Green Cities fælles mål, baggrund og midler
|
|
- Sandra Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal være en positiv udvikling for samtlige mål i hver medlemskommune. Klima CO 2 udledningen skal nedbringes. Vores el- og varmeforsyning er CO 2 -neutral inden udgangen af Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til Med CO 2 menes CO 2 -ækvivalenter. Stigende CO 2 udledninger med klimaændringer til følge giver problemer både lokalt og globalt. Kommunerne spiller en central rolle gennem vores eget energiforbrug, i forhold til planlægning og i samarbejdet med borgere og virksomheder. Energibesparelser er en del af løsningen, men fremme af vedvarende energi er helt afgørende, og her vil Green Cities kommunerne spille en større rolle. Påvirkning af den nationale lovgivning så kommunerne får øgede muligheder for at gennemføre lokale klimatiltag f.eks. i forhold til lokal energiproduktion. Øget samarbejde med borgere, virksomheder og landbrug om at reducere energiforbruget. Styrkelse af kollektiv trafik og cyklisme, se også Green Cities fælles mål for trafik. Strategisk energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Indsats for at fremme anvendelsen af VE både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Reduktion af energiforbruget i kommunens egne bygninger og øge brugen af vedvarende energi. Øget brug af alternative drivmidler i kommunens bilpark, se også Green Cities fælles mål for trafik. 1
2 Grundvand Green Cities arbejder aktivt for rent og rigeligt grundvand. Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå: o Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 100 liter/døgn i 2015 o En reduktion i vandforbruget i de kommunale bygninger på 25 % i 2020 i forhold til o Et ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5 % i 2020 Rent og rigeligt grundvand og dermed drikkevand er afgørende for kommunens borgere. Sikring af grundvandskvaliteten og mængden af grundvand har betydning for såvel folkesundhed som økonomi, både for den enkelte og for kommunen som helhed. Rent grundvand er mange steder en knap ressource, og mange større danske byer samt hovedstadsområdet er nettoimportører af rent drikkevand. Grundvandets kvalitet er mange steder truet af et stigende indhold af pesticid- og medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og nitrat, og der er i de seneste år lukket mange vandboringer på grund af dårlig vandkvalitet. En aktiv indsats for at begrænse forurening af vores grundvand er helt nødvendig for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer, ligesom et lavt vandforbrug er vigtigt i et miljø- og ressourcemæssigt henseende. Politisk indsats for at forbedre kommunens muligheder for at beskytte og udvide de boringsnære områder samt fremtidige indvindingsområder. Gennemførelse af en eller flere kampagner årligt inden for indsatsområderne. Indføre vandbesparende løsninger og adfærd i de kommunale bygninger. Øget brug af sekundavand i byggeri og renovering. Øgede arealer med braklægning, energipil og fredsskov med det primære formål at beskytte grundvandet. Ingen brug af pesticider på kommunale arealer og en indsats for at borgere og virksomheder ikke bruger pesticider. Renovering og reparation af ledningsnettet. 2
3 Økologiske fødevarer Vi vil fremme økologisk fødevareproduktion lokalt og nationalt ved at øge produktionen og anvendelsen af økologiske fødevarer. Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015 Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025 Den enkelte kommune skal kunne fremvise en væsentlig fremdrift på de to områder samlet set, indtil målene er opnået. Økologisk fødevareproduktion sparer naturen for sprøjtegifte og kunstgødning til gavn for naturen, grundvandet og vandmiljøerne. Dermed er økologiske fødevarer en del af en bæredygtig livsstil. Green Cities vil både gøre en indsats i produktionen og i anvendelsen af økologiske varer, så de enkelte kommuner kan gøre en indsats der, hvor der er størst potentiale for at øge økologien. Årlig måling af økologiprocenten af kommunale fødevarer. Årlig måling af andelen af økologisk landbrugsareal indenfor kommunegrænsen. Rådgivning af konventionelle landmænd om omstilling til økologisk drift. Opkvalificering af køkkenpersonale til økologisk køkkendrift inden for samme budget. Green Cities kommunerne kan bruge hinanden og lære af de gode erfaringer med økonomi og holdningsændringer. 3
4 Natur Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker. Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015 Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur Biodiversitet er en central parameter for en god og rig natur med stor værdi for vores samfund som helhed. Kommunerne har en helt central rolle i at bevare og forøge biodiversiteten ved at bibeholde og skabe en varieret natur. Hver dag forsvinder et antal plante- og dyrearter fra jordens overflade. Fragmentation, invasive arter, manglende naturpleje, næringsstofbelastning og klimaforandringer er i Danmark de største trusler mod vores biodiversitet og dermed mod vores natur. Der bliver i disse år yderligere fokus på naturens effekt på sundhed, velvære, vandbalance, CO2-balance, friluftsliv, bosætningsværdi mv. Alligevel er danskerne de EU borgere, der har den dårligste viden om begrebet biodiversitet. Borgere og andre sektorområder skal derfor inddrages og få ejerskab til naturen gennem samarbejde, formidling og oplevelsesmuligheder i naturen. Afprøvning af ny metode til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed. Metoden skal give kommunerne et godt redskab til at vurdere udviklingen i biodiversitet og prioriterede arter. Udarbejdelse af grønne planer for kommunen. Gennem en styrket naturplanlægning vil vi aktivt skabe sammenhængende naturområder og sikre faunapassager hvor disse mangler eller er kommet under pres. Aktiv bekæmpelse af invasive arter så som kæmpebjørneklo. Dette vil vi gøre ved dels at påvirke lovgivningen, dels ved løbende at udvikle bedre metoder til bekæmpelse. Udvikling og udbredelse af bedre naturplejemetoder, der også fokuserer på fjernelse af næringsstoffer og sikrer mindre næringsstofbelastning af sårbare naturområder. Bedre formidling og tilgængelighed af vores natur via presse, hjemmesider mv., men også flere/bedre stier, skilte, rekreative faciliteter, events mv. i vores naturområder. 4
5 Trafik Vi vil sikre mobilitet og tilgængelighed på et bæredygtigt grundlag. Mobilitet og tilgængeligheden skal fastholdes både i byerne og mellem by og land. Af den samlede trafik i kommunen skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25 % i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 %, målt i forhold til I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden En velfungerende kommune er baseret på god og effektiv transport, så alle kan komme hurtigt og enkelt rundt. Gode transportløsninger er også nødvendige for erhvervslivet og giver grundlag for vækst. Men trafikken skaber problemer. Støjgener, forringet luftkvalitet, trafiksikkerhed og CO 2 -udledninger er nogle af de store problemer i nutidens byer. Årene fremover gør ikke miljøudfordringerne mindre. Uden en aktiv indsats peger alle prognoser på, at trafikkens miljøproblemer vil øges i takt med stigende biltrafik. Udsigten er op til % flere biler i gaderne i de kommende 15 år. Hvert år dør mange danskere som følge af sygdomme relateret til luftforurening. Alle erfaringer viser, at en effektiv måde at skabe at skabe bedre fremkommelighed i trafikken på, er ved at indføre kørselsafgifter. Herved skabes der incitament til at bruge den kollektive trafik og cyklen mere, og at bruge bilen mindre. Kommunerne har meget forskellig struktur og dermed forskelle i udgangspunktet for at arbejde med trafikkens udfordringer. Derfor er målet dobbelt at øge cykling og kollektiv trafik og reducere biltrafikken. Påvirkning af den nationale lovgivning så kommunerne har mulighed for til at indføre trængselsafgifter og kørselsafgifter. Anvendelse af indtægterne fra kørselsafgifter direkte til en lokal styrkelse af kollektiv trafik og cyklisme. Påvirkning af staten til at afsætte ressourcer til gennemførsel af nødvendige investeringer, der styrker den samlede fremkommelighed i byerne. Omstilling til alternative drivmidler i kommunernes bilparker. Arbejde for at fremme infrastruktur for alternative drivmidler. Udarbejdelse af transportplaner for miljøvenlig transport i arbejdstiden for kommunens medarbejdere inden Samarbejde med virksomheder om mobility management og udarbejdelse af transportplaner for deres medarbejdere. 5
6 Affald Vi vil bidrage aktivt og ambitiøst til øget genanvendelse. 30 % reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til % genanvendelse af plast og 20 % genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til potentialet Affald er en stor belastning for vores miljø. Hver dag året rundt producerer danskerne mere end tons affald, eller hvad der svarer til godt skraldebiler. Affaldsproblematikken omfatter både ressourceforbrug, CO 2 -udledning, miljøfremmede stoffer og en lang række afledte effekter. I den landsdækkende Affaldsstrategi 10 er hovedbudskabet, at alt affald i fremtiden enten skal genbruges, genanvendes eller omdannes til energi. Det vil Green Cities kommunerne arbejde målrettet på ved at sætte konkrete tidsafgrænsede mål. Desuden vil vi fastholde et længere perspektiv, der handler om at skabe mindre affald og bedre ressourceudnyttelse. I Danmark bliver cirka halvdelen af husholdningsaffaldet nyttiggjort ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg, og herved udnyttes affaldets indhold af energi til produktion af el og fjernvarme. Der er potentiale for at genanvende en større del af dette affald, så mindre af det bliver brændt, og flere af materialeressourcerne i affaldet (bl.a. plast, metal, køkken- og madaffald) anvendes til at fremstille nye produkter. Ved at genanvende affald af 1 kg plast (PE) eller 1 kg metal (jern) spares 1,5 kg CO 2 - udledning frem for udvinding af jomfruelige ressourcer (kilde: affald danmark, oktober 2011). Affald af plast og metal findes i form af emballageaffald og andet affald og findes både i dagrenovation, storskrald, småt brændbart på genbrugsstationen, i kuber og andre ordninger. Potentialet beregnes eller estimeres på baggrund af statistik om forsyningsmængder, sorteringsanalyser og lignende, typisk i samarbejde med affaldsselskaberne i forbindelse med kortlægning af affaldsmængder, prognoser og opgørelse af indsamlingseffektivitet til brug for de kommunale affaldsplaner. Samarbejde med affaldsselskaber om nye eller forbedrede ordninger for genanvendelse og direkte genbrug En målrettet indsats for bedre sortering i forbindelse med borgeres og virksomheders besøg på genbrugspladserne Oplysningskampagner for bedre sortering i husstanden Oplysningen i skolerne og inddragelse af affaldsområdet aktivt i undervisningen Oplysningskampagner for affaldsforebyggelse. Tænk før du smider ud tænk før du køber ind. Arbejde tværfagligt internt i kommunen for at skabe rammer for øget genanvendelse og affaldsminimering via plangrundlaget, byggetilladelser etc. 6
7 Påvirke de politiske og lovmæssige rammer for øget genanvendelse og minimering af affald 7
et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde
www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereSorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
Læs mereMere sortering Mindre bøvl
Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereSamarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.
Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereaffaldsplan 2009-2020
affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og
Læs mereAffaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereIndsamling af pap, plast og metal
Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mereNotat. Effekt-mål Indsats 2016-19 Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.
Notat Vedrørende: Forslag til effektmål 2017-20 - MTU Sagsnavn: MT Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.30.00-G01-1-16 Skrevet af: Rikke Gilling E-mail: Rikke.Gilling@Randers.dk Forvaltning: Sekretariat Dato:
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereaffald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune
1 Ishøj Kommune Indhold Dette dokument er aktivt Når du læser dette dokument på skærmen, vil det være aktivt. Du kan derfor trykke dig rundt mellem de enkelte afsnit ved hjælp af sfortegnelsen eller de
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.
Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereSorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan
Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Lokal Agenda 21-handleplan 2013 Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2013-2016 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereMission mulig Da ordbogen blev udvidet
Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereHjælpetekst til udfyldelse af tjekskema
Screening - sådan: Vil den nye lokalplan medføre ændring / påvirkning på screeningsskemaets parametre? Og i hvor stor grad? Sammenlign altid med en situation hvor planen ikke gennemføres: 0-alternativet!
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereAffaldsplan 2009-2012
Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKonference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereScreeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver
Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereDanmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre
Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereBidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.
Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereBORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereVandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune
Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereKlimakommune Brønderslev
Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereBæredygtighedsstrategi
BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige kompetencer
Læs mereStamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs mereVil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø
Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereVi har brug for DIN hjælp til at sortere affald
Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mere