Miraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø"

Transkript

1 Miraklet i Vestjylland den genoprettede genopstod fra svinebrug i efteråret 2012 ude bag klitterne ved Henne Strand nordvest for Varde. Allerede nu lokker søen med spektakulære naturoplevelser. I den anden sommer voksede 35 vandplantearter i søen; i slægten Vandaks alene 12 arter og en speciel krydsning. Udover store bestande af gæs og svømmefugle har to yderst sjældne arter, nordisk lappedykker og sandterne ynglet, og havørnen er et trofast indslag med rede i nærheden. er derfor gentagne besøg værd her i sin dynamiske startfase. Vi fortæller søens dramatiske afvandingshistorie og diskuterer de forhold, som styrer nutidens og fremtidens natur. Kaj Sand-Jensen, Theis Kragh, Kathrine Petersen, Lars Båstrup-Spohr, Jens Chr. Schou, Bjarne Moeslund og Peter Holm Den nye Det har været spændende og inspireren de at arbejde på til daglig, og en øjenåbner for vandplanteeksperter at besøge søen tre dage i august Flere fiskearter har befolket søen fra tilløbet i sydøst og er gradvis rykket videre op i nordbassinet. Først trepigget hundestejle, men hurtigt der efter aborre, skalle, strømskalle, hork, suder, flire og gedde. Fuglene var også på plads fra første færd med store flokke af ænder, gæs og svaner, pænt med skestorke og, som det eneste sted i landet, ynglepar af nordisk lappedykker og sand terne på de små øer i nordbassinet. Men her er vores ærinde vandplanter ne. Vi blev dybt overrasket over, hvor hurtigt så mange arter havde etableret sig. Det vidner om gode rekrutteringsmuligheder i det vestjyske. Den hurtige vegetative spredning fra de første spire de frø og skud og den intense blomstring har også forbløffet os. 114 URT 38:4 december 2014

2 Aftenstemning ved med den unge kandidat, Kathrine Petersen. Foto Theis Kragh. Men inden vi fortæller mere om nutidens og fremtidens og dens planter, først lidt om den oprindelige og dens dramatiske afvandingshistorie. Kæmpesøen bag klitrækken I 1840 var nordvest for Varde en kæmpe hedesø (Figur 1). Med sine 20 km 2 var den Jyllands største og landets næststørste sø, kun overgået af Arresø. Men så gik kapitalstærke godsejere i gang med at afvande søen og decimere det enestående plante- og fugleliv (Hansen 2011). Dengang var vandstanden i styret af Hans Clemmensen på Henne Vand mølle, der lå i søens nordvestende ved afløbet, Henne Mølleå blot 1,5 km fra Vesterhavet. I 1848 solgte mølleren rettighederne til regulering af vandstanden til to godsejere udefra. Det gamle snoede afløb til Vesterhavet blev kanaliseret og i 1852 trak man stemmeværket op ved møllen. Vandstanden i faldt fra 5,3 til 2,2 m over havet, og mere end 13 km 2 jord blev tørlagt. Det skabte en periode på 50 år med profitabel græsning og høslet for godsejer Tran berg, som undervejs havde købt medejeren ud. Men de lokale bønder følte, de blev narret ved afvandingen, for de fik ikke gunstig græsning men sandflugt i stedet. Det udløste en årelang kamp med tyvgræsning, spærring af adgangsveje og retssager, som de egen sindige vestjyske bønder endte med at tabe med et brag til godsejeren. Efter år 1900 var det imidlertid slut med det indbringende høslet. Arealerne var også blevet for våde til kornavl. Forsøg på yderligere afvanding faldt heller ikke heldigt ud. Det var situation frem til 1940, da staten via det nystiftede Statens Landvindingsudvalg blev en gavmild medspiller for ejerne af. Afvandet og til sidst forsvundet I 1941 ansøgte godsejerne Ernest Tranberg og Axel Olufsen Statens Landvindingsudvalg om økonomisk støtte (2/3 af udgifterne og rentefrie lån for resten) til at tørlægge og kultivere resterne af Fil sø. Lokale og nationale naturinteresser var stærkt imod ansøgningen, men den nød alligevel fremme. I fire omgange (1941, 1946, 1954 og 1974) fik projektet direkte statsstøtte på i alt 61 mio. kroner (i 2013-priser). Fødsels hjælperen var Hedeselskabets direktør Niels Basse, som også sad i Landvindingsudvalget og pressede bevil lingerne igennem, hvorefter Hedeselskabet rykkede ind og varetog projektering, udførelse og kontrol med arbejdet (Hansen 2011). Naturinteresserne havde Basse svære re ved at styre end Landbrugsmini steriets servile embedsmænd. Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejste fred ningssag for søen, men frafaldt den, da departementchefen lovede at skåne mellemsøen i fra afvandingen. Hedeselskabet, ejerne og departementschefen spillede imidlertid med fordækte kort. Blot få år senere anvend te man salamiteknikken ved at argu mentere for, at det af praktiske og økonomiske grunde var nødvendigt at tørlægge resten af søen. Man fik sin vil je. I 1951 var tørlagt og kulti veret på nær den lille Fidde Sø mod nordøst. Det oprindelige plante- og dyreliv Som oplæg til rejsning af fredningssagen beskrev dr. phil Poul Jespersen i en artikel i DNs årsskrift de naturværdier, som ville gå tabt ved afvandingen. Artiklen var illustreret af den berømte fuglemaler Johannes Larsen, som hvert år tog ophold på Henne Kro umid delbart nord for for at male og gå på jagt. Jespersen fremhæver i sit skrift først de mange ynglefugle ved Mellemsøen: kobbersnepper, storspover, rørdrum, mosehornugle, hedehøg, rørhøg, og dernæst de hundreder, ja tu sinder, af rastende pibeænder, krik ænder, Figur 1. Den store i det træløse klitlandskab i Tegningen viser panoramaet fra syd over søen mod Blåbjerg. Galschiødt, efter Hansen (2011). 38:4 december 2014 URT 115

3 Tabel 1. Artsliste over vandplanter (inklusive kransnålalger) i i Listen over arter fundet i drænkanaler og tilløb før retableringen er vist med kryds i sin egen kolonne (Aude m. fl. 2012). Arter nævnt i ekskursionsberetning fra 1927 og rødlistede arter i TBU-databasen op til 1995 er også krydset af. Endelig er artslisterne vist fra Søvig Sund og Fidde Sø på baggrund af oplysninger i Miljøportalen og en rapport til Ribe Amt (Ribe Amt 2002). Arter tilført med fugle (ikke fundet i kanaler eller Søvig Sund) er markeret med fed. Arter Kanaler Søvig Sund Fidde Sø Latinsk navn Dansk navn Baldellia ranunculoides Søpryd x x Berula angustifolia Sideskærm x x x Callitriche platycarpa Fladfrugtet Vandstjerne x x x Callitriche stagnalis Storfrugtet Vandstjerne x Callitriche hamulata Smalbladet Vandstjerne x x Ceratophyllum demersum Tornfrøet Hornblad x x Chara aspera Ru Kransnål x Chara connivens Glat Kransnål x Chara globularis Skør Kransnål x x Chara vulgaris Almindelig Kransnål x Crassula aquatica Korsarve x Drepanocladus sp. Seglmos x Elatine hexandra Sekshannet Bækarve x Elatine hydropiper Vandpeber-Bækarve x x x Eleocharis acicularis Nåle-Sumpstrå x x Eleocharis palustris ssp. vulgaris Almindelig Sumpstrå x x Elodea canadensis Almindelig Vandpest x x x x Elodea nuttallii Smalbladet Vandpest x Fontinalis antipyretica Almindelig Kildemos x x Helosciadium inundatum Svømmende Sumpskærm x x Hippurus vulgaris Vandspir x x Hottonia palustris Vandrøllike x x Hydrocharis morsus-ranae Frøbid x x x x x Isolepis fluitans Flydende Kogleaks x Juncus bulbosus Liden Siv x x Lemna minor Liden Andemad x x x x Lemna trisulca Kors-Andemad x x x Lythrum portula Vandportulak x x Myriophyllum alterniflorum Hår-Tusindblad x x Myriophyllum spicatum Aks-Tusindblad x x x x Myriophyllum verticillatum Krans-Tusindblad x x x Najas flexilis Liden Najade x Nitella sp. Glanstråd art x x Nuphar lutea Gul Åkande x x x x Nymphaea alba Hvid Åkande x x Persicaria amphibia Vand-Pileurt x x x x Pilularia globulifera Pilledrager x Plantago uniflora Strandbo x Potamogeton alpinus Rust-Vandaks x x Potamogeton berchtoldii Liden Vandaks x x x Potamogeton x dualis Liden x Spinkel Vandaks x Potamogeton crispus Kruset Vandaks x x x x Potamogeton friesii Brodbladet Vandaks x x x - fortsættes næste side 116 URT 38:4 december 2014

4 Potamogeton gramineus Græsbladet Vandaks x x x Potamogeton natans Svømmende Vandaks x x x x Potamogeton obtusifolius Butbladet Vandaks x x x x Potamogeton perfoliatus Hjertebladet Vandaks x x x x Potamogeton polygonifolius Aflangbladet Vandaks x Potamogeton praelongus Langbladet Vandaks x x x Potamogeton pusillus Spinkel Vandaks x x x Potamogeton rutilus (1947) Rødlig Vandaks x Potamogeton compressus Bændel Vandaks x x Potamogeton lucens Glinsende Vandaks x Ranunculus sp Art af Vandranunkel x x x Ranunculus circinatus Kredsbladet Vandranunkel x x x Ranunculus hederaceum Vedbend-Vandranunkel x Ranunculus peltatus ssp. baudotii Strand-Vandranunkel x x x Ranunculus reptans Krybende Ranunkel x x x Ranunculus trichophyllum Hårfliget Vandranunkel x Rorippa palustris Kær-Guldkarse x x x Sagittaria sagittifolia Almindelig Pilblad x x x x Sphagnum sp. Tørvemos x Spirodela polyrhiza Stor Andemad x x x Stuckenia pectinata Børstebladet Vandaks x x x x Subularia aquatica Sylblad x Utricularia australis Slank Blærerod x x x Utricularia intermedia Storlæbet Blærerod x x Utricularia vulgaris Almindelig Blærerod x x Zannichellia repens Krybende Vandkrans x gråænder, svaner, grågæs, blisgæs, sædgæs og kortnæbbede gæs. De mange sjældne planter i området omtales i en ekskursionsberetning fra 1927 i Dansk Botaniske Tidsskrift. Her fremhæves de lavtvoksende, næringsfattige samfund typiske for sandede søbredder og klitlavninger med Pilledrager, Seks hannet Bækarve (i mængde), Strandbo og Sylblad (i mængde). Liden Najade og Rødlig Vandaks blev også fundet i søen i 1947 og Korsarve i Fidde Sø så sent som 2001 (se Tabel 1). Fra svinefarm til genoprettet sø I 1990 blev der etableret et intensivt svinebrug i den tørlagte. Men med årene satte den tørlagte søbund sig mere og mere, så markerne begyndte at blive for våde at dyrke. End ikke de to millioner i hektartilskud fra EU var nok til at sikre en god økonomi. Det gamle familieaktieselskab fik endvidere nye ejere med andre interesser og prioriteter end landbruget. I 2007 blev den store ejendom derfor sat til salg. I oktober 2011 blev den købt af Aage V. Jensen Naturfond for et u kendt trecifret millionbeløb med det formål at genskabe fortidens store vådområde. Året efter, i 2012 blev arealerne tilsået uden gødning og høstet en sidste gang for at fjerne en del af næringspuljen i jorden, inden der kom vand på i ef teråret Det skete ved at slukke pumperne og lade vandet fra kanalerne oversvømme markerne. Den genskabte sø blev på små 10 km 2, altså halvt så stor som den oprindelige. Den er ganske lavvandet, i snit blot 1,0 m dyb, og rummer flere konstruerede småøer for at holde ræven borte fra jordrugende fug le. Samtidig skulle øerne give læ til etablering af vandplanter. Det har vist sig at holde stik. Den genskabte har et sydligt bassin adskilt fra et lige så stort nordligt bassin af en øst-vest gående dæmning (Figur 2). Det meste vand tilføres søen med tilløbet i Søvig Sund i østenden af det sydlige bassin. Det har kontakt med det nordlige bassin via en kanal gennem dæmningen. Vandet forlader det nordlige bassin mod vest gennem det oprinde lige afløb. Ferskvandsbiologisk Laboratoriums målinger i søen begyndte i forråret 2013 støttet af en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond. Vandets opholdstid er kort, men varierede meget fra i teorien 19 til 275 dage i løbet af Opholds tiden er kortest om vinteren, hvor afstrømningen fra oplandet er størst. Næringstilførslen er også størst om vinteren, men de fleste af disse næringssalte når at blive vasket ud af søen igen inden forårets vækst af planktonalger begynder, fordi vandets opholdstid om vinteren er så kort. Derfor er især tilførslen udefra fra tidligt forår til sensommer afgørende for søens næringstilstand og vandets klarhed og dermed for vandplanternes mulighed for at etablere sig og vokse fra forår til sommer. Men også frigørelse fra de tidligere dyrkede marker er vigtig for søens næringsfor hold. Det har vist sig, at der har været et meget betydeligt tab af fosfor fra de øver ste 2 cm af den nye søbund allerede i det første år (Petersen 2014). Der er også foregået en heftig nedbrydning af stubbe og rodrester efterladt i de tidligere marker. Det har skabt 38:4 december 2014 URT 117

5 brunfarvning af søvandet med humusstoffer. Søvandet har typisk været særligt mørkt umiddelbart efter, at kraftig blæst har hvirvlet bundmateriale op i vandet, mens farven er bleget af solens UV-lys i efterfølgende stille perioder. Blæsende perioder med intens brunfarvning har begrænset opvæksten af planktonalger, som så til gengæld er blomstret op, når de brune humusstoffer er blevet afbleget og derefter nedbrudt af bakterier i stille perioder. Derfor er her i de første måneder efter retableringen præget af et meget vekslende miljø. Miljøkvaliteten i fremtiden vil især afhænge af, hvor langt ned fosforindholdet kommer, når tilførslen af brune humusstoffer efterhånden klinger af og planktonalger får mere lys til at vokse. Fosforindholdet i søvandet afgøres med tiden især af fosfortilførslen med tilløbet, frigivelsen eller bindingen af fosfor i søbunden, og endelig af vandplan ternes dækningsgrad på bunden. Plantebestande kan nemlig forhindre fosfor fri givelse fra bunden og forhindre at bund partikler bliver hvirvlet op. Bundplanterne er derfor også en nøgle til søens fremtidige kvalitet. Figur 2. En billedmosaik. A. Den overlevende, gamle Fidde Sø set fra nord ved Henne landevej. B. Kort over området med de to bassiner i den nye Filså adskilt af en øst-vest gående dæmning. C. Udsigt over dæmningen mod vest. Foto O. Jørgensen og kort Aage V. Jensen Naturfond. Efter Sand-Jensen (2013). Mange planter allerede på plads Under vores elektroniske kortlægning af søens bundforhold og fiskenes fordeling med side-scanner har vi også studeret, hvor planterne vokser. Skanneren giver et fascinerende indblik i bundens konturer og hvor de enkelte fisk og plan ter står. Vi kan se drænkanaler, traktorernes kørespor, men også de bølgeribber, som dannes af bølgeslaget på den eksponerede bund. Tætte plantebestande er allerede etableret i de lavvandede nordøstlige dele af nordbassinet, i læ i bugter og vige samt bag de konstruerede øer. På skanneren kan vi se, hvorledes Vandpest vokser op fra siderne af de tidligere drænkanaler, mens bunden af dræn kanalerne får for lidt lys til at Vandpest kan vokse der. Vi kan se de enkelte skud af græsset Almindelig Kvik, som vokser op fra de nu vanddæk kede marker. Kvik-planterne har stivel sesfyldte rhizomer og har overlevet vand dække indtil nu, mens de mange andre oprindelige sumpplanter i kanalerne er for svundet. Almindelig Kvik vil også forsvinde, når den oplagrede næ ring er brugt op. Den kan nemlig ikke opnå en positiv stofbalance ved fotosyntese un 118 URT 38:4 december 2014

6 Foto 1. Den erfarne botaniker Jens Chr. Schou sammen med den unge Ph.D. i kransnålalger Lars Båstrup-Spohr ved i august Foto Peter Holm. der vand, fordi den kun kan udnytte CO 2 og ikke det opløste bikarbo nat (HCO 3- ), som findes i meget højere koncentrationer i søvandet. Som nævnt er der allerede i 2014 etableret usædvanligt mange vandplanter i 35 arter i alt og dertil en krydsning. Der er mange arter i begge s bassiner. Det meget høje artstal er på samme niveau, som vi finder i de mest planterige søer. Inkluderer vi de fundne rørsumpsplanter kommer vi endnu højere op, men her er artslisten langt fra komplet, da vi indtil nu kun har undersøgt de vådeste dele af rørsumpen. Bemærkelsesværdige arter Udover det meget høje artstal af vandplanter her i planternes anden vækstsæson er der flere andre bemærkelsesværdige forhold. Vi har fundet hele 12 arter af slægten Vandaks plus en krydsning mellem Liden Vandaks og Spinkel Vandaks, som krævede ekstra opmærksomhed ved identifikationen, fordi den mindede en hel del om den supersjældne art Rødlig Vandaks. Vi har fundet både Almindelig og Smalbladet Vandpest og to arter af tusindblad Aks-tusindblad og Kranstusindblad. I for 90 år siden voksede den mere nøjsomme art, Hår-tusind blad. Krybende ranunkel er også på plads igen i, mens vi ikke fandt hverken Strandbo, Sylblad, Pilledrager, Sekshannet Bækarve eller Vandpeber-bækarve. Sidstnævnte sjældne art fandt vi derimod i store mængder i den nyetablerede Hestholm Sø i Skjern Å-dalen vest for Skjern. Den er også fundet i den nærliggende Fidde Sø i lavt antal i 2010 (tabel 1). Så er det også spændende, at der al lerede forekommer fire arter af krans nålalger i : Chara globularis, Chara vulgaris, Chara connivens og Nitella sp. (sterilt individ). Chara globularis og C. vulgaris er de mest almindelig kransnålalger i landet, hvorimod Chara connivens er en sjæl Foto 2. Nordisk lappedykker som ynglefugl var en sensation i i Foto Jens Chr. Schou. 38:4 december 2014 URT 119

7 Foto 3. På den nye søbred vokser de enkelte plantearter i adskilte bestande, som studeres af botanikere med store linser, Peter Holm og Jens Chr. Schou. Foto Bjarne Moeslund. den art, der først for relativt nylig blev registreret for første gang i Danmark. Hvor kommer planterne fra? Man kunne forledes til at tro, at de man ge vandplantearter, vi har fundet her i søens anden sommer, allerede var til stede i kanalerne eller Søvig Sund, før markerne blev sat under vand og omdannet til søbund. Men vi forledes ikke. Vi er overbeviste om, og har også undersøgelser af kanalerne og Søvig Sund fra før retableringen, som bekræfter, at 13 arter må være kommet til udefra. Udefra dækker både den nærliggende Fidde Sø og mere fjerne lokaliteter. Det er også usandsynligt, at de mange arter skulle have overlevet som frø i den dyrkede jord siden 1940 erne. Nogle kransnålalger kan have en endog meget lang overlevelse i frøbanken og de fire arter i kan derfor enten have overlevet som oosporer i den pløjede jord i 70 år. Men mere sandsynligt er de nok kommet udefra. Før gendannelsen af voksede der i alt 14 arter af Vandaks i drænkanalerne og i Søvig Sund. Her er blot Aflangbladet Vandaks kommet til som ny art i. Den kan være kommet fra Nørrekær syd for, eller man kan selvfølgelig også have overset den i dræn kanalerne. Krydsningen mellem Liden og Spinkel Vandaks er noget ganske særligt. Man kan have forvekslet den med Rødlig Vandaks, som tidligere voksede i. Krydsningen kan også være blevet etableret fra de to forældrearter i s første år, eller trods alt stamme fra Søvig Sund, hvor begge forældrearter også vokser. I alt 13 arter af vandplanter i den nye er ikke fundet i kanalerne eller Søvig Sund. Otte af dem kan være spredt med fugle fra Fidde Sø. Det sidste fem tyder så på transport fra lidt større afstand eller som nævnt 70 års overlevelse i pløjelaget. To forhold kan muliggøre hurtig tilførsel af vandplanter til som plantefragmenter, frø eller sporer med vandfugle. For det første findes adskillige planterige lokaliteter ganske tæt på. For det andet flytter usæd vanligt store flokke af ænder og gæs op og ned langs Vestkysten, og de flyver frem og tilbage mellem og Fidde Sø. Så vi har både kilder og spred ningsmekanismer på plads. Allerede det første år snadrede krikænder, 1500 gråænder og 270 skeænder i på visse tidspunkter. Vandplanteæderne pibeand, sangsvane, pibesvane og knopsvane var også til stede i maksimale antal mellem 70 og I forhold til 1927 mangler Strandbo, Tvepibet Lobelie og Sekshannet Bækarve i i De vokser alle tre i flere hedesøer syd for og har derfor mulighed for at indvandre, hvis søbredderne holdes åbne. Korsarve, Pilledrager og Sylblad er derimod meget sjældne og vokser ikke i nærheden. Det vil være en sensation, hvis de også dukker op. Plante pandekager Plantebestandene i i 2014 lignede noget vi sjældent ser i søer. Adskilte run de bestande hver bestående af en enkelt art lå spredt som pandekager ud over bunden. Det som ligner mest er de adskilte mospuder på det tørre ølandske alvar eller de spredte grødeøer i et hastigt strømmende jysk vandløb, som hver vinter spules ren, så bunden må koloniseres på ny hvert forår. 120 URT 38:4 december 2014

8 sø er stor, lavvandet, vindeksponeret og etableret på tidligere dyrkede jorder. Foto 4. Med avanceret skanner ses søbundens konturer, de oprindelige dybe drænkanaler og vandplanterne øverst på kanalens sider. Foto Theis Kragh. Fordelingen kan afspejle vegetativ vækst af et enkelt frø eller skud, der har fået rodfæste og derefter har bredt sig centrifugalt som en gradvis større pandekage, som vi netop kender det fra grødeøer i vandløb. I nogle tilfælde er de nye bestande imidlertid alt for store til, at de kan være opstået fra et enkelt skud eller frø. Her kan større pakker af frø være kvitteret af fuglene som ekskrementer inden for et begrænset område, eller de kan være blevet koncentreret af bølgerne i fordybninger i bunden og i opskyl på bredderne. Etablering af helt nye bestande på et jomfrueligt område resulterer ofte i en overordentlig høj blomstring og frøproduktion. Faktisk blomstrede næsten alle skuddene. Lys og plads er måske forklaringen på den rigelige frøproduktion. I det tætbevoksede område mod nordøst er bestandsudviklingen nået længere frem, måske fordi frø af mange arter er havnet her og har kunnet spire og vokse i det rolige vand bag øerne og landtanger. Bestandene rummer adskillige arter, som har skabt en mere kompleks mosaik. Hestholm Sø giver et billede af, hvilken vegetation, man kan forvente i i de kommende år, idet også denne Planterne og fremtidig vandkvalitet Når den kraftige brunfarvning af vandet pga. nedbrydning af de døde plantedele fra mange års dyrkning klinger af i løbet af de kommende få år, vil vandkvali tet en i som allerede nævnt især være bestemt af fosfortilførslen udefra og udvekslingen med søbunden. Der sker en stor jerntilførsel til søen og der er altid iltet vand ved bunden, da den lavvande de sø er vel opblandet. Det skaber gode muligheder for binding af fosfat til iltet jern i søbunden. Den vigtigste kritiske faktor for den fremtidige vandkvalitet er derfor fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand fra søens opland. Den skal gerne lidt længere ned end nu for at skabe grundlag for en veludviklet vegetation under vand. De store flokke af gæs, som fouragerer på markerne om dagen og kvitterer i søen om natten, repræsenterer sammen med de mange andre fugle en fosfor kilde af ukendt størrelse, som kan påvirke, hvor lavt fosforindholdet bliver. Tætte flokke af planteædende fugle især blishøns, svaner, gæs og pibeænder kan selvfølgelig også direkte medvirke til at begrænse plantebestandene. Effekten er vigtigst vinter og forår, hvor plantebestandene er små og planternes tilvækst lig nul. Men selvom fuglene kan græsse hårdt på planterne, så er der mange ek Foto 5. Den usædvanlige krydsning mellem Liden Vandaks og Spinkel Vandaks (Potamogeton x dualis) minder meget om den rødlistede Rødlig Vandaks. Krydsningen har imidlertid knap så spidse blade. På det indsatte billede ses en bladspids af krydsningen til venstre og af Rødlig Vandaks til højre. Foto Jens Chr. Schou. 38:4 december 2014 URT 121

9 Foto 6. Flere småbestande af Græsbladet Vandaks står tæt på hinanden på lavt vand i. Det tyder på at pakker med frø er blevet afsat med ekskrementer fra fugle. Foto Bjarne Moeslund. sempler på, at fuglerige søer også er rige på planter. De særlige samfund af lavtvoksende bredplanter, som var berømt for, fremmes af kreaturgræsning. Derfor er det vigtigt, at søen ikke bliver hegnet af, og at kreaturerne i de østlige dele af både nord- og sydbassinet kan gå helt ud i vandet. Et hegn ville muliggøre opvækst af store rørsumpsplanter og udvikling af en tæt rørsump, der ville kvæle de små sjældenheder eller forhindre deres genkomst. Vandplanternes udbredelse på søbunden afhænger i øvrigt af vandets klarhed og eksponeringen over for strøm og bølger. er stor, lavvandet, ligger tæt på Vesterhavet og er derfor meget vindeksponeret. Lav vanddybde betyder, at bølgerne aldrig bliver høje, men i stedet stejle og krappe, men påvirkningen af bunden er betydelig, da kraften er størst umiddelbart under vandoverfladen. Udviklingen af tæt vegetation i lavvandede dele mod nordøst i nordbassinet og i læ af de kunstige øer, tyder på, at vanddybde og læ er vigtige forudsætninger Foto 7. Så intens var frøsætningen hos Græsbladet Vandaks og Børstebladet Vandaks i august 2014 i. Foto Jens Chr. Schou. 122 URT 38:4 december 2014

10 for planternes etablering og overlevelse. Vegetationens dækning af bundarealet er desuden i sig selv vigtig for at dæmpe bølgerne, fremme bundfældning af partikler og konkurrere med de mikroskopiske planktonalger om lys og næringsstoffer. Dækker planterne 40 procent af bund arealet, så viser vores modeller, at den lavvandede vil få status som en middel næringsrig sø med relativt få planktonalger og ganske klart vand. Men allerede nu er det fantastisk at se planterne, fiskene og fuglene udfolde sig ved, også selv om vandet i perioder er ganske uklart. Det er bare med at komme ud i naturen. Vi siger tak til Aage V. Jensen Naturfond for miraklet i Vestjylland. Til næste sommer går vi på jagt efter Sylblad, Korsarve og Vandpeber-Bækarve. For nok er der allerede kommet forbavsende mange arter til, men indvandringen og udviklingen er forhåbentlig langt fra slut. Litteratur Aude E. m. fl Kortlægning af botaniske vær dier i kanalsystemerne i -området. Udarbejde af Habitat Vision for Aage V. Jensen Naturfond. Upubliceret. Hansen H.M. og Buchwald N.F Exkursion til Varde-egnen den 5. til 7. August Dansk Botanisk Tidsskrift, Hansen K Folk & Fortællinger fra det tabte land. Bind I Jylland. Forlaget BæreDygtighed. Petersen K Næringsdynamik i. Speciale, MS-Thesis. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Det Natur- og Biovidenskabelige Fa kultet, Københavns Universitet. Ribe Amt Udvikling i vegetationen i og omkring Udarbejdet af Bio/Consult. Upubliceret. Sand-Jensen (red.) Naturen i Danmark. De Ferske Vande. Gyldendal. Om forfatterne Professor Kaj Sand-Jensen ku.dk) forsker i planters fysiologi og økologi, biodiversitet og økosystemer, Lektor Post. Doc. Theis Kragh forsker i omsætning af organisk kulstof og næringssalte i søer samt fiskeøkologi, Videnskabelig Assistent, cand. scient. Foto 8. Korsarve voksede tidligere i. Det seneste fund er fra 2001 i Fidde Sø. I dag er den ikke kendt fra i landet. Dukker den mon op ved den nye. Submers plante fra Søvig Sund Foto Jens Chr. Schou. Kathrine Petersen studerer næringsstofdynamik og temperatureffekter i søer, og Post. Doc. Lars Båstrup-Spohr forsker i biodiversitet og artskarakteristika samt vandløbsrestaurering. Alle fire er ansat ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Senior projektleder i Orbicon A/S, cand. scient. Bjarne Moeslund com) beskæftiger sig fortrinsvis med forvaltning, overvågning og restaurering af vandløb, søer og våd natur. Har i mere end 30 år arbejdet med særlig interesse i den danske vandplanteflora. Pensioneret lærer Jens Christian Schou arbejder fortrinsvis med nordisk floristik og har siden 1977 været forfatter og illustrator til en række danske floraværker bl.a. Danmarks Græsser, Danmarks Skærmplanter og Danmarks Halvgræsser. 38:4 december 2014 URT 123

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET I SØER

UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET I SØER UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET I SØER Faglig rapport fra DMU nr. 74 9 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade

Læs mere

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Naturgenopretningen af Filsø hurtig afvikling af næringsfrigivelsen fra de oversvømmede

Naturgenopretningen af Filsø hurtig afvikling af næringsfrigivelsen fra de oversvømmede Naturgenopretningen af Filsø hurtig afvikling af næringsfrigivelsen fra de oversvømmede kornmarker Den nye Filsø har i sine første år været den mest vellykkede danske naturgenopretning til dato. Efter

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Naturgenopretning nu med videnskab

Naturgenopretning nu med videnskab 8 Naturgenopretning nu med videnskab Mange danske søer og vandløb er blevet genoprettet, uden at deres udvikling efterfølgende er blevet dokumenteret. Det gør vi til gengæld i den nyskabte Filsø og den

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni Liselotte Sander Johansson. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni Liselotte Sander Johansson. Institut for Bioscience Interkalibrering Naturtypebestemmelse, vegetationsundersøgelse og registrering af eksterne påvirkninger til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

VEGETATION I GUDENÅEN 2001

VEGETATION I GUDENÅEN 2001 VEGETATION I GUDENÅEN 2001 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 22 FEBRUAR 2002 Udgiver: Gudenåkomiteen Sekretariatet Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2002 Titel: Vegetation i Gudenåen

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B, Hareskovby

Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B, Hareskovby Furesø Kommune Center for By, Miljø og Erhverv Att.: Susanna Kjær Nielsen Mail: furesoe@furesoe.dk Hareskovby, den 12. august 2014 Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

RAPPORT NR. 23. GUDENAUNDERS0GELSEN Vandlob - Botanik ^^^.VKUD,^^ ^ LS^

RAPPORT NR. 23. GUDENAUNDERS0GELSEN Vandlob - Botanik ^^^.VKUD,^^ ^ LS^ RAPPORT NR. 23 ^^^.VKUD,^^ % ^ LS^ GUDENAUNDERS0GELSEN Vandlob - Botanik GUDENAUNDERSØGELSEN 1973-75 Botanisk-økologiske undersøgelser over vandløbsvegetationen i udvalgte Gudenå-vandløb, Spørring Å, Lilleå

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU

Planter i vandløb. fortid, nutid og fremtid. TEMA-rapport fra DMU Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 34/2000 Planter i vandløb fortid, nutid og fremtid Annette Baattrup-Pedersen Danmarks

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: Liselotte Sander Johansson. Institut for Bioscience

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: Liselotte Sander Johansson. Institut for Bioscience Interkalibrering Naturtypebestemmelse, vegetationsundersøgelse og registrering af eksterne påvirkninger til brug ved tilstandsvurdering af vandhuller og småsøer

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

6 Vandløbenes planter

6 Vandløbenes planter 6 Vandløbenes planter De forskellige typer af encellede og flercellede planter i vandløb kan opdeles i tre hovedtyper: større vandplanter (makrofyter), fast hæftede mikroalger på vandløbsbunden (bentiske

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Badevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Vorupørvej (rute

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet!

TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet! TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet! TUR 1 Flora og fauna-tur til Lille Vildmose (LANG) Kl. 12.30: Afgang med bus fra hotellet TUR 4 Tur til Reno-Nord (KORT) Kl. 13.00: Afgang med bus

Læs mere

Undervandsplanter som indikator for vandkvaliteten i søer: analyse af 360 danske søer. Vandrammedirektivet

Undervandsplanter som indikator for vandkvaliteten i søer: analyse af 360 danske søer. Vandrammedirektivet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Undervandsplanter som indikator for vandkvaliteten i søer: analyse af 36 danske søer Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Torben

Læs mere