Evaluering af regionalfondsprojektet Grøn Energi i Innovative Netværk.

Transkript

1 Evaluering af regionalfondsprojektet Grøn Energi i Innovative Netværk. Rammerne: Regionalfondsprojektet Grøn Energi i Innovative Netværk (GEIN) havde til formål at udvikle og facilitere et offentligt-privat netværk af energiaktører og interessenter på Bornholm mod en evt. dannelse af en klynge. Denne klynge skulle have til formål at bære Bornholms visioner på energiområdet igennem ved udvikling og demonstration af, hvordan et samfund kan gøre sig mindre sårbare overfor priser på fossile brændstoffer og samtidig bidrage til stabilisering af klimaforandringer. Projektets samlede budget var på ,50 kr.. Hele rammen er blevet udnyttet gennem perioden 1. januar 2009 og frem til 31. december Projektet blev af 3 omgange forlænget i alt et år for, at de sidste planlagte aktiviteter kunne afvikles. Undervejs blev projektet ændret radikalt på indholdssiden, mens formålet med projektet blev fastholdt. Det skyldtes især, at projektets projektleder og netværksfacilitator (Energikoordinator) opsagde sin stilling efter 1½ år. I stedet for at indsætte en ny fuldtidsprojektleder valgte styregruppen en anden tilgang med en mere flad hierarkisk struktur, hvor projektets partnere i højere grad blev ansvarlige for en række nye planlagte aktiviteter, som skulle bidrage til samarbejde mellem Bornholms energiaktører. Effektmål: 1. Projektet forventedes at generere 4 samarbejder internt i virk./inst./org. 2. Projektet forventedes at generere 11 samarbejder mellem virk/inst./org. 3. Projektet forventedes at foranledige at 6 virk./inst./org. udvikler/implementerer nye produkter og/eller processer 4. Projektet forventedes at foranledige at 6 virk./inst./org. styrker deres innovations kompetencer 5. Projektet forventedes endvidere at have en positiv miljøeffekt ved at spare tons CO2 og MW fra ikke-fornyelige ressourcer. Aktiviteterne: Følgende aktiviteter er blevet gennemført under dette projekt: 1. Facilitering af Energy Map for de virksomheder, som har ønsket at deltage Oprindeligt havde projektet en basisprofil på portalen EnergyMap. Partnervirksomheden BCB og Energikoordinatoren øgede Bornholms synlighed op til COP15 ved tilkøb af udstillingsprofilen. Dette også for at styrke fundamentet for EnergyToursBornholm. Det var tanken, at EnergyMap skulle fortsætte sin støttefunktion for EnergyTorusBornholm. Dog skulle virksomhederne selv skrive deres tekster, hvis de skulle opdateres. Energi Koordinatoren ville sørge for, at teksterne blev sendt til webmaster m.h.p. upload. Men der har ikke vist sig behov for redigering. Spørgsmålet er, om sitene og til stadighed fungerer efter hensigten, eller om det blot var aktuelt under COP15.

2 2. Arrangere Klima DM Der blev afholdt KlimaDM på Bornholm 15. maj 2009, hvor finalen blev koordineret med Danmarks Naturfredningsforenings klimakonference på Bornholm. På den måde fik vi lagt en event ind i DNs program og fik samlet pressen om begivenhederne. Bornholm, som havde status som en region i klimadm, har få indbyggere, og der blev gjort et særligt tiltag for at få folk til at melde sig til konkurrencen (breve til mulige deltagere og særlig annoncering på uddannelsessteder). Bornholm fik landets højeste score i deltagere/indbygger, fandt tre gode finalister til DM finalen den 12. juni 2009 og løb med danmarksmesterskabet i kategorien handling med idéen om et rollespil for børn ved navn Agenda-byen udviklet af Thorbjørn Stenholm, Søren Vinding, Pelle Klit Christensen og Birgitte Clausen. 3. Abonnere på det landsdækkende Energy Tours-netværk og faciliteret de lokale aktører, som har ønsket at deltage Partnervirksomheden BCB har udviklet et katalog for EnergytoursBornholm, som stilmæssigt passer ind i de andre brochures layout. EnergyToursBornholm blev kun direkte finansieret gennem projektet i Koordinatoren har dog kunnet facilitere netværket fra tid til anden. Og BCB har naturligt overtaget den daglige styring af EnergyTours m.h.p. at lande det i projektet Convention bureau Bornholm. 4. Deltage med oplæg om energisamarbejde til diverse Energy Tours besøg på Bornholm samt diverse afholdte internationale konferencer / workhops Der har løbende været holdt oplæg til mini-konferencer, møder og modtagelse af interesserede gæster fra andre dele af Danmark og verden. 5. Facilitere Klimakommisionens arrangement på øen Der har været afholdt et koordinerende og oplysende møde med klimakommissionen, og klimakommissionens konference (afholdt i 11 byer i landet) blev afholdt 10. september 2009 på Bornholm. Der var indbudt 50 personer (lokale erhvervsfolk med tilknytning til energi og/eller politik og uddannelse.) Konferencen videregav deres forslag til Klimakommissionen, og der blev fulgt op på klimakommissionens konference på Bornholm ved et møde i energistyrelsen. Her blev landets bidrag vendt og debatteret grundigt. Der blev hovedsageligt fokuseret på barrierer for udbredelse af løsninger, der kan fortrænge fossile brændstoffer. Et eksempel herpå er fx forslaget om månedsafregning af solcelle strøm i stedet for årsafregning. Klimakommissionens færdige forslag vil foreligge til september. 6. Deltage i COP15-udstillingen i Forum og facilitere de aktører, som har ønsket at deltage i Bright Green Island-standen Bornholms stand på udstillingen den december 2009 blev koordineret af partnervirksomheden BCB i projektet Kommercialisering af know how på energiområdet. Forum blev besøgt af ca personer under COP 15. Alle deltagere i standen var glade for et stort fremmøde, og der var positiv respons fra de mange gæster. De udviklede materialer: EnergyTours kataloget og energistrategierne blev delt ud til interesserede personer. 7. Udarbejde energibalancer for Bornholm for 2008 Energibalancen for 2008 blev opgjort og anvendt i Transplan projektet. Resultatet viser en øget anvendelse af lokale vedvarende energiressourcer til fordel for fossile brændsler. De store tiltag som fjernvarme i Åkirkeby og Hasle er ikke fuldt implementeret i tallene. (Hasle begyndte produktionen i efteråret 2008 og har fortrængt ganske lidt olie).

3 8. Udviklet en supplerende energistrategi og faciliteret, at Bornholms 1. generation af energistrategier blev trykt efter en særlig udviklet designskabelon Energikoordinatoren udviklede en energistrategi, som blev vedtaget af vækstforum og afstemt med interesserne i energiklyngen og Bornholms master brand, Bright Green Island. Vækstforums energistrategi er erhvervsrettet og supplerer desuden Bornholms Regionskommunes Energistrategi 2025 og regeringens erhvervsklimastrategi. Energistrategierne (den kommunale og vækstforums) blev desuden oversat til engelsk, og i samarbejde med Business Center Bornholm blev et layout udviklet, som passede ind i master brandet, Bright Green Island og den markedsføringsplatform, der blev udviklet i forbindelse med COP15 og Dansk Industris udstilling i Forum den 11. og 12. december Strategierne i nyt layout er først og fremmest produceret med henblik på COP15 og som bidrag til EnergyTours. 9. Koordinering i forhold til- og lejlighedsvis facilitering af energinetværk, som ellers er aftalt primært varetages under projekterne Bright Green Test Island (BGTI) og klyngeudviklingsprojekterne Det har været en meget dynamisk proces, der har bølget frem og tilbage. Energikoordinatoren har gjort utallige forsøg på at samle en energiklynge, som der kun til dels har vist sig interesse for. Det vurderes, at det bl.a. har hængt sammen med, at der har været mange om budet, da der dels samtidig har været igangsat et klyngeprojekt. Dels har der været interesse fra erhvervslivet om at iværksætte eget samarbejdsprojekt (BGTI). Det har taget noget tid at finde den rette balance. Da tilgangen i projektet midtvejs blev markant ændret blev samarbejdsklimaet også mindre konfliktfyldt. Prisen har været færre styregruppemøder, men til gengæld er der blevet gennemført mange aktiviteter med gode samarbejder mellem færre parter. 10. Projektledelse af el-bil projekt i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommunes elbilprojekt blev projektledt af Regionskommunen frem til 1. jan gennem dette projekt. El-bil projektet har også rapporteret til Energistyrelsen, da indkøbet af bilerne er støttet der igennem. Elbilerne har stort set levet op til den opgivne ydeevne, dog har det direkte indkøb af 3 elbiler fra leverandør i Italien og deraf lang transportvej af reservedele og afklaring af garantiforhold, vanskeliggjort det at holde 3 biler kørende samtidigt. Kommunens 3 indkøbte elbiler har i lange perioder været groundet p.g.a. tekniske vanskeligheder. Årsagerne har bl.a. været en defekt INVERTER, en defekt DC/DC (fordeler strøm fra batteripakke til 12 v. batteri) samt fejl på batteripakken. Der er i BRK generelt ikke tilfredshed med bilernes servicering og drift, men gennem projektledelsen fås nogle uvurderlige erfaringer om indkøbsaftaler og elbilers nuværende rækkevidder i forhold til kommunens kørselsbehov. El-bilerne blev i øvrigt under Folkemødet 2011 på Bornholm brugt til VIP-transport herunder Indenrigs- og sundhedsministeren, Borgmesteren samt formanden for Danmarks Vækstråd 11. Afvikling af underprojektet borgernes el-bil-test CoosEV Der er endvidere blevet kørt et forsøg, hvor 20 bornholmske familier har kunnet låne en elbil i 3 mdr. De 20 familier blev valgt ud på baggrund af deres bopæl (fordelt på hele øen), alder, stilling etc. (187 familier havde søgt). Der har været monteret dataloggere i bilerne, der har bl.a. været aflæst forbrugsmønstre, hastighed, lade intensitet mv. Disse data skulle gøre det muligt at sammenligne med tilsvarende projekter i andre dele af landet, for på den måde at se, om/hvordan Bornholm skiller sig ud. Aktiviteten betegnes som en succes, hvor især de første 10 familier har været meget positive, og alle familier ville gerne udskifte en af familiens biler med en elbil, hvis prisen for en elbil var lavere. Men ingen ville af samme årsag udskifte deres bil på nuværende tidspunkt. Afrapportering af aktiviteten kan rekvireres.

4 12. Analyse af øens biomassepotentiale Der er blevet udarbejdet en rapport, som bl.a. viser, hvad Bornholms potentielle biomasse ressource er for skovarealerne, til at supplere de oplysninger vi har for landbrugsarealerne. Konklusionen er, at der akkurat er et tilstrækkeligt stort biomassepotentiale til at gennemføre en selvforsyning på energiområdet, hvis der kan sparres tilstrækkeligt på energiforbruget, og hvis ressourcen forvaltes rigtigt. Biomasse rapporten kan rekvireres. 13. Udarbejdelse af energibalancer for Bornholm for 2010 Energibalancen for 2010 blev opgjort. Resultatet viser en øget anvendelse af lokale vedvarende energiressourcer til fordel for fossile brændsler. De store tiltag som fjernvarme i Åkirkeby og Hasle samt mere vindenergi og energi fra biogas er de primære årsager. Dog steg mængden af fossile brændstoffer også, især p.g.a. mange ekstraordinære aktiviteter på Østkraft. Metoden bag energibalancen kan evt. anvendes i et fremtidigt testlaboratorium som model eller energimålepind for energiforbrug i et mindre samfund. Noget af dette arbejde er båret over i BGTI-samfundsmodellen, hvor data herfra er udleveret til BGTI-projektet. 14. Udarbejdelse af en hvidbog om Bornholms energistrategi med anbefalinger til en revideret udgave øens energistrategi På baggrund af energibalancerne for 2005 og 2010 har der kunnet spores en udvikling, som har kunnet holdes op i mod den energistrategi, der blev udarbejdet i Denne er blevet analyseret og evalueret med henblik på at kunne give en række anbefalinger til justeringer i en revideret energistrategi. Dette er samlet i en hvidbog. De primære anbefalinger går på at fortsætte i samme spor men i et højere tempo. D.v.s. at der fortsat skal implementeres fjernvarme i bysamfund, hvor det kan betale sig, at der skal gøres noget ved opvarmede huses klimaskærm, at der skal findes en bedre løsning for opvarmning af Rønne, og at der skal ske noget drastisk på transportområdet med bl.a. implementering af mange flere el-biler. Hvidbog kan rekvireres. 15. Analyse af mulighederne for et solkraftværk Mulighederne for at lave et stort fælles solcelleanlæg, ligesom man kender det fra vindmøllelaug er blevet undersøgt. Hovedkonklusionen er, at der ikke vil kunne opnås rentabilitet i anlægget pga. de afregnings- og tilskudsmodeller, der pt eksisterer. I en evt. kommende fase af PV Island Bornholm vil arbejdet med at få etableret et stort solcelleanlæg på Bornholm blive forsat. På trods for den manglende succes i form af et større anlæg på minimum 500 kw, så er det i forbindelse med aktiviteten alligevel lykkedes at få etableret flere store anlæg, der er større end de mere udbredte husstandsanlæg. Resultatet af undersøgelsen kan rekvireres. 16. Analyse af muligheder for udbygning af landbaseret vindenergi og bistand til en planproces herfor Screening af en række identificerede potentielle vindmølleområder indeholdende landskabets visuelle egnethed, mulig produktion fra området i forhold til de mulige møllestørrelser, det mulige antal møller, de mulige opstillingsmønstre på de enkelte arealer, samt mulige konflikter med diverse blødere beskyttelseshensyn. På baggrund heraf blev der udarbejdet et debatoplæg med henblik på et decideret temaanlæg. Der blev også afholdt et debatmøde. Resultatet er, at kommunalbestyrelsen har fået et kvalificeret grundlag at arbejde videre med. 17. Forundersøgelse af geotermi Der er udarbejdet en endelig rapport fra GEUS, der beskriver mulighederne for et geotermisk anlæg på Bornholm. Konklusionerne indikerer, at der muligvis kan etableres et geotermisk anlæg

