Forældre- og elevinvolvering
|
|
- Eva Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forældre- og elevinvolvering Formålet med dette materiale er At formidle forskningsbaseret viden om hvad involvering af forældre og børn betyder for mental sundhed på en skole At forbinde temaet til begrebet Sense Of Coherence og nøglefaktorer som medbestemmelse og deltagelse At introducere deltagelsesstigen som et værktøj til at vurdere og planlægge deltagelse At præsentere temaet elevinvolvering At præsentere temaet forældreinvolvering At vise hvordan den løsningsorienterede tilgang til problemløsning kan anvendes som en ramme for skolens proces med temaet Viden om involvering Deltagelse og engagement i alle aspekter og processer omkring en skoles liv er en væsentlig faktor i forhold til følelsen af at være værdsat og draget omsorg for blandt skolens forskellige agenter, elever, forældre og lærere. Dette generer både varme, hensyn og (om)tanker for skolen og de mennesker, der er en del af skolen. There is owerwhelming evidence that the level of participation that the school and classroom encourages is another key factor in producing high levels of morale and performance in both teacher and pupils and in both academic, and social and emotional learning. (Weare 2004) 1
2 Her et udpluk af en række studier, der underbygger vigtigheden af deltagelse og involvering af skolens forskellige agenter (Alle citeret fraweare 2004). Et studie fra USA viser at elever fra skoler der sætter rammer for fællesskabet i form af fælles værdier, og fælles dagsorden for skolens aktiviteter, er mere interesserede i skolen og opnår bedre resultater end i skoler der ikke er så orienterede imod fællesskabet. Desuden har disse fællesskabsorienterede skoler lavere fravær, drop outs, og adfærdsproblemer (Bryk and Driscoll 1988). Et andet amerikansk studie viser, at elever med høj fællesskabsfølelse viser signifikant større akademisk motivation og resultater, kan bedre lide skolen, har større empati og problemløsningsfærdigheder (Battistich et al 1991). Et engelsk studie viser at de mest effektive skoler i forhold til at forebygge adfærdsproblemer i skolen, er de skoler der lykkes med at etablere en positiv kultur, der baserer sig på en følelse af fællesskab og indbyrdes delte værdier (Elton 1989:13). Lærere der arbejder på skoler med fokus på fællesskabet er langt mere tilbøjelige til at være tilfredse med deres arbejde, eleverne oplever at de nyder at undervise, har en høj moral og de er eksempelvis sjældent fraværende (Byrk and Driscoll, 1988). Et engelsk studie identificerer nøglefaktorer på skoler, der lykkes med en positiv udvikling på trods af at de er blevet stemplet som dårlige skoler. Her blev netop aktiv deltagelse fra alle skolens agenter, herunder rengøringspersonale og pedeller i skolens beslutnings proces identificeret som en central faktor i skolers succes (Devlin 1998). Skriv lidt tom noget der motiverer noget I retning af vores skole følelsen af at dette er min skole, stolthed i forhold til dette er min skole.. evt. hug lidt fra uddannelsenskulturen..? Involvering og sammenhængen til Sence Of Coherence Som før nævnt, er begrebet Sence Of Coherence et nøglebegreb med særlig betydning i det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Sence of Coherence dækker over et menneskes oplevelse og følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Alle områder er vigtige men meningsfuldhed prioriteres og i sammenhæng til begrebet involvering, bliver netop meningsfuldhed særligt interessant. Grundlaget for meningsfuldhed i denne forståelse er nemlig medbestemmelse og medbestemmelse ses som en forudsætning for at man som menneske på den ene side forholder sig positivt og udvikler ansvarlighed og på den anden side oplever følelsen af meningsfuldhed. Medbestemmelse forstås her som et fænomen, hvor børn, unge og voksne er fælles om at definere problemer, formulere spørgsmål og søge svar og løsninger(wistoft s. 76). 2
3 Andre vinkler på medbestemmelse som fænomen: - Den etiske vinkel: børn og unge bør høres i personligt relaterede spørgsmål - Den demokratiske vinkel: Folkeskolen opdrager til et demokratisk samfund - Læringsvinklen: Læring bygger på den lærendes tidligere erfaringer, og den lærende konstruerer sine kundskaber i samspil med andre. - Empowermentvinklen: Empowerment hos alle skaber motivation til at være en del af skolen; til at udvikle og passe på denne. Således er der også en tæt sammenhæng mellem empowerment og ejerskab; man føler sig personligt forbundet med skolen, og hermed også følelsen af stolthed over at være en del af skolen: det er vores skole.. Temaet om involvering kan måske synes helt selvfølgeligt og banalt og mange skoler har haft dette fokus i mange år. Skoler der arbejder med PALS som udviklingsmodel har på forskellige måder haft opmærksomhed på involvering af både elever og forældre. Når temaet alligevel er blevet en del af projektet Pals Mental Sundhed skyldes det, at det overalt dukker op som en grundlæggende faktor i den mentalt sundhedsfremmende skole. Derudover er deltagelse, medbestemmelse og involvering centrale begreber i en sundhedspædagogik, hvor målet med de sundhedspædagogiske aktiviteter er læring og udvikling af handlekompetence og empowerment (Skolesundhedsarbejde side ). Deltagelsesstigen et værktøj til vurdering af deltagelse Deltagelse i skolens kontekst kan antage mange former, lige fra at konsultere elever, forældre og (lærere) i forskellige spørgsmål, til at lade elever, forældre ( og en skoles personale) udforme forslag til visioner og mål samt planlægning af indsatser og løsninger på problemstillinger. Deltagelse kan altså opdeles i niveauer af, hvordan børn, unge og deres forældre aktivt kan være med til at præge både form og indhold af de sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen, så aktiviteterne opleves relevante. I arbejdet med børn og unges medbestemmelse er det vigtigt at tilpasse graden af medbestemmelse til den konkrete situation og de givne muligheder dette kan illustreres ved Roger Hart s deltagelsesstige (Hart 1992). Deltagerstigen er udviklet til vurdering og planlægning af børns deltagelse men kan også anvendes til at vurdere og planlægge forældres deltagelse i skolens afktiviteter. 3
4 Stigen viser, der er forskellige niveauer for børns deltagelse. For hvert trin på stigen bliver graden af deltagelse større. På nederste stigetrin (1-3) er der ingen deltagelse. - På trin 1 er børn/unge misinformeret - På trin 2 er børn/unge uinformeret - På trin 3 er børn/unge informeret uden at der er en reel interesse fra de voksne i at inddrage deres stemme og interesser Det er ikke alle forhold i kommunen, skolen eller foreningen, der står til diskussion, men børn, unge og deres forældre bør som minimum være informeret og have mulighed for at tage stilling - der bør være tale om deltagelse i en eller anden grad. På stigen illustreres dette ved trin
5 - På trin 4 er børn/unge inviteret til at medvirke i en bestemt anledning og de er informeret om præmisserne for deres deltagelse og kan på den baggrund bestemme om de vil deltage - På trin 5 er børn/unge konsulteret mere omfattende i et projekt som de voksne står for På trin 6-8 inddrages barnet og den unge i såvel beslutningsprocesser som konkrete beslutninger. Der er tale om reel mulighed for at opbygge handlekompetence. o o o På trin 6 har børn/unge medindflydelse på et projekt som er initieret af voksne og som voksne står for På trin 7 er det børnene som alene drøfter, beslutter og handler På trin 8 er den voksne med på banen, nu som ligeværdig deltager i beslutningsprocessen. Dette kræver større færdigheder hos børnene end børnedemokratiet og er derfor placeret på stigens øverste trin. I et bagudrettet perspektiv kan deltagerstigen anvendes til at skabe bevidsthed om graden af elevernes deltagelse i en sundhedsfremmende skole. I et fremadrettet perspektiv kan deltagelsesstigen anvendes til at øge bevidstheden om, hvilken grad af deltagelse eleverne skal have mulighed for i forhold til udvikling af en fremtidig sundhedsfremmende skole. Overordnet set kan deltagerstigen klargøre præmisser for deltagelse i fællesskaber i skolen: - Hvornår er fællesskabet i et informationsrum, hvor elever og deres forældre skal have begrundede informationer? - Hvornår er fællesskabet i et dialog- og diskussionsrum, hvor elever og deres forældre skal høres og kan komme med ideer og forslag? - Hvornår er fællesskabet i et beslutningsrum, hvor elever og deres forældre har direkte indflydelse på beslutninger? Modellen har ikke kun gyldighed i forhold til at vurdere og planlægge elever og forældres deltagelse, men kan også anvendes samarbejdet mellem ledelse og ansatte. PALS-teamet kan således anvende stigen til at vurdere hele personalets deltagelse i arbejdet med udviklingsmodellen. Her kan du Læse mere om deltagerstigen: (side 250) IVAC modellen I dansk sammenhæng er Harts deltagerstige blevet bearbejdet i nedenstående model. Modellen egner sig især til mere detaljeret at vurdere og målfastsætte deltagelse i de forskellige delelementer af en proces. Her kan du læse mere om IVAC-modellen. 5
6 6
7 Elev involvering Forskningen peger på, at elevinvolvering er et centralt begreb i forbindelsen med styrkelsen af skolebørns mentale sundhed. Eleverne får gennem involvering og ægte medindflydelse på skolen en oplevelse af at blive hørt og være betydningsfulde med det mål, at eleven opnår en øget motivation, ansvarlighed og et styrket tilhørsforhold til samt stolthed for skolen. I dette perspektiv må skolen og klassen udgøre et kommunikativt fællesskab, hvor den voksne er en kompetenceautoritet. Det betyder, at det er den voksne, der kan sætte blandt andet mental sundhed og problemstillinger, der knytter sig dertil, ind i en faglig og læringsmæssig sammenhæng og kan involvere eleverne i en kvalificerende dialog herom. En aktiv deltagelse blandt eleverne på skolerne må medregnes som en afgørende faktor for at projektet får en lokal forankring og gennemslagskraft. Et review af 26 forskellige studier, der undersøger forskelle på lærerinitierede og elevinitierede interventioner, viser at de elevinitierede interventioner i klasselokalerne er langt mere effektive, virksomme, bæredygtige i forhold til at ændre på elevadfærd (Weare 2004). Desuden lister Karen Wistoft følgende i sin bog Mental Sundhed i skolen : Der er evidens for, at ordninger, hvor skoleelever engageres til at deltage aktivt i arbejdet med at skabe et godt skolemiljø og til at hjælpe andre elever- har en god effekt på deres mentale sundhed. Der er evidens for, at involvering af skolebørn (især de ældre) i beslutninger angående skolens fremtid har god effekt og giver børnene en oplevelse af at være betydende og medbestemmende. Det påvirker ligeledes elevernes opfattelse af skolen, som et positivt element i deres hverdag, at inddrage dem i arbejdet med skolens sundhedsfremmende målsætninger, værdi grundlag og politikker. Der er evidens for, at direkte, åben og ligeværdig kommunikation giver de bedste resultater i forhold til involvering og aktive deltagelse i at skabe et sundhedsfremmende skolemiljø. Undersøgelser viser at elev til elev ordninger er brugbare i forhold til både at forbedre skolens sociale miljø og forhindre mobning. Der er dokumenteret gode erfaringer med at inddrage eleverne både i planlægning, gennemførsel og evaluering af sådanne elev til elev støtte ordninger. (Wistoft 2012) 7
8 I forbindelse med projektet skal skolerne revurderer deres nuværende praksis i forhold til involvering af eleverne. I denne sammenhæng skal skolerne som minimum forholde sig til følgende 4 vigtige områder. 1. Synlig og konkret deltagelse i udformning af visioner, værdier og beslutninger Dette område dækker elevernes aktive deltagelse i formuleringen af skolens fremtidsvisioner, værdier, beslutninger omkring skolen. Nedenstående liste kan være en inspiration til drøftelserne. Hvilken indflydelse har elevrådet på de beslutninger som tages på skolen? Hvordan indsamles og bruges elevernes synspunkter? Hvordan sikrer skolen, at et bredt udvalg af eleverne er i stand til at bidrage i diskussioner og beslutninger om vigtige emner, så det ikke kun er de få dominerende, der bliver hørt? Har elever eller elevråd en rolle i beslutninger angående curriculum, vedligeholdelse, miljøovervejelser, målsætninger og procedurer, skolens ånd og profil, økonomi, samfundsinvolvering, intern kommunikation, elev-støtte-foranstaltninger og forbindelse til andre skoler? Dette gælder både beslutninger der er træffes i forbindelse med arbejde med udviklingsmodellen PALS og andre beslutninger der træffes. Arbejdet med dette område har til formål at eleverne ser sig selv som deltagere i at skabe rammer for skolens sundhedsfremmende miljø og give dem en reel mulighed for at tage ansvar for alle elevers mentale sundhed ( samt udvikling og læring). Desuden kan arbejdet forebygge, at især ældre elever oplever, at beslutninger trækkes ned over hovedet på dem (Wistoft s. 127). 2. Synlig og konkret deltagelse i det kontinuerlige arbejdet med at skabe et godt skolemiljø Dette område dækker elevernes aktive deltagelse i arbejdet med at skabe et godt skolemiljø, herunder hvordan eleverne inddrages i at arbejde med de resultater på klasse- og skoleniveau, der fremkommer ved projektets elev-selvevalueringer i klassetrivsel, undervisningsmiljøvurderinger, samt evt. andre trivselsundersøgelser eller sundhedsprofiler som foretages på skolen. Hvilke procedurer har skolen for at sikre, at ressourcesvage og marginaliserede elever bliver inkluderet som aktive deltagere? Hvordan strukturerer og opmuntrer lærere elevers aktive deltagelse i klasseværelset? 3. Elev til elev ordninger Dette område dækker skolens brug og kvaliteten af "elev til elev-støtte ordninger". F.eks. brugen af legepatruljer, elev-lege-ordninger, skoleven-ordninger, venskabsklasser, ældre elever, der underviser yngre mm. Er eleverne taget med på råd, og er de inddraget i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af disse ordninger? 8
9 4. Synlig og konkret medbestemmelse Dette område dækker, hvordan elevernes medbestemmelse rent faktisk udmøntes i forandringer og konkrete aktiviteter på skolen, samt at elevernes medbestemmelse er synlig. Er eleverne f.eks. inddraget i planlægningen af skolefester, motionsdag, juleklippedag, emneuger osv. Kan der eksempelvis identificeres forslag eller problemstillinger der er blevet rejst af eleverne, som har ændret praksis på skolen i løbet af det sidste år? Hvilke processer anvender skolen til at inkoorporere relle og værdifulde resultater af elevernes klasseværelsesarbejde, fx i arbejdet for eller med medlemmer af det omkringliggende samfund? Skolens Proces Temaet elevinvolvering har i sin natur, at eleverne er repræsenteret i skolens proces med at kortlægge status og opstille mål. Man må her medtænke mindst to forskellige niveauer - Det skoleomfattende niveau - elevrådet - Klasse/årgangsniveau klassens elever Det anbefales, at skolen anvender den løsningsorienterede tilgang til problemløsning som ramme om processen med at vurdere og målfastsætte arbejdet med elevinvolvering. 1. Kortlægning af nuværende praksis/status Indsamle data 2. Vurdere status og opstille visioner og mål for temaet Hvad ønsker vi? 3. Frembringe og udvælge ideer 9
10 4. Udarbejde handleplan og sætte den i værk 5. Evaluere og revurdere Kortlægning af nuværende praksis/indsamling af data Beskriv skolens nuværende praksis indenfor de fire områder. Læg vægt på alt det I gør og vent med at forholde jer til det før I kommer til vurderingsfasen. Med andre ord spørg hvordan gør vi nu: 1. Synlig og konkret deltagelse i udformning af visioner, værdier og beslutninger 2. Synlig og konkret deltagelse i det kontinuerlige arbejdet med at skabe et godt skolemiljø 3. Elev til elev ordninger 4. Synlig og konkret medbestemmelse Vurdere status og opstille visioner og mål Når de fire områder er kortlagt kan deltagelsesstigen anvendes til at vurdere status samt opstille nye mål og visioner. Frembringe og udvælge ideer Her et lille udpluk af ideer, lad alle være med til at frembringe flere.. - Alle klasser på skolen skal arbejde med hvad det er vigtigt for dem at have indflydelse på i klassen og på skolen. Hvad gør vores skole til en god skole. Hvad kan vi være med til at bestemme/have indflydelse på. - Demokrati uge i forbindelse med elevrådsvalg - Forskellige former for mentor ordninger hvor elever er mentorer for hinanden o Som fast ordning for alle o For nye elever og elever med særlige behov o Større elever underviser yngre elever o Elever underviser hinanden o Sports stævner med hold der mixes af forskellige klasser HUSK: Vælg ikke flere tiltag og indsatser ad gangen, end de kan gennemføres. Udarbejde handleplan og sætte den i værk Som støtte til handleplanen kan nedenstående skema anvendes til at skabe overblik over de valgte tiltag Tiltag Mål Ansvarlig Evalueringsmetode Dato for igangsætning og evaluering 10
11 Evaluering og revurdering Ved evalueringen kan man igen anvende deltagerstiden til at vurdere den reelle grad af deltagelse i de planlagte aktiviteter. 11
12 Forældreinvolvering Den pædagogiske forskning viser, at skolebørns viden og meningshorisont er sammensat ud fra prioritering af forskellige domæner eller sociale systemer, indeholdende forskellige former for erfaringer og informationer (Wistoft 2010). Denne viden kan også forklares med Bronfenbrenners socialøkologiske udviklingsmodel: 12
13 I arbejdet med børn og unges mentale sundhed er det en afgørende faktor, at vi formår at skabe sammenhæng og interaktion mellem disse systemer og det bliver i den sammenhæng afgørende, at de professionelle har opmærksomhed på at opretholde og støtte en god relation til forældrene. Dette skal naturligvis ske i en åben erkendelse og anerkendelse af, at familier er forskellige og at skole og familie kan have forskellige værdier. Der er evidens for, at en åben og positiv kommunikation mellem familie og skole kan nedbryde barrierer og skabe grundlag for involvering og ejerskab. Der er evidens for, at involvering af forældrene har størst succes, når involvering sker på forældrenes præmisser og med anerkendelse og respekt for den betydning forældrene har i børnenes liv Forældrenes involvering i skolen forstærker børnenes oplevelse af sammenhæng mellem skole og hjem, og denne oplevelse af sammenhæng giver børnene en stærkere identitetsoplevelse og øger deres chancer for mental sundhed Når en skole satser på involvering og deltagelse af forældrene med udgangspunkt i fælles forpligtende beslutninger, etableres der samtidig mentalt sundhedsfremmende rammer om undervisningen og negativ magtudøvelse mellem lærer og elever nedtones (Wistoft 2012 s ) Vigtige spørgsmål at stille Som før nævnt har en skole der arbejder med PALS allerede været omkring temaet skole/hjem samarbejdet. Med dette projekt rundes temaet igen med en vurdering af skolens involvering af forældre og invitation af forældre til deltagelse i skolens liv på flere forskellige niveauer. - Skole/hjem samarbejde omkring det enkelte barn - Forældremøder - Forældreråd - Forældrebestyrelse Temaet forældreinvolvering har i sin natur at forældre skal involveres i skolens proces med at kortlægge status, opstille mål. Skolens Proces Ligesom med temaet elevinvolvering kan skolens proces tage udgangspunkt i den løsningsorienterede tilgang til problemløsning. 13
14 6. Kortlægning af nuværende praksis/status Indsamle data 7. Vurdere status og opstille visioner og mål for temaet Hvad ønsker vi? 8. Frembringe og udvælge ideer 9. Udarbejde handleplan og sætte den i værk 10. Evaluere og revurdere Kortlægning af nuværende praksis/indsamling af data Beskriv skolens nuværende praksis på de forskellige områder: - Skole/hjem samarbejde omkring det enkelte barn - Forældremøder - Forældreråd - Forældrebestyrelse Vurdere status og opstille visioner og mål Anvend deltagelsesstigen til at vurdere status for områderne samt opstille visioner og mål. Frembringe og udvælge ideer Her et lille udpluk af ideer, lad alle være med til at frembringe flere. - Giv forældrene et mødelokale på skolen. Et lokale hvor der kan offentliggøres information, holdes møder og diskuteres aktuelle ting - Sikre kulturelle begivenheder på skolen, året rundt - Lave aftenundervisning, hvor forældre og børn kan deltage sammen og lære noget, de synes, de har brug for i relation til mental sundhed 14
15 - Holde forældremøder andre steder end på skolens område, så forældrene ikke unødigt intimideres af de fysiske rammer - Involvere forældrene direkte i formulering og evaluering af indsatsen for fremme af mental sundhed og andre koblede tiltag - Gøre en gruppe af lærere eller andre ansvarlige for kontakten med familier og forældre - Opfordre forældre til at bidrage positivt til skolens nyhedsmedier (Forslagene er fra det australske projekt Schoolmatters og er direkte citeret fra Wistoft 2012, s. 122) Udarbejde handleplan og sætte den i værk Som støtte til handleplanen kan nedenstående skema anvendes til at skabe overblik over de valgte tiltag Tiltag Mål Ansvarlig Evalueringsmetode Dato for igangsætning og evaluering Evaluering og revurdering Ved evaluering af tiltagene kan man anvende deltagerstigen til at vurdere den reelle deltagelse i projektet. Litteratur Hart, Roger, (1992) Childrens participation: From tokenism to citizenship. Unicef Weare, Katherine (2004). Promoting mental, emotional + social health a whole school approach. Routledge Wistoft, Karen (2012). Trivsel og selvværd mental sundhed i skolen. Hans Reitzels forlag PALS- de gode cirkler i skole og SFO. Socialstyrelsen 15
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.
PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereInddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats
Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereTema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereNUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv
NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereINTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE
INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mere