Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Transkript

1 Øjebliksbillede. kvartal 13

2 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal, der peger i retningen af, at både dansk økonomi og byggeriet i 1 vil løfte sig. Danske Byggecentre har foretaget en analyse frem i mod en veloverstået BYGGERI 1. Analysen viste, at der blandt branchens aktører også er en udbredt optimisme for både vækst og beskæftigelse i 1. De foreløbige BNP tal viser en samlet realvækst på, %, hvilket er lidt bedre end ventet for 13. Ser man over en længere årrække, har dansk økonomi og ikke mindst det danske byggeri stået stille og ikke rigtig kommet ud af den krise, der startede tilbage i 7. I 13 har regeringen fået flere aftaler på plads, som giver håb for bedre tider. Heriblandt Vækstplan DK som tilbage i april blev indgået med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Her genoplivede man bl.a. Håndværkerfradraget, fjernede flere skatter og afgifter og ikke mindst satte ind overfor de vanskelige finansieringsvilkår, som har påvirket små og mellemstore håndværksvirksomheder i alt for lang en periode. Finansloven for 1 fremrykker en lang række af de tiltag der blev aftalt i Vækstplan DK, således at vi allerede vil kunne mærke bedre rammvilkår for erhvervsdrivende her i 1. I februar 1 indgik regeringen en klimaaftale med De Konservative, SF og Enhedslisten, som sætter nogle ambitiøse klimamål frem mod. Et af målene kommer til at have stor betydning for byggeriet, da en % reduktion af CO i høj grad skal komme via energieffektiviseringer i det danske boligbyggeri. Banen er altså allerede kridtet godt op for 1, og med forventninger om en ny vækstplan og en mere omfattende byggepolitisk strategi i løbet af foråret 1 er der gode muligheder for, at vi endelig kan få et mærkbart løft i aktivitetsniveauet i den danske byggebranche. Dansk økonomi Dansk økonomi er præget af flere år med stilstand, og bl.a. en opsparing der har taget overhånd. Det afspejles i den danske betalingsbalance, som igennem en lang årrække har vist markante overskud. Overskuddet på betalingsbalancen er ved at overskride EU s spillerregler på % af BNP, hvilket kan fører til en henstilling fra EU om at sætte skatten ned og/eller generelt booste dansk økonomi for at skabe efterspørgsel. Det skal være med til at nedbringe den makroøkonomiske ubalance der er opstået. Forhåbentligt kan det ende med, at der skabes endnu bedre rammebetingelser for erhvervslivet og dermed grobund for et økonomisk løft, der kan mærkes. Danmarks nationalregnskab I. kvartal 13 faldt BNP med, % i forhold til 3. kvartal 13. Samlet set lander de foreløbige BNP tal med en vækst på, % for hele 13, hvilket er noget højere end de forventede, %. I de kommende år forventes det, at væksten løfter sig med hhv. 1, % og 1,9 % i hhv. 1 og 15. Danmarks nationalregnskab kvt. 1. kvt.. kvt. 3. kvt.. kvt. 1 13* 1* 15* realvækst i forhold til kvt. før, pct realvækst, pct BNP -,7 -,1 1,, -,5 -,, 1, 1,9 Privat forbrug,7 -,1 -,1 -, -1,3 -,1,5 1,3 1, Offentligt forbrug 1, -,5,9 1,,9,,3 1,5, Faste Bruttoinvesteringer 1,5 -,8, 1,9 -, 1, - Boligbyggeri -, -,8,7-3, 5, -8, -3,5,1 1, Lagerforøgelser -, 1, -,,1 -, -,3,,, Import -1,1 1,5 -, 3, -,7,9,1 3,9,5 Eksport -,3, 1,7 1,7 -,1,,7 3,7,7 Anm.: *Forventer pba. Økonomisk redegørelse december 13 Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk redegørelse december 13

3 De seneste år har det private forbrug og i den grad boliginvesteringerne, haltet efter og bidraget negativt til udviklingen i BNP. Dette har også været tilfældet for 13 overordnet set. I 1 og 15 er forventningerne dog at privatforbruget vil løfte sig i samme omfang som BNP og at boliginvesteringerne specielt i 1 vil løfte sig betragteligt med,1 %. Udviklingen i inflationen og renten Vi ligger forsat på et lavt niveau for inflationen. I Danmark har vi dog indenfor de seneste måneder set en stigende tendens, hvilket bl.a. tegner til bedre økonomisk aktivitet. Det lave niveau giver pt. en meget gunstig situation for et økonomisk opsving. Vi forventer, at inflationen vil se yderligere stigninger, som følge af den større aktivitet, der forventes i 1 og 15. På samme vis som inflationen ligger renteniveauet meget gunstigt for investeringslysten. Også her må det forventes, at vi vil opleve stigninger som følge af fremskridt i den økonomiske aktivitet. Specielt de korte renter på realkreditobligationerne vil løfte sig i forlængelse af de politiske indgreb, der er foretaget, hvilket bestemt ikke er incitament skabende for boligsalget ej heller byggeriet på den korte og mellem korte bane. Den europæiske centralbank ECB fastholdt renten på rentemødet d.. marts 1. Her opjusterede man forventningerne til væksten i euro-området i de kommende tre år. Tilsvarende var meldingen at ECB, med Mario Draghi i spidsen forventer, at inflationen stødt og roligt vil stige igen frem mod et niveau på 1, % i 1. Der var altså ingen pengepolitiske tiltag til at stimulere væksten yderligere i denne omgang. Udviklingen i inflationen EU-harmoniseret inflation, HICP pct., 5, Eurolande (EU17) Danmark Rentenivauet Realkreditobligationsrenter Pct. 8 7, 5 3,, 3 1, 1, -1, Kort rente Lang rente Kort euro rente Kilde: Eurostat. Seneste observation januar 1 Kilde: Realkreditrådet. Senest opdateret uge 5 13 Ledighed i Danmark Der er flere aspekter, når man ser på udviklingen i ledigheden. Generelt set er der positive takter med en faldende ledighed. Ledigheden i Danmark er nede på 5, %, hvilket er det laveste siden september 9. Det er vigtigt at huske på, at dagpengereformen influerer på statistikken, da ledighed med en ledighedsperiode på over år falder ud af statistikken og dermed giver ledighedsprocenten et misvisende skub nedad. Men overordnet set, og i forlængelse af de øvrige nøgletal, er det positivt. Forbrugernes forventninger til fremtiden Forbrugerne holder fortsat et fornuftigt forventningsniveau, som giver håb for større aktivitet. Det er både forbrugernes vurdering om, at den økonomiske situation er bedre i dag end for et år siden, og at de forventer en endnu bedre økonomisk situation om ét år, der har løftet indikatoren de seneste måneder. Forventningerne til ledigheden er også positivt om end en smule mindre. 3

4 Ledighed i Danmark Sæssonkorrigeret ledighed Pct jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-1 Forbrugernes forventninger til fremtiden Forbrugertillidsindikatoren Nettotal Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Det giver håb for erhvervslivet, at forbrugerne igen ser lysere på den økonomiske situation, og at troen på at ledigheden ser bedre ud fremadrettet. Forbrugerne vil dermed, alt andet lige, begynde at forbruge mere og sætte gang i efterspørgslen, noget der i den grad er tiltrængt efter længere tids tilbageholdenhed. Udviklingen i byggeriet Byggebranchen er meget konjunkturfølsom og ligger altid snert op ad den generelle udvikling i samfundet. Man kan også vende denne tankegang om og sige, at går det godt i byggeriet, går det godt i samfundet. Byggebranchen har stor betydning for den indenlandske aktivitet, og det er her vi i Danmark, har haltet efter på det seneste. Politikkerne har en stor opgave i, sammen med byggebranchen, at få løftet byggeriet ud af den stilstand, der har været kendetegnet igennem de seneste -7 år efterhånden. Omsætningsindeks for byggecentre og byggemarkeder Danske Byggecentre har igennem længere tid benyttet tal for indenlandsk salg fra Danmarks Statistik. Tallene er baseret på momsindberetninger, hvilket skulle gøre tallene pålidelige. Det har dog vist sig, at tallene for byggemarkeder og værktøjsmaskiner har vist nogle besynderlige stigninger i hvert kvartal fra 1 til 13, hvilket ikke er branchens oplevelse. Derfor benytter vi i stedet detailomsætningsindekset for samme branchekode, der giver et mere retvisende billede af udviklingen. For at gøre udviklingen sammenlignelig mellem byggecentre og byggemarkeder har Danske Byggecentre Analyse beregnet indekstal for engroshandel med træ, trælast og byggematerialer (byggecentre). Indekstallene viser, at 13 for byggecentre ligger på niveau med 1 begge på indeks 18, sammen lignet med 1, og det ses, at udviklingen siden 9 har vist et mindre løft. For byggemarkeder ser vi omvendt et relativt dårligt 13 sammenlignet med 11 og 1, hvilket i høj grad skyldes den kolde start på 13. Udviklingen viser også, at der er større sæsonudsving for byggemarkeder end for byggecentre. Udviklingen i omsætningen for byggecentre og byggemarkeder Detail- og engroomsætningsindeks 1 = indeks Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer (Byggecentre) Kilde: Danmarks Statistik og DB Analyse

5 Byggebeskæftigelsen Gennemsnitlig har byggebeskæftigelsen i 13 ligget en anelse under niveauet i 11 og 1. I 13 lå den gennemsnitlige beskæftigelse på 1. beskæftigede, hvilket i øvrigt er ca. 5. færre end den gennemsnitlige beskæftigelse i 7. I 1 forventer vi at se byggebeskæftigelsen løfte sig i forlængelse af den forventede aktivitetsstigning i branchen. Påbegyndt boligbyggeri Et af de områder hvor byggeriet er hårdest ramt er påbegyndt boligbyggeri. I 13 viser foreløbige tal at under 9. nye boliger så dagens lys. Det er et ekstremt lavpunkt, og et område som bør tiltrække sig mere fokus fra politikkerne. Specielt set i lyset af de målsætninger der er sat op i klimaloven, er nybyggeriet en vigtig faktor til at skabe rammerne for en indfrielse heraf. Vi forventer dog under alle omstændigheder, at 13 var lavpunktet, og at vi under alle omstændigheder vil se et løft i det påbegyndte byggeri allerede i 1 og 15. Byggebeskæftigelsen Sæssonkorrigeret Beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik 7K1 7K 7K3 7K 8K1 8K 8K3 8K 9K1 9K 9K3 9K 1K1 1K 1K3 1K 11K1 11K 11K3 11K 1K1 1K 1K3 1K 13K1 13K 13K3 13K Påbegyndt boligbyggeri Sæssonkorrigeret Antal Kilde: Danmarks Statistik og DB beregninger. Seneste observation december 13. Konjunkturbarometer i byggeriet Udviklingen i byggeriets konjunkturbarometer er på linje med de positive takter, som ses i de øvrige nøgletal og forventninger til fremtiden. Det er både positive forventninger til ordrebeholdningen og beskæftigelsen, som har lagt konjunkturbarometret for byggeriet op i det højeste niveau siden januar 8. Byggeriets konjunkturbarometer Sæssonkorrigeret Nettotal jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-1 Kilde: Danmarks Statistik. Seneste observation februar 1. Helt på samme vis viste Danske Byggecentres analyse 1 frem mod BYGGERI 1, at branchen kan se frem til øget omsætning og beskæftigelse. Således svarede over /3, at de forventer vækst i omsætningen i 1, og tilsvarende forventes det, at beskæftigelsen vil stige. Dette sat op mod under 5 %, der mener, at byggeriet vil se yderligere fald. 1 7 besvarelser fra håndværkere, entreprenører, konstruktører, forhandlere og leverandører 5

6 I forhold til 13 hvor mange pct. forventer du, at omsætningen i din virksomhed vil ændre sig i 1? Hvilke forventninger har du til beskæftigelsen inden for byggeriet de kommende år? Svarmuligheder Procent Svarmuligheder Procent Den vil vokse med mere end 5 pct. Den vil vokse mellem 1-5 pct. Den vil være uændret Den vil falde mellem 1-5 pct. Den vil falde mere end 5 pct. Ved ikke Kilde: Danske Byggecentre Analyse 3,% 3,%,5%,7% 1,8%,% Den vil vokse med mere end 5 pct. Den vil vokse mellem 1-5 pct. Den vil være uændret Den vil falde mellem 1-5 pct. Den vil falde mere end 5 pct. Ved ikke Kilde: Danske Byggecentre Analyse 15,7% 5,%,1% 3,3% 1,1% 3,5% Forbrugerpriser til boligen Ser man nærmere på udviklingen i forbrugerpriserne, ses det, at priserne til materialer i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af boligen er steget mindre end det generelle forbrugerprisindeks. Branchen for handel med byggematerialer bliver ofte beskyldt for dårlig priskonkurrence, men indekset peger tværtimod i retningen af skarp konkurrence også sammenlignet med tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af boligen. Konkurser i bygge og anlæg Niveauet for konkurser generelt har ikke været færre siden 8. For bygge og anlæg så vi i februar 1 et markant fald til kun konkurser. Det er et rigtig godt tegn for byggebranchen, at man endelig er ved at mindske antallet af konkurser, som har været skyhøje siden krisens start. Sammen med de øvrige nøgletal for byggebranchen bekræfter det os i, at der er positive tendenser i luften. Forbrugerpriser til boligen Januar 3 = indeks 1 1 Forbrugerprisindeks i alt 15 Vedligeholdelse og reparation (VR) af boligen 1 Materialer til VR af boligen 13 Tjenester til VR af boligen jan-3 jun-3 nov-3 apr- sep- feb-5 jul-5 dec-5 maj- okt- mar-7 aug-7 jan-8 jun-8 nov-8 apr-9 sep-9 feb-1 jul-1 dec-1 maj-11 okt-11 mar-1 aug-1 jan-13 jun-13 nov-13 Konkurser i bygge og anlæg Erklærede konkurser Antal Kilde: Danmarks Statistik, seneste observation februar 1 Kilde: Danmarks Statistik, seneste observation februar 1