PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

Transkript

1 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing Skjern Kommune Holstebro Kommune

2 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Projektet er delvis finansieret af Region Midtjylland Udarbejdet af Søren Ugilt Larsen, AgroTech November 2008 AgroTech A/S Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15. DK Århus N Tel Fax info@agrotech.dk

3 INDHOLD FORORD RESUME INTERESSENTANALYSE Baggrund for interessentanalyse Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Eksterne Grå eminencer Ressourcer UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Inddeling i tre arealtemaer Drikkevandstema Vådlægningstema Overfladevandstema Landskabelige hensyn Kilder FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL Formidlingsaktiviteter i projektet Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Nitratudvaskning Drivhusgasbalance Energibalance Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil Kilder VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Værdisætning af kvælstofvirkningen Værdisætning af kulstofvirkningen Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etableringstilskud til dyrkning af pil Kilder ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil Pil på miljøfølsomme arealer fase

4 7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN Indledning Individuelle forudsætninger Dækningsbidrag ved forskellige scenarier Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder Konklusion Kilder ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL Indledning Produktion og forbrug af flis i Danmark Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker Varmeværker potentielle aftagere af pileflis Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet Flisforbrug ved de lokale varmeværker Flisleverandører og kontraktforhold Varmeværkernes krav til vandindhold i flis Varmeværkernes erfaringer med pileflis Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker Andre varmeværkers erfaringer med pileflis Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis Andre afsætningsmuligheder for pileflis Skjern Papirfabrik Forædling af flis til andre produkter Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren Opsummering og konklusion Kilder PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE Indledning Enheder i organiseringen Projektkonsortium Leverandørforening Følgegruppe Tidsplan Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler Pil på miljøfølsomme arealer fase

5 10. Forretningsplan for pileleverandørforening Resumé Baggrund for leverandørforening Forretningsidé Produktet Miljø Aftager af pileflisen Praktisk organisering af virksomheden Aftaler og tvister Virksomhedens udvikling Budgetter Afregning af medlemmerne Forberedelse af jordarealer Gødskning og sprøjtning Høst Transport Ledelse og administration Vedligeholdelse af veje Øvrige omkostninger Investeringer Finansiering BILAG Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening.. 70 Bilag B. Mulige organisationsformer for en leverandørforening Bilag C. Resultatbudget 1 for leverandørforening i pileprojektet Bilag D. Resultatbudget 2 for leverandørforening i pileprojektet Bilag E. Resultatbudget 3 for leverandørforening i pileprojektet Pil på miljøfølsomme arealer fase

6 FORORD Nærværende forprojekt er udarbejdet i perioden maj til oktober 2008 og skal afdække grundlaget for at starte et egentligt hovedprojekt. Forprojektet er støttet af Region Midtjylland og medfinansieret af deltagerne i projektet. Projektet indgår som en del af Vækstforum Midtjyllands megasatsning indenfor energi- og miljøområdet. Hensigten er at skabe erhvervsudvikling i Region Midtjylland inden for energi- og miljøsektoren, samtidig med at der opnås energi- og miljømæssige forbedringer i Regionen. Formålet med forprojektet er at belyse energi-, miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser ved pileproduktion i stor skala på miljøfølsomme arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. Forprojektet skal bl.a. give lodsejere i projektområdet et beslutningsgrundlag for at gå ind i piledyrkning. Med udgangspunkt i forprojektets analyser og lods-ejernes forhånds-interesse i piledyrkning skal det vurderes, om der samlet set er grundlag for at starte et hovedprojekt vedr. pileproduktion i stor skala. Projektet er gennemført af en projektgruppe med følgende deltagere: Vestjysk Landboforening o Søren Søndergaard o Tove Urup Byberg o Tove Holm Vistedsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet o Uffe Jørgensen o Jens Bonderup Kjeldsen Ringkøbing-Skjern Kommune o Ivan Thesbjerg o Poul Gregersen Holstebro Kommune o Finn Christensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret o Flemming Gertz o Irene Wiborg AgroTech A/S o Kathrine Hauge Madsen o Annette Skyt o Søren Ugilt Larsen Skejby, oktober 2008 Pil på miljøfølsomme arealer fase

7 RESUME Forprojektet har haft til formål at afdække en række forhold af betydning for, om der er grundlag for at starte et større projekt vedr. pileproduktion i stor skala i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. De væsentligste forhold er her opsummeret: Udpegning af relevante lokaliteter for dyrkning af pil med miljøeffekt I projektet er der lavet en udpegning af arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde, hvor der potentielt kan være en miljøgevinst ved at dyrke pil. Der er udpeget tre forskellige arealtyper med potentiel miljøeffekt ved dyrkning af pil. Af det samlede areal på ha i det betragtede område er der udpeget: 1) Ca ha (9 %) med grundvandsbeskyttelse, hvor nitratudvaskningen til drikkevandsreserver kan reduceres. 2) Ca ha (4 %) lavbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene og med mulighed for vinter-vådlægning. 3) Ca ha (20 %) højbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene. I udpegningerne er der ikke taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige værdier og andre forhold af betydning for, om det i praksis er hensigtsmæssigt at dyrke pil. Disse forhold skal vurderes konkret for hvert enkelt areal. Landmændenes interesse for dyrkning af pil I forprojektet er landmændene/lodsejerne i projektområdet blevet orienteret om muligheder og konsekvenser ved at omlægge arealer til piledyrkning. Der er udsendt folder til alle medlemmer i Vestjysk Landboforening samt afholdt temadag om piledyrkning med deltagelse af 44 landmænd. Der synes blandt landmændene at være betydelig interesse for piledyrkning, og der er indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd om interesse for at tilplante samlet set mere end 350 ha med pil. Der ønskes et samlet pileareal på ha i projektområdet, men det formodes, at interessen for piledyrkning efterhånden vil brede sig. Endvidere har 6 landmænd meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organisering af piledyrkning og afsætning m.m. Miljøeffekter ved dyrkning af pil Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen kg N/ha/år, mens den for traditionelle sædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

8 For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelsesordenen kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder. Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det antages, at der fortrænges ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre afgrøder. Værdisætning af miljøeffekter ved dyrkning af pil I vandmiljøplan III (VMP III) angives en omkostningspris på kr. pr. kg N, som vandmiljøet spares for. Ved værdisætning af den reducerede udvaskning fra rodzonen ved piledyrkning, når der omlægges fra traditionelt sædskifte, opnås med ovennævnte pris en værdi på kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det givne område. For arealer med vintervådlægning kan værdien sættes til kr./ha/år. Prisen på CO 2 -kvoter er i øjeblikket ca. 165 kr. pr. ton CO 2, og med en fortrængning på 14 tons CO 2 pr. ha pr. år ved substitution af naturgas vil CO 2 -virkningen andrage en værdi på kr./ha/år. Støtte kan være et redskab til at fremme omlægning til piledyrkning. Med en engangsstøtte på kr./ha til etablering af pil vil omkostningseffektiviteten for dette tilskud være 7,50 kr./kg N på grundvandsarealer, 15 kr./kg N på højbundsarealer med overfladeafvanding til fjordene og 3,50 kr./kg N på lavbundsarealer med vintervådlægning. Omkostningseffektiviteten ved et sådan støttetiltag er således betydeligt lavere end den gennemsnitlige pris på kr./kg N ved diverse tiltag i VMP III. Energiproduktion ved dyrkning af pil og værdisætning for landmanden I beregningerne i forprojektet er det antaget, at der ved piledyrkning typisk kan forventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof pr. ha, svarende til 144,5-192,7 GJ/ha (50% vandindhold). For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Der er i forprojektet lavet opdaterede budgetkalkuler for piledyrkning, som kan indikere størrelsen på landmandens dækningsbidrag pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske forhold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Det er derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under danske forhold. Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./gj varierer dæknings-bidraget fra 379 til kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. Sammenlignet med korndyrkning kan piledyrkning formodes at give et bedre dækningsbidrag, hvis kornprisen er relativ lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

9 Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsforhold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddelbart opnås garanti for afsætning af pileflis til en gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Der kan derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrkning f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmuligheder eller lignende. Erhvervsmæssige potentialer ved dyrkning af pil Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Danmark, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydelig i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne hermed er derfor begrænsede. De få eksisterende erfaringer tyder på, at pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at varmeværket har tilstrækkelig kapacitet. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparametre. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som supplerende brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager. Dyrknings- og produktionsmæssigt eksisterer der både en del viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil om end der er mange ubesvarede spørgsmål. Der er efterhånden udviklet effektivt specialudstyr til etablering, høst og flisning af pil, og der findes nogle få men meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning. Desuden findes entreprenører med stor erfaring indenfor skovflis, som også vil kunne inddrages. Ved en stigende pileproduktion vil der kunne ske en stigende udvikling i maskinsektoren også til et potentielt eksportmarked. Organisering af piledyrkning i hovedprojekt og i efterfølgende periode I forprojektet er der udarbejdet forslag til organisering af piledyrkning i stor skala, både for den tre-årige periode for hovedprojektet såvel som den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følgegruppe. Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets tre-årige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter samt af 1-2 repræsentanter for lodsejerne. Eksterne erhvervspartnere tilknyttes efter behov i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at sikre dokumentation af de energimæssige og miljømæssige effekter ved dyrkning af pil. Der oprettes en leverandørforening, som omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning. Efter de første 3 år overtages sekretariatsfunktion m.m. af leverandørforeningen. Pil på miljøfølsomme arealer fase

10 Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i piledyrkning, og formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de forskellige interessenter. Forretningsplan for dyrkning af pil i stor skala Der er udarbejdet forslag til forretningsplan og budget for en pileleverandørforening. Det forudsættes, at der årligt i tre år tilplantes 500 ha, dvs. i alt ha. Den endelige udformning af forretningsmodel vedtages af medlemmerne af leverandørforeningen. Ved piledyrkning er der tale om en langsigtet investering, hvor hovedparten af indtægten ligger et stykke ude i fremtiden. Samlet konklusion Forprojektet viser, at der er væsentlige forudsætninger til stede for at starte piledyrkning i stor skala. Det forventes, at produktionen vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. Herudover er der væsentlige miljømæssige perspektiver ved dyrkning af pil. Det synes derfor absolut relevant at iværksætte et hovedprojekt med henblik på at støtte organiseringen af piledyrkning og at dokumentere både erhvervsmæssige og miljømæssige effekter m.m. ved piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

11 1. INTERESSENTANALYSE Søren Ugilt Larsen, Annette Skyt og Kathrine Hauge Madsen, AgroTech Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.1 Baggrund for interessentanalyse Interessentanalysen er udarbejdet efter principperne beskrevet i Power i projekter og porteføljer (M. Lindegaard & J.R. Olsson, DJØFs forlag 2005). Analysen tager udgangspunkt i en brainstorm i en arbejdsgruppe 12. juni De identificerede interessenter blev ved mødet grupperet i skemaet med 4 kvadranter (figur 1.1), og efterfølgende er interessenternes roller og håndtering beskrevet nærmere. Analysen giver et samlet billede af de interessenter, som på nuværende tidspunkt findes relevante for både forprojektet (fase 1) og hovedprojektet. 1.2 Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Definition af gidsler: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, men som har lille indflydelse på projektet. 1. Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Formodede interesser: Ved vurdering af hvilke arealer, der vil kunne benyttes til dyrkning af pil, vil landskabsarkitekter og/eller visualiseringseksperter formodentlig spille en rolle i den faglige vurdering af de relevante landskabsmæssige hensyn og ved visualisering og formidling af, hvordan en evt. pileplantning vil tage sig ud i det pågældende område. Håndtering: Der inddrages landskabsarkitekter i selve hovedprojektet Eksterne Definition af eksterne: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektetsgennemførelse, og som har lille indflydelse på projektet. 1. Foreninger eller privatpersoner, som benytter de pågældende områder. Formodede interesser: Disse interessenter vil antageligt generelt have interesse i at bibeholde eller øge diversiteten i området samt at bibeholde eller øge tilgængeligheden til arealerne. De vil derfor være interesseret i, hvordan omlægning til piledyrkning evt. kan påvirke disse forhold. Det antages som udgangspunkt, at projektet næppe vil have direkte indflydelse i forhold til lystfiskeri, men at piledyrkning muligvis kan påvirke faunaen på land og dermed have betydning for jægere og fugleinteresserede. Interessenterne er i skemaet anført som: Pil på miljøfølsomme arealer fase

12 Jægere Lystfiskere Dansk Ornitologisk Forening Turister Håndtering: Af hensyn til den generelle velvilje overfor projektet vurderes det at være vigtigt at orientere bl.a. denne gruppe af interessenter. Oplysning kan f.eks. foregå via artikler, pjecer, oplysningsmøder eller ved rundvisning i området. En anden mulighed er at identificere de relevante personer samt foreninger og kontakte dem mere direkte. Begge tiltag kan henlægges til hovedprojektet. 2. Producenter af fast brændsel Formodede interesser: Disse interessenter vil være interesseret i forsyning af råvarer til produktion af f.eks. brændselspiller. De kan derfor formodes at være positivt indstillet overfor piledyrkning og evt. udgøre en alternativ afsætningsmulighed men dog nok i begrænset omfang. Håndtering: Det formodes, at disse interessenter selv vil orientere sig om forsyningsmulighederne. 3. Vandværker Formodede interesser: Vandværker med vandindvindingsområder i projektområdet har stor interesse i aktiviteter, som er med til at sikre grundvand af høj kvalitet. Vandværkerne må derfor også antages at være interesseret i piledyrkning i vandindvindingsområderne, da denne dyrkning på sigt formodes at reducere eller forhindre en stigning i nitratindholdet i grundvandet. Vandværkerne forventes derfor at være en positiv medspiller. Håndtering: Det formodes, at vandværkerne selv vil orientere sig om forhold af betydning for grundvands-kvaliteten. 4. Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Formodede interesser (fra SNS hjemmeside): Skov- og Naturstyrelsens hovedfokus er at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og at varetage den konkrete forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. Udover naturindsatsen på de statsejede naturarealer arbejder Skov- og Naturstyrelsen for at indgå grønne partnerskaber med f.eks. kommunerne om naturpleje og naturformidling. Det kan derfor formodes, at SNS vil være interesseret i, hvordan piledyrkning evt. påvirker disse forhold. Det antages ikke, at SNS vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

13 Håndtering: Det kan overvejes, om SNS i hovedprojektet skal kontaktes med orientering om aktiviteterne i pileprojektet. Det kan også være relevant at involvere SNS i en formidlingsopgave i forhold til brugerne af områderne Grå eminencer Definition af grå eminencer: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektets gennemførelse, men som har stor indflydelse på projektet: 1. Region Midtjylland Formodede interesser: Region Midtjylland er bevillingsmyndighed for både forprojektet og for det endelige projekt og har dermed både stor interesse i og indflydelse på, om projektet bliver til noget eller ej. Håndtering: Kravene i kontrakten med Region Midtjylland skal selvsagt opfyldes, og der skal i projektet genereres nyttige resultater. Region Midtjylland sidder med som observatør i projektgruppen og holder desuden statusmøder med projektledelsen og er dermed løbende og indgående orienteret om projektets fremdrift, forprojektets resultater og ansøgning om hovedprojektet. 2. EU / KASK Formodede interesser: Det EU-finansierede program Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak har som vision, at området skal blive et attraktivt og konkurrencekraftigt område, som kendetegnes af videnbaseret samarbejde og holdbar udvikling. Det ene af de to delprogrammer vedrører Kattegat-Skagerrak-området (KASK) og omfatter bl.a. Region Midtjylland. Aktiviteterne i nærværende projekt falder derfor i tråd med målsætningerne i KASKprogrammet. Håndtering: KASK-programmet forventes ansøgt om medfinansiering af hovedprojektet. Der søges relevante stærke partnere og projekter i de svenske regioner under KASKprogrammet, og disse skal sammen med en gennemarbejdet projektansøgning øge chancerne for at opnå en bevilling fra programmet. 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere Formodede interesser: Både kommunale og regionale politikere formodes at have en positiv holdning til projektet, idet der generelt er et politisk pres for både at øge forsyningen af vedvarende energi og at sikre miljøet. Der vil formodentlig også være politisk interesse i at være med i et foregangsprojekt som dette, da der vil være prestige i at være blandt de første, der får iværksat piledyrkning i stor skala. Der vil dog fra politisk side også kunne forventes et vist forbehold overfor plantning af pil i nogle områder, og landskabelige værdier vil her kunne være af betydning. F.eks. kan der være modstand mod piledyrk- Pil på miljøfølsomme arealer fase

14 ning i visse dele af f.eks. ådale, og der kan være delte meninger om, hvor tæt på vandløb piledyrkning kan accepteres, og hvorvidt jorden skal bruges til produktion af føde, foder eller energi. Selvom piledyrkningen primært tænkes placeret i områder med begrænset egnethed til fødevare-produktion, kan der også forventes diskussion af piledyrkning i denne sammenhæng. Håndtering: Det er væsentligt at sikre lokalt medejerskab af projektet, både blandt politikere og blandt befolkningen. Der skal informeres bredt om projektet, bl.a. i dagblade. Herunder er det relevant at orientere om, at der ikke påtænkes pileplantning i selve ådalene. Regionens politikere er allerede informeret igennem Regionens formidling af projektideen, og en enkelt national politiker er også orienteret. Det kan være relevant i forbindelse med afslutningen af forprojektet at tilbyde at holde indlæg på kommunalrådsmøder i de berørte kommuner. 4. Landbrugspolitikere Formodede interesser: Landbrugspolitikere formodes at være positivt indstillet overfor projektet i det omfang, at piledyrkning kan vise sig at være fordelagtigt for landbrugssektoren og den enkelte landmand. Håndtering: Landbrugspolitikere bør orienteres om de faglige og økonomiske forhold ved at skifte fra nuværende dyrkningspraksis til piledyrkning. 5. Medier Formodede interesser: Projektet forventes at danne skole for den praktiske gennemførelse af kombineret energiproduktion og miljøbeskyttelse. Derfor er projektet af interesse både lokalt og i andre landsdele, og dermed er projektet også af interesse for medierne. Håndtering: Pressen har allerede vist interesse for projektet, og det er oplagt at kontakte pressen med artikler eller indslag længere henne i projektforløbet. Denne formidling er nyttig både for at skabe forståelse for projektet og for at kommunikere projektets status og fremdrift. I formidlingen er det dog vigtigt, at målene og resultaterne forklares på en letforståelig måde og gøres vedkommende, f.eks. ved at angive hvor mange huse, der kan varmes op af en hektar med pil. 6. Naboer / lokalsamfund Formodede interesser: Naboer og lokalsamfund kan muligvis repræsentere en vis modstand mod piledyrkning. Pil kan pga. sin højde forandre det landskabelige udtryk og reducere udsigten, og det kan evt. opfattes negativt af naboer og andre i lokalsamfundet. Da det er almindeligt brugt at udbringe spilde-vandsslam i pilekulturer, kan der evt. også være lugtge- Pil på miljøfølsomme arealer fase

15 ner for naboer. Piledyrkningen kan dog også opfattes positivt af naboer og lokalbefolkning, som foretrækker pilekultur frem for den nuværende dyrkningspraksis. Håndtering: Orienteringen af projektet er af stor betydning for at opnå lokal accept og forståelse. Dette kan bl.a. ske igennem borgermøder, f.eks. ved starten af hovedprojektet. På borgermøder kan et kyndigt panel besvare relevante spørgsmål bl.a. om forventede konsekvenser for natur, miljø, landskabsforhold (f.eks. illustreret gennem visualiseringer af pileplantninger i det lokale landskab) samt nøgletal for energiproduktion. 7. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Formodede interesser: Danmarks Naturfredningsforening har interesse i at bevare og øge diversiteten i området, samtidig med at der tages hensyn til miljøet. Den forventede miljøeffekt af piledyrkning modtages givetvis positivt af DN. Men hvorvidt DN generelt er positivt indstillet overfor piledyrkning afhænger formodentlig af, hvilken dyrkningspraksis piledyrkningen afløser, og hvordan piledyrkningen påvirker diversiteten og de landskabelige forhold. DNs holdning vil således kunne afhænge af det specifikke område, og hvorvidt f.eks. landskabsværdier vægtes højere end miljøhensyn. DN vil evt. kunne mobilisere en lokal modstand mod piledyrkningen, og dette vil evt. kunne være med til at reducere arealet med pil. Håndtering: Det kan være en fordel med direkte dialog med DN. DN kan evt. kontaktes i forbindelse med igangsættelsen af hovedprojektet, ligesom DN evt. kan inviteres til workshop i september Ressourcer Definition af ressourcer: Ressourcer: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, og som har stor indflydelse på projektet. Generelt skal alle interessenter, som grupperes som ressourcer, have en invitation til workshop i september. 1. Direktoratet for Fødevareerhverv (DFFE) Formodede interesser: DFFE er en særdeles vigtig spiller i projektet, idet en af hovedforudsætningerne for økonomisk bæredygtighed i projektet er, at der gives tilskud til reduktionen i kvælstofudvaskning ved piledyrkning. Direktoratet administrerer forskellige ordninger, hvor der kan gives tilskud til natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer, samt projekter, der bidrager til opfyldelse af målene i handlingsplaner og direktiver vedrørende biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan II, vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiver. Dermed må DFFE forventes at have interesse i dette projekt. Håndtering: DFFE kontaktes direkte (i samarbejde mellem projektgruppen og Region Midtjylland) med henblik på mulighederne for støtte til hovedprojektet. Mødet skal forberedes meget grundigt, og der skal på mødet kunne redegøres for diverse konsekvenser af pro- Pil på miljøfølsomme arealer fase

16 jektet (bl.a. miljømæssigt f.eks. hvor stor lattergasemission, der kan forventes fra vådområder). Det bør på mødet også påpeges, at som udgangspunkt forventes arealerne med pil at være mindre egnede til fødevareproduktion. 2. Lodsejere Formodede interesser: Lodsejernes primære interesse er som udgangspunkt at få et økonomisk udbytte af arealet. Hvis der er alternative muligheder for dyrkning med samme økonomiske udbytte som ved nuværende drift, kan lodsejerne dog også forventes at være interesseret i disse. Da en pilekultur er af mange års varighed, vil landmændenes fleksibilitet mht. arealanvendelsen være mindre ved piledyrkning end ved de fleste andre dyrkningsformer. Derfor kan det være af betydning for landmændenes interesse, at de ved piledyrkning har udsigt til en forholdsvis sikker indtægt i en længere periode. Håndtering: Der laves kortlægning af relevante områder for piledyrkning. Vestjysk Landboforening kontakter lodsejerne direkte med information om projektet, udpegning af relevante områder, økonomiske og praktiske konsekvenser ved piledyrkning m.v.. Lodsejerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I hovedprojektet skal repræsentanter for lodsejerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 3. Varmeværker Formodede interesser: De lokale varmeværker har stor interesse i at sikre forsyningen af brændsel til en fornuftig pris. Samtidig er de interesseret i at øge andelen af vedvarende energi i produktionen. Dermed må varmeværkerne forventes at være særdeles interesserede i projektet. Håndtering: De lokale varmeværker kontaktes direkte i forbindelse med forprojektet for at få afklaret deres interesse og muligheder for at aftage lokalt produceret pileflis, mulige afregningsforhold m.v. Varmeværkerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I forbindelse med hovedprojektet skal varmeværkerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 4. Landboforeninger Formodede interesser: De lokale landboforeninger har interesse i at skabe forretningsmuligheder både for landmanden og for landboforeningen selv. Landboforeningen har indgående kendskab til lokalområdet og lodsejerne, og de besidder dermed en afgørende viden og kontaktflade for at kunne få projektet iværksat i praksis. Dette gælder både i forprojektet, hvor der skal udpeges mulige arealer og udføres informationsarbejde, og i hovedprojektet hvor der skal udpeges konkrete arealer og rådgives løbende vedr. arealanvendelse, piledyrkning mv. Pil på miljøfølsomme arealer fase

17 Håndtering: Vestjysk Landboforening indgår i forprojektet og vil også indgå i det samlede konsortium i hovedprojektet. Heden & Fjorden Landboforening kan også være en relevant deltager i hovedprojektet, da denne forening kan servicere landmænd med relevante arealer. 5. Kommuner Se også under Grå eminencer, punkt 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere. Formodede interesser: Kommunerne er ansvarlige for at udmønte Vandrammedirektivet og er dermed interesseret i projekter af denne type. Håndtering: I forprojektet indgår Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner, og de vil også indgå i det samlede konsortium for hovedprojektet. 6. Pileproducenter, leverandører og entreprenører Formodede interesser: Denne gruppe af interessenter omfatter forskellige aktører, der kan forventes at være interesseret i at blive involveret i den praktiske gennemførelse af piledyrkning eller at levere materialer og udstyr: Pileproducenter: Nordic Biomass, NyVraa, Petalix (leverandører af plantemateriale, etablering, høst) HedeDanmark (totalentreprise vedr. etablering, pleje og høst af pil) Diverse maskinstationer (diverse opgaver ved etablering, pleje, høst og transport af pil). Maskinproducenter Flere af disse aktører er specialiserede indenfor piledyrkning og kan tilbyde enten total- eller delentrepriser, og de vil givetvis være stærkt interesseret i at indgå i projektet og få andel i den praktiske gennemførelse. Der kan også forventes en betydelig konkurrence mellem nogle af disse interessenter. Håndtering: I forprojektet indhentes fra disse interessenter diverse informationer vedr. tekniske muligheder og forventede priser på forskellige ydelser såsom etablering, løbende pleje og høst af pil. En eller flere af disse interessenter vil formodentlig også få en rolle i hovedprojektets samlede konsortium. 7. Skovdyrkerforeningen Formodede interesser: Skovdyrkerforeningen arbejder både med rådgivning og med handel af flis. Foreningen kan derfor formodes at have interesse i en øget fokus på piledyrkning og at blive en aktiv spiller i forbindelse med rådgivning vedr. piledyrkning samt afsætning af pileflis. Det antages ikke, at Skovdyrkerforeningen vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

18 Håndtering: Skovdyrkerforeningen kan evt. kontaktes direkte for at afklare interesser og mulig involvering i et pileprojekt. Det kan også overvejes at invitere foreningen til den afsluttende workshop. 8. Rensningsanlæg Formodede interesser: Lokale rensningsanlæg har behov for at få afsat slam. Da pilekulturer kan gødskes med slam, må rensningsanlæggene formodes at være interesseret projektet. Håndtering: Rensningsanlæggene forventes selv at holde sig orienteret om mulighederne for afsætning af slam. Det kan dog overvejes at invitere repræsentanter for rensningsanlæggene til den afsluttende workshop. Pil på miljøfølsomme arealer fase

19 Aktivitet har stor betydning for projektets gennemførelse GIDSLER Producenter af fast brændsel Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Vandværker Pileproducenter HedeDanmark Maskinstationer Leverandører Skovdyrkerforeningen Ringkøbing-Skjern Kommune Holstebro Kommune Vestjysk Landboforening Hedens og Fjordens Landboforening Varmeværker RESSOURCER Projektgruppen Lodsejere Rensningsanlæg DFFE EU / KASK Region Midtjylland Rensningsanlæg Medier Kommunalpolitikere Lystfiskere Jægere Turister Dansk Ornitologisk Forening Skov- & Naturstyrelsen Naboer/lokalsamfund Danmarks Naturfredningsforening Landbrugspolitikere / Axelborg Regionspolitikere Aktivitet har ikke betydning for projektets gennemførelse EKSTERNE GRÅ EMINENCER Lille indflydelse på projektet Stor indflydelse på projektet Figur 1.1. Oversigt over interessenter i pileprojektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

20 2. UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 2.1 Inddeling i tre arealtemaer Udpegningen af arealer er sket i oplandene til Ringkøbing og Nissum Fjorde og i Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner. Tre temaarealer er udpeget som potentielle piledyrkningsområder med henblik på, at piledyrkning vil få en miljøgavnlig virkning. Ca ha er udpeget som potentielt piledyrkningsområde med henblik på beskyttelse af drikkevand. Ca ha er udpeget med henblik på beskyttelse af overfladevand, heraf er ca ha udpeget i pumpelag med potentiale som vådlægningsområder. Ca ha er udpeget på arealer hvor en forholdsvis stor del af det kvælstof, som tabes ud af rodzonen, vil transporteres til overfladevand. Det samlede areal i det analyserede område udgør ha. 2.2 Drikkevandstema Der er taget udgangspunktet i miljøcentrenes udpegning af nitratfølsomme indvindings-oplande. Udpegningen på disse arealer er dermed sket med baggrund i et ønske om at få en gavnlig effekt i forhold til drikkevandsbeskyttelse. Det endelige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.1. Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning fra rodzonen over drikkevandsområder er vurderet at være (Jørgensen, 2008): Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Reduktion Sædskifte kg N/ha kg N/ha kg N/ha Perm. Brak kg N/ha kg N/ha kg N/ha Vedv. græs kg N/ha kg N/ha kg N/ha Pil på miljøfølsomme arealer fase