Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Transkript

1 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 12 OG FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE FALDER AKTUELT... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION DET ER LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN AKTIVERINGSGRADEN FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER HØJ DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN I LEMVIG FALDER BLANDT MÆNDENE MANGE LANGTIDSLEDIGE ER UDDANNEDE UNGE ELLER SENIORER NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 Sammenfatning SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Lemvig er i bedring: Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er sket inden for handels- og transportområdet og privat service, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Lemvig er faldet med 4 pct. fra januar 11 til januar 12. For mændene er ledigheden faldet med pct., mens den er steget med 23 pct. kvinder Lemvig står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er faldet 2 pct. det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 9,4 pct. af de unge i Lemvig på offentlig forsørgelse, hvilket er under niveauet for klyngen Lemvig har relativt færre unge jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og relativt færre unge på sygedagpenge end klyngen. Omvendt har Lemvig relativt flere unge førtidspensionister end klyngen 132 af de 184 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Lemvig har ikke en uddannelse. De ca. 5 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 22 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 1, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Lemvig er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 37 pct. af tiden. Det er på niveau med gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i ca. 6 pct. af tiden, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for klyngen Over de seneste 5 år har ca. 6 pct. af de unge i Lemvig modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 5 og 6, modtager 43 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,3 pct. af befolkningen i Lemvig på førtidspension. Det svarer til klyngegennemsnittet I Lemvig er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 62 i 8 til 4 i 11. Afgangen er på 69 personer i 11, så det er lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 1

4 Sammenfatning Pga. en tilpasning af matchgrupperne primo 11 er antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Lemvig faldet i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget I løbet af det seneste år er 57 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens kun 9 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 51 pct. i Lemvig. Det ligger over niveauet for klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. halvdelen af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 12 var der 158 langtidsledige i Lemvig. Det er et fald på 5 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 9 pct. De langtidsledige udgør 1,6 pct. af arbejdsstyrken i Lemvig, sammenlignet med 1,8 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Lemvig er der et stort antal seniorer samt uddannede unge 63 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Lemvig har fået job i en ny branche. 45 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Lemvig finder især nyt job i offentlige brancher og i handelsog transportbranchen I Lemvig aktiveres langtidsledige 51 pct. af tiden. Det er på niveau med klyngen (53 pct.) Blandt de langtidsledige er det især de uddannede unge samt faglærte og ufaglærte voksne, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 7 var 42 personer i virksomhedsrettet aktivering i Lemvig, er dette tal steget til 239 i januar 12 Det er især antallet af personer i privat virksomhedspraktik og offentligt løntilskud, der er steget 24 pct. og 22 pct. af de hhv. indsatsklare og jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud. Ligeledes aktiveres 23 pct. af dagpengemodtagerne i virksomhedsrettede tilbud. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Lemvig Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 18 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 8 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden under klyngegennemsnittet I Lemvig samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 2

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar % % Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 12 9,4% -,2 pct.point 13,2% -,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 6-1 6% - 1% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 5-6, der aktuelt er off. forsørgede 43% - 45% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 1, som er i uddannelse i september % - % - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv % -6,2 pct.point 4% 4,4 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv % 15,2 pct.point 37% -6,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv % 12,7 pct.point 33% -,5 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar ,1% ,8% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 12 7,3% -,11 pct.point 7,3%,1 pct.point Tilgang til førtidspension i % % Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar % % Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar % % Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere % 5 pct.point 1% 6 pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere % pct.point 15% -1 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 11 51% 9 pct.point 32% -3 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar % 2.7-9% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 12 1,6% -,1 pct.point 1,8% -,2 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 11 51% - 53% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal % - 37% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar ,5% ,1% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal % 1,9 pct.point 14% 2,3 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt kvt % 1 pct.point 27% 6 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt kvt. 11 8% 2 pct.point 15% 4 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 11 (RAS) ,2% ,3% Lønmodtagere i alt december 11 (eindkomst) ,5% ,9% Lønmodtagere industri december 11 (eindkomst) 2.3-1,3%.1 2,5% Lønmodtagere byggeri december 11 (eindkomst) 63-2,1% ,1% Lønmodtagere handel/transport december 11 (eindkomst) 1.63,6% ,1% Lønmodtagere øvrig privat service december 11 (eindkomst) 1.3 1,8% ,8% Lønmodtagere offentlige brancher december 11 (eindkomst) ,1% ,6% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar ,8% ,1% Befolkning år januar ,5% ,6% Befolkning år januar ,1% ,6% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,4% ,% Ledighed Ledighed januar 12 5,6% -,1 pct.point 6,2% -,5 pct.point Andel ledige kvinder januar ,8% 1,1 pct.point 6,5%,5 pct.point Andel ledige mænd januar ,4% -1,3 pct.point 6,% -1,5 pct.point Offentligt forsørgede LEMVIG KLYNGE * Offentligt forsørgede i alt januar ,8% ,2% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 12 (16-64 år) 18,8% -,1 pct.point,2% -,5 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Lemvig,Faxe,Køge, Næstved, Thisted, Varde, Vejen. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Lemvig indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 1, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 3

6 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Lemvig stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Lemvig. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 1, men faldt dog med 9. personer i 11, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Lemvig faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 546 stillinger (5 pct.), og faldet var således på niveau med hele regionen. Antallet af lønmodtagere er fortsat med at falde i 1 og 11, dog i mindre grad end i 9, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I LEMVIG Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Lemvig. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige. I 1 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 11, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. I Lemvig er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 9, hvor beskæftigelsen faldt med 15 pct. I 1 vendte udviklingen og industrien i Lemvig oplevede en stig- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 4

7 ning på 2 pct. dog efterfulgt af et lille fald i 11. Samlet set ved udgangen af 11 er der 387 færre lønmodtagere beskæftiget i industrien i Lemvig end ved udgangen af 8. Inden for den offentlige sektor steg beskæftigelsen i 9. Til gengæld har der været et fald på 6 pct. i 11, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 247 personer fra 8 til 11. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I LEMVIG FORDELT EFTER BRANCHE Antal Udvikling Antal Branche december I alt december 11 Landbrug 63-4,3% -1,9% -3,5% -9,5% 546 Industri ,2% 1,6% -1,3% -14,9% 2.3 Byggeri 69-8,8% -2,1% -2,1% -12,6% 63 Handel/transport ,2% -,1%,6% -2,7% 1.63 Øvrig privat service ,8%,4% 1,8% -2,7% 1.3 Offentlige brancher ,4% -1,9% -6,1% -6,7% I alt ,2% -,6% -2,5% -8,1% 9.79 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Øvrig privat service oplevede en stigende beskæftigelse allerede i 1. Stigningen er fortsat i 11, og ligeledes har handels- og transportområdet oplevet en stigning i beskæftigelsen i 11. Byggeriet i Lemvig har som den eneste branche oplevet et fald igennem hele perioden, jf. tabel 1. Faldet er dog aftaget i forhold til 9, og der er grund til at tro, at udviklingen kan vende i 12 og 13. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Lemvig nåede et historisk lavpunkt i 8. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 1. Siden da er ledigheden i Lemvig igen faldet og udgør i januar 12 5,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 5

8 Ledighedsprocent januar 12 Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med pct., mens kvindernes ledighed er steget med 23 pct. i løbet af det seneste år, jf. figur 2. Udviklingen betyder, at kvinderne i alt har en højere ledighed end mændene i Lemvig. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I LEMVIG, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG AL- DERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Højere ledighed Faldende ledighed Mænd 5-64 år Gennemsnit Mænd i alt Mænd 3-49 år Mænd år Kvinder år Kvinder 3-49 år Kvinder i alt Kvinder 5-64 år Højere ledighed Stigende ledighed Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed Udviklingen i antallet af ledige fra januar 11 til januar 12 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 13 til 16 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 6

9 Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 12 og 13 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Lemvig står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Lemvig er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 18,8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til borgere i Lemvig, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 7

10 Varde Lemvig Vejen Køge Faxe Næstved Thisted Klynge Midtjylland Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser mv. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR Førtidspension Fleksjob/led.yd. 5,5 6,1 8,3 9,6 7,3 Revalidering 7, 7,3 7,2 7,1 15 Sygedagpenge 2,3 2,3 2,3 2,4 3,3 2,5 Kontanthjælp match 3 2,4 2,6 2,6 1 2,6 2,6 2,6 2,7 Kontanthjælp match 2 2,8 2,9 2,4 1,,5,9 2,9 2,5 1,7 1,8,6 1,6,8 1,4,8,6,5,8 1,6 1,6 1,5 1,6,8 Kontanthjælp match 1 5 1,5 1,3 1,5,8,7,7 1,2,7 Dagpenge 3,2 4, 3,4 3,9 4,3 4,1 3,4 3,8 3,8 Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Lemvig og Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 8

11 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 13 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 13: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge falder aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Lemvig er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 163 i august 8 til ca. 281 i januar 12, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge dog faldet med 2 pct. Det er antallet af unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der er faldet, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I LEMVIG FORDELT EFTER YDELSE Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Øvrige ydelser Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 9,4 pct. af de unge i Lemvig offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er under niveauet for både klyngegennemsnittet og hele Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 9

12 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år Lemvig Vejen Varde Køge Thisted Næstved Faxe Klynge Midtjylland Sammenlignet med hele Midtjylland har Lemvig færre unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 og færre sygedagpengemodtagere. Lemvig har dog relativt flere unge på førtidspension, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I JANUAR , Førtidspension,7 1,5 1,4 1, 1,9 1,9 12 1,5 1,5 11 Fleksjob/Led.yd.,5 1,2,8,4 1,3,6 1 9,5,5,6 1,4 1,3 Revalidering 1,3 1,7 1,7 1,5,6 1,,6 8 1,9,7,7 1,4 2,5 4, 1,1 Sygedagpenge 2,3 1,1 2,8,8 6,7 3, 3, 2,8 Kontanthjælp match 3 1,6 3,3 3,1 2,6 2,7 4 2,5,9 1,7 2, 1,6 1,1 Kontanthjælp match 2 2 3, 3, 2,7 3,1 2,8 3,4 3,7 3,1 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Lemvig kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I LEMVIG I JANUAR 12 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 1. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 11. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 1

13 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte årige (85 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne. Knap halvdelen af gruppen er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), mens dagpengemodtagere udgør over en fjerdedel af gruppen. Uddannede årige (15 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Alle i gruppen er dagpengemodtagere. Ufaglærte årige (47 personer) Gruppen er meget blandet og består af et flertal af jobklare. Uddannede årige (37 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. I september 11 er 22 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 1 i Lemvig og ikke havde en uddannelse på det tidspunkt, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er på niveau med andelen for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 1, SOM I SEP- TEMBER 11 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB Lemvig Midtjylland Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 1. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 11

14 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Lemvig er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de øvrige grupper, jf. figur 8. Især de unge dagpengemodtagere i Lemvig har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 11 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 1 er under uddannelse i september 11. Der er dermed både en generel udfordring i Lemvig med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Lemvig i 37 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er på niveau med hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 62 pct. af tiden. Det er væsentligt over niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Lemvig i 59 pct. af tiden mod 37 pct. i regionen som helhed, jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I LEMVIG I 3. KVARTAL 11 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match Privat løntilskud Off.løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering 1 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge kontanthjælpsmodtagere i Lemvig. Blandt dagpengemodtagerne er de ufaglærte unge aktiveret i mindre grad end de øvrige dagpengemodtagere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 12

15 Lemvig Midtjylland Lemvig Midtjylland Ca. 6 pct. af aktiveringsindsatsen for de unge dagpengemodtagere i Lemvig er virksomhedsrettet, mens aktiveringsindsatsen for de jobklare unge kontanthjælpsmodtagere er nogenlunde ligeligt fordelt mellem virksomhedsrettede tilbud (udelukkende virksomhedspraktik) og vejledning/opkvalificering, jf. figur 9. Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Lemvig udgør vejledning/opkvalificering en større andel af aktiveringsindsatsen end virksomhedsrettede tilbud. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har 94 unge i Lemvig modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 5,8 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i både klyngen (1,3 pct.) og Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge i Lemvig, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 5 eller i 6, er 3 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 27 pct. er under uddannelse. De resterende 43 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse - primært kontanthjælp, mens 13 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, dog er andelen på kontanthjælp større end i Lemvig jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 5 ELLER Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 13

16 Anbefalinger Blandt de unge i Lemvig, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er knap halvdelen selvforsørgende og yderligere 43 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 1 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 11. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 14

17 Mål for 13 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 13: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension I 8 havde Lemvig en årlig nytilgang til førtidspension på ca. 6 5 personer. I årene 9-11 er tilgangen reduceret til ca. 4 personer, jf. figur 11 Samtidig har afgangen fra førtidspension været højere end tilgangen i de to seneste år. Den reducerede tilgang i Lemvig og den øgede afgang har således været tilstrækkelig til at få det samlede antal på førtidspension til at falde. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 15

18 Andelen af befolkningen på førtidspension FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I LEMVIG Personer Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 7,3 pct. af den årige befolkning i Lemvig modtager førtidspension, jf. figur 12. Det svarer til gennemsnittet for klyngen, og er lidt højere end i hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. 12 Flere førtidspensionister Faldende antal 1 Thisted Flere førtidspensionister Stigende antal 8 Lemvig Næstved Klynge 6 Faxe Vejen Midtjylland Varde Køge 4 2 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 11 til januar 12 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Lemvig er som nævnt kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister er faldet, jf. figur 12. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor der har været en lille stigning i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der også været en stigning i antallet. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 16

19 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Lemvig er steget fra 9 personer i januar 8 til 159 i december 1, jf. venstre akse i figur 13. Primo 11 er der foretaget en tilpasning af matchgrupperne, hvor en del af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) blev nedmatchet til midlertidigt passive (match 3). Tilpasningen betød, at der primo 11 var 16 indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) og 58 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3). Efterfølgende har antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) været nogenlunde konstant, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er steget til 72 personer i januar 12, jf. figur 13. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I LEMVIG FORDELT EFTER MATCH- KATEGORI Personer Personer Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 1 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 1. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen har Lemvig relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 3 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 1 i januar 12, jf. figur 14. Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er faldet i Lemvig fra januar 11 til januar 12, mens andelen af midlertidigt passive (match 3) er steget. Samlet set er andelen af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere omtrent den samme i Lemvig over det seneste år. I januar 12 er 44 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Lemvig i match 2, hvilket svarer til 17 personer, jf. figur 14. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 17

20 Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 11 OG JANUAR 12 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % 1% % Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Lemvig, at knap halvdelen (45 pct. eller 83 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid. Der er 57 personer, der er blevet nedmatchet, og 9 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. En del af denne forskel skyldes tilpasningen af matchgrupper primo 11, hvor nogle af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere blev nedmatchet til midlertidigt passive. I Midtjylland er der ligeledes flere personer, der er blevet nedmatchet end personer, der er blevet opmatchet. I klyngen er antallet mere jævnbyrdigt. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. LEMVIG OG MIDTJYLLAND I 11 Lemvig Klynge Midtjylland 1% Selvforsørgende 9% % Opmatch jobklar 876 7% 379 Opmatch indsatsklar 6% 66 5% Stationær 4% Nedmatch indsatsklar 3% Nedmatch midl.passiv % % % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 11 og deres status ved udgangen af 11(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. I Lemvig er der ingen midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere primo januar 11, hvorfor opgørelsen ikke kan laves for denne gruppe. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 18

21 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit I Lemvig var der kun 6 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 9 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 38 pct. svarende til 54 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. Derudover blev 1 pct. selvforsørgende, mens 46 pct. svarende til 66 personer - forblev indsatsklare. Aktiveringsgraden for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er høj En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Lemvig er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 51 pct., jf. figur 16. Det er væsentligt over gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. Det gælder for alle aldersgrupper. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL Lemvig Klynge Midtjylland Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede De årige og 3-5-årige i Lemvig har således en aktiveringsgrad på godt 5 pct., mens den er lidt lavere for de over 5-årige, jf. figur 16. I Klyngen og Midtjylland er det de helt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der får mest aktivering. I Lemvig er der i gennemsnit en nogenlunde ligelig fordeling mellem vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering, jf. figur 16. I klyngen og Midtjylland udgør vejledning og opkvalificering en større andel end den virksomhedsrettede aktivering. Lemvig bruger dermed virksomhedsrettet aktivering i relativt større omfang end gennemsnittet. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Lemvig består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 19

22 Lemvig Midtjylland Lemvig Midtjylland Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Lemvig, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 8, har 37 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er under niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 8 har pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 8, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 8 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12

23 Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 11. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 21

24 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 13 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 13: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Lemvig falder blandt mændene Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 8 er kommet flere langtidsledige. I Lemvig steg langtidsledigheden fra 34 personer i december 8 til 175 personer i oktober 1, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 1 pct., så der i januar 12 er 158 langtidsledige i Lemvig. De langtidsledige i Lemvig udgør 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lidt lavere end i Midtjylland som helhed (1,7 pct.). Udviklingen i det seneste år har været positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 11 var 6 færre langtidsledige kvinder end mænd, er forskellen reduceret til 16 færre langtidsledige kvinder end mænd i januar 12. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I LEMVIG FORDELT EFTER KØN Personer Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 22

25 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns. Langtids-ledighedsprocent januar 12 Langtidsledigheden er dog fortsat høj inden for en række af de a-kasser, hvis medlemmer typisk er beskæftiget inden for industrien og byggeriet. Det gælder f.eks. 3F og NNF, jf. figur 19. Både 3F og NNF oplever dog aktuelt faldende langtidsledighed. FIGUR 19: UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN I LEMVIG FORDELT PÅ A-KASSER 4 Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed 3,5 3 2,5 NNF 3F Faglige hus Højere langtidsledighed Stigende langtidsledighed 2 1,5 Gns. HK Kristelig Metal 1 ASE Lavere langtidsledighed,5 Faldende langtidsledighed Lavere langtidsledighed Øvrige a-kasser Stigende langtidsledighed Udviklingen i antallet af langtidsledige fra januar 11 til januar 12 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: De 1 a-kasser i Lemvig med flest langtidsledige er afbilledet direkte i figuren, mens de resterende a-kasser er placeret i kategorien øvrige a-kasser. Mange langtidsledige er uddannede unge eller seniorer Blandt de 158 aktuelt langtidsledige i Lemvig er der især et stort antal seniorer, jf. figur. FIGUR : HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE I LEMVIG (VENSTRE AKSE) OG HVOR HØJ ER LANGTIDSLEDIG- HEDSPROCENTEN FOR DE FORSKELLIGE GRUPPER (HØJRE AKSE) I JANUAR 12 Personer ,6% 3,1% 3,% 2,7%,9% 1,4%,8% 2,% 1,6% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesniveau er fastlagt i oktober 1. Data om offentlig forsørgelse (DREAM) er fra september 11. Antallet er skaleret ift. køn og alder, så antallet matcher antallet af langtidsledige i jobindsats.dk per januar 12. Opgørelsen dækker både ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Unge er år, voksne/mænd/kvinder er 3-54 år og seniorer er år. I procent er langtidsledigheden højst blandt uddannede unge samt ufaglærte mænd og kvinder. Den relativt laveste langtidsledighed findes hos ufaglærte unge, voksne med videregående uddannelse og faglærte mænd. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 12 23