehuse, ambassader og operatører inden for energi og tele bidrog alle med realisme og udfordrende indspil. Dette samarbejde om øvelserne bør vi holde fast i, bl.a. fordi det udbygger vores kendskab til og fortrolighed med hinanden. KRISØV 2011 har således været en anledning til at lære, afprøve og udvikle heldigvis uden at der var liv og værdier på spil. Det er nu op til både øvelsestagerne og øvelsesledelsen at omsætte disse og andre læringspunkter til udvikling og forbedring af krisestyringssystemet og kommende krisestyringsøvelser. Så vil vi alle være klar til at lære noget nyt under KRISØV Erik Johansen og Mads Ecklon Øvelseschefer for KRISØV

5 1 Resumé 1 Resumé KRISØV 2011 havde 52 øvelsestagere blandt myndigheder, operatører inden for energi, tele og transport samt krisestyringsfora. Øvelsen bestod af en række scenarier opdelt i fem spor, gennem hvilke øvelsestagerne skulle øve centrale kerneopgaver i krisestyringen. Evalueringen af øvelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse suppleret med øvelsesledelsens observationer fra øvelsen. Evalueringen har to fokusområder: 1. Varetagelsen af det tværgående samarbejde om krisestyringens kerneopgaver generelt, i NOST - herunder DCOK - samt i den lokale beredskabsstab på Bornholm. 2. Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 i forhold til deres krisestyringsevner; hvilke faktorer, der påvirkede udbyttet, og om det på den baggrund kunne være hensigtsmæssigt at ændre formatet for kommende nationale krisestyringsøvelser. Konklusion og anbefalinger i forhold til samarbejdet mellem deltagerne Det tværgående samarbejde under øvelsen foregik både bilateralt, i stabe og stabsstøttefunktioner. Deltagerne var generelt tilfredse med det bilaterale samarbejde, som hovedsagligt byggede på kendte samarbejdsparter og rutiner. Samarbejdet i NOST vurderes af øvelsestagerne overordnet at have fungeret hensigtsmæssigt. NOST tog hånd om problemer undervejs ved at tilpasse sine procedurer. Øvelsen viste i den forbindelse et behov for at videreudvikle de nationale situationsbilleder samt at afklare rolle- og ansvarsfordelingen mellem NOST og lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Krisekommunikationen blev samordnet i DCOK, men øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet ikke fungerede optimalt. Svarene peger på, at der manglede en fælles forståelse af dels DCOK s konkrete opgaver og procedurer for opgaveløsning, dels rollefordelingen mellem DCOK og de deltagende organisationer. Øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm generelt fungerede effektivt. Evalueringsgruppen anbefaler: De nationale situationsbilleder bør videreudvikles med fokus på situationsbilledernes indhold, procedurer for udarbejdelse samt fordeling. Det bør overvejes, om NOST bør indskrives i lovgivningen. Alternativt bør der aftales faste retningslinjer for samarbejdet mellem NOST og de lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Der bør arbejdes med at tydeliggøre opgaver, rolle- og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og de involverede myndigheder. Procedurerne vedrørende informering af udenlandske repræsentationer i Danmark ved hændelser, der potentielt berører udenlandske statsborgere, bør genvurderes og eventuelt revideres. 3

6 1 Resumé Konklusion og anbefalinger i forhold til udbyttet af 2011 og fremtidige øvelser I de fleste tilfælde fastholdt eller styrkede KRISØV 2011 øvelsestagernes evne til at varetage de forskellige kerneopgaver i krisestyringen. Derudover fungerede øvelsen som katalysator for mange af organisationernes beredskabsarbejde. Øvelsestagernes egne initiativer havde stor betydning for hvilket udbytte, de fik af KRISØV Det gjaldt især øvelsestagernes aktiviteter i forhold til deres egen beredskabsplanlægning. Derudover havde en realistisk bemandet krisestyringsorganisation, antallet af deltagende medarbejdere samt en fleksibel udpegning af de deltagende medarbejdere en positiv betydning. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med formatet for KRISØV 2011, men både øvelsestagernes bemærkninger og øvelsesledelsens observationer indikerer, at der er mulighed for at forbedre øvelserne. Det gælder særligt scenarierne, antallet af deltagere samt mediespil og indspil fra borgere. Evalueringsgruppen anbefaler: Det bør overvejes at gøre myndighedernes forberedende aktiviteter til en integreret del af øvelseskonceptet. Der bør fokuseres på færre, men større scenarier. Scenarierne bør være dynamiske, dvs. der bør være vægt på, at de udvikler sig under øvelsen. De enkelte indspil i hvert scenarie bør bygge på hinanden, så indspillene ikke fremstår som enkeltstående hændelser uden større indbyrdes sammenhæng. Øvelsesledelsen skal ved tilrettelæggelsen af øvelsen sikre, at alle øvelsestagere modtager indspil, der er relevante i forhold til scenariet. Øvelsesledelsen bør se på mulighederne for at videreudvikle mediespillet og indspil fra borgere. 4

7 2 Om øvelsen 2 Om øvelsen 2.1 Formål og mål Øvelsesdirektivet fastlagde, at det overordnede formål med KRISØV 2011 var at øve krisestyringssystemet i Danmark. Hovedvægten lå på at øve og afprøve samarbejdet og den tværgående koordination mellem det centrale niveau (den nationale operative stab, relevante centrale myndigheder og regeringens krisestyringsorganisation) samt dele af andre strukturer, herunder samarbejdet med norske myndigheder (da KRISØV 2011 var integreret med den norske fuldskalaøvelse SkagEx11) og den lokale beredskabsstab på Bornholm. Der blev lagt vægt på, at øvelsen gav anledning til at eksperimentere. Under øvelsen skulle øvelsestagerne øve og afprøve fire kerneopgaver i krisestyringen: Etablering og drift af relevante stabe. Informationshåndtering, især opstilling og ajourføring af et fælles situationsbillede. Koordination af handlinger og ressourcer. Udsendelse af samordnet ekstern krisekommunikation til befolkningen og medierne. Øvelsen skulle give grundlag for: At vurdere varetagelsen af ovennævnte kerneopgaver i krisestyringen, herunder om rolle- og ansvarsfordeling, planer, procedurer og samarbejdsrelationer fungerede efter hensigten. At komme med anbefalinger vedrørende eventuelle ændringer, der kan styrke den samlede krisestyring. 2.2 Deltagere i planlægningen og afviklingen KRISØV 2011 blev planlagt af en øvelsesledelse, bestående af repræsentanter fra de 12 aktører, som var mest centrale i forhold til øvelsens scenarier. Øvelsesledelsen var ansvarlig for indspillene under øvelsen. Decentrale indspilsceller var placeret i Københavns Vestegns Politi og hos It- og Telestyrelsen. Derudover var der indspilsceller for hhv. for borgerhenvendelser og medieindspil. Ritzaus Bureau bidrog til at bemande indspilscellen. Øvelsesledelsen blev ledet af øvelsescheferne Mads Ecklon fra Beredskabsstyrelsen og Erik Johansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Deltagerne i øvelsen (øvelsestagerne) omfattede: 32 myndigheder 12 operatører inden for energi, tele og transport Et nyhedsmedie (Politiken) Fire tværgående krisestyringsfora: Den Nationale Operative Stab (NOST), Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK), redaktionen af den myndighedsfælles portal kriseinfo.dk samt den lokale beredskabsstab på Bornholm Tre udenlandske ambassader i København 5

8 2 Om øvelsen 2.3 Øvelsens forløb Øvelsen fandt sted den 7. september 2011 kl og 8. september 2011 kl For hovedparten af øvelsestagerne svarede udgangssituationen til virkeligheden den 7. september kl. 9, herunder de beredskabsforanstaltninger mv., som reelt var iværksat. For den del af øvelsen, der foregik på Bornholm, var det nødvendigt at starte med en fiktiv udgangssituation, da denne del tog afsæt i, at hele sommeren havde været meget varm med mange brande på Bornholm. Vejrudsigter for øvelsen var forberedt på forhånd og ændrede sig ikke undervejs. Ved øvelsens start var NOST aktiveret for at diskutere situationen på Bornholm. Scenarierne under KRISØV 2011 var delt op i fem spor: Terrorisme Energi Ulykker til søs Hændelser på Bornholm IT/Cyber Terrorisme: En efterladt varevogn på færgen Pearl Seaways lækkede en giftig og ildelugtende gas. Gassen medførte, at flere personer på færgen blev syge. Samtidig ledte dokumenter fra varevognen Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på sporet af en terrorcelle, som havde planlagt terrorangreb mod mål i København. Dette ledte bl.a. til skærpet overvågning og drøftelser af andre beredskabsforanstaltninger. Aktionsstyrken fra PET pågreb de mistænkte på øvelsens andendag. Politiet blev bl.a. assisteret af Kemisk Beredskab og et HAZMAT-hold fra Beredskabsstyrelsen. Energisporet: Den 7. september gik en aktivistgruppe om bord på E-platformen på Tyra Øst. Umiddelbart derefter indtraf en eksplosion og brand på platformen, som resulterede i sårede og savnede medarbejdere og aktivister. Nogle timer senere kollapsede E-platformen. Gasforsyningen fra denne del af Nordsøen til Danmark blev hermed afbrudt i længere tid. Uafhængigt heraf modtog Energinet.dk på dag 2 to næsten samtidige bombetrusler mod virksomhedens gaskontrolcenter og elkontrolcenter, hvilket nødvendiggjorde evakuering af disse kontrolcentre. Ulykker til søs (SkagEx11): På øvelsens førstedag udbrød en brand i maskinrummet på færgen Bohus. Færgen befandt sig i den ydre del af Oslofjorden, og var på vej fra Sverige til Norge. Blandt passagerne var der en gymnasieklasse fra Bornholm. Branden spredte sig til andre dele af færgen, og kort efter kolliderede færgen med et olieforsyningsskib. Branden og kollisionen medførte en omfattende eftersøgnings- og redningsoperation samt et olieudslip. Hændelser på Bornholm: Inden øvelsen havde Bornholm oplevet en meget tør sommer med mange brande, og beredskabet var allerede belastet. Under øvelsen opstod der yderligere en række brande på Bornholm og Christiansø, som truede større områder, bygninger og mennesker. Bornholm oplevede også flystyrt, ammoniakudslip, en efterladt granat på havnen i Nexø samt hooligans, der tog kontrollen over en færge mellem Sverige og Polen. IKT/Cybersporet: Fra øvelsens start truede en hackergruppe bl.a. gennem medierne med at angribe centrale krisestyringssystemer. Senere på dagen foretog gruppen flere angreb, herunder på kriseinfo.dk og.dk-domænets DNS (som er kritisk for internettet i Danmark), samt softwaren på mobilselskabet 3 s telefoner. På andendagen iværksatte hackerne angreb mod Banedanmark, Energistyrelsen og Energinet.dk. 6

9 2 Om øvelsen Sideløbende med hackerangrebene mistede SINE-sitet på Bornholm forbindelsen til centrale switches. Endvidere fik borgere på Bornholm problemer med at telefonere, både på fastnet og mobil, bl.a. fordi Åkirkeby-centralen mistede sin strømforsyning. 7

10 3 Om evalueringen 3 Om evalueringen 3.1 Fokusområder Øvelsesledelsen opstillede to fokusområder for evalueringen: 1. Varetagelsen af det tværgående samarbejde om krisestyringens kerneopgaver generelt, i NOST - herunder DCOK - samt i den lokale beredskabsstab på Bornholm. 2. Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 i forhold til deres krisestyringsevner; hvilke faktorer, der påvirkede udbyttet, og om det på den baggrund kunne være hensigtsmæssigt at ændre formatet for kommende nationale krisestyringsøvelser. 3.2 Afgrænsning Øvelsestagerne er selv ansvarlige for at evaluere interne forhold. Evalueringen belyser derfor ikke, hvordan de enkelte øvelsestagere varetog krisestyringen i deres egne organisationer. Evalueringen ser dog på øvelsens generelle betydning for udviklingen af øvelsestagernes krisestyringsevner (øvelsens effekt). Dette sker bl.a. for at vurdere, om de nationale krisestyringsøvelser fremover eventuelt bør tilrettelægges anderledes. Den norske fuldskalaøvelse SkagEx11 leverede indspil til et af KRISØV 2011 s fem spor. Denne evaluering omfatter den afledte krisestyring hos danske myndigheder, NOST, DCOK og den lokale beredskabsstab på Bornholm, men ikke danske aktørers varetagelse af operative opgaver i Norge. 3.3 Gennemførelse Evalueringen er gennemført af en evalueringsgruppe fra Beredskabsstyrelsen under ledelse af øvelsescheferne. Evalueringens to fokusområder er undersøgt ved hjælp af et spørgeskema i SurveyXact til øvelsestagerne. Spørgeskemaet indeholdt i alt 52 åbne og lukkede spørgsmål vedrørende øvelsestagernes erfaringer fra øvelsen samt eventuelle fremadrettede forslag og anbefalinger. Ikke alle spørgsmål skulle besvares af alle øvelsestagere. De organisationer, som deltog i KRISØV 2011 som øvelsestagere, fik tilsendt ét spørgeskema hver. 38 øvelsestagere besvarede skemaet. Lederen af NOST udfyldte skemaet for NOST. Den lokale beredskabsstab på Bornholm udfyldte skemaet i fællesskab. Ambassadernes erfaringer blev indsamlet på et møde mellem øvelsesledelsen og repræsentanter for ambassaderne den 15. september Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med oplysninger fra de s, som øvelsestagerne sendte til hinanden under øvelsen med kopi til øvelsesledelsen; observationer af DCOK/NOST af en repræsentant for evalueringsgruppen på øvelsens anden dag samt øvelseschefernes erfaringer under øvelsen. I modsætning til tidligere øvelser i KRISØV-serien har evalueringsgruppen ikke anvendt kontrolstabsofficerer til at indsamle oplysninger til brug for evalueringen. 8

11 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.1 Bilateralt samarbejde De fleste af øvelsestagerne havde både bilateralt samarbejde og samarbejde i regi af en eller flere tværgående stabe. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med rammerne for det bilaterale samarbejde. Det bilaterale samarbejde blev i de fleste tilfælde etableret hurtigt og effektivt. Samarbejdet var karakteriseret ved, at øvelsestagerne arbejdede sammen med organisationer, som de tidligere havde samarbejdet med i hverdagen eller i forbindelse med ekstraordinære hændelser, under andre øvelser eller beredskabsfaglige møder. De fleste øvelsestagere anvendte endvidere de kontaktpersoner, som de kendte på forhånd hos deres samarbejdspartnere. Kun to øvelsestagere samarbejdede med nye samarbejdspartnere. Øvelsestagerne samarbejdede bilateralt om en bred vifte af emner. De hyppigste samarbejdsområder var at skabe overblik, at drøfte hændelsernes udviklingspotentiale samt at afklare handlemuligheder, men det bilaterale samarbejde blev også brugt til konkret koordination, og der blev ydet assistance. Samarbejde foregik primært pr. mail og telefonisk. Mail ses af nogle som en langsom måde at kommunikere på ikke mindst mail, der skal videresendes for at nå de endelige modtagere. En øvelsestager opfordrede til, at operationelle spørgsmål og situationer afklares på telefonmøder frem for ved mailkorrespondance. En øvelsestager foreslog, at den sektoransvarlige myndighed og aktørerne på området fremadrettet kan kommunikere via en portal frem for . Øvelsestageren mente, at det ville gøre informationerne hurtigere at tilgå og lettere at overskue. En anden øvelsestager pegede i samme forbindelse på nytteværdien af GeoConference som et fælles geografiske kommunikationssystem. I mange tilfælde var rammerne for det bilaterale samarbejde beskrevet i aktørernes egne beredskabsplaner. Nogle øvelsestagere fandt, at sektorvise beredskabsplaner gav gode rammer for samarbejdet. Dog savnede en høj andel af øvelsestagerne grundlag for at vurdere dette. Det kan eventuelt afspejle en begrænset udbredelse af sektorvise beredskabsplaner. En øvelsestager kommenterede f.eks., at der manglede endeligt udarbejdede og evaluerede sektorvise beredskabsplaner. En anden øvelsestager pegede på, at det ikke er nok, at planer eksisterer: Der bør gøres en indsats for at få beredskabsplaner distribueret samt understrege vigtigheden af at sætte sig ind i dem. I forhold til udførelsen af det bilaterale samarbejde uden for stabe er den mest markante konklusion, at halvdelen af øvelsestagerne fandt, at de ikke kunne anvende de nationale situationsbilleder fra NOST i forbindelse med deres egen krisestyring. Det illustrerer vigtigheden af at viderevikle indhold og procedurerne for de nationale situationsbilleder. Temaet behandles nedenfor i afsnit De deltagende udenlandske ambassader i København fandt, at det var uklart, hvorledes de kunne få informationer om, hvorvidt borgere fra deres lande var berørte af hændelser i Danmark. 9

12 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.2 Samarbejdet i NOST I løbet af øvelsens to dage afholdt NOST 13 møder, hvoraf det sidste blev brugt til evaluering. Repræsentanter fra ni myndigheder samt støttefunktionen Geodata og DCOK s leder var til stede ved møderne i NOST. Møderne varede mellem 6 og 57 minutter. Efter hvert møde udsendtes et referat og en opgavestatus, som afspejlede, hvilke opgaver der var aftalt og deres status. De nationale situationsbilleder blev revideret i forbindelse med møderne. Proceduren for revision og udsendelse af de nationale situationsbilleder blev ændret mellem første og anden dag. Øvelsestagerne var generelt tilfredse med samarbejdet i NOST, men de havde kritiske kommentarer i forhold til to områder: samarbejdet i forhold til andre krisestyringsfora og de nationale situationsbilleder Samarbejdet mellem NOST og andre krisestyringsfora NOST og Myndighedernes Beredskabskomité på offshore-området blev aktiveret samtidig og måtte under øvelsen arbejde med at fastlægge den indbyrdes rollefordeling og samarbejde. Komiteen er lovgivningsbestemt, og de repræsenterede organisationer er delvist sammenfaldende med medlemskredsen for NOST. Deltagelse i begge fora var således en udfordring for nogle, og samarbejdet blev yderligere besværliggjort af, at de to fora fysisk var placeret to forskellige steder. Øvelsen satte fokus på, at NOST ikke har en direkte lovhjemmel, og at der er behov for at afgrænse NOST s rolle og kompetencer i forhold til lovgivningsbestemte fora. I besvarelsen af evalueringsgruppens spørgeskema anførte Rigspolitiet: På baggrund af erfaringerne fra KRISØV 2011 mv. ses der behov for en generel drøftelse af gråzonerne i den nationale krisestyringsorganisation. Som udgangspunkt er NOST ikke en del af beredskabslovgivningen, men alene hjemlet i et regeringsgrundlag og Den Nationale Beredskabsplan. Områder som offshore, havmiljø og atomare hændelser kan i dag i overensstemmelse med diverse love og bekendtgørelser håndteres i 10

13 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring andre fora end NOST. Det bør overvejes, om NOST i forbindelse med en kommende revision af politiloven eller beredskabsloven bør indskrives i lovgivningen. Alternativt skal der fra centralt hold på forhånd aftales helt faste retningslinjer for samarbejdet mellem de forskellige fora De nationale situationsbilleder Betydningen for aktørerne i den nationale krisestyringsorganisation af overbliksskabende, handlingsorienterede og rettidige nationale situationsbilleder kan næppe overvurderes. Øvelsestagernes vurdering af samarbejdet om situationsbillederne KRISØV 2011 er umidlertidig lidt mindre positiv end for de øvrige opgaver i krisestyringen. Der blev især peget på tre problemstillinger: Hvor hurtigt situationsbillederne blev udsendt. Modtagerne af situationsbillederne. Indholdet i situationsbillederne. Kommentarerne gik hovedsaglig på, at der på øvelsens første dag gik lang tid, fra at de nationale situationsbilleder var produceret, til de blev sendt ud. Det betød, at situationsbillederne indeholdt forældede informationer, og dermed kun i begrænset omfang kunne anvendes i krisestyringen. Flere kommentarer identificerer procedurerne omkring godkendelse af situationsbillederne inden udsendelse som årsagen. NOST tog hånd om problemet ved at ændre procedurerne ved starten af øvelsens anden dag. De nye procedurer indebar, at deltagerne i NOST fik et udkast til det nationale situationsbillede til gennemsyn ti minutter før møderne i NOST, hvorefter møderne startede med, at myndighederne meddelte væsentlige rettelser. Kommentarer viser tilfredshed med de nye procedurer. Dog bemærkede en øvelsestager, at de nye procedurer ikke blev afprøvet under pres, da NOST ikke havde så højt aktivitetsniveau på andendagen som på førstedagen. En anden øvelsestager bemærkede, at revisionen gjorde situationsbilledernes udarbejdelse hurtigere, men forbedrede ikke kvaliteten af indholdet. Betydningen af hastig udsendelse ses ikke blot i spørgeskemabesvarelser, men også ved en gennemgang af de mails, som blev sendt i løbet af øvelsen. Den viser, at de nationale situationsbilleder i nogle tilfælde blev videresendt gennem lange -kæder. Det betød, at der kunne gå lang tid, før de kom frem til de endelige modtagere. Dette tydeliggør behovet for at sende situationsbillederne direkte til brugerne. En øvelsestager bemærkede, at situationsbillederne kun blev sendt til hovedpostkassen mod normalt til deltagerne, hvilket betød en forsinkelse. En anden øvelsestager understregede, at situationsbillederne skal sendes direkte til departementer, også selvom disse har underliggende myndigheder, der deltager i NOST. Evalueringen viser således et behov for at se nærmere på og eventuelt genoverveje distributionslisten for de nationale situationsbilleder. Indholdet i de nationale situationsbilleder var også en væsentlig problemstilling. Kommentarerne gik især på forholdet mellem gamle nyheder (dvs. informationer, som også fandtes i tidligere situationsbilleder), og hvad der var nyt siden sidst. Øvelsestagerne fandt ligeledes ikke udformningen optimal i forhold til at skabe et hurtigt overblik. En øvelsestager bemærkede desuden, at situationsbillederne ikke indeholdt de oplysninger, som den pågældende øvelsestager havde behov for. Flere øvelsestagere melder om lignende problemstillinger i forhold til hurtig udsendelse og kvaliteten af indholdet i forhold til referaterne fra møderne i NOST. 11

14 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.3 Samarbejdet i DCOK DCOK s opgave er at udarbejde en kommunikationsstrategi til NOST, som skal indgå i NOST s samlede oplæg til regeringens krisestyringsorganisation, og at sikre hurtig videregivelse af relevante, præcise og koordinerede informationer til medierne og offentligheden, herunder at koordinere sektorernes besvarelse af henvendelser fra medier og borgere. En af DCOK s opgaver er at offentliggøre koordineret borgerrettet krisekommunikation på kriseinfo.dk. Undtaget er information i forhold til danskere involveret i kriser i udlandet, som Udenrigsministeriet offentliggør på sin egen hjemmeside. DCOK s opgaver er beskrevet i NOST s hovedplan (revideret i august 2011) og i DCOK s plan af november DCOK afholdt møder midtvejs mellem møderne i NOST, så DCOK s møder dels samlede op på det seneste møde i NOST, dels var forberedende i forhold til det næste møde i NOST. DCOK udarbejdede en kommunikationsstrategi på andendagen. Der blev ikke udarbejdet referater af møderne i DCOK. Vurderingen af samarbejdet omkring krisekommunikation var delt. Rigspolitiet, som varetager den koordinerende ledelse af krisekommunikationen, fandt, at politiets pressekontakt blev aflastet ved etablering af DCOK. Andre øvelsestagere gav udtryk for, at forløbet ikke havde været optimalt. Øvelsestagerne var generelt også relativt passive i forhold til at anvende kriseinfo.dk til at formidle aktuel kriseinformation til borgerne. Det lod til, at der i en vis grad manglede kendskab til muligheden for at bruge kriseinfo.dk, og at der var tvivl om, hvordan informationen på kriseinfo.dk skulle koordineres med informationer på myndighedernes egne sites. Udenrigsministeriet fandt desuden, at DCOK ikke var tilstrækkelig opmærksom på, hvornår det var relevant at aktivere Udenrigsministeriets kriseberedskab i forhold til krisekommunikation. Flere deltagere i DCOK fandt f.eks., at usikkerhed vedrørende NOST/DCOK s rolle i forhold til krisekommunikation gav en træghed i kommunikationen. Myndighederne forstod på den første dag, at de skulle vente på NOST/DCOK, inden de kommunikerede til medierne. Det medførte, at myndighederne holdt sig tilbage og blandt andet undlod at afholde pressemøder, som de ellers ville have afholdt. Uklarheden i rollefordelingen sås også, da der skulle arrangeres en pressekonference på andendagen. DCOK havde udarbejdet en kommunikationsstrategi, som indeholdt muligheden for en pressekonference. Det blev ikke fastlagt på møder i DCOK, hvornår pressekonferencen skulle afholdes, eller hvem der skulle deltage. På et møde i NOST meddelte lederen af DCOK, at pressekonferencen skulle afholdes kl. 12. Herefter brugte deltagerne i NOST tid på at diskutere alternative tidspunkter og specifikke ønsker til deltagerkredsen. NOST kom dermed til at gøre DCOK s arbejde. De forskellige problemstillinger omkring DCOK kan genfindes i evalueringen af KRISØV 2009, som anbefalede, at retningslinjerne for samarbejdet mellem NOST og DCOK burde beskrives i relevante plansæt. DCOK s opgaver i forhold til NOST er beskrevet i planerne for NOST og DCOK. Derimod er rolle og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og medlemmerne af DCOK ikke særlig præcist beskrevet. Flere øvelsestagere har foreslået, at der fremadrettet i højere grad bør være løbende møder i DCOK mellem øvelser. Dette ønske blev også udtrykt i DCOK ved evalueringen på andendagen, hvilket Rigspolitiet som sekretariat for DCOK var positivt indstillet overfor. 12

15 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring 4.4 Samarbejdet i den lokale beredskabsstab på Bornholm Medlemmerne af den lokale beredskabsstab på Bornholm besvarede spørgsmålene vedrørende samarbejdet i staben i fællesskab. Beredskabsstaben vurderede generelt, at samarbejdet i staben fungerede tilfredsstillende. Møderne blev afviklet effektivt, og stabens procedurer understøttede effektiv krisestyring. Staben fik håndteret informationerne hensigtsmæssigt, herunder skabt et lokalt situationsbillede. Medlemmerne af staben vurderede endvidere, at koordinationen i staben havde betydning for, at de kunne varetage deres egne opgaver både samlet og hver for sig. Staben vurderede, at de rette medlemmer var repræsenteret, om end mailkorrespondancen under øvelsen tyder på, at et ad hoc-medlem følte, at en hurtigere indkaldelse havde været berettiget. Sluttelig vurderede staben, at samarbejdet bidrog til, at medlemmerne lettere kunne imødekomme informationspresset fra medierne. Beredskabsstaben havde samtidigt et godt og produktivt samarbejde med redaktionen af kriseinfo.dk om offentliggørelse af koordineret kriseinformation vedrørende hændelserne på Bornholm. 4.5 Samarbejdet med norske myndigheder En skibsulykke i Oslo Fjord var hovedscenariet i den norske fuldskalaøvelse SkagEx11 og et integreret scenarie i KRISØV I begge øvelser var der lagt op til en vis grad af kommunikation og samarbejde mellem danske og norske myndigheder. Fire danske øvelsestagere oplyste, at de havde kontakt til norske myndigheder i løbet af KRISØV Heraf var det imidlertid kun Forsvarskommandoen og Udenrigsministeriet, der svarede på, om de var enige i udsagnene om samarbejdet med norske myndigheder, og de gav forskellige svar. Forskellen hænger sammen med, at de to organisationer havde forskellige opgaver og samarbejdspartnere i Norge. Forsvarskommandoen gav positive svar. Udenrigsministeriet gav entydigt negative svar og bemærkede, at der ikke kom nok informationer fra Norge vedrørende forulykkede danskere i Norge. De manglende informationer resulterede i utilfredshed blandt andre danske øvelsestagere, som var afhængige af disse informationer. 4.6 Konklusion og anbefalinger Evalueringsgruppen vil på baggrund af øvelsestagernes tilbagemeldinger pege på følgende: Bilateralt samarbejde: Uden for de tværgående stabe samarbejdede øvelsestagerne primært med kendte samarbejdsparter, og det bilaterale samarbejde byggede på kendte rutiner. Deltagerne var generelt tilfredse med samarbejdet. Samarbejdet vedrørte primært overbliksdannelse og afklaring af handlemuligheder. Samarbejdet i NOST: Samarbejdet i NOST vurderes af øvelsestagerne overordnet at have fungeret hensigtsmæssigt. NOST tog hånd om problemer undervejs ved at tilpasse sine procedurer. Stabens evne til at justere procedurerne undervejs kan hænge sammen med, at deltagerne i NOST generelt har et godt kendskab til hinanden i dagligdagen såvel som under øvelser og skarpe hændelser. Øvelsen viste et behov for at videreudvikle de nationale situationsbilleder på tre punkter: Procedurerne for udarbejdelse og udsendelse måtte revideres under øvelsen for at gøre udsendelsen hurtigere. 13

16 4 Fokusområde 1: Tværgående samarbejde om krisestyring Fordelingen var ikke optimal, idet situationsbillederne ikke blev sendt direkte til alle relevante modtagere. Indholdet levede ikke fuldt ud op til situationsbilledernes dobbelte formål: at dække regeringens informationsbehov og danne grundlag for aktørernes koordination. Øvelsen viste desuden behov for at afklare rolle- og ansvarsfordelingen mellem NOST og lovgivningsbestemte fora. Samarbejdet i DCOK: Krisekommunikationen blev samordnet i DCOK, men øvelsestagerne vurderede, at samarbejdet ikke fungerede optimalt. Der manglede en fælles forståelse dels af DCOK s konkrete opgaver og procedurer for opgaveløsningen, dels af rollefordelingen mellem DCOK og de deltagende organisationer. Øvelsestagernes vurderinger tyder på, at repræsentanterne i DCOK kunne have været bedre forberedt. Den lokale beredskabsstab på Bornholm: Øvelsestagerne på Bornholm vurderede, at samarbejdet fungerede effektivt, og at hændelserne på Bornholm blev håndteret godt. Samarbejdet var effektivt både indadtil og udadtil. Beredskabsstaben havde et særligt produktivt samarbejde med kriseinfo-redaktionen om at offentliggøre koordineret kriseinformation om hændelserne på Bornholm. Anbefalinger På baggrund af evalueringen anbefaler evalueringsgruppen: De nationale situationsbilleder bør videreudvikles med fokus på situationsbilledernes indhold, procedurer for udarbejdelse samt fordeling. Det bør overvejes, om NOST bør indskrives i lovgivningen. Alternativt bør der aftales faste retningslinjer for samarbejdet mellem NOST og de lovgivningsbestemte krisestyringsfora. Der bør arbejdes med at tydeliggøre opgaver, rolle- og kompetencefordeling mellem DCOK, DCOK s sekretariat og de involverede myndigheder. Procedurerne vedrørende informering af udenlandske repræsentationer i Danmark ved hændelser, der potentielt berører udenlandske statsborgere, bør genvurderes og eventuelt revideres. 14

17 5 Fokusområde 2: Udbyttet af KRISØV 5.1 Øvelsestagernes udbytte af KRISØV 2011 I de fleste tilfælde fik øvelsestagere fastholdt eller øget niveauet for deres evne til at varetage opgaverne i krisestyringen. Fjorten øvelsestagere fik styrket deres evne til at varetage alle opgaverne i krisestyringen. Tre øvelsestagere svarede, at de ikke fik nogen effekt i forhold til nogle af opgaverne i krisestyringen. De pågældende øvelsestagere blev kun inddraget i øvelsen i meget begrænset omfang. Alligevel gav øvelsen anledning til, at den ene af de pågældende øvelsestagere bagefter vil tage flere initiativer til at styrke sin beredskabsplanlægning. De fleste øvelsestagere fik forskelligt udbytte i forhold til at varetage krisestyringens forskellige opgaver. Øvelsestagerne fik generelt størst udbytte i forhold til aktivering og drift af egne krisestyringsorganisationer og til intern koordination. De øvelsestagere, som deltog i de tværgående stabe (NOST, DCOK og den lokale beredskabsstab på Bornholm), fik generelt et større udbytte end de øvelsestagere, som ikke deltog i stabene. De fleste øvelsestagere vurderer derudover, at deres medarbejdere fik et større kendskab til deres krisestyringsorganisation og beredskabsplan samt til de særlige udfordringer under kriser. De deltagende udenlandske repræsentationer gav udtryk for, at de fik et stort udbytte af øvelsen både i forhold til egen krisehåndtering og krisestyringsorganisation og i forhold til deres viden om danske myndigheders beredskab og krisestyring. KRISØV 2011 gav også anledning til, at øvelsestagerne tog initiativer til at forbedre deres beredskab dels som forberedelse på KRISØV 2011, dels som opfølgning på øvelsen. I alt 24 øvelsestagere tog initiativer i forhold til deres beredskab som forberedelse på øvelsen. 21 øvelsestagere anførte, at de planlagde initiativer efter øvelsen ud over at gennemføre en intern debriefing eller evaluering af KRISØV Det tyder på, at debriefing eller evaluering af øvelsen tilskyndede øvelsestagerne til at gennemføre andre opfølgningsaktiviteter. De øvelsestagere, som gennemførte en debriefing eller evaluering efter KRISØV 2011, har i gennemsnit gennemført eller planlægger at gennemføre dobbelt så mange andre opfølgende aktiviteter som de øvrige øvelsestagere. 5.2 Faktorer af betydning for udbyttet af KRISØV 2011 Øvelsestagernes aktiviteter forud for øvelsen havde størst betydning for, hvor stort udbytte de fik af KRISØV Den generelle tendens var, at jo flere aktiviteter øvelsestagerne foretog før øvelsen, jo større udbytte fik de. Øvelsestagerne havde i varierende omfang afviklet aktiviteter forud for øvelsen. De fleste øvelsestagere havde gennemført nogle aktiviteter, mens enkelte ikke havde gennemført nogen. De 32 øvelsestagere, der har svaret, har hver afholdt mellem nul og 12 aktiviteter hver. 30 øvelsestagere har afholdt mindst én aktivitet. 15

18 Hvilke aktiviteter gennemførte I, før KRISØV 2011 startede? Respondenter Deltog i øvelsesledelsens informationsmøder om øvelsen. 30 Orienterede om øvelsen på skrift i eget hus. 27 Opdaterede lister med kontaktinformationer. 26 Deltog i øvelsesledelsens planlægning af øvelsen. 19 Afholdt et informationsmøde om øvelsen i eget hus. 19 Gennemgik eller reviderede vores beredskabsplan og/eller andre planer. 18 Udarbejdede instrukser, vagtplaner mv. for vores deltagelse i øvelsen. 17 Klargjorde/afprøvede krisestyringsfaciliteter (lokaler, materiel, teknologi). 15 Anskaffede eller tilpassede udstyr, indrettede lokaler eller lignende. 14 Behandlede relevante beredskabsfaglige emner på ledelsesniveau. 12 Tog initiativer for at uddanne medarbejdere i krisestyringsopgaver. 8 Afholdt en mindre, intern øvelse som optakt til KRISØV Andet 2 Øvelsestagernes svar vedrørende deres udbytte i forhold til krisestyringens kerneopgaver er blevet sammenlignet med deres svar om, hvilke og hvor mange aktiviteter de havde iværksat. Den generelle tendens er, at jo flere aktiviteter øvelsestagerne gennemførte, jo større var effekten. Der er dog store individuelle variationer. Derudover er tendensen, at mere omfattende aktiviteter (som f.eks. behandling af beredskabsfaglige spørgsmål på ledelsesniveau eller uddannelse af medarbejdere) har givet større effekt end begrænsede aktiviteter (som f.eks. deltagelse i øvelsesledelsens informationsmøde). Det illustreres af, at øvelsestagere, som informerede sine medarbejdere om KRISØV 2011 på et informationsmøde, fik større udbytte end øvelsestagere, som informerede sine medarbejderne om øvelsen på skrift. Derudover var en realistisk bemandet krisestyringsorganisation, mange deltagende medarbejdere samt en fleksibel udpegning af medarbejderne alle elementer, som ser ud til at have bidraget til, at nogle øvelsestagere fik et godt udbytte af KRISØV De fleste øvelsestagere havde på forhånd udpeget alle de medarbejdere, der skulle deltage i KRISØV 2011, mens en mindre andel havde en fleksibel udpegning, hvor nogle medarbejderne blev udpeget på forhånd, og andre blev udpeget under selve øvelsen. Hovedparten svarede, at de deltog med en realistisk bemandet Hvor mange medarbejdere deltog I med i KRISØV 2011? krisestyringsorganisation. Næsten halvdelen (14) af øvelsestagerne havde aktiveret under seks medarbejdere. Seks øvelses- Respondenter 1 medarbejder 1 tagere lå i den modsatte ende med over tyve deltagende 2-5 medarbejdere 13 medarbejdere. Ledelsen deltog som øvelsestager i cirka halvdelen 5-10 medarbejdere 8 af organisationerne medarbejdere 4 Informationerne fra spørgeskemaet understøttes af flere kommentarer fra respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder f.eks. følgende to citater: Vores primære udbytte har især været forbundet med vores forberedelse inden KRISØV i forbindelse med uddannelse af medarbejdere samt opdatering og afprøvning af beredskabsplan. Udover deltagelsen i selve øvelsen, har også forberedelsen til øvelsen i høj grad styrket vores evne til at varetage vores opgaver under en krise. Flere end 20 medarbejdere 6 16

19 5.3 Øvelsestagernes vurderinger vedrørende KRISØV-serien Spørgeskemaundersøgelsen viser, at øvelsestagerne generelt var tilfredse med formatet for KRISØV På ingen af de punkter, der blev spurgt om, fandt over halvdelen af øvelsestagerne, at der bør foretages større ændringer ved fremtidige øvelser i KRISØV-serien. Dog peger svarene sammen med øvelsestagernes kommentarer og øvelsesledelsens observationer på, at øvelsen kan give større udbytte ved en justering af formatet. Det gælder særligt i forhold til scenarier og indspil, deltagerkredsen samt mediespil og krisekommunikation. Disse elementer bliver uddybet i afsnittene nedenfor. Generelt mener øvelsestagerne, at KRISØV-serien er lige så vigtig eller vigtigere end andre øvelser. De fleste øvelsestagere angiver, at de nationale krisestyringsøvelser bør have flere mål. Det vigtigste for øvelsestagerne er, at øvelserne anvendes til at identificere sårbarheder og forbedringspotentiale i beredskabet. Næstvigtigst bør øvelserne træne deltagerne samt afprøve eksisterende og teste nye planer, procedurer, materiel og teknologi. Generelt er øvelsestagerne også tilfredse med varigheden af de nationale krisestyringsøvelser Scenarier og indspil Selvom flertallet af øvelsestagere svarede, at de fandt, at antallet af scenarier var passende i KRISØV 2011, så ønsker et stort mindretal, at antallet af scenarier mindskes i kommende øvelser i serien. Næsten lige så mange øvelsestagere ønsker en lavere frekvens i indspillene. I KRISØV 2011 var der en række scenarier inden for fem meget forskellige spor. Formålet var at inddrage så mange organisationer som muligt. Flere øvelsestagere har anført, at de ønsker færre, men større og mere dynamiske hændelser, end tilfældet var i KRISØV Scenarierne bør lægge op til samarbejde mellem flere aktører på nationalt niveau. En øvelsestager har bemærket, at flere af hændelserne i KRISØV 2011 burde være håndteret af en lokal beredskabsstab frem for NOST. Det dynamiske element går på, at scenarierne bør udvikle sig over længere tid. En øvelsestager fandt, at tiden er nødvendig for, at øvelsestagerne kan gå i dybden med krisestyringen. Flere kommentarer koblede antallet af scenarier og frekvensen af indspil sammen på en måde, der tyder på, at det gør en væsentlig forskel, om øvelsestagerne får mange indspil til samme scenarie eller til forskellige mere eller mindre simultane scenarier Deltagerkredsen Flertallet af øvelsestagere anførte, at antallet af øvelsestagere og sektorer ikke burde ændres i fremtidige øvelser. En femtedel svarede, at antallet af øvelsestagere burde øges. Antallet af øvelsestagere, der mener, at antallet af øvelsestagere bør øges, kan hænge sammen med, at flere øvelsestagere fandt, at de ikke var blevet aktiveret på en realistisk måde under KRISØV 2011, fordi nogle deres samarbejdspartnere ikke deltog. Under KRISØV 2011 viste der sig en særlig problemstilling i forhold til øvelsestagere, der var med på øvelsesledelsens kontaktliste, men som ikke blev inddraget i øvelsen. Tre organisationer fandt det utilfredsstillende, at de ikke var blevet aktiveret og dermed øvet. Som en af dem skriver Formatet bør åbne mulighed for, at alle deltagende organisationer medinddrages i øvelsen med minimum 1 2 henvendelser for at teste beredskabet af. En anden øvelsestager finder det bydende nødvendigt på forhånd at vide, om organisationen skal deltage aktivt i øvelsen eller ej. 17

20 Manglende inddragelse udelukkede dog ikke helt, at en organisation kunne få et udbytte. En øvelsestager, der ikke blev aktiveret, skriver, at man fik udarbejdet en skabelon for rapportering af situationsbillede som forberedelse til øvelsen. Forudsætningen for at kunne aktivere alle deltagerne ved fremtidige øvelser er, at øvelsens scenarier er tilstrækkeligt komplicerede og omfattende, så de naturligt berører alle øvelsestagere. Dermed kan ønsker om flere deltagere gå imod et mere udbredt ønske om færre scenarier (se forrige afsnit) Mediespillet og krisekommunikation Flertallet af øvelsestagerne finder, at niveauet for mediespillet ikke bør ændres i forhold til kommende nationale krisestyringsøvelser. En tredjedel af øvelsestagerne ønsker, at mediespillets rolle fremover bør opprioriteres. Tilfredsheden ses også i kommentarerne fra øvelsestagerne i forhold til KRISØV Flere øvelsestagere udtrykte således tilfredshed med brugen af rigtige journalister. Øvelsestagerne blev spurgt om øvelsens effekt i forhold til at styrke deres evne til at varetage krisekommunikationsopgaver inden for to områder: Krisekommunikation til medier og offentligheden og Samordning af krisekommunikation med andre organisationer. Udbyttet af de to områder var forskelligt, idet evnen til at varetage samordning af krisekommunikation blev styrket mindre end evnen til at varetage krisekommunikation til medier og offentlighed. Det gjaldt især for de øvelsestagere, som deltog i NOST/DCOK. Dette er overraskende, idet KRISØV i særlig grad giver anledning til at øve samordning af krisekommunikation. På den baggrund kan der ved planlægningen af fremtidige øvelser især være behov for ændringer i forhold til DCOK, hvor koordinationen primært skal foregå. En øvelsestager kommenterede, at mediespillet denne gang belastede DCOK for meget, mens en anden fandt, at mediepresset fremover bør øges. Noget kan tyde på, at ændringerne ikke nødvendigvis bør ske i regi af øvelsens mediespil, men måske nærmere i form af forberedelserne i DCOK, jf. afsnit 5.2 om betydningen af forberedelse og afsnit om 4.3 om koordination af krisekommunikation i DCOK. Endelig indeholdt besvarelserne konkrete forslag om, at borgerhenvendelserne kunne udbygges, og at kommende øvelser eventuelt kan inddrage sociale medier som Twitter, sms er, Facebook mv. 5.4 Konklusion og anbefalinger Evalueringsgruppen vil på baggrund af øvelsestagernes tilbagemeldinger pege på følgende: Udbyttet af KRISØV 2011: I de fleste tilfælde fastholdt eller styrkede KRISØV 2011 øvelsestagernes evne til at varetage de forskellige kerneopgaver i krisestyringen. Øvelsen øgede endvidere øvelsestagernes medarbejderes kendskab til særlige udfordringer under kriser og til egne krisestyringsorganisationer. Derudover fungerede øvelsen som katalysator for mange af organisationernes beredskabsarbejde. Stort set alle øvelsestagere havde iværksat en eller flere aktiviteter forud for øvelsen, og stort set alle angiver, at de vil følge op på øvelsen. Faktorer som påvirkede udbyttet: Øvelsestagernes egne initiativer havde særlig stor betydning for hvilket udbytte, de fik af KRISØV Følgende elementer påvirkede udbyttet positivt: En realistisk bemandet krisestyringsorganisation under øvelsen. Deltagelse med mange medarbejdere. 18

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering KRISØV2011 Planlægning, gennemførelse og evaluering Indhold Om KRISØV 2011 Øvelsestekniske observationer og overvejelser Planlægning Gennemførelse Evaluering Side 2 Om KRISØV 2011 Formål og fokus KRISØV

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009)

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Beredskabsstyrelsen Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 - KRISØV 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Delindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn]

Delindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn] Delindsatsplan Kommunikation Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn] 1 Indholdsfortegnelse 1. Krisekommunikation...3 1.1. Målet med krisekommunikation...3 1.1.1. Krav til

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Tværgående evaluering af Krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007)

Tværgående evaluering af Krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007) Tværgående evaluering af Krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007) Øvelseschefernes forord Den 26.-27. september 2007 blev krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007) gennemført. KRISØV 2007 var den tredje større

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Evaluering af KRISØV 2013

Evaluering af KRISØV 2013 Udgivet af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Samlet evalueringsrapport. Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003

Samlet evalueringsrapport. Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003 Øvelsesledelsen Samlet evalueringsrapport Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003 Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 1. Planlægning...4 2. Gennemførelse...5

Læs mere

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED SIKKERHED? Diskuter med sidemanden Diskuter kort med din sidemand, hvorfor sikkerhed er vigtig for DIT arrangement

Læs mere

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse

Myndigheder og organisationer. Kortlægning på baggrund af undersøgelse Myndigheder og organisationer med beredskabsansvars brug af sociale medier Kortlægning på baggrund af undersøgelse 1. Baggrund Udbredelsen af smartphones og sociale medier har gjort det betydeligt lettere

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

file:///d:/migration%20server/work/ t / t /17926bd2-e43...

file:///d:/migration%20server/work/ t / t /17926bd2-e43... file:///d:/migration%20server/work/20131205t095616.302/20131205t095616.646/17926bd2-e43... Page 1 of 2 05-12-2013 From: K.F.B. Bøtker Sent: 12-11-2013 12:39:36 To: Jesper Sejersen Subject: SV: Plan for

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer April 2014 BERETNING OM STATENS PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF BEREDSKABET FOR STØRRE

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Evalueringsrapport. National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005)

Evalueringsrapport. National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005) Øvelsesledelsen Marts 2006 Evalueringsrapport National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005) 7. - 11. november 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Øvelsestagernes erfaringer

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Evaluering af KRISØV 2015 Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Evaluering af KRISØV 2015

Evaluering af KRISØV 2015 Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Evaluering af KRISØV 2015 Evaluering af KRISØV 2015 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet www.brs.dk, www.politi.dk 2016 2 Evaluering af KRISØV 2015 3 Indholdsfortegnelse 1.Øvelseschefernes forord 5 2. Sammenfatning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Nuklear ulykke Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse med håndteringen af ekstraordinære hændelser.

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Lars Høg Schou Kolonnechef Souschef Nationalt Beredskab Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads. KOMMISSORIUM 1. marts 2010 CSB/IBE Sagsnr.: 2009/013818 Sagsbehandler: PHS Baggrund for evalueringen Den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland. Branden krævede mange ressourcer

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. september 2015

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Principper for god beredskabsplanlægning

Principper for god beredskabsplanlægning Principper for god beredskabsplanlægning Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Programteori - krisestyring Effekt Mindske konsekvenser Normalisere situationen Proces Krisestyring

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

4Kommunikation en integreret del

4Kommunikation en integreret del 4Kommunikation en integreret del af et robust beredskab Da en flodbølge ramte Sydøstasien den 26. december 2004 oplevede alle de involverede parter i Danmark en meget stor efterspørgsel efter informationer,

Læs mere

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning RADIO- OG TV-NÆVNET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning 6. maj 2003 Referat af arbejdsgruppens 3. møde den 11. april 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET Til stede:

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser

Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser Baggrund For visse bygninger fastlægger byrådene én gang om året, hvorvidt der skal gennemføres en brand- og evakueringsøvelse. Formål Disse retningslinjer

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND. Godkendt: Den 25. juni 2010 af Naalakkersuisut. Senest ajourført: Den 24.10.14 af Beredskabskommissionens Sekretariat

BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND. Godkendt: Den 25. juni 2010 af Naalakkersuisut. Senest ajourført: Den 24.10.14 af Beredskabskommissionens Sekretariat BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLAND Godkendt: Den 25. juni 2010 af Naalakkersuisut Senest ajourført: Den 24.10.14 af Beredskabskommissionens Sekretariat Senest afprøvet: 29. januar 2014 1 Indhold OM BEREDSKABSPLAN

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere