nmlkji nmlkj MHO Holbæk Museum Klosterstræde Holbæk Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer MHO CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Holbæk Museum evo@holbmus.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Klosterstræde 18 Postnummer By 4300 Holbæk MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Mission: Holbæk Museum er et statsanerkendt, kulturhistorisk lokalmuseum. Museets virkeområde, herunder dets etnologiske og arkæologiske ansvarsområde, er defineret som Holbæk Kommune. Den selvejende institution Holbæk Museums formål er, gennem indsamling, registrering, forskning, bevaring og formidling inden for sit ansvarsområde, at virke for sikring af landets og områdets kulturarv, herunder belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers leve- og livsvilkår fra de ældste tider til nu. Holbæk Museum

2 skal endvidere fungere som mødested og videncenter i relation til den del af kulturarven, der knytter sig til museets virkeområde. Som en del af kulturaftalen i Kulturregion Midt- og Vestsjælland har Holbæk Museum bygningskultur som regionalt speciale. Den selvejende institution Holbæk Museum har tillige til formål at eje de bygninger, der er knyttet til museet. Visioner: Holbæk Museum er en kraft i samfundet, der bygger bro mellem kulturer og generationer. Dette opnås ved, at museet skal: være et mødested og et historisk videncenter vække tanker og give en oplevelse af nærhed skabe lokal indsigt og globalt udsyn Fundamentet for dette arbejde er de fem museusmsøjler, indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Holbæk Museums mission og tre visioner kan sammenfattes i følgende: Holbæk Museum er en kraft i samfundet, der bygger bro mellem kulturer og generationer. Det er arbejdet med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, der skal udvikle museet til et mødested og et historisk videncenter. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Der ligger i de kommende år en række større opgaver, der vil have høj prioritet i den 4-årige periode. Flytningen til det nyopførte fællesmagasin påbegyndes først i Det vil være en krævende arbejdsopgave i de kommende år, hvortil der skal afsættes økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer. Museet ønsker desuden at opprioritere sin forskning og formidlingen af denne, både indenfor arkæologi og Nyere tid, hvilket også forudsætter de fornødne ressourcer. Holbæk Museum skal også fremover skabe mindeværdige og gode oplevelser for brugerne. Den nationale brugerundersøgelse har vist, at museet har mange tilfredse brugere, men at der er befolkningsgrupper, som kun i mindre grad kommer på museet. Det er derfor et mål at arbejde med flere differentierede tilbud til museets brugere, både hvad angår alder, køn, uddannelse og etnisk oprindelse. For at sikre de økonomiske og faglige ressourcer opgaverne kræver, skal museet udvikle og styrke samarbejdsrelationerne med andre aktører som skoler, universiteter, erhvervsliv, museer og andre kulturaktører. Et væsentligt arbejdsområde allerede i 2011 er således Holbæk Museums aktive deltagelse i afklaringen af en ny museumsstruktur for de kulturhistoriske museer i Midt- og Vestsjælland. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museets samlinger er meget bredt funderede og omfatter ca genstandsnumre fordelt på ca genstande fra alle perioder af forhistorien

3 fra den ældste stenalder til i dag. Der er stor geografisk spredning inden for museets ansvarsområde, og museet rummer fra gammel tid tillige genstande, hvis oprindelse er uden for området. Genstandene er kommet til museet som overvejende passiv indsamling (gaver) i de første mange år, og siden i form af målrettet indsamling i forhold til projekter, samt i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Langt de fleste genstande, der ikke knytter sig til udgravninger, er modtaget som gaver. Museet har tidligere også købt genstande både direkte af ejerne og på auktioner, men denne praksis er stort set ophørt inden for de sidste 15 år. Museet blev stiftet i 1910 og indsamlede i de første år primært genstande fra Holbæk-egnens landbokultur, særligt fra perioden Omkring 1920 oprettedes et egentligt bymuseum som en underafdeling af det eksisterende museum, hvilket medførte en mere målrettet indsamling af genstande med tilknytning til borgerskabets materielkultur i købstaden Holbæk ligeledes med vægt på perioden Museets samlinger rummer således en hel del interiørs både fra land og by. I de seneste 30 år er der også indsamlet en større mængde genstande fra perioden Forskellige håndværk er også repræsenterede i museets samlinger. Holbæk-egnen har været særligt kendt for sine mange gode pottemagere, og genstande med tilknytning til dette håndværk udgør en stor gruppe af indsamlede genstande. Særligt fokus har museet på indsamling af genstande og oplysninger med tilknytning til Knabstrup Keramikfabrik, der i en årrække var egnens største arbejdsplads. Museet råder således over landets største samling af Knabstrup Keramik, både unikaer og seriefremstillede produkter. Museet vil også fremover indsamle genstande og viden, der supplerer den eksisterende samling. Museets indsamling har således fokuseret meget bredt på genstande og viden med tilknytning til museets ansvarsområde. Inden for nyere tid er hovedparten af samlingerne fokuseret omkring landbokultur samt borgerskabets materielkultur i købstaden Holbæk. Hovedparten af genstandene er fra perioden Museet er i stigende grad begyndt også at indsamle genstande med tilknytning til de seneste 60 års historie herunder industrikultur. De seneste 4 år har museets indsamling desuden fokuseret på bygningskultur, som er museets regionale speciale, herunder i særlig grad bevægelsen Bedre Byggeskik. Museets nuværende indsamlingsstrategi har medvirket til, at der i langt højere grad er fokus på aktiv indsamling frem for passiv indsamling. Den aktive indsamling sorterer under museumsinspektørerne for henholdsvis arkæologi og nyere tid. Inden for det arkæologiske arbejdsområde foretages indsamlingen via de arkæologiske undersøgelser, hvor genstande, dokumentationsfotos, rapporter og gisdata er en del De omfattende samlinger indeholder som nævnt en del genstande, der ikke oprindeligt stammer fra museets ansvarsområde. Ligeledes er der en ikke ubetydelig mængde dubletter og genstande, hvis proveniens er ukendt. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side)

4 af den samlede dokumentation. Den passive indsamling består næsten udelukkende af detektorfund. Ved Nyere tid knyttes den aktive indsamling til undersøgelsesprojekter eller satsningsområde, som f.eks. bygningskultur. Ved passiv indsamling er det et museumsfagligt skøn der afgør, om museet vælger at indlemme en genstand i samlingerne. For at en genstand har interesse for museet, skal den være anvendt eller fremstillet indenfor museets geografiske ansvarsområde. Indsamlingen fokuserer desuden i langt højere grad end tidligere på de historier, der knytter sig til genstanden. Museet har udarbejdet en folder om indsamlingspolitikken, der udleveres til eventuelle givere. I folderen fortælles om forudsætningerne for, at museet tager imod en genstand. Ved indsamlingen er der fokus på genstandenes fortælleværdi, samt om de supplerer museets satsningsområder og/eller udfylder huller i museets samlinger. Vi indsamler således stort set ikke genstande tilknyttet ældre landbokultur, da genstande fra denne periode allerede er vel repræsenteret i museets samlinger. Derimod fokuseres der for Nyere tids området på indsamling af genstande med tilknytning til de sidste 60 års historie, herunder industrikultur samt fokusområder som Knabstrup Keramik og bygningskultur. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Eftersom det geografiske ansvarsområde (Holbæk Kommune) kun dækkes af Holbæk Museum, foregår der kun i mindre grad koordinering med andre museer vedrørende indsamlingen. Dog betyder aftalen blandt museerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland om regionale specialer, at der her koordineres med de andre museer. F.eks. henviser museet ofte givere med genstande knyttet til sommerhuse og fritidsliv til Odsherreds Kulturhistoriske Museum, mens Holbæk Museum af og til indsamler viden og genstande vedrørende bygningskultur, der ikke stammer fra museets geografiske ansvarsområde. Får museet tilbudt genstande, der ikke har tilknytning til ansvarsområdet eller det regionale speciale, henviser vi giver til det relevante statsanerkendte museum. Arbejdet med det fælles museumsmagasin i Midt- og Vestsjælland vil fremadrettet bane vejen for en øget koordinering med de øvrige museer omkring indsamling. Det er således målet at opstille en overordnet fælles indsamlingspolitik for de kulturhistoriske museer bag fællesmagasinet (Sydvestsjællands Museum, Odsherreds Kulturhistoriske Museum, Historiens Hus Ringsted og Holbæk Museum). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet agter fremadrettet at prioritere aktiv indsamling højere end passiv indsamling, således at indsamlingen primært foregår i forbindelse med undersøgelses- eller forskningsprojekter defineret af museet. I den kommende 4-årige planperiode vil museet dog skulle bruge en hel del tid og ressourcer på flytningen til det fælles museumsmagasin, der bl.a. vil indebære en gennemgang af samlingerne, herunder kassation. Det betyder, at der kun i begrænset omfang

5 vil være ressourcer til aktiv indsamling. For både nyere tid og arkæologi vil der i 2011 skulle udarbejdes en egentlig kassationspolitik i forbindelse med magasinflytningen. Samtidig ønsker museerne bag fællesmagasinet at udarbejde en fælles indsamlingspolitik i På Nyere tid vil der indenfor planperioden prioriteres på indenfor følgende områder: : I forbindelse med 2. etape af den permanente udstilling om Holbæk-egnen Holbæk By, fjord og land indsamles i mindre omfang genstande fra perioden med fokus på industrihistorie samt genstande og viden fra de fire tidligere omegnskommuner Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse : I forbindelse med ny permanent udstilling om besættelsen (åbning 2013) planlægges i mindre omfang indsamling af viden og genstande om holbækkernes forhold til besættelsen og 2. verdenskrig : Indsamling af genstande og viden om tilflytterne til Holbæk, med fokus på de sidste 50 år. Indsamlingen vil foregå i forbindelse med Mangfoldighedsprojektet om tilflytternes forhold til og indvirkning på livet i Holbæk Kommune. Projektet skal munde ud i en udstilling i : Projektet omkring de radikale dagblades indflydelse, et samarbejdsprojekt mellem Middelfart Museum, Skive Egnsmuseum, Mediemuseet og Holbæk Museum, vil i mindre grad medføre indsamling af genstande med tilknytning til Holbæk Amts Venstreblad : Indsamling af genstande og viden med tilknytning til livet i Åmosen i det 20. århundrede. Projektet om Åmosen er et samarbejde mellem Sydvestsjællands Museum, Kalundborg Museum og Holbæk Museum. Desuden vil museets indsamling i hele planperioden koncentreres omkring bygningskultur, i særdeleshed bevægelsen Bedre Byggeskik. Museets lovpligtige arbejde med kap. 8 i museumsloven kan også i mindre grad medføre indsamling i forbindelse med undersøgelser og dokumentation af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Passiv indsamling: Her vil museet koncentrere indsamlingen til genstande, der udfylder huller i samlingerne; særligt i forbindelse med emneområderne Knabstrup Keramik, tekstiler og bygningskultur. Dertil kommer genstande med tilknytning til ovennævnte projekter. Arkæologi: : Indsamling via selvvalgte forskningsundersøgelser på romertidskomplekset i Svinninge (se under afsnittet om forskning). Museets undersøgelser i henhold til kap. 8 i museumsloven ventes at udgøre langt hovedparten af indsamlingen. Af større undersøgelser, der vil bidrage til indsamlingen er bl.a. Rute 21 motortrafikvejen Tuse-Vig, Rute 23 motorvej mod Kalundborg, Jernbanen Vipperød-Lejre med tilhørende omfartsveje samt undersøgelsen af brønde og kulturlag fra 1300-tallet i Holbæk. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for

6 de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Indsamlingsstrategien skal ses i sammenhæng med museets vision om at være et mødested og videncenter i bred forstand. Det handler bl.a. om at tiltrække nye brugere ved også at formidle deres historie. Derfor er der i planperioden fokus på indsamling fra det 20. århundrede og genstande med tilknytning til de gamle omegnskommuner samt tilflytternes historie. Den aktive indsamling skal ligeledes ses i forbindelse med de planlagte formidlings og forskningsprojekter. Indflytningen på fællesmagasinet, og den deraf følgende samlingsgennemgang og kassation, vil, sammen med en fælles indsamlingspolitik for museerne i regionen, fremadrettet være arbejdsredskaber til at optimere og målrette indsamling og satsningsområder yderligere. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Aktiv konservering: Museet er tilknyttet Bevaringscenter Øst, hvor museet henter konserveringsfaglig bistand. Holbæk Museum har som andelshaver en kvote på bevaringscenteret. Kvoten anvendes primært til konservering af genstande. For Nyere tids vedkommende er der hovedsageligt tale om genstande fra de eksisterende samlinger, hvor der løbende prioriteres i forhold til bevaringstilstand mm. Museets arkæologiske afdeling anvender primært bevaringscenteret til konservering af fund i forbindelse med udgravninger. Holbæk Museum anvender desuden konserveringscenteret som konsulent ved udstillingsopbygning (forsvarlig sikring og opsætning af genstande) samt ved spørgsmål om eventuelle skadedyrsangreb senest i forbindelse med bygningsrenoveringen, hvor der blev fundet borebiller i dele af bindingsværket. Museets samlingsansvarlige inspektører inspicerer magasiner og samlinger, men adgangen er som tidligere nævnt besværliggjort af de meget trange forhold. Der er desuden indgået aftale med bevaringscenteret om en årlig gennemgang af museets udstillinger og magasiner. Præventiv konservering: Udover ovennævnte tiltag mht. flytning til et nyt tidssvarende fællesmagasin, har museet foretaget en række tiltag for at sikre samlingerne. I forbindelse med den seneste renovering af museets 4 fredede bygninger, er der, for at sikre de udstillede genstande mod skadeligt sollys, blevet opsat uvfiltre på alle vinduer. Museet arbejder løbende på at udskifte den eksisterende belysning med mere skånsomme lyskilder, der samtidig er tilkoblet bevægelsessensorer, således at lyset kun er tændt i de perioder, hvor der er folk i udstillingerne. Dette medfører, at genstandene er udsat for mindre lyspåvirkning og har som positiv sidegevinst, at der spares energi. Renoveringen af bygningerne indebar bedre isolering, hvilket har mindsket temperatursvingningerne især i udstillingerne. Museet har i samråd med Bevaringscenter Øst opstillet

7 insektfælder på magasinerne for at overvåge eventuelle skadedyrsangreb. For at sikre museets samlinger mod brand og tyveri er museets systemer vedr. brand- og tyverialarm opdateret i Samtidig arbejder museet med løbende at sikre samlingerne ved at øge sikkerhedsniveauet med bedre skalsikring og øget brug af bl.a. kameraovervågning. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Holbæk Museums magasinsituation har længe været uholdbar. Derfor var det også en festdag, da der i februar 2010 blev taget første spadestik til et fælles magasin for museerne i Midt- og Vestsjælland. Byggeriet stod færdigt i november 2010, og museerne bag fællesmagasinet planlægger indflytning i Indtil da har de dele af museets samlinger, der ikke er udstillet, primært til huse på interne magasiner på lofter og i kældre. Selvom magasinerne er indrettet bedst muligt efter de fysiske og økonomiske rammer, er det ikke tilfredsstillende. Et særligt problem er den manglende klimastyring, der for mange af magasinerne medfører svingninger i temperatur og relativ luftfugtighed, hvilket ikke er ønskværdigt i forhold til samlingernes bevaringstilstand. Samtidig er magasinerne stort set alle overfyldte, hvilket hindrer adgang, overskuelighed og overblik. De fyldte magasiner gør det samtidig svært at håndtere genstandene, hvilket medfører risiko for skader ved flytning og rengøring. Udover de nuværende interne magasiner råder museet over to eksterne magasiner. Det ene magasin er beliggende i en tidligere staldbygning på Knabstrup Hovedgård, hvor museet primært opbevarer større industrimaskiner bl.a. fra Knabstrup Keramikfabrik. Her er opbevaringsforholdende ikke tilfredsstillende primært p.g.a. temperatursvingninger. Det andet eksterne magasin er et af hærens tidligere ammunitionsdepoter i Jyderup skov. Dette magasin tog museet i brug i I dette magasin opbevares hovedsageligt møbler og andet indbo. Magasinet er, både hvad angår temperatursvingninger, adgang og overskuelighed, tilfredsstillende, men er allerede for småt til museets behov. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Udover erfaringsudveksling på seminarer og møder har museet ikke tidligere foretaget egentlig koordinering med andre museer vedrørende konserverings- og bevaringsarbejdet. Dette forhold vil ændre sig markant i de kommende år, hvor ibrugtagningen af det nye fællesmagasin vil nødvendiggøre en høj grad af koordinering på området. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Indflytningen til det nye klimastyrede fællesmagasin er det vigtigste indsatsområde indenfor bevaring og vil i det hele taget være et af de arbejdsområder museet, prioriterer højest i den kommende planperiode. Der skal således allokeres ressourcer, tid og penge til dette område, hvilket vil betyde, at

8 museet nødvendigvis må nedprioritere aktiviteterne på andre områder. Arbejdet med flytningen indebærer en gennemgang af stort set hele den del af museets samling, der ikke er udstillet. Ved forberedelsen af flytningen, skal de enkelte genstande gennemgås for at belyse tilstand og eventuelt konserveringsbehov. Ved samme lejlighed skal der indgå overvejelser om eventuel kassation. Det er ikke for indeværende muligt at give et bud på kassationens omfang, men der vil givet vis være en hel del genstande som museet, på grund af manglende proveniens, dårlig bevaringstilstand, eller fordi der er tale om dubletter, vil søge Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til at udskille fra samlingen. I den forbindelse ønsker museet at udarbejde en egentlig kassationspolitik. De genstande museet skal have flyttet til fællesmagasinet skal alle rengøres, fotograferes og pakkes forsvarligt inden transporten til fællesmagasinet, hvor de genstande, der kan tåle dette, skal nedfryses for at fjerne eventuelle skadedyr. Sarte genstande skal i karantæne. Museernes indflytning til magasinet påbegyndes primo Da der er tale om 4 kulturhistoriske og 2 kunstmuseer (Odsherreds Kulturhistoriske Museum, Odsherreds Kunstmuseum, Historiens Hus Ringsted Museum, Sydvestsjællands Museum, Vestsjællands Kunstmuseum og Holbæk Museum), der skal koordinere indflytningen, er det ikke muligt for indeværende at opstille en detaljeret plan for, hvornår alle de enkelte dele af Holbæk Museums samlinger skal gennemgås og klargøres. Desuden er det et håb for alle museerne bag fællesmagasinet at også Kalundborg Museum kommer med i magasinet, hvilket vil betyde en redigering af indflytningsplanerne for alle museerne. Nedenstående er derfor et foreløbigt skøn: 2011 Gennemgang, rengøring, pakning og flytning af: Magasinet med Knabstrup Keramik Det eksterne magasin på Knabstrup Hovedgård Magasinet med arkæologiske genstande i Friskolen og arkæologibygningen 2011 Udarbejdelse af kassationspolitik Gennemgang, rengøring, pakning og flytning af museets øvrige magasiner Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Ved udflytningen til det nye fællesmagasin opnår museet en tidssvarende og konserveringsfaglig korrekt magasinering af samlingen. Samtidig betyder processen med gennemgang af samlingen i forbindelse med udflytningen et dybere kendskab til de enkelte genstandsgrupper og deres konserveringstilstand. Det vil samtidig give større overskuelighed og betyde, at samlingen i endnu hørere grad kan anvendes i arbejdet med de andre museumssøjler. De forbedrede opbevaringsforhold og den lettere adgang er således med til at sikre en samling, der sikrer et godt udgangspunkt for museets forskning og formidling. Flytningen til det nye magasin vil som nævnt også

9 medføre, at der udarbejdes en fælles indsamlingspolitik museerne imellem. Museets registrering vil ligeledes blive gennemgået i forbindelse med indflytningen. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museet registrerer alle nytilkomne genstande fra nyere tids kulturhistorie i Regin, hvorfra data eksporteres til Museernes Samlinger. Genstande fra de arkæologiske udgravninger registreres i Museernes UdgravningsData, hvorfra data automatisk eksporteres til Regin og Museernes Samlinger. Alle objekter, der indtages som museumsgenstande, registreres som angivet ovenfor og påføres et genstandsnummer; i langt de fleste tilfælde med tusch. Genstandene bliver nummereret med museets akronym MHO samt museumssagsnummeret efterfulgt af et løbenummer, således at man ud af genstandsnummeret kan se, hvilken sag genstanden tilhører. Alle genstande pakkes forsvarligt og hensættes på magasiner i museumskomplekset. Magasinplaceringen angives i databasen. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet har gennem de seneste år modtaget tilskud fra Kulturarvsstyrelsen til digitalisering af ca blå kort med efterfølgende publicering i Museernes Samlinger. Endvidere er en lokal database indeholdende ca genstande blevet nedlagt, og data overført til Regin og Museernes Samlinger takket være en bevilling fra KUAS. Senest har museet modtaget en bevilling til at få indført det resterende genstandsmateriale således, at alle genstande vil være registreret i Regin og publiceret i Museernes Samlinger ved udgangen af 1. kvartal Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) I forbindelse med flytningen af hovedparten af museets magasiner til fællesmagasinet, skal genstandene, som nævnt under afsnittet om bevaring, gennemgås. Museets samling er nu stort set digitaliseret og tilgængelig i Regin, men der er stor forskel på kvaliteten af de forskellige data i registreringen, ligesom vi på museet er blevet opmærksom på, at der i forbindelse med OCR-scanninger og konvertering af den lokale database er visse dobbeltregistreringer og en vis inkonsistens i f.eks. oplysninger på enkelte genstande. Det er museets skøn, at der er tale om under 5 % af de samlede registreringer, men det er et mål, at disse fejl og mangler løbende rettes i den kommende planperiode. Langt fra alle genstande er registreret med et tilhørende foto, og kvaliteten af nogle af de eksisterende genstandsfotos er ikke tilfredsstillende. Samtidig er det langt fra alle de ældre registreringer, der indeholder oplysninger om genstandenes placering på magasiner eller i

10 udstillinger. Udflytningen til fællesmagasin med den tilhørende håndtering af de mange magasinerede genstande er en kærkommen lejlighed til at rette op på mange af ovenstående fejl og mangler. Det er således museets plan i forbindelse med udflytningen at gennemgå og eventuelt korrigere data for alle de registrerede genstande, der flyttes på fællesmagasinet, herunder i videst muligt omfang at få taget nye genstandsfotos. Museet har et mindre registreringsefterslæb af genstande (ca. 80 stk.), som ønskes indhentet i planperioden. Dertil kommer færdiggørelsen af museets store projekt med registreringen af Bakkekammen 45 et Bedre Byggeskikshjem fra Her mangler registreringen af genstandene i køkken og entré. Holbæk Museum arbejder desuden med en modernisering af museets hjemmeside, og ønsker i den forbindelse at medtænke en applikation, der muliggør direkte søgning i museets indtastede data i Museernes Samlinger. 2011: Færdiggørelse af projektet med indtastning af de sidste genstande i Regin. 2011: Brugermulighed for søgning direkte i Holbæk Museums data i Museernes Samlinger via hjemmesiden : Færdiggørelse af registreringen af Bakkekammen : 50 % af registreringsefterslæbet indhentet 2013: De resterende 50 % af registreringsefterslæbet indhentet : I forbindelse med magasinudflytningen udføres løbende gennemgang og eventuel korrektion af museets data i Regin, herunder inkonsistens, genstandsfoto samt oplysninger om placering. Revision af registrering af museets tekstilsamling Under ledelse af museets inspektør for nyere tid, museets to registratorer og museets seniorforsker påbegyndtes i 2010 en revision af registreringen af museets store tekstilsamling. I alt 90 nummererede genstande blev revideret mht. tidligere angivet gruppe, betegnelse, beskrivelse og datering, og nye tekster, fotos og tegninger er publiceret i Museernes samlinger. Bevaringstilstand samt konserverings- og magasineringsønsker er opført i et internt skema til brug for museets videre arbejde. Da revisionen dels har fremdraget megen ny viden om genstandene, dels har præciseret bevaringstilstanden vil dette arbejde fortsætte i perioden , og det vil antagelig strække sig over flere kommende 4-årsperioder. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Holbæk Museums undersøgelser og forskning har igennem en årrække, både hvad angår arkæologi og Nyere tid, fokuseret på bosætning, livsvilkår og livsformer indenfor det geografiske ansvarsområde. Udover undersøgelser i forbindelse med

11 anlægsprojekter har museet siden 2001 gennemført 11 arkæologiske undersøgelser indenfor et ca kvm stort område i Svinninge, hvor der findes rige forekomster af bosættelser fra romersk jernalder. Flere af lokaliteterne er blevet undersøgt som 27- sager og en enkelt efter en standsning af anlægsarbejdet. De øvrige undersøgelser er gennemført som selvvalgt forskning. Museet har således undersøgt bosættelser med velbevarede hustomter, brønde, enkelte grave og en stor mængde detektorfundne fibler og romerske sølvmønter. Materialet har gennem undersøgelsesårene vist, at der ikke er tale om et almindeligt bosættelsesområde, men snarere en tidlig handelsplads. Da materialet efter mange års undersøgelser er både stort og varieret, blev processen med at skabe overblik og ensartethed i materialet påbegyndt for ca. 2 år siden. Dette overblik, og visioner for det fremtidige arbejde, blev præsenteret på symposiet Sjællands Jernalder i efteråret 2009 og vil blive publiceret i symposieberetningen, der forventes udgivet i I 2008 gennemførte museet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen en arkæologisk forundersøgelse på lokaliteten Stenø i Åmosen. Hensigten var at afklare lokalitetens forskningspotentiale og anlægge en strategi for, hvordan væsentlige fundsteder i Åmosen kan undersøges, så resultatet bliver most value for money. Inden for området Nyere tid, har museet de senere år fokuseret på opbygning af ny viden omkring bygningskultur samt identitet både lokalt, nationalt og internationalt. Særlige områder i samlingerne har desuden været i fokus. Museet har således inden for de seneste 5 år bl.a. haft projekter omkring: : Den lokale industrikultur. 2005: De lokale medier og deres betydning for lokalsamfundet. 2006: Stenhus kostskole og gymnasium som undervisningsinstitution gennem 100 år et samarbejdsprojekt mellem kostskole, gymnasium og museum : Da spaniolerne kom om kulturmødet mellem de spanske tropper og den danske befolkning i Der var tale om et samarbejdsprojekt mellem 4 danske museer. Resultaterne blev formidlet i en vandreudstilling, på en hjemmeside og i en antologi, hvortil både inspektører fra de fire museer, samt forskere fra Sverige og Spanien bidrog og frem: Bakkekammen 45 et Bedre Byggeskikshjem fra En del af museets langsigtede undersøgelser og forskning i bygningskultur koncentrerer sig om 1900-tallets arkitektur - særligt bevægelsen Bedre Byggeskik. Museets samlinger er både genstand for egen forskning, men bliver også stillet til rådighed for eksterne forskere. Særligt museets samlinger af tekstiler har været genstand for undersøgelser.

12 Museet arbejder også løbende på at skaffe ny viden om den store samling af Knabstrup Keramik og har, bl.a. i samarbejde med Jernløse Lokalhistoriske arkiv og tidligere ansatte på fabrikken, undersøgt og beskrevet virksomheden. Resultaterne er publiceret i bogen Knabstrup Ler og Liv. Museets udstillingsvirksomhed baserer sig også på undersøgelser og forskning. Således har arbejdet med opbygningen af første del af den permanente udstilling om Holbæk genereret ny viden om Holbæks historie både indenfor feltet arkæologi og Nyere tid. Som et led i bestræbelserne på at skærpe museets forskningsprofil har museet fået tilknyttet en seniorforsker med Phd grad. Fra 2007 har hun bl.a. arbejdet med forskningsprojektet Kulturarv og læring, hvori der fokuseredes på udvalgte tekstile genstande fra Vestsjælland og deres udtryksmæssige fremtræden set i forhold til andre egnes tekstile udtryk. Genstandsmaterialet, der var sammensat fra fire kulturhistoriske museer i regionen, repræsenterer hidtil oversete genstande, som ikke har fået megen bevågenhed fra museernes side, fordi de ikke passede ind i den kultur-kanon, der herskede for 100 år siden, da der blev udstukket retningslinjer for, hvilke genstande de nye museer skulle indsamle. Undersøgelsen viste imidlertid, at disse tekstiler fra den traditionelle bondekultur har en speciel æstetisk udtrykskraft, idet de fremtræder med enkle grafiske udtryk, der virker moderne og er let aflæselige. Dertil kommer, at ophavskvinderne har gjort brug af årtusindgamle teknikker og af symboler, der handler om liv og død, hvilket betyder, at tekstilerne stadig har noget fundamentalt at fortælle nutidige museumsgæster; dvs. at de glemte museumsgenstande kan revitaliseres. Museet har desuden i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet i 2010 søgt støtte til et erhvervsphd-stipendium i forbindelse med opbygningen af et videncenter omkring Bedre Byggeskik og bygningskultur. Museet fik både projektet og stipendiaten godkendt af erhvervsministeriet, men fik desværre ikke finansiel støtte. Museet genfremsætter derfor ansøgningen og forventer at kunne igangsætte projektet i 2011/2012 med afslutning i Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Arkæologi Den arkæologiske undersøgelse på Stenø i Åmosen blev gennemført af Holbæk Museum og Kulturarvsstyrelsen. For at sikre et godt og nuanceret billede af de forskningsmæssige potentialer, blev der foretaget makrofosilanalyser af NOK, dyreknoglebestemmelse af Zoologisk Museum, C14 af Poznan Radiocarbon Laboratory samt bestemmelse og analyse af madskorper fra de fundne potteskår ved Hailey Saul fra University of York. Efter undersøgelsens afslutning har museet udarbejdet et budget og en forskningsstrategi for de videre undersøgelser på lokaliteten, der søges gennemført i et samarbejde mellem Holbæk Museum, Nationalmuseet, Zoologisk Museum, University of York og University of

13 Bradford. En ekstern gruppe bestående af bla. Kalundborg Museum og Sydvestsjællands Museum er inviteret til at deltage i en følgegruppe, der skal være med til at kommentere på de valgte metoder samt de afledte resultater. Projektet blev i 2010 søgt finansieret igennem KUAS pulje til dyrkningstruede lokaliteter, men blev udsat, indtil der er foretaget en endelig prioritering af de arkæologiske potentialer i Åmosen : Arkæologi Museet vil i den kommende planperiode arbejde videre med den romerske jernalder i Svinninge. Det allerede indsamlede materiale vil blive nærmere analyseret, og nye undersøgelser vil blive gennemført for at afklare nogle af de stillede spørgsmål. Det vil bl.a. blive undersøgt, om bosættelsesområdet også består af en anløbsplads. De indledende undersøgelser til dette i form af detektorafsøgninger er allerede iværksat. I forlængelse af det nu skabte overblik blev undersøgelsernes foreløbige resultater præsenteret på symposiet Sjællands Jernalder (publiceres i symposieberetningen i 2011). Det er hensigten at følge dette op ved at inddrage forskere, der beskæftiger sig med lignende problematikker, i det fremtidige arbejde i området med henblik på at få Museet samarbejder løbende med Panum Instituttet om forskning i det unikke skeletmateriale fra middelalderkirkegården på Ahlgade i Holbæk (publiceret som monografi i Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie ). Nyere tid Projektet omkring de spanske tropper i Danmark i 1808 var et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Museum, Langelands Museum, Museet på Koldinghus og Holbæk Museum. Projektet indebar desuden samarbejde med museer og arkiver i Spanien, ligesom det lokale Stenhus Gymnasium deltog. I 2009 indgik Holbæk Museum en samarbejdsaftale med Forskningsenhed i Materiel Kultur på Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Samarbejdet omfatter såvel forskning som uddannelse på kandidat- og ph.d.-niveau med fokus på bygningskultur og med udgangspunkt i Projekt Bedre Byggeskik på Holbæk Museum. Holbæk Museum indgår løbende i samarbejder med de øvrige museer i Kultur-regionen. Således har Kalundborg Museum, Sydvestsjællands Museum og Holbæk Museum et samarbejde omkring forskning og formidling af Å-mosen, både indenfor arkæologi og Nyere tid. Museet indgik desuden i 2010 et samarbejde med Næstved Museum og DPU omkring udvikling og opbygning af et center for forskning i tingenes betydning. Holbæk Museum arbejder på løbende at indgå i regionale og nationale samarbejder omkring forskning. Således har museet indgået aftale om samarbejde med Middelfart Museum, Danmarks Mediemuseum og Museum Salling omkring den radikale presses indflydelse. Lokalt samarbejder Holbæk Museum med arkiverne i ansvarsområdet samt med Erhvervsuddannelsescenter Nordvestsjælland (bl.a. omkring erhvervsphd). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

14 indpasset Svinninge-lokaliteterne i det Sjællandske billede af romersk jernalder. Stenø i Åmosen søges fortsat gennemført, men afventer finansiering : Videncenter om Tingenes Betydning (Næstved Museum, DPU og Holbæk Museum) Det tværfaglige videncenter, som arbejder med pædagogisk didaktik, læring og kulturhistorie, blev etableret i 2010 initieret af Næstved Museum. Holbæk Museum deltager sammen med DPU i udviklingen af centret. Centret udbygger kontakten til ungdomsuddannelserne i Næstved og Holbæk og tilbyder projektudvikling og konkrete projekter i samarbejde med gymnasierne og andre interesserede :Projekt Historiefortællinger (Kalundborg og Holbæk museer samt Aarhus Universitetsforlag) Holbæk Museum har i 2010 indledt et samarbejde med Kalundborg Museum og Aarhus Universitetsforlag om forskning i kulturhistoriske temaer og emner, der skal resultere i bøger og afledte forslag til tværfaglig undervisning primært i gymnasier. Der lægges vægt på kvalificeret vejledning; især i forskningsmetoder samt kildekritiske og forskningsetiske problemstillinger, så gymnasieeleverne bliver i stand til selv at anvende kilder kritisk, bl.a. museernes udstillinger og digitale databaser. Der gennemføres to pilotprojekter i 2011, bl.a. om Bedre Byggeskik, hvis resultater forventes publiceret digitalt til brug for gymnasiernes AT-opgaver. Følgende temaer er indledningsvis i spil i en planlagt publikationsserie om materiel kultur og historiefortællinger: Æstetik, nationalitet, køn, mobilitet og koldkrigshistorie. Samarbejdsprojektet Tingenes betydning for oplevelse og læring indgået mellem DPU, Holbæk Museum og Næstved Museum kan på sigt bidrage til denne publikationsserie. Ligeledes vil forskningsprojektet Samfundsændringer og familieskæbner, som gennemføres af fagpersonale på Holbæk Museum (2013), kunne indgå i Projekt Historiefortællinger. Her fokuseres indledningsvis på samfundsændringer omkring landboreformerne, hvor navngivne slægter fra Vestsjælland følges for at vise, hvordan nogle medlemmer af slægten mister fodfæste som gårdmandsfolk, mens andre familiemedlemmer klarer udfordringerne i den nye samfundsstruktur. En artikel herom publiceres i tidsskriftet Danske Museer februar :Den radikale presse, på landsplan og lokalt Et særkende for Holbæk har været Det Radikale Venstres stærke position på egnen, hvor Holbæk Amts Venstreblad tidligere har været et markant dagblad med en indflydelse, der gik langt ud over partiets rækker. Tilsvarende gælder for Nordvest Fyn og Skive-egnen og deres radikale blade. Samtidigt har Dagbladet Politiken været et af de førende dagblade på landsplan. Danmarks Mediemuseum, Museum Salling, Middelfart Museum og Holbæk Museum har derfor planlagt et forskningsprojekt, der gennem en sammenlignende undersøgelse af den radikale presse vil bidrage til

15 forståelse af de radikale avisers særkende som gruppe og som stemmer i den landspolitiske debat, og af samspillet mellem de radikale blade og deres redaktører samt belyse den enkelte avis rolle i lokalmiljøet. I dette projekt forventes også lektor Ulrik Lehrmann, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, at deltage :Mangfoldighedens Holbæk (samarbejde med lokale kulturaktører samt Immigrationsmuseet Furesø Museer) Et forsknings og formidlingsprojekt, der sætter fokus på de sidste 50 års tilflyttere til kommunen. Idéen er at vise, hvorledes forskellige grupper af tilflyttere har bidraget til mangfoldigheden i Holbæk Kommune. Museet ønsker at undersøge, hvorledes tilflytterne fra de forskellige etniske befolkningsgrupper har sat deres aftryk/påvirket kommunen, og hvordan livet på egnen har påvirket dem. Herunder at arbejde med begrebet identitet, hvad er en Holbækker i dag? : Ph.d.-stipendium om bygningskultur (DPU/EUC-samarbejde) Holbæk Museum søgte i 2010 et erhvervsphd-stipendium og fik både projektet og stipendiaten godkendt af erhvervsministeriet, men fik desværre ikke finansiel støtte. Museet genfremsætter derfor ansøgningen og forventer at kunne igangsætte projektet i 2011/2012 med afslutning i Cand.arch. og cand.pæd. Pernille Wiil vil foretage undersøgelsen Bedre Byggeskik et velfærdsprojekt - et studie af en æstetisk og ideologisk bevægelse i nyere dansk bygningskultur mhp. at afdække de materielle og immaterielle udvekslinger mellem borgerne, velfærdsstaten og den fælles bygningskultur. Undersøgelsen vil være af stor betydning for opbygning af Holbæk Museums forsknings- og formidlingscenter i Bedre Byggeskik. Stipendiaten indskrives på Aarhus Universitet/Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og stipendiet medfinansieres af Erhvervsuddannelsescenter Nordvestsjælland. Desuden vil museets forskning inden for Nyere tid i hele planperioden koncentreres omkring bygningskultur; i særdeleshed bevægelsen Bedre Byggeskik :Et gods i 1950 erne og dets samfundsmæssige relationer (sammen med Holbæk Stadsarkiv) Undersøgelsens emne har etnologisk karakter, men er i stor udstrækning baseret på arkivalsk materiale dels trykt, men især et omfattende utrykt materiale, samt et stort antal fotografier, film og dias. Godset Hagesholm ligger på den udtørrede Lammefjord, hvor der i 1950 erne skete en eksplosiv udvikling i dyrkning af specialafgrøder som grøntsager og blomsterløg. Ejerparrets stærke engagement, både i organisations- og uddannelsesarbejde samt i politik, økonomi og medier, gjorde godset til et levende mødested for såvel lokale som nationale og internationale miljøer. Der var således tale om en landbrugsvirksomhed med mangeartede samfundsmæssige relationer. Undersøgelsen tænkes publiceret i årbogen Fra Holbæk Amt. Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med museets andre tiltag med at belyse herregårdsliv

16 i det lokale område, bl.a. udmøntet i forskning og udstillinger de seneste år om herregården Eriksholm. Udstillinger: Holbæk Museum har årligt ca. 2 større særudstillinger samt en række mindre udstillinger. Langt de fleste udstillinger producerer museet enten selv eller i samarbejde med andre museer og institutioner. F.eks. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Forskningsstrategien er udarbejdet med det formål at opgradere museets forskning i den kommende planperiode. Da de interne ressourcer er begrænsede, også set i lyset af den store opgave med magasingennemgang og flytning, er strategien, at midlerne til det generelle løft af forskningen skal søges finansieret i samarbejdsprojekter og ved eksterne fonds- og puljemidler. De ovennævnte forskningsprojekter ligger fint i tråd med museets overordnede vision om at være et videncenter og et mødested. Forskningen skal danne grundlaget for museets formidling, herunder ønsket om at formidle om og med nye målgrupper; som yngre og indvandrere. Forskningsstrategien følger også museets indsatsområder omkring bygningskultur og identitet. Holbæk Museum har desuden planer om et større projekt, der i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut på sigt skal føre til opbyggelsen af et videncenter om energirigtig renovering af bevaringsværdige og fredede bygninger med udgangspunkt i museets bygningsmasse med bygninger fra 1650 til Der er stor interesse for projektet og behov for mere viden på området, og projektet passer ind i museets overordnede speciale omkring bygningskultur. Projektet skal finansieres af eksterne midler. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museets formidlingsstrategi udvikles løbende. Det overordnede formål med museets formidling af den lokale kulturarv er, gennem formidling af oplevelser og viden, at skabe undren og nysgerrighed ved at inddrage sanserne, følelserne og relationer mellem det kendte og det ukendte, og derved skabe ny viden og lyst til fordybelse. Museets vision er at være et videncenter for kulturhistorie, der både tilbyder og modtager viden. Der lægges vægt på en dialog med brugerne. Museet skal være et mødested for mennesker, viden og genstande lokalt, regionalt og globalt. For at opfylde dette arbejder Holbæk Museum med at skabe: Differentierede muligheder og tilbud i forhold til brugergrupper (alder, køn, etnisk og social baggrund m.v.) At anskue genstande og udstillinger i nye sammenhænge og ud fra nye faglige perspektiver, f.eks. i projekter, omvisninger m.v. Anvendelse af nye teknikker, f.eks. IT, og videreudvikle gamle teknikker, f.eks. omvisninger.

17 har museets formidler i forbindelse med projektet Bedre Byggeskik revival ( ) lavet en udstilling sammen med elever fra EUC. I enkelte tilfælde har museet lejet udstillinger produceret af andre museer. Holbæk Museum har selv produceret flere særudstillinger, som andre museer og institutioner har lejet. Størst interesse har der været for museets udstilling om Bedre Byggeskik, der har været udlejet 18 gange til institutioner over hele landet, men der har også været stor interesse for udstillinger som Corpus Culturae (om kroppens kulturhistorie), der bl.a. har været vist på Århus Bymuseum i 2010, og udstillingen Drømmekjoler og Kjoledrømme, der har været udstillet på Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Dertil kommer, at museet igennem en årrække har arbejdet med en gradvis fornyelse af museets mange permanente udstillinger, hvoraf de ældste daterer sig tilbage til 1930 erne. Således åbnede museet i 2010 udstillingen Holbæk by, fjord og land, der er første del af en permanent udstilling om egnens historie. Mundtlig formidling: Museets fagpersonale står for omvisninger i særudstillinger og de permanente udstillinger. Dertil kommer den nyeste afdeling af museet, Bakkekammen 45 et hjem fra 1929, hvor museet tilbyder offentlige omvisninger ca. 2 gange om måneden. Endelig kommer de rekvirerede omvisninger, der bestilles både af undervisningsinstitutioner, særlige grupper eller private. I sommerperioden arrangerer museet desuden en række byvandringer. Museets faginspektører afholder en række foredrag både i og udenfor museet. Museet anvender også eksterne foredragsholdere. Holbæk Museum har gennem det seneste år desuden medvirket i en række historiske programmer på TV2-øst. Publikationer: Museets faguddannede personale formidler i bøger og artikler. Af større udgivelser kan nævnes Vejens skjulte skatte (2006), antologien Da spaniolerne kom (2008) og Knabstrup Ler og Liv (2009). Artikler publiceres bl.a. i Fra Nordvestsjælland, Danske Museer og i museets årsberetninger. Derudover publiceres større og mindre projekter på museets hjemmeside. Museet udgiver 3 årlige nyhedsbreve, der udsendes til de knap 1000 medlemmer af museumsforeningen. Aktiviteter: Holbæk Museum er kendt for sit høje aktivitetsniveau. Museet står for planlægningen, men hovedparten af aktiviteterne udføres af museets mange engagerede frivillige, uden hvem det høje aktivitetsniveau ikke ville være muligt. Mange af aktiviteterne udvikles i samarbejde med de frivillige, der bidrager med deres mangfoldige viden og erfaringer. Aktiviteterne omfatter bl.a. børneaktiviteter i skolernes ferier, og temaet relaterer sig ofte til den aktuelle særudstilling. Der er levende formidling med bemanding af museets krambod og i arbejderlejligheden på udvalgte datoer. Dertil kommer strikke- og håndarbejdscaféer, hver med sit tema og inspireret af genstande fra museets samlinger. Skibslauget sørger

18 for aktiviteter på og omkring museumsskibet KDL Lodsbåden. Hvert år afholdes desuden Håndarbejdets dag, hvor ca. 50 aktører placeret rundt på museet præsenterer forskellige håndværk. Museet fejrer hvert år sin fødselsdag med et stort teselskab, hvor foreninger fra hele Holbæk Kommune samles og tilbyder te, bagværk og information om deres arbejde til de besøgende. Dagen krydres med indslag med musik, dans og sang. I 2010 markerede teselskabet museets 100-års jubilæum, hvor vi samtidig åbnede den første del af den nye permanente Holbæk-udstilling. De 1467 besøgende denne dag var samtidig en historisk besøgsrekord for museet. Desuden arrangeres der i sommerhalvåret teaterforestillinger og jazz i museumsgården. Et nyt tiltag, der søsattes i 2010 er Nat på museet, hvor museets udstillinger kommer til live ved hjælp af udklædte aktører, musik, lys og dufte. Det var også i 2010, at museet indførte de populære familiesøndage, der afholdes en gang om måneden. Skoletjeneste: Holbæk Museums skoletjeneste har differentierede undervisningstilbud både til grundskole og gymnasium. Der er tale om oplæg til aktiviteter og forløb, som lærere og elever selv forestår på museet, samt undervisningsforløb og workshops afholdt af personale fra museet. Museets midler til skoletjenestearbejde er desværre begrænsede, men der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med de lokale undervisningsinstitutioner. Her har projektmidler og egenbetaling fra skolerne bl.a. i 2010 muliggjort iværksættelsen af Museumskørekortet, hvor lærerne får køretimer i, hvordan de kan bruge museet i undervisningen. Kapitel 8 arbejde: Bevaringsarbejdet indenfor kapitel 8 i museumsloven er, udover at være forsknings- og undersøgelsesarbejde, også formidling. Museets inspektører for arkæologi og Nyere tid samarbejder med Holbæk Kommunes planafdeling om øget fokus og viden omkring kulturarven over og under jorden. Arbejdet er med til at kvalificere beslutningerne i lokalplanarbejdet og byggesager. Formidlingen omfatter, udover kommunens personale, også kontakt til diverse bygherrer både privatpersoner og organisationer. Museets arkæologer har desuden jævnligt besøg af interesserede borgere på udgravninger, lige som der inden for Nyere tid arrangeres byvandringer og udflugter med bevaringsværdige kulturmiljøer eller bygninger som tema. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Lokalt samarbejder museet med skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner om formidling af kulturhistorie i undervisningen. Holbæk Museum har en aftale med Stenhus Gymnasium om en museumslektor, der anvender en del af arbejdstiden med at udvikle og afholde undervisning og anden formidling på museet. Desuden samarbejdes der med de lokale arkiver og biblioteket omkring fælles formidlingstilbud. Holbæk Museum har et godt samarbejde med de lokalhistoriske

19 foreninger, ligesom der arrangeres foredrag og aktiviteter i samarbejde med Holbæk Arkæologiklub. Sammen med Holbæk Kommunes øvrige professionelle kulturaktører deltager museet i kulturnetværket. Museet er desuden med i arbejdsgruppen bag hjemmesiden KulturHolbæk.dk, der gik i luften i Her kan alle kommunens kulturaktører annoncere deres aktiviteter. Der samarbejdes med Holbæk Dramatiske klub om teater i museumsgården, og med Holbæk Jazz-Klub om koncerter på museet. Der er desuden i 2010 indgået aftaler med Billedskolen om formidling på museet. I Kulturregion Midt- og Vestsjælland samarbejder Holbæk Museum med de øvrige museer, både omkring museets regionale speciale, bygningskultur, og om specifikke projekter. Sammen med Kalundborg Museum og Sydvestsjællands Museum har museet et samarbejde om Åmosen, hvilket bl.a. har resulteret i en vandreudstilling, der blev vist på museet i Holbæk Museum søger løbende samarbejdspartnere blandt andre statsanerkendte museer omkring forsknings- og formidlingsprojekter både nationalt og internationalt. I 2005 havde museet et samarbejde med Altonaer Museum i Hamborg og Museet på Koldinghus omkring udstillingen og bogudgivelsen H. C. Andersen og legetøjet. Det seneste større projekt Da Spaniolerne kom et kulturmøde i 1808 ( ) med udstilling og bogudgivelse, var et samarbejdsprojekt mellem Museet på Koldinghus, Roskilde Museum, Langelands Museum og Holbæk Museum. Desuden indebar projektet også et samarbejde med spanske institutioner bl.a. Museo del Ejército i Madrid og hærens arkiver. I 2009 indgik Holbæk Museum en samarbejdsaftale med Forskningsenhed i Materiel Kultur på Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Aftalen omfatter både forskning og formidling. Således har kandidatstuderende fra DPU og deres lærere flere gange været på ekskursioner til Holbæk Museum. Her har de dels oplevet museets Bedre Byggeskik-hus på Bakkekammen 45, der er autentisk kulturarv in situ, dels har museets medarbejdere problematiseret de særlige potentialer og vilkår, som museal forskning og formidling kan frembyde i forhold til universitetsforskning. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Holbæk Museum har et ønske om at være hele Holbæks museum, bl.a. gennem at tilbyde en bred vifte af formidlingstilbud. De foreløbige resultater af Den nationale brugerundersøgelse (2009) viser, at museets brugere er tilfredse. Generelt er bedømmelsen fra brugerne af Holbæk Museums formidling meget positiv, og den samlede bedømmelse af museet ligger over landsgennemsnittet for kulturhistoriske museer. Undersøgelsen viser, at der er nogle grupper af besøgende, vi har bedre fat i end andre her er det naturligvis værd at holde in mente, at undersøgelsen kun omfatter brugerne af den formidling, der tilbydes på museet i form af udstillinger og aktiviteter, men f.eks. ikke omfatter undervisningsgrupper og brugere af museets publikationer, hjemmeside mm.

20 Således fremgår det af undersøgelsen, at museets brugere i 2009 var ældre end landsgennemsnittet for de kulturhistoriske museer. Samtidig kan vi se, at museet har rigtig godt fat i kvinderne, men ikke har så mange mandlige besøgende. Desuden var mange af brugerne fra den gamle Holbæk kommune, og så havde vi ikke så mange udenlandske besøgende. Da vores vision er at bygge bro mellem kulturer og generationer og være et mødested for alle, ønsker museet derfor at tiltrække flere børnefamilier, mænd samt unge og midaldrende. Hvis vi skal bygge bro mellem kulturer, mangler vi også de ikke-etniske danskere, som vi ved selvsyn kan konstatere, sjældent benytter museet. Det er naturligvis vigtigt, at vi fortsat holder fast i tilbud til de mange tilfredse brugere, vi allerede har; dem skal vi fortsat have tilbud til. Museet har allerede igangsat en del tiltag for at tiltrække nye brugergrupper. Således indførte vi i 2010 familiesøndagene, hvor der har været fokus på, at flere af temaerne direkte henvendte sig til mænd og drenge. I samarbejde med konsulentfirmaet Anex har museet igangsat en kvalitativ brugerundersøgelse med inddragelse af lærere, forældre samt elever fra 5. klasse og gymnasiet. Det har allerede givet mange konstruktive forslag til udviklingen af formidlingen til børn og unge. Holbæk Museum har i 2010 indledt et samarbejde med Holbæk Kommune om at arrangere velkomstmøder for kommunens nye borgere. Museet ser dette som en oplagt mulighed for at udbrede kendskabet til sit virke, og vil derfor prioritere dette arbejde i planperioden. Årlige satsningsområder: 2011: Ny internetstrategi Museets hjemmeside skal fornys og udbygges, så den muliggør dialog med brugerne og virtuelle udstillinger. Samtidig skal dele af siden tekstes på engelsk og tysk. Museet opretter en Facebookprofil, der løbende opdateres af museets fagpersonale. 2011: Bakkekammen 45 Lancering af hjemmeside om Bedre Byggeskik samt udstilling i kælderen. 2011: Udstilling Grevindens Garderobe Kjoler og hatte fra herregården Eriksholm 2011: Udstilling Flødeskumsfronten Udstilling om besættelsen produceret af Folkemuseet i Hillerød suppleret med tekster og genstande fra Holbæk Museum. 2011: Publicering Niels Wickman: Romersk Jernalder i Svinninge vest for Holbæk - i Symposieberetning for Sjællands Jernalder. 2011: Bedre Byggeskik i landdistrikterne Udarbejdelse af materialer og ruter med Bedre Byggeskik-temaer i landdistrikterne i Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner et samarbejdsprojekt med museerne i Odsherred og Kalundborg. Afhængig af finansiering, der endnu ikke er helt på plads. 2012: Permanent udstilling - Holbæk By, fjord og land 2. etape af udstillingen om Holbæk-egnen perioden med fokus på industrihistorie samt genstande og viden fra de fire tidligere omegnskommuner Jernløse, Svinninge, Tornved og