Miraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø"

Transkript

1 Miraklet i Vestjylland den genoprettede genopstod fra svinebrug i efteråret 2012 ude bag klitterne ved Henne Strand nordvest for Varde. Allerede nu lokker søen med spektakulære naturoplevelser. I den anden sommer voksede 35 vandplantearter i søen; i slægten Vandaks alene 12 arter og en speciel krydsning. Udover store bestande af gæs og svømmefugle har to yderst sjældne arter, nordisk lappedykker og sandterne ynglet, og havørnen er et trofast indslag med rede i nærheden. er derfor gentagne besøg værd her i sin dynamiske startfase. Vi fortæller søens dramatiske afvandingshistorie og diskuterer de forhold, som styrer nutidens og fremtidens natur. Kaj Sand-Jensen, Theis Kragh, Kathrine Petersen, Lars Båstrup-Spohr, Jens Chr. Schou, Bjarne Moeslund og Peter Holm Den nye Det har været spændende og inspireren de at arbejde på til daglig, og en øjenåbner for vandplanteeksperter at besøge søen tre dage i august Flere fiskearter har befolket søen fra tilløbet i sydøst og er gradvis rykket videre op i nordbassinet. Først trepigget hundestejle, men hurtigt der efter aborre, skalle, strømskalle, hork, suder, flire og gedde. Fuglene var også på plads fra første færd med store flokke af ænder, gæs og svaner, pænt med skestorke og, som det eneste sted i landet, ynglepar af nordisk lappedykker og sand terne på de små øer i nordbassinet. Men her er vores ærinde vandplanter ne. Vi blev dybt overrasket over, hvor hurtigt så mange arter havde etableret sig. Det vidner om gode rekrutteringsmuligheder i det vestjyske. Den hurtige vegetative spredning fra de første spire de frø og skud og den intense blomstring har også forbløffet os. 114 URT 38:4 december 2014

2 Aftenstemning ved med den unge kandidat, Kathrine Petersen. Foto Theis Kragh. Men inden vi fortæller mere om nutidens og fremtidens og dens planter, først lidt om den oprindelige og dens dramatiske afvandingshistorie. Kæmpesøen bag klitrækken I 1840 var nordvest for Varde en kæmpe hedesø (Figur 1). Med sine 20 km 2 var den Jyllands største og landets næststørste sø, kun overgået af Arresø. Men så gik kapitalstærke godsejere i gang med at afvande søen og decimere det enestående plante- og fugleliv (Hansen 2011). Dengang var vandstanden i styret af Hans Clemmensen på Henne Vand mølle, der lå i søens nordvestende ved afløbet, Henne Mølleå blot 1,5 km fra Vesterhavet. I 1848 solgte mølleren rettighederne til regulering af vandstanden til to godsejere udefra. Det gamle snoede afløb til Vesterhavet blev kanaliseret og i 1852 trak man stemmeværket op ved møllen. Vandstanden i faldt fra 5,3 til 2,2 m over havet, og mere end 13 km 2 jord blev tørlagt. Det skabte en periode på 50 år med profitabel græsning og høslet for godsejer Tran berg, som undervejs havde købt medejeren ud. Men de lokale bønder følte, de blev narret ved afvandingen, for de fik ikke gunstig græsning men sandflugt i stedet. Det udløste en årelang kamp med tyvgræsning, spærring af adgangsveje og retssager, som de egen sindige vestjyske bønder endte med at tabe med et brag til godsejeren. Efter år 1900 var det imidlertid slut med det indbringende høslet. Arealerne var også blevet for våde til kornavl. Forsøg på yderligere afvanding faldt heller ikke heldigt ud. Det var situation frem til 1940, da staten via det nystiftede Statens Landvindingsudvalg blev en gavmild medspiller for ejerne af. Afvandet og til sidst forsvundet I 1941 ansøgte godsejerne Ernest Tranberg og Axel Olufsen Statens Landvindingsudvalg om økonomisk støtte (2/3 af udgifterne og rentefrie lån for resten) til at tørlægge og kultivere resterne af Fil sø. Lokale og nationale naturinteresser var stærkt imod ansøgningen, men den nød alligevel fremme. I fire omgange (1941, 1946, 1954 og 1974) fik projektet direkte statsstøtte på i alt 61 mio. kroner (i 2013-priser). Fødsels hjælperen var Hedeselskabets direktør Niels Basse, som også sad i Landvindingsudvalget og pressede bevil lingerne igennem, hvorefter Hedeselskabet rykkede ind og varetog projektering, udførelse og kontrol med arbejdet (Hansen 2011). Naturinteresserne havde Basse svære re ved at styre end Landbrugsmini steriets servile embedsmænd. Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejste fred ningssag for søen, men frafaldt den, da departementchefen lovede at skåne mellemsøen i fra afvandingen. Hedeselskabet, ejerne og departementschefen spillede imidlertid med fordækte kort. Blot få år senere anvend te man salamiteknikken ved at argu mentere for, at det af praktiske og økonomiske grunde var nødvendigt at tørlægge resten af søen. Man fik sin vil je. I 1951 var tørlagt og kulti veret på nær den lille Fidde Sø mod nordøst. Det oprindelige plante- og dyreliv Som oplæg til rejsning af fredningssagen beskrev dr. phil Poul Jespersen i en artikel i DNs årsskrift de naturværdier, som ville gå tabt ved afvandingen. Artiklen var illustreret af den berømte fuglemaler Johannes Larsen, som hvert år tog ophold på Henne Kro umid delbart nord for for at male og gå på jagt. Jespersen fremhæver i sit skrift først de mange ynglefugle ved Mellemsøen: kobbersnepper, storspover, rørdrum, mosehornugle, hedehøg, rørhøg, og dernæst de hundreder, ja tu sinder, af rastende pibeænder, krik ænder, Figur 1. Den store i det træløse klitlandskab i Tegningen viser panoramaet fra syd over søen mod Blåbjerg. Galschiødt, efter Hansen (2011). 38:4 december 2014 URT 115

3 Tabel 1. Artsliste over vandplanter (inklusive kransnålalger) i i Listen over arter fundet i drænkanaler og tilløb før retableringen er vist med kryds i sin egen kolonne (Aude m. fl. 2012). Arter nævnt i ekskursionsberetning fra 1927 og rødlistede arter i TBU-databasen op til 1995 er også krydset af. Endelig er artslisterne vist fra Søvig Sund og Fidde Sø på baggrund af oplysninger i Miljøportalen og en rapport til Ribe Amt (Ribe Amt 2002). Arter tilført med fugle (ikke fundet i kanaler eller Søvig Sund) er markeret med fed. Arter Kanaler Søvig Sund Fidde Sø Latinsk navn Dansk navn Baldellia ranunculoides Søpryd x x Berula angustifolia Sideskærm x x x Callitriche platycarpa Fladfrugtet Vandstjerne x x x Callitriche stagnalis Storfrugtet Vandstjerne x Callitriche hamulata Smalbladet Vandstjerne x x Ceratophyllum demersum Tornfrøet Hornblad x x Chara aspera Ru Kransnål x Chara connivens Glat Kransnål x Chara globularis Skør Kransnål x x Chara vulgaris Almindelig Kransnål x Crassula aquatica Korsarve x Drepanocladus sp. Seglmos x Elatine hexandra Sekshannet Bækarve x Elatine hydropiper Vandpeber-Bækarve x x x Eleocharis acicularis Nåle-Sumpstrå x x Eleocharis palustris ssp. vulgaris Almindelig Sumpstrå x x Elodea canadensis Almindelig Vandpest x x x x Elodea nuttallii Smalbladet Vandpest x Fontinalis antipyretica Almindelig Kildemos x x Helosciadium inundatum Svømmende Sumpskærm x x Hippurus vulgaris Vandspir x x Hottonia palustris Vandrøllike x x Hydrocharis morsus-ranae Frøbid x x x x x Isolepis fluitans Flydende Kogleaks x Juncus bulbosus Liden Siv x x Lemna minor Liden Andemad x x x x Lemna trisulca Kors-Andemad x x x Lythrum portula Vandportulak x x Myriophyllum alterniflorum Hår-Tusindblad x x Myriophyllum spicatum Aks-Tusindblad x x x x Myriophyllum verticillatum Krans-Tusindblad x x x Najas flexilis Liden Najade x Nitella sp. Glanstråd art x x Nuphar lutea Gul Åkande x x x x Nymphaea alba Hvid Åkande x x Persicaria amphibia Vand-Pileurt x x x x Pilularia globulifera Pilledrager x Plantago uniflora Strandbo x Potamogeton alpinus Rust-Vandaks x x Potamogeton berchtoldii Liden Vandaks x x x Potamogeton x dualis Liden x Spinkel Vandaks x Potamogeton crispus Kruset Vandaks x x x x Potamogeton friesii Brodbladet Vandaks x x x - fortsættes næste side 116 URT 38:4 december 2014

4 Potamogeton gramineus Græsbladet Vandaks x x x Potamogeton natans Svømmende Vandaks x x x x Potamogeton obtusifolius Butbladet Vandaks x x x x Potamogeton perfoliatus Hjertebladet Vandaks x x x x Potamogeton polygonifolius Aflangbladet Vandaks x Potamogeton praelongus Langbladet Vandaks x x x Potamogeton pusillus Spinkel Vandaks x x x Potamogeton rutilus (1947) Rødlig Vandaks x Potamogeton compressus Bændel Vandaks x x Potamogeton lucens Glinsende Vandaks x Ranunculus sp Art af Vandranunkel x x x Ranunculus circinatus Kredsbladet Vandranunkel x x x Ranunculus hederaceum Vedbend-Vandranunkel x Ranunculus peltatus ssp. baudotii Strand-Vandranunkel x x x Ranunculus reptans Krybende Ranunkel x x x Ranunculus trichophyllum Hårfliget Vandranunkel x Rorippa palustris Kær-Guldkarse x x x Sagittaria sagittifolia Almindelig Pilblad x x x x Sphagnum sp. Tørvemos x Spirodela polyrhiza Stor Andemad x x x Stuckenia pectinata Børstebladet Vandaks x x x x Subularia aquatica Sylblad x Utricularia australis Slank Blærerod x x x Utricularia intermedia Storlæbet Blærerod x x Utricularia vulgaris Almindelig Blærerod x x Zannichellia repens Krybende Vandkrans x gråænder, svaner, grågæs, blisgæs, sædgæs og kortnæbbede gæs. De mange sjældne planter i området omtales i en ekskursionsberetning fra 1927 i Dansk Botaniske Tidsskrift. Her fremhæves de lavtvoksende, næringsfattige samfund typiske for sandede søbredder og klitlavninger med Pilledrager, Seks hannet Bækarve (i mængde), Strandbo og Sylblad (i mængde). Liden Najade og Rødlig Vandaks blev også fundet i søen i 1947 og Korsarve i Fidde Sø så sent som 2001 (se Tabel 1). Fra svinefarm til genoprettet sø I 1990 blev der etableret et intensivt svinebrug i den tørlagte. Men med årene satte den tørlagte søbund sig mere og mere, så markerne begyndte at blive for våde at dyrke. End ikke de to millioner i hektartilskud fra EU var nok til at sikre en god økonomi. Det gamle familieaktieselskab fik endvidere nye ejere med andre interesser og prioriteter end landbruget. I 2007 blev den store ejendom derfor sat til salg. I oktober 2011 blev den købt af Aage V. Jensen Naturfond for et u kendt trecifret millionbeløb med det formål at genskabe fortidens store vådområde. Året efter, i 2012 blev arealerne tilsået uden gødning og høstet en sidste gang for at fjerne en del af næringspuljen i jorden, inden der kom vand på i ef teråret Det skete ved at slukke pumperne og lade vandet fra kanalerne oversvømme markerne. Den genskabte sø blev på små 10 km 2, altså halvt så stor som den oprindelige. Den er ganske lavvandet, i snit blot 1,0 m dyb, og rummer flere konstruerede småøer for at holde ræven borte fra jordrugende fug le. Samtidig skulle øerne give læ til etablering af vandplanter. Det har vist sig at holde stik. Den genskabte har et sydligt bassin adskilt fra et lige så stort nordligt bassin af en øst-vest gående dæmning (Figur 2). Det meste vand tilføres søen med tilløbet i Søvig Sund i østenden af det sydlige bassin. Det har kontakt med det nordlige bassin via en kanal gennem dæmningen. Vandet forlader det nordlige bassin mod vest gennem det oprinde lige afløb. Ferskvandsbiologisk Laboratoriums målinger i søen begyndte i forråret 2013 støttet af en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond. Vandets opholdstid er kort, men varierede meget fra i teorien 19 til 275 dage i løbet af Opholds tiden er kortest om vinteren, hvor afstrømningen fra oplandet er størst. Næringstilførslen er også størst om vinteren, men de fleste af disse næringssalte når at blive vasket ud af søen igen inden forårets vækst af planktonalger begynder, fordi vandets opholdstid om vinteren er så kort. Derfor er især tilførslen udefra fra tidligt forår til sensommer afgørende for søens næringstilstand og vandets klarhed og dermed for vandplanternes mulighed for at etablere sig og vokse fra forår til sommer. Men også frigørelse fra de tidligere dyrkede marker er vigtig for søens næringsfor hold. Det har vist sig, at der har været et meget betydeligt tab af fosfor fra de øver ste 2 cm af den nye søbund allerede i det første år (Petersen 2014). Der er også foregået en heftig nedbrydning af stubbe og rodrester efterladt i de tidligere marker. Det har skabt 38:4 december 2014 URT 117

5 brunfarvning af søvandet med humusstoffer. Søvandet har typisk været særligt mørkt umiddelbart efter, at kraftig blæst har hvirvlet bundmateriale op i vandet, mens farven er bleget af solens UV-lys i efterfølgende stille perioder. Blæsende perioder med intens brunfarvning har begrænset opvæksten af planktonalger, som så til gengæld er blomstret op, når de brune humusstoffer er blevet afbleget og derefter nedbrudt af bakterier i stille perioder. Derfor er her i de første måneder efter retableringen præget af et meget vekslende miljø. Miljøkvaliteten i fremtiden vil især afhænge af, hvor langt ned fosforindholdet kommer, når tilførslen af brune humusstoffer efterhånden klinger af og planktonalger får mere lys til at vokse. Fosforindholdet i søvandet afgøres med tiden især af fosfortilførslen med tilløbet, frigivelsen eller bindingen af fosfor i søbunden, og endelig af vandplan ternes dækningsgrad på bunden. Plantebestande kan nemlig forhindre fosfor fri givelse fra bunden og forhindre at bund partikler bliver hvirvlet op. Bundplanterne er derfor også en nøgle til søens fremtidige kvalitet. Figur 2. En billedmosaik. A. Den overlevende, gamle Fidde Sø set fra nord ved Henne landevej. B. Kort over området med de to bassiner i den nye Filså adskilt af en øst-vest gående dæmning. C. Udsigt over dæmningen mod vest. Foto O. Jørgensen og kort Aage V. Jensen Naturfond. Efter Sand-Jensen (2013). Mange planter allerede på plads Under vores elektroniske kortlægning af søens bundforhold og fiskenes fordeling med side-scanner har vi også studeret, hvor planterne vokser. Skanneren giver et fascinerende indblik i bundens konturer og hvor de enkelte fisk og plan ter står. Vi kan se drænkanaler, traktorernes kørespor, men også de bølgeribber, som dannes af bølgeslaget på den eksponerede bund. Tætte plantebestande er allerede etableret i de lavvandede nordøstlige dele af nordbassinet, i læ i bugter og vige samt bag de konstruerede øer. På skanneren kan vi se, hvorledes Vandpest vokser op fra siderne af de tidligere drænkanaler, mens bunden af dræn kanalerne får for lidt lys til at Vandpest kan vokse der. Vi kan se de enkelte skud af græsset Almindelig Kvik, som vokser op fra de nu vanddæk kede marker. Kvik-planterne har stivel sesfyldte rhizomer og har overlevet vand dække indtil nu, mens de mange andre oprindelige sumpplanter i kanalerne er for svundet. Almindelig Kvik vil også forsvinde, når den oplagrede næ ring er brugt op. Den kan nemlig ikke opnå en positiv stofbalance ved fotosyntese un 118 URT 38:4 december 2014

6 Foto 1. Den erfarne botaniker Jens Chr. Schou sammen med den unge Ph.D. i kransnålalger Lars Båstrup-Spohr ved i august Foto Peter Holm. der vand, fordi den kun kan udnytte CO 2 og ikke det opløste bikarbo nat (HCO 3- ), som findes i meget højere koncentrationer i søvandet. Som nævnt er der allerede i 2014 etableret usædvanligt mange vandplanter i 35 arter i alt og dertil en krydsning. Der er mange arter i begge s bassiner. Det meget høje artstal er på samme niveau, som vi finder i de mest planterige søer. Inkluderer vi de fundne rørsumpsplanter kommer vi endnu højere op, men her er artslisten langt fra komplet, da vi indtil nu kun har undersøgt de vådeste dele af rørsumpen. Bemærkelsesværdige arter Udover det meget høje artstal af vandplanter her i planternes anden vækstsæson er der flere andre bemærkelsesværdige forhold. Vi har fundet hele 12 arter af slægten Vandaks plus en krydsning mellem Liden Vandaks og Spinkel Vandaks, som krævede ekstra opmærksomhed ved identifikationen, fordi den mindede en hel del om den supersjældne art Rødlig Vandaks. Vi har fundet både Almindelig og Smalbladet Vandpest og to arter af tusindblad Aks-tusindblad og Kranstusindblad. I for 90 år siden voksede den mere nøjsomme art, Hår-tusind blad. Krybende ranunkel er også på plads igen i, mens vi ikke fandt hverken Strandbo, Sylblad, Pilledrager, Sekshannet Bækarve eller Vandpeber-bækarve. Sidstnævnte sjældne art fandt vi derimod i store mængder i den nyetablerede Hestholm Sø i Skjern Å-dalen vest for Skjern. Den er også fundet i den nærliggende Fidde Sø i lavt antal i 2010 (tabel 1). Så er det også spændende, at der al lerede forekommer fire arter af krans nålalger i : Chara globularis, Chara vulgaris, Chara connivens og Nitella sp. (sterilt individ). Chara globularis og C. vulgaris er de mest almindelig kransnålalger i landet, hvorimod Chara connivens er en sjæl Foto 2. Nordisk lappedykker som ynglefugl var en sensation i i Foto Jens Chr. Schou. 38:4 december 2014 URT 119

7 Foto 3. På den nye søbred vokser de enkelte plantearter i adskilte bestande, som studeres af botanikere med store linser, Peter Holm og Jens Chr. Schou. Foto Bjarne Moeslund. den art, der først for relativt nylig blev registreret for første gang i Danmark. Hvor kommer planterne fra? Man kunne forledes til at tro, at de man ge vandplantearter, vi har fundet her i søens anden sommer, allerede var til stede i kanalerne eller Søvig Sund, før markerne blev sat under vand og omdannet til søbund. Men vi forledes ikke. Vi er overbeviste om, og har også undersøgelser af kanalerne og Søvig Sund fra før retableringen, som bekræfter, at 13 arter må være kommet til udefra. Udefra dækker både den nærliggende Fidde Sø og mere fjerne lokaliteter. Det er også usandsynligt, at de mange arter skulle have overlevet som frø i den dyrkede jord siden 1940 erne. Nogle kransnålalger kan have en endog meget lang overlevelse i frøbanken og de fire arter i kan derfor enten have overlevet som oosporer i den pløjede jord i 70 år. Men mere sandsynligt er de nok kommet udefra. Før gendannelsen af voksede der i alt 14 arter af Vandaks i drænkanalerne og i Søvig Sund. Her er blot Aflangbladet Vandaks kommet til som ny art i. Den kan være kommet fra Nørrekær syd for, eller man kan selvfølgelig også have overset den i dræn kanalerne. Krydsningen mellem Liden og Spinkel Vandaks er noget ganske særligt. Man kan have forvekslet den med Rødlig Vandaks, som tidligere voksede i. Krydsningen kan også være blevet etableret fra de to forældrearter i s første år, eller trods alt stamme fra Søvig Sund, hvor begge forældrearter også vokser. I alt 13 arter af vandplanter i den nye er ikke fundet i kanalerne eller Søvig Sund. Otte af dem kan være spredt med fugle fra Fidde Sø. Det sidste fem tyder så på transport fra lidt større afstand eller som nævnt 70 års overlevelse i pløjelaget. To forhold kan muliggøre hurtig tilførsel af vandplanter til som plantefragmenter, frø eller sporer med vandfugle. For det første findes adskillige planterige lokaliteter ganske tæt på. For det andet flytter usæd vanligt store flokke af ænder og gæs op og ned langs Vestkysten, og de flyver frem og tilbage mellem og Fidde Sø. Så vi har både kilder og spred ningsmekanismer på plads. Allerede det første år snadrede krikænder, 1500 gråænder og 270 skeænder i på visse tidspunkter. Vandplanteæderne pibeand, sangsvane, pibesvane og knopsvane var også til stede i maksimale antal mellem 70 og I forhold til 1927 mangler Strandbo, Tvepibet Lobelie og Sekshannet Bækarve i i De vokser alle tre i flere hedesøer syd for og har derfor mulighed for at indvandre, hvis søbredderne holdes åbne. Korsarve, Pilledrager og Sylblad er derimod meget sjældne og vokser ikke i nærheden. Det vil være en sensation, hvis de også dukker op. Plante pandekager Plantebestandene i i 2014 lignede noget vi sjældent ser i søer. Adskilte run de bestande hver bestående af en enkelt art lå spredt som pandekager ud over bunden. Det som ligner mest er de adskilte mospuder på det tørre ølandske alvar eller de spredte grødeøer i et hastigt strømmende jysk vandløb, som hver vinter spules ren, så bunden må koloniseres på ny hvert forår. 120 URT 38:4 december 2014

8 sø er stor, lavvandet, vindeksponeret og etableret på tidligere dyrkede jorder. Foto 4. Med avanceret skanner ses søbundens konturer, de oprindelige dybe drænkanaler og vandplanterne øverst på kanalens sider. Foto Theis Kragh. Fordelingen kan afspejle vegetativ vækst af et enkelt frø eller skud, der har fået rodfæste og derefter har bredt sig centrifugalt som en gradvis større pandekage, som vi netop kender det fra grødeøer i vandløb. I nogle tilfælde er de nye bestande imidlertid alt for store til, at de kan være opstået fra et enkelt skud eller frø. Her kan større pakker af frø være kvitteret af fuglene som ekskrementer inden for et begrænset område, eller de kan være blevet koncentreret af bølgerne i fordybninger i bunden og i opskyl på bredderne. Etablering af helt nye bestande på et jomfrueligt område resulterer ofte i en overordentlig høj blomstring og frøproduktion. Faktisk blomstrede næsten alle skuddene. Lys og plads er måske forklaringen på den rigelige frøproduktion. I det tætbevoksede område mod nordøst er bestandsudviklingen nået længere frem, måske fordi frø af mange arter er havnet her og har kunnet spire og vokse i det rolige vand bag øerne og landtanger. Bestandene rummer adskillige arter, som har skabt en mere kompleks mosaik. Hestholm Sø giver et billede af, hvilken vegetation, man kan forvente i i de kommende år, idet også denne Planterne og fremtidig vandkvalitet Når den kraftige brunfarvning af vandet pga. nedbrydning af de døde plantedele fra mange års dyrkning klinger af i løbet af de kommende få år, vil vandkvali tet en i som allerede nævnt især være bestemt af fosfortilførslen udefra og udvekslingen med søbunden. Der sker en stor jerntilførsel til søen og der er altid iltet vand ved bunden, da den lavvande de sø er vel opblandet. Det skaber gode muligheder for binding af fosfat til iltet jern i søbunden. Den vigtigste kritiske faktor for den fremtidige vandkvalitet er derfor fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand fra søens opland. Den skal gerne lidt længere ned end nu for at skabe grundlag for en veludviklet vegetation under vand. De store flokke af gæs, som fouragerer på markerne om dagen og kvitterer i søen om natten, repræsenterer sammen med de mange andre fugle en fosfor kilde af ukendt størrelse, som kan påvirke, hvor lavt fosforindholdet bliver. Tætte flokke af planteædende fugle især blishøns, svaner, gæs og pibeænder kan selvfølgelig også direkte medvirke til at begrænse plantebestandene. Effekten er vigtigst vinter og forår, hvor plantebestandene er små og planternes tilvækst lig nul. Men selvom fuglene kan græsse hårdt på planterne, så er der mange ek Foto 5. Den usædvanlige krydsning mellem Liden Vandaks og Spinkel Vandaks (Potamogeton x dualis) minder meget om den rødlistede Rødlig Vandaks. Krydsningen har imidlertid knap så spidse blade. På det indsatte billede ses en bladspids af krydsningen til venstre og af Rødlig Vandaks til højre. Foto Jens Chr. Schou. 38:4 december 2014 URT 121

9 Foto 6. Flere småbestande af Græsbladet Vandaks står tæt på hinanden på lavt vand i. Det tyder på at pakker med frø er blevet afsat med ekskrementer fra fugle. Foto Bjarne Moeslund. sempler på, at fuglerige søer også er rige på planter. De særlige samfund af lavtvoksende bredplanter, som var berømt for, fremmes af kreaturgræsning. Derfor er det vigtigt, at søen ikke bliver hegnet af, og at kreaturerne i de østlige dele af både nord- og sydbassinet kan gå helt ud i vandet. Et hegn ville muliggøre opvækst af store rørsumpsplanter og udvikling af en tæt rørsump, der ville kvæle de små sjældenheder eller forhindre deres genkomst. Vandplanternes udbredelse på søbunden afhænger i øvrigt af vandets klarhed og eksponeringen over for strøm og bølger. er stor, lavvandet, ligger tæt på Vesterhavet og er derfor meget vindeksponeret. Lav vanddybde betyder, at bølgerne aldrig bliver høje, men i stedet stejle og krappe, men påvirkningen af bunden er betydelig, da kraften er størst umiddelbart under vandoverfladen. Udviklingen af tæt vegetation i lavvandede dele mod nordøst i nordbassinet og i læ af de kunstige øer, tyder på, at vanddybde og læ er vigtige forudsætninger Foto 7. Så intens var frøsætningen hos Græsbladet Vandaks og Børstebladet Vandaks i august 2014 i. Foto Jens Chr. Schou. 122 URT 38:4 december 2014

10 for planternes etablering og overlevelse. Vegetationens dækning af bundarealet er desuden i sig selv vigtig for at dæmpe bølgerne, fremme bundfældning af partikler og konkurrere med de mikroskopiske planktonalger om lys og næringsstoffer. Dækker planterne 40 procent af bund arealet, så viser vores modeller, at den lavvandede vil få status som en middel næringsrig sø med relativt få planktonalger og ganske klart vand. Men allerede nu er det fantastisk at se planterne, fiskene og fuglene udfolde sig ved, også selv om vandet i perioder er ganske uklart. Det er bare med at komme ud i naturen. Vi siger tak til Aage V. Jensen Naturfond for miraklet i Vestjylland. Til næste sommer går vi på jagt efter Sylblad, Korsarve og Vandpeber-Bækarve. For nok er der allerede kommet forbavsende mange arter til, men indvandringen og udviklingen er forhåbentlig langt fra slut. Litteratur Aude E. m. fl Kortlægning af botaniske vær dier i kanalsystemerne i -området. Udarbejde af Habitat Vision for Aage V. Jensen Naturfond. Upubliceret. Hansen H.M. og Buchwald N.F Exkursion til Varde-egnen den 5. til 7. August Dansk Botanisk Tidsskrift, Hansen K Folk & Fortællinger fra det tabte land. Bind I Jylland. Forlaget BæreDygtighed. Petersen K Næringsdynamik i. Speciale, MS-Thesis. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Det Natur- og Biovidenskabelige Fa kultet, Københavns Universitet. Ribe Amt Udvikling i vegetationen i og omkring Udarbejdet af Bio/Consult. Upubliceret. Sand-Jensen (red.) Naturen i Danmark. De Ferske Vande. Gyldendal. Om forfatterne Professor Kaj Sand-Jensen ku.dk) forsker i planters fysiologi og økologi, biodiversitet og økosystemer, Lektor Post. Doc. Theis Kragh forsker i omsætning af organisk kulstof og næringssalte i søer samt fiskeøkologi, Videnskabelig Assistent, cand. scient. Foto 8. Korsarve voksede tidligere i. Det seneste fund er fra 2001 i Fidde Sø. I dag er den ikke kendt fra i landet. Dukker den mon op ved den nye. Submers plante fra Søvig Sund Foto Jens Chr. Schou. Kathrine Petersen studerer næringsstofdynamik og temperatureffekter i søer, og Post. Doc. Lars Båstrup-Spohr forsker i biodiversitet og artskarakteristika samt vandløbsrestaurering. Alle fire er ansat ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Senior projektleder i Orbicon A/S, cand. scient. Bjarne Moeslund com) beskæftiger sig fortrinsvis med forvaltning, overvågning og restaurering af vandløb, søer og våd natur. Har i mere end 30 år arbejdet med særlig interesse i den danske vandplanteflora. Pensioneret lærer Jens Christian Schou arbejder fortrinsvis med nordisk floristik og har siden 1977 været forfatter og illustrator til en række danske floraværker bl.a. Danmarks Græsser, Danmarks Skærmplanter og Danmarks Halvgræsser. 38:4 december 2014 URT 123

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 34/2000 Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid Annette Baattrup-Pedersen Danmarks

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Gentofte Sø og Brobæk Mose

Gentofte Sø og Brobæk Mose Gentofte Sø og Brobæk Mose Af Kirsten Tind I den nordlige del af København kun 8 km fra Rådhuspladsen ligger et lille vådområde af stor botanisk værdi. Man har registreret over 600 arter karplanter, bl.a.

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Filsø blev udtørret på grund af tyskerne

Filsø blev udtørret på grund af tyskerne Filsø blev udtørret på grund af tyskerne»mit livsværk, mit hjertebarn«, kaldte godsejer Aksel Olufsen udtørringen af Fil Sø.»En ødelæggelse af naturværdier, som vi ikke har mage til andet steds i landet«,

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Filsø blev udtørret på grund af t yskerne

Filsø blev udtørret på grund af t yskerne Filsø blev udtørret på grund af tyskerne»mit livsværk, mit hjertebarn«, kaldte godsejer Aksel Olufsen udtørringen af Fil Sø.»En ødelæggelse af naturværdier, som vi ikke har mage til andet steds i landet«,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia

Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia 25-06-2014 SBH consult ApS Annette Sode Indledning Viborg Kommune har planer om

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund

Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund Lørdag den 11. til tirsdag den 14. oktober 2014 Rejseledere: Søren Sørensen og Chr. Ebbe Mortensen Farverige efterårsdage ved Nordtysklands Østersøkyst Traner

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv

Læs mere