Forældre- og elevinvolvering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældre- og elevinvolvering"

Transkript

1 Forældre- og elevinvolvering Formålet med dette materiale er At formidle forskningsbaseret viden om hvad involvering af forældre og børn betyder for mental sundhed på en skole At forbinde temaet til begrebet Sense Of Coherence og nøglefaktorer som medbestemmelse og deltagelse At introducere deltagelsesstigen som et værktøj til at vurdere og planlægge deltagelse At præsentere temaet elevinvolvering At præsentere temaet forældreinvolvering At vise hvordan den løsningsorienterede tilgang til problemløsning kan anvendes som en ramme for skolens proces med temaet Viden om involvering Deltagelse og engagement i alle aspekter og processer omkring en skoles liv er en væsentlig faktor i forhold til følelsen af at være værdsat og draget omsorg for blandt skolens forskellige agenter, elever, forældre og lærere. Dette generer både varme, hensyn og (om)tanker for skolen og de mennesker, der er en del af skolen. There is owerwhelming evidence that the level of participation that the school and classroom encourages is another key factor in producing high levels of morale and performance in both teacher and pupils and in both academic, and social and emotional learning. (Weare 2004) 1

2 Her et udpluk af en række studier, der underbygger vigtigheden af deltagelse og involvering af skolens forskellige agenter (Alle citeret fraweare 2004). Et studie fra USA viser at elever fra skoler der sætter rammer for fællesskabet i form af fælles værdier, og fælles dagsorden for skolens aktiviteter, er mere interesserede i skolen og opnår bedre resultater end i skoler der ikke er så orienterede imod fællesskabet. Desuden har disse fællesskabsorienterede skoler lavere fravær, drop outs, og adfærdsproblemer (Bryk and Driscoll 1988). Et andet amerikansk studie viser, at elever med høj fællesskabsfølelse viser signifikant større akademisk motivation og resultater, kan bedre lide skolen, har større empati og problemløsningsfærdigheder (Battistich et al 1991). Et engelsk studie viser at de mest effektive skoler i forhold til at forebygge adfærdsproblemer i skolen, er de skoler der lykkes med at etablere en positiv kultur, der baserer sig på en følelse af fællesskab og indbyrdes delte værdier (Elton 1989:13). Lærere der arbejder på skoler med fokus på fællesskabet er langt mere tilbøjelige til at være tilfredse med deres arbejde, eleverne oplever at de nyder at undervise, har en høj moral og de er eksempelvis sjældent fraværende (Byrk and Driscoll, 1988). Et engelsk studie identificerer nøglefaktorer på skoler, der lykkes med en positiv udvikling på trods af at de er blevet stemplet som dårlige skoler. Her blev netop aktiv deltagelse fra alle skolens agenter, herunder rengøringspersonale og pedeller i skolens beslutnings proces identificeret som en central faktor i skolers succes (Devlin 1998). Skriv lidt tom noget der motiverer noget I retning af vores skole følelsen af at dette er min skole, stolthed i forhold til dette er min skole.. evt. hug lidt fra uddannelsenskulturen..? Involvering og sammenhængen til Sence Of Coherence Som før nævnt, er begrebet Sence Of Coherence et nøglebegreb med særlig betydning i det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Sence of Coherence dækker over et menneskes oplevelse og følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Alle områder er vigtige men meningsfuldhed prioriteres og i sammenhæng til begrebet involvering, bliver netop meningsfuldhed særligt interessant. Grundlaget for meningsfuldhed i denne forståelse er nemlig medbestemmelse og medbestemmelse ses som en forudsætning for at man som menneske på den ene side forholder sig positivt og udvikler ansvarlighed og på den anden side oplever følelsen af meningsfuldhed. Medbestemmelse forstås her som et fænomen, hvor børn, unge og voksne er fælles om at definere problemer, formulere spørgsmål og søge svar og løsninger(wistoft s. 76). 2

3 Andre vinkler på medbestemmelse som fænomen: - Den etiske vinkel: børn og unge bør høres i personligt relaterede spørgsmål - Den demokratiske vinkel: Folkeskolen opdrager til et demokratisk samfund - Læringsvinklen: Læring bygger på den lærendes tidligere erfaringer, og den lærende konstruerer sine kundskaber i samspil med andre. - Empowermentvinklen: Empowerment hos alle skaber motivation til at være en del af skolen; til at udvikle og passe på denne. Således er der også en tæt sammenhæng mellem empowerment og ejerskab; man føler sig personligt forbundet med skolen, og hermed også følelsen af stolthed over at være en del af skolen: det er vores skole.. Temaet om involvering kan måske synes helt selvfølgeligt og banalt og mange skoler har haft dette fokus i mange år. Skoler der arbejder med PALS som udviklingsmodel har på forskellige måder haft opmærksomhed på involvering af både elever og forældre. Når temaet alligevel er blevet en del af projektet Pals Mental Sundhed skyldes det, at det overalt dukker op som en grundlæggende faktor i den mentalt sundhedsfremmende skole. Derudover er deltagelse, medbestemmelse og involvering centrale begreber i en sundhedspædagogik, hvor målet med de sundhedspædagogiske aktiviteter er læring og udvikling af handlekompetence og empowerment (Skolesundhedsarbejde side ). Deltagelsesstigen et værktøj til vurdering af deltagelse Deltagelse i skolens kontekst kan antage mange former, lige fra at konsultere elever, forældre og (lærere) i forskellige spørgsmål, til at lade elever, forældre ( og en skoles personale) udforme forslag til visioner og mål samt planlægning af indsatser og løsninger på problemstillinger. Deltagelse kan altså opdeles i niveauer af, hvordan børn, unge og deres forældre aktivt kan være med til at præge både form og indhold af de sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen, så aktiviteterne opleves relevante. I arbejdet med børn og unges medbestemmelse er det vigtigt at tilpasse graden af medbestemmelse til den konkrete situation og de givne muligheder dette kan illustreres ved Roger Hart s deltagelsesstige (Hart 1992). Deltagerstigen er udviklet til vurdering og planlægning af børns deltagelse men kan også anvendes til at vurdere og planlægge forældres deltagelse i skolens afktiviteter. 3

4 Stigen viser, der er forskellige niveauer for børns deltagelse. For hvert trin på stigen bliver graden af deltagelse større. På nederste stigetrin (1-3) er der ingen deltagelse. - På trin 1 er børn/unge misinformeret - På trin 2 er børn/unge uinformeret - På trin 3 er børn/unge informeret uden at der er en reel interesse fra de voksne i at inddrage deres stemme og interesser Det er ikke alle forhold i kommunen, skolen eller foreningen, der står til diskussion, men børn, unge og deres forældre bør som minimum være informeret og have mulighed for at tage stilling - der bør være tale om deltagelse i en eller anden grad. På stigen illustreres dette ved trin

5 - På trin 4 er børn/unge inviteret til at medvirke i en bestemt anledning og de er informeret om præmisserne for deres deltagelse og kan på den baggrund bestemme om de vil deltage - På trin 5 er børn/unge konsulteret mere omfattende i et projekt som de voksne står for På trin 6-8 inddrages barnet og den unge i såvel beslutningsprocesser som konkrete beslutninger. Der er tale om reel mulighed for at opbygge handlekompetence. o o o På trin 6 har børn/unge medindflydelse på et projekt som er initieret af voksne og som voksne står for På trin 7 er det børnene som alene drøfter, beslutter og handler På trin 8 er den voksne med på banen, nu som ligeværdig deltager i beslutningsprocessen. Dette kræver større færdigheder hos børnene end børnedemokratiet og er derfor placeret på stigens øverste trin. I et bagudrettet perspektiv kan deltagerstigen anvendes til at skabe bevidsthed om graden af elevernes deltagelse i en sundhedsfremmende skole. I et fremadrettet perspektiv kan deltagelsesstigen anvendes til at øge bevidstheden om, hvilken grad af deltagelse eleverne skal have mulighed for i forhold til udvikling af en fremtidig sundhedsfremmende skole. Overordnet set kan deltagerstigen klargøre præmisser for deltagelse i fællesskaber i skolen: - Hvornår er fællesskabet i et informationsrum, hvor elever og deres forældre skal have begrundede informationer? - Hvornår er fællesskabet i et dialog- og diskussionsrum, hvor elever og deres forældre skal høres og kan komme med ideer og forslag? - Hvornår er fællesskabet i et beslutningsrum, hvor elever og deres forældre har direkte indflydelse på beslutninger? Modellen har ikke kun gyldighed i forhold til at vurdere og planlægge elever og forældres deltagelse, men kan også anvendes samarbejdet mellem ledelse og ansatte. PALS-teamet kan således anvende stigen til at vurdere hele personalets deltagelse i arbejdet med udviklingsmodellen. Her kan du Læse mere om deltagerstigen: (side 250) IVAC modellen I dansk sammenhæng er Harts deltagerstige blevet bearbejdet i nedenstående model. Modellen egner sig især til mere detaljeret at vurdere og målfastsætte deltagelse i de forskellige delelementer af en proces. Her kan du læse mere om IVAC-modellen. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesundhed/boern-og-unge/inddragelse-af-unge-isundhedsprojekter 5

6 6

7 Elev involvering Forskningen peger på, at elevinvolvering er et centralt begreb i forbindelsen med styrkelsen af skolebørns mentale sundhed. Eleverne får gennem involvering og ægte medindflydelse på skolen en oplevelse af at blive hørt og være betydningsfulde med det mål, at eleven opnår en øget motivation, ansvarlighed og et styrket tilhørsforhold til samt stolthed for skolen. I dette perspektiv må skolen og klassen udgøre et kommunikativt fællesskab, hvor den voksne er en kompetenceautoritet. Det betyder, at det er den voksne, der kan sætte blandt andet mental sundhed og problemstillinger, der knytter sig dertil, ind i en faglig og læringsmæssig sammenhæng og kan involvere eleverne i en kvalificerende dialog herom. En aktiv deltagelse blandt eleverne på skolerne må medregnes som en afgørende faktor for at projektet får en lokal forankring og gennemslagskraft. Et review af 26 forskellige studier, der undersøger forskelle på lærerinitierede og elevinitierede interventioner, viser at de elevinitierede interventioner i klasselokalerne er langt mere effektive, virksomme, bæredygtige i forhold til at ændre på elevadfærd (Weare 2004). Desuden lister Karen Wistoft følgende i sin bog Mental Sundhed i skolen : Der er evidens for, at ordninger, hvor skoleelever engageres til at deltage aktivt i arbejdet med at skabe et godt skolemiljø og til at hjælpe andre elever- har en god effekt på deres mentale sundhed. Der er evidens for, at involvering af skolebørn (især de ældre) i beslutninger angående skolens fremtid har god effekt og giver børnene en oplevelse af at være betydende og medbestemmende. Det påvirker ligeledes elevernes opfattelse af skolen, som et positivt element i deres hverdag, at inddrage dem i arbejdet med skolens sundhedsfremmende målsætninger, værdi grundlag og politikker. Der er evidens for, at direkte, åben og ligeværdig kommunikation giver de bedste resultater i forhold til involvering og aktive deltagelse i at skabe et sundhedsfremmende skolemiljø. Undersøgelser viser at elev til elev ordninger er brugbare i forhold til både at forbedre skolens sociale miljø og forhindre mobning. Der er dokumenteret gode erfaringer med at inddrage eleverne både i planlægning, gennemførsel og evaluering af sådanne elev til elev støtte ordninger. (Wistoft 2012) 7

8 I forbindelse med projektet skal skolerne revurderer deres nuværende praksis i forhold til involvering af eleverne. I denne sammenhæng skal skolerne som minimum forholde sig til følgende 4 vigtige områder. 1. Synlig og konkret deltagelse i udformning af visioner, værdier og beslutninger Dette område dækker elevernes aktive deltagelse i formuleringen af skolens fremtidsvisioner, værdier, beslutninger omkring skolen. Nedenstående liste kan være en inspiration til drøftelserne. Hvilken indflydelse har elevrådet på de beslutninger som tages på skolen? Hvordan indsamles og bruges elevernes synspunkter? Hvordan sikrer skolen, at et bredt udvalg af eleverne er i stand til at bidrage i diskussioner og beslutninger om vigtige emner, så det ikke kun er de få dominerende, der bliver hørt? Har elever eller elevråd en rolle i beslutninger angående curriculum, vedligeholdelse, miljøovervejelser, målsætninger og procedurer, skolens ånd og profil, økonomi, samfundsinvolvering, intern kommunikation, elev-støtte-foranstaltninger og forbindelse til andre skoler? Dette gælder både beslutninger der er træffes i forbindelse med arbejde med udviklingsmodellen PALS og andre beslutninger der træffes. Arbejdet med dette område har til formål at eleverne ser sig selv som deltagere i at skabe rammer for skolens sundhedsfremmende miljø og give dem en reel mulighed for at tage ansvar for alle elevers mentale sundhed ( samt udvikling og læring). Desuden kan arbejdet forebygge, at især ældre elever oplever, at beslutninger trækkes ned over hovedet på dem (Wistoft s. 127). 2. Synlig og konkret deltagelse i det kontinuerlige arbejdet med at skabe et godt skolemiljø Dette område dækker elevernes aktive deltagelse i arbejdet med at skabe et godt skolemiljø, herunder hvordan eleverne inddrages i at arbejde med de resultater på klasse- og skoleniveau, der fremkommer ved projektets elev-selvevalueringer i klassetrivsel, undervisningsmiljøvurderinger, samt evt. andre trivselsundersøgelser eller sundhedsprofiler som foretages på skolen. Hvilke procedurer har skolen for at sikre, at ressourcesvage og marginaliserede elever bliver inkluderet som aktive deltagere? Hvordan strukturerer og opmuntrer lærere elevers aktive deltagelse i klasseværelset? 3. Elev til elev ordninger Dette område dækker skolens brug og kvaliteten af "elev til elev-støtte ordninger". F.eks. brugen af legepatruljer, elev-lege-ordninger, skoleven-ordninger, venskabsklasser, ældre elever, der underviser yngre mm. Er eleverne taget med på råd, og er de inddraget i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af disse ordninger? 8

9 4. Synlig og konkret medbestemmelse Dette område dækker, hvordan elevernes medbestemmelse rent faktisk udmøntes i forandringer og konkrete aktiviteter på skolen, samt at elevernes medbestemmelse er synlig. Er eleverne f.eks. inddraget i planlægningen af skolefester, motionsdag, juleklippedag, emneuger osv. Kan der eksempelvis identificeres forslag eller problemstillinger der er blevet rejst af eleverne, som har ændret praksis på skolen i løbet af det sidste år? Hvilke processer anvender skolen til at inkoorporere relle og værdifulde resultater af elevernes klasseværelsesarbejde, fx i arbejdet for eller med medlemmer af det omkringliggende samfund? Skolens Proces Temaet elevinvolvering har i sin natur, at eleverne er repræsenteret i skolens proces med at kortlægge status og opstille mål. Man må her medtænke mindst to forskellige niveauer - Det skoleomfattende niveau - elevrådet - Klasse/årgangsniveau klassens elever Det anbefales, at skolen anvender den løsningsorienterede tilgang til problemløsning som ramme om processen med at vurdere og målfastsætte arbejdet med elevinvolvering. 1. Kortlægning af nuværende praksis/status Indsamle data 2. Vurdere status og opstille visioner og mål for temaet Hvad ønsker vi? 3. Frembringe og udvælge ideer 9

10 4. Udarbejde handleplan og sætte den i værk 5. Evaluere og revurdere Kortlægning af nuværende praksis/indsamling af data Beskriv skolens nuværende praksis indenfor de fire områder. Læg vægt på alt det I gør og vent med at forholde jer til det før I kommer til vurderingsfasen. Med andre ord spørg hvordan gør vi nu: 1. Synlig og konkret deltagelse i udformning af visioner, værdier og beslutninger 2. Synlig og konkret deltagelse i det kontinuerlige arbejdet med at skabe et godt skolemiljø 3. Elev til elev ordninger 4. Synlig og konkret medbestemmelse Vurdere status og opstille visioner og mål Når de fire områder er kortlagt kan deltagelsesstigen anvendes til at vurdere status samt opstille nye mål og visioner. Frembringe og udvælge ideer Her et lille udpluk af ideer, lad alle være med til at frembringe flere.. - Alle klasser på skolen skal arbejde med hvad det er vigtigt for dem at have indflydelse på i klassen og på skolen. Hvad gør vores skole til en god skole. Hvad kan vi være med til at bestemme/have indflydelse på. - Demokrati uge i forbindelse med elevrådsvalg - Forskellige former for mentor ordninger hvor elever er mentorer for hinanden o Som fast ordning for alle o For nye elever og elever med særlige behov o Større elever underviser yngre elever o Elever underviser hinanden o Sports stævner med hold der mixes af forskellige klasser HUSK: Vælg ikke flere tiltag og indsatser ad gangen, end de kan gennemføres. Udarbejde handleplan og sætte den i værk Som støtte til handleplanen kan nedenstående skema anvendes til at skabe overblik over de valgte tiltag Tiltag Mål Ansvarlig Evalueringsmetode Dato for igangsætning og evaluering 10

11 Evaluering og revurdering Ved evalueringen kan man igen anvende deltagerstiden til at vurdere den reelle grad af deltagelse i de planlagte aktiviteter. 11

12 Forældreinvolvering Den pædagogiske forskning viser, at skolebørns viden og meningshorisont er sammensat ud fra prioritering af forskellige domæner eller sociale systemer, indeholdende forskellige former for erfaringer og informationer (Wistoft 2010). Denne viden kan også forklares med Bronfenbrenners socialøkologiske udviklingsmodel: 12

13 I arbejdet med børn og unges mentale sundhed er det en afgørende faktor, at vi formår at skabe sammenhæng og interaktion mellem disse systemer og det bliver i den sammenhæng afgørende, at de professionelle har opmærksomhed på at opretholde og støtte en god relation til forældrene. Dette skal naturligvis ske i en åben erkendelse og anerkendelse af, at familier er forskellige og at skole og familie kan have forskellige værdier. Der er evidens for, at en åben og positiv kommunikation mellem familie og skole kan nedbryde barrierer og skabe grundlag for involvering og ejerskab. Der er evidens for, at involvering af forældrene har størst succes, når involvering sker på forældrenes præmisser og med anerkendelse og respekt for den betydning forældrene har i børnenes liv Forældrenes involvering i skolen forstærker børnenes oplevelse af sammenhæng mellem skole og hjem, og denne oplevelse af sammenhæng giver børnene en stærkere identitetsoplevelse og øger deres chancer for mental sundhed Når en skole satser på involvering og deltagelse af forældrene med udgangspunkt i fælles forpligtende beslutninger, etableres der samtidig mentalt sundhedsfremmende rammer om undervisningen og negativ magtudøvelse mellem lærer og elever nedtones (Wistoft 2012 s ) Vigtige spørgsmål at stille Som før nævnt har en skole der arbejder med PALS allerede været omkring temaet skole/hjem samarbejdet. Med dette projekt rundes temaet igen med en vurdering af skolens involvering af forældre og invitation af forældre til deltagelse i skolens liv på flere forskellige niveauer. - Skole/hjem samarbejde omkring det enkelte barn - Forældremøder - Forældreråd - Forældrebestyrelse Temaet forældreinvolvering har i sin natur at forældre skal involveres i skolens proces med at kortlægge status, opstille mål. Skolens Proces Ligesom med temaet elevinvolvering kan skolens proces tage udgangspunkt i den løsningsorienterede tilgang til problemløsning. 13

14 6. Kortlægning af nuværende praksis/status Indsamle data 7. Vurdere status og opstille visioner og mål for temaet Hvad ønsker vi? 8. Frembringe og udvælge ideer 9. Udarbejde handleplan og sætte den i værk 10. Evaluere og revurdere Kortlægning af nuværende praksis/indsamling af data Beskriv skolens nuværende praksis på de forskellige områder: - Skole/hjem samarbejde omkring det enkelte barn - Forældremøder - Forældreråd - Forældrebestyrelse Vurdere status og opstille visioner og mål Anvend deltagelsesstigen til at vurdere status for områderne samt opstille visioner og mål. Frembringe og udvælge ideer Her et lille udpluk af ideer, lad alle være med til at frembringe flere. - Giv forældrene et mødelokale på skolen. Et lokale hvor der kan offentliggøres information, holdes møder og diskuteres aktuelle ting - Sikre kulturelle begivenheder på skolen, året rundt - Lave aftenundervisning, hvor forældre og børn kan deltage sammen og lære noget, de synes, de har brug for i relation til mental sundhed 14

15 - Holde forældremøder andre steder end på skolens område, så forældrene ikke unødigt intimideres af de fysiske rammer - Involvere forældrene direkte i formulering og evaluering af indsatsen for fremme af mental sundhed og andre koblede tiltag - Gøre en gruppe af lærere eller andre ansvarlige for kontakten med familier og forældre - Opfordre forældre til at bidrage positivt til skolens nyhedsmedier (Forslagene er fra det australske projekt Schoolmatters og er direkte citeret fra Wistoft 2012, s. 122) Udarbejde handleplan og sætte den i værk Som støtte til handleplanen kan nedenstående skema anvendes til at skabe overblik over de valgte tiltag Tiltag Mål Ansvarlig Evalueringsmetode Dato for igangsætning og evaluering Evaluering og revurdering Ved evaluering af tiltagene kan man anvende deltagerstigen til at vurdere den reelle deltagelse i projektet. Litteratur Hart, Roger, (1992) Childrens participation: From tokenism to citizenship. Unicef Weare, Katherine (2004). Promoting mental, emotional + social health a whole school approach. Routledge Wistoft, Karen (2012). Trivsel og selvværd mental sundhed i skolen. Hans Reitzels forlag PALS- de gode cirkler i skole og SFO. Socialstyrelsen 15

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2 Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 3 Sundhedspolitik på en skole Denne del af publikationen beskriver, hvordan en skoles sundhedspolitik kan udvikles, så der sikres en overensstemmelse

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

I hjertet af skolesundhedsplejen

I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere