Indhold. Side 1 af 65

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 1 af 65"

Transkript

1 Indhold 1. Indledning og problemformulering Indledning Problemformulering Struktur/afgrænsning og teori Pensionssystemet - med særlig fokus på folkepension iht. skattereformen pensionsbeskatningsloven tilblivelse Det danske pensionssystem Folkepension Skattereform Afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne i modregning i folkepensionen Beregning af formuegrænser iht. hvornår skattereformens effekt træder i kraft Delkonklusion vedr. skattereformen og betydning Pensionsordningsopsparing Selektiv udvælges af pensionsordninger Kapitalpension (aldersopsparing) Afskaffelse af fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension Kapitalpension afløses af aldersopsparing fundamentet for ophævning af kapitalpension i sin nuværende form Alderspensionen i et fremadrettet perspektiv Ratepension Begrænsede muligheder - Særligt for selvstændige Første undtagelse (30 % regel for selvstændige) Anden undtagelse - Indbetalinger fra ophørspension Livrenter delkonklusion vedr. skattebegunstiget pensionsordninger: Opsparingsordning i virksomhed (VSO) Incitament og overvejelserne for at anvende VSO iht. problemstilling Opsparing via egen virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) PSL (personskatteloven) Afrunding på beskatning efter PSL Side 1 af 65

2 4.3 Virksomhedsskatteordningen Hovedkrav for anvendelsen virksomhedsskatteordningen Indskudskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Den udvidet hæverækkefølge Virksomhedsbeskatning og overskudsdisponering Afrunding og konklusioner vedr. VSO Case (fiktiv case) Sekundære overvejelser Præsentation af casens hovedperson Er der rimelighed i at Anders Andersen selv skal spare alt pension op Anders personlige formue, resultatopgørelse overdragelsessum mv formueopgørelse resultatopgørelse og overdragelsessum nøgleelementer i VSO Løsningsforslag Betingelserne iht. ophørspension i forbindelse med overdragelsessum Indbetaling af overdragelsessum iht. 30 % reglen Skatteberegning Delkonklusion vedr. case (opsparingsoptimering af pensionsmidlerne) Konklusion English summary Litteraturliste Bøger/faglitteratur Publikationer og rapporter Artikler Hjemmesider Domme/afgørelser Love, vejledninger og cirkulærer Antal tegn Side 2 af 65

3 1. Indledning og problemformulering 1.1 Indledning I forbindelse med valg af hovedemne, er mit valg via grundige overvejelser faldet på pension, hvilket primært skyldes to årsager. For det første er området konstant under udvikling fra lovgivers side af og derved mener mange også berettigede, at pension er en kompleks størrelse, som er umuligt at overskue på egen hånd. Den anden årsag skyldes, at emnet kun er blevet behandlet overfladisk via undervisningen i regnskab, og jeg derfor mener, at en moderne revisor bør have vist kendskab til et så vigtigt område. Pension bliver heller ikke mindre relevant set i forhold til de økonomiske udfordringer Danmark står overfor i øjeblikket og fremadrettet, ( Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020 ). Af rapporten fremgår det bl.a., at: den demografiske medvind er vendt til modvind, samt, at det er en kæmpe trussel/udfordring, alt efter øjnene der vurderer dette - i mod hele den danske velfærdsmodel, som vi kender den i dag. Udviklingen afspejler sig bl.a. i den stigning der fundet sted i antallet af folkepensionister 1. I 2002 var antallet af folkepensionister eksempelvis ca , mens antallet i 2013 runde over en 1 mio. Det er altså tale om en stigning på over 40 % 2. Statens udgifter til folkepensionen har stort set fulgt den samme udvikling (sammenlignet med procentvis) og er perioden steget fra 77,4-103,9 mia. kr. De demografiske ændringer er altså markante og det forventes at udviklingen foresætter, således at der i 2040 vil være mindre end 2 personer i arbejdsstyrken for hver person over 65 år, mod 3,3 personer i dag 3. Det stiller naturligvis store krav til de offentlige finanser, hvis man også for fremtiden vil opretholde niveauet for de offentlige velfærdsydelser til folkepension 4. Regering har som konsekvens heraf indgået en ny skattereform af 13. sept. 2012, hvor hovedformålet er at skabe vækst og social balance, ved at nedsætte skatten på arbejde med i alt 14 mia. kr. 5 Finansiering skal bl.a. findes ved at indføre yderligere indgreb/stramninger i pensionsreglerne for de rigeste pensionister i samfundet. Skattereformen skal ses som et led i en lang række af reformer, som følger op på regeringens 2020-plan, (maj 2012). Reglerne ligger således i højere grad op til en målretning af folkepensionen mod de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Kort fortalt ændres sammensætningen af folkepensionen ved at nedsætte grundbeløbet med i alt 5.1 %, hvilket dog først gælder i perioden fra Omvendt forhøjes pensionstillægget tilsvarende. 1 Social- og Integrationsministeriet (http://www.sm.dk/noegletal/sociale-omraader/folkepension/sider/default.aspx) = ( / *100) = 42,85 % 3 12 perspektiver på pension Den fremtidige forsøgerudfordring s (Per Bremer Rasmussen & Peter Skjødt) 4 Med opretholde menes her, at ydelserne størrelse og indhold udvikler sig i tak med den almindelige velstand. 5 Skatten på arbejde nedsættes med 14 mia. kr. Det sker ved at øge beskæftigelsesfradraget og forhøje indkomstgrænsen for topskat. To tredjedele af skattelettelsen gennemføres i 2013 og resten gradvist frem til og med Side 3 af 65

4 Som en konsekvens heraf vil folkepensionen for fremtiden i højere grad være bestemt af størrelsen af den samlede supplerende indkomst, herunder pensionsindkomst. Som samfund står vi altså overfor en kæmpe udfordring i dels, at få de offentlige finanser til at balancere og samtidigt øge folks incitament til at bidrage mere til det samlede arbejdsmarked, således, at den samlede kage forsat hænge sammen. Det betyder, at det enkelte individ i langt højere grad bør forberede sig på, at de kommer til at forsøger sig selv, eftersom samfundet i øjeblikket ganske simpelt, ikke har de fornødne ressourcer til at tage sig af alle ældre, og navnligt de rigeste. Et særdeles relevant spørgsmål rejser sig i forlængelse heraf: nemlig om folkepensionen er truet på sigt, navnlig for de mere velhavende pensionister? hvilket skal ses i lyset af det signal man sender fra politisk side af med de nye stramninger, samt de økonomiske udfordringer, vi som samfund står overfor frem mod 2020 og videre frem. Pension vedr. alle før eller siden i tilværelsen, og det er derfor et issue i denne henseende, som ofte får alt for lidt opmærksomhed, når man tænker på vigtigheden af en solid pensionsopsparing til alderdommen. Forskellige undersøgelser viser dog forsat, at pension for manges vedkommende forsat er en ting der ligger langt ude i fremtiden. Som ejer af egen virksomhed, er en god tilrettelæggelse af pensionsopsparingen måske endnu vigtigere. Det skal ses i lyset af at man selv er arbejdsgiver, og derfor ikke opnår nogen egentlig indbetaling til pension, som det er tilfældet i et traditionelt ansættelsesforhold 6. Derfor skal virksomheden ydermere også fungere som en pensionsopsparing for virksomhedsejere, da hovedparten af disse ofte vælger at placere alle deres midler i deres livsværk. I forlængelse heraf er det helt store spørgsmål for ejeren, hvilken værdi virksomheden udgør på afhændelsestidspunktet, samt hvilke muligheder der forefindes for, at lade virksomheden tjene som en pensionsopsparing i den mellemliggende periode. Men vigtigst af alt: hvorledes dette gøres i praksis ud fra de nugældende pensions/- skatteregler? Alt i alt er der flere usikkerhedsfaktorer, der gør sig gældende i det endelig regnestykker, når økonomer, rådgiver, mfl. prøver at give et facit på, hvorledes man mest hensigtsmæssigt sparer op til alderdommen. Det skyldes ikke mindst den omskiftelige lovgivning og konstante udvikling der finder sted på området, som en konsekvens af de økonomiske udfordringer. 6 I dag er over 90 % af alle danske omfattet af en arbejdsmarkedspension eller firmapension som led i et traditionelt ansættelsesforhold. Typisk betaler arbejdsgiver og arbejdstager tilsammen over 10 % af lønnen til en sådan ordning, hvor 2/3 beløbet udgøres af arbejdsgiver, mens arbejdstageren betaler den resterende del, dvs. 1/3. Side 4 af 65

5 1.2 Problemformulering Som en konsekvens af at folkepensionen i højere grad bliver afhængig af indtægtsgrundlaget, hvilket vil sige at jo mere man tjener i den erhvervsaktive alder, jo mindre folkepension vil man alt andet lige også være berettiget til. Derfor vil jeg forsøge, at belyse og anskueliggøre, hvorledes den skattepligtige - her med særlig fokus på den persongruppe, som vil opleve, at blive hårdest ramt af skatte-/pensionsreformen 2012, får tilrettelagt den optimale pensionsopsparing via hjælp fra pensions-/ og skattelovgivnings regler. Resultatet heraf bliver forhåbentligt at der i sidste ende, herved opnås en stort set uændret samlet pensionsopsparing og ja om muligt, endda endnu bedre for vores målgruppe, dvs. inden forringelserne trådte i kraft. Problemformulering kan således koges ned til: I lyset af pensionsreformen 2012, ønskes det undersøgt og analyseret hvilke pensions-/skattemæssige muligheder der findes i hhv. Pensionsloven og skattelovgivningen, for at imødekomme virkningerne af indgrebet - med særlig fokus på skattepligtige målgruppe, der har udsigt til at blive ramt heraf? Første spm. lyder: Hvem rammes primært af indgrebet/forringelserne iht. folkepension og hvad er konsekvenserne reelt heraf? I hvilket omfang kan hhv. pensionsbeskatnings- og skattelovgivningens regler anvendes til at begunstigelse af den samlede pensionsopsparing og i forlængelse heraf kan disse muligheder specifikt udnyttes til at begunstige den ramte målgruppes pensionssituation? Hvorledes kan den skattepligtige udnytte samspillet imellem de forskellige pensionsopsparings muligheder, og dermed i sidste ende opnå skattemæssige fordele? Sidste men ikke mindst vil teorierne/reglerne kunne omsættes til praksis - og derved afhjælpe vores målgruppes dilemma? Jeg finder det yderst nødvendigt, at undersøge disse forhold i afhandlingen, eftersom folkepension er et gode, der på ingen måde er fredet, og således med stor sandsynlighed vil blive yderligt reduceret, eller alternativt helt forsvinde for fremtiden. Derfor er det altafgørende med fokus på pensionsopsparing i et opsparingsmæssigt henseende. Side 5 af 65

6 1.3 Struktur/afgrænsning og teori Som ovennævnt i Problemformuleringen har afhandlingen særligt fokus på pensionsopsparing i et opsparingsmæssigt henseende, ud fra en pensionsmæssig og/- skattemæssig tilgang til problemstillingen. Opgaven tager udgangspunkt i skattereformen 2012, men kun med fokus på de ændringer der finder sted indenfor pensionsområdet, samt hvad ændringerne vil betyder fremadrettet for fremtidens pensionister inkl. mig selv - iht. folkepensionen. Som omtalt i problemformuleringen vil opgaven derfor koncentrere sig om, hvorledes den skattepligtige kan planlægge sin pensionsopsparing mest hensigtsmæssigt, set ud fra de ordninger eller muligheder pensions/- og skattereglerne nu engang stiller til rådighed, som et supplement til den traditionelle pensionsopsparing. For bedre at kunne forstå en sådan analyse, er det imidlertid nødvendigt at kigge nærmere på pensionssystemets overordnede opbygning, samt de grundlæggende principper som gør sig gældende indenfor pensionsbeskatningen mv.. Af denne Årsag inddeles afhandlingen i 4 overordnede afsnit med 6 dertilhørende underkapitler, hvilket primært er gjort for at gøre afhandling mere overskueligt og let læseligt. 1) Afsnit 1 består således af Kapital 1, der allerede er delvist gennemgået. Afsnittet omfatter afhandlingens indledning, samt dennes hjerte og omdrejningspunktet, i form af problemformulering. Derudover er indeværende afsnit ligeledes omfattet, hvor såvel struktur som afgrænsning forklares. Det skyldes at det er nødvendigt, at foretage visse afgrænsninger iht. opgavens længde og/- relevans. 2) Andet afsnit består af kapitel 2 som beskriver pensionssystemet generelt og hvorledes pensionsbeskatningsloven blev til. Derudover redegøres der også for skattereformen iht. ændringerne vedr. folkepension. Kapital 2 har dermed også særligt fokus på folkepension, eftersom forringelser i skattereformen altså var begrænset hertil. Dermed er det vurderet nødvendigt, at give læseren en grundlæggende forståelse af begrebet folkepension i relation til bedre at kunne forstå og præcisere forringelserne, som altså sidenhen behandles senere i kapitlet. I forlængelse heraf forsøges det at identificeres, hvem indgrebet reelt rammer, og hvilke konsekvenser det har for den almene dansker, dog igen med særligt fokus på afhandlingens målgruppe. 3) tredje afsnit er afhandlingens egentlige omdrejningspunkt, og består således også af de tungeste kapitler, nemlig kapitel 3 og 4, hvor teorien bag de forskellige pensionsordninger gennemgås i kapital 3, mens kapitel 4 behandler teorien bag Virksomhedsskatteordningen. Hovedvægten i afhandling er altså lagt i disse kapitler, hvor der graves et spadestik dybere og læserne introduceres således for de specifikke pensionsopsparingsmuligheder der findes. Det har dog her været strengt nødvendigt, at foretage en afgrænse af disse ordninger, hvorved kun de ordninger, der er vurderet velegnet i et opsparingsmæssigt henseende er medtaget - iht. til den overordnede problemstilling. Side 6 af 65

7 Dermed afgrænses der for produkter, som ikke tegnes i pengeinstitutter, dvs. produkter der omvendt tegnes i livsforsikringsselskaber mv. Som selvstændig er der ydermere 2 ekstra muligheder for, at indbetale til en pensionsordning, og derigennem opnå et skattemæssigt fradrag på hhv. 30 % af virksomheden overskud, eller alternativt et større beløb iht. ophørspension. Fundamentet for reglerne, samt hvorledes disse anvendes i praksis vil blive beskrevet og analyseret, eftersom disse ordninger er yderste relevante iht. til den overordnede problemstilling. Ydermere er der ligeledes valgt at undlade de særlige ordninger for hhv. sportsfolk og hovedaktionærer, hvor reglerne vedr. en hovedaktionær er stort set identisk med ophørspensionsordningen for selvstændige, som altså kun kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende. Dette er gjort ud fra relevansen af disse ordninger, som igen skal ses iht. til den overordnede problemstilling, hvor disse altså ikke er vurderet at være ligeså så væsentlige, som de medtaget ordninger. Trådene bliver således samlet i kapitel 3 og 4 - og kapitel 4 bringer ydermere reglerne/teorien vedr. VSO i spil og forklarer disse overordnede, eftersom afhandlingens primære målgruppe ligeledes med stor sandsynlighed, kan anvende denne mulighed. Dette skal ses i relation til at imødekomme deres mindre begunstigede pensionssituation, der følger i kølvandet på skattereformen. Igen er der her foretaget en afgrænsning således, at kun de relevante dele af den bagvedliggende teori medtages, som en konsekvens af reglernes omfang. Derfor vil der blive redegjort for reglerne vedr. VOS hvor der altså bl.a. er mulighed for at spare op i egen virksomhed mv., og derigennem øge den samlede pension. 4) I fjerde og sidste afsnit høstes frugten af det hårde arbejde, dvs. at de gennemgåede opsparingsmuligheder omsættes fra teori til praksis - i form af en fiktiv case. Casens hovedperson optræder her som repræsentant for hele målgruppen, og casen viser således vigtigheden i den rette planlægning, samt nogle af de grundlæggende overvejelser den skattepligtige virksomhedsejer stilles overfor, når virksomheden afhændes. I sidste ende kan det ligefrem betyder forskellen på mange tusinder - eller endda millioner kroner, hvilket ligeledes kan udledes af casen. Trods det faktum at casen hovedperson afhænder virksomheden til sin søn, er det bevidst valgt at afholde sig fra disse regler 7 (skattemæssig succession ved generationsskifte), grundet afhandlingens omfang, samt, at det ligeledes vurderes at ligge udenfor afhandlingens hovedfokus, som altså er pension i et opsparingsmæssigt henseende. Afhandlingens kapitler, vil blive afrundet med en delkonklusion, hvor dette er fundet nødvendigt, samt relevant. Her sammenfattes de centrale punkter/pointer, som måtte have betydning for den overordnede problemstilling og ydermere opgavens videre forløb. Afslutningsvis opsamles alle de fortagende analyser og delkonklusioner, i en samlet konklusion, som søger problemformulering fyldestgørende besvaret. 7 Hvilket følge af KSL 33 C, stk. 1, og aktieavancebeskatningslovens 11, stk. 1, nr. 1., Side 7 af 65

8 2. Pensionssystemet - med særlig fokus på folkepension iht. skattereformen. 2.1 pensionsbeskatningsloven tilblivelse 8 Den skattemæssige behandling af pensionsopsparing er at finde i pensionsbeskatningsloven, nærmere bestem i lovbekendtgørelse nr af 5. okt. 2010, og forkortes i daglig tale PBL, samt i PBL lovbekg. nr. 170 af 22. feb PBL afløste den tidligere renteforsikringslov og blev vedtaget ved lov nr. 310 af 9. juni 1971, dog først med omsættelig virkning fra året efter, dvs. 1. jan Sidenhen har PBL afløst adskillige andre love, såsom realrenteafgiftsloven som igen blev afløst af den midlertidige lov om formueafgift, hvorefter der kun blev opkrævet en formueafgift, (og deraf navnet) på blot 2,5 % af den samlede pensionsformue. 2,5 pct. lyder ikke umiddelbart af meget, men forinden, dvs. før 1982 var afkastet på en pensionsopsparing ikke belagt med skatter og dermed helt afgiftsfritaget. I loven om PBL finder vi reglerne vedr. den skattemæssige behandling af indbetalinger til pension, samt udbetalinger fra disse ordninger. Dertil indeholder loven også regler vedr. afkastbeskatning iht. den periode, hvor afkastet af de opsparede midler stadig befinder sig i pensionsregiet - og loven foreskriver således, at afkast i form af f.eks. renter of kursgevinster, skal friholdes for de almindelige indkomstbeskatningsregler jf. bl.a. PBL 45. Modsat skal der i dag betales pensionsafkast på alle typer af aktiver, herunder aktier og obligationer på 15,3 %. Pensionsordninger kan overordnet inddeles i to hovedgrupper: 1) ordninger med skattefri indbetalinger, hvilket dog ikke er helt rigtigt, da der stadig skal svares AMbidrag af disse indbetalinger. Derfor vil disse ordninger gennemgående blive benævnt skattebegunstige pensionsordninger i hele afhandlingen. Disse ordninger forefindes i PBL afsnit 1. 2) Den anden hovedgruppe er omvendt pensionsordninger, hvor indbetalinger beskattes og sådanne ordninger er at finde i PBL afsnit 2 og 2 A. Det skattemæssige incitament til pensionsopsparing ligger i nedenstående forhold. Disse forhold kan ydermere gøre det attraktivt, at påbegynde opsparing tidligst muligt. Det skyldes at den samlede nettoformue kan påvirkes i positiv retning heraf (hvilket vil blive yderligt berørt gennem hele afhandlingens forløb), eftersom den skattepligtige dels opnår: En normalvis lavere beskatning iht. udbetalingstidspunktet, kontra den skat, der betales på indbetalingstidspunktet, som en konsekvens af, at marginalskatten ofte er højere i de erhvervsaktive år, end i de år hvor pensionsalderen indtræffer, samt 8 Lærebog om indkomstskat - Pensionsbeskatning s (Aage Michelsen mfl.) Side 8 af 65

9 Den lavere beskatning, der opnås iht. det løbende afkast på en pensionsordning, som altså blot er på 15 %, kontra den alm. kapitalafkastbeskatning på op til 43,5 % i 2013 og 42 % fra og med 2014, hvor hele nedsættelsen af kapitalafkast er indløst. Dertil kommer opdelingen imellem hhv. privat tegnede ordninger og arbejdsgiverordninger, som vil blive yderligt beskrevet i efterfølgende afsnit vedr. det danske pensionssystem. 2.2 Det danske pensionssystem 9 Det danske pensionssystem består af såvel offentlige som private tegnede pensionsordninger og favner derfor utroligt bredt både i udformning og egenskaber. Systemet er karakteriseret ved, at bygge på et søjlesystem, bestående af 3 søjler, hvor hver søjle tilgodeser forskellige hensyn/målsætninger. Dette er i fin tråd med verdensbankens og andre internationale organisationers anbefalinger om, at effektivt pensionssystem skal tilgodese alle 3 hensyn jf. figur 1 nedenfor. Figur 1 Viser de 3 søjler i pensionssystemet og den danske pensionsmodel Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Administration Offentlig Arbejdsgiver Privat Krav om medlemskab Tvungen Tvungen Frivillig Målsætning Metode Undgå fattigdom som pensionist Ens ydelser til alle, indkomstafhængighed ydelse eller garanteret minimumspension Dækningsgrad, opsparing og forsikring Obligatorisk opsparingsordning, relateret til beskæftigelse Fleksibilitet, opsparing of forsikring Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionstilværelsen Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret Danske ordninger - Folkepension - ATP - Arbejdsmarkedspensioner - Lønmodtagerens Dyrtidsfond - Særlig Pensionsopsparing - SUPP - Tjenestemandspensioner - Individuelle pensioner i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter Kilde: Figur 1 er inspireret af tabellen fra det danske søjlesystem - 12 perspektiver på pension s. 28 (Per Bremer & Peter Skjødt) Søjle 1 omfatter de ydelser, der har karakter af sociale ydelser, dvs. primært folkepension. Der er her tale om ydelser som udelukkende er skattefinansieret, og den klare hensigt er, at undgå fattigdom og dermed sikre alle pensionister et rimeligt eksistensgrundlag efter tiden på arbejdsmarkedet. Modsat de 2 øvrige søjler er pensionsydelsen her uafhængig af den skat, der indbetales via den skattepligtiges aktivitet og samlet bidrag på arbejdsmarkedet. Derfor defineres ydelser i søjle 1 altså som ydelsesdefineret, ydelser perspektiver på pension Det danske søjlesystem s (Per Bremer Rasmussen & Peter Skjødt) Side 9 af 65

10 Søjle 2 består primært af arbejdsmarkedspensioner (AMP), som tegnes mellem arbejdsgiver og arbejdstager i et traditionelt ansættelsesforhold. Der er således tale om en overbygning på søjle 1, som bestod af sociale ydelser, hvor ydelsen/dækningsgraden omvendt her står målt med den indkomst, den skattepligtige oppebærer i sin tid på arbejdsmarkedet. Som alt overvejende hovedregel, er pensionsudbetalingen afhængig af det samlede bidrag fra ordninger mellem de to parter. Ordningen er derfor modsat søjle 1 bidragsdefineret. Den overordnede hensigt er altså her, at sikre pensionisten et stor set uforandret rådighedsbeløb, dvs. sikre en passende dækningsgrad i forhold til den hidtidige indkomst. Søjle 3 ligger endnu et lag på de to øvrige søjler, og består af de såkaldte individuelle tegnede pensionsopsparinger, som er frivillig for den skattepligtige, dvs. hvert enkelt individ. Der hersker omvendt ikke samme kollektivitet og omfordeling, som det er tilfældet mellem faggrupperne i søjle 2. Søjle 3 bidrager altså til endnu større fleksibilitet for den skattepligtige, således at dennes ønskede pensionstilværelse kan realiseres med golf, rejser mv.. Søjlen tillader derfor en passende dækningsgrad, alt efter den enkeltes ønsker og behov. Disse ordninger er bidragsdefineret og meget peger altså i retning af, at denne søjle skal løfte en endnu større andel af det samlede forsøgergrundlag, iht. fremtidens pensionister, inkl. mig selv, hvilket uddybes nedenfor. Det skyldes ikke mindst problemet vedr. uhomogenitet i aldersspredningen af befolkningen, der forstærkes af især 2 forhold: 1) Middellevetiden er stigende, hvilket betyder at folk generelt bliver langt ældre end for bare 100 år siden, og der er ingen grund til at tro denne udvikling ikke vil foresætte. Set i forhold til pension betyder det også, at pensionsperioden forlænges, hvorved et tidligt fokus på pensionsopsparingen kun bliver vigtigere for fremtiden 10. 2) Omvendt falder antallet af nytilkomne danskere hvert år, og i 2012 indtog Danmark en negativ rekord, som det land i Norden, hvor der blev født færrest spædbørn i forhold til antallet af indbyggere 11. Det betyder bl.a. at en fastholdelse af pensionsalderen vil lede til, at den almene dansker i gennemsnit er længere tid på offentlig forsørgelse i fremtiden 12. Dertil kommer det faktum at arbejdsmarkedspensionerne stadig er relative nye i pensionshistorien (Arbejdsmarkedspensionerne blev indført i 1980 erne), hvorfor udbetalinger for disse ordninger stadig ikke er fuldt ud integreret, grundet den korte opsparingsperiode. 10 Artikel: Menneskets levealder stiger endnu mere Artikel: Danskerne føder færre børn Pensionsreform s. 41(Helle Krunke) Side 10 af 65

11 Flere undersøgelser peger dog på, at AMB først vil være fuldt ud integreret omkring 2045, hvilket i dag betyder, at folkepensionen stadig for mange pensionisters vedkommende er den primære og vigtigste indtægtskilde. Denne udvikling vil dog gradvist ændre sig i fremtiden som en konsekvens af ovennævnte, mod at de privattegnede pensionsordninger vil spille en vigtigere rolle for fremtidens indtægtsgrundlag iht. kommende generationer af pensionister. Dette også er forsøgt illustreret i figur 2 nedenfor. Figur 2 viser den procentvise fordeling af de gennemsnitlige pensionsudbetalinger efter type ATP & SP 5,1 6,1 6,2 6,9 Ratepension 16,2 15,8 16,3 14,7 Livrente 18,9 23,4 24,8 25,9 Opsparingsbaseret i alt 40,2 45,3 47,4 47,6 Folkepension 59,8 54,7 52,6 52,4 Pension i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: figur 2 er inspireret af velfærdskommissions rapport (2006, s 214) 12 perspektiver på pension s. 98 (Anders Grossen) Af figur 2 fremgår det tydeligt hvorledes prognosen fra velfærdskommissionen spår, at de gennemsnitlige pensionsudbetalinger fra de opsparingsbaserede ordninger, forventes at vokse fra ca. 40 % i 2009 til at udgøre knap halvdelen i I de opsparingsbaserede ordninger indgår hhv. søjle 2 og søjle 3. Folkepension forventes dog forsat at udgøre den største pensionsindkomst, hvilket ligeledes kan udledes af figuren. Figur 2 viser imidlertid ikke forskellen på hhv. enlige og pars folkepensionsindtægter, som derfor er forsøgt påvist i figur 3 nedenfor. Figur 3 viser den gennemsnitlige disponible indkomst for alm. pensionister fra , - sammenholdt med lønniveauet for 2000 pr. person. (1000 kr.) Enlige Par Folkepension + boligstøtte Pensionsudbetalinger Atp og SP Formueafkast Skat Disponibel indkomst Kilde: figur 3 er inspireret fra økonomi og erhvervsministeriet (2000) - 12 perspektiver på pension s. 28 (Per Bremer & Peter Skjødt) Figur 3 bekræfter blot, at folkepension forsat vil være den dominerende indtægtskilde for enlige i fremtiden, mens par omvendt vil modtage den største del gennem andre pensionsudbetalinger (fra hhv. APM og privattegnede pension). Det skal ses i lyset af de ovennævnte faktorer, eftersom APM bl.a. her vil være fuldt ud integreret på dette tidspunkt, dvs. i 2045, og dertil kommer det stigende fokus på de opsparingsbaserede pensionsordninger som tidligere benævnt. De private pensionsordninger modregnes delvist i folkepension, og derudover afhænger folkepension yderligt af husstandsindkomsten, hvilket til dels kan forklare folkepensionens fortsatte dominans i figur 2, samt ydermere forklare den store forskel der Side 11 af 65

12 hersker mellem indtægten fra hhv. par og enlige folkepensionister i figur Det skyldes ydermere det faktum, at folkepension forventes uændret for enlige, hvilket er behandlet dybdegående i næste kapitel (vedr. skattereformen, samt de samlede konsekvenser heraf). Årsagen hertil, er at denne gruppe ofte er mere udsat socialt end par, samt at en enlig husmor alt andet lige heller ikke vil kunne oparbejde det samme indtægtsgrundlag som et par. Derfor er reglerne vedr. folkepension kort skitseret nedenfor, samt hvilke ydelser der udløser modregning heri. I forlængelser af ovennævnte afsnit, er det heller ikke utænkeligt at forstille sig, at modtager af AMPudbetalinger vil opleve, at få deres folkepension reduceret i et tilsvarende omfang, altså i takt med at ordningen integreres frem til og med Det betydet samlet set, at situationen for en skattepligtig i øjeblikket er yderst ugunstig, da en sådan skatteborger i høj grad vil opleve eftervirkninger af at den: demografiske medvind er vendt til modvind. Og det betyder ikke nok med, at vi skal indbetale vores egen pension - i form af AMP og privattegnede pensionsordninger, så skal vi også være med til at finansiere folkepensionen, for et stadigt stigende antal af folkepensionister. 2.3 Folkepension Folkepension består af 2 delelementer som er hhv. et grundbeløb og et pensionstillæg, der i 2013 er på hhv kr. og kr Pensionstillægget er et ekstra tillæg, som ikke alle er berettiget til at modtage, modsat grundbeløbet. Dog er der nogle minimumsbetingelser som den skattepligtige skal opfylde, for at opnå berettigelse til grundbeløbet jf. Bekendtgørelse af lov om social pension (LSP). se betingelser vil ikke blive yderligt behandlet i afhandlinger, eftersom de blot bidrager til forståelsen af begrebet folkepension, hvorfor der henvises til loven (LSP) for yderlig information. Grundbeløbet nedsættes normalvis ikke, men det kan dog blive tilfældet hvis den skattepligtige samtidigt har personligt arbejde og hertil kun i det omfang indtjeningen overstiger kr. jf. LSP 27. Herefter reduceres grundbeløbet med 30 % af den overstegende indtægt. Af ligningsvejleding (LL) afsnit A.C (vedr. præmier og kapitalindskud) fremgår det, at folkepensionister med arbejdsindtægt ikke vil have mulighed for, at fradrage evt. præmier eller pensionsbidrag i den personlige indkomst, hvilket ligeledes følge pensionsbeskatningsloven (PBL) For så vidt angår præmier og bidrag iht. pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PBL 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af PBL kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst jf. også LL perspektiver på pension Pensions betydning for den enkelte s. 33 (Per Bremer & Peter Rasmussen) 14 Satserne fremgår på Borger.dk - https://www.borger.dk/sider/saadan-beregnes-folkepension.aspx 15 Dog med undtagelsen iht. rateforsikring/-opsparing, hvortil der må fradrages kr. pr. indkomstår jf. 16, stk. 2. Side 12 af 65

13 A.C Omvendt modregnes en ægtefælles indtægt ikke i grundbeløbet, samt en evt. udbetaling fra en pensionsordning, hvis ægtefællen ligeledes måtte modtage en sådan ydelse jf. LSP 49. Det er imidlertid ikke tilfældet ved beregningen af pensionstillægget, som efterfølgende gennemgås. Som tidligere benævnt afhænger det endelige pensionsbeløb i en vis grad af, hvilken civilstand den skattepligtige har (dvs. om denne reelt er enlig, gift eller samlevende med en partner), eftersom der er forskellige beregningssatser alt afhængigt af denne status. Hvornår man er det ene eller det andet følger imidlertid af loven og de dertilhørende satser i LSP 31 stk. 2: Pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget. Nedsættelsen sker med følgende procentsatser 1) 30,9 pct. for enlige pensionister. 2) 32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension. 3) 16,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension. 4) 32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. 29, stk. 2. Disse satser illustrerer blot, at pensionstillægget indtægtsreguleres i langt videre omfang end det var tilfældet ved grundbeløbet, og reguleres af såvel egne indtægter, samt samleverens eller ægtefællens indtægter. Af nedenstående figur 4 er fradragsgrænserne for pensionstillægget og grundbeløbet ud penslet iht. civilstatus, som en afrunding på afsnittet. Figur 4 Viser hvilke beløbsgrænser der udløser modregning i folkepension set i forhold til civilstanden. Kr. årligt Fradragsbeløb 1. Fradrag ved grundbeløb (lov 49, stk. 1, nr. 2) fradrag af indtægt hos en ægtefælle/samlever, som er ikke-pensionist, på halvdelen af dennes indtægt op til en indtægtsgrænse (lov 49, stk. 1, nr. 4) Pct fradrag ved pensionstillæg, enlig (lov 49, stk. 1, nr. 5) fradrag ved pensionstillæg, gift/samlev. (lov 49, stk. 1, nr. 5) Kilde: Bekendtgørelse af lov om social pension 31 stk Skattereform 2012 Da denne afhandling tager afsæt i regerings påtænkte indgreb i folkepensionen - og de dertilhørende forringelser, som især vil ramme de mere velhavende pensionister i samfundet, befinder vi os altså i søjle 1. Det er også bevæggrunden for den netop foretagne gennemgang af folkepensionen i kapitel 1, og i forlængelse her: kan man spørge sig selv om folkepension er truet på sigt, i hvert fald i den nuværende form vi kender den, samt hvad det kommer til at betyder for de mere velhavende pensionister - og danskerne 16 (LL - A.C Præmier og kapitalindskud i ansættelsesforhold) Side 13 af 65

14 generelt? Dette vil blive forsøgt belyst via gennemganen af skattereformen for 2012, som dog har vidtrækkende virkning og konsekvenser helt frem til 2023, hvor reformen vil være fuldt ud indfaset. Gennemgangen vil imidlertid udelukkende fokusere på ændringerne iht. folkepension. Regeringen (dvs. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og dele af oppositionen i form af Venstre og Det Konservative Folkeparti vedtog d. 13. Sept. en ny skattereform, hvor hovedformålet altså var, at skabe vækst og social balance, ved at nedsætte skatten på arbejde med i alt 14 mia. kr. 17 Finansiering skal bl.a. findes ved, at indføre yderligere indgreb/stramninger i pensionsreglerne for de rigeste pensionister i samfundet. Skattereformen skal dermed ses som et led i den række af reformer, som følger op på regeringens 2020-plan, (maj 2012). Jeg vil dog imidlertid koncentrere mig om en anden del af skattereformen, eftersom skattereformen ikke kun ændrer ved skattereglerne, men også i høj grad ændrer ved store dele af pensionsområdet. Reglerne ligger altså i højere grad op til en målretning af folkepensionen mod de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Afhandlingen vil som en konsekvens heraf kun gengive de foreslåede ændringer indenfor offentlig pension, dvs. folkepension, hvorfor ændringer vedr. kapitalpensionsordningen følger senere i kapitel 3, nærmere bestemt i afsnit 3.1 (der beskriver overgangen/omlægningen fra kapitalpension til alderspension) Afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne i I årene sker der en reel aftrapning/reduktion af visse indkomstoverførsler, hvor folkepensionen altså er den mest centrale. Disse ydelser reguleres efter satsreguleringsloven. Regering ønsker dog, at kalde det en afdæmpning af folkepensionen, men effekten bliver reelt set, at folkepensionen reduceres med over 5 %, helt specifikt 5,1, hvilket følger af LSP 49 a., Stk. 2: For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For 2017 udgør satsen 0,4, mens satsen fra udgør procentsatsen 0,75. = 5,1 % Alle de ovennævnte satser, er vel at mærke med negativt fortegn. De Folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster ved siden af folkepension, vil dog opnå fuld kompensation for den ændrede regulering af offentlig pension. Det sker dels ved, at man friholder den supplerende pensionsydelse, dvs. ældrechecken 18, fra nedtrapningen på de 5,1 % og dels ved at pensionstillægget 19 bliver forhøjet med et kompensationstillæg, der ca. vil modsvare den samlede effekt af reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. 17 Skatten på arbejde nedsættes med 14 mia. kr. Det sker ved at øge beskæftigelsesfradraget og forhøje indkomstgrænsen for topskat. To tredjedele af skattelettelsen gennemføres i 2013 og resten gradvist frem til og med Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) forhøjes fra 2013, således at maksimumbeløbet udgør kr. (2013-niveau). Det svarer til en stigning på kr. og ældrechecken friholdes dermed fra den afdæmpede regulering i (2012 skattereformen) 19 Pensionstillægget for folkepensionister forhøjes gradvist i 2015 og 2016 med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau). Forhøjelsen sker med 375 kr. årligt pr. 1. januar 2015 og yderligere 375 kr. årligt pr. 1. januar (2012 skattereformen) Side 14 af 65

15 Det beløb, som den skattepligtige højst kan modtage i folkepensionen, påvirkes derfor ikke af mindre reguleringen i følge regering, hvilket til dels er en rigtigt påstand. Men det forholder sig imidlertid sådan, at hver anden folkepensionist får nedsat sit pensionstillæg, hvilket kan udledes af figur 5 øverst på næste side. Figur 5 Viser folkepensionister fordelt efter pensionstillægget størrelse og civilstatus, fra kilde: Danmark Statistik (DST) flere folkepensionister får nedsat pensionstillæg Folkepensionens grundbeløb udgør i dag, som tidligere benævnt, kr. årligt, mens pensionstillægget var på kr. for enlige folkepensionister og kr. for gifte og samlevende 20. Især blandt den yngre andel af befolkningen, som har en partner og dermed lever i et parforhold, er andelen af folkepensionister, der ikke modtager nogen form for pensionstillæg relativt stor 21. Som modargumentation kunne regering måske anføre, at der stadig er et stigende antal folkepensionister, der modtager ældrechecken, eftersom antallet har været stødt stigende siden 2003, fra i 2012, men det er dog stadigvæk klart et mindretal af det samlede antal pensionister, der modtager folkepension, som i 2013 altså rundede over 1 mio., som tidligere omtalt modregning i folkepensionen. Jeg vil dog mene, at nedtrapningen af folkepension isoleret set betyder, at det samlede beløb den skattepligtige kan opnå i folkepension, bliver altså formindsket med reformen. Denne påstand bliver bakket op af Danica Pension analyse vedr. skattereformen og min egen minianalyse i foregående afsnit 22. Dvs. jo mere skatteborgerne selv vælger, at spare op til alderdommen, desto mindre vil de omvendt modtage fra det offentlige. Konsekvenserne af det samlede indgreb er kort skitseret nedenfor 23 : 20 Antallet af folkepensionister med nedsat pensionstillæg steg med personer fra januar 2012 til januar Stigningen i antallet med nedsat pensionstillæg skal især findes især blandt folkepensionister i parforhold (Flere folkepensionister får nedsat tillæg) 21 Blandt folkepensionister i parforhold er andelen af under 70-årige uden pensionstillæg på 29 pct., mens 38 pct. får fuldt tillæg. For folkepensionister over 80 år ligger andelen uden tillæg på 11 pct., mens 61 pct. får fuldt tillæg - og for gruppen af enlige pensionister er der mindre forskel mellem aldersgrupperne - (Flere folkepensionister får nedsat tillæg) 22 Artikel: Skattereform giver mindre pension i fremtiden (Analyse og kommentar af Danica Pension) Artikel: Har du penge får du færre Pension/article ece Side 15 af 65

16 1) Dels kommer pensionstillægget, dvs. den indkomstafhængige dels, til at udgøre en større andel af den samlede folkepension. 2) Det betyder omvendt, at den universelle del af folkepensionen, nemlig grundbeløbet, bliver forholdsmæssigt mindre. Folkepensionen bliver altså mindre værd i fremtiden, og om et sådan lovligindgreb overhovedet er lovligt fra statens side af, diskuteres bl.a. i bogen Pensionsreform, (af Helle Krunke). Her diskuteres de retslige grænser og muligheder, samt begrebet berettigede forventninger mv. 24. Der vil ikke blive gået yderligt i dybden med denne ellers spændende problemstilling, eftersom emnet er utrolig komplekst og derfor en afhandling værdig i sig selv. Alt i alt indebærer reformen, at folkepensionen i stigende grad bliver afhængig af, hvad den skattepligtige får udbetalt ud over folkepensionen, hvorved modregningen stiger. Dvs. at størstedelen af alle indtægter fremover udløser modregning i folkepensionen, som f.eks. udbetalinger fra ATP, renteindtægter, aktieindkomst og øvrige pensionsordninger. Den højere indtægtsafhængighed i pensionsydelserne leder derfor reelt til en højere effektiv skat på den skattepligtiges øvrige indkomster i pensionisttilværelsen. En vigtig undtagelse er dog udbetalinger fra kapitalpension, der modsat ikke påvirkes af folkepensionen Beregning af formuegrænser iht. hvornår skattereformens effekt træder i kraft Meget peger altså i retning af, at det primært er de mere velstillede pensionister, der bliver ramt af virkningerne af skattereformen, mens de dårligst stillede pensionister går fri. De har ligefrem udsigt til at modtage kr. ekstra i pension fra det offentlige før skat, hvilket dog skal ses over en pensionstilværelse på ca. 20 år. Ifølge beregningerne (fra Danica Pension) kommer grænsen for, hvornår folkepensionen forringelser træder i kraft til, at gå ved pensionsformuer på hhv. 2,5 mio. kr. for par og 4,4 mio. kr. for enlige. Formuer i denne størrelsesorden er dog fortsat et pænt stykke over den almene pensionist opsparingsniveau, men det forhold vil med stor sandsynlighed ændrer sig for fremtidens pensionister. En opsparing på 2,5 mio. kr. svarer reelt til, hvad en person med en indkomst på kr., almindeligvis vil spare op gennem et helt arbejdsliv på 40 år 25, og med en dertilhørende indbetalingsprocent på 16 %. Et nøgleelement for skattereformen, er netop at hæve topskattegrænsen gradvist frem til og med 2023, hvor grænsen således vil udgøre kr.. Dermed er en indtægt på ikke urealistisk på sigt, hvilket skal ses i lyset af, at den skattepligtige vil have et stort incitament til at hæve sin indkomst op til topskattegrænsen. 24 Begrebet berettiget forventning er noget, som stadigt oftere påberåbes af borgere over for myndigheder og domstole, dvs. hvornår borgeren med rette kan siges at nære berettigede forventninger, og hvilken betydning sådanne forventninger i givet fald skal tillægges. 25 Artikel: Har du penge får du færre Side 16 af 65

17 De politiske motiver og bevæggrunde for indgrebet, vil ikke blive yderligt drøftet, men er blot nævnt for at give yderligt belæg for min påstand vedr. fremtidens pensionisters velstand Delkonklusion vedr. skattereformen og betydning Alt i alt betyder pensionsindgrebet, at de enlige pensionister stort set friholdes for den højere indkomstafhængighed i folkepension, eftersom det er de færrest af disse, som har en pensionsformue på 4,4 mio. kr. eller større. Omvendt kan det konkludere, at par generelt bliver hårdere ramt af indgrebet end enlige - og i særdeleshed yngre par. Sidst men ikke mindst kan det ligeledes uddrages, at de helt store tabere bliver fremtidens pensionister med høje og på sin vis også moderate indkomster. Det skyldes det faktum, at skattereformen først er fuldt ud indfaset i 2023, og derfor reelt kun rammer personer på 56 år - og yngre fuldt ud. Det leder mig frem til afhandlingens egentlig omdrejningspunkt, nemlig søjle 3, hvor vi finder de personlige pensionsordninger, som vil blive gennemgået i kapitel 3. Ovenstående analyse af skattereformen, sammenholdt med de tidligere fortaget analyser i kapital 2, viser med alt tydelighed at disse ordninger, vil komme til at spille en stadig vigtigere rolle for fremtidens indtægtsgrundlag - iht. kommende generationer af pensionister. Det skyldes flere faktorer, dels er arbejdsordninger stadig relative nye, og dermed endnu ikke fuldt ud integreret i det danske pensionssystem - og dels er den demografiske medvind vendt til modvind, som nok i dette henseende må tillægges størst betydning. Når skattereformen er fuldt ud indfaset i 2023, vil en gift eller samlevende folkepensionist med en pensionsformue på i alt 3 mio. kr., og uden en særlig formue ved siden af, opleve at miste i omegnen af kr. i folkepension. Det siger sig selv, at for at kompensere for det tabte beløb, skal den skattepligtige øge sin opsparing med godt kr.. Ifølge (Danica Pensions) beregninger svarer det til en ekstra indbetaling på ca. 100 kr. om måneden, fordelt over 30 år 27. Så er man ikke allerede godt i gang - og har under 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, bør incitamentet til at komme i gang alt andet lige være så meget større, for at undgå at indbetalinger skal stige yderligere. Det er desuden et wake up call til mig selv og andre unge mennesker, om selv at komme i gang med at spare op til alderdommen hurtigst muligt. Dertil kommer, at staten ikke har udstedt nogen garantier om, at det ikke er sidste gang man ønsker at pille ved folkepensionen, og med skattereformen nu altså også den universelle del af folkepensionen, i form af grundbeløbet. 26 For et fuldt overblik over skattereformen og dens virkninger fra henvises der til hhv. Skatteministeriet hjemmeside samt den endelige Aftale om skattereformen. / 27 Artikel: Har du penge får du færre Side 17 af 65

18 3. Pensionsordningsopsparing 3.1 Selektiv udvælges af pensionsordninger I dette kapital gennemgås de forskellige pensionsopsparingsmuligheder overordnet, dvs. de forskellige typer af pensionsordninger der findes. Det skyldes, at hovedvægten i afhandlingen tager afsæt i den problemstilling, der opstår som en konsekvens af nedtrapningen af folkepensionen og nærmere bestemt, hvilke pensions-/ og skattemæssige muligheder der måtte findes i skattelovgivningen for, at imødekomme virkningerne af indgrebet, der er omtalt i kapital 2. Trådene bliver herefter samlet i kapitel 5, hvor afhandlings hovedafsnit i form af indeværende kapitels teori vedr. pension, samt reglerne og dele af teorien bag Virksomhedsskatteordningen (VSO) som introduceres i kapital 4, og vil finde anvendelse i praksis sidenhen. For at kunne anvende disse regler iht. pensionsbeskatningen, er det dog nødvendig at opnå en basal forståelse af hvilke pensionsordninger der findes, samt den generelle beskatning af disse ordninger. Kapitlet har især fokus på udviklingen i skattefradragsmulighederne iht. de udvalgte ordninger, hvilket skal ses i lyset af, at denne er vigtig at få afdækket, eftersom at vi danskerne altså generelt selv vil skulle spare mere op til pension i fremtiden, samt hvad det overordnet kommet til at betyde iht. vores skattepligtige målgruppe som blev fastslået i Kapitel 2. Pensionsopsparinger klassificeres overordnet i 2 kategorier, som er hhv. 1) Særligt indlån i pengeinstitutter og 2) livsforsikringer, der tegnes hos et forsikringsselskab eller pensionsselskab. Den største forskel på ordninger, skal altså findes i hvor ordninger tegnes, dvs. om de oprettes i pengeinstitutter, pensionsselskaber eller alternativt hos et forsikringsselskab. Som en konsekvens heraf, findes der ligeledes forskellige regelsæt, for hver af de enkelte typer af selskaber jf. PSL. Det kan virke en smule overdrevet og komplekst, eftersom selskaberne i bund og grund sælger de samme produkter, blot med små modifikationer. Det kommer særligt til udtryk iht. livsforsikringsprodukterne, som ofte er tillagt et ekstra forsikringselement. Forsikringselementet kan sikre mod forhold, såsom invaliditet, sygdom, eller for tidlig død. Livsforsikringsprodukter udstedes kun i forsikringsselskaber og pensionskasser, og er altså ikke en mulighed i pengeinstitutter 28 med undtagelser af livrenter. Afhandlingen vil dog ikke berøre livsforsikringer, men derimod rette fokus mod de ordninger pengeinstitutterne tilbyder, dvs. de skattebegunstigede pensionsordninger, som derfor er oplistede øverste på næste side i figur Lærebog om indkomstskat Forsikringer med opsparing s (Aage Michelsen mfl.) Side 18 af 65

19 Figur 6 Viser muligheder iht. de pensionsordninger, der har været udbudt hos pengeinstitutterne gennem tiden. Livrenter (gennemgås, selvom ordningen ikke tilbydes i pengeinstitutter, Ratepension (gennemgås) Kapitalpension (gennemgås delvist, men nu som alderspension fra 2013, efter skattereformen) Selvpensionering (gennemgås ikke) Indeksopsparing (gennemgås ikke) Kilde: Egen figur med inspiration fra bogen: Grundlæggende pensionsopsparing (Jesper Hjetting & Per S: Poulsen) De 3 sidstnævnte muligheder, er reelt ikke længere til rådighed, eftersom disse ordninger ikke længere kan oprettes. Indekskontrakter har ikke kunne oprettes siden 1971, mens selvpensionering ikke har været interessant siden lovindgrebet i 1985/ Og fra indeværende år (2013), er det så heller ikke længere muligt at oprette en kapitalpension, som følge af skattereformen Grundet tidshorisonten har jeg valgt helt at afgrænse mig fra selvpensionering og indekskontrakter, mens kapitalpensionsordningen behandles iht. til overgangsreglerne mv., da disse ændringer stadig er smoking hot i relation til pensionshistorien. Kapitalpension lever ydermere videre, men nu blot i skikkelse af alderspension, som vi kigger nærmere på i næste afsnit. Af denne årsag vil afhandlingen alene koncentrere sig om ordninger, kapitalpension, ratepension og livrenter, hvor de 2 første ordninger altså alene kan tegnes i et pengeinstitut, mens livrenter kan tegnes i alle de tidligere nævnte institutioner, inkl. pengeinstitutter. De 3 ordning er valgt eftersom ordninger er opsparingsbaseret, og således er velegnet iht. pension i opsparingsmæssigt henseende, hvormed de ydermere bidrager til at løse afhandlingens problemstilling. Det er dog ingen hemmelighed at livrenter ikke er ligeså velegnet, som de to øvrige ordninger, men livrenter er dog alligevel medtaget af 2 årsager. Dels bidrager ordningen til at løse et generelt samfundsproblem, nemlig den demografiske modvind. Og dels er livrenter blevet danskernes fortrukne opsparingsform, hvorved opsparingsformen synes umulig helt at komme helt uden om. 3.2 Kapitalpension (aldersopsparing) Afskaffelse af fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension Skattereformen for 2012 betyder et farvel til kapitalpensionen, som vi kender den i dag - og med reformen ændres navnet fra kapitalpension til alderspension. Det betyder, at fra og med 2013, vil det ikke længere være muligt for den skattepligtige, at spare op på en kapitalpension, og samtidig få fradrag for indbetalingerne. Ordningen har, som en konsekvens heraf, allerede været hæftet debatteret, da det som ovennævnt er første gang, at politikernene vælger helt at bryder med ideen, om at den skattepligtige får en gulerod for at spare op til pension - i form af et skattefradrag Grundlæggende personforsikring og pensionsbeskatning s Artikel: Danskerne har ikke taget alderspension til sig - Side 19 af 65

20 Som kompensation får den skattepligtige mulighed for at slippe billigere, hvis afgiften betales allerede i 2013 på trods af, at pensionensalderen måske ikke ligger lige om hjørnet. De eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, vil altså kunne overføres eller konverteres til en aldersopsparingsordning mod at betale en afgift 31, som svare til 37,3 % i 2013, mens afgifter og overførsler, der foretages senere end 2014 omvendt pålægges en afgift på 40 % Kapitalpension afløses af aldersopsparing Aldersopsparingen ligner til forveksling den kapitalpension, vi hidtidigt har kendt til i substans og form, eftersom pensionsformen ligeledes udbetales som en engangssum. Der kan dog højst indbetales et årligt grundbeløb, som i 2013 udgør kr.. Indbetaler den skattepligtige mere end kr. på aldersopsparingen, udløser det to af følgende muligheder: 1 Den skattepligtige kan hhv. vælge mellem, at lade det overskydende beløb stå, mod at betale en ekstra afgift på 20 %, 2 eller alternativt kan beløbet overføres til en fradragsberettiget ratepension eller livsvarig livrente, mod at den skattepligtige betaler en ekstra afgift på 4 %. Afgiften på begge løsninger er efter min overbevisning relativt dyre, hvorved det klart bør undgås at indbetale mere end kr. årligt på aldersopsparingen, eftersom det omvendt heller ikke er forbundet med nogen fordele i form af skattefradrag mv. Aldersopsparingen adskiller sig dog på et væsentligt punkt fra den gamle ordning. Det skyldes som sagt at indbetalingerne på ordningen ikke længere udløser fradragsret i indkomstgrundlaget, som det var tilfældet ved kapitalpensionsordningen. Det forhold modsvares dog af, at der omvendt ikke skal svares afgift, når ordningen kommer til udbetaling på det ønskede pensionstidspunkt. Den skattepligtige vil tidligst kunne få udbetalt aldersopsparingen, fem år forinden denne når folkepensionsalderen, og skulle man alligevel vælge, at hæve af aldersopsparing før denne dato, beskattes en sådan disposition med en ekstra afgift på 20 % af det hævede beløb. Dermed svarer den samlede afgift, som en konsekvens heraf til knap ca. 50 %, jf. Nykredit 33. Det er dog væsentligt billigere end afgiften ved udbetaling ved ophævelse i utide iht. den gamle kapitalpensionsordning, samt ratepension, hvor afgiften er 60 % jf. hhv. PBL 28 og 29. Afgiften bevirker derfor, at førtidige hævninger på ingen måde kan anbefales, medmindre det er strengt nødvendigt 34. Det løbende afkast på aldersopsparingen beskattes iht. til de alm. regler vedr. pensionsafkast (PAL-skat), med 15,3 %, hvilket også er gældende for ratepensionsordningen og livrenter. 31 Af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 23,31 % - fradrag for indbetalinger til kapitalpension fra Af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 25 % - fradrag for indbetalinger til kapitalpension fra Afgiften er helt specifikt 49,84 % - Fra kapitalpension til aldersopsparing Det kan dog her tilføjes, at det kan være fordelagtigt at tilbagebetale dyre lån mv., inden pensionen påbegyndes, men det er en helt anden diskussion som afhandlingen ikke berører. Side 20 af 65

21 Hertil kommer det faktum, at alt fremtidigt afkast vedr. en alderspension, dvs. efter en overførelse, alene vil blive beskattet med 15,3 %, modsat tidligere praksis. Det skal ses i lyset af, at afkastet ligeledes belægges med en afgift ved udbetalingen svarende til de 40 %, - eller dvs. der svares først 15,3 % i afgift, og herefter vil de resterende 84,7 % også blive belagt med afgiften på de 40 % iht. udbetalingstidspunktet. Set over tid vil effekten altså blive, at det samlede nettoprovenuet alt andet lige vil blive maksimeret efter en evt. overførsel til alderspension, kontra det velkendte alternativet - i form af opretholdelse af den eksisterende kapitalpensionsordning. Dette er forsøgt påvist i nedenstående figur, under de givne forudsætninger, som ligeledes er oplistede nedenfor 35 : Beløb på kapitalpension Omlægning i indeværende år Forventede afkast 4,1 % Beskatning af kapitalpension 40,0 % Beskatning i ,3 % Løbende PAL-skat 15,3 % Figur 7 viser de samlet konsekvenser ved en overførsel fra kapitalpension til alderspension. Scenarie 1: Hvis pension forbliver på kapitalpension Scenarie 2: Hvis pension beskattes i 2013 Kilde: Beierholm værdifuld viden om moms og skat - Overførsel af kapitalpension til alderspension i Som det fremgår af figur 7, vil det altså stor set under alle omstændigheder være økonomisk fordelagtigt, at overføre den eksisterende kapitalpension til en alderspension, og derved også opnå en økonomisk gevinst allerede i indeværende år (2013). Det gælder nemlig uanset om vi kigger på år 1- eller 30 år, iht. til hvornår pensionen skal udbetales, samt uanset hvad størrelsen af det forventede afkast forventes at blive. Fordelen er selvsagt størst, jo større afkastet er set over tid Artikel: Overførsel af kapitalpension til alderspension i 2013 (Hvilken konsekvens får overførslen for pensionsprovenuet) Artikel: Overførsel af kapitalpension til alderspension i 2013 Side 21 af 65

22 Afkastbeskatningen taler således i favør af en sådan opsparing, sammenlignet med de øvrige pensionsopsparingsmuligheder (i form af livrenter og ratepension). Det er også mere attraktivt end at investerer i frie midler, hvor beskatningen altså er langt højere. Aldersopsparingen er således stadig en begunstiget opsparingsform i et pensionsmæssigt henseende, trods det faktum at fradragsretten for indbetalingerne ikke længere er en mulighed, og derfor til en hver tid at foretrække, frem for en fri opsparing, som alderspension bedst kan sammenlignes med 37. Den potentielle Indbetalingssum iht. aldersopsparing er dog kraftigt reduceret sammenlignet med den gamle kapitalpensionsordning, hvor det altså var muligt at indbetale ubegrænset, samt opnå skattefradraget for de første kr., modsat i dag hvor det kun er muligt at indskyde kr.. Dertil komme at kapitalpension ikke modregnes i folkepensionens grundbeløb, men det vil således fremadrettet ikke være muligt at indbetale så meget som tidligere, hvorved modregning af større beløb reelt besværliggøres iht. den nye ordning. Den skattepligtige har efter skattereformen reelt fået 3 valgmuligheder iht. til den eksisterende kapitalpensionsordning, og disse er oplistede i nedenstående figur. Figur 8 Viser de forskellige muligheder iht. kapitalpensionen efter skattereformen 1 Denne kan dels vælge at fastholde sin kapitalpension, og dermed miste adgangen til fradrag for evt. fremtidige indbetalinger. 2 Dels vælge, at bibeholde kapitalpensionen iht. de nuværende vilkår, og dermed skulle betale en afgift på 40 pct. af den samlede pensionsværdi, når denne kommer til udbetaling på pensionstidspunktet. 3 Og sidst men ikke mindst kan den skattepligtige altså vælge at omlægge sin kapitalpension til en aldersopsparing og derved spare 2,7 % i afgift, samt opnå at det fremtidige afkast beskattes lempeligere som ovennævnt. Det betyder omvendt at denne skal betale afgiften på 37,3 % med det samme, men den skattepligtige slipper dog for selv, at skulle hive pengene op af lommen, eftersom afgiften typisk vil blive fratrukket værdien af den eksisterende ordning. Løsning 3: Er indlysende den mest hensigtsmæssige opsparingsform, hvis den skattepligtig forsat ønsker at benytter sig af kapitalpensionsordningen, der herefter bliver til en aldersopsparing, eftersom det udløser en mindre afgift, samt lempeligere afkastbeskatning for fremtiden. Regering har naturligvis en hensigt med besparelsen, nemlig at give brugerne af ordningen et incitament til at vælge løsning 3. Det betyder nemlig, at staten omvendt får pengene i statskassen her og nu, da afgiften skal betales straks. Det er naturligvis godt for statskassen på kort sigt, men derimod modtager de så omvendt ikke skatten, når folk med kapitalpension går på pension. Der sker altså blot en forskydning af beskatningstidspunktet via denne 37 Artikel: Du kan ændre din kapitalpension til aldersopsparing ved at fremrykke afgiften - Side 22 af 65

23 løsning, hvilket reelt betyder at politikernen låner penge af pensionsformuen, så de kan finansiere skattereformen, uden at være nødsaget til at låne penge udefra fundamentet for ophævning af kapitalpension i sin nuværende form. Årsagen til at politiker, økonomer mfl. ikke længere mener, at kapitalpension i sin nuværende form har berettigelse, samt er utidssvarende skyldes flere forhold, som kort vil blive gennemgået i indeværende underafsnit. Fra politisk side vedtog man i forbindelse med Pinsepakke i 1998, at indbetalingerne fra kapitalpensionsordninger fremadrettet kun ville udløse modregning i bund- og mellemskatten. Det betød, at fradagsværdien faldt drastisk, eftersom muligheden for at modregne indbetalinger fra en kapitalpension i topskatten herefter forsvandt. I 2010 kom der igen dårlig nyt for kapitalpensionsordningen og brugerne af denne, eftersom politikernen her valgte helt at skære mellemskatten væk (med forårspakken 2.0). Året forinden, dvs. i 2009 var mellemskatten allerede under beskydning, idet satsen blev hævet til kr., og som en konsekvens heraf, blev andelen af potentielle bruger iht. kapitalpensionsordningen også kraftigt indskrænket 39. Dermed er det ikke overraskende, at kapitalpension i sin nuværende form, ikke længere er tidssvarende, samt har berettigelse på det danske pensionsmarked. Det skyldes som ovennævnt, at skatteværdien iht. fradragsværdien, er blevet kraftigt reduceret af flere omgange fra 44 % (i mellemskatten) til blot at udgøre % (i bundskat), som i dag er marginalskattegrænsen. Disse satser, skal sammenlignes med udbetalingsafgiften som er på 40 %, og hele 60 % ved ophævelse i utide jf. PBL 28, som tidligere nævnt. Det skattemæssige incitament til at indbetale på ordningen, er altså forsvundet i takt med politikkernes stramninger. Det kan herved konkluderes, at det har lagt politikernes på sinde i en årrække, at give kapitalpension i sin nuværende form dødsstødet, hvilket reelt allerede blev effektiviseret, ved vedtagelsen af skattereformen d. 13. sept Alderspensionen i et fremadrettet perspektiv Danskerne har dog foreløbigt ikke taget så godt imod alderspensionen, og indbetalinger er faldet med godt 25 % sammenlignet med sidste år, hvor indbetalinger altså blot udgjorde 5,22 mia. kr. Dermed spiller kapitalpension ikke længere en så væsentlig rolle, og efter navneændringen til alderspensionen viser øjebliksbilledet blot, at betydning af ordningen er blevet yderligt reduceret, i relation til det samlede pensionsmarkedet. Det kan udledes via de samlede indbetalinger til pension, som i 2012 var i omegnen af 107 mia. kr., hvoraf alderspension altså blot udgjorde ca. 5 % af de samlede indbetalinger 40. Det er således spændene at følge om danskerne på sigt tager alderspension til sig, og om produktet i det hele taget har en fremtid på pensionsmarkedet? 38 Artikel: Behold bare din kapitalpension 39 (Hvordan skatte beregnes i Danmark 2013) 40 Artikel: Du kan ændre din kapitalpension til aldersopsparing ved at fremrykke afgiften Side 23 af 65

24 3.3 Ratepension Ratepensionen har indtil for nyligt været danskernes foretrukne opsparingsform iht. alderdommen, men det har ændret sig markant ved indførelsen af et loft iht. indbetalingerne. Loftet er sidenhen blevet reduceret yderligt ved Forårspakken 2.0, hvilket i dag betyder, at danskerne for første gang siden 2004 indbetalte mere til livrenter end ratepensionen jf. brancheorganisationen for Forsikring og Pension 41. Disse ændringer gennemgås i indeværende afsnit, samt de generelle regler ved ratepension. En ratepension er en kapitalordning, hvor det aftales, at det oppebårede beløb udbetales i rater over en minimumsperiode på 10 år, og deraf navnet ratepension jf. PBL 11 A. 42. Raterne bortfalder dog ikke, hvis opsparen måtte afgå ved døden inden ordningens udløb, men overgår i stedet til den nulevende ægtefælle, hvorved det opsparede beløb sikres. Alle kan i princippet oprette en ratepension, den eneste undtagelse er dog personer over 75 år, hvilket er bestem ved lov nr maj vedr. reglen om det seneste oprettelsestidspunkt 43. Jf. PBL 30 stk. 1, er det muligt at forlænge udbetalingsperioden, således at fristen forlænges, fra eksempelvis 10- til 15 år, mens det omvendte scenarie ikke er tilladt. Reglen er utrolig gunstig for den skattepligtige, eftersom den kan være medvirkende til at reducere udbetalinger for ratepensionen, og derved i sidste ende øge den samlede pensionsopsparing. Årsagen hertil, skal ses i lyset af det øgede råderum den skattepligtig opnår, ved at kunne planlægge pensionsudbetalinger over længere tid, og dermed reducere den samlede indtægt, som modregnes i pensionstillægget (jf. tidligere afsnit i kap. 2 vedr. folkepension). En ratepension kan ikke konverteres til en anden ordning, modsat tidligere en kapitalpension. Kapitalpensionen kunne omvendt omlægges til en ratepension, men efter indgrebet (jf. skattereformen tidligere afsnit vedr. kapitalpension) er det højst usandsynligt, da en sådan ordning i stedet for vil blive omlagt til en alderspension i fremtiden, grundet besparelsen i afgiften på 2,7 %. Fradragsretten taler klart i favør af en ratepensionsordning, da indbetalingerne kan fradrages med helt op til 63 % 44, hvilket altså er noget højere end den tidligere fradragsværdi for kapitalpensions vedkomne. Ratepensionens udbetalinger beskattes i den personlige indkomst, og modregnes derved i det samlede beregningsgrundlag iht. til folkepensionen, nærmere bestemt i pensionstillægget (som tidligere omtalt i afsnittet vedr. folkepension). Dette fremgår også af PBL 20, stk. 1, hvor det fulde overblik over hvilke ordninger, der skal medregnes i den personlige indkomst er oplistet. Via listen/afgræsningen kan det ligeledes udledes, at kapitalpensionen omvendt ikke medregnes i den skattepligtiges PSL. Problematikken vedr. modregning i efterløn mv., vil imidlertid ikke blive behandlet i afhandlingen. Det skyldes dels at det 41 Artikel: Har du også skiftet pensionsform Lærebog om indkomstskat Pensionsbeskatning s Afsnit 3.2 vedr. Ratepension (Aage Michelsen mfl.) 43 Lærebog om indkomstskat Pensionsbeskatning s Afsnit 3.2 vedr. Ratepension (Aage Michelsen mfl.) 44 Topskattegrænsen, med fradrag af AM-bidrag på 8 %. Side 24 af 65

25 ikke er vurderet, at være af afgørende betydning iht. til opgavens problemstilling, samt afhandlingens omfang ikke muliggør en stillingstagen til dette. JF PBL 16, stk. 2., er der indført et årligt loft således, at den skattepligtigt maksimalt kan indbetale kr. om året til en ratepension, beløb herudover modregnes altså ikke i indtægtsgrundlaget. Loftet gælder ydermere også for livrenter og reguleres efter PSL 20. Oprindeligt var der intet loft på ratepensionen, der var altså tale om en ubegrænset indskudsmulighed - iht. til skattefradraget. Loftet blev en realitet i 2010 ved indførelsen (af Forårspakken 2.0) og blev i første omgang fastsat til kr., hvilket allerede dengang var til stor utilfredshed for mange danskere. Det skyldes, at ratepensionen er/var et glimrende instrument til at reducere den personlige indkomst, og derved undgå topskattegrænsen. I 2012 blev loftet så yderligere reduceret til blot at udgøre kr. årligt, hvilket kan få store konsekvenser for den almene skatteborger. Godt nok vil regeringen muligvis opleve at få flere penge i statskassen her og nu, men på sigt kan det meget vel betyde, at mange danskere helt fravælger at sætte penge til side, og derved ikke kan forsøge sig selv, når pensionsalderen indtræffer. Der hvor jeg især kan undre mig, samt stille spørgsmålstegn ved politikkernes beslutning er: hvordan politikkerne kan forsvare så lavt et loft? - set i lyset af, at de lovgivende politikere selv er dækket særdeles godt ind, og at de derved reelt undgår at blive ramt af lovindgrebene 45. Jeg har f.eks. endnu ikke hørt om en politiker, som sidder i folketinget, der er klar på at give afkald på deres guldrandede pension. Sidder en politiker eksempelvis i tinget i 20 år, hvilket måske er højt sat, men ikke urealistisk, vil der skulle indbetales ca. 60 % af lønnen, hvis denne på egen hånd skulle opnå et tilsvarende pensionsopsparingsniveau. Det er i hvert fald et sted, hvor man relativt let kunne sæt ind med et lovindgreb, som samtidig vil kunne spare samfundet for masser af penge. Det handler i sagens natur ikke om, at politikere ikke også skal have ordentlige løn, samt pensionsforhold. For det mener jeg naturligvis alle bør have, selv bankdirektøren, som især refererer til min målgruppe, eftersom denne tjener langt mere end gennemsnittet. Det er dog opsigtvækkende, at de lovgivende politikere ikke selv rammes af de begrænsninger, som mange pensionsopspare begrænses af 46. I PBL finder vi dog 2 undtagelser til loftet, som derfor er særdeles relevante at kigge nærmere på, hvis reglen herved kan omgås. Begge undtagelser kan dog primært kun anvendes af selvstændige erhvervsdrivende. Jeg mener imidlertid, at det er rimeligt at antage, at en stor del af den omtalte målgruppe er -/vil være potentielle brugere af ordninger, hvilket jeg vil vende stærkt tilbage til i næste kapital, samt allerede i nedstående afsnit, som netop omhandler de selvstædiges særlige opsparingsmuligheder. 45 Artikel: Pensionsændringerne er en katastrofe 46 Artikel: Pensionsændringerne er en katastrofe Side 25 af 65

26 3.4 Begrænsede muligheder - Særligt for selvstændige Inden de 2 muligheder iht. selvstændige erhvervsdrivende gennemgås, er det vigtigt at få slået fast hvad begrebet egentligt dækker over. En selvstændig erhvervsvirksomhed defineres i ifølge lovbemærkningerne som en virksomhed af økonomisk karakter, der udøves på egen regning og risiko, med det formål at indvinde økonomisk udbytte, hvilket bl.a. kan udledes af dom: Tfs 2002/189. Ydermere er det et krav at virksomheden skal være nogenlunde regelmæssig i en hvis periode, samt skal være af et vist omfang jf. Tfs 2002/ Første undtagelse (30 % regel for selvstændige) Første mulighed for at omgå loftet for selvstændige erhvervsdrivende blev indsat i loven som en ekstra opsparingsmulighed, eftersom det ofte er vanskeligere for virksomhedsejeren selv at spare op til pensionen, hvilket primært skyldes to årsager. Dels vil hele formuen ofte være placeret i virksomheden, og dels er den selvstændige selv arbejdsgiveren, hvormed denne ikke modtager AMP, som en almindelig lønmodtager vil gøre det. Derfor har det siden indførelsen af loftet været muligt at indbetale: 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, hvilket gælder udover det eksisterende bundfradrag, også selvom der ikke indbetales 1/10 årligt Jf. PBL 15, stk Undtagelsen er uheldigvis af midlertidig karakter, hvis vi vælger at tage de selvstændiges briller på. Den midlertidige dispensation/overgangsregel gælder altså kun til og med indkomståret 2014, hvorved selvstændige herefter også bliver underlagt loftet på kr.. De selvstændige skal altså handle hurtigt, dvs. inden 2014, for at kunne indbetale 30 % af virksomhedens overskud kvit og frit. Det betyder også at den selvstædige ikke har megen tid at reagere på. Der er altså ikke tale om en permanent løsning, som kan afhjælpe målgruppens opsparingsbehov på sigt, men derimod blot en overgangsregel som gælder til og med De bør dog under alle omstændigheder trække alt det overskud ud af virksomheden, som overskuddet nu engang tillader, og dermed opspare lidt ekstra til pensionen i denne periode. En permanent løsning på problemstillingen kan måske afhjælpes i virksomhedsskatteordningen (VSO), hvis den skattepligtige målgruppe vel at mærke er åben overfor en alternativ tilgang til problemet vedr. opsparing iht. pension. Hvorfor uddybes som tidligere omtalt i næste kapital, hvor teorien bag virksomhedsskatteordningen (VSO) inddrages for at uddybe denne pointe Anden undtagelse - Indbetalinger fra ophørspension Jf. PBL 15 A, findes der dog en anden og permanent undtagelse, som dog kun gælder ved salg af virksomhed. Her er loftet altså sat ud af spil ved indbetalinger til en ophørspension og jf. PSL 15 A, stk. 6 kan: Den, der opretter én eller flere pensionsordninger, kan i alt højst indbetale et grundbeløb på Grundlæggende Pensionsbeskatning - Genrationsskifte s. 125, (Selvstændige erhvervsdrivende) 48 Lærebog om indkomstskat - Pensionsbeskatning s Side 26 af 65

27 kr. (2010-niveau) til ordningerne. Med andre ord kan der maksimalt overføres et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved salget 49. Er fortjenesten eksempelvis 1 mio. kr., vil det resterende beløb i form af differencen på ca. 1,5 mio. kr., altså ikke kunne indskydes på ordningen. Det skyldes at ordningen skal tilgodese det hensyn, at den selvstændige formentlig ikke har den store pensionsopsparing sideløbende med virksomheden, men altså omvendt heller ikke stille virksomhedsindehaveren gunstigere end alle andre, som ikke har adgang til ordningen. 15 A, er altså en bestemmelse som sigter på, at imødekomme de selvstændiges pensionsopsparingsproblemer, særligt ved et genrationsskifte. Det skyldes, at det efter vedtagelsen af præmiefordelingsreglerne i PBL 18 A, har været et stigende problem for mange selvstændige, at nå at spare op til pensionen, fordi indskuddet pludseligt skulle fordeles over 10 år. 50. Betingelserne for at anvende ordningen er oplistet nedenfor: 1) at personen der drive selvstændig virksomhed, skal have drevet virksomheden i minimum 10 år, jf. bl.a. dom: TFS 2001/774, samt 2) at personen derudover er fyldt 55 år, hvilket følge af dom: Tfs 2002/318. Betingelse nr. 2, er interessant eftersom skattereformen kun ramte personer på 56 år og yngre fuldt ud jf. tidligere diskussion i kapitel 2 (se evt. afsnit 2.2.4). Havde grænsen omvendt været sat til 40 år, for nemhedens skyld af efterfølgende eksempel, havde det omvendt betyder at en stor del af den potentielle fremtidige målgruppe, som var de mere velstillede danskere, således ikke vil kunne anvende ordningen. Det skal ses i lyset af, at en person der rammes fuldt ud af skattereformen, i dag er 56 år. Dertil tillægges indføringsfasen på 10 år, hvilket vil sige at en person på 46 år reelt allerede rammes, hvis den ellers opfyldte kriterierne herfor -, og jo tættere på de 56 år vi kommer, jo mere vil den skattepligtige alt andet lige også kunne mærke effekten heraf. Det skyldes at skattereformen først her, vil være fuldt ud indfaset, dvs. i Derved vil hele dette segment reelt være afskåret for at anvende ordningen, bestående af hhv. de år (+) segmentet fra år. Derfor er skildringen på 56 år altså ikke helt uvæsentlig. Ordningen vil således i nogen grad i hvert fald kunne kompensere for det faktum, at deres folkepension vil blive gradvist forringet som tidlig afdækket, og hvem ved måske endda helt forsvinde i fremtiden for vores skattepligtige målgruppe. Med det in mente, vil reglerne finde anvendelse i en konkret case i kapital 5, for at illustrere hvorledes pensionsopsparing kan optimeres iht. det ovennævnte segment. Reglen kan også anvendes for livrenter, hvorved reglerne vedr. denne ordning gennemgås overfladisk i efterfølgende afsnit. 49 Lærebog om indkomstskat - Pensionsbeskatning s Grundlæggende Pensionsbeskatning - Genrationsskifte s Side 27 af 65

28 3.5 Livrenter Efter det famøse loft på ratepensionen er blevet indført, har det betydet at ratepensionen har måttet afgive førstepladsen til livrenter, der i stedet for har taget over, som danskernes fortrukne pensionsopsparingsform. Så mens indbetalinger til ratepension er faldet med knap 8 mia. kr., er indbetalinger omvendt steget med godt 7 mia. kr. til livrenteordningerne, hvilket betyder at det samlede indbetalingsniveau for 2012, skønnes at være uændret fra I 2011 blev der samlet set indbetalt i omegnen af 107 mia. kr., alene af danskernes egne lomme, dvs. arbejdsmarkedspension ikke er indbefattet i dette tal. Udviklingen af de samlede indbetalinger fra hhv. ratepension og livrenter, er illustreret nederst på siden, i figur 8. Den opmærksomme læser vil muligvis tænke, hvorfor aldersopsparing ikke er inddraget i nedenstående figur. Det skyldes som tidligere konstateret, at indbetalingerne herfra er ubetydeligt iht. til de samlede pensionsindbetalinger. Denne påstand støttes op af samtlige banker, der melder om faldende indbetalinger i 2013 iht. alderspensionen, hvor Nordea har oplevet det største fald på godt 25 %. Figur 9 Viser udviklingen i indbetalinger til hhv. ratepension og livrente, fra Kilde: Forsikring & Pension på basis af tal fra Skat. (2012 er en foreløbig opgørelse) Forsikringsbranchen mener omvendt, at danskerne har reageret positivt på loftet, ved blot at skifte pensionsopsparingsform. Og i forlængelse heraf, vil de nok anvende det samme argument iht. faldet i aldersopsparingen og udtaler således: Det er glædeligt, at danskerne har reageret fornuftigt på den voldsomme beskæring i muligheden for at spare op i ratepensioner ved at tage livrenterne til sig 51. Jeg er dog lodret uenig i denne påstand, da det er en grov forenkling af tingene. Det kan godt være, at danskerne har skiftet opsparingsform, som tallene også indikerer i figur 8 (skellet er dog forsat lille), men det er kort og godt i mangel af bedre alternativer. Denne påstand bakkes bl.a. op i artiklen: pensionsændringerne er en katastrofe, som der også tidligere er blevet henvist til, hvor dette er uddybet, samt den megen debat aldersopsparingen allerede har medført i form af kastreringen af skattefradraget, hvilket er uddybet i af afsnit (Artikel: Har du også skiftet pensionsform?) Side 28 af 65

29 Det skinner altså tydeligt igennem, at jeg ikke er enig i forsikringsbranchen udtalelse, samt at jeg ikke ligefrem er begejstret for livrenter. Hvorfor jeg har dette synspunkt, vil yderlig blive uddybet nedenfor. Livrenter er, som navnet antyder det, en ordning, hvor det er muligt, at modtage en månedlig udbetaling allerede fra pensionstidspunktet - og livet ud. Med andre ord er den skattepligtige berettiget til ydelsen, helt indtil denne af den ene eller anden årsag stiller træskoene, hvilket er en væsentlig forskel fra hhv. ratepension og alderspension. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det delvist også. Det skal ses lyset af, at en livrente reelt er et gammeldagsvæddemål, mellem den skattepligtige og forsikringsselskabet/pensionskasse om, hvor gammel den skattepligtige selv tror han/hun bliver. Ordningen betaler sig altså kun hjem, hvis den skattepligtige lever længere end gennemsnittet. Dør denne omvendt inden, er det altså en dårlig forretning og det er der i princippet intet i vejen for. Det egentlige problem opstår først iht. selskabernes betingelser for tegning af ordning. Generelt er disse meget kritiske, hvilket kom til udtryk så sent som d. 15. sept., da 22- nyhederne bragte et indslag om en kvinde, der ønskede at tegne en livrente. Hun fik imidlertid et nej herfor, fordi hendes mor havde haft brystkraft, hvilket i dag desværre er yderst almindeligt, eftersom ca. hver 10. kvinde i dag rammes af sygdommen 52. Med andre ord er det nærmest umuligt, at tegne en sådan ordning, hvis man selv har en sygdomshistorie, eller ens nærmeste pårørende har været alvorligt syge, og derfor er kriterierne for væddemålet heller ikke fair, hvilket der derfor har været meget kritik af. Det udgør til dels altså et generelt problem, nu hvor livrenterne er blevet danskernes fortrukne indbetalingsform til pension, og især hvis der ikke blive gjort noget ved problematik fremadrettet. Som et hvert væddemål kan man dog godt afdække nogle af disse risici, men det er naturligvis ikke uden omkostninger, hvorved det reelt ikke kan betale sig, med mindre man er en af de uheldige der dør for tid - og det er man jo ikke, hvorfor, vil belyse nedenfor, Livrenter har en tendens til, at få folk til at handle irrationelt, hvilket er logisk og nemmere at forstå via et par gamle ordsprog: 1) "Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere!" 2) At leve sit liv, er at gøre de ting man har lyst til, uden at se tilbage og fortryde. 3) Hvis man frygter døden, kan man ikke leve. Dette er blot 3 eksempler på gamle strofer/ordsprog, som alle associerer livet med noget positivt og derved også leder til positive tanker. Døden leder omvendt til negative tanker, som vi derfor ikke ønsker at bruge tid på, og mange ligefrem nægter at forholde sig til, da det ligefrem kan begrænse os, dvs. individet. Generelt ønsker vi altså ikke at snakke om døden, i samme omfang som vi ønsker at hylde livet. 52 Artikel: Brystkraft - Side 29 af 65

30 Ud fra en nøgtern og rationel tankegang er det noget værre sludder, men det viser bare, at produkterne omvendt i højere grad appellere til følelserne. Hvis vi overfører denne tankegang til livrenter, vægter folk altså helt ubevidst det positive aspekt 53 negative aspekt 54 (Det evige liv ) ved livrenteproduktet, i højere grad end det (for tidlig død). Det skyldes som ovennævnt, at det virker mere tiltalende, end det negative scenarie, som modsat virker afskrækkende på de fleste. Alt i alt er produktet efter min overbevisning, derfor ikke velegnet i et opsparingsmæssig henseende, da det som ovennævnt i højere grad appellere til følelserne, hvorved en 100 % rationel tankegang som hovedregel altså ikke er eksisterende -, og det vil således nærmere være reglen end undtagelsen ved livrenter. Livrenter kan dog afhjælpe til at løse det samfundsmæssige problem vedr. den demografiske modvind. Det skyldes, at livrenter i bund og grund fungerer som en salgs omfordelingsordning uden politisk indblanding, hvor folk der bliver rigtig gamle, nyder godt af indbetalinger fra folk der omvendt dør tidligt, eftersom disse indbetalinger tillægges forsikringsselskabernes eller pensionskassernes fremtidige reserver. Det er dog vigtig at huske på, at det er en god forretning for udbyderne af disse produkter. Politikerne har dog indirekte blandet sig via lovindgreb, som har forringet de øvrige tilgængelige ordninger, (hvilket netop er behandlet i det gennemgået kapital) og derved også indirekte begunstiget livrenteordningen. Derfor er det ikke overraskende og som en konsekvens heraf, er livrenter altså blevet danskernes fortrukne opsparingsform. Jeg kan dog ikke tilslutte mig politikernes begejstring for produktet, men det skyldes ganske vist også, at jeg har anlagt et lidt andet syn på problemstilling, hvor jeg primært har valgt at koncentrere mig om de mere velstillede danskere, som altså bliver hårdest ramt af skattereformen - iht. pension. Det er derimod politikernes opgave at tage hånd om alle i samfundet, og særligt de svageste, hvorved ordningen kan være et fint alternativ. 3.6 delkonklusion vedr. skattebegunstiget pensionsordninger: Udviklingen i de skattebegunstigede pensionsordninger, som omfatter ratepension, livrenter og nu alderspensionen er gået i en uheldig retning. Det skyldes, at fradragsretten i disse ordninger er blevet kraftigt beskåret iht. pensionsindbetalingerne, som altså er danskernes fortrukne incitament til at indbetale til pension, da ordninger herved har kunnet anvendes til at undgå topskattegrænsen. Denne mulighed er imidlertid begrænset af flere omgange og helt forsvundet iht. Alderspension. Aldersopsparingen er dog stadig en begunstiget opsparingsform i et pensionsmæssigt henseende, eftersom afkastet herfra omvendt vil blive lempeligere beskattet for fremtiden, end det er tilfældet for både ratepension og livrente. Det betyder også, at nettoprovenuet ved en sådan ordning rent faktisk forøges. Derfor er alderspension til en hver tid stadig at foretrække, frem for en fri opsparing, som alderspension bedst kan sammenlignes med. 53 I form af den potentielle store fremtidige gevinst, som kan blive en realitet, hvis man bliver rigtig gammel. 54 I form af alt for tidlig død og som følge heraf et kæmpe tab, eftersom indbetalinger langt overstiger den udbetalte gevinst. Side 30 af 65

31 Danskerne har dog endnu ikke fået øjnene op for denne fordel, hvorved der reelt foreligger en stor risiko for, at mange danskere helt fravælger eller vil nedsætte indbetalinger til pension, også grundet de ovennævnte begrænsninger iht. fradragsretten. Det skal ydermere ses i lyset af, at det allerede i kapitel 2 blev påvist, at jo mere man har, desto større modregning vil den skattepligtige alt andet lige opleve i dennes folkepension. Tolker vi lidt videre på dette, kan det meget vel betyde, at den samlede pension bliver mindre for fremtiden, og især iht. til vores skattepligtige målgruppe. Årsagen hertil er, at denne gruppe må formodes også at være flittige brugere af skatfradragene - iht. de skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket er en naturlig konsekvens af at de tjener mere end gennemsnittet, hvorved reglerne også primært har tilgodeset dem. Ratepension og livrenter er begge velegnet til at imødekomme ovennævnte problematik vedr. modregning i folkepension. Årsagen hertil, skal ses i lyset af det øgede råderum den skattepligtig opnår, ved at kunne planlægge pensionsudbetalinger over længere tid, og dermed reducere den samlede indtægt, som modregnes i pensionstillægget (jf. tidligere afsnit i kap. 2 vedr. folkepension), og derved i sidste ende øge den samlede pensionsopsparing. Ratepensionen er således stadig er en velegnet opsparingsform. Modsat er livrenter efter min bedste overbevisning ikke velegnet i et opsparingsmæssig henseende, da produktet bygger på et væddemål, hvor kriterierne herfor ikke altid er fair. Dertil kommer det faktum at produktet altså ikke er 100 % rationelt, og appellerer således i ligeså høj grad til følelserne. Livrenter er dog som ovennævnt, velegnet til at imødekomme modregninger i folkepension, og derudover er ordningen måske et fint alternativ i det overordnede billede, hvilket skyldes omfordelingen iht. folk der bliver rigtige gamle, som kan nyde godt af indbetalinger fra folk der omvendt dør tidligt. I Næste kapitel gennemgås dele af teorien bag virksomhedsskatteordninger, da ordningen er yderst velegnet til at afhjælp det faktum, at danskerne - og i særdeleshed vores målgruppe har mistet store dele af fradragsretten, hvilket altså er beskrevet i indeværende afsnit. Dermed er muligheden for, at skatteoptimere iht. progressionsskattegrænsen også blevet tilsvarende reduceret. Teorien er måske en alternativ måde at anskue problemet på, men det er vigtigt at inddrage alle de hjælpemidler lovgivningen stiller til rådighed, i bestræbelserne på at løse afhandlingens overordnede problemstilling. Side 31 af 65

32 4. Opsparingsordning i virksomhed (VSO) 4.1 Incitament og overvejelserne for at anvende VSO iht. problemstilling Som nævnt allerede i kapitel 3 findes der en ordning, som primært sigter på det segment, jeg har valgt, at koncentrerer mig om, dvs. de velstillede danskere som blev Sorte Per i kølvandet på skattereformen. Det antoges ligeledes, at en stor del af målgruppen med høj sandsynlighed er selvstændige, og dermed potentielle bruger af ordningen. Det var naturligvis ikke blot fordi, at det passer bedre end i afhandlings naturlige forløb, men tværtimod skyldes det, at jeg mener at der er rimelighed for et sådan postulat, hvilket især skyldes to forhold: 1) For det første tjener de langt mere end den gennemsnitlige lønansatte i Danmark, som i 2008, tjente kr. 55. Den gennemsnitlige indkomst for mænd ligger dog markant højere og udgør knap kr., mens kvinders indkomst udgør knap kr. 2) For det andet er antallet af selvstændige, dvs. enkeltmandsvirksomheder, steget eksplosivt de seneste par år, hvilket ikke mindst skyldes de fordele, som denne virksomhedsform giver adgang til via virksomhedsskatteordningen (VSO). I 2006 blev der f.eks. foretaget en storstillet undersøgelse af fordelingen af ejerformer i danske virksomheder. Undersøgelsen viste, at der i alt var virksomheder, og langt over halvdelen ( ) af alle danske virksomheder var dengang etableret som enkeltmandsvirksomheder 56. Det er altså klart den mest almindelig virksomhedsform for små og mellemstore virksomheder. I dag blot 7 år senere, er antallet af enkeltmandsvirksomheder næsten fordoblet til stk., og har dermed manifesteret sin position, som den mest udbredte selskabsform i Danmark 57. Det betyder ligeledes, at der for fremtiden, også vil komme flere potentielle brugere af ophørspensionsordningen, da antallet af virksomhedsejer som opfylder betingelserne iht. ordningen, alt andet lige vil stige tilsvarende, hvilket er en vigtig observation. Disse forhold taler altså stærkt for, at en stor del af målgruppen ikke selv er lønansatte, men derimod uddelegere arbejdet, og må anses som selvstændige. Der er dermed belæg for at antage, at VSO er en reel mulighed, som vi derfor bør undersøge nærmere. Ordningen kan ydermere bidrage til at løse afhandlings problemstilling - i form af et alternativt opsparingstilgang, der i sammenspil med de øvrige tilgængelige opsparingsmuligheder gennemgået i kapital 3, således kan være en medvirkende faktor, til at råde bod på, at vores målgruppe står til at miste en stor del af deres folkepension, som derved bør opspares på anden vis. Reelt set kan det være, at de helt bliver afskåret for at modtage folkepension i fremtiden, hvorfor det er vigtigt at tænke alternativt og finde en løsning på problemet, som også er holdbar på sigt. 55 Artikel: Her er danskernes gennemsnitsindkomst - og 56 Virksomhedsøkonomi - Danske virksomheder fordelt på ejerformer Beskrivelse af selskabsformer - Side 32 af 65

33 4.2 Opsparing via egen virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) Som et alternativ til den traditionelle pensionsopsparing kan erhvervsdrivende af alle rang altså vælge, at spare op i virksomheden, som et modstykke til de traditionelle opsparingsmuligheder iht. pension. I dette kapitel vil jeg derfor undersøge hvilke muligheder der findes for, at spare op i virksomheden, hvad enten der er tale om en lille beskeden muremester, eller alternativt en større virksomhed med adskillige ansatte. Det vil blive forsøgt belyst ud fra en skattemæssig synsvinkel, eftersom der som tidligere omtalt i kapital 3, ville kunne opnås skattemæssige fradrag ved indskydelse på pensionsordninger. VSO er desuden en ordning der er særdeles anvendelig iht. skatteoptimering i relation til progressionsgrænsen for topskat, som vi tidligere fik fastslået er blevet kraftigt reduceret ved ratepension og helt forsvundet iht. alderspension. Det sammenholdt med det faktum at intet indikerer, at det resterende bundfradrag på kr. er helligt, og således ikke kan/vil stå for skud - næste gang politikernen vælger at regulere pensionsreglerne, gør altså, at ordningen er særdeles attraktiv at kigge nærmere på PSL (personskatteloven) For at forstå hvorfor selvstændige erhvervsdrivende vælger, at gøre brug af virksomhedsskatteordningens regler, er det nødvendigt kort at indføje læseren i de almindelige gældende skatteregler, samt hvilke principper, der overordnet gælder her. Reglerne er oplistet i Bekendtgørelsen af lov om indkomstskat for personer mv., bedre kendt som personskatteloven og er således kort skitseret i nedenstående figur. Figur 10 Viser Personskatteloven alm. regler Personlig indkomst 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. +/- Kapitalindkomst 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af: 1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens 6 og 6 A, mv., (for yderlig information henvises til 4 vedr. kapitalindkomst) - Ligningsmæssige fradrag Befordringsfradrag: Faglige kontingenter og A-kassebidrag Øvrige lønmodtagerudgifter, mv. bundfradrag udgøres af en tillægsprocent på 33 % og et maksimalt beløb på kr. for = skattepligtig indkomst Underskud fremførsel til efterfølgende år + Aktieindkomst, 4 A Kilde: figur 9 inspireret af undervisning i VSO, lektion 1, dias 6 Personlig indkomst afgrænses altså negativt, mens positiv kapitalindkomst omvendt afgrænses positivt hvilket alt sammen følge af PSL 4, Stk. 1 og 2. Jf. PSL 4 er kapitalindkomst omfattet af det samlede nettobeløb af alle disse indtægter, udgifter og tab, mens den personlige indkomst herefter kan opgøres som den totale skattepligtige indkomst, der fragår i kapitalindkomsten. Side 33 af 65

34 De ovenstående begreber, såsom personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag blev introduceret ved revolutionen af det danske skattesystem i Formålet med reformen var at indsnævre afstanden mellem marginalskattesatserne, hvormed man reducerede incitamentet til at foretage skattebetingede dispositioner, der udelukkende var begrundet i forskellige marginalskattesatser. Sidenhen er der foretaget store indgreb i det danske skattesystem bl.a. ved vedtagelsen af pinsepakken i 1998, hvor værdien er negativ kapitalindkomst blev reduceret til blot at udgøre 33 %, hvilket var til stor utilfredshed for især boligejerne. Det skal ses i lyset af, at marginalskatten på positiv kapitalindkomst omvendt var på op mod 63 %, hvormed der altså eksistere en stor kløft/gab imellem hhv. indtægter og udgifter. Fra udholdes skatteværdien af negativkapitalindkomst yderligere fra 33 % til blot at udgøre 25 % i Det vil dog delvist blive kompenseret i den positive kapitalindkomst, som så omvendt falder tilsvarende 60. Det forholder sig dog sådan, at langt de fleste danskere har større negative renteudgifter end positive renteudgifter, og derfor falder regningen tilbage på disse. Ifølge PSL 4 stk. 1, nr.1 indgår renteudgifter/ og indtægter i opgørelsen af den samlede kapitalindkomst. Der sondres desuden ikke mellem renter til privatforbrug og renter af erhvervsmæssige karakter, hvilket vil sige at de erhvervsmæssige renter ligeledes fragår i kapitalindkomsten. Det kan give visse vanskeligheder for selvstændige erhvervsdrivende, hvis man havner i den specielle situation, hvor den erhvervsdrivende eksempelvis opnår et overskud på før renter og omvendt ender med, at realisere et samlet underskud på kr. efter renteudgifter. Dette er forsøgt illustreret nedenfor i figur 4. Figur 11 viser et eksempel på beskatningen af en virksomhed iht. PSL (Personskatteloven) Overskud før renter kr. Arbejdsmarkedsbidrag... Personlig indkomst kr kr. Renteudgifter, virksomhed... Kapitalindkomst... Skattepligtig indkomst kr kr kr. Virksomhedsejeren skal ud fra ovenstående eksempel tillægge kr. i den personlige indkomst, og herefter reduceres kapitalindkomsten med kr., hvilket samlet set betyder, at ejeren vil skulle betale skat af et underskud, grundet den lave skatteværdi af renteudgifter som tidligere omtalt. Som det videre fremgår af eksemplet nedenfor, vil indehaveren altså skulle betale skat af næsten kr., samt AMB-bidrag af underskuddet svarende til kr. efter renter, hvis beskatning forstod efter PSL. 58 Publikation - Omlægninger fra Publikation - Omlægninger fra Publikation - Tre reformer af PSL Side 34 af 65

35 Eksempel (fortsat) For at forenkle beregningen forudsættes det at den skattepligtige betaler topskat af hele virksomhedens overskud, hvorefter beregningen af skat blive som nedenfor vist: Marginalskat, inkl. kirkeskat (60 % af kr.)... Skatteværdi af rentefradrag (32 % af kr.)... Beregning skat... Beregning arbejdsmarkedsbidrag (8 % af kr.)... Skatter i alt kr kr kr kr kr Afrunding på beskatning efter PSL Virksomhedsindehavere der ikke driver virksomhed i selskabsform, har ligesom almindelige lønansatte mulighed for, at indbetale på de skattebegunstigede pensionsordninger gennemgået i kapitel 3, eftersom de er underlagt de samme regler. Vælger indehaveren omvendt at spare op i virksomheden, vil dette sandsynligvis medføre en brandbeskatning af overskuddet iht. PSL. Det skyldes ikke mindst personskattelovens manglende muligheder for at lade pengene stå i virksomheden, eftersom overskuddet ikke vil blive lempeligere beskattet af den grund, også selvom der blot er tale om en brøkdel af overskuddet. Der hersker således ikke hjemmel til at spare op i virksomheden efter PSL og der eksisterer da heller ikke noget skattemæssigt incitament herfor. 4.3 Virksomhedsskatteordningen 61 Derfor er det utrolig interessant, at der som et led i skattereformen fra , blev vedtaget en særlig ordning for selvstændige virksomhedsindehaver i form af VSO, som bl.a. imødekom kravet om at spare op i virksomheden uden at blive brandbeskattet, og dermed skabe incitament herfor. Virksomhedsordningens overordnede sigte er, at skabe ligestilling mellem personer der driver virksomhed i et personligt ejet regi - og personer der driver virksomhed i selskabsregi. Som en konsekvens heraf, har selvstændige erhvervsdrivende i dag adgang til en lang række af de samme fordele, som allerede eksisterede indenfor selskabsretten, og disse er oplistede i nedenstående figur: Figur 12 Viser fordelen ved at anvende VSO Fuld fradragsværdi af alle erhvervsmæssige udgifter og renteudgifter (reduktion af topskat) Reduktion af AM-bidrag som følge af, at erhvervsmæssige renteudgifter fradrages i beregningsgrundlaget (relevant for selv mindre indkomster) Lempelig kapitalindkomstbeskatning (uden AM-bidrag) af den del af årets overskud, som svarer til forrentning af den investerede nettoformue i virksomheden (4 % kapitalafkast) 61 Skattekartoteket Virksomhedsordning (Rune Skibsted Klæsøe), har været anvendt i undervisningen i VSO og vil på denne baggrund gennemgående blive brugt som referenceramme til teorien bag virksomhedsskatteordningen, samt VSL. 62 Skattekartoteket Virksomhedsordning (Rune Skibsted Klæsøe) Skattereformen blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier i 1985, mens virkningerne først endeligt trådte i kraft fra og med indkomståret i Side 35 af 65

36 Konsolidering af virksomheden, idet opsparet overskud beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på kun 25 %., samt Indkomstudligning af svingende indkomster (reduktion af topskat) Carry back (tilbageførsel) af underskud, som modregnes i tidligere års opsparede overskud, hvorved der sker udbetaling af den foreløbig betalte virksomhedsskat for tidligere år, jf. 13 stk. 1. Skatteudskydelse ved efterfølgende skattefri virksomheds-omdannelse, jf. herom 16 stk. 1 og 16a stk. 3 (Samlet skat max. 25 % virksomhedsskat + 42 % aktieindkomstskat af 75 % = 56,5 %) Kilde: Figur 10 er inspireret ud fra undervisning i VSO - lektion 1, dias 9. Reglerne om virksomhedsbeskatning er gennemført ved lov nr. 144 af 19/ og giver således den skattepligtige, som ydermere udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, en yderst begunstiget mulighed via adgangen til Virksomhedsskatteloven (VSL), som et alternativ til PSL, hvor virksomhedsskatteordninger også findes (VSO). I VSL finder reglerne vi også reglerne vedr. kapitalafkastordningen, som i bund og er en forenklet udgiver af VSO, hvorved det ikke er fundet nødvendigt, at gennemgå disse regler i afhandlingen Hovedkrav for anvendelsen virksomhedsskatteordningen 63 Jf. VSL 1, Stk. 1, kan fysiske personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet og som udøver selvstændig erhvervsvirksomhed anvende virksomhedsordningen. Hvis en virksomhed drives af flere personer, dvs. f.eks. to ægtefæller i en forening eller i en tilsvarende konstellation, vil virksomhedsdeltagerne frit og uafhængigt af hinanden kunne vælge mellem hhv. VSO, kapitalafkastordningen eller PSL s regler. Det er ydermere et krav at der foreligger erhverv i form af selvstædig erhvervsvirksomhed. Hvornår dette er tilfældet defineres i overensstemmelse med den almindelig gældende praksis indenfor skatteretten, og blev således også allerede fastslået i kapital 3, se evt. afsnit 3.3. For yderlig information om hvornår der foreligger selvstædig erhvervsvirksomhed henvises til Den juridiske vejledning, hvor dette er dybdegående behandlet og nærmere bestemt i afsnit C.C Her er der endvidere oplistede en række domme, såsom: TfS ØLD, hvor der foreligger selvstændig virksomhed, samt hvor det ikke er tilfældet - som eksempel herpå kan nævnes dom: SKM.2007.HR 64. Ud fra denne betragtning er almindelig lønmodtagere og hobbyvirksomhed altså afskåret fra at anvende VSO. Virksomheder som er omfattet af anpartsreglerne i PSL 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13 må ikke anvende ordningen, hvilket skyldes at indkomsten for disse aktiviteter anses for kapitalindkomst, for yderlig information henvise til PSL 4. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst efter KKSL 6 og eftersom ordningen kun må anvendes af selvstædige erhvervsdrivende, betyder det også at lovens regler ikke finder anvendelse på dødsboer 65. Som krav for den selvstædige erhvervsdrivende, der ønsker at anvende virksomhedsordningen, er der minimum 3 forudsætninger som skal overholdes: 63 Noter fra Undervisning i VSO - Disposition 1: Formål med VSO og betingelser for anvendelse af VSO 1 og 2 64 Den juridiske vejledning Skattekartoteket Virksomhedsordning, Afsnit (Rune Skibsted Klæsøe). Side 36 af 65

37 1) Den skattepligtige skal udarbejde et særskilt regnskab for virksomheden, som skal kunne adskillelses fra privatøkonomien jf. VSL 2, stk. 1. Det betyder at skatteyderne skal fører 2 separate regnskaber for hhv. privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. 2) Desuden er det en forudsætning at virksomhedsregnskabet opfylder bogføringslovens krav til regnskabsaflæggelse, hvilket ligeledes gør sig gældende for den skattepligtige, der ikke er bogføringspligtig efter bogføringsloven. 3) Sidst men ikke mindst er det en forudsætning, at virksomhedsordningen omfatter hele virksomheden - og i tilfælde af, at virksomheden har været drevet hele året, skal der naturligvis også indtægtsføres for et fuldt indkomstår. Har den skattepligtige drevet flere virksomheder, skal virksomhedsordningen anvendes for samtlige virksomheder under ét. Når den skattepligtige indtræder i virksomhedsordningen, vil der blive udarbejdet en liste over hvilke aktiver og passiver som kan indgå i ordningen, samt hvilke der ikke må indgå i ordningen. Dette sker i forbindelses med opgørelsen af indskudskontoen, som blot er en af de mange kontoer, der anvendes i virksomhedsordningen, men en mere uddybende forklaring vil ikke følge heraf. Det skal ses i lyset af VSL omfattende omfang, hvorved det har været nødvendigt at foretage en naturlig afgrænsning heraf. Derfor vil kun de dele af teorien/ordningen, som anvendes sidst i afhandlingens case, sammen med øvrige ordninger som er fundet relevante. I stedet for henvises blot til Skattekartotekets kapital 50, og nærmere bestem afsnit , vedr. afgrænsning af aktiver og passiver iht. VSO mv Indskudskonto 66 Reglerne om indskudskontoen findes i lovens 3, og det følger ligeledes af loven, at når skatteyderne indtræder i VSO skal indskudskontoen opgøres med øjeblikkelig virkning jf. VSL 3, Stk. 2. Typisk sker det ved starten af et nyt indkomstår, eller i tilfælde af, at det er tale om en ny etableret virksomhed, vil det ske ved udarbejdelsen af åbningsbalancen. Indskudskontoen opgøres som værdien af alle indskudte aktiver med fradrag af gælden, hvorved nettoformuen/gælden som er indskudt i virksomheden står tilbage, hvilket ligeledes fremgår af VSL 3, stk. 3. Efter indtrædelsen i VSO fastfryses indskudskontoen, så længe den skattepligtige forbliver i VSO, dog med undtagelse af de årlige reguleringer i form af hævninger og indskud på kontoen, jf. VSL 3, stk. 6. Indskudskontoen tjener primært 2 formål. 1) Det første formål er at vise hvorvidt ejeren har penge eller aktiver til gode i virksomheden, eller om han omvendt har mere gæld i virksomheden. Med andre ord i indskudskontoen lig med 6666 Noter fra Undervisning i VSO - Disposition 2: Indskudskonto, VSL 3 Side 37 af 65

38 virksomheden egenkapitalopgørelse. Dvs. indestående på kontoen er et udtryk for, hvor stort et beløb den skattepligtige sidenhen kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen uden rentekorrektion og skattefrit. 2) Det andet overordnede formål indskudskontoen tjener, er primært at registrere hvornår en rentekorrektion skal træde i kraft. En negativ saldo på indskudskontoen er reelt et udtryk for, at der er optaget private lån i virksomheden. Underskuddet kan allerede være fremkommet ved ordningens start, jf. VSL 3, stk. 5, hvis der foreligger en klar formodning om, at gælden har oversteget værdien af aktiverne. Alternativ kan der også efterfølgende være overført større værdier til privatøkonomien, end de årlige overskud og indskudskonti tillader eller berettiger til, jf. VSL 3, stk. 6. Det er dog underordnet hvornår og hvordan underskuddet er opstået på indskudskontoen. Ved en negativ indskudskonto følger det af hovedreglen efter VSL 11, stk. 1. at rentekorrektionen træder i kraft. Reglerne vedr. rentekorrektioner, og hvornår en sådan udløses, er yderligt behandlet i Skattekartotekets kapital 50, afsnit Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Kapitalafkastgrundlag Reglerne vedr. kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast findes hhv. i VSL 7 og 9. Afkastgrundlaget er et udtryk for den investerede kapital, dvs. totalsummen, mens afkastsatsen er et udtryk for den forrentningsprocent som opnås af det totale afkastgrundlag. Kapitalafkastgrundlaget reguleres årligt iht. til virksomhedens aktuelle egenkapital, og værdiansættelsesprincipperne er de samme som gjorde sig gældende ved opgørelse af indskudskontoen, dog med undtagelse af reglerne vedr. fast ejendom. I modsætning til indskudskontoen, sker opgørelsen af afkastgrundlaget på grundlag af de pågældende værdier ved indkomstårets begyndelse, dvs. de fastlåses således ikke til de efterfølgende års værdier, som det er tilfældet ved indskudskontoen. Indskydelse af privatgæld i VSO, vil naturligvis medføre en større skatteværdi af rentefradraget, der dog udlignes som en konsekvens af, at den private gæld omvendt modregnes i virksomhedens kapitalafkastgrundlag, jf. VSL 8. Og i tilfælde hvor kapitalafkastgrundlaget ligefrem bliver negativt, vil det udløse en rentekorrektion som tidligere omtalt. 67 Noter fra Undervisning i VSO - Disposition 3: Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast, VSL 7-9 Side 38 af 65

39 Kapitalafkast Kapitalafkastet beregnes årligt efter VSL 9. Satsen har indtil 2012 været beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit af nationalbankens opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder. Satsen for 2012 var Blot 1 pct. og den har været stødt faldende siden 2008, hvilket fremgå af figur 12 øverst på næste side 68. Figur 13 Viser udviklingen i kapitalafkastsatsen fra : 1 pct. 2007: 4 pct. 2011: 2 pct. 2006: 3 pct. 2010: 2 pct. 2005: 2 pct. 2009: 3 pct. 2004: 3 pct. 2008: 4 pct. 2003: 3 pct. Kilde: Den juridiske vejledning (DJL) C.C kapitalafkastsatsen For den skattepligtige, hvor indkomståret 2013 allerede er påbegyndt, gælder en særlig overgangsordning. Her er der valgfrihed imellem den alm. kapitalafkastsats fastsat efter VSL 9, eller alternativt en kapitalafkastsats, der er fastsat på grundlag af Nasdaq OMX Copenhagen A/S daglige udregnede effektive obligationsrente - for de første 3 måneder. For yderligere information om overgangsordningen henvises til 24 i lov nr af 21. december Beregningen af kapitalafkastet tjener primært det formål, at sidestille beskatning for en investering i egen virksomhed, med beskatning af afkast i alternative eller passiv investering i obligationer eller lignende værdipapir. Den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast beskattes som kapitalindkomst. Forefindes der kapitalafkastet som vedr. finansielle aktiver, såsom aktier, skal denne del anses for tvangshævet, eftersom det ikke tilladt at opspare sådan aktiver i virksomheden, da det vil medføre stor fare for asymmetri. Det skal ses i lyset af, at skatteyderen opnår et løbende fradrag samtidig med, at aktierne først vil blive beskattet på et senere tidspunkt, og dermed i sidste ende kunne lede til skattespekulation. Iht. til pensionsopsparingen kunne man indtil 2012 alternativt vælge at lade beskatning forestå efter PSL, hvilket fremgår af VSL 23 a, hvor en skattepligtig kunne vælge, at medregne højst kr. af kapitalafkast, som overføres efter 5, stk. 1, nr. 3, litra, eller som beregnes efter 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens 20. Reglen gav den erhvervsdrivende som havde et kapitalafkast, og omvendt ikke havde nogen form for personlig indkomst, en udvidet mulighed for at opnå fradrag i pensionsøjemed på kapitalpensionsopsparingen på kr. for indkomståret jf. PSL 20, stk. 3. Denne mulighed er dog fortid, eftersom kapitalpension ikke længere er eksisterende, og der modsat ikke er fradragsret ved indbetaling til en alderspension, som tidligere konstateret. 68 Den juridiske vejledning C.C kapitalafkastsatsen Side 39 af 65

40 4.3.4 Den udvidet hæverækkefølge 69 Mulighederne for at spare op i VSO bestemmes ud fra hvilke hævninger, der er foretaget i virksomheden i indeværende indkomstår. Omfanget af årets hævninger begrænser ikke alene opsparingsmuligheden i det enkelte år, men får også betydning for bevarelsen af tidligere års opsparede overskud. Der skal derfor foretages en samlet opgørelse af årets hævninger ud fra den såkaldte hæverækkefølge jf. VSL 5. Hæverækkefølge omfatter følgende: hvad der faktisk er overført, samt hvad der må anses for overført. Sidst men ikke mindst de beløb, der er ansat til senere hævning i indeværende regnskabsår 70. Den udvidede hæverækkefølge er gengivet nedenfor i figur 13. Figur 14 Viser den udvidede hæverækkefølge. Årets bruttohævning anses skattemæssigt for hævet i følgende rækkefølge, jf. VSL 5, stk. 1 og 2: 1) Omkostningsrefusioner til indehaveren (hvis disse ikke er bogført på mellemregningskontoen) 2) Indkomst overført til medarbejdende ægtefælle (igen, hvis - bogført på mellemregningskontoen) 3) Hensat til senere hævning primo 4) Årets beregnede virksomhedsskat 5) Årets kapitalafkast (af finansielle aktiver, som skal hæves og øvrigt kapitalafkast, som faktisk hæves) 6) Årets hævede resterende overskud 7) Konto for opsparet overskud vedr. tidligere indkomstår ( + godskrivning af foreløbigt betalt virk.-skat 25 %) 8) Indskudskonto 1) Pkt. 1 og 2 - Vedr. Beløb, som er debiteret resultatopgørelsen og krediteret kapitalforklaringen (og dermed uden at indehaveren og dennes ægtefælle er blevet godskrevet beløbet). 2) Pkt. 3 - Vedr. gæld til indehaveren som er øremærket egenkapital 3) Pkt. 4,5 og 6 - Vedr. årets overskud ekskl. den eventuelle del, som opspares på konto for opsparet overskud 4) Pkt. 7 og 8 - Vedr. egenkapital i form af opsparing eller indskud Kilde: figur 14 er inspireret af undervisning i VSO, lektion 2, dias 33. I årets samlede hævninger fratrækkes de beløb, der er hjemmel til at overføre til den skattepligtige forud for fordelingen eller den egentlige hæverækkefølge. Refusion af driftsomkostninger og overførsler til medarbejdende ægtefælle, vil således kunne overføres uden om hæverækkefølgen. Det er vigtigt, at holde sig for øje, at den beregnede foreløbige virksomhedsskat ikke er omfattet af den egentlige hæverækkefølge, jf. VSL 5, stk. 3. Prioriteringsrækkefølgen i figur 14 er altså dels inspireret af undervisningen i VSO, samt VSL 5, stk. 1 og 2 og vedr. desuden overskud fra tidligere år, hvor overskuddet allerede tidligere er blevet beskattet som kapitalindkomst eller personlig indkomst. Hævninger af de under VSL 5 stk. 3, 4 og 5 nævnte beløb vil udløse beskatning i det konkrete år, mens hævninger af de under VSL 5, stk. 6 nævnte beløb vil kunne ske skattefrit. 69 Noter fra Undervisning i VSO - Disposition 6: overskudsdisponering og hæverækkefælgen, som fremgår af VSL Senere hævning omfatter beløb såsom, overskudsbeløb i form af kapitalafkast og indestående på opsparingskontoen mv. Side 40 af 65

41 4.3.5 Virksomhedsbeskatning og overskudsdisponering 71 Som udgangspunkt opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, hvilket følger af VSL 6 stk. 1. Overførsel til privatøkonomien af overskud, der ikke er kapitalafkast, beskattes altså som personlig indkomst hos skatteyderen i det indkomstår, hvor overskuddet er optjent. Sondringen mellem personlig indkomst og kapitalindkomst sker først på det tidspunkt, hvor den skattepligtige vælger at hæve et evt. overskud fra virksomheden. Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst medregnes alle de indtægter der hidrører virksomheden. Mens udgifter iht. virksomheden fradrages fuldt ud, hvilket ligeledes gælder renteudgifter. Der findes dog visse undtagelser til hovedreglen såsom, renteperiodisering, formueadministrationsudgifter, privat andel af bil i VSO, avance/tab ved overførsel af blandede/leasede biler fra VSO til privat, hvoraf renteperiodiseringen er den vigtigste, og derfor vil kunne denne blive omtalt. Renteindtægter -/ og udgifter skal iht. VSL 6, stk. 2 periodiseres hen over den periode de vedrører, således at det viser et retvisende billede af disse indtægter og udgifter. Reglen om fuld periodisering af renter er en værnsregel, der er begrundet i at den udspekulerede skattepligtige ellers ville kunne opnå utilsigtede skattemæssige fordele, ved at skifte mellem hhv. at anvende VSO og de almindelige regler fra år til år, hvis det efter omstændighederne kunne blive fordelagtigt jf. bl.a. TfS H. Størrelsen af virksomhedens overskud og hævninger er af afgørende betydning iht. til den efterfølgende indkomstfordeling jf. bl.a. VSL 10. Den del af overskuddet, der ikke overføres og hidrører det indkomstår hvori overskuddet er indtjent, beskattes lempeligere med en foreløbig virksomhedsskat på blot 25 %. Overskuddet fradrages med virksomhedsskatten og indgår herefter på virksomhedens konto for opsparet overskud, hvilket har to klare fordele for den erhvervsdrivende, eftersom kontoen for opsparede overskud: 1) Dels kan anvendes til at skabe yderlig konsolidering af virksomheden og 2) Dels anvendes som et instrument/konto, der kan anvendes til udjævne beskatningen mellem gode og dårlige indtægtsår Opsparingskontoen kan dog aldrig tilføres mere end den ikke overførte del af overskuddet. Dvs. ved fordeling af årets overførsler jf. hæverækkefølgen, vil opsparing derfor kun være mulig, i det omfang der resterer overskud i form af ikke hævede overskud ud fra den i VSL 5, stk. 1, nr. 3 a og b, anførte art. Med andre ord sætter årets hævninger en naturlig grænse for de samlede opsparingsmuligheder. For bedre at kunne forstå det, er dette forsøgt påvist nedenfor i figur 15, hvorledes den erhvervsdrivende som ønsker den størst mulige opsparing bør gebærde sig: 71 Noter fra Undervisning i VSO - Disposition 6: Overskudsdisponering, VSL 2-5 Side 41 af 65

42 Figur 15 Viser hvorledes den erhvervsdrivende opnår den størst mulige opsparing ved samtidigt at mindsker PSL Forsimplet uddrag af virksomhedens resultat Overskud fra virksomhed kr. Kapitalafkast... De faktiske hævninger kr kr. Overskudsdisponering: Virksomhedens skattemæssige resultat kan herefter fordeles: Indkomst til virksomhedsbeskatning, / 75 % kr. (VI) Kapitalafkast kr. (KI) Hævet resterende overskud (resten) kr. (PI) Resultat i alt kr. Kilde: figur 15 er inspireret af undervisning i VSO, lektion 3, dias 38. Figur 15 viser hvorledes den skattepligtige kan fordele virksomhedens overskud mest hensigtsmæssigt. På denne måde kan den skattepligtige optimere sin samlede overskudsdisponering, og derved i sidste ende også skabe grundlag for henlæggelse til indkomstudjævning i dårlige år. Det sker imidlertid ved at skatteyderens placerer den personlig indkomst så tæt på topskattegrænsen, som overhovedet muligt. topskattegrænsen udgjorde i (efter AM-bidrag) jf. PSL 7. stk. 2, hvilket er et stykke under eksemplet i figur 15, hvor det overførte overskud altså udgør kr.. Derved kan hele beløbet uden problemer rummes indenfor grænsen. Omvendt vil beløbet på de kr. som tilføres virksomheden, kun blive beskattet med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Derved tilgår der i alt kr. til kontoen for opsparede overskud, mens virksomhedsskatten udgør Kapitalafkastet på beskattes iht. til reglerne vedr. kapitalindkomst. Side 42 af 65

43 Konklusionen bliver således at den skattepligtige erhvervsdrivende, som vælger at gøre brug VSO, vil kunne minimere det samlede overskud og derved undgå, at betale topskat af hele virksomhedens overskud, som PSL ellers foreskriver det. Dertil kommer muligheden for at indkomstudjævne i år med overskud under topskattegrænsen, hvilket sker ved, at lade dele af det opsparede overskud komme til udbetaling - helt op til topskattegrænsen. Grænsen for topskat forøges desuden fremadrettet til og med 2023, hvor denne forventes at være kr. jf. PSL 7,stk. 2, og derved vil grundlaget for overskudsdisponering altså blot blive endnu gunstigere for fremtiden. I tilfælde af at indehaveren på et givet tidspunkt vælger, at hæve på kontoen for opsparede overskud udløser det beskatning i den personlige indkomst. Der tages dog hensyn til den allerede indbetalte virksomhedsskat på 25 %, som derfor ligeledes fragår i skatteberegningen iht. den skattepligtiges slutskat (med tillæg af evt. overført restskat). Virksomhedsskat der ikke vil kunne rummes i årets slutskat udbetales altså kontant. Den ikke helt uvæsentlige beskatningsforskel mellem hhv. at lade pengene opspare i virksomheden, eller alternativt overføre disse til privatregi, giver altså god grobund for at lade penge stå virksomheden. Derved vil vores skattepligtige målgruppe herigennem og på gunstigt vis, altså kunne spare ekstra penge op iht. pension, og dermed i en vis grad også neutralisere forringelserne i folkepension. Det er en vigtig iagttagelse, som altså kan vise sig, at få stor betydning for de mange potentielle bruger af VSO Afrunding og konklusioner vedr. VSO Ud fra indeværende gennemgang af VSO er det rimeligt at antage, at der er adskillige fordele forbundet ved at lade sig beskatte efter VSO, hvoraf de vigtigste er: Fuld fradragsværdi af alle erhvervsmæssige udgifter og renteudgifter (reduktion af topskat), samt reduktion af AM-bidrag som følge af, at erhvervsmæssige renteudgifter fradrages i beregningsgrundlaget. Dette er yderst relevant for selv mindre erhvervsdrivende med dertilhørende indkomster. Konsolidering af virksomheden, idet opsparet overskud kun beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Indkomstudligning af svingende indkomster i gode og dårlige og derved reduktion af topskatten. Det er dog et krav at den skattepligtige udøver selvstædig erhvervsvirksomhed, samt opfylder de grundlæggende forudsætninger, der er forbundet med anvendelse af VSO. Hvis det er tilfældet opnår den erhvervsdrivende altså på mange måde de samme vilkår, som virksomheder der udøves i selskabsregi, hvilket også var det klare sigte ved indførelsen af VSL/VSO. Modsat investeringer i pensionsordninger, har den skattepligtige i VSO ikke helt valgfrihed mht. hvorledes de opsparede midler placeres. Det skyldes som omtalt begrænsningen vedr. aktier mv. som er omfattet af ABL, eftersom det kan give den uspekulerede Side 43 af 65

44 skattepligtig utilsigtede skattemæssige fordele. En anden og måske den eneste reelle ulempe er, at ordningen rent administrativt kan være tung at håndtere på egen hånd, hvorved en revisors besyv på ordningen altid vil være er en god ide. Afslutningsvist blev det påvist, at ordninger højst sandsynligt vil kunne bidrage til, samt afhjælpe målgruppens problemstilling. Det skal ses l lyset af, at VSO var hensigtsmæssig på flere måder, her tænkes især på overskudsdisponeringen, der bl.a. bevirker at den skattepligt proaktivt har mulighed for at reducere den samlede skattebetaling, hvorved VSO alt andet lige også bør kunne øge den samlede pensionsopsparing. Det vil derfor blive undersøgt nærmere i næste kapitel, som følge umiddelbart efter konklusionen. 5. Case (fiktiv case) For at gøre de omtalte teorier som er gennemgået via afhandlingens kapital 3- og 4 mere håndgribelige, og dermed forhåbentligt lidt nemmere, at forholde sig til for læserne, har jeg valgt at konstruere en fiktiv case, hvor teorien altså vil finde anvendelse - i form af VSO og de øvrige opsparingsmuligheder, som vores målgruppe, kunne gøre brug af iht. pensionsopsparing. Tanken er selvfølgelig, at dette samlet set skal afhjælpe det faktum, at vores målgruppe mister en stor del af deres folkepension, ved at tilbyde dem et konkret alternativ, som forhåbentligt bevirker at målgruppen alt andet lige opnår en så uændret opsparingssituation som muligt - og måske endda bedre. 5.1 Sekundære overvejelser Der er selvfølgelig andre faktorer som gør sig gældende, hvoraf den vigtigste er, at vores målgruppe rent faktisk også vælger at anvende ordningen, hvis det vel at mærke er muligt, og ydermere ikke blot anvender alle deres pengene på forbrug mv.. Man kunne selvfølgelig også bare beslutte fra politisk side af, at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på eksempelvis 5 % af indkomsten, for selvstændige og den øvrige målgruppe, der omvendt vil kunne modsvare den tabsværdi, som skattereformen medfører i offentlig pension. Løsningen er også anvendelig for de ca. 20 %, som står udenfor arbejdsmarkedet i form af hjemmegående, folk med sygdom, som af den ene eller anden grund ikke er arbejdsdygtige. Når ordningen engang vil være fuld udbygget, vil det betyde, at der ud over folkepension (som varier meget, som tidligere omtalt), vil være et beløb svarende til nogenlunde det grundbeløb, man i dag modtager i folkepensionen til rådighed, dvs. ca kr.. 72 Det er derfor et alternativ løsningsforslag, som også ville kan afhjælpe vores målgruppes problem, samt fungere som en mere universel løsning på hele velfærdssamfundet problem iht.: den demografiske modvind, hvor vi også tidligere konstaterede at livrenter kunne bidrage i denne henseende. 72 Artikel - En million danskere mangler pensionsopsparing Side 44 af 65

45 Løsningen lyder umiddelbart tiltalende, så hvorfor vælger politikernen ikke blot at indføre denne ordning? - Det kan dog heller ikke 100 % afvises på sigt, hvilket endvidere bakkes op af enkelte politiker, såsom Lars Rohde 73. Det Skyldes at indbetalinger fra en sådan ordning, reelt vil være at betragte som en ekstra skat, hvilket om muligt, er endnu mere upopulært end at reducere folkepension. For er der noget der virkeligt kan sætte danskernes sind i kog, er det når snakken falder på skattestigninger, hvilket ikke er så underligt, set i lyset af at Danmark har verden højeste skattetryk, og dermed indtager en fornem førsteplads, foran vores svenske naboer. Skattetrykket er alt afhængigt af, hvilken opgørelse man vælger at anvende (EU s opgørelse) mellem 47,6-47,8 % 74. En ekstra skat i form af en tvangsopsparing, vil med ubetinget garanti være et politisk selvmål. Jeg anser desuden denne løsning for højst usandsynlig, af primært 2 årsager: 1) Dels valgte politikerne at give skattelettelser ved skattereformen i 2012, som tidligere nævnt, som jo netop er modstridende med medløsningsforslaget. 2) Og som jeg anførte allerede i afhandlingens indledning, står det danske velfærdssamfund overfor 3 grundlæggende udfordringer, hvoraf konkurrenceevnen 75 desuden var en af truslerne/udfordringerne. Øgede skatter vil kun bevirke, at det bliver endnu sværere at holde på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, hvilket i forvejen er relativt svært, som en konsekvens af vores høje skattetryk mv. 76. Effekterne ved en skattestigning er imidlertid mange - både for og imod, hvorfor afhandlingen ikke vil berøre dette yderligt. Ovenstående er imidlertid blot en alternativ måde på, hvorledes problematikken vedr. opsparings iht. til pension kan løse, for vores respektive målgruppe og danskerne generelt. Den opmærksomme læser kunne måske tænke, at en kombination af de forskellige muligheder i virkeligheden var den bedste løsning på problemstilling 77, og jeg har naturligvis selv tænkt tanken, og er således heller ikke 100 % afvisende over for et sådan løsningstilgang. Problemet er blot at f.eks. livrenter ikke udelukkende er baseret på en rationel tankegang, og dermed ikke efter min opfattelse er velegnet i et opsparingsmæssigt henseende (som tidligere diskuteret i afsnittet vedr. livrenter). Dertil kommer det faktum, at en reel tvangsopsparing ikke virker som en nærtstående sandsynlig løsning, og at tvang generelt heller ikke virker specielt opfordrende i et opsparingsmæssigt henseende. Derfor mener jeg personligt, at det virker mere opfordrende at præsentere vores målgruppe for et konstruktivt alternativ - i form af VSO mv.. Det er altså det gode gamle ordsprog: med guleroden frem for pisken, og kan den skattepligtige få en gulerod for at spare op til pension, i form af et skattefradrag, vil 73 Artikel - En million danskere mangler pensionsopsparing 74 Politikerlede Det danske skattetryk 75 Rapport - Danmark i arbejde - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020), tilgængelig via nedenstående link - konomi_mod_2020_web.pdf 76 Rapport - Danmark i arbejde: 77 Dvs. en kombination af hhv. tvangsopsparing, plus livrenteopsparing, samt anvendelse af VSO, hvis dette er muligt. Side 45 af 65

46 denne formentligt synes det virker tillokkende, og derved i sidste ende også gøre brug af ordningerne. Som en eksemplificering af denne pointe, blev det således tidligere konstateret i afhandlingen, nærmere bestemt i kapitel 3, at det netop i høj grad var derfor, danskerne førhen primært valgte ordningen kapitalpension - og i særdeleshed ratepensionen. Denne tendens har dog skiftet, i takt med at guleroden stille og roligt er blevet skraldet af, så skattefradraget i dag reelt udgør en ubetydelig del. Nedenfor følge casen, hvor skattefradraget derfor netop vil spille en central rolle - set i forhold til pension og VSO generelt. 5.2 Præsentation af casens hovedperson I casen vil jeg forsøge at belyse de skattemæssige aspekter - i relation til den overordnede problemstilling, som vores målgruppe konfronteres med, hvis den skattepligtige vælger at spare op i virksomheden med henblik på at optimere den samlede pension 78. Casens klare sigte er således at belyse den kompleksitet, der kan ligger i, at anvende flere opsparingsordninger samtidigt. Med andre ord er det vigtigt at anvende disse regler så hensigtsmæssigt som muligt, hvorved det sikres at den skattepligtige opnår det bedst mulige resultat på bundlinjen, som i bund og grund er det altafgørende. Casen bygger på en fiktiv person, som jeg har valgt at kalde Anders Andersen, for nemhedens skyld 79. Han er dog ikke 100 % fiktion, eftersom mange af casens fakta, er inspireret af en rigtig murermester jeg kender - og er i familie med meget langt ude. Anders er netop lige fyldt 56 år, og har sin egen lille enkelmandsvirksomhed, som tømrermester og indkomst varierer derfor meget og svinger mellem 0,5-1 mio. kr., alt afhængigt af efter efterspørgslen. Hans indkomst har ligesom mange andre små- og mellemstore håndværksmestre, dog været faldende de seneste par år, men er nu på vej op igen. Anders er nu derfor meget interesseret i, at kunne fradrage så meget indkomst som muligt. Han ønsker altså med andre ord, at undgå at betale topskat. Det betyder at han på nuværende tidspunkt, ikke ønsker at tage ekstra opgaver ind i virksomheden, eftersom der kun er ham i virksomheden, og han således ikke mener det er det hårde slid værd. Anders har ikke tænkt videre over sin pension, men har dog fra tid til anden (inden krisen) skudt penge ind på en ratepension, for netop at undgå topskattegrænsen, og dermed reduceret den samlede indkomst. Men Anders har netop fundet ud af, at denne mulighed er blevet kraftigt reduceret samt, at han derudover muligvis har udsigt til at miste en del af hans folkepension, da han sammen med sin kone, Inger, har pensionsmidler for over 2,5 mio. kr. 78 På denne måde tilbydes den skattepligtig altså en alternativ ordning/tilgang, hvor denne selvstædigt (dvs. uden politikernes hjælp), vil kunne agerer proaktivt og herved opnå en stor set uændret pensionsopsparing, trods politikernesnes forringelser, der muligvis ligefrem forbedres. 79 Navnet er også uden hemmelighed inspireret af adskillige skatteretlige eksamensopgave, som gerne vælger disse lidt spøjse navne, hvorved Anders Andersen virkede naturligt. Side 46 af 65

47 5.2.1 Er der rimelighed i at Anders Andersen selv skal spare alt pension op Anders Andersen er dermed en glimrende repræsentant for hele afhandlingens målgruppe, da han opfylder samtlige betingelser 80, og således står i deres dilemma som ovennævnt, og altså ydermere har udsigt til en faldende offentlig pension, hvilket Anders er sur over. Så vil den opmærksomme læser måske spørge Anders (og andre i hans situation), om det ikke blot er rimeligt, nu hvor han selv har sparet lidt penge op - og vi som samfund ikke har råd til at lade os indskrænke i den nuværende situation? Hertil kan jeg blot anføre, at det ikke er min opgave at afgøre dette på Anders og andres vegne, men derimod politikernes, som vi tidligere konstaterede, ikke selv synes villige til at give afkald på deres guldrandede pensionsordninger. Disse ordninger sammenholdt med folkepensionens grundbeløb, får næsten grundbeløbet til at virke urimeligt lille. Folkepension vægter naturligvis mere i det samlede billede, men det bør jo ikke være ensbetydende med, at politikernen derved er fritstillet for at anvende den sunde fornuft og dermed også kigge lidt indad. Ifølge mange 81, og jeg selv inkl., var regeringens første oplæg til skattereformen - iht. pension, f.eks. ikke et bevis på sund fornuft. Her blev der lagt op til, at overføre godt kr. fra folkepensionens grundbeløb - og omvendt lægge beløbet oveni pensionstillægget. Personligt mener jeg at det er en farlig glidebane, som meget vel kunne have været startskuddet på afskaffelsen af den folkepension, som i dag er et privilegium for alle. Dertil kommer det faktum at folkepensionens grundbeløb hidtil har været fredet, og at en reduktion i den universelle del, som gives til stort set alle, virker uretfærdigt i mine øjne 82. Denne opfattelse bakkes i høj grad op af den danske befolkning, som helt har mistet tilliden til det danske pensionssystem. Og Ifølge en netop foretaget undersøgelse for Forsikring og Pension, viser det sig ikke overraskende at hele 85 % af de adspurgte danskere, forventer at der kommer yderlig forringelse i pensionen, hvilket dog skal ses ud fra en helheds betragtning heraf 83. Heldigvis gik det ikke så galt i denne omgang, hvilket ville have været gift for den kommende generation af pensionsopsparer og Anders Andersen. Men det bevidner blot om, at Anders altså må tænke i alternative baner, da han har ytret, at han ønsker en mindst ligeså gunstig pensionsopsparing, som han var stillet i udsigt inden skattereformen trådte i kraft og hvis muligt endda endnu bedre? Det skyldes, at han altså føler sig usikker på sin fremtidige pensionssituation, og han ligesom jeg selv og mange andre forventer det værste, i form af yderlig forringelser i folkepensionen, samt pensionen generelt, som det har været tilfældet de seneste par år. 80 Betingelserne og den fulde effekt af skattereformen, er tidligere diskuteret i afsnit (Delkonklusion vedr. skattereformen og betydning) 81 Forsikring og pension - Danskerne frygter nye pensionsforringelser ældresagen: Det mener Ældre Sagen om skattereformen Forsikring og pension - Danskerne frygter nye pensionsforringelser. Side 47 af 65

48 5.3. Anders personlige formue, resultatopgørelse overdragelsessum mv. Anders har en masse ambitioner og drømme for fremtiden, bl.a. vil han gerne invitere konen på en jordomrejse, som han ikke tidligere har haft mulighed for, da jobbet som selvstændig ikke har ladet megen tid tilovers til den slags. Anders har altså en drøm om, at han snareste muligt vil gå på pension, og dermed afhænde hans muremester virksomhed, til hans eneste søn Claus. Claus er for nyligt selv udlært murer, og det vil således være naturligt at han overtage den lille enkeltmandsvirksomhed. Anders er dog først klar til at sælge/overdrage virksomheden videre, når han Vel at mærke føler, at han har opnået økonomisk sikkerhed således, at han kan læne sig tilbage og nyde tilværelsen som en lykkelig pensionist, der har råd til at udleve sine drømme med familien formueopgørelse Det er nu min opgave, at guide Anders igennem hvorledes han skal forholde sig til salget/overdragelsen til sønnen, således at han opnår den mest hensigtsmæssige pensionsopsparing i hans givne situation, hvor han altså har udsigt til miste en del af hans folkepension. Dette er også en del af afhandlings hovedspørgsmål, og altså af afgørende betydning iht. Anders fremtidsplaner som pensionist, ligesom det er tilfældet for mange andre i samme dilemma. Der er mange aspekter i en sådan analyse, såsom at opnå den størst mulige fortjeneste ved salget, og derved i lige så høj grad tage højde for den modregning som salget omvendt vil udløse, således at denne bliver så fleksibel, som overhovedet muligt, når han engang vælger at lade sig pensionere. Nedenfor i figur 16, er vist et udsnit af Anders Andersen personlige formue, som er inddraget mv., eftersom denne er nødvendig for at kunne lave den endelige analyse. Figur 16 Viser formueopgørelsen af Anders og Ingers personlige formue (2013) Aktiver Mio. kr. Passiver Mio. kr. - Hus/Villa 2,5 - Bil 0.25 Egenkapital 8,3 - Båd 0.05 Gæld til virksomheden Samlede pension 3,0 Prioritetsgæld Indestående i bank 0 Gæld til bank Aktiver (i virksomhed) 3,0 Gæld i alt 0,5 Aktiver i alt 8,8 Passiver i alt 8,8 Kilde: egne inspireret figur ud fra et realistisk skøn over parrets privatformue Anders ønsker forsat at bo i villaen, efter at han er blevet pensionist, og som ovennævnt ønsker han og Inger desuden, at komme ud at rejse mv. For at ønskerne kan blive en realitet, er det et krav at der sker en tilstrækkelig udbetaling fra hans pension, samt en supplerende udbetaling fra salg af virksomheden. Det fremgår dog at Anders selv har sparet lidt op, dermed tilhørende den fornuftige del af vores målgruppe, men hvad nu hvis det ikke var tilfældet? Han mener desuden ikke at det er tilstrækkeligt, da han altid har Side 48 af 65

49 haft økonomisk frihed, og altså ikke ønsker at lave om på den kendsgerning på hans gamle dage. Han har ydermere pure afvist at indbetale på en livrenteopsparing, da han mener, at det er det rene lotteri, og han desuden ønsker at have 100 % vished for hans fremtidige pension, for ham og Inger. Anders har desuden opsparet et tilsvarende beløb i virksomheden, dvs. 3 mio. kr., hvoraf han altså kun skylder 0,5 mio. kr., som bevidner om en lille, men særdeles sund virksomhed. Anders har ligeledes været så gavmild, at præsentere os for et uddrag af regnskab fra sidste år, som fremgår øverst på næste side af figur resultatopgørelse og overdragelsessum Figur 17 Viser Resultatopgørelsen fra 2012 (fra 1/1-31/12) i Mio. kr. Årets omsætning Dækningsbidrag Husleje mv. (lokale omk.) Revisor (Administrations omk.) Resultat før renter og afs. Årets afs. Årets resultat før renter (+) Renteindtægter (-) Renteudgifter Årets samlede resultat 2,5 2,5 0,5 1,0 1,0 0,25 0, ,7 Anders forventer, at opnå omtrent det samme resultat i år, og han regner desuden stærkt med, at det vil blive endnu bedre i årerne fremover, da han mærkede en spirende optimisme, i form af øget efterspørgsel 84. Anders har tænkt sig, at respondere positivt på denne tendens, de sidste par år inden overdragelsen, hvis vi altså kan komme frem til et løsningsforslag, hvor han helt - eller i hvert fald delvist kan undgå, at blive berørt af progressionsgrænsen iht. topskat, som tidligere nævnt, mindsker hans incitament til at arbejde ekstra pt. Anders og Claus, har snakket om at det er en god ide, at han får sat sig ordentligt ind i tingene, og derved ligeledes opnår et indgående kendskab til kundekredsen mv., inden han skal overtage virksomheden. Så i fællesskab er de blevet enige om, at Claus overtager virksomheden, den dag Anders fylder 65 år - og han så omvendt lader sig pensionere. Overdragelsessummen skal være rimelig, men også realistisk for Claus at overtage, hvorved de er kommet frem til følgende overdragelsessum: Figur 18- viser den aftalte Overdragelsessum Maskiner og Inventar Goodwill Overdragelsessum i alt Artikel: Spirende optimisme i dansk økonomi - Efter mindst tre års stilstand er der nu udsigt til, at det begynder at gå lidt bedre med dansk økonomi. Forbrugernes tillid til fremtiden stiger i hvert fald og er nu oppe på det højeste niveau siden efteråret Side 49 af 65

50 Anders ønsker at anvende VSO fremadrettet, således han kan imødekomme den stigende efterspørgsel uden at betale topskat, som han har hørt ordningen er et god redskab til at imødekomme. Derudover er den en glimrende mulighed for, at han kan arbejde side om side med sønnen (Claus), og derved dele ud af hans erfaringer, inden virksomheden overdrages. Anders har allerede forbedret sig og trådte faktisk allerede ind i ordningen i 2012, så når han skal rådgives iht. det forstående salg, er det en nødvendighed at kigge lidt nærmere på ordningens nøgleelementer. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at dele af VSO ordningen blev gennemgået i foregående kapital., hvorved vi nu kan anvende den essentielle viden i forbindelse med rådgivning, således at Anders samlede pension optimeres mest muligt nøgleelementer i VSO De centrale elementer i VSO, i form af indskudskonto, kapitalafkastsats /-grundlag, samt opgørelsen over det samlede overskud, er nedenfor opgjort ud fra Anders eget skatteregnskab, som han har fået hjælp til at udarbejde af en lokal revisor, eftersom Anders indtrådte i ordninger i 2012, hvilket også forklarer det opsparede overskud på 0,25 mio. kr. De forskellige kontoer/konti er herefter opgjort til de nedenstående værdier, og fremkomsten heraf forklares sidenhen i figur 19, der ligeledes er påvist nedenfor. Indskudskontoen: 1,3 mio. kr. Kapitalafkastgrundlaget: 2,105 mio. kr. Opsparet overskud 0,25 mio. kr. Figur 19 Viser Indskudskontoen, kapitalafkastgrundlaget og kontoen for opsparet overskud Indskudskontoen for 2012 Overskud fra virksomhed iht. VSO Beløb overført i hæverækkefølge jf. VSL Hævet i alt Korrektion Indskudskontoen (for 1/1-2012) Indskudskontoen (for 12/ ) Kapitalafkastgrundlag Aktiver 1/ / Virksomhedsejendom Maskiner og inventar Aktiver i alt Gæld Primo Ultimo Gæld til virksomhed Øvrig gæld Samlede Gæld Kapitalafkastgrundlag opsparede overskud (Saldo for ) Side 50 af 65

51 5.4 Løsningsforslag I løsningsforslaget iht. til det forstående salg inddrages VSO, ophørsreglerne -, samt 30 %-reglen iht. til pension, for at opnå den højeste fortjeneste efter skat. Når Anders engang vælger, at sælger virksomheden til Claus, bør han anvende reglerne vedr. ophørspension, og derved minimere beskatningen af avancen. En sådan disposition, vil normalt udløse fuld beskatning efter PSL alm. regler. Den eneste betingelse er reelt, at han naturligvis skal opfylde betingelserne iht. ophørspensionsordningen Jf. PBL 15, som allerede tidligere er gennemgået i kapitel Betingelserne iht. ophørspension i forbindelse med overdragelsessum Anders opfylder disse betingelser, eftersom han som tidligere nævnt lige er fyldt 56 år, og kravet hertil hed minimum 55 år. Derudover har han drevet virksomhed i over 3 årtier, dvs. 30 år i streg, hvorved også kravat om at skulle have drevet virksomhed - i minimum 10 år indenfor de seneste 15 år, er opfyldt. Et krav som jeg ikke har været inde på tidligere, er desuden, at virksomheden ikke må have været et såkaldt skalkeskjul 85 for passive pengeanbringelser 86. Reglerne var ikke at finde i lovforslagets oprindelige udformning, men er siden indført for at hindre evt. misbrug af ordningen 87. Jf. PBL 15, stk. 4 foretages der således en objektiv vurdering, ved en hver afståelse, hvor objektiviteten vurderes iht. til en gennemsnitberegning, hvor Procentsatserne for gennemsnitsberegningerne i 1. pkt. udgør 75 pct.. Reglen vil imidlertid ikke blive yderlig gennemgået, eftersom den ikke er relevant i Anders situation, da hans aktiviteter/indtægter er 100 % tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed og intet andet, og derved via denne negative afgrænsning altså opfylder betingelsen. Konklusionen er altså at Anders opfylder de ovennævnte betingelser på fornemste vis, og derved er i SIN gode ret, til at indskyde avancen fra det forstående salg på ophørspensionsordningen jf. PBL 15 A. Om han kan indskyde hele avancen vil vi kiggere nærmere på nedenfor. Overdragelsessummen blev af parterne aftalt til 2,505 mio. kr., som tidligere nævnt. Normalt vil skat anerkende en sådan overdragelsessum uden videre problemer, eftersom parterne normalvis har modstridende interesser i et sådan salg. Men da parterne er i familie (i form af far og søn), er det imidlertid ikke længere en forudsætning, da Anders og Claus ikke objektivt kan anses for 100 % uafhængige af hinanden. Derfor har de skrevet et bindende svar 88 til skat, for at få formaliteterne på plads, som heldigvis allerede har godkendt overdragelsen. Det skyldes at den seneste off. ejendomsvurdering lå på 2,75 mio. kr., 85 Dvs. noget der skjuler eller slører virksomhedens egentlig hensigt 86 Passive pengeanbringelser kan bl.a. foreligger i form af ejerskab af enten kontanter, værdipapirer mv.., samt udlejning af en fast ejendom, som udlejes mellem selskaber jf. uddrag af - PBL 15, stk Grundlæggende Pensionsbeskatning - Genrationsskifte s Er skatteyderne imidlertid i tvivl, om hvorvidt denne kan støtte ret på en givet dom/specielregel - eller ej? - og således disponere mest hensigtsmæssigt, vil et bindende svar fra skat være løsning herpå dette. Det er en billig og enkel måde at imødekommende evt. fejldispositioner, som ellers ville kunne få vidtrækkende konsekvenser for skatteyderen i den sidste ende. Side 51 af 65

52 hvorved overdragelsessummen ligger indenfor spillerummet på +/-15 % (dvs. 2,3375-3,1625 mio. kr.), som specielreglen 89, helt specifikt tillader det i denne situation, hvor der altså er tale om familiærforhold. Med det på plads, kan vi foresætte og se på den endelige opgørelse. Anders skal dermed beskattes af en fortjeneste på godt 2,5 mio. kr. Den opgjorte avance medregnes som udgangspunkt fuldt ud i den skattepligtiges indkomst, dvs. Anders personlige indkomst efter PSL, men eftersom Anders er indtrådt i VSO, ved indgangen af året konverteres fortjenesten reelt til virksomhedsoverskud. I tilfælde af salg, vil dog være fordelagtig for Anders, at træde ud af ordningen fra og med salgsåret, hvilket skyldes, at han herved kan opnå følgende fordele iht. beskatningen: 1) Undgå arbejdsmarkedsbidrag, samt 2) Lavere beskatning af fortjenesten, i form af lavere sats som positiv kapitalindkomst. I vores specifikke case bør Anders dog helt oplagt, modsat vælge at blive i VSO og anvende ophørspensionsreglerne, eftersom fortjenesten på 2,505 mio. kr. lige præcis kan indeholdes indenfor loftet på mio. kr., JF PBL 15, og derved bringe beskatningen ned til et absolut minimum. Den samlede skattepligtige fortjeneste skal i Anders situation, forstås som ekskl. AMB-bidrag og SP-bidrag 90, hvorved en sådan fortolkning lede til det gunstigste resultat for Anders, (dvs. den selvstændige), som han også vil kunne aflæse det på bundlinjen. Anders undgår herved helt at skulle betale AMB-bidrag af hele beløbet, hvilket ligeledes kan udledes af domspraksis jf. bl.a. dom: SKM , og han opnår hermed en reel besparelse på godt kr. 91. Den samlede skattepligtige fortjeneste ved salget, som Anders dermed kan tilføje til sin pensionsopsparing, bliver dermed hele fortjenesten på godt 2,5 mio. kroner, som altså er helt skattefrie. Salget skal imidlertid ikke forestå før om nogen år. Det betyder reelt, at satsen for indbetalingsloftet på ophørspension, er i fare for at blive reduceret 92, således at hele fortjenesten ikke ville kunne rummes heri. Hvis loftet eksempelvis blot lød på 2 mio. kr., er løsning herpå allerede præsenteret ovenfor, eftersom Anders i så fald altid vil have muligheden for at træde ud af ordningen (VSO) i salgsåret, og derved begrænse den samlede reduktionen i fortjeneste via ovennævnte fordele Indbetaling af overdragelsessum iht. 30 % reglen. I forlængelse af ovennævnte problemstilling, hvor ophørspensionsfradraget eksempelvis reduceres til 2 mio. kr., hvilket godt nok er et tænkt scenarie, vil 30 % reglen også kunne komme Anders til gode. Godt nok foreskriver PBL 15 stk. 5 at I overskuddet indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre 89 Jf. Cirkulære nr. 185 af 17/11, fra Jf. LL A.C ( /100) * 8 % = Hvilket skal af at beløbsgrænsen årligt reguleres Iht. PSL 20, sammenholdt med tidligere omtalte forringelser, som altså nærmere har været reglen en undtagelsen. Side 52 af 65

53 immaterielle aktiver mv., hvilket skal ses i forhold til det specialfradrag - på 30 % af virksomhedens overskud, som Anders vil have adgang til, men dog kun til med indkomståret 2015, som tidlige konstateret. Denne negative afgrænsning hindrer altså omvendt ikke, at fortjenesten der hidrører fra maskiner og inventar på samlet kr., medtages under 30 % reglen. Spørgsmålet i nu bare imidlertid om begge ordninger kan finde anvendelse samtidigt, dvs. både 30 % - reglen og ophørsreglen? - Og hertil er svaret ikke overraskende ja, hvilket følger nedenfor. Det skal ses i lyset af ovennævnte ræsonnement fra ligningsrådet, om at stille den skattepligtigt gunstigst muligt. I forlængelse heraf er spørgsmålet blevet besvaret bekræftende af skattestyrelsen 93. Begrundelsen herfor skyldes, at opfyldningsfradraget for selvstændige, altså er indrykket sideløbende med det alm. opfyldningsfradrag, som i realiteten tidligere var uafhængigt af den skattepligtiges indkomstforhold. Men det er måske netop også omvendt grunden til, at politikernen nu har valgt at fjerne ordningen, for fremtiden, hvilket betyder at Anders og selvstændige i det hele taget, vil opleve at fradragsmulighederne svinder ind. Det får ydermere også store konsekvenser iht. anvendelse af 30 %-reglen, som en løbende pensionsopsparingsmulighed, der sideløbende yderligt har kunnet reducere virksomhedens overskud, og derved minimere den samlede beskatning, som tidligere nævnt 94. Denne mulighed vil altså også forsvinde fremadrettet for Anders vedkomne, og er noget der generelt vil ramme selvstædiges opsparingsmuligheder hårdt Skatteberegning Anders ønsker at få et fuldt overblik over de skattemæssige konsekvenser, hvis han vælger at sælge virksomheden, hvilket er gjort iht. 2013, for lettere at kunne relatere og påvise den samlede effekt iht. VSO, og derigennem påvise hvorledes ordningen i praktisk anvendes. Jeg er selvfølgelig klar over at salget ikke vil forestå i 2013, men i stedet for om 9 år, når Anders altså 65 år gammel. Løsning heraf vil dog i bund og grund være den samme, og dermed eliminerer vi også de usikkerhedsfaktorer, der måtte være iht. lovgivning mv., som altså ikke har udviklet sig gunstigt de seneste mange år. Det kræver naturligvis kendskab til hans endelige resultatet for 2013, men Anders hævder at han forventer at resultatet bliver tilsvarende i 2012, og dermed også sagt at det selvfølgelig er forbundet med en vis usikkerhed. Indkomstopgørelsen for Anders iht. VSO er illustreret øverst på næste side, i figur Jf. LL (A.C Opgørelse af fortjenesten) 94 Se evt. yderlig information vedr. dette i kapitel 4, afsnit Virksomhedsbeskatning og overskudsdisponering Side 53 af 65

54 Figur 20 Viser Anders Indkomstopgørelse (2013) Overskud fra virksomhed Skattepligtig avance ved salg Indskud fra 30 %-reglen/ordning Resultat før renter (+) Renteindtægter (-) Renteudgifter Årets endelig Resultat (VSO) Anders samlede pensionsindbetalinger iht. salget udgør i alt knap 3 mio. kr., som fordeler sig med hhv kr. på ophørspension - og kr. indskudt på 30 % ordningen. Beløbet er desuden 100 % skattefrit, hvorved den reelle værdi sammenlignet med alm. opsparing, er betydelig højere, eftersom der først vil skulle svares skat heraf. Anders har hermed mere end fordoblet hans samlede pensionsmidler, hvilket han er yderst tilfreds med og årets endelig resultat havner herefter på i alt kr. Nedenfor følger en forklaring, hvorledes det samlet set påvirker Anders skattepligtige indkomst for 2013, hvor han altså havde et brændende ønske om helt at undgå at betale topskat. Og: Om dette er lykkes kan udledes af figur 21 nedenfor. Figur 21 viser Opgørelsen af Anders skattepligtige indkomst (2013) Overskud af virksomhed (-) Indskud på ophørspension (-) Indskud på 30%-ordning Personlig indkomst Kapitalafkast, VSO (-) Renteudgifter, realkredit (-)Renteudgifter, pengeinstitut Kapitalindkomst (10.100) (-)Ligningsmæs-/Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst Iht. til VSO betragtes det samlede indskud på som en hævning. Sidste år så vi, at Anders valgte at hæve kr., han har dog mulighed for at øge hævninger en lille smule, eftersom topskattegrænsen er blevet øget til kr. i Anders ønsker således at udnyttet dette forhold, ved at hans samlede skattepligtige indkomst bringes så tæt på grænsen, som overhovedet muligt, som tidligere diskuteret 97. Som en konsekvens af ovennævnt øges hævninger til kr., hvilket således er kr. mere end sidste år. Det betyder samlet set, at hævninger for året beløber sig til , hvilket er noget under årets resultat. 95 Overskud fra virksomhed + skattepligt avance fra maskiner og inventar * 30 % = ( / 100) *30 % = Kapitalafkastsats * kapitalafkastgrundlag = kapitalafkast i VSO (2 % * , dvs. 0,02 * kr.) = Se evt. yderlig information vedr. dette i kapitel 4, afsnit Virksomhedsbeskatning og overskudsdisponering Side 54 af 65

55 Restancen mellem dette beløb og årets endelige resultat i VSO på kr., udgør således kr., hvormed beløbet på de kr. hensættes til senere hævning. Resultatet bliver herefter, at de samlede hævninger jf. VSL 5, stk. 1 og 2 iht. hæverækkefølgen, bliver lig med årets resultat, dvs , hvilket ikke er helt tilfældigt, da Anders således som en konsekvens heraf, ville kunne hæve de kr. i det efterfølgende år, uden at skulle svare skat heraf. For at anskueliggøre den til tider lidt tekniske redegørelse, er Anders skattepligtige indkomst for 2013 estimeret i figur 20 ovenfor. Her kan det ligeledes udledes, at hans skattepligtige indkomst ender på kr., og derved er placeret lige under topskattegrænsen. Endvidere kan det også udledes, at Anders samlede beskatning kan rummes indenfor bundfradraget, og hans marginalskat dermed blot udgør på 37,5 % Delkonklusion vedr. case (opsparingsoptimering af pensionsmidlerne) Konklusion bliver derfor at Anders bør sælge virksomheden om 9 år, som aftalt, mens effekten for Anders skattepligtig indkomst dog er påvist for en afhændelse i 2013 for nemhedens skyld. Resultatet og den samlede effekt vil dog være stort set identisk her. Det giver også Anders en passende tidshorisont til at få afviklet det opsparede overskud på 0,25 mio. kr., som i et opsparingsmæssigt henseende bør være afviklet inden salget. Det skal ses i lyset af, at kontoen her vil komme til beskatning i Anders personlige indkomst. Derfor er det alt andet lige også i Anders interesse, at kontoen er lig nul kr. på salgstidspunktet. Anders Bør i forlængelse heraf hæve et årligt beløb svarende til topskatten på kr.. Topskattegrænsen øges desuden gradvist til kr. i 2023, hvor skattereformen er fuldt ud indfaset, hvilket ligeledes vil øge Anders hævningsgrundlag tilsvarende mere i årene frem til salget, og muliggør en neutralisering af det opsparede overskud, eftersom det giver et øget råderum. Anders kan således slippe med i gennemsnit at hæve ca kr. i hvert år de resterende 9 år 99, hvorved kontoen for opsparede på 0,25 mio. kr. vil være forsvundet. Ydermere bevirker beløbet, at beskatningen heraf vil kunne rummes i bundskatten, i stedet for at komme til beskatningen i topskatten ved salget. Det giver således Anders en ekstra skattegevinst på kr. 100, som han kvit frit kan tillægge hans samlede pensionsopsparing. 98 Hvilket er noget lavere end marginalskatten for en alm. lønansat, som i gennemsnit beskattes med 40,3 % grundet AMB-bidrag 99 hvor virksomhedsskatten på 25 % er medtaget og tillagt de , hvilket er det eksakte beløb der giver kr. i alt. 100 Bundskat kontra topskat, vil udløse en skattebesparelse på kr., hvilket følge af nedenstående forklaring: Anders betaler 37,5 % i marginalskat hvilket vil sige, at det opspar overskud svarer til kr. ( *62,5 % /100) *100. Kan beløbet omvendt ikke rummes heri, dvs. hvis det opsparede overskud i stedet for udbetales iht. beskatning i topskatten bliver beløbet på i stedet for jf. beregning (250* 41 % / 100 = ) Bundskat topskat ( ) = kr., Side 55 af 65

56 Den samlede effekt, som Anders opnår, ved at benytte sig af diverse ordninger som er gennemgået i indeværende afsnit, er sammenfattet nedenfor. Hertil skal skattegevinsten ved at overskudsdisponerer ydermere tillægges, da genvinsten vil variere alt efter virksomhedens overskud, samt den tidshorisont hvor ordningen anvendes iht. virksomheden mv. Dermed også sagt, at der ligger en latent stor skattegevinst i vente for vores omtalte målgruppe, som herved muligvis vil kunne optimere den samlede pensionsopsparing yderligere - end det er tilfældet i Anders situation. Anders har dog formået mere end at fordoble sin samlede pensionsformue, der tidligere udgjorde ca. 3 mio. kr., hvilket følge af nedenstående beregning: Eksisterende pension kr. Ophørspension: kr. 30 % ordningen kr. VSO (til Brugs af eliminering af opsparet overskud) kr. Samlede pensionsopsparing (efter brug af div. ordninger) kr. (heraf udgør optimeringen ) Det viser blot, at det er rig mulighed for, at optimere den samlede pension, frem for bare at lade tingende stå til, og derved selv kompensere for det faktum, at pensionen reduceres iht. vores målgruppe. Alternativet kræver dog, at vores skattepligtige målgruppe selv kommer på banen, eftersom intet kommer til disse, hvis de omvendt slet ikke forholder sig reaktivt og blot henfører ansvaret videre til politikernen, for deres fremtidige mindre begunstigede pensionssituation. Løsningen kræver altså nytænkning og frem for alt handlekraft, hvormed det præsenterede løsningsforslag i dette henseende, ville kunne bidrage til, at opretholde et stort set uændret opsparingsniveau - og måske endda bedre for store dele af målgruppen. Dette er Anders situation et udmærket bevis på, som vi siger på Jysk. Dermed ikke sagt, at det udelukkende er løsning på problemstillingen, som muligvis bør suppleres af andre alternativer/løsningsforslag, hvilket derfor også kort er berørt i indeværende kapital, nærmere bestemt afsnit 5.1 vedr. sekundære løsninger. Side 56 af 65

57 6. Konklusion Med udgangspunkt i problemformuleringen der tog afsæt i den problemstilling: der opstår som en konsekvens af nedtrapningen af folkepensionen iht. skattereformen 2012 og nærmere bestemt, hvilke pensionsmæssige -/skattemæssige muligheder og alternativer, der måtte findes i hhv. Pensionsloven og skattelovgivningen, for at imødekomme virkningerne af indgrebet iht. skattepligtige målgruppe, der har udsigt til at blive ramt heraf. Fokus har været på pensionsopsparing i et opsparingsmæssigt henseende. Først skridt var således at få fastslået og indsnævret, hvem der reelt set rammes af pensionsforringelserne iht. folkepension, samt hvilke konsekvenser/effekt det vil få for denne persongruppe i kølvandet på skattereformen, der blev vedtaget den 13. sept Som en hjælp og kompensation herfor, er der i afhandlingen opstillet et løsningsforslag på, hvorledes segmentet kan afhjælpes og herigennem opnå en stort set uændret pensionsopsparingssituation - og måske endda endnu bedre. Men inden da har det været nødvendigt, at give læseren en grundlæggende ide om hvilke principper det danske pensionssystem bygger på, samt opnå en grundlæggende forståelse af begrebet folkepension og de forskellige pensionsopsparingsmuligheder. Folkepensionen er blot en af de tre grundlæggende søjler i dette system, som ydermere omfatter arbejdsmarkeds- og privattegnede pensioner. Hensigten har været at opnå et komplet system, som tager hånd om hver eneste dansker, og samtidigt sikre, at der også er noget at leve af efter den arbejdsdygtige alder. Det forhold kompliceres dog af især en af de grundlæggende udfordringer, som Danmark står overfor, nemlig: Den demografiske modvind - hvilket skal ses i relation til, at hvis vi forsat ønsker en velfærdsstat, der også har udsigt til at fungerende for fremtiden. Her er folkepension essentiel, da den netop har til hensigt, at bekæmpe fattigdom, samt sikre et minimumslevegrundlag. Folkepension består af to elementer, som er hhv. et grundbeløb og et pensionstillæg, der i 2013 udgør hhv kr. om året, og kr. For yderlig information vedr. de enkelte dele, vil jeg blot henvise til kapital 2, nærmere bestemt afsnit (folkepension), hvor det er dybdegående behandlet, hvilket er en generel præmis for konklusionen, eftersom det kun er et sammendrag af de væsentligste pointer der er sammenfattet heri. Offentlig pension, i form af folkepension, sikrer altså ikke blot bekæmpelse af fattigdom, men har ydermere til hensigt at sikre alle danske et fornuftigt eksistensgrundlag. Af denne grund er reduktionen af folkepension også årsagen til, at lovforslaget har fået så hård en medfart i diverse medier. Politikernen ønsker dog ikke overraskende, at nedtone den reelle effekt ved, at kalde det en nedtrapning af folkepensionen, trods det faktum at vi nu godt kan konkludere, at der reelt er tale om en direkte reduktion af folkepension, som vi skal se nærmere på nedenfor. Side 57 af 65

58 Forringelserne finder sted i grundbeløbet fra perioden , som dog er den universelle del af folkepensionen, hvilket ligeledes er den primære årsag til at lovforslaget er så kontroversielt og nogle vil måske mene at det ligefrem er på derfor ligeledes på grænsen til, hvad der kan kaldes sund fornuft fra politikernes side af. Dette skal ses i lyset af, at de selv samme politiker nyder godt af guldrandede pensionsordninger, som derimod helt friholdes for reduktionen. Det mener jeg personligt ikke der er nogen rimelighed i, da alle bør bidrage til den samlede samfundskage, og især politikerne som jo anses for at være samfundets kransekagefigur. Pensionstillægget går derimod fri og bliver ligefrem begunstiget, således at en større del af folkepension for fremtiden bliver indtægtsafhængig, hvorved også modregningen stiger markant, da stort set alle indtægter altså modregnes i pensionstillægget. Konkret sker der det, at grundbeløbet reduceret med over 5 %, dvs. helt specifikt 5,1 procent i perioden, hvilket følge af LSP 49 a., stk. 2.. Pensionstillægget forhøjes omvendt med et kompensationstillæg, der ca. modsvarer den samlede effekt af reguleringen af folkepensionens grundbeløb. Dertil kommer det faktum, at ældrechecken ligeledes friholdes for nedtrapning. Det første store spørgsmål var således at se på: Hvem der primært rammes af indgrebet iht. folkepension og i forlængelse heraf, hvad konsekvenserne reelt vil blive? Ifølge beregninger (foretage af Danica Pension) viste grænsen sig, for hvornår folkepensionens forringelser træde i kraft, at gå ved pensionsformuer på hhv. 2,5 mio. kr. for par og 4,4 mio. kr. for enlige. For at sætte det lidt i perspektiv, svarer en opsparing på 2,5 mio. kr. til, hvad en person med en indtægt på kr. almindeligvis sparer op gennem et helt arbejdsliv. Samlet set betyder det, at enlige pensionister stort set friholdes for den højere indkomstafhængighed i folkepension, da det kun er et mindretal, der har så stor en pensionsformue. Beregninger viser også at de dårligste stillede pensionister, ligefrem har udsigt til at modtage kr. ekstra i pension før skat, set over en pensionstilværelse på ca. 20 år. Omvendt kan det konkluderes at par generelt bliver hårdere ramt af indgrebet end enlige, og i særdeleshed yngre par med høje op på sin vis også moderate indkomster. Med andre ord bliver de helt store tabere gifts/samlevende par, i alderen 56 år eller yngre. Tidshorisonten på de 56 år skal ses som en konsekvens af, at skattereformen først er fuldt indfaset i Dette segment er herefter fastslået til, at være afhandlings primære målgruppe og omdrejningspunkt, eftersom kun denne persongruppe vil opleve den fulde effekt, der følger i kølvandet på skatte/-pensionsreformens forringelser. Næste store spørgsmål i rækken var: I hvilket omfang kunne hhv. pensionsbeskatnings- og skattelovgivningens regler anvendes til begunstigelse af den samlede pensionsopsparing og i forlængelse heraf kan disse muligheder specifikt udnyttes til at begunstige den ramte målgruppes pensionssituation? Side 58 af 65

59 Her var det indledningsvis nødvendigt, at foretage en skarp afgrænsning, således at kun de ordninger der er fundet væsentlige i et pensionsopsparingsmæssigt henseende - iht. vores målgruppe er medtaget. Ordningerne i pengeinstitutter er generelt mere velegnet i et opsparingsmæssigt henseende, og især ratepension og kapitalpension (kapitalpension har dog skiftet navn til alderspension efter pension/- skattereformen), mens livrenter er en joker, som set i et opsparingsmæssigt henseende ikke er så velegnet. Livrenter er i dag gået hen og blevet danskernes fortrukne indbetalingsordning, eftersom politikerne indirekte har begunstiget ordning, hvilket er årsagen til, at ordningen alligevel har fundet plads i afhandlingen, samt at ordningen alligevel kan være velegnet i et større perspektiv, eftersom livrenter i bund og grund er en omfordelingsordning. - Hvorledes kan disse ordninger anvendes iht. at opnå skattemæssige fradrag ved indbetaling på pension, samt udvikling heri? Her viste der sig en uheldig tendens, nemlig at fradraget er blevet kraftigt reduceret over en årrække iht. udviklingen i de skattemæssige fradrag/muligheder ved indbetaling på pension, for såvel private personer som erhvervsdrivende. Det er senest eksemplificeret via skattereformen, som også medførte end mindre pensionsreform - i form af en kastrering af kapitalpension, som nogle ligefrem vil hævde at kalde det i dens nuværende form alderspension, hvor fradragsretten altså helt er fjernet. Ordningen har derfor også allerede skabt heftig debat, da det er første gang politikerne helt bryder med ideen om, at den skattepligtige skal have en gulerod for at spare op til pension, netop i form af skattefradraget. Afkastbeskatningen bliver så, som omvendt lempeligere ved alderspensionen, hvorved nettoprovenuet rent faktisk skulle blive højere ved den nye ordning. Alt i alt er danskernes fortrukne incitament ved at indbetale til pension, altså blevet kraftigt reduceret, eftersom også ratepensionen og livrenter har oplevet, at få reduceret skattefradraget og endda af flere omgange. Det stemmer således ikke helt overens med, at politikerne omvendt havde ambitioner om at danskerne i stigende grad, skulle være selvforsøgende iht. pension i fremtiden, hvilket de mange lovstramninger ikke ligefrem skabe incitament for og senest eksemplificeret via skattereformen. Det kan alt sammen udledes af kapital 3, hvor alle de omtalte ordninger er gennemgået. - Findes der særlige muligheder, dvs. tilbyder lovgivningen nogle alternativer - som specifikt kan udnyttes til at begunstige den ramte målgruppes pensionssituation? Gennemgange blev primært gjort iht. til målgruppen, som desuden viste sig med stor sandsynlighed, at kunne være selvstændige erhvervsdrivende, hvormed der er lagt hovedvægt herpå. Det blev konkluderet på baggrund af, at de dels tjener mere end gennemsnittet samt, at antallet af enkeltmandsvirksomheder er steget eksplosivt de seneste par år, bl.a. grundet de fordele det giver adgang til via VSO. Disse forhold taler Side 59 af 65

60 altså stærkt for, at en stor del af målgruppen ikke selv er lønansatte, men derimod uddelegerer arbejdet, og må anses som selvstændige. Det betyder også, at reglerne for hhv. ophørspension og den særlige 30 %- regel er inddraget, eftersom ordninger giver vore målgruppe en ekstra mulighed for, at opnå store skattefradrag iht. pensionen, som er blevet en mangelvare ved de eksisterende ordninger, og samtidigt kan minimere den samlede modregning. Selvstændige har ydermere mulighed for at anvende VSO-ordningen, som tilbydes gennem virksomhedsskatteloven som et alternativt til Personskattelovens regler. Anvendelse af ordningen kræver dog at den selvstændige udøver egentligt erhvervsvirksomhed og kriterierne herfor fremgår i kapitel 4. Som tidligere nævnt giver ordningen vores målgruppe adgang til en række fordele, bl.a. i form af muligheden for at overskudsdisponere. Herved vil den skattepligtige målgruppe stort set kunne undgå at skulle betale topskat, som altså er blevet betydeligt sværere at undgå efter skatte/-pensionsreformen mv. Som en konsekvens heraf er nøgleelementer og dele af den bagvedliggende teori i VSO inddraget, i form af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og opsparet overskud mv. Disse særlige muligheder er altså særdeles anvendelige iht. til den overordnede problemstilling, hvilket afslutningsvis er forsøgt påvist i afhandlingens case, som sammenfatter alle de gennemgåede teorier/regler, og omsætter disse til i praksis. Sidste store spørgsmål er: Hvorledes kan den skattepligtige udnytte samspillet imellem de forskellige pensionsopsparingsmuligheder, og dermed i sidste ende opnå skattemæssige fordele - og derved afhjælpe vores målgruppes dilemma? (dette er forsøgt påvist i en konkret case) Casen bygger på en fiktiv person med en dertilhørende virksomhed, og hvor hovedperson Anders repræsenterer hele målgruppen, hvilket er gjort ud fra tidligere iagttagelse, vedr. hvem der blev ramt af forringelserne, hvor han altså er vurderet til at matche disse kriterier perfekt. Casen viser således vigtigheden i den rette planlægning, samt nogle af de grundlæggende overvejelser den skattepligtige virksomhedsejer stilles overfor, når virksomheden afhændes. I sidste ende kan det ligefrem betyder forskellen på mange tusinder - eller endda millioner kroner, hvilket ligeledes kan udledes af casen. Konklusionen er altså at de skattepligtige, selv vil have rig mulighed for aktivt, at kunne kompensere for det faktum, at folkepensionen reduceres iht. vores målgruppe og derved ikke blot henfører ansvaret videre til politikernen, for deres fremtidige mindre begunstigede pensionssituation. Der er nemlig intet der indikere at folkepensionen er fredet fremadrettet, tværtimod, er der meget der peger i retning af, at det måske blot er begyndelsen. Jeg er selv af den opfattelse, at folkepensionen er et gode, som muligvis helt forsvinder for fremtiden iht. ressourcestærke danskere. Afslutningsvis kan det tilføjes, at det altid er en god ide at søge professionel hjælp hos en rådgiver, da pensionsområdet er komplekst og altid under rivende udvikling, hvilket afhandlingen afspejler med alt tydelighed. Side 60 af 65

61 7. English summary Our society will face several challenges towards 2020 and beyond, and especially regarding the older dependency ratio. The elderly population will increase significantly, which will lead to the fact, that more people also would need to be taken care of and supported by the government, while conversely a less number of people to support them. And as a consequence thereof the government has felt an obligation, to try to solve the problem, by reducing public pensions and in particular for the more affluent Danes. In regards to the above mentioned issues, this report tries to find answers and solve the matter, for the affected target which primarily were the more wealthy part of the population, and thus alleviate the degradation of the old age pensions. The reports main focus is thereby on: How to maximize the total pension funds and in extension which laws and pension-possibilities could or may contributes thereby - and in terms of this neutralized the current effect of the legislation, and in particular for the affected segment? This is addressed through the following sub-question: How would really be affected by the legislative intervention and in terms of this, how does it actually impact the target group, as well as the overall Dane? How can respectively the pension /-and the tax legislation be used in favor/advantage of retirement savings and as a side-effect, how can these savings-opportunities be used, to favor the affected target groups overall savings situation, related to pension. How can the taxpayer exploit the interaction between the savings opportunities in terms of the total pension funds, and thereby gain tax advantages? Last but not least how do theories become real, i.e. put into practice - and thereby alleviate our effected segments dilemma - related to receiving less old age pension? One of the most normal ways to gain a significant pension, so the taxpayer can eventually retire from many years on the labor market, when he/she wishes to, is through solid pensions savings. That is not as simple as it might sound, because of the many different types of pension arrangements/products being offered by banks and other providers. This these, However only deals with products which are related to the banks, since the main focus is on maximizing the pension funds in a retirements point of view. This is also the reason, why only the arrangements consisting of Ratepension, kapitalpension as well as livrenter are included and has been treated in terms of the regulation, called Pensionsbeskatningsloven (PSL). In PSL the rules regarding payments - in and out, among others things as well as the developments of these schemes, are well elaborated for each of the above-mentioned pension types. Furthermore the options, Side 61 af 65

62 which are available to independent business owners, are studied in manner of cessations pension and the special 30 % rule - according to the revenue. Both schemes allowed the taxpayer to tax-avoidance, which is a legal usage of the tax-system to the taxpayers own advantage, by reducing the amount of tax that is payable by means that are within the pensions law. Finally the development in both arrangements is considered. But before this description, it is an absolutely necessary to know, how the basic pension systems works in Denmark, and in particular the old age pension. It is a matter of the already determined reduction, which are taking place in the basic amount of the old age pension also known as the universal part thereof. Because of this, the reader will also be initiated to the tax-reform of 2012, but only to the parts who is related to the pension issue, and study in which ways the pension reform, primarily will affect our main target group and the overall Danes. The target group is affluent Danes, who thereby also likely could be independent business owners. This claim or presumption is supported by the fact that our targets group income, in general is higher than the overall Danes. Thereby these special schemes of saving up the retirement through the business are also considered and treated, in the terms of Virksomhedsskatteordning and the law called Virksomhedsskatteloven (VSL). In addition the advantages of using these instruments, they are compared to the normal way for tax-regulation, i.e. according to a normal person, which is contained in PSL also known as Personskatteloven. All the theories (meaning pension savings etc.) in how to overcome the impact of the pension reform, is finally put together in a real case, in particular in regarding to the affected target group. In the case-study the segment is offered an alternative solution, of how to overcome the reduction in the old age pension, and thereby hopefully achieving unchanged saving terms, so the taxpayers overall retirement savings is unchanged or if possible might even better. The case is, however based on a fictitious person, who represents the entire target group. The case-study do also analyzes some of the serious considerations, our taxpayer faces towards the retirement and especially how to tax avoidance. Furthermore the importances of using the right mix, of all the available schemes, as well as accounting the interactions between theses are analyzed. Put in another way the right planning is crucial, and therefore also a paramount factor, then the business owner also wishes to leave his company on favorable conditions, which is also considered and discussed in the case. Side 62 af 65

63 8. Litteraturliste 8.1 Bøger/faglitteratur Forfatter Titel Forlag og Udgave Lennart Lynge Andersen 12 perspektiver på pension Forlaget Thomson Flemming B. Søgaard (red) 1. udgave 2006 Aage Michaelsen, Steen Lærebog om Indkomstskat Jurist og Økonomiforbundets Askholt, Jane Bolander, Forlag. John Ensig, Liselotte Madsen 14. udgave 2011 Helle Krunke Pensionsreform Jurist og Økonomi forbundets Forlag. 1. udgave 2010 Henrik Lindhagen Grundlæggende personforsikring Forsikringsakademiets Forlag Mie Paludan og Pensionsopsparing 1. udgave 4 oplag 2004 Jesper Hjetting Grundlæggende pensionsbeskatning Personforsikring og Forsikrings- Per S. Poulsen akademiets Forlag 2003 Rune Skibsted Klæsøe Skattekartoteket (Virksomhedsordning) Magnus informatik (a Wolters Kluwer business) September Publikationer og rapporter Indhold Titel og årstal tilgængelighed Skattereformen 2012 information Hvad Hvornår Hvordan Skatteministeriet Tre reformer af personskatterne Skatteministeriet Kort overblik over skattereformer Omlægninger fra 1987 til 2009 Skatteministeriet Danmark i arbejde (Maj 2012) Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Statsministeriet Endelig aftale om skattereform (2012) Aftale om Skattereform finansministeriet Folke- og førtidspension levevilkår (2013) Danmarks statistiks Side 63 af 65

64 8.3 Artikler Videnskab: - Menneskets levealder stiger endnu mere (2010) Politiken: - Danskerne føder færre børn (2012) Danica Pen: - Skattereform giver mindre pension i fremtiden (2012) Finans Wathc: - Har du penge får du færre (2012) Business: - Danskerne har ikke taget alderspension til sig (2012) - Spirende optimisme i dansk økonomi (2013) Nykredit: - Du kan ændre din kapitalpension til aldersopsparing (2013) EPN: - Har du også skiftet pensionsform (2013) Danske bank: - Behold bare din (2013) Banktorvet: - Pensionsændringerne er en katastrofe (2012) Berlingske: - En million danskere mangler pensionsopsparing (2005) 8.4 Hjemmesider Danske bank - Nordea. - Nykredit - Danica pension - Berlinske - Politikken - Politikerlede - Business mfl. Side 64 af 65

65 8.5 Domme/afgørelser Tfs 2002/189 Tfs 2002/607 Tfs 2001/774 Tfs 2002/318 TfS 1991/525 SKM 2002/73 SKM.2007.HR 8.6 Love, vejledninger og cirkulærer ABL - Aktieavancebeskatningsloven LSP - Lov om Social pension KSL Kildeskatteloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven PBL - Pensionsbeskatningsloven PSL - Personskatteloven VSL - Virksomhedsskatteloven VSO - Virksomhedsskatteordning LL - Ligningsvejledning DJJ- Den Juridiske Vejledning Cirkulære nr. 185 af 17/11, fra Antal tegn Side 65 af 65

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Jeg gør det i morgen-opsparing. Hvad koster det at gå på pension? Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen

Jeg gør det i morgen-opsparing. Hvad koster det at gå på pension? Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen Jeg gør det i morgen-opsparing Hvad koster det at gå på pension? Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen Jeg gør det i morgen-opsparing Pension er ikke noget, vi taler

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport

Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport Nordisk Skattevidenskabelig Forskningsråd Seminar om pensionsbeskatning 26.-27. oktober 2006 Dansk Juridisk Nationalrapport af Hanne Søgaard Hansen, partner, Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. april 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Postnr. By Telefonnr. E-mail Afgivende selskab eller pengeinstitutter Afgivende selskab/

Læs mere