HUSDYRGENETISKE RESSOURCER

Transkript

1 FAO/J.Villamora HUSDYRGENETISKE RESSOURCER FØRSTE GLOBALE VURDERING B æredygtig forvaltning af landbrugets biodiversitet er afgørende for udviklingen af landdistrikter, fødevaresikkerhed og miljøet. Tilstandsrapporten om Verdens Husdyrgenetiske Ressourcer* er den første samlede globale vurdering af biodiversitet blandt pattedyr- og fjerkræarter: oprindelse, anvendelse, fordeling og udveksling, risikostatus og trusler; samt forvaltningen deraf: institutioner, politiske og juridiske rammer samt avls- og bevaringsprogrammer. Behov og udfordringer er vurderet i sammenhæng med de kræfter, der er drivkraften bag forandringer i husdyrproduktionssystemer. Et afsnit om den aktuelle situation omfatter metoder til karakterisering, genetisk forbedring, økonomisk vurdering og bevaring. *kan downloades fra: STATUS FOR VERDENS RAPPORTERINGSPROCES I 1999 anmodede Kommissionen for Genetiske Ressourcer for Fødevarer og Landbrug De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) om at koordinere bidrag udarbejdet i nationale processer og samle dem i Tilstandsrapporten om Verdens Husdyrgenetiske Ressourcer. I 2001 opfordrede FAO 188 lande til at indlevere en landerapport om husdyrgenetiske ressourcer. Ved udgangen af 2005 havde FAO modtaget 169 landerapporter. Disse landerapporter var af afgørende betydning for udarbejdelsen af Tilstandsrapporten om Verdens Husdyrgenetiske Ressourcer og blev suppleret med 9 rapporter fra internationale organisationer, 12 specielt rekvirerede undersøgelser samt viden og ekspertise fra over 90 forfattere og reviewere. FAO's Globale Databank over husdyrgenetiske ressourcer dannede grundlag for en vurdering af risikostatus for og udviklingen i husdyrgenetiske ressourcers mangfoldighed. K.Reiter 36% VIGTIGSTE RESULTATER Risikodataene angiver en betydelig vedvarende trussel mod husdyrs biodiversitet. Næsten én dyrerace om måneden blev udryddet mellem 2000 og Andel af verdens racer pr. risikokategori Alle arter 35% Pattedyrarter 20% 9% 42% 30% 26% 2% 35% Fjerkræarter Ukendt Ikke truede Truede 38% Uddøde 16% 11%

2 FIG. 1: Samlet global fordeling af lokale og transnationale racer 52% Lokale racer defineres som racer, der kun forekommer i ét land, hvorimod transnationale racer forekommer i flere Internationale 557 Lokale % Transnationale 14% lande. Sidstnævnte gruppe er yderligere opdelt i internationale transnationale racer (forekommer i flere regioner i Regionale % verden) og regionale transnationale racer (forekommer i kun én region). (se fig. 1) De fleste vidt udbredte trans nationale racer stammer primært fra fig. 2: Fordeling af Holstein-Friesian-kvæg industrialiserede lande i tempererede zoner f.eks. er sortbroget HolsteinHolstein (sort- og hvidbroget) Forekomst Ikke indberettet Friesian-kvæg den race, der findes i det største antal lande i verden. (se fig. 2) Der sker en betydelig bevægelse og udveksling af husdyrgenetiske ressourcer mellem lande og regioner i den tredje verden. (se fig. 3) fig. 3: Fordeling af transnationale fåreracer Bevaringsprogrammer for husdyrracer findes ikke i mange lande. Det samme gælder strukturerede avlsprogrammer samt politiske og lovgivningsmæssige rammer, der er nødvendige for at støtte bæredygtig forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer. (se fig. 4) Rwanda Bæredygtig anvendelse, udvikling og bevaring af husdyrgenetiske ressourcer kan bidrage væsentligt til at nå Millennium- El Salvador erklæringens udviklingsmål, navnlig mål 1 (udryddelse af ekstrem fattigdom og sult) og mål 7 (sikring af miljømæssig bæredygtighed), og til at brødføde en Transnationale får befolkning, der i løbet af de kommende 40 Barbados Black Belly år forventes at vokse til 9 mia. mennesker. Criollo At sikre den politik og de ressourcer, West African Dwarf Merino der er en forudsætning for, at husdyrs Romanov biodiversitet forvaltes forsvarligt og Suffolk også vil være til rådighed for fremtidige Karakul generationer, er et globalt ansvar. Awassi Lande i % fig. 4: Regional fordeling af bevaringsprogrammer Få mere at vide: Afrika Asien In vivo-programmer Europa & Kaukasus Latinamerika & Caribien Nord- Sydvestlige Nær- & Mellemøsten amerika Stillehav In vitro-programmer

3 HUSDYRGENETISKE ressourcer Den globale handlingsplan F AO har arbejdet med husdyrgenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug siden 1960'erne. Kommissionen for Genetiske Ressourcer for Fødevarer og Landbrug (CGRFA) er et permanent mellemstatsligt forum. Kommissionen har udarbejdet flere internationale aftaler, frivillige ordninger og adfærdskodekser med henblik på at fremme og lette en fornuftig forvaltning af, adgang til og udbyttedeling af husdyrgenetiske ressourcer. Hertil kan nu lægges resultaterne fra FAO's Internationale Tekniske Konference om Husdyrgenetiske Ressourcer, som blev afholdt i Interlaken, Schweiz, fra den 3. til den 7. september Interlaken-Konferencens vigtigste resultat var vedtagelsen af Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer, den første internationale ramme, der nogen sinde er fastlagt for at fremme en fornuftig forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer. Derudover vedtog Kommissionen for Genetiske Ressourcer for Fødevarer og Landbrug på sin 11. ordinære samling i juni 2007 et flerårigt arbejdsprogram, der dels skal fremme koordineringen af og sammenhængen i indsatsen på de forskellige områder for husdyrgenetisk ressourceforvaltning, dels skal skabe tværsektorielle forbindelser. FAO og CGRFA spiller en væsentlig rolle i indsatsen for at støtte biodiversitet-konventionens arbejdsprogram om biologisk mangfoldighed i landbruget. FAO/ FAO/I.Hoffmann

4 VEDTAGELSEN AF DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN FOR HUSDYRGENETISKE RESSOURCER Det overordnede formål med Den Globale Handlingsplan er at støtte og øge den samlede effektivitet af en national, regional og global indsats for forvaltningen af husdyrgenetiske ressourcer. Den Globale Handlingsplan består af tre dele: Baggrunden; Strategiske indsatsområder; og Gennemførelse og finansiering. Baggrunden beskriver målsætningen med Den Globale Handlingsplan og giver et overblik over planens bagvedliggende forudsætninger. De strategiske H.J.Schwartz indsatsområder omfatter en række konkrete handlinger, der er nødvendige for at opnå de ønskede resultater eller forbedringer af de nuværende forhold. De nationale myndigheder bærer hovedansvaret for at gennemføre Den Globale Handlingsplan, men Den Globale Handlingsplan opfordrer myndighederne i industrilandene til at slutte op om gennemførelsen af aktiviteterne, herunder finansiering, inden for de strategiske indsatsområder i Den Globale Handlingsplan og udvise passende opmærksomhed via bilateralt, regionalt og multilateralt samarbejde. CGRFA blev anmodet om at føre tilsyn med og følge op på gennemførelsen af Den Globale Handlingsplan. H.Thoelen FAO/D.Boerma INTERLAKEN- DEKLARATIONEN OM HUSDYRGENETISKE RESSOURCER Den Globale Handlingsplan blev vedtaget i forbindelse med Interlaken- Deklarationen om Husdyrgenetiske Ressourcer, hvori FAO s medlemslande på ny bekræftede deres fælles og individuelle ansvar for forvaltningen af husdyrgenetiske ressourcer. Deklarationen fremhæver det betydelige tab af husdyrracer, der sker i øjeblikket, og opfordrer til en hurtig indsats ved en gennemførelse af Den Globale Handlingsplan for at bevare udryddelsestruede racer. Deklarationen erkender ligeledes, at det er væsentligt at bevare mangfoldigheden af husdyrgenetiske ressourcer, således at landmænd, husdyrnomader og husdyravlere kan imødegå de nuværende og fremtidige produktionsmæssige udfordringer, og anerkender det enorme bidrag, som de oprindelige samfund og landmænd, husdyrnomader og husdyravlere har ydet og fortsat vil yde til forvaltningen af husdyrgenetiske ressourcer. Ved at vedtage Deklarationen har medlemslandene forpligtet sig til at gennemføre Den Globale Handlingsplan, fremme adgangen til husdyrgenetiske ressourcer og sikre en retfærdig og rimelig fordeling af de fordele, der fremkommer ved anvendelsen deraf. Få mere at vide:

5 FAO/A.Proto FAO/ DOMESTIC ANIMAL DIVERSITY INFORMATION SYSTEM I nformationssystemet for husdyrmangfoldighed (Domestic Animal Diversity Information System, DAD-IS), som er udviklet af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), er et flersproget, dynamisk, database-drevet, internet-baseret kommunikations- og informationsværktøj, der findes på Siden midten af 1990'erne har DAD-IS i Konventionen om Biologisk Mangfoldighed været anerkendt som et oversigtsværktøj og varslingssystem for husdyrgenetiske ressourcer. Den for nylig vedtagne Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer, den første internationale ramme for forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer, opfordrer FAO til at videreudvikle DAD-IS for at styrke disse roller. HVORFOR DAD-IS? DAD-IS er et værktøj, landenes Nationale Koordinatorer kan bruge til at forvalte og udbrede data om deres husdyrgenetiske ressourcer. DAD-IS udgør et centralt element i et voksende globalt netværk af nationale og regionale informationssystemer (FABISNet), som fremmer koordineringen af den nationale, regionale og globale indsats i forvaltningen af husdyrgenetiske ressourcer, samtidig med at det giver mulighed for særlige nationale eller regionale hensyn ved forvaltningen og udbredelsen af oplysninger. Ét regionalt (EFABIS på og 13 nationale systemer (Cypern, Estland, Georgien, Irland, Island, Italien, Nederlandene, Polen, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien og Østrig) er blevet etableret og koblet til DAD-IS. Europa fungerer således som forsøgsområde for andre regioner i verden. FAO/K.Tempelman

6 FAO/K.Tempelman C.Marguerat HVEM KAN BRUGE DET? DAD-IS indeholder en lang række informationer om husdyrgenetiske ressourcer. DAD-IS giver ikke alene de enkelte landes Nationale Koordinatorer for Forvaltning af Husdyrgenetiske Ressourcer et værktøj til at forvalte og udbrede data, men giver også myndigheder, internationale styrelser, ikke-statslige organisationer, universiteter og forskningsinstitutioner adgang til informationer, der kan styrke deres forvaltningsaktiviteter i forhold til husdyrgenetiske ressourcer. De informationer, der ligger i DAD-IS, er tilgængelige for offentligheden via Internettet. HVAD KAN MAN BRUGE DAD-IS TIL DAD-IS giver adgang til information om populationer af nationale husdyrracer, fordelt på 37 arter og 181 lande. Systemet indeholder data om dyreracernes egenskaber, statistik om ydeevne samt data om populationsstørrelse, -struktur og -udvikling. Desuden indeholder det over billeder i høj kvalitet. Nationale Koordinatorer har eneansvaret for at opretholde kvaliteten og kvantiteten af de indlagte data. DAD-IS holder også brugerne ajour med nyheder om forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer og giver adgang til et omfattende arkiv med publikationer i fuld tekst og links til andre netbaserede ressourcer. Den nye version af DAD-IS er karakteriseret ved at have mere brugervenlige interfaces. Den har flersproget interface og indhold og findes i øjeblikket på arabisk, engelsk, spansk og fransk (kinesisk og russisk er under udarbejdelse). Brugerne kan skifte sprog efter behov. Søgefunktioner gør det nemt for brugerne at finde frem til informationer og publikationer om dyreracer i systemet. Andre systemegenskaber er nye rapporteringsog analyseværktøjer. Disse omfatter et sæt specialudviklede værktøjer til Nationale Koordinatorer, hvormed de kan identificere mangler i deres nationale data. Rapporteringsværktøjer som f.eks. en krydstabelgenerator giver brugerne mulighed for at få hurtige tilpassede dataoversigter. C.Mezzadra Få mere at vide:

7 IFAD/J.Holmes HUSDYR, EKSTENSIVE GRÆS- NINGSAREALER OG GRÆSAREALER N.Schareika SAMMENHÆNG MELLEM HUSDYR- Og PLANTEGENETISKE RESSOURCER FÆLLESTRÆK VED HUSDYR- OG PLANTEGENETISKE RESSOURCER Husdyr- og plantegenetiske ressourcer har ikke blot nogle træk til fælles, de er et resultat af menneskelig indgriben og udvikler sig fortsat sammen med økonomier, kulturer, vidensystemer og samfund, men er også udsat de samme trusler og risici for udhulning. Denne udhulning har mange årsager, herunder: ændringer i produktionssystemer; mekanisering; tab af græsningsarealer; naturkatastrofer; sygdomsudbrud; uhensigtsmæssige avlspolitikker og avlsmetoder; uhensigtsmæssig indførelse af eksotiske racer eller sorter; tab af landmænds og husdyrholderes rettigheder til jord og adgang til andre naturressourcer; ændret kulturpraksis og nedbrydning af traditionelle institutioner og sociale relationer; påvirkningen fra befolkningsvækst og urbanisering; samt manglende konsekvensvurdering af metoder i henseende til bæredygtighed og mangel på passende politikker og økonomiske foranstaltninger. Klimaforandringer er for nylig blevet anerkendt som en yderligere faktor, der medfører tab af husdyrgenetiske ressourcer. FAO/ M.Marzot - SÆRLIG INTERAKTION Selv om plante- og husdyrgenetiske ressourcer vekselvirker med hinanden på mange måder, sker den mest direkte interaktion på græsarealer og ekstensive græsningsarealer - økosystemer, der kun kan anvendes produktivt af drøvtyggere. Græsningsarealer er ofte opstået sammen med brug af græssende dyr og afhænger heraf. Græsarealer dækker over 25 % af jordens land-arealer og udnyttes med meget forskellig produktionsintensitet. De fungerer som hjemsted for vigtige dyrepopulationer samt husdyr- og plantegenetiske ressourcer, hvis produkter bidrager til landdistrikternes indkomst og udvikling. Husdyrnomadebrug, dvs. omfattende afgræsning af naturarealer med henblik på husdyrproduktion, er en væsentlig økologisk og økonomisk tilpasningsform, ofte den eneste, der udnytter de forskellige ufrugtbare afgræsningsøkosystemer, der er i konstant forandring, men alligevel er naturligt modstandsdygtige. Tredive procent af verdens græsningsarealer er klassificeret som tørområder, der huser 6 % af verdens befolkning, 9 % af verdens kvæg og 18 % af verdens får og geder.

8 Husdyrproduktionssystemer Blandet, kunstvandet Blandet, regnvand Græsning Anden type Områder domineret af jordløs produktion Skovklima og arktisk klima Statsgrænser Kilde: Steinfeld, H., Wassenaar, T. & Jutzi, S Livestock production systems in developing countries: status, drivers, trends. Rev. Sci. Rech. Off. Int. Epiz., 25(2): BEHOV OG UDFORDRINGER Fattigdom, befolkningsvækst og andre forhold driver i stadig større omfang mennesker ind i marginaljordsområder. I øjeblikket vurderes det, at omkring 20 % af græsningsarealerne er blevet beskadiget af overgræsning, overdreven indsamling af tømmer, brændselstræ, fødevarer og lægeplanter eller forsømmelse og tilgroning. Dette medfører et fald i græsningsarealernes produktivitet og derefter ligeledes et fald i husdyrenes produktivitet med store følgevirkninger for befolkningens økonomi og eksistensgrundlag. Desuden er mange af græsningsarealernes husdyrracer og plantearter ikke blevet karakteriseret på grund af den marginale natur og beliggenhed. Der er behov for at opnå en bedre forståelse af mangfoldigheden af planter og husdyr og deres værdi samt en bedre indsigt i forholdet mellem begge typer genressourcer, især i miljøer med græsningsarealer. Først da vil regeringer og andre aktører være i stand til helt at forstå vigtigheden af denne biodiversitet og træffe strategiske beslutninger om dens bevaring og anvendelse. På grund af den komplekse sammenhæng mellem de forskellige dele af landbrugets biodiversitet, bør man anvende den økosystem-baserede metode og skabe tværsektorielle forbindelser. Der bør navnlig ske en styrkelse af den rolle, som lokale og oprindelige samfund, landmænd, husdyrnomader og husdyravlere spiller som vogtere over en stor del af verdens biodiversitet i landbruget. Få mere at vide:

9 N.Schareika MANGFOLDIGHED AF HUSDYR OG KLIMAFORANDRINGER V i anerkender, at det er væsentligt at bevare mangfoldigheden af husdyrgenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug, således at landmænd, husdyrnomader og husdyravlere kan imødegå de nuværende og fremtidige produktionsmæssige udfordringer, der opstår som følge af ændringer i miljøet, inklusive klimaforandringer; kan opnå øget resistens over for sygdomme og parasitter; og kan tilpasse sig ændringer i forbrugernes efterspørgsel efter animalske produkter. Husdyr bidrager til og vil blive påvirket af klimaforandringerne. Husdyrproducenterne kommer til at opleve både langsomme klimaforandringer og hyppigere ekstreme klimabegivenheder. Det forventes, at klimaforandringerne vil påvirke husdyrproduktionen og -produktiviteten, såvel direkte som indirekte. FAO/R.Faidutti M.Islam KLIMAFORANDRINGERNES DIREKTE INDVIRKNING PÅ HUSDYRPRODUKTION OG MANGFOLDIGHED Tab af husdyr på grund af tørke, oversvømmelse eller sygdomsepidemier i tilknytning til klimaforandringerne vil muligvis stige. Dette er en af grundene til, at det er vigtigt at karakterisere og kortlægge husdyrgenetiske ressourcer, blandt andet med geografisk information om racer og værdifulde racebestande. Desuden forventes temperaturen at stige på globalt plan, samtidig med at mange regioner vil få reduceret nedbør. Varmebelastningen nedbringer husdyrs reproduktion og produktion. De højtydende racer fra tempererede regioner, som i dag tegner sig for det meste af produktionen på markedet, vil fortsat skulle udnytte deres genetiske potentiale i fremtiden. Spørgsmålet er, hvordan disse produktionsniveauer kan opretholdes i lyset af forventninger om højere foder-, energi- og vandpriser, og hvor hurtigt dyreracerne genetisk kan tilpasse sig de ændrede miljøforhold, herunder et øget sygdomstryk? Der er brug for en nærmere undersøgelse af tilpasningsforskelle mellem dyreracer. Hvis de tilgængelige racer ikke kan selekteres hurtigt nok til, at de kan nå at tilpasse sig klimaforandringerne, vil der opstå et øget behov for at flytte de racer, der har de ønskede egenskaber. Dette ville kræve, at husdyrholdere fortsat har adgang til en bred vifte af forskelligt genmateriale.

10 KLIMAFORANDRINGERNES INDIREKTE INDVIRKNING PÅ HUSDYRPRODUKTION OG MANGFOLDIGHED Udviklingen i husdyrsektoren er afgørende for tilpasningen til og afbødningen af klimaforandringerne - fordi husdyrsektoren er en stor producent af drivhusgasser. De forskellige politikker og teknologier, der er indført for at formindske klimaforandringerne, forventes derfor at påvirke husdyrsektoren. Desuden forventes det, at non-food-sektorens efterspørgsel efter foderinput, især til biobrændsler og andre industriformål, vil stige og dermed forværre klimaforandringernes FAO/A.K. Kimoto påvirkning af husdyrsektoren. Hvis den nuværende stigning i foderpriser fortsætter, vil fordelen ved enmavede dyr, der sammenlignet med drøvtyggere har en bedre foderomsætning, blive større, og kommercielle racer vil kunne udkonkurrere lokale racer. Foderoptimering og brug af fodertilsætningsstoffer eller andre teknologier kan anvendes til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra husdyrsektoren. Yderligere forskning i bekæmpelsesteknologier er påkrævet. Den forventede temperaturstigning vil fremme spredningen af vektorbårne infektionssygdomme (f.eks. Rift Valley-feber, bluetongue og Vest Nilvirus) til højtliggende egne og højere breddegrader. Et sådant sygdomspres vil favorisere de genotyper, der er modstandsdygtige eller tolerante over for sygdommene, og kan ændre de fastsatte avlsmål. FAO/O.Thuilier FAO/G.Bizzarri D.Chatty Få mere at vide:

11 Food and Agriculture Organization of the United Nations Viale delle Terme di Caracalla Rome - Italy Published by arrangement with the Food and Agriculture Organization of the United Nations by Danish Committee for the Management of Farm Animal Resources The Danish Plant Directorate Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Få mere at vide: Udgivet i henhold til aftale med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) af Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Plantedirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Du kan læse mere om Fødevareministeriets arbejde med jordbrugets genetiske ressourcer på hjemmesiden: