INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning."

Transkript

1 RAPPORT OM BI ODI VERSI TET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes selv, når vi truer biodiversiteten 09 De danske økosystmers tilstand 10 Krisen set fra flere sider 11 Naturplan Danmark 12 Hvad kan der gøres? 12 Du kan gøre en forskel

3 STATISTIK Nedenstående cirkeldiagram viser, hvad 1003 tilfældigt udvalgte danskere har svaret i et telefoninterview. Telefoninterviewet fandt sted i november Man skal dog passe på ikke at konkludere noget, eftersom der kun var 1003 udspurgte. Hvis man skulle have et mere præcist resultat, skulle man nok spørge nogle flere, men jeg mener nu alligevel, at undersøgelsen er meget relevant og giver at repræsentativt billede for resten af befolkning, men dog med en lille usikkerhed. Den biodiversitetskrise vi befinder os i lige nu har med al sandsynlighed rødder i bl.a. manglende viden. Denne krise er beskrevet i afsnittet?generelt om biodiversitet?. Som man kan se på cirkeldiagrammet har 2/ 3 ikke hørt om begrebet biodiversitet. Det tal synes jeg er skræmmende højt, eftersom vi befinder os i en krise, som kun er blevet set lignende på dinosaurernes tid. Derudover er der 15 %, der godt nok har hørt om begrebet biodiversitet, men de ved ikke, hvad begrebet betyder. De sidste 17 % ved, hvad biodiversitet betyder, hvilket er posetivt, men dette tal er for lavt og skal forhøjes indenfor de næste år, hvis vi skal ud af krisen. For at det ikke skal være løgn, så er danskerne dem i verden, der ved mindst om begrebet biodiversitet. 03

4 GENERELT OM BIODIVERSITET Begrebet biodiversitet er et udtryk for antallet af forskellige arter af levende organismer i et område fx en græsplæne. En græsplæne er et af de økosystemer med størst biodiversitet, fordi der både indgår en masse planter, dyr og andre små organismer. Biodiversitetskrise og forskningsprojekt 50 % af alle arter der har levet på jorden er udryddet. Lige nu dør dyr med mellem gange den naturlige hastighed, så derfor befinder vi os i en biodiversitetskrise. Der findes arter af dyr i Danmark, men de forsvinder med en hast, der ikke er set siden dinosaurernes tid. Lige nu råber fagfolk og forskere op, og i den forbindelse er der lavet et forskningsprojekt, som skal få borgerne til at forstå vigtigheden i at bevare naturen. Dette sker bl.a. gennem en natur-app, som skal virke som en skattejagt. Forskere eftersøger bestemte planter og så kan ens fund registreres i appen. Forskningsprojektets hjemmeside kan besøges på: / Default.aspx?ID=40916 Hvad truer biodiversiteten? Biodiversiteten i Danmark er under et kæmpe pres. Truslerne er eksempelvis overdosering af næringsstoffer, regulering af vandløbs frie bevægelse, udvaskning af fosfor og kvælstof i vandløb, intensiv erhvervsdrift, samt udvidelse af infrastrukturen. Infrastruktur er de anlæg m.m. der er nødvendige for at samfundet kan fungere. Mange af disse problemer skyldes mangel på plads. Dette sker, fordi Jordens befolkningstal er blevet femdoblet på de sidste 200 år. Udvidelsen af infrastrukturen har de sidste år delt naturen ind i små felter. Kort sagt kan rigtig mange tiltag, projekter eller lignende af mennesker ødelægge biodiversiteten, hvis man ikke gennemtænker sine projekter. Hvorfor er biodiversiteten vigtigt? Det er vigtigt med en høj biodiversitet, fordi vi selv er en del af biodiversiteten. Vi spiser arterne i biodiversiteten, vi bor i biodiversiteten og bygger huse af dens ressourcer. Biodiversiteten kan også nedbryde ting men også gøre os syge og raske. Desuden producerer planter fotosyntese, som er en nødvendighed for at mennesket kan leve. Kort sagt kan mennesket ikke leve uden naturen. Man kan sige, at vi lever i symbiose med naturen omkring os. Hvordan måles biodiversitet? Når man vil finde udad, hvor stor biodiversiteten er i et område, begynder man med at tælle arter fra en ende af. Derfor er det et kæmpe arbejde at måle biodiversitet i et område. Nogle gange laver man en stikprøve, hvor man for eksempel tæller inden for et område af måske ti kvadratmeter, afhængigt af hvilket projekt man er ved at arbejde på og i hvilken forbindelse data skal bruges. 04

5 FOLKS VIDEN De fleste folk ved ikke noget om biodiversitet, og jeg tror deres manglende viden stammer i, at der ikke skabes nok opmærksomhed om emnet. Det er en slags ond spiral, hvis medierne ikke skaber opmærksomhed, for så er borgernes viden begrænset. Jeg tror ikke der skabes opmærksom i medierne, fordi naturbevaring ikke er på mode. Lige nu er det global opvarmning, der er på mode, og det fylder meget. Et problem der er på mode, tager meget opmærksomhed fra andre problemer. Problemet er bare, at der heller ikke skabes opmærksomhed på emnet i skolerne. Jeg tror grunden til dette, findes i at problemet for størstedelen af befolkningen er et nyt problem, som er kommet indenfor de sidste år. Nogle folks manglende respekt: Nogle folk respekterer ikke naturen til fordel for dem selv og i mange tilfælde deres økonomi. Motivet i mange af disse tilfælde er nok at man ikke kender til konsekvenserne, og hvordan det på et tidspunkt vil gå ud over dem selv. 05

6 EKSEMPLER PÅ MENNESKER PÅVIRKING Mennesket påvirker biodiversiteten vildt meget - både på godt og ondt. Her er nogle eksempler på menneskers påvirkning der truer biodiversiteten: - På et tidspunkt var der to primære typer brændstof til store skibe f.eks. containerskibe. Den ene type var billig pr. liter men til gengæld forurenede brændstoffet vildt meget, eftersom der blev udledt nogle skadelige røgpartikler. Den anden type brændstof var væsentlig dyrere pr. liter, men fordelen var, at brændstoffet ikke forurenede nær så meget som den anden type brændstof. Efter kort tid blev det billige brændstof gjort ulovligt, men der var stadig virksomheder der brugte det miljøskadende brændstof selvom, det var ulovligt, simpelthen fordi det mere miljøvenlige brændstof var for dyrt. For at bekæmpe denne form for svindel, planlægger man at lave en drone som kan flyve ud til skibene. Ved hjælp af et indbygget filter kan dronen tjekke hvilket brændstof, der bliver brugt på det pågældende skib. På den måde kan man fange dem der bruger det ulovlige brændstof. ødelægger vandkvaliteten ved kysten. Derudover dumper oliefirmaerne deres udslidte både i havet og dette kun pga. økonomien. Disse to handlinger har ødelagt vandet ved kysterne fra at have definer og hvaler til nærmest ikke at have liv. I begge eksempler har firmaer været ligeglade med miljøet og biodiversiteten i et konkret område og kun tænkt på deres egen økonomi. Mennesker prøver også at redde biodiversiteten. Her er nogle eksempler på dette: - Mennesker prøver tit at hjælpe skadede dyr eller truede dyr. I nogle tilfælde kan man godt hjælpe truede/ skadede dyr men i andre tilfælde kan det være risikofyldt. Det handler om en balance. Den europæiske bisonokse er et eksempel på et dyr, der er blevet redet af zoologiske haver. - Der bliver lavet en masse projekter for at bevare biodiversiteten. Både globalt, i EU og i Danmark, er der lavet planer og mål for hvordan man kommer ud af biodiversitetskrisen. Danmark planter nye skove og opretter nationalparker, som kan hjælpe på biodiversiteten. - Øen Trinidad ved Venezuela er en fiskeri ø. De fattige lever af at fiske og de rige af olie. Olieboringerne 06

7 OLIEFORURENING Hvis jeg lige skal vende tilbage til eksemplet med Trinidad, så ødelagde det et økosystem, som ramte de fattige fiskere på øen. I praksis når skibene synker bliver olie og smøremidler som er blevet brugt i bl.a. skibets motor, ledt ud i havet. Olien dræber mange havfugle, fordi olien både er giftig og gør fjerdragen gennemtrængelig for vand, så havfuglene dør af kulde og udmattelse. Derudover kan mange fugle have svært ved at flyve, når de først har været i kontakt med olien. Fisk forgiftes også af olien, selv store dyr som sæler og hvaler kan omkomme. fødekæden, så andre dyr dør eller ikke kan formere sig. Hvad sker der så? Olien forsvinder enten fordi den fordamper eller nedbrydes af mikroorganismer. Dette tager dog ofte lang tid, så en olieforurening er en meget alvorlig ting. Man kan dog gøre denne proces mere effektiv ved at putte kemikalier i vandet, som gør at olien og vandet bedre blandes, og dermed fordamer olien hurtigere. Dette er dog ofte mere skadeligt end olien. Nogle gange suger man olien op i containere for at mindske mængden af olie i vandet. Den resterende olie fordamper dermed hurtigere. Olieforurening kan også ske som et uheld når boreplatforme kommer ud ad kontrol eller olietankskibe, der går hul på. Olieforurening kan få meget store miljøskadende konsekvenser som bl.a. døde dyr, ødelæggelse af økosystemer og ophobning af gift i 07

8 VI RAMMES SELV, NÅR VI TRUER Man kan måske tænke, at hvis man truer biodiversiteten vil det aldrig gå ud over en selv, men det er ikke rigtigt. Alle dyr og planter indgår nemlig i fødekæder, fødenet og andre kredsløb. Så på den måde vil det på et tidspunkt få konsekvenser for en selv. Dette sker meget enkelt ved, at hvis man f.eks. udrydder et dyr, så vil det måske ramme en plante der har meget stor betydning - måske en plante der bliver brugt til at lave medicin. Et andet eksempel er, hvis vi udrydder en dyreart, kan det måske gå udover fisk, som vi spiser i stor stil fx. laks. Det samme gælder også insekter, der bestøver planter. Kort sagt er rigtigt mange erhverv afhængige af naturen og dens kræfter. økosystemet mere sårbart, fordi så kan få manglende planter få fødekæden til at gå i stykker. Derudover er naturen en nødvendighed for at mennesker kan leve det gode liv. Desuden vil erhvervslivet få et kæmpe tab, hvis de ikke kan bruge naturen som en aktiv del af deres virksomhed. Hvis man kigger på nedenstående fødenet, kan man se mennesket position i fødenettet. Mennesket spiser torsk, men hvis mennesket udrydder vandloppen, hvordan skal vi så få torsk på bordet? Derudover kan man se på økosystemers glæder af en høj biodiversitet. Hvis et økosystem har en stor biodiversitet, er økosystemet mere modstandsdygtigt overfor klimaforandringer. Hvis nu der kommer tørke, og nogle bestemte planter ikke kan klare sig, så vil de andre planter og dyr bare optage den ledige plads, og efter nogle år vil økosystemet være tilpasset det nye klima. Hvis der i modsætning er en lav biodiversitet er 08

9 DMU-RAPPORTEN OM BIODIVERSITET 2010 En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har analyseret de danske økosystemers tilstand. I den forbindelse har man valgt at undersøge 135 elementer af biodiversiteten: 65 arter, 43 levesteder og 31 processer. Hvis man finder et gennemsnit af resultatet, så er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller på vej frem og kun de sidste 28 % er i fremgang. DMU-rapporten om biodiversitet 2010 viser desuden også, at hvis der først er sket et tab af arter, så bliver økosystemet ikke automatisk genoprettet, hvis man forbedrer planternes forhold. Modsat havørnen så er de fleste arter i Danmark meget lidt mobile, så de kræver lang tid til at flytte sig. Derudover har ødelæggelsen af økosystemerne i Danmark været så store, at en lille fremgang ikke er nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstatere desuden, at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter går tilbage. Her ses et cirkeldiagram, som viser et gennemsnit af testen. Som man kan aflæse i diagrammet, er næsten halvdelen af de danske økosystemer i tilbagegang, og det skal ændres: Her ses to cirkeldiagrammer, som viser det bedste og det dårligste økosystems tilstand. Vandløbene i Danmark har det bedst, og græsland og hede har det dårligst. 09

10 KRISEN SET FRA FLERE SIDER Nogle mener, at den truede biodiversitet bare er en form for menneskelig evolution, og det at arter uddør er naturligt. Lidt ligesom dyr udvikler sig og tilpasser sig nye levesteder, er der nogle der mener at det samme er ved at ske for mennesket. Mennesket skal muligvis på et tidspunkt lære at tilpasse sig på en jord med en lav biodiversitet. Jeg mener dog at dette er ved at løbe af sporet, eftersom den mulige evolution ikke kan følge med den kraftigt faldende biodiversitet. Hvis man skal sammenligne det med noget kendt, så kan man sige at Charles Darwins opdagelser er ved at ske for mennesket. professionelle. -Hvad tænker du om, at mennesket muligvis skal gennemgå en evolution? - Jeg synes det er godt at lade mennesket gennemgå en menneskelig evolution, men arterne uddør i dag med en for høj fart, så lige i øjeblikket, er den menneskelige evolution kørt af sporet. Kåre Sørensens holdning Kåre Sørensens svar i et interview -Hvad synes du, om at folk tager sig af sårede eller forladte dyr? - Jeg synes ikke om, at private folk der ikke har forstand på hvad der skal gøres, tager sig af sårede dyr. Man skal hellere ringe til professionelle på området. Hvis man fx. ser en dyreunge, som er forladt skal man ikke røre dyret, men kontakte professionelle folk. Så min opfordring er ikke at gøre noget før, man har kontaktet 10

11 NATURPLAN DANMARK Naturplan Danmark er regeringens plan for at stoppe biodiversitetens tilbagegang. Med planen vil regeringen skabe mere robuste og sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter bedre kan trives og leve naturligt. Naturplanen er inddelt i tre områder. Formålene med disse insatsområder er: Det overordnede formål med det samlede projekt er at reducere biodiversitetens nuværende tilbagegang inden EU og FN har samme mål. Naturplan Danmark er desuden også et bidrag til disse projekt. I 2020 laver EU og FN en samlet evaluering. I den forbindelse laver de også en midtvejsevaluering i år. - At skabe mere plads og en mere sammenhængende natur. Man prøver i den forbindelse at skabe større og bedre naturområder, så dyr og planter bedre kan brede sig. - En styrket indsats for vilde dyr og planter. Man sætter i den forbindelse ind og hjælper truede eller meget sjældne arter, så arten kan komme på hægterne igen, så de kan klare sig selv uden risiko for at uddø. - At skabe bedre mulighed for fællesskab gennem naturoplevelser: Regeringen vil have fokus på at oprette steder og arrangementer, som vil kunne hjælpe borgerne med at få nogle gode naturoplevelser. Dette skal undgås! 11

12 HVAD KAN DER GØRES Lige nu befinder vi os i en sådan krise, så jeg tror det er for sent at forebygge. Det eneste jeg tror der på nuværende kan gøres er tiltag, som kan hjælpe naturen på vej, såsom Naturplan Danmark. Men hvis vi kommer tættere på løsningen på krisen, så tror jeg en ny krise kan forebygges, hvis man informerer befolkningen om emnet. Hvis en dyreart er ved at uddø, kan zoologiskhaver varetage dem, og få dem på rette kurs. Dette er sket mange gange før. DU KAN GØRE EN FORSKEL Alle kan gøre en lille men vigtig forskel. Du kan reducere den mængde CO2, som du udleder samt reducere din forurening generelt. En lille ting som at slukke for lyset, når du ikke er i rummet, kan hjælpe. 12

13 KILDER / / naturstyrelsen.dk/ / / / DMU-rapporten om biodiversitet 2010: / wp-content/ FR815.pdf Bog - Det er også min natur: / naturstyrelsen.dk/ naturoplevelser/ undervisning/ undervisningsmaterialer/ det-er-ogsaa-min-natur/

14 1234 5TH AVENUE NEW YORK CITY, NY

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Verdens bedste job med børn og troperejser

Verdens bedste job med børn og troperejser Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Vejledning om hovedlus til forældrene

Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol Plan-, Miljø- og Klimaudvalget sprotokol 15-12-2014 12:30 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Kl. 14.00 15.00 dialogmøde med Bevillingsnævnet. Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.:

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER:

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL OG MED TORSDAG KL. 6.00 TIL 16.30 FREDAG KL. 6.00

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

EN FUCKING FLINK VERDEN

EN FUCKING FLINK VERDEN EN FUCKING FLINK VERDEN SIDE 05: OPVARMNING OPVARMNING At gøre Danmark til verdens fucking flinkeste nation er ikke en let opgave. Det kræver mod og ihærdighed. Og masser af træning. Derfor er det bare

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for to personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for to personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for to personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM - Til personer med nedsat funktionsevne Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72423700 E- mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Liste over links til Bios B. Nepenthes er en skov forening, og på deres hjemmeside kan man finde ideer til skoleopgaver, leksikon, links m.m.

Liste over links til Bios B. Nepenthes er en skov forening, og på deres hjemmeside kan man finde ideer til skoleopgaver, leksikon, links m.m. Skoven Skov og naturstyrelsen Skov og naturstyrelsens hjemmeside med skovkort, ture, fortællinger om dyr m.m. www.skovognatur.dk Skoven i skolen Fuld af ting om skoven fx et skov bibliotek og en skov avis.

Læs mere