Nordic. Organic Conference. 1 st May Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan"

Transkript

1 1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at The Swedish Exhibition Centre Veien til økt Gothenburg, Sweden bæredyktighet i matvarekjeden

2 Anders Borgen Agrologica, Danmark E mail: Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity English summary The paper presents a system analysis of the seed sector with respect to the potential of organic plant breeding. The author conclude that national and EU regulations in combination with the financial system related to the seed sector have contributed to the decrease in diversity both between crops and within crops in modern agriculture. The decrease in biodiversity violates the aims and principles of organic farming, and leads to agronomic problems, in particular epidemic plant diseases. Hence, there is a need for organic plant breeding and supply of more diverse and more adapted varieties. However, organic plant breeding will not be profitable within the current market conditions. In order to make organic plant breeding possible, legal and logistic, solutions must be developed to bypass the current system. The author conclude that the most promising way seems to be participatory plant breeding of uncertified home saved populations rather than development of new pure line varieties approved within the official certification scheme. Økologisk planteforædling til forbedring af biodiversiteten i agerlandet Markedsvilkår for planteforædling Moderne maskiner som mejetærskere og tørringsanlæg har gjort korndyrkning til en mere sikker og rentabel afgrøde, og korndyrkning er blevet fremmet af diverse landbrugsstøtteordninger. Korndyrkning er derfor blevet fremmet på bekostning af eksempelvis græs og roer, og udgør i dag over halvdelen af det danske landbrugsareal. Mellem 80 og 90 % af kornarealet udgøres af vårbyg og 136 vinterhvede, og indenfor hver af disse afgrøder dyrkes bare 3 5 nært beslægtede sorter på over 80 % af arealet. Der er således sket en helt ekstrem indsnævring af diversiteten af både afgrøder og den genetiske diversitet indenfor afgrøderne. Når en sygdom spredes i en naturlige population af dyr og eller planter, vil nogle individer være modtagelige, mens andre vil være resistente/immune. Hvede, byg og også havre er selvbestøvende, og i selektionen af moderne sorter er alle planter indenfor en sort af disse afgrøder er genetisk fuldstændig ens. Er én plante modtagelig for en sygdom, så er alle planter indenfor sorten modtagelig. Alle planter indenfor hver sort har behov for optagelse af næringsstoffer på samme tid, og alle planter skygger og konkurrerer med ukrudt på den samme måde. På denne måde er monokulturer af de selvbestøvende kornafgrøder meget følsomme over for miljøpåvirkninger. Moderne planteforædlingsmetoder har gjort, at det nu kun tager ganske få år at udvikle en ny sort af eksempelvis korn. En ny sort er beskyttet mod kommerciel salg af såsæd, men alle kan frit anvende sorterne til forædling af nye sorter. Ny sorter udvikles hele tiden og der er derfor en stor udskiftning af sorter på markedet, og ofte er en sort kun på markedet i 2 5 år. Planteforædling finansieres normalt på den måde, at en privat planteforædler kan opkræve en royalty af en ny godkendt sort, og på de ganske få år, en sort er på markedet, skal den finansiere hele forædlingsprogrammet. Det har betydet, at planteforædlingen er blevet meget kortsigtet. Der forædles kun nye sorter i de største og dermed mest rentable afgrøder, og forædlingen indsnævres til at krydse de højest ydende sorter med hinanden, og udvælge de 1 st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009

3 bedste til nye sorter. Langsigtet forædling, præforædling og forædling af små afgrøder kan ikke finansieres i privat regi på de eksisterede markedsvilkår, og det samme gælder forædling af sorter med en begrænset anvendelse, eksempelvis forædling til anvendelse i økologisk jordbrug eller til regioner med særlige klimatiske krav og begrænset produktion. For at tjene penge på langsigtet forædling er det nødvendigt med andre markedsvilkår, og dette er den primære årsag til, at planteforædlingen i stigende grad ønsker at gå ind i forædling af GMO, for på den måde kan der indføres patenter på udviklingsarbejdet. Genmanipolerede planter må i modsætning til normale sorter ikke anvendes i forædlingen af nye sorter, og forrentningen af investeringen i planteforædlingenen kan på den måde udvides fra de 2 3 år på en almindelig sort til hele 20 år, som et patent løber. Hvor den normale forædling kommer landmanden og samfundet til gavn i form af højere udbytte eller bedre kvalitet, så har man med de bedre beskyttelser af patentrettigheder mulighed for at indkræve en langt større andel af denne fortjeneste til planteforædleren. Al langsigtet planteforædling går derfor i dag i retning af GMO, og næsten al planteforædling i små afgrøder og nicheanvendelse af afgrøder er enten stoppet, under afvikling eller er begrænset til GMO forædling. Efterhånden som al langsigtet planteforædling indsnævres til GMO forædling, og sorter herfra ikke kan anvendes til den almindelige forædling, vil den almindelige forædling gradvis afvikles. Der er i dag 8 planteforædlere af landbrugsplanter tilbage i det nordiske område, og sandsynligheden taler for, at disse i de kommende år vil blive yderligere reduceret i måde antal og i aktiviteter. Fleksibilitet og klimaændringer Når så stor en del af landbrugsarealet i en region dyrkes med samme sort, vil der være et kolosalt selektionspres for at udvikle nye virulente smitteracer af sygdomme. En af de vigtigste årsager til den hurtige udskiftning af sorter af byg og hvede er derfor modtageligheden for svampesygdomme. Meget tyder på, at klimaændringer i fremtiden vil stille større krav til sorteres tilpasningsevne, og vil dermed forstærke de negative effekter i homogeniseringen af afgrøde og sortsvalget i det moderne landbrug. Handel med såsæd er reguleret af national lovgivning, som igen har ophæng i ikke mindre end 11 EUdirektiver. For at kunne handle med såsæd skal sorten være godkendt og optaget på EU's sortsliste. Dette kræver, at sorten har bestemte egenskaber. Blandt andet må der ikke være genetisk variation i sorten, og den skal være genetisk stabil. Herudover stilles forskellige krav til såsædens kvalitet, hvilket blandt andet indebærer, at såsæden kun må indeholde én enkelt sort, som ikke er forurenet med andre sorter, eller at det er tale om en sortsblanding af få sorter, hvortil der stilles de samme krav som til de enkelte sorter. Udviklingen mod monokulturen i agerlandet er således ikke blot en utilsigtet negativ konsekvens af markedsvilkårene, men er er nedfældet som et krav i lovgivningen. Der er ny lovgivning på vej, som muligvis vil tillade en begrænset dyrkning af nogle af de sorter, som ikke længere er optaget på sortslisten. Dette er lovgivningen omkring de såkaldte bevaringssorter. Imidlertid har denne lovgivning været på vej siden 1998, og implementeringen er gennem hele denne periode blevet obstrueret af lobbyister fra de europæiske såsædsfirmaer, og alt tyder på, at der i den nye lovgivning vil komme så mange begrænsninger på dyrkningen og adgangen til bevaringssorter, at det i praksis ikke vil få nogen betydning for biodiversiteten i agerlandet, eller for adgangen til relevante sorter for det økologiske landbrug. Flere steder i Norden arbejdes der med vurdering af gamle sorters potentielle anvendelse i økologisk jordbrug. På Mørdrupgård (www.moerdrupkorn.dk) har vi sammenlignet gamle sorter med moderne sorter under økologisk dyrkningsbetingelser og fundet, at de moderne sorter kun giver et merudbytte i kerne i forhold til de aller ældste på %, men de gamle sorter har til gengæld et højere halmudbytte og et højere proteinindhold. Tages dette med i betragtning, så er det overraskende små forbedringer 150 års planteforædling har ført med sig for det økologiske landbrug. Økologisk landbrug Bortset fra nogle enkelte spredte projektstøttede aktiviteter er der i dag stort set ingen forædling af landbrugsplanter til økologisk landbrug, og der er ingen udsigt til, at det vil blive muligt på de gældende markedsvilkår. Økologisk landbrug har i dag adgang til at dyrke de sorter, som er forædlet til konventionelt landbrug, men efterhånden som disse begrænses yderligere, og gamle sorter forsvinder fra sortslisten, vil adgangen til 137

4 relevante sorter i økologisk landbrug blive yderligere begrænset. Økologisk landbrug har en målsætning om at regulere sygdomme, skadedyr og næringsstofforsyning med hjælp af en kombination af diversitet og valg af tilpassede sorter. Landbruget og også det økologiske landbrug bevæger sig længere og længere væk fra denne målsætning, og der er et stort behov for at igangsætte økologisk planteforædling til afhjælpning af situationen. Hvad er økologisk planteforædling? Planteforædling er kun i begrænset omfang omfattet af regelsættet for økologisk produktion. Det er ikke tilladt at anvende gensplejsede sorter i økologisk produktion, men bortset fra dette er planteforædling stort set ikke omfattet af regelsættet for økologisk produktion. De sorter, der anvendes i konventionel produktion kan i vid udstrækning også anvendes i den økologisk produktion. Imidlertid er dette ikke det samme som at sige, at der ikke er forskelle i målsætninger og metoder mellem økologisk og konventionel planteforædling. Der er gjort forskellige forsøg på at beskrive økologiske planteforædling, og selvom arbejdet med at definere det endnu ikke kan siges at være tilendebragt, kan der fremdrages forskellige vinkler, der kan bruges til en forståelse for emnet. Økologisk planteforædling kan karakteriseres ud fra 3 kriterier: Kriterium 1: Planteforædling specifikt til økologisk jordbrug Med dette kriterie forstås, at den økologiske. planteforædling er rettet mod at udvikle sorter, som specifikt har til formål at blive anvendt i økologisk produktion. Det betyder, at gensplejsning ikke falder indenfor denne kategori, men det betyder også, at planteforædling i retning mod at udvikle sorter med resistens mod eksempelvis en kornsygdom som meldug næppe kan kaldes økologisk planteforædling al den stund, at denne sygdom også er af afgørende betydning i konventionel produktion, og udviklingen af en resistent sort sandsynligvis også ville finde udbredt anvendelse i konventionel produktion. Derimod kan der argumenteres for, at forædling af en sort med henblik på at udvikle bedre ukrudtskonkurrence eller resistens mod en frøbåren sygdom i højere grad kan kaldes økologisk planteforædling, da disse karakterer ville have større vægt 138 for sortsvalget for en økologisk landmand end for en konventionel landmand. Endvidere vil forædling af en afgrøde, som har større udbredelse i økologiske jordbrug en i konventionel jordbrug også betegnes som mere økologisk end forædling af en afgrøde, som anvendes ligeså meget eller mere i konventionelt jordbrug. Eksempelvis dyrkes halvdelen af den økologiske hvede i Danmark som vårhvede, mens der i konventionelt jordbrug sort set kun dyrkes vinterhvede i Danmark. Det har som konsekvens, at dansk konventionel hvedeforædling er koncentreret om forædling af vinterhvede. Kriterium 2: Planteforædling for økologisk landbrug. Formålet med økologisk planteforædling bør ikke blot være at tjene penge på at afsætte nogle sorter på det økologiske marked. Planteforædlingen skal også have som formål at løse nogle af de problemer, som det økologisk jordbrug står med. I mange tilfælde vil der naturligvis være et sammenfald mellem de to kriterier, idet sorter, der løser specifikke problemer, også vil have et stort afsætningspotentiale, men omvendt er det ikke givet, at de sorter, der rent faktisk afsættes også er de sorter de sorter, der ville løse de største problemer. I en situation, hvor der kun forædles ganske lidt til økologisk produktion, så vil det for planteforædlingen være lettere at udvikle sorter indenfor de fagområder, som der i forvejen arbejdes med, eksempelvis meldugresistens, mens det ikke nødvendigvis er de problemer, som har højest prioritet for det økologiske jordbrug. Dette kriterie kræver altså, at der ikke blot som under Kriterie 1 foreligger en analyse af markedspotentialet for en sort indefor økologisk jordbrug, men forædlingsmålene skal vælges på baggrund af en analyse af, hvilke problemer det økologiske jordbrug har, som kan løses ved hjælp af planteforædling. Kriterium 3: Planteforædling af og i økologisk jordbrug. Med dette kriterie forstås, at planteforædlingen foregår på økologisk dyrkningsbetingelser. Relevansen af dette kriterie er ikke blot, at det sikre selektion af planter, der egner sig til dyrkning under økologisk forhold, men vigtigere er, at det sikrer den økologiske integritet. Eksempelvis anvendes der i dag hybridsorter i økologisk produktion, som fremavles under forhold, som ikke ville kunne lade sig gøre uden indsats af konventionelle pesticider. I produktionen af hybrider udvikles indavlslinier, som 1 st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009

5 ofte er så sygdomsmodtagelige og svage i vækst, at de ikke ville kunne holdes i live uden indsats af kemikalier, som ikke er tilladte i økologisk produktion. Det giver økologisk jordbrug et forklaringsproblem, når produktionen så at sige baseres på sorter, som er afhængig af vedligeholdelse i et pesticidbaseret konventionelt såsædssystem. Det samme kan siges om sorter, som er modtagelige for frøbårne sygdomme. Ved at forædlingen foregår under økologiske betingelser sikres den økologiske integritet. Mål for økologisk planteforædling At udvikle nye sorter i et økologisk planteforædlingsprogram, der i større eller mindre udstrækning lever op til de ovenfor anførte kriterier, vil nok forbedre dyrkningsvilkårene på kort sigt ved at tilvejebringe sorter, som i højere grad lever op til de økologiske landmænds behov, men det vil ikke i sig selv ændre afgørende på de problemer med manglen på genetisk diversitet, som lovgivningen og markedsvilkårene medfører. Der er tilsyneladende ved at blive skabt opmærksomhed omkring det aktuelle og potentielle problem med forsyning af relevante sorter, men med mindre der gribes til massiv offentlig støtte til økologisk planteforædling, så vil det være nødvendigt enten at fokusere denne på meget få afgrøder, eller også måder findes meget billige metoder til planteforædling. At fokusere på få afgrøder vil som ovenfor anført medføre en yderligere homogenisering på afgrødeniveauet, og jeg mener derfor, at der er særligt behov for at igangsætte forædling også på afgrøder, som kun dyrkes i begrænset omfang, netop for at forbedre vilkårene for dyrkning af dem, og dermed forøge afgrødediversiteten. Dette vil kræve, at der findes praktiske og logistiske veje, som ændrer de juridiske og markedsmæssige vilkår for planteforædlingen. Planteforædling går meget kort fortalt ud på at skaffe sig en mangfoldighed, og at vælge det bedste ud fra mangfoldigheden. Ved at krydse to sorter, så får man et afkom med forskelligehed, som i gennemsnit ligner forældrene; nogle er bedre, andre er ringere. I almindelig planteforædling går 99 % af arbejdet ud på at finde de bedste, og at sørge for at disse bliver fuldstændig rendyrket, så de kan godkendes efter reglerne for sortsgodkendelse. Som omtalt er disse regler meget skrappe, og det er de primært for at sikre planteforædlerne mod utidig konkurrence. Det er handelsrestriktioner, som er lavet i planteforædlernes interesse, og som ikke har ret meget med forbrugerbeskyttelse at gøre. Men for den økologiske planteforædling på alternative markedsvilkår kan alle disse regler vise sig at være af mindre betydning. I det økologiske landbrug er forskelligeheden i afgrøden i de fleste tilfælde en direkte fordel, og man kan derfor spare sig alt besværet med at fjerne den. Dermed sparer man den største omkostning ved almindelig planteforædling. Krydser man to sorter, så vil en stor del af det dårligste afkom forsvinde af sig selv i konkurrencen med de bedre tilpassede planter, og udbyttet af afkommet vil ligge tæt på, eller endog over gennemsnittet af forældresorterne. Forsøg med sådanne krydsningspopulationer (composite cross populations) viser, at de især hvis de omfatter krydsninger mellem flere sorter er fuldt konkurrencedygtige med renliniede sorter med hensyn til udbytte og eksempelvis bagekvalitet i hvede. Det praktiske problem er således primært, at det ikke er lovligt at forhandle såsæd af krydsningspopulationer. Spørgsmåles er dog, i hvilken udstrækning dette vil være nødvendigt. En krydsningspopulation vil have et længere tidsperspektiv end en moderne kommerciel sort. En population vil dynamisk tilpasse sig virulensudviklingen hos patogenerne, og diversiteten vil begrænse sygdomsudviklingen, fordi afgrøden består af mange genetiske forskellige individer. Der er derfor ikke behov for at skifte sort så tit. Erfaringer fra England, Tyskland og Ungarn viser, at den samme population er i stand til at tilpasse sig meget forskellige klimaer og jordbundsforhold. Der er således ikke behov for at etablere mange forskellige populationer på samme måde, som der er behov for mange forskellige rene sorter til de forskellige anvendelser. Til gengæld vil det kræve, at landmanden opformerer sin egen såsæd, da det ikke vil være lovligt at udveksle såsæd i større mængder. Det vil først og fremmest kræve, at landmanden har adgang til et såsædsrenseri, og lærer sig procedurer for renholdelse af mejetærskere og lignende for adskillelse af afgrøder, men jeg mener, at det er praktisk gennemførligt i hvert fald som supplement til det eksisterende system for produktion og forædling af de rene sorter. Planteforædleren bliver således mere at betragte som en konsulent i et system, hvor landmanden selv deltager i planteforædlingen (participatory plant breeding). Jeg er selv gået i gang med etablering af populationer indenfor afgrøderne purpur hvede, vårhvede, flerårig hvede, nøgen og dækket vinterhavre, sortbyg, purpurbyg 139

6 og spelt, men der er behov for indsatser indenfor mange afgrøder også såsom vinter ærter, vinter hestebønner og mange andre. Nogle af disse afgrøder vil have en begrænset udbredelse, og forædlingen vil være lidt mere besværlig end blot at krydse to topsorter af hvede eller byg. Derfor vil det ikke blive gjort af den almindelige kommercielle forædling, men ved anvendelse af populationsdyrkning er det realistisk at frembringe materiale, som for en langt mindre udgift vil være dyrkbart til glæde for både landmænd, forbrugere og biodiversiteten. Hvis man erkender, at forædling af specialafgrøder til økologisk landbrug ikke bliver en profitabel forretning på eksisterende markedsvilkår, og i stedet fokuserer på de praktiske, juridiske og logistiske problemer ved udvikling af alternative planteforædlingssystemer, så åbner der sig et helt ny perspektiv for samarbejde. Jeg vil derfor opfordre til, at flere aktører i Norden går sammen i en koordineret indsats om etablering af populationer af forskellige afgrøder for at forsyne det økologisk landbrug med en bred vifte af afgrøder st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Författare Borgen A. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Ingår i... 1st Nordic Organic Conference. Towards increased

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Sådan vælger du den rette bil

Sådan vælger du den rette bil Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. februar 2006) Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse omkring afviklingen af Skinnesvejseanlægget,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus (På officielt brevpapir) Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus Til Social- og Indenrigsministeriet (Sendes via frikommune.sim.dk) Hermed følger Frederiksberg Kommunes forslag opdelt efter

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder: Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Hobby eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 5. april 2011 blev i Jyllandsposten under overskriften Skat jagter hobbyvirksomheder omtalt en særlig indsats fra Skat med henblik

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Tillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt

Tillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt Tillykke med grundkøbet - og lidt om ret og pligt Først og fremmest tillykke med din nye byggegrund. Da du nu har taget én af livets store beslutninger, håber vi, at du får opfyldt dine drømme om både

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Møllernes krav til brødhvede Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S "Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord

Læs mere

Fra top-downtil bottom-up

Fra top-downtil bottom-up Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-

Læs mere

GRUND-OG GRØN BETALING

GRUND-OG GRØN BETALING GRUND-OG GRØN BETALING Erfaringer fra 2015 og nyheder i 2016 Kirsten Elkjær, kel@gefion.dk Manglende MFO var den store udfordring i 2015 For lidt MFO kan opstå af flere årsager: Kludder i slåning af MFO

Læs mere

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk Forandring i Fællesskab Stem Enhedslisten i Byrådet odsherred.enhedslisten.dk Enhedslisten i Byrådet Forandring Enhedslisten arbejder for et socialistisk, demokratisk samfund - et samfund, hvor samarbejde

Læs mere

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson Kapitel 6 Ret til forskel I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson 49 50 Ret til frihed Kapitel 6...

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1

Læs mere

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere