INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

Transkript

1 RAPPORT OM BI ODI VERSI TET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes selv, når vi truer biodiversiteten 09 De danske økosystmers tilstand 10 Krisen set fra flere sider 11 Naturplan Danmark 12 Hvad kan der gøres? 12 Du kan gøre en forskel

3 STATISTIK Nedenstående cirkeldiagram viser, hvad 1003 tilfældigt udvalgte danskere har svaret i et telefoninterview. Telefoninterviewet fandt sted i november Man skal dog passe på ikke at konkludere noget, eftersom der kun var 1003 udspurgte. Hvis man skulle have et mere præcist resultat, skulle man nok spørge nogle flere, men jeg mener nu alligevel, at undersøgelsen er meget relevant og giver at repræsentativt billede for resten af befolkning, men dog med en lille usikkerhed. Den biodiversitetskrise vi befinder os i lige nu har med al sandsynlighed rødder i bl.a. manglende viden. Denne krise er beskrevet i afsnittet?generelt om biodiversitet?. Som man kan se på cirkeldiagrammet har 2/ 3 ikke hørt om begrebet biodiversitet. Det tal synes jeg er skræmmende højt, eftersom vi befinder os i en krise, som kun er blevet set lignende på dinosaurernes tid. Derudover er der 15 %, der godt nok har hørt om begrebet biodiversitet, men de ved ikke, hvad begrebet betyder. De sidste 17 % ved, hvad biodiversitet betyder, hvilket er posetivt, men dette tal er for lavt og skal forhøjes indenfor de næste år, hvis vi skal ud af krisen. For at det ikke skal være løgn, så er danskerne dem i verden, der ved mindst om begrebet biodiversitet. 03

4 GENERELT OM BIODIVERSITET Begrebet biodiversitet er et udtryk for antallet af forskellige arter af levende organismer i et område fx en græsplæne. En græsplæne er et af de økosystemer med størst biodiversitet, fordi der både indgår en masse planter, dyr og andre små organismer. Biodiversitetskrise og forskningsprojekt 50 % af alle arter der har levet på jorden er udryddet. Lige nu dør dyr med mellem gange den naturlige hastighed, så derfor befinder vi os i en biodiversitetskrise. Der findes arter af dyr i Danmark, men de forsvinder med en hast, der ikke er set siden dinosaurernes tid. Lige nu råber fagfolk og forskere op, og i den forbindelse er der lavet et forskningsprojekt, som skal få borgerne til at forstå vigtigheden i at bevare naturen. Dette sker bl.a. gennem en natur-app, som skal virke som en skattejagt. Forskere eftersøger bestemte planter og så kan ens fund registreres i appen. Forskningsprojektets hjemmeside kan besøges på: / Default.aspx?ID=40916 Hvad truer biodiversiteten? Biodiversiteten i Danmark er under et kæmpe pres. Truslerne er eksempelvis overdosering af næringsstoffer, regulering af vandløbs frie bevægelse, udvaskning af fosfor og kvælstof i vandløb, intensiv erhvervsdrift, samt udvidelse af infrastrukturen. Infrastruktur er de anlæg m.m. der er nødvendige for at samfundet kan fungere. Mange af disse problemer skyldes mangel på plads. Dette sker, fordi Jordens befolkningstal er blevet femdoblet på de sidste 200 år. Udvidelsen af infrastrukturen har de sidste år delt naturen ind i små felter. Kort sagt kan rigtig mange tiltag, projekter eller lignende af mennesker ødelægge biodiversiteten, hvis man ikke gennemtænker sine projekter. Hvorfor er biodiversiteten vigtigt? Det er vigtigt med en høj biodiversitet, fordi vi selv er en del af biodiversiteten. Vi spiser arterne i biodiversiteten, vi bor i biodiversiteten og bygger huse af dens ressourcer. Biodiversiteten kan også nedbryde ting men også gøre os syge og raske. Desuden producerer planter fotosyntese, som er en nødvendighed for at mennesket kan leve. Kort sagt kan mennesket ikke leve uden naturen. Man kan sige, at vi lever i symbiose med naturen omkring os. Hvordan måles biodiversitet? Når man vil finde udad, hvor stor biodiversiteten er i et område, begynder man med at tælle arter fra en ende af. Derfor er det et kæmpe arbejde at måle biodiversitet i et område. Nogle gange laver man en stikprøve, hvor man for eksempel tæller inden for et område af måske ti kvadratmeter, afhængigt af hvilket projekt man er ved at arbejde på og i hvilken forbindelse data skal bruges. 04

5 FOLKS VIDEN De fleste folk ved ikke noget om biodiversitet, og jeg tror deres manglende viden stammer i, at der ikke skabes nok opmærksomhed om emnet. Det er en slags ond spiral, hvis medierne ikke skaber opmærksomhed, for så er borgernes viden begrænset. Jeg tror ikke der skabes opmærksom i medierne, fordi naturbevaring ikke er på mode. Lige nu er det global opvarmning, der er på mode, og det fylder meget. Et problem der er på mode, tager meget opmærksomhed fra andre problemer. Problemet er bare, at der heller ikke skabes opmærksomhed på emnet i skolerne. Jeg tror grunden til dette, findes i at problemet for størstedelen af befolkningen er et nyt problem, som er kommet indenfor de sidste år. Nogle folks manglende respekt: Nogle folk respekterer ikke naturen til fordel for dem selv og i mange tilfælde deres økonomi. Motivet i mange af disse tilfælde er nok at man ikke kender til konsekvenserne, og hvordan det på et tidspunkt vil gå ud over dem selv. 05

6 EKSEMPLER PÅ MENNESKER PÅVIRKING Mennesket påvirker biodiversiteten vildt meget - både på godt og ondt. Her er nogle eksempler på menneskers påvirkning der truer biodiversiteten: - På et tidspunkt var der to primære typer brændstof til store skibe f.eks. containerskibe. Den ene type var billig pr. liter men til gengæld forurenede brændstoffet vildt meget, eftersom der blev udledt nogle skadelige røgpartikler. Den anden type brændstof var væsentlig dyrere pr. liter, men fordelen var, at brændstoffet ikke forurenede nær så meget som den anden type brændstof. Efter kort tid blev det billige brændstof gjort ulovligt, men der var stadig virksomheder der brugte det miljøskadende brændstof selvom, det var ulovligt, simpelthen fordi det mere miljøvenlige brændstof var for dyrt. For at bekæmpe denne form for svindel, planlægger man at lave en drone som kan flyve ud til skibene. Ved hjælp af et indbygget filter kan dronen tjekke hvilket brændstof, der bliver brugt på det pågældende skib. På den måde kan man fange dem der bruger det ulovlige brændstof. ødelægger vandkvaliteten ved kysten. Derudover dumper oliefirmaerne deres udslidte både i havet og dette kun pga. økonomien. Disse to handlinger har ødelagt vandet ved kysterne fra at have definer og hvaler til nærmest ikke at have liv. I begge eksempler har firmaer været ligeglade med miljøet og biodiversiteten i et konkret område og kun tænkt på deres egen økonomi. Mennesker prøver også at redde biodiversiteten. Her er nogle eksempler på dette: - Mennesker prøver tit at hjælpe skadede dyr eller truede dyr. I nogle tilfælde kan man godt hjælpe truede/ skadede dyr men i andre tilfælde kan det være risikofyldt. Det handler om en balance. Den europæiske bisonokse er et eksempel på et dyr, der er blevet redet af zoologiske haver. - Der bliver lavet en masse projekter for at bevare biodiversiteten. Både globalt, i EU og i Danmark, er der lavet planer og mål for hvordan man kommer ud af biodiversitetskrisen. Danmark planter nye skove og opretter nationalparker, som kan hjælpe på biodiversiteten. - Øen Trinidad ved Venezuela er en fiskeri ø. De fattige lever af at fiske og de rige af olie. Olieboringerne 06

7 OLIEFORURENING Hvis jeg lige skal vende tilbage til eksemplet med Trinidad, så ødelagde det et økosystem, som ramte de fattige fiskere på øen. I praksis når skibene synker bliver olie og smøremidler som er blevet brugt i bl.a. skibets motor, ledt ud i havet. Olien dræber mange havfugle, fordi olien både er giftig og gør fjerdragen gennemtrængelig for vand, så havfuglene dør af kulde og udmattelse. Derudover kan mange fugle have svært ved at flyve, når de først har været i kontakt med olien. Fisk forgiftes også af olien, selv store dyr som sæler og hvaler kan omkomme. fødekæden, så andre dyr dør eller ikke kan formere sig. Hvad sker der så? Olien forsvinder enten fordi den fordamper eller nedbrydes af mikroorganismer. Dette tager dog ofte lang tid, så en olieforurening er en meget alvorlig ting. Man kan dog gøre denne proces mere effektiv ved at putte kemikalier i vandet, som gør at olien og vandet bedre blandes, og dermed fordamer olien hurtigere. Dette er dog ofte mere skadeligt end olien. Nogle gange suger man olien op i containere for at mindske mængden af olie i vandet. Den resterende olie fordamper dermed hurtigere. Olieforurening kan også ske som et uheld når boreplatforme kommer ud ad kontrol eller olietankskibe, der går hul på. Olieforurening kan få meget store miljøskadende konsekvenser som bl.a. døde dyr, ødelæggelse af økosystemer og ophobning af gift i 07

8 VI RAMMES SELV, NÅR VI TRUER Man kan måske tænke, at hvis man truer biodiversiteten vil det aldrig gå ud over en selv, men det er ikke rigtigt. Alle dyr og planter indgår nemlig i fødekæder, fødenet og andre kredsløb. Så på den måde vil det på et tidspunkt få konsekvenser for en selv. Dette sker meget enkelt ved, at hvis man f.eks. udrydder et dyr, så vil det måske ramme en plante der har meget stor betydning - måske en plante der bliver brugt til at lave medicin. Et andet eksempel er, hvis vi udrydder en dyreart, kan det måske gå udover fisk, som vi spiser i stor stil fx. laks. Det samme gælder også insekter, der bestøver planter. Kort sagt er rigtigt mange erhverv afhængige af naturen og dens kræfter. økosystemet mere sårbart, fordi så kan få manglende planter få fødekæden til at gå i stykker. Derudover er naturen en nødvendighed for at mennesker kan leve det gode liv. Desuden vil erhvervslivet få et kæmpe tab, hvis de ikke kan bruge naturen som en aktiv del af deres virksomhed. Hvis man kigger på nedenstående fødenet, kan man se mennesket position i fødenettet. Mennesket spiser torsk, men hvis mennesket udrydder vandloppen, hvordan skal vi så få torsk på bordet? Derudover kan man se på økosystemers glæder af en høj biodiversitet. Hvis et økosystem har en stor biodiversitet, er økosystemet mere modstandsdygtigt overfor klimaforandringer. Hvis nu der kommer tørke, og nogle bestemte planter ikke kan klare sig, så vil de andre planter og dyr bare optage den ledige plads, og efter nogle år vil økosystemet være tilpasset det nye klima. Hvis der i modsætning er en lav biodiversitet er 08

9 DMU-RAPPORTEN OM BIODIVERSITET 2010 En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har analyseret de danske økosystemers tilstand. I den forbindelse har man valgt at undersøge 135 elementer af biodiversiteten: 65 arter, 43 levesteder og 31 processer. Hvis man finder et gennemsnit af resultatet, så er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller på vej frem og kun de sidste 28 % er i fremgang. DMU-rapporten om biodiversitet 2010 viser desuden også, at hvis der først er sket et tab af arter, så bliver økosystemet ikke automatisk genoprettet, hvis man forbedrer planternes forhold. Modsat havørnen så er de fleste arter i Danmark meget lidt mobile, så de kræver lang tid til at flytte sig. Derudover har ødelæggelsen af økosystemerne i Danmark været så store, at en lille fremgang ikke er nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstatere desuden, at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter går tilbage. Her ses et cirkeldiagram, som viser et gennemsnit af testen. Som man kan aflæse i diagrammet, er næsten halvdelen af de danske økosystemer i tilbagegang, og det skal ændres: Her ses to cirkeldiagrammer, som viser det bedste og det dårligste økosystems tilstand. Vandløbene i Danmark har det bedst, og græsland og hede har det dårligst. 09

10 KRISEN SET FRA FLERE SIDER Nogle mener, at den truede biodiversitet bare er en form for menneskelig evolution, og det at arter uddør er naturligt. Lidt ligesom dyr udvikler sig og tilpasser sig nye levesteder, er der nogle der mener at det samme er ved at ske for mennesket. Mennesket skal muligvis på et tidspunkt lære at tilpasse sig på en jord med en lav biodiversitet. Jeg mener dog at dette er ved at løbe af sporet, eftersom den mulige evolution ikke kan følge med den kraftigt faldende biodiversitet. Hvis man skal sammenligne det med noget kendt, så kan man sige at Charles Darwins opdagelser er ved at ske for mennesket. professionelle. -Hvad tænker du om, at mennesket muligvis skal gennemgå en evolution? - Jeg synes det er godt at lade mennesket gennemgå en menneskelig evolution, men arterne uddør i dag med en for høj fart, så lige i øjeblikket, er den menneskelige evolution kørt af sporet. Kåre Sørensens holdning Kåre Sørensens svar i et interview -Hvad synes du, om at folk tager sig af sårede eller forladte dyr? - Jeg synes ikke om, at private folk der ikke har forstand på hvad der skal gøres, tager sig af sårede dyr. Man skal hellere ringe til professionelle på området. Hvis man fx. ser en dyreunge, som er forladt skal man ikke røre dyret, men kontakte professionelle folk. Så min opfordring er ikke at gøre noget før, man har kontaktet 10

11 NATURPLAN DANMARK Naturplan Danmark er regeringens plan for at stoppe biodiversitetens tilbagegang. Med planen vil regeringen skabe mere robuste og sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter bedre kan trives og leve naturligt. Naturplanen er inddelt i tre områder. Formålene med disse insatsområder er: Det overordnede formål med det samlede projekt er at reducere biodiversitetens nuværende tilbagegang inden EU og FN har samme mål. Naturplan Danmark er desuden også et bidrag til disse projekt. I 2020 laver EU og FN en samlet evaluering. I den forbindelse laver de også en midtvejsevaluering i år. - At skabe mere plads og en mere sammenhængende natur. Man prøver i den forbindelse at skabe større og bedre naturområder, så dyr og planter bedre kan brede sig. - En styrket indsats for vilde dyr og planter. Man sætter i den forbindelse ind og hjælper truede eller meget sjældne arter, så arten kan komme på hægterne igen, så de kan klare sig selv uden risiko for at uddø. - At skabe bedre mulighed for fællesskab gennem naturoplevelser: Regeringen vil have fokus på at oprette steder og arrangementer, som vil kunne hjælpe borgerne med at få nogle gode naturoplevelser. Dette skal undgås! 11

12 HVAD KAN DER GØRES Lige nu befinder vi os i en sådan krise, så jeg tror det er for sent at forebygge. Det eneste jeg tror der på nuværende kan gøres er tiltag, som kan hjælpe naturen på vej, såsom Naturplan Danmark. Men hvis vi kommer tættere på løsningen på krisen, så tror jeg en ny krise kan forebygges, hvis man informerer befolkningen om emnet. Hvis en dyreart er ved at uddø, kan zoologiskhaver varetage dem, og få dem på rette kurs. Dette er sket mange gange før. DU KAN GØRE EN FORSKEL Alle kan gøre en lille men vigtig forskel. Du kan reducere den mængde CO2, som du udleder samt reducere din forurening generelt. En lille ting som at slukke for lyset, når du ikke er i rummet, kan hjælpe. 12

13 KILDER / / naturstyrelsen.dk/ / / / DMU-rapporten om biodiversitet 2010: / wp-content/ FR815.pdf Bog - Det er også min natur: / naturstyrelsen.dk/ naturoplevelser/ undervisning/ undervisningsmaterialer/ det-er-ogsaa-min-natur/

14 1234 5TH AVENUE NEW YORK CITY, NY