5 på Bornholm, men der er stor usikkerhed om rentabiliteten, og der kræves en meget stor investering for at få en mere sikker viden om et evt. anlægs økonomi. Resultatet af undersøgelsen kan rekvireres. 18. Gennemførelse af en fælles energistand på folkemødet 2011 Oprindeligt var der på Folkemødet planlagt en seance med ressourcepersoner inden for klima- og energidebatten, men det måtte desværre aflyses, da flere af de ønskede deltagere ikke kunne komme til Bornholm under Folkemødet. Som erstatning herfor har der efterfølgende været arrangeret et par seminarer. Senest den 21. dec. 2011, hvor bl.a. Anders Dyrelund, markedschef Energi fra Rambøll, fortalte om energiplanlægning baseret på rapporterne Tværgående energiplanlægning i Hovedstadsregionen og Varmeplan Danmark Seminaret blev afrundet af en diskussion, hvor deltagerne diskuterede muligheden for at forsætte omstillingen af energiforbrug og produktion på Bornholm til vedvarende energi. Samlet afrapportering af Folkemødeaktiviteten kan rekvireres. Resultaterne af aktiviteterne er afrapporteret løbende til Erhvervs og Byggestyrelsen i forbindelse med halvårs afrapporteringerne. Evalueringsmetode: Alle 10 netværksdeltagere og partnere er blevet kontaktet pr tlf. og stillet de samme spørgsmål (spørgeskema er vedhæftet), hvorefter der kan konkluderes på nedenstående resultater under udbytte. Spørgeskemaet har dels søgt svar på de opstillede effektmål, dels har det været forsøgt kortlagt energiaktørernes (eksemplificeret ved projektets 10 netværksdeltagere og partnere) kendskabsniveau til 17 projekter indenfor energiområdet på Bornholm. Dette skal bidrage til et pejlemærke om, hvorvidt det er lykkedes at få energiaktørerne til at informere og involvere hinanden i samarbejder på kryds og tværs. Udbyttet: I forhold til de opstillede effektmål har projektet genereret følgende resultater: 1. Projektet genererede 12 nye samarbejder internt i 7 virk./inst./org. 2. Projektet genererede 35 nye samarbejder mellem 8 virk/inst./org. 3. Projektet foranledigede at 8 virk./inst./org. udviklede/implementerede 11 nye produkter og/eller processer 4. Projektet foranledigede at 9 virk./inst./org. styrkede deres innovations kompetencer 5. Vedr. en mulig positiv miljøeffekt har det vist sig vanskeligt at måle nøje af 2 grunde. Dels kan det være vanskeligt at isolere projektets påvirkning i MW eller tons CO2 fra andre øvrige faktorer som også kan påvirke øens CO2 udledning og energiforbrug, dels har det datamæssigt vist sig vanskeligt at arbejde med 2010-data da det var et meget unormalt år med 2 hårde vintre, en meget varm sommer og med helt ekstraordinære mange aktiviteter på Østkraft som alle har påvirket CO2 udledningen i negativ retning. Men det er ikke sandsynligt at projektets aktiviteter har påvirket CO2 udledningen i særlig negativ retning. Tværtimod. Dog forventes aktiviteternes langsigtede effekt (outcome) først at slå igennem om 2-10 år Herudover mener 5 ud af 10 adspurgte virk./inst./org., at projektet har bidraget til vækst i deres virksomhed trods en recession på samfundsniveau.

6 Udvikling hos deltagende virksomheder ja nej styrket innovationskonpetence vækstet I forhold til de adspurgte energiaktørers kendskabsniveau til 17 udvalgte aktiviteter på energiområdet indenfor de seneste 3-4 år ses af nedenstående diagram, at kendskabsniveauet er ret højt. Akkumuleret set (orange + gul + grøn) har aktørerne viden i mere eller mindre grad om 90 % af de 17 udvalgte projekter indenfor energiområdet på Bornholm. I over halvdelen af projekterne er de adspurgte energiaktører direkte involveret i de nævnte projekter (grøn). Dette sammenholdt med en viden om, at der i andet regi (BGTI) arbejdes mere intensivt med at indgå mere forpligtende samarbejder mellem nogle af Bornholms hovedaktører på energiområdet, kan pege på, at projektets formål er godt på vej til at blive indfriet. Dette understøttes af, at mange af projektets aktiviteter har givet anledning til nogle fælles samarbejdsemner.

7 Forankringen: Projektet har kørt på en flerstreget strategi: 1. Dels at varetage et minimum af markedsføring af Bornholm og de bornholmske potentialer inden for energiområdet i forbindelse med Klimatopmødet COP Dels at kitte de mange aktører på energiområdet på Bornholm sammen både ved at iværksætte en række fælles aktiviteter og ved at fastlægge en energistrategi til at danne rammen om øens energiaktiviteter. Vedr. den første del er det selvindlysende, at i kraft af, at et topmøde er en engangsforestilling, så er der ikke yderligere behov for at videreføre den aktivitet. Dog i det videre arbejde med markedsføring af Bornholm med bl.a. grøn energi som omdrejningspunkt, er det blevet forankret flere steder. Det er især hos Business Center Bornholm, at der gennem udviklingskontrakt med Bornholms Vækstforum, er allokeret ressourcer til markedsføring. Hos de øvrige aktører er det primært markedsføring ved eksemplets magt gennem grøn energi projekter. Her kan b.la. nævnes EcoGrid hos Østkraft og projektet omkring BGTI-samarbejdet styret af Væksthus Hovedstadsregionen. Dette projekts rolle har primært været opstarten til de aktiviteter, som nu kører i andre regi. Vedr. den anden del ses det, at samarbejdet mellem øens energiaktører fungerer. Bl.a. projektet her har i startfasen været noget aktørerne kunne mødes om og udvikle nye samarbejder i. Dog har det med projektets begrænsede ressourcer ikke været muligt, at facilitere alle nye samarbejdsaktiviteter og de mest flyvefærdige projekter er derfor udviklet som nye selvstændige projekter, som kører videre i eget regi. Her tænkes igen især på BGTI-samarbejdet. Projektet her har i stedet koncentreret sig om at facilitere mindre aktiviteter, som har kunnet afsluttes indenfor projektets levetid, men som har understøttet samarbejdskulturen energiaktørerne imellem. Det gælder især aktiviteterne omkring de to elbils-aktiviteter, analyser om solenergi, geotermi og vindkraft samt gennemførelse af en energistand under Folkemødet Omkring sidstnævnte aktivitet fandt aktørerne selv ud af at gentage aktiviteten til Folkemødet 2012 uden projektets involvering, og der arbejdes på noget tilsvarende til Folkemødet Omkring det energistrategiske område har projektet understøttet det opstartende arbejde omkring monitorering og yderligere kvalificering af de strategiske mål og midler samt det indledende arbejde til en ny revideret energistrategi. Om arbejdet fortsættes beror på en prioritering hos Bornholms Regionskommune, såvel politisk som administrativt, men opgaven er pt ikke budgetsat.

8 Bilag 1 Spørgeskema Virksomhedsnavn: 1. Er der de seneste 3 år opstået nye samarbejder internt i din virksomhed? 2. Er der de seneste 3 år opstået nye samarbejder til andre virksomheder, institutioner eller organisationer? 3. Er der i virksomheden udviklet nye produkter eller processer indenfor de seneste 3 år? 4. Er din virksomheds innovationskompetence blevet styrket indenfor de seneste 3 år? 5. Har din virksomhed vækstet de seneste 3 år enten i indtjening eller i antal ansatte?

9 6. I hvilken grad kender du til de energiaktiviteter, der er eller har været på Bornholm de seneste 3 år? Powerlap Ecogrid Transplan Klima DM Bornbiofuel CooseEV Grønt teknologi univers klyngeudvikling Energy Tours BGTI Energitelt på folkemøde 2011 Udvikling af grønt byggeri ved spinn-off og uddannelse Geothermi Energy Map COP15 udstilling Green Solution House PV-Island Fjernvarmeudbygning i Hasle, Balka, Åkirkeby og Østerlars Jeg kender ikke projektet Jeg har hørt om projektet Jeg har kendskab til projektet Jeg er inddraget i projektet 7. Er der i din virksomhed foretaget andre aktiviteter de seneste 3 år, som ikke er blevet nævnt, som kan bidrage til eller demonstrere, at et samfund kan udfase fossile brændstoffer?