Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok

Transkript

1 Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, MEAmidt, Erhvervsudviklingsdøgn

2 Regeringstoppen Statsministeren: Vi har gået reform amok Finansministeren: Vi bliver nødt til at lave flere reformer ( Børsen) - ikke nok med hidtidige reformer - behov for større budgetforbedringer (Dream) - vi har en konkurrenceevne -krise 2

3 Corydon og reformer Det er kernen i flere af vores reformer, at vi vil flytte ressourcer fra forsørgelse til indsats (Politiken ) Jeg tror på konkurrencestaten. Reformkursen og konkurrencestaten er kommet for at blive (Politiken ) Jeg vil synes, at jeg er lykkedes med næsten alt, hvad jeg vil i tilværelsen (Politiken ) 3

4 Produktivitetskommissionen 2014 Danmark har et konkurrenceevne-problem Skyldes i høj grad for lav produktivitetstilvækst Øget liberalisering og stærkere konkurrence er egnede midler til at sikre bedre vækst Produktivitetsfremgang forudsætter opgør med stive systemer og veletablerede rettigheder 4

5 Reformiveren har omfattet Afskaffelse af fattigdomsydelser Flexjob- og førtidspensionsreform Kontanthjælpsreform Beskæftigelsesreform (forslag forår 2014) Folkeskolereform - og regeringsindgreb i OK-13 Erhvervsskolereform - + indgreb i OK-13 5

6 Reformiveren omfatter også Akutpakke I og II Fastholdelse af dagpengereform fra 2010 Skattereform Vækstpakke 1 (gennemført 2013) Vækstpakke 2 (forslag forår 2014) 6

7 S og velfærdsforståelser Arbejdsløshed er en uforskyldt situation for den arbejdsløse. Derfor bør der ydes arbejdsløshedsunderstøttelse uden tidsbegrænsning så længe arbejdsløsheden varer (S-principprogram, 1977: Solidaritet, Lighed og Trivsel ) *************************************************** Hvis velfærdssamfundet skal overleve, er der brug for et opgør med krævementaliteten og mere fokus på den enkeltes pligter og ansvar Det skal være en æressag at klare sig selv. Vi skal have rusket op i vores værdier, hvad det angår (Karen Hækkerup, socialminister, Jyllands Posten ) 7

8

9 Reformbaggrund: Krisesnak Krise i samfundsøkonomien og i de offentlige finanser Demografi-problemer: ældrebyrden for stor Flere og flere på offentlig forsørgelse Verdens højeste skattetryk Ineffektiv offentlig sektor 9

10 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

11 Fakta: Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Offentligt budgetunderskud væk Virksomhedernes opsparing: 168 mia. kr. Privat opsparing: 828 mia. kr. 11

12 Betalingsbalanceoverskud DK 12

13 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

14 Demografiproblemet iflg. DØR

15 Den forsvundne fuldmægtig Aldersfordeling blandt de privat og offentligt beskæftigede, Kilde Finansministeriet (2008), side 50

16 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

17 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

18 Demografien + pensionssystemet store lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget

19 Pensionskasse- eventyr venter Formue på mia. Hastigt voksende Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt

20 Overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 20 65%

21 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP

22 Offentligt underskud Danmark kr.

23 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt

24 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 24

25 Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? (småpenge, lavere %, bredere grundlag) Indkomstskatter = problem, når arbejdskraften bliver mobil over landegrænser? Emigration? Man skal nu passe på, hvor man flytter hen

26 OECD. Taxing Wages. 2011

27

28 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel og hvorfor blev det ikke opdaget? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

29 Vækst i privat forbrug ,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-5,0-10,0 Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien Italien -5,0-6,7-8,6-7,9 Storbritannien Holland Danmark -3,0-2,9-2,2 EU-27-0,8 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel -10,9-15,0-14,7-17,3-20,0-19,3

30 Vækst i offentligt forbrug ,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0 Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile -10,0-15,0-14,1-15,3-20,0

31 Vækst i investeringer ,0-50,0-40,0-30,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Grækenland Island Irland Slovenien Spanien Portugal Estland Ungarn Italien Danmark Storbritannien EU-27 Holland USA Japan Tjekkiet New Zealand Finland Frankrig Slovakiet Belgien Tyskland Norge Korea Schweiz Sverige Østrig Mexico Canada Luxembourg Tyrkiet Polen Australien Israel Chile

32 Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når... Der har været overskud på betalingsbalancen i 23 år ( rekordoverskud på 5-6 % BNP) Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende på 636 mia.kr. (ultimo 12) Nettostatsgælden er tæt på nul Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og Estland er de eneste lande, der gennem hele krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab Danmark eneste EU-land, hvor aldringen ikke udgør problem for offentlige finanser fremover (iflg. DREAM)

33 Politik-fejl I Forkert krisediagnose: konkurrenceevne-problem Korrekt krisediagnose: Konsolideringskrise efter boligboble - virksomheder konsoliderer - forbrugerne konsoliderer - bankerne konsoliderer 33

34 Politik-fejl II Regeringen forværrede krisen - mobiliserer krisebevidsthed - reformer øger økonomisk usikkerhed (dagpengereform, efterlønsreform, førtidsreform, kontanthjælpsreform m.m.) Politikreformer øger arbejdsudbud overser korttidsproblemer - reducerer offentlige udgifter - laver kontraktive politikker - svækker OK-systemet 34

35 Velfærdsstaten - på langt sigt

36 Velfærdsstaternes svar på globaliseringsudfordringer Anglo-saksisk verden: flexibility - markedskræfternes frie spil - lavproduktive jobs - working poor / poor welfare Kontinentaleuropa: security - sociale rettigheder knyttet til beskæftigelse - høj jobbeskyttelse - interne arbejdsmarkeder - underskud af servicejobs Danmark: flexicurity 36

37 Flexicurity på dansk i 2000 erne 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejds marked 28 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 11 procent i aktiv AMP hvert år

38 Ændringer af beskæftigelsespolitikken siden 2003 Fleksibiliteten stadig rimelig stærk Indkomsttrygheden føles delvist truet Beskæftigelsestrygheden delvist truet 38

39 Dagpengeomlægning 2010 Besluttet som led i genopretningsplan juni-juli 2010 Forkortelse af dagpengelængden fra 4 til 2 år Begrænsninger i genoptræningsretten (krav om 52 ugers heltidsbeskæftigelse inden for 3 år) Resulterer i pres på kommunale budgetter og indsatser og (akut) pres på aktivering 39

40 Antal dagpengetimer pr. genoptjeningstime 8,0 7,0 V 6,0 5,0 Aksetitel 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sverige Danmark i dag Danmark før dagpengereform Sverige Danmark i dag Danmark før dagpengereform Antal dagpengetimer pr. genoptjeningstime 4,6 2,0 8,0 40

41 Aktivering og uddannelse (fuld-tidspersoner) u n e m p l o y e d A c t i v a t e d Work-oriented Education Full time unemployed

42

43 Indholdsskift i ledighedsindsatser Passiv à Aktiv Social sikring à Social integration à Social disciplinering Passiv indkomstsikring Forbedre erhvervs- Skærpe incitamenterne til og arbejdsevnen at arbejde Problem = Problem = Problem = manglende indkomst manglende kvalifikationer manglende motivation erne 90 erne erne Konjunkturarbejdsløshed Strukturarbejdsløshed Arbejdsudbud (uforskyldt arbejdsløshed) (selvforskyldt ledighed) AMP / Socialpolitik Beskæftigelsespolitik

44 Nye reformbehov: indhold og styring Ikke kun et nyt, positivt motiverende aktiveringssystem (=AMP ikke socialpolitik) Ikke kun mere professionaliseret system Ikke kun øget satsning på relevant uddannelse Ikke kun en styringsreform MEN: en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik der også er konjunkturtilpasset 44

45 Økonomisk aktivitet flaskehalsberedskab beskæftigelsessikring VEU / AMU jobrotation kombinerede AM-, uddannelses- og erhvervspolitiske initiativer jobrotation jobskabelse jobskabelse uddannelse socialøkonomiske virksomheder tid Docering af indsatser efter konjunktursituation

46 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) flaskehalse EFTERSPØRGSEL UDBUD marginalisering 46

47 Reformbehov: sigtelinjer nu og fremover At undgå kvantitative ubalancer - flaskehalsberedskab, formidling At undgå uddannelsesmæssige ubalancer - opkvalificeringer, uddannelse At undgå geografiske ubalancer - regionale og lokale indsatser Og de tre typer af balancer hænger sammen! 47

48 Uddannelsessatsningens vanskelige institutionalisering Beskæftigelsessystemet har neddroslet brug af uddannelse i aktivering (94 jobcentre) AMU er blevet indrettet efterspørgselsstyret - Skolerne opererer mere som butik end som del af offentlig politik AMU indkapslet i 13 VEU-Centre (som sideaktivitet) 6 vækstfora kører og prioriterer forskelligt 48

49 Behov for Samtænkning (fælles forståelser) Samordning (koordinere adfærd) Samarbejde (kooperation) Ellers forsat institutionsforståelse som butik uden at være del af offentlig politik 49

50 Det regionale samarbejde Mellem uddannelse, beskæftigelse og erhverv VEU-centre og uddannelsesinstitutioner Tværgående Arbejdsmarkedsråd og jobcentre Arbejdsløshedskasser Kompetenceforsyning Vækstforum og Regionsråd Vækst og innovation Lokal og regional erhvervsserviceenheder 50

51 SVÆRMINTELLIGENS : Kollektiv visdom løser handleproblemer Forståelse Koordination Kooperation 51

52 Regeringens mål for offentlig sektor Effektivisering og bedre produktivitet Overholde økonomiske rammer (budgetlov) Innovation i stat, regioner og kommuner: forandre institutioner 52

53 Mål for hjælpen til erhvervslivet - Forbedre erhvervsklimaet - Forbedre landets konkurrenceevne - MEN: Landets konkurrenceevne - flertydigt (ingen klare succeskriterier) - misforståeligt (analogi med virksomhed) - trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 53

54 Resultater af reform-amok Vækst- og jobskabende initiativer udeblevet Konsolideringsforsøgene gør forbrugerne bange: indenlandsk efterspørgsel for svag Virksomheder konsoliderer (i stedet for at investere) Omfordelingseffekter (mærkes bl.a. af langtidsledige og unge kontanthjælpsmodtagere) Vælgerflugt (bl.a. til DF) 54

55 På vej mod fjerne horisonter? 55