Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014"

Transkript

1 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014

2 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten. Bek. Nr. 382 af 25 april Der er i VVM-bekendtgørelsen 1 et krav om, at før endelig godkendelse og udstedelse af VVM tilladelsen udarbejdes der et høringsnotat. Indholdet af høringsnotatet, skal ifølge VVM-bekendtgørelsens 6 stk. 4, omfatte: En gennemgang, vurdering og hensyntagen til indkomne høringssvar. 2 Offentlig høring VVM-redegørelse, Naturkonsekvensvurdering samt udkast til miljøgodkendelse og VVM tilladelse for Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af havbrug syd for Endelave har været sendt i offentlig høring i perioden 18. december 2013 til 12. februar Rapporterne er at finde på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser/bemærkninger fra følgende. - Endelave Hav og Dambrug Nej Tak Lynger Grundejerforening - Hjarnø/Havbrugsgruppen som består af DN i Hedensted, Odder og Horsens Kommune, Friluftrådets kreds i Søhøjlandet, Danmarks Sportsfiskerforbund i Østjylland, Horsens Sejlklub, repræsentant for grundejere i As Vig, samt borgere på Hjarnø, Endelave og Snaptun. - Horsens Kommune - Danmarks Naturfredningsforening - Friluftrådet Kreds i Søhøjlandet. - Hedensted Kommune - Danmarks Sportsfiskeriforbund Høringssvarene er sammenfattet og kommenteret i det vedlagte bilag Overordnet vurdering af høringssvarene I det efterfølgende fremhæves de ting, der især har været fokus på i forbindelse med de indsigelser, der har været i høringssvarene. De enkelte høringsbemærkninger/ punkter er kommenteret i bilag 1. 1 BEK nr. 382 af 25/04/2012 2

3 Modellen Flere af indsigerne, mener at den model der er anvendt ikke er optimal. Miljøstyrelsens vurdering Til dette kan det oplyses, at den anvendte model Mike 3 er en anderkendt og efterprøvet model. Modelsystemet består at et hydraulisk modul og et eutrofieringsmodul. Det er det rådgivende ingeniørfirma DHI der har stået bag opsætningen af modellen og modelberegningerne. DHI er førende inden for dette felt. Orbicon har efterfølgende fremsendt et notat om modellens kalibrering og verificering. Bilag 2, Miljøstyrelsen har ikke grundlag for at betvivle modellens resultater. Høring Flere af høringsspørgsmålene går på, at der ikke er taget hensyn til havstrømne i området og den tidslige variation der er i strømningsmønsteret, ligesom der ved havbruget er lagdeling af vandsøjlen med forskellig temperaturer og salinitet. Miljøstyrelsens vurdering Til dette punkt kan det oplyses, at Orbicon efterfølgende har udfærdiget følgende plot fra modellen som viser eksempler på strømningsmønsteret fra havbruget over tid og i forskellige dybder. De forhold som fremgår af disse plot indgår i modellen. April Maj 3

4 Juni Juli August September Oktober November Beregnet bundstrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug for perioden aprilnovember Maksimal hastighed er 0,24 m/s mod vest målt i november 4

5 April Maj Juni Juli August September Oktober November. Beregnet midterstrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug (x m) for perioden april-november Maksimal hastighed er >0,28 m/s mod vest. 5

6 April Maj Juni Juli August September Oktober November Beregnet overfladestrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug (x m) for perioden april-november Maksimal hastighed er >0,4 m/s mod øst og nordøst. 6

7 Høring I høringsspørgsmålene er der også flere, der mener, at modellen ikke har taget hensyn til sæsonvariationen, og at belastningen er størst på den mest kritiske årstid og at forureningen strækker sig ind i Natura 2000 området nord for havbruget. Ligesom der ikke er taget hensyn til den belastning der vil ske ved kysten ved Endelave. Miljøstyrelsens vurdering Det fremgår af bilag 2 til VVM redegørelsen, hvad sæsonvariationen er og hvor stor udstrækningen af påvirkningen fra havbruget er. Orbicon har efterfølgende udspecificeret dette yderligere. Orbicon har udarbejdet et kort over den maksimale ændring i sigtedybden i forbindelse med etablering af havbruget. Hvert enkelt punkt i figuren viser det tidspunkt i løbet af model året, hvor påvirkningen er størst. Den maksimale reduktion af sigtedybden, vil således være meget kortvarig. Modellering af maksimal reduktion af sigtdybde. Figuren viser maksimal påvirkning af sigtdybde på et givent tidspunkt i et givent punkt i model året. Dvs. at maksimal reduktion af sigtdybde I figuren feks. omkring havbruget ikke nødvendigvis er på samme tidspunkt som maksimal reduktion af sigtdybde ved Endelave Analysen viser, at sigtedybden maksimalt reduceres med 3,5 % ved selve havbruget, og at sigtedybden i Natura 2000 området maksimalt reduceres med %. Tæt ved kysten ved Endelave reduceres sigtedybden med %. Høring Af høringsspørgsmålene fremgår det også, at oplysninger om modellens kalibrering og verificering efterlyses. 7

8 Miljøstyrelsens vurdering Det er DN, der stiller dette spørgsmål. På den baggrund har Miljøstyrelsen bedt Orbicon om, at oplyse hvordan modellen er kalibreret og verificeret. Orbicon har fremsendt et notat bilag 2 (bilag 2. Kalibrering og verificering af modellen). Heraf fremgår det, hvilken stationer modellen er kalibreret ind efter og hvilken station der efterfølgende er benyttet til at verificere modellen. På plottene over saltholdighed og temperatur fremgår forskellen mellem målte data og modellens beregning. Orbicon har oplyst, at saliniteten og temperatur anvendes til at kalibrere den hydrauliske model. På nedenstående grafer er der et eks. på, hvordan modellens resultater passer overens med målte data. 8

9 Modellerede (sort linie) og målte (grøn linie: median; grønne symboler: 5% og 95% percentiler for måned) koncentrationer af næringsstoffer (NOx, NH4, PO4, TN, TP), Secchi dybde og koncentrationen af Chla i overfladelaget ved station

10 Organisk stof Høring Af flere høringsbreve fremgår det, at indsigerne vurdere, at problematikken vedr. øget udledning af organisk stof ikke er belyst tilstrækkelig. Miljøstyrelsens vurdering Det er Miljøstyrelsens vurdering at konsekvenserne af udledningen af det organiske stof er behandlet. Konsekvenserne af udledning af organisk stof er bl.a. et øget iltforbrug og øget sedimentation af kulstof på havbunden. Det fremgår af VVMen, at iltforbruget vil øges marginalt. Sedimentets iltforbrug vil være under 0,5 %. Ændringerne i sedimentets kulstofindhold vil være under 0.2 %. Kompensationsanlægget Høring Flere påpeger i høringsbrevene, at kompensationsanlægget ligger for langt væk fra havbruget, så kompensationsanlægget ingen effekt har på havbruget. Miljøstyrelsens vurdering Modelberegningerne viser, at den belasting der kommer fra havbruget ikke vil medføre nogen målbare ændringer i hverken forekomst af plantonalger eller sigtedybde. Selv om fiskeproduktionen udviser en sæsonvariation, vil denne sæsonvariation ikke resultere i væsentlige ændringer lokalt ved havbruget eller andre steder i projektområdet. Det følger af vandrammedirektivet generelle krav, at alle vandområder senest ved udgangen af 2015 skal have mindst god tilstand. Det er en følge af dette krav, at der skal ske en kompensation inden for samme vandområde, for at sikre at der sker den nødvendige udligning af den belastning med kvælstof, som i sig selv vil være uforenelig med miljømålet for det aktuelle vandområde. Muslingebrugene Høring Der er flere der i høringssvarene påpeger at muslingebrugene ødelægger bundforholdene. Miljøstyrelsens vurdering Tilladelserne til muslingebrugene gives af NaturErhversstyrelsen. Muslingeanlæggene er behandlet som en integreret del af projektet i VVM redegørelsen, fordi muslingeanlæggene kompenserende funktion er en forudsætning for havbrugsprojektets miljøgodkendelse. 10

11 Modelberegningerne viser, at de i vækstsæsonen kan forventes en akkumulering af organisk kulstof i sedimentet umiddelbart under muslingeopdrættet på 5-6 %, men at der over et helt år kun kan forventes en forøgelse i sedimentets organiske kulstof på 0,1 1 %, idet en stor del af det organiske materiale nedbrydes, eller udvaskes i vinterperioden. Samfundsmæssige proportionalitet i investeringerne. Høring I flere høringsspørgsmål er der peget på, at der ikke er proportionalitet i at samfundet inden for de seneste år har investeret massivt i forbedret spildevandsrensning, og Miljøstyrelsen med dette projekt tillader en udledning af f.eks. fosfor. Miljøstyrelsens vurdering Ud fra det samlede ansøgningsmateriale, herunder VVM redegørelsen, er det vurderingen, at havbruget ikke vil forringe den generelle tilstand i vandområdet. Andre forhold som økonomiske aspekter ved spildevandsrensning for de kommunale renseanlæg og for enkeltudledere i det åbne land kan ikke ændre ved den faglige vurdering af konsekvenserne for det berørte vandområde ved en øget udledning på det påtænkte havbrug. Konsekvenser for fiskefauna, drift og ved rømning af burfisk. Høring I flere af høringsspørgsmålene er der bemærkninger, om at der mangler en mere fyldestgørende redegørelse af hvad konsekvensen er for de vilde fiskebestande. F.eks. med smittefare og rømninger. Miljøstyrelsens vurdering VVM redegørelsen har medtaget disse forhold. Orbicon har derudover fremsendt brev fra Fødevarestyrelsen, hvoraf det fremgår, at et dansk havbrug er underlagt regelmæssigt national kontrol i forhold til sygdoms zoner, resistens mm. med henblik på at minimere den negative påvirkning af den vilde bestande. Derudover har Naturstyrelsen udarbejdet et notat om faunaforurening med regnbueørred. Dateret den 3. februar Heraf fremgår det at havbrugene i dag næsten udelukkende anvender hunner i deres opdræt. Succesfuld gydning af regnbueørred fra udslip fra havbrug må derfor antages at være ikke eksisterende. Regnbueørred kan heller ikke krydses med havørred og få levedygtigt afkom. Regnbueørred er ikke en optimal vært for lakselusen, og der er ikke problemer med lakselus i dansk havbrugsdrift. I Danmark fjernes hele massen af fisk en gang årligt i november og først igen i april udsættes nye fisk. En lakselusbestand vil derfor ikke kunne opretholdes i lighed med de norske, hvor der produceres laks hele året rundt og der er kontinuerlig smitte. Lakselus forventes derfor ikke at blive et problem i de danske indre farvande eller Østersøen. 11

12 Undslupne regnbueørreder vandrer i nogle tilfælde fra havet og op i vandløbene og forsøger at gyde. En pilotundersøgelse fra 2004/2005 konkludere, at regnbueørreders opgang og gydning efter et udslip ikke reducere overlevelsen af æg og yngel fra havørred væsentligt. Data grundlaget er dog spinkelt. 3 Høringens indflydelse på afgørelsen Høringssvarene har afstedkommet, at Orbicon har fremsendt bilag som viser kalibreringen af modellen. Bilag 2. Miljøstyrelsen har som følge af høringssvarene besluttet, at lade vilkår B36 og B39, vedrørende mulighed for at søge om nedsat prøvetagningsfrekvens, bortfalde. Der er tilføjet et vilkår om, at netbure og hjørnekoordinater hvert år skal indmåles med GPS ved produktionsstart og positionerne indsendes til Miljøstyrelsen. Der er desuden lavet mindre præciserende ændringer i flere vilkår og der er foretaget mindre ændringer i vurderingsafsnittet, herunder tilføjet et afsnit om faren for faunaforurening. Miljøstyrelsen vurderer, at de supplerende bemærkninger og høringssvar ikke ændrer på den samlede stillingtagen til projektet, og VVMredegørelsen giver et retvisende billede af projektet. 4 Afgørelse Grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelse er det offentliggjorte udkast til VVM tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse og naturkonsekvensvurdering, udkast til miljøgodkendelse og de indkomne høringssvar. Miljøgodkendelsen er uændret i forhold til de offentliggjorte udkast, bortset fra de nævnte ændringer i afsnit 3. Der er foretaget præciseringer i miljøgodkendelsens vurderingsafsnit for at tydeliggøre Miljøstyrelsens vurderinger. VVM tilladelsen er uændret 12

13 Bilag 1 Indsiger DN Kort resume af indsigelsen 1)Fiskeproduktion i netbure er ikke tidssvarende teknologi (BAT). Bedre alternativ i lukkede landbaserede anlæg MST bemærkninger 1)Miljøstyrelsen vurderer ikke at fuldt recirkulerede landbaserede anlæg, de såkaldt FREA anlæg er BAT for havbrugsproduktion, da anlæggene ikke er gennemprøvet for saltvandsproduktion af regnbueørreder og økonomien er pt. ukendt. 2) Er ikke i overensstemmelse med akvakulturudvalget Udvidet produktion og nye anlæg skal placeres offshore. Anlægget er placeret kystnært. Og der sker alene en kompensation med opdræt af muslinger og tang i et omfang, som endnu ikke er afprøvet/dokumenteret i praksis. 2) Akvakulturudvalgets anbefalinger er ikke juridisk bindende. Og den tilhørende aftale mellem DN, DA og DSF taler ikke om off shore men derimod om off coast som er defineret som en sømil fra kysten. Dette anlæg ligger mere end en sømil fra kysten. Det ligger over 3 km fra kysten. Miljøgodkendelsen stiller vilkår til muslingeanlæg og tanganlæg til kompensation. 3) Havbrugsudvalgets rapport kan ikke bruges til blåstempling af den aktuelle placering af Endelave havbrug. Det skyldes, at Havbrugsrapporten er et ufuldstændig forsøg på at udpege områder uden umiddelbare konflikter 3)Det er korrekt at havbrugsudvalgets rapport ikke kan bruges til blåstempling af den aktuelle placering. Det er derfor der er udarbejdet en VVM redegørelse og en Naturkonsekvensvurdering for at vurdere konsekvenserne af et havbrug. 4) Manglende proportionalitet: Der er i de seneste år investeret i 100 mio. kr s klassen i oplandet til Horsens Fjord i forbedret spildevandsrensning. I det samme vandområde som det 4) Der er ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen taget udgangspunkt i en faglig vurdering af konsekvenserne for det berørte vandområde. Forhold [1]

14 planlagte havbrug har øen Endelave netop investeret 20 mio. kr. på kloakering og