Lokalplan NR.105. Bevarende lokalplan for en del af Nordby. Fanø kommune. Juni 2013

Transkript

1 Lokalplan NR.05 Bevarende lokalplan for en del af Nordby Juni 0 Fanø kommune

2 Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden der igangsættes et større byggeri eller anlægsarbejde, foretages større nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelse af en ejendom. I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når byrådet skønner, at det er nødvendigt. Byrådet kan i en lokalplan fastsætte bindende bestemmelser om f.eks. et areals anvendelse, bebyggelse og materialer, veje og stiers placering og udformning, friarealers placering og indretning samt bevaring af huse, bymiljøer og landskabstræk m.v. Sådanne bestemmelser skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommune. En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelsen af kommuneplanen. Lokalplanen kan dog indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse som kommuneplanen angiver. Offentlig høring Inden byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i uger. På den måde er det muligt for den enkelte borger at vurdere forslaget og eventuelt fremkomme med bemærkninger eller ændringsforslag inden byrådet vedtager lokalplanen endeligt. Handlepligt Tilvejebringelse af en lokalplan betyder ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom, ligesom en lokalplan heller ikke medfører handlepligt til at realisere de anlæg, som er indeholdt i planen. Ændringer af eksisterende forhold, f.eks. ved om- og nybyggeri eller ved ændret anvendelse af bestående ejendomme, skal være i overensstemmelse med lokalplanen. Fremlæggelse Dette planforslag har været offentligt fremlagt uger i perioden: Fra den.0.0 til d..0.0 Vedtagelse Planforslaget er vedtaget af Fanø Byråd d..05.0

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Beskrivelse Historie Nordby idag -Byens bevaringsværdige træk: Landskaber den geografiske afgrænsning sårbarhedsvurdering byens tilstand fremtidige forhold Byens plan træer facader og farver Vinduer kviste og tagvinduer arkengaf hegn terrasser altaner skure, udhuse, garager, drivhuse, carporte, havepavillioner, cykelskure Varmepumper Solenergianlæg minivindmøller postkasser skilte og butiksruder arealanvendelse Fortætning restrummelighed husenes stilretninger ikke bevaringsværdige huse nybyggeri Redegørelse Bestemmelser Kortbilag Farvekort Ordliste Adresseoversigt

4 forord Dette hæfte indeholder et forslag til revision af den bevarende lokalplan for den ældste del af Nordby. Den første bevarende lokalplan for Nordby blev vedtaget i 99 og i forbindelse med forskønnelse af Hotel Nordby karren blev et senere tillæg vedtaget i 997. En lokalplan er en fysisk plan som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger anvendelse, placeringen og udformningen af bebyggelse, veje, stier, beplantning m.m. inden for det område, som er omfattet af lokalplanen. Lokalplanens formål Hensigten med forslaget til denne revision er at opdatere den bevarende lokalplan i forhold til den udvikling der er sket i løbet af de seneste år, siden tillægget - til lokalplanen blev vedtaget. Og at opdatere planen i forhold til de mangler og uhensigtsmæssigheder den har vist sig at indeholde administrativt og i praksis. Med revisionen indarbejdes også dele og pointer fra Vadehavet kulturatlas udarbejdet i 007 af kulturarvsstyrelsen i samarbejde med skov- og naturstyrelsen og Miljøcenter Ribe. Hovedsigtet med lokalplanen er, at bevare det karakteristiske ved Nordbys ældste del, både med hensyn til de kulturhistoriske kvaliteter og de arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter. Samtidig skal bygningernes fremtidige brugsværdi sikres. Det er ikke hensigten at bevare blot for bevaringens skyld. Det gamle byområde skal fortsat fungere. Beboerne, de handlende og turisterne skal have mulighed for at trives og opleve byens kvaliteter. Nordby skal fastholdes som en levende by, der respekterer sin enestående kulturhistorie og sit arkitektoniske og miljømæssige særpræg. Lokalplanen er udarbejdet, så den fremstår som en afvejning af bevaringshensynene i forhold til andre ønsker og behov. En vigtig forudsætning for realisering af lokalplanens intentioner er, at beboerne, ejere og de erhvervsdrivende respekterer lokalplanen som grundlag for bevarelse af Nordbys kvaliteter og særkende. Lokalplanens baggrund Som forarbejde til den første bevarende lokalplan

5 5 for Nordby udarbejdede Fredningsstyrelsen og Fanø kommune i 96 en registrant over de gamle huse i Nordby. Registranten giver en detaljeret beskrivelse af bygningerne som de så ud i 96 og som de oprindeligt så ud. Den indeholder råd og vejledning om vedligeholdelse og forslag til forbedringer af de enkelte huse. Registranten bliver opdateret ved en fotoregistrering i 0 af de enkelte huse. I 00 blev udarbejdet en vejledning for vedligeholdelse af de forskellige bygningstyper. Lokalplan 05 tager udgangspunkt i vejledningens kategorisering og kortlægning at bebyggelsen. Det blev besluttet på Erhvervs, natur- og teknikudvalget d at lokalplanen og - skulle revideres i forhold til: Plandokumentets brugervenlighed, klarer bestemmelser om; hegn, stakitter og plankeværk, nybyggeri, tagvinduer/redningsåbninger, kviste, arkengaf, reklamer og skilte, vinduer, garager/udhuse, drivhus/ lysthuse, carporte, altaner og udestuer samt tilføjelse af bestemmelser for indkapsling af synlig teknik på bygningsfacaderne. Efterfølgende er tilføjet bestemmelser omkring minivindmøller og postkasser. læsevejledning Teksten i denne lokalplan er opdelt i afsnit: Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanbestemmelserne Til disse afsnit medfølger kortbilag som findes bagerst i lokalplanen. Beskrivelsen Første afsnit beskriver ganske kort de historiske forudsætninger for Nordbys nuværende udseende, de nuværende forhold samt de vigtigste intentioner i planen. Dette afsnit indeholder også en kort beskrivelse af de forskellige bygningstyper, som i dag findes i Nordby samt en beskrivelse af hvordan ny bebyggelse skal udformes. Redegørelsen I andet afsnit redegøres for den overordnede planlægning for området. Specielt er planens forhold til kommuneplanen og anden planlægning beskrevet.

6 Lokalplan bestemmelserne Afsnit omfatter den juridiske del af lokalplanen. Her er punkt for punkt opstillet konkrete bestemmelser, der med lokalplanens endelige vedtagelse vil gælde for bebyggelse, ejendomme og området som helhed fremover. Borgerinddragelse Lokalplanen har sin baggrund i lov om kommuneplanlægning. Hensigten med denne lov er bl.a., at sikre borgerne indsigt i kommunens planlægning. Inden det blev besluttet i hvilket omfang lokalplanen skulle revideres blev der indsamlet erfaringer med lokalplanen fra øens borgere, øens håndværkere og rådgivere og fra sagsbehandlere. Via lokalt TV blev borgerne opfordret til at komme med kommentarer og deltage i debatten på kommunens hjemmeside. borgere benyttede sig af den mulighed. Håndværkere og rådgivere har ved et fællesmøde haft mulighed for at kommenterer uhensigtsmæssigheder i den eksisterende plan og fremvise produkter, udviklet inden for de seneste år, som planen burde muliggøre eller forhindre. Håndværkere og rådgivere, som har vist interesse for planarbejdet, har senere haft mulighed for at kommenterer på et oplæg til kommende bestemmelser. Inden forslaget til revision af den bevarende lokalplan endeligt vedtages af byrådet, offentliggøres

7 7 REGULERING... Revision af den bevarende lokalplan for Nordby Er det her vi skal ende? - Nej vel! -Ta bladet fra munden og Giv din mening til kende til TV Fanø! Idag fra -5 -Er det til at finde ud af hvad man må og ikke må? - Er der nogle ting som planen ikke regulerer, som ville være rart at få retningslinjer eller vejledning omkring? - Er der nogen ting planen regulerer, som man ikke forstår, hvorfor det er nødvendigt at regulere? det i mindst uger. I løbet af offentlighedsperioden kan enhver borger fremkomme med indsigelser, ændringsforslag, gode råd eller bemærkninger til lokalplan forslaget. Administration af lokalplanen Administrationen af lokalplanen, dens intentioner og bestemmelser, vil i praksis foregå i samarbejde mellem grundejere og Fanø kommune. Fanø kommune vil yde vejledning i konkrete sager og træffe afgørelser på grundlag af registranten, beskrivelsen i denne lokalplan og godkendte vejledninger. Forvaltningens afgørelser vil være i overensstemmelse med lokalplanens retningslinjer. Er der uoverensstemmelse mellem registrantens anbefalinger og det der anbefales i vejledningen under hver kategori for det enkelte hus, vil registrantens anbefalinger følges. Plakat brugt i forbindelse med borgerinddragelse efteråret 00.

8 BESKRIVELSE Kort tegnet over Odden af Kgl. Landinspektør G Thobøll 0. Dette egentlige første bykort viser dels husenes retning og omtrentlige størrelse, dels byens langstrakte struktur med nord/syd gående landevej og slipper vinkelret på kystlinjen.

9 9 Historie De første sikre vidnesbyrd om beboelse på Fanø stammer fra 00-tallet. Ribeborgerne anlagde de to fisker-lejer Fanø (Nordby) og Sønderho med henblik på sildehandel. Hvor besejlingsforholdene var bedst, udvikledes egentlige ladepladser til nær- og fjernhandel, og fra slutningen af 700-tallet blomstrede en særlig købstadspræget skipperkultur op. Oprindeligt hørte Fanø under kronen. I 7 købte Fanøboerne øen af kronen. Hermed opnåede øboerne frihed og bl.a. retten til for egen regning at drive søfart. I årene mellem 7 og blomstrede de to søfartssamfund på øens syd- og nordspids. Anden halvdel af 00-tallet betød især ekspansion og rigdom for Norby. I denne periode havde Fanø Danmarks næststørste handelsflåde. Flere skibsværfter lå i Nordby og en begyndende turisme bidrog sammen med opbygningen af havnebyen Esbjerg til Nordbys velstand. Efterhånden overtog Esbjerg rollen som havnebyen på vestkysten og samtidig udbyggedes jernbanenettet på fastlandet. Hertil kom overgangen fra sejlskibe til dampskibe og Nordbys storhedstid som søfartsby afvikledes hurtigt. Hermed var der sat punktum for en indbringende periode i Nordbys historie og det sidste skibsværft lukkede efter anden verdenskrig. Byens plan Den første bebyggelse fra 500 tallet bestod tilsyneladende af huse og gårde som lå orienteret mod solen og med husenes længderetning gående østvest. Mellem husene førte slipper ned mod havnen, så der var kortest mulig afstand mellem husene og båden. Den del af Nordby som som lå ved havnen og hvor flest mennesker boede, kaldes for Odden mens

10 den del af Nordby som lå længere inde i landet, blev kaldt Nørby, Byen og Rindby. Med købet af øen i 7 startede øens velmagts- periode og i anden halvdel af 700-tallet blev der således bygget yderligere i Odden, stadig øst-vest vendte huse. I slutningen af 700-tallet er byens plan som vi kender den i dag aftegnet for første gang. Øst-vest vendte huse, slipper, som fører mellem husene ned til havnen samt Hovedgaden, der forbinder det hele i nord-syd gående retning. I denne bystruktur er der stier og mindre veje, som har gjort afstan- dene i byen korte. Perioden var Oddens storhedsperiode, med befolkningsvækst og stor byggeaktivitet. Fra dette halve århundrede stammer en stor del af det bymiljø, vi i dag kan se i Nordby. Odden har fået sin karakteristiske træk i en periode, hvor man bevægede sig til fods eller med hestevogn. 700-talshusene blev bygget om eller nedrevet og erstattet af nye. Der blev bygget butikker, insti- tutioner og der var en del erhvervsbyggeri. Disse bebyggelser var ofte nord-sydvendte for at få faca- der ud mod Hovedgaden eller mod havnefronten, hvor hotelbyggeri fulgte i kølvandet på den voksende turisme. Især tiåret var rigt for Nordby. I denne periode blev næsten alle Nordbys monumentale bygninger opført. Hovedgaden blev reguleret med torvedannelser og brostensbelægning (i 906). Ved århundredeskiftet var byen vokset ud til den nyanlagte Vestervejen. Herefter gik byens ud- vikling stort set i stå i de næste 50 år. I 6 blev dampskibshavnen anlagt i Esbjerg og over den tid overtog den alt sejlads og omsætning. Udviklingen af Nordby efter 950 har ikke fulgt den oprindelige bebyggelsesstruktur. 0

11 Nordby i dag Byens bevaringsværdige træk Landskab Nordby ligger på østsiden af Fanø i et forholdsvist fladt landskab, dog svagt opadskrånende mod klitlandskabet, med let adgang til kysten. Den største del af byen ligger i kote 5-6 m. over havet. Uden for byen mod vest rejser de store klitter sig af landskabet, og fra Kikkebjerg, der er et af de højeste punkter 7 m. over havet, er der en storslået udsigt ud over Nordby, indsejlingen til Esbjerg og den store græseng, Grønningen på nordspidsen af Fanø. Den nordlige del af Fanø er præget af sin fortid som et stort fællesgræsningsområde for Nordby. Området omfatter 0ha naturlig strandeng. Den geografiske afgrænsning Byen er afgrænset af naturgivne og kulturhistoriske rammer: Dige og havet mod øst, herunder havn og udhalerpæl i vandet nord for lystbådehavnen, Vestervejen mod vest, og mod syd af Kastanievej. Mod nord Nordre Engvej og mod vest af diget. Yderlig byudvikling mod nord vil fjerne de sidste spor af det specielle husholdningslandbrug samt den visuelle sammenhæng mellem den gamle bykerne og byens marker. Byens tilstand Nordby/Odden anses i dag som kulturmiljø af national betydning og er sammen med Sønderho et af Danmarks mest velbevarede skippermiljøer. Byen har bevaret sit særpræg og sin specielle charme, der i dag gør byen et attraktivt bosted og en meget besøgt by. Byens plan er intakt med gade-, torve-, og stistruktur, der stadig er udformet på de Sårbarhedsvurdering Nordby ekspanderer stadig, og de sidste rester af sammenhængen mellem skipperbyen og klitlandbruget er vigtig at bevare. Engene nord for Nordby er sårbare overfor bebyggelse og det er vigtigt at fastholde karakteren af græsningsareal. Udsigten fra udsigtspunktet Kikkebjerg over havet og øen skal opretholdes evt. ved udtynding af træbeplantning. Navigationsskolen og Søfartsskolen eksisterer stadig men rummer i dag nye funktioner.

12 gåendes præmisser. Trafikhastigheden er nødvendigvis meget lav inden for det gamle byområde. Byen er i dag en handelsby men også en forstadsby med færgeforbindelse til Esbjerg. Byens huse er igennem årene holdt ved lige og har i store træk undgået større uheldige ombygninger. Der har været en vis loyalitet overfor de gamle byggematerialer og proportioner. Haverne er, med deres små stakitter og buske velholdte, indbydende og karaktergivende. En del af de uheldige bygningsændringer som blev foretaget inden vedtagelsen af den bevarende lokalplan nr. i 99, er siden blevet rettet op. Enkelte steder er der stadig anvendt fremmede materialer ved hegning af havearealerne. Nutidens større behov for privatsfære har desværre medført at der flere steder, få metre fra det lave hegn i skel, er opført et endnu højere. Ud over at de høje hegn skjuler de gamle huses arkitektur forsvinder også den karakteristiske bystruktur med de åbne haver. Veje og stier kommer hurtigt til at fremstå som høje smalle korridorer uden visuelt kontakt på tværs. Haverne er i store træk fastholdt efter stedets traditioner og som en naturlig del af huset. Dog trues byens grønne rum af overdimensionerede flise- og terrasseanlæg. Enkelte steder har man stadig vinterhaver eller glasstuer bygget til husene. Disse tilbygninger harmonerer sjældent med det oprindelige hus på grund af manglende overensstemmelse mellem proportioner og materialer. Tilsvarende ses i dag stadig eksempler på skure, som er opsat foran bevaringsværdige bygninger. Hermed er de med til at forringe det følsomme bymiljø. Eksempel på have uden overdimentioneret terrasseanlæg Eksempel på de karakteristiske små åbne forhaver

13 I Hovedgaden blander fodgængertrafik sig uhindret med andre trafikanter. Sammenholdt med de mange små og store butikker, udgør dette et attraktivt byliv, som bør bevares og udbygges. Nordby er børnenes by, både for de fastboende børn og turistbørn. Byen er med sin spændende udformning i sig selv en indbydende legeplads. Fremtidige forhold Med forslaget til denne revision er det stadig Byrådets ønske fortsat at fremme en forbedring og udvikling af Nordby/Odden, med rod i byens karakteristiske plan og byggetradition. Det er ikke hensigten at føre byen tilbage til det udseende den havde f.eks. i 900, med derimod at bygge videre på de karakteristiske træk, proportioner og materialer, som har været elementerne i byens harmoniske og varierende bymiljø gennem 00 år. Byens plan Det er hensigten med forslaget til revisionen stadig at fastholde og forstærke byens særlige bebyggelsesplan med øst-vest vendte længehuse i en etage med udnyttelig tagetage og sydvendt have og adgang fra enten nord eller syd. Eventuelle nye huse langs Hovedgaden, Vestervejen og Havnefronten kan dog placeres nord-syd vendte og eventuelt i mere end en etage med udnyttelig tagetage. Udhuse skal placeres så de ikke skæmmer hovedhuset. Udenomsarealerne indrettes og holdes med beplantning og hegning efter traditionen i Nordby. Dvs. lave åbne malede stakitter og suppleret med løv fældende træ eller buskbevoksning. Hovedgaden er og skal fortsat være byens hovedstrøg med torvedannelser, koncentration af offentlig og privat service. Legende børn i Mellemgaden. Hovedgadens trafikanter.

14 Grønnevej Herluf Trolles Vej Dagmarsvej Navigationsvej Svenskervej Kikkebjergvej Veservej Saltværksvej Smalsti Færgegårdsvej Krogevej Toftevej Lodsvej Navigationsvej Tøndehusslippe Toldbodvej Færgevej Ved Trappen Vangled Kroslippe Vinkelvej Vinkelvej Krogevej Sdr. Banksti Mellemgaden Hovedgaden Kikkebejergvej Krogevej Brigvej Brigvej Kikkebejergvej Labyrinten Sprøjtehuspladsen Kikkebejergvej Fregatvej Mellemgaden Fregatvej Hovedgaden Store slippe Willemoesvej Suensonsvej Willemoesvej Havneslippe Lindevej Suensonsvej Skolevej Mellemgaden Tinghusvej Østervej Havnevej Muserumspladsen Lindevej ABC sti Tværvej Valdemarsvej Svenskervej Niels Engersvej Hovedgaden Ved Møllebanken Vigensvej Martin Christensens Vej Langsti O.C. Hammersvej Vigensvej Møllesti Eksempel på en af de mange små stier Kastanievej

15 5 En slippe som har fungeret som smutvej ned til vandet Gennem de små slipper skal der fortsat være smukke kik ud over vadehavet. Hovedgaden skal fortsat markere sig med enkelte træer, brostensbelægning, bænke og andet byinventar som er med til at fortælle at dette er byens hovednerve. Byens karakteristiske vej-, sti- og torvestruktur skal bevares. Dog skal der gradvist ske en fornyelse af belægninger, belysning og udnyttelse af torvene f.eks. med bænke og enkelte fritstående træer. Udgangspunktet for denne vedligeholdelse og omformning er de lave trafikhastigheder og byens udformning. Vej- og stinettet udenfor Hovedgaden skal fortsat bestå af de især øst-vest gående småveje/slipper og de mange stier, som over alt gør afstandene korte i Eksempel på sti mellem husene byen og samtidig er med til at give gade- og stinet sin karakteristiske labyrintagtige struktur. Stierne er spor fra en tid hvor folk primært færdedes til fods og den private sfære omkring den enkelte martrikel ikke havde samme betydning som idag. Stierne går helt tæt forbi huse og haver og i nogle tilfælde over folks græsplæner mellem hus og have. De giver en sjældent mulighed for at se livet bag facaden. En del af de oprindelige stier er med tiden er inddraget til de enkelte haver, fordi de har været for private i forhold til nutidens normer. Det er byrådets hensigt at bevare de tilbageværende stier markeret på kortbilaget på modstående side, da det er af høj kulturhistorisk værdi. Mellemgadens snoede forløb

16 Suensonsvej Saltværksvej Navigationsvej Navigationsvej Krogevej Toftevej Færgegårdsvej Lodsvej Tøndehusslippe Toldbodvej Færgevej Ved Trappen Kroslippe Smalsti Hovedgaden Mellemgaden Sdr. Banksti Krogevej Vinkelvej Brigvej Brigvej Vangled Kikkebejergvej Kikkebejergvej Vinkelvej Labyrinten Krogevej Sprøjtehuspladsen Kikkebejergvej Fregatvej Mellemgaden Fregatvej Kikkebjergvej Hovedgaden Store slippe Havneslippe Willemoesvej Herluf Trolles Vej Willemoesvej Tinghusvej Havnevej Suensonsvej Skolevej Mellemgaden Østervej Lindevej Lindevej Muserumspladsen Svenskervej Tværvej Sv Veserv Valdemarsvej ABC sti Hovedgaden Dagmarsvej Grønnevej Langsti Niels Engersvej Vigensvej Martin Christensens Vej Vigensvej 6 Ved Møllebanken Møllesti O.C. Hammersvej Træer der klæder byrummet Træer der kunne komme til at klæde byrummet

17 7 Træer Træerne langs Hovedgaden er med til at danne rum og mellemrum mellem husene. Et bytræ har en ca. levetid på 0-50 år, herefter bliver det ofte for stort i forhold byrummet og bebyggelsen omkring. Det er byrådets hensigt at træer som er karakteristiske for byrummet erstattes af nye træer, når de bliver uhensigtsmæssigt store. I Nordby, vokser størstedelen af de synlige træer på privat grund, og disse træer har stor betydning for, hvordan byens rum opleves. Byens grønne udtryk er således i høj grad afhængigt af, at haveejere fortsat vælger at pleje disse træer. På kortbilaget på modstående side er de karakteristiske træer langs Hovedgaden markeret. Derudover er det markeret, hvor et evt. fremtidigt træ kunne klæde byrummene. Langs veje og stier er det byrådets ønske, at der er placeret løvfældende træer så Nordby også fremover kan fremstå som en grøn by. Træer bør plantes på de enkelte ejendomme. Herved vil vejen fremstå grøn, uden at dens udlægsbrede mindskes. Facader og farver Der har i Nordby været tradition for at optegne fugerne på bebyggelsen med en hvid kalket streg, for på den måde at give en meget repareret facade et pænere udtryk. Når man ikke længere har kunnet reparere på murværket er murene blevet pudset og malet. Traditionelt er bygningsmassen i Nordby overvejende rød, enten i form af facader i blankt murværk eller som pudset facade, der fremstår i en variation af mørkerøde nuancer. Enkelte bygninger rundt om i bybilledet fremstår lyseblå. Den lyseblå farve er fundet inderst, når de ydre malingslag er kradset væk. Der er dog ikke tradition for at de traditionelle stråtækte huse (bygningskatagori,, og A) males blå eller gule. Der er i Nordby i dag også enkelte gule facader. Den gule farve er omtalt som eksisterende på Fanø i 95 af museumsinspektør Chr. Axel Jensen. I hans beretning, som dog overvejende beskriver Sønderhos bygningsmasse;...enkelte Mure staar helt rødkalkede eller helt gulkalkede, men medens det er en moderne Uskik at gøre Husene graa og at cementere Hjørner,.. ~ Gamle bygninger på lander, i opmaaling og beskrivelse I følge kilden, er den grå farve indført senere og på det tidspunkt har den fremstået fremmedartet. Omfanget af grå bygninger i Nordby søges begrænset, da en overvejende grå bygningemasse vil give byen et helt andet udtryk.

18 I dag findes uheldige eksempler på facader malet lilla, lyserød og laksefarvede. Det har derfor været byrådets hensigt at få udarbejdet farveanvisninger så Nordby fastholder sit overvejende røde særpræg med enkelte gule, blå og grå bygninger ind i mellem. Når man vælger farve til sit hus, er det vigtigt, at overveje, hvilket gadebilled huset indgår i. Hvis området fremstår meget homogent både farve- og stilmæssigt, er det ærgeligt at bryde et meget homogent område, med et farvevalg der stikker af fra det omkringliggendes. Vinduer Vinduet er en vigtig del af husets udtryk, det er med til at understrege husets byggestil og karakter. Derfor skal oprindelige vinduer for så vidt muligt bevares og istandsættes i stedet for at udskiftes med nye. Proportionerne i et vindue er vigtig, det vil sige forholdet mellem højde og brede. (Det ser forkert ud, hvis et 6-rudet vindue erstattes med et -rudet i samme murhul) Et gammelt istandsat vindue med et enkelt glaslag yderst og koblet ramme med energiglas bagved, isolerer bedre eller ligeså godt som et nyt vindue med termoglas/energiglas. I småsprossede vinduer, hvor hver ramme inddeles i 6- ruder, må der ikke benyttes vinduer med dobbelt glaslag yderst, da sprosserne vil blive meget tykke i dybden og derved komme til at fremstå klodset. På de traditionelt formede dannebrogsvinduer og sidehængte vinduer med spros opdelinger er det tilladt at bruge dobbeltlag glas, da disse rudeformater fremstår større og den dybe spros ikke kommer til at virke så iøjnefaldende. Eksempel på vindue med forkerte proportioner Grønmalet karm med hvid ramme Dannebrogsvindue heri tillades termo/energiglas Traditionelt vindue, rammer med 6 ruder i hver, heri tillades ikke termo/energiglas.

19 9 Eksempel på saddelkvist i tegltag Eksempel på kvist i stråtag Kviste og tagvinduer Først omkring år 950 erne blev kviste almindeligt udbredt. Før den tid udnyttede man ikke tagrummet til beboelse ud over eventuelt et par værelser i gavlen, hvor man kunne isætte vinduer. Vil man ombygge og udnytte tagetagen, må man nøje gennemgå og gennemtegne konsekvenserne for husets helhed udefra og ikke kun se på projektet indefra. Ved inddragelse af loftsetagen skal man tage hensyn til det enkelte hus proportioner og tagets materialer. Normalt skal lys til loftsetagen skaffes ved Frednings vindue tagsten højt og tagsten bredt at sætte vinduer i gavlen. Er det ikke tilstrækkeligt bør kviste og især ovenlysvinduer placeres på den side af taget, som ikke vender ud mod vejen, hvis muligt. Herved undgås, at Nordbys tage bliver domineret af kviste og ovenlysvinduer. Ved placering af kviste og ovenlysvinduer skal man i udstrakt grad tage hensyn til balancen i det enkelte hus og husets fagopdeling og vinduernes placering i underetagen. En alt for bred kvist gør taget meget tungt. Ved isætning af ovenlysvinduer skal man tilstræbe, at vinduet ligger i plan med tagets overflade. Store og mange ovenysvinduer kommer hurtigt til at virke dominerende på tagfladen. Kviste må ikke få for stort udhæng eller for store vindskeder. Dette kan undgås ved at afstemme dækningsmaterialet efter kvistens form og størrelse. Man kan her vælge mellem strå, tegl (som dog let giver for stort udhæng), pap, zink eller kobber,

20 Eksempel på de åbne, grønne, lavt hegnede mellemrum afhængig af husets øvrige tagdækning. Arkengaf Arkengaffet er placeret over døren og ses enten udformet som bue eller som en trekant. Lugen har oprindeligt været brugt til at stikke korn eller hø ind gennem. I tilfælde af brand havde agengaffet derudover den funktion, at den stoppede det brændende stråtag fra at falde lige over døren. Den ældste stråtagte bygningsmasse i Nordby er ikke født med arkengaf, men de er kommet til i slutningen af 700- årene, da man begyndet at anvende brændte tagsten. Bag lugen isættes en rude uden sprosser, således at vinduet fremstår som hul i bygningen. Arkengaf over hoveddør. Hegn Haverne i Nordby er traditionelt hegnet med små lave ofte hvidmalede stakitter. Disse er suppleret med busk og træbeplantning inden for hegnet. Herved har der være et fint samspil mellem hus og have. Det er vigtigt at fastholde åbenheden på tværs af veje og gader, så det enkelte hus ikke forsvinder bag høje hegn, der afskære det fra sammenhængen med resten af byrummet. De lave hegn og stakitter er med til at give Nordby en åbenhed og imødekommenhed der er helt særlig. Byrådet kan ikke acceptere høje, faste og uigennemsigtige hegn fremstillet af plader eller beton hegn opstillet i skel eller under meter fra skel. Stakitter bør males i hvidt eller grønt, hegn bør males sorte eller mørkebrune, se farvekortet bilag 9. 0

21 Terrasser Nordby var oprindeligt en meget grøn by og for at fastholde de grønne træk opfordrer byrådet til at terrasser og flise belægninger anlægges i begrænset omfang, således at mellemrummene mellem husene forbliver grønne. Langs Hovedgaden og hvor der er butikker skal der selvfølgelig være mulighed for at etablere en belægning i forhold til mellemrummets brug. Altaner Altaner er ikke ønskelige i forhold til den lave, ældre stråtækte bygingsmasse, da de er svære at tilpasse og ofte vil komme til at virke dominerende og ødelæggende for husets proportioner og balance. For at huset kan bære en altan kræver det en vis højde og evt. mere end stueplan og udnyttet tagetage. Altaner kan tilføjes oven på evt. kanap. Kanapper kan tilføjes, hvis det sker i respekt for husets proportioner og det arkitektoniske udtryk beskrevet under hvert enkelt stilblad for den enkelte bygningstype. Skure, udhuse, carporte, drivhuse, havepavilloner og cykelskure Placering og opførsel af skure og andre småbygninger inden for lokalplanens område skal godkendes af Fanø Kommune. Formålet hermed er at undgå en uønsket placering af småbygninger. For at sikre de grønne mellemrum og for at undgå at haverne fyldes af utallige små skure, drivhuse og havepavilloner, begrænses hver ejendom til at måtte have mindre bygninger, hvor kun den ene kan være over 0 m, dog maksimum 0 m. Som hovedregel skal småbygninger, for at de ikke skæmmer hovedhuset, placeres væk fra huse og fa- Eksemple på en altan som ikke passer til husets arkitektur. Det lave diskrete hus har svært ved at bære en altan uden den kommer til at virke dominerende Eksempel på altan som passer til husets arkitektur. Det meget dekorerede hus kan bære altanen kva sin størrelse og meget dekorerede facade

22 cader og hvis muligt ikke i forhaven. Er der ikke er andre muligheder, kan skure evt. opføres direkte på hovedhuset. Nye carporte virker i deres arkitektur ofte fremmede i forhold den bevaringsværdige bygningsmasse. Det er derfor vigtigt at carporte ikke opføres i eksempelvis stål, glas eller andre nye materialer som er virker fremmede i forholdtil konteksten. Varmepumper Antallet af varmepumper på facaderne af de bevaringsværdige huse i Nordby er stigende. Pumperne er ofte svære at få placeret så de ikke virker skæmmende og så de stadig virker effektivt. I forbindelse med opsætning af varmepumpe, er det vigtigt først at gøre sig klart, om det kan betale sig energimæssigt i forhold til placering af den udendørs varmepumpeunit som lokalplanen giver mulighed for. Byrådet ønsker at give mulighed for opsætning af varmepumper, men på en sådan måde at det skæmmer det enkelte hus mindst muligt og kun i de tilfælde, hvor det ikke går ud over det bevaringsværdige bybillede og ikke er til gene for omkringboende. For fredet bebyggelse skal ansøgningen sendes til kulturstyrelsen. Solenergianlæg Solfangere (solanlæg som opvarmer vand) tillades på tagene inden for området i det øjeblik de ikke fremstår specielt synlige i forhold til resten af taget. Enkelte anlæg fremstilles i dag så de næsten falder i med skifertag. Solceller (solanlæg som producerer strøm) som de i dag fremstilles, virker farvemæssigt og materialemæssigt, meget fremmede i forhold til tegl og stråtage. I forhold til skifertag og tagpap er udviklet løsninger som er meget diskrete, men endnu ikke diskrete nok. Solceller kan fremtidigt tillades, hvis det er muligt at integrere dem i tagpap eller skifertag på en sådan måde, at de fremstår som en del af tagmaterialet og ikke ødelægger husene visuelt. (I forhold til tegl- og stråtage findes, på nuværende Eksempel på en indpakket varmepumpe. Eksempel på solceller integreret som en del af skifertaget.

23 tidspunkt, ikke produkter som kan integreres i materialet eller som fremstår diskret) Mini vindmøller Byrådet ønsker ikke minimøller inden for planområdet. Visuelt og støjmæssigt ville minimøller komme til at virke meget dominerende i forhold til den meget tætte bygningsmasse og de små mellemrum mellem husene. Postkasser Hvor det er muligt, skal brevindkast etableres i plankeværker, låger eller i indgangsdøre, der er placeret helt ud til gaden. Der findes gode eksempler på denne løsning rundt omkring i Nordby. Der er dog steder, hvor etablering af brevindkast i et mur, plankeværk eller stakit ikke er mulig eller ikke er særlig hensigtsmæssig. I de tilfælde accepteres på grund af det bevaringsværdige bymiljø - at der opsættes en brevkasse på en stander indenfor mur, plankeværk eller stakit, den skal dog være lige inden for lågen. I valget af brevkasse skal man tage hensyn til husets alder og arkitektur og brevkassens farve bør tilpasses ophængningsstedet. Hvis man bor i et fredet hus, skal man i nogle tilfælde søge Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til at opsætte en brevkasse. Butiksruder og skilte Ved opsætning af skilte skal der indhentes til- Diskret facadeskilt tilpasset vinduespartiet

24 Eksempel på en et skilt udformet med enkelte bogstaver opsat direkte på muren. Bogstaverne følger gesimsens linie i facaden ladelse hos Fanø kommune. Skiltningen skal tage hensyn til husenes proportioner og materialer. Husene i Nordby er ikke ens, men har gennemgående træk bl.a. faste vindus- og pillerytmer som opdeler facaderne i lodrette enheder, kun bånd, gesimser og taglinjen antyder noget vandret. Butikker med store glaspartier virker forstyrrende på det oprindelige hus. Ved ombygninger af butikker bør facadeudtrykket herunder vinduer og skilte følge det oprindelige hus facaderytme og konstruktion. Facadeskiltene må ikke fylde hele facaden i from af beklædninger, lysamature og store bogstaver. Mærkevareskilte er heller ikke ønskelige. Mærkevareskilte er standardskilte, som i deres form, størrelse og farveholdning ofte er ødelæggende for det følsomme bymiljø. En dominerende skiltning er ikke nødvendig for at orientere kunderne i byen. Ved valg af skilte er der mange muligheder, og det er vigtigt at tage hensyn til en række forhold før man vælger skilt: Eksempel på en et udhængs skilt Skiltet skal tilpasses husfacadens udseende, således at facadens farve og hovedopdeling overholdes. Beklædninger, paneler mv. er oftest i konflikt med helhedsopfattelsen af husets arkitektur og bør derfor undgås. Det kan sommetider også være nødvendigt at tage hensyn til nabohusets farver og skiltning. Bogsta-

25 5 verne skal være lette at læse, hvilket ikke behøver at betyde at skiltet skal være stort. Det kan sommetider være en fordel at fremhæve butikken gennem et symbol som kort og præcist beskriver forretningens formål. Man kan opdele skilte i forskellige typer, nemlig facadeskilte, henvisningsskilte, A-skilte og udhængsskilte: Der er mange måder at indpasse et facadeskilt på en pæn og hensigtsmæssig måde på en bygnings facade. Mange gange er den traditionelle metode med maling direkte på murværket, hensigtsmæssig. Nogle maler skiltet på plader og andre udformer skiltet som en del af butiksruden. Lysskilte er uønskede, da de er en meget skarp kontrast til de gamle huse og da mange lysskilte samlet hurtigt kan give et tarveligt udtryk. Har en virksomhed ikke facade mod Hovedgaden eller vej generelt, kan det være nødvendigt med et henvisningsskilt. Henvisningsskiltet må ikke placeres i offentligt vejareal og skal tilpasses den bygning det monteres på. Undtaget her for er henvisning til offentlige services såsom; turistberau, museer, bibliotek og rådhus. Eksempel på et diskret skilt påsat på murværket, skiltet gentages og understreges hermed facadens rytme Eksempel på bogstaver påsat facaden. Bemærk bogstavernes slagskygge på gesimsen.

26 De senere år er antallet af A-skilte vokset i Nordby, og har til tider besværliggjort færdslen i Hovedgaden. Skiltene har med neon- og signalfarver domineret gaderummet visuelt og med det store antal, er budskabet på det enkelte skilt druknet. Derfor indføres begrænsning i brugen af A-skilte, således at hver butik, maksimalt må opstille et A-skilt. Har virksomheden adgang mod to forskellige gader kan der stilles et A-skilt ved hver indgang. Skiltene er mobile og kun fremme om dagen og er på den måde med til at skabe et forskelligt bybillede i åbningstiden og uden for åbningstiderne. På grund af færdselen i den smalle Hovedgade, må A-Skiltene ikke stå i offentligt vejareal, men skal holdes på privat grund. Det vil således ikke være muligt for alle butikker at have A-skilte foran deres butik. Arealanvendelser Den fremtidige bygnings- og arealanvendelse inden for lokalplanens område skal i store træk følge den hidtidige anvendelse, som beskrevet i kommuneplanen. Det vil sige med en koncentration af butikker, erhverv og service primært langs Hovedgaden og med andre offentlige formål så som kommunal administration placeret, hvor det ligger i dag. Resten af lokalplanens område fastholdes som hidtil til boligformål. Fortætning Nordby er tættest omkring Hovedgaden og Mellemgaden med små grunde og en høj bebyggelsesprocent som nogle steder ligger over 00. Byen bliver mere åben jo længere mod vest man bevæger sig. Grundene bliver større og bebyggelsesprocenten lavere. Det er byrådets hensigt at fortætte Nordby, da man fortsat ønsker befolkningstilvækst, og mulighederne for at udlægge nye boligområder er begrænsede ikke mindst på grund at naturbeskyttelse. Fortætningen skal ske ved at tillade mindre grundstør- Eksempel på et af de traditionelle stråtægte huse Eksempel på et af de teglhængte huse

27 7 relser, højere bebyggelsesprocenter og højere bebyggelse på udvalgte steder langs Hovedgaden. Det bliver således muligt at udstykke flere grunde i eller flere ejendomme og som følge her af, vil det blive muligt at bygge flere nye huse rundt om i Nordby. Byrådet har derfor besluttet, at kravene til ny bebyggelse skal være mere specifikke og præcise. Ny bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med en af de stilretninger som beskrives i det kommende afsnit. Restrummelighed Planområdet er næsten fuldt udbygget, der er - tomme grunde tilbage, som kan bebygges. Som konsekvens af at denne lokalplan åbner mulighed for højere bebyggelsesprocenter og mindre grundstørrelser, vil en del ejendomme, med grundareal over 00 m og bebyggelsesprocent under 0, kunne udstykkes i eller flere grunde, som vil kunne bebygges. Husenes stilretninger Ved alle ændringer såsom ombygning, vedligeholdelse, tilbygning o. lign. skal husene bearbejdes i overensstemmelse med husets særpræg og byggeprincipper. På kortbilag, er alle husene i Nordby klassificeret efter hustype. Denne klassificering er udgangspunkt for forskellene i nogle af lokalplansbestemmelserne og opdelingen i de tilhørende stilblade i vejledningen. Hvis det ansøgte kræver en faglig vurdering eller der er tale om en dispensationsansøgning, vil klassificeringen af hustyper, oprindelig byggestil samt registranten for Nordby danne grundlag for den faglige vurdering. Husene i Nordby afspejler den tid, hvori de er bygget. For de ældstes vedkommende fremtræder de Eksempel på et af gavlkam husene Eksempel på et Trempel hus

28 ofte, som en blanding af deres oprindelige byggeskik og senere ombygninger eller bygningsændringer. Hovedparten af husene i Nordby er fra 00-årene. Fanøs ældste huse er forholdsvis lave, med lodrette gavle og stråtage og vendt med gavlene mod øst og vest. Husene er meget harmoniske med hensyn til sammensætning af form og materialer. Senere har historicismen præget mange skipperhuse. Husene blev højere, fik skiffertag eller tegltag og en betydeligt mere dekoreret facade samt vinduesindfatninger, gesimser m.v. De lidt større huse var også alle præget af historicismen i et vist omfang samt en typisk dansk arkitekturstil. Eksempelvis er den gamle navigationsskole og Realskolen, der begge stammer fra 00-tallets slutning, opført i røde sten og har fine murstensdekorationer. Arkitektonisk er Nordby varieret, men alle steder er der en samhørighed mellem de forskellige huses stilarter, hvilket for det meste skyldes, at husene har respekteret byens struktur med gadenettet og slipperne, der løber ned til kysten langs Langelinie og Postvejen. Tilsammen udgør husene en enestående helhed, der er særdeles bevaringsværdig. I stilbladene i den tilhørende vejledning, inddeles Nordbys forskellige huse i kategorier alt efter type, karakteristika og særkende. Husene i de hovedgrupper er opdelt i kategorier, efter den byggemåde, hvori bygningerne oprindeligt har set ud. Ved vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning kan stilbladenes vejledning således hjælpe med at skabe et harmonisk hus, hvor detaljering og proportioner passer sammen. Bebyggelsen inddeles i følgende overordnede kategorier med - underkategorier i hver:. De traditionelle stråtækte huse ca De teglhængte huse ca Gavlkamhusene ca Trempelhusene ca Bevaringaværdige huse uden for kategori enkelte huse er defineret som bevaringsværdige men uden for kategori. det vil sige at bygningen er bevaringsværdig i form af sin byggeskik eller arkitektur, men at der ikke findes andre af den type huse i Nordby. Ikke bevaringaværdige huse De resterende huse, som ikke er bevaringsværdige, er ikke er beskrevet under nogen af ovenstående kategorier se kortbilag. Husene er primært huse og tilbygninger af nyere dato det vil sige efter år eller huse, der ved ombygning og modernisering har mistet sin oprindelige identitet. I tilfælde af, at der skal foretages ombygning, tilbygning, istandsættelse, restaurering eller rekonstruktion, må husene bedømmes og behandles individuelt.

29 9 De traditionelle stråtægte huse a b c De teglhængte a b Gavlkarmhusene a b c Trempelhusene a b c

30 Nybyggeri Retningslinjerne for nybyggeri gælder også ved genopbygning af de omkring 55 ikke bevaringsværdige ejendomme inden for planområdet. Nye huse i Nordby til beboelse kan indpasses i lokalplanens område, hvis de opføres som længehuse med gavl mod øst og vest og længste facade mod nord og syd. Hvis det er muligt vendes haven mod syd. Overordnet skal bebyggelsens placering følge strukturen i området, og strukturen som den kendes fra den tættere del af byen, med bebyggelse i forskudte rækker og med stiforløb som går tæt forbi de forskellige haver. Nybyggeri må ikke virke dominerende i forhold til den bevaringsværdige bebyggelse. Dvs. at ny bebyggelse ikke må fremtræde anderledes end bebyggelsen omkring, i form af sin størrelse, sine proportioner, sin farve eller sit materialevalg. Tværtimod skal ny bebyggelse falde diskret ind. Bygges der i et meget homogent område, skal bebyggelsen fremstå i samme bygningsmæssige stil som naboejendommene. Det er også vigtigt at se på det gadebillede som bygningen kommer til at indgå i.. Trempelhuse, med tegl eller skifertag, murede udsmykkede facader. Det er vigtigt at følge de forskellige stilblades anvisninger i forhold til sammensætning af detaljer og proportioner. Forkert sammensatte detaljer og proportioner får hurtigt bebyggelsen til at virke kunstig. Bygninger til andre formål end bolig og i overensstemmelse med lokalplanens arealanvendelse, kan opføres langs Hovedgaden inden for de angivne byggefelter, jf. bilag 0. Undtagelsesvis kan disse opføreres som nord-syd vendte eller øst-vestvendte bygninger i større proportioner og højde end de øvrige huse i byen. Ny bebyggelse skal opføres i en af de stilarter som kendetegner bybilledet i dag;. Traditionelt stråtækt bebyggelse med rødmurede facader.. Bebyggelse med teglhængt tag med eller uden halvvalm og med rødmurede facader.. Bebyggelse med svungne eller lige gavlkamme, med murede facader, telgtag eller skifertag 0

31 REDEGØRELSE Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens forhold til kystnærhedszonen Ifølge planloven skelnes mellem kystnærhedszoner, som omfatter det åbne land, sommerhusområder og kystnære dele af byzonen. Denne lokalplans område er beliggende i byzone og er derfor omfattet af bestemmelserne i planlovens 5a stk.. Bestemmelserne indebære, at de fremtidige bygningsforhold, herunder bygningshøjder, bystruktur, naturinteresser, nødvendige infrastrukturanlæg og offentlighedens adgang til kysten, skal vurderes med henblik på indpasning i kystlandskabet. Lokalplanen er bevarende og har til formål at sikre eksisterende og historiske forhold. Der gives mulighed for ny bebyggelse og denne må ikke overstige m i højden, hvilket svarer til en del af den eksisterende bebyggelses højde. Langs Hovedgaden og mod havnen er enkelte eksisterende bygninger op til 0- m høje. Der åbnes i planen mulighed for at bebygge udvalgte matrikler langs hovedgaden med bebyggelse på op til 0 m i højden. Det vurderes at byens profil i forhold til kystområdet ikke vil ændres væsenligt ved ny bebyggelse. Derfor er der ikke udarbejdet særlige illustrationer der viser indvirkningen på kystlandskabet. Lokalplanens forhold til kommuneplanen Lokalplanens område omfatter kommuneplanens rammeområder.c.,.c.5,.b.,.b.,.b.,.o., i Fanø kommuneplan 0. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Bygningsfredninger Inden for lokalplanens område er følgende ejendomme fredet pr.6. november 0: Barkvej 5, Barkvej 7. Hovedgaden -. Hovedgaden 55. Krogvej -. Krogvej 9. Martin Christensensvej. Niels Engersvej 6. O.C. Hammersvej. O.C. Hammersvej 6. O.C. Hammersvej. O.C. Hammersvej 0. Skolevej 0. Skolevej. Nordby Borgerskole (idag Fanø rådhus). Skolevej. Søndre Banksti. Vigensvej 0. Vigensvej. Vigensvej. Vigensvej. Vigensvej 5. Vigensvej 7. Østervej 0. Østervej. Østervej 6. Østervej. Se kort bilag. Alle udvendige og indvendige bygningsændringer på fredede bygninger, som ikke er almindelige vedligeholdelsesarbejder, skal godkendes af bygningsfredningsmyndigheden før arbejdet udføres. Ansøgning skal sendes til Kulturarvsstyrelsen. Zonestatus Lokalplanområdet ligger i byzone. Lokalplanens forhold til andre lokalplaner Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. bevarende lokalplan for en del af Nordby og - tillæg nr. til lokalplan. Med endelig vedtagelse af denne lokalplan, lokalplan 05, aflyses lokalplan

32 nr. bevarende lokalplan for en del af Nordby og - tillæg nr. til lokalplan i lokalplan området. Lokalplan A - For et oråde til stormflodssikring, ligger inden for planområdet, men aflyses ikke i forbindelse med vedtagelsen af okalplan 05. Lokalplanen 05 omfatter ikke Lokalplan nr. 77 for udvidelse af brugsen i Nordby og heller ikke lokalplan 0 - For et område til blandede byfunktioner ved Niels Engersvej og Vestervejen. Jordforueningsloven Jf. Jordforureningslovens* 50a anses al jord i byzone som udgangspunkt for at være lettere forurenet (områdeklassificeret). Der skal søges om tilladelse til flytning af af større mængder jord fra området efter Jordforureningslovens. * Lovbekendtgørelse nr. af. marts 007 om forurenet jord. Tilladelser efter museumsloven Efter museumsloven skal kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer gennem samarbejdede med plan- og fredningsmyndigheder sørge for at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. I forbindelse med jordarbejdet, for eksempel ved bygge- og anlægsarbejder, kan der dukke spor af fortidsminder op, som ifølge Museumsloven kan forlanges undersøgt for bygherres regning. Med henblik på at undgå forsinkelser af anlægsarbejde har bygherren mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden afsættelsesarbejdet igangsættes. Findes der i lokalplanens område under jordarbejde: grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre former for jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det omfatter fortidsmindet. Fundet skal anmelses til Sydvestjydske Museer Lokalplanens forhold til Nationalparken Nordby ligger inden for Nationelpark vadehavet og er i overensstemmelse med målsætningerne for Nationalpark vadehavet beskrevet i Nationalparkplanen Vadehavet 0. Teknisk forsyning -Området forsynes med el via Sydvest Energis ledningsnet. -Området vandforsynes med vand fra Fanø Vand A/S. -Området omfattes af spildevandsplanen for Fanø kommune. -Området ligger inden for Nordby Fjernvarmes forsyningsområde, der er tilslutningspligt for nye huse, med mindre de opfylder klassifikationskrav til lavenergibebyggelse i Bygningsreglementet. Hovedparten af ejendommene får fjernvarme. Resterende ejendomme opvarmes med el suppleret med brændeovne og varmepumpe. -Området er omfattet af spildevandsdirektiv for Fanø kommune. -Området er omfattet af regulativ for dagrenova-

33 tion og genanvendelse for Fanø kommune -Området forsynes med internet og kabel TV fra Fanø Antenneforening samt fiberforbindelse fra Syd Energi. Støjforhold Aktivitet inden for området, må ikke påføre naboområder støjbelastninger der overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Miljøvurdering af planer og programmer Forslagett er screenet for mulige miljøpåvirkninger jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanen fastlægger ikke rammer, der er omfattet af lovens bilag og. Ifølge den gennemførte screening vil en realisering af lokalplanen ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger af området. På den baggrund har Fanø Kommune besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen. Registranten for Nordby Som baggrud for den oprindelige lokalplan for Nordby udarbejdede Fredningsstyrelsen i 96 en registrant for bebyggelsen inden for Odden. Registranten vil blive opdateret i løbet af 0/. Registranten vil blive brugt som baggrund for vurderinger af de enkelte bygninger. Kulturatlas Vadehavet Nordby er udpeget som et af 77 kulturmiljøer i Vadehavs regionen i forbindelse med udgivelsen af Vadehavets kulturatlas i 007. Områderne er udpeget på baggrund af en karakteristik af de naturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske hovedtræk. I Kulturatlasset beskrives bebyggelsen langs Hovedgaden op til kirken samt den første række af bebyggelsen på den vestlige side af Vestervejen også som bevaringsværdig. Sårbarhedsvurderingen fra atlasset er indskrevet i denne lokalplan. Det kortlaget bevaringsværdige skipper miljø, kulturarvsstyrelsen 007

34 BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning lovbekendtgørelse nr. af. august 00 med senere ændringer fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i nævnte område... at at at at at at at at Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er: områdets anvendelse fastlægges til boligformål, centerformål samt offentlige formål, eksisterende bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, med tilhørende omgivelser bevares ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg som er i overensstemmelse med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og at ny bebyggelse ved sin arkitektoniske udformning og indpasning medvirker til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø inden for lokalplanområdet, der i forbindelse med ændringer i bebyggelsens ydre fremtræden tages hensyn til bygningernes arkitektur, nabobebyggelsen og gaden som helhed, boligbebyggelse anvendes til helårsbeboelse, den enkelte grundejer ikke uden byrådets tilladelse må påbegynde nogen form for nybygning, eller bygningsændring, inden for området, sikre mulighed for at fremtidige energibesparende produkter kan benyttes til restaurering, hvis de kan indpasses uden den oprindelige arkitektur skæmmes og det historiske udtryk på den måde går tabt, ophæve lokalplan - bevarende lokalplan for en del af Nordby og - tillæg til bevarende lokalplan for en del af Nordby inden for nærværende lokalplans afgrænsning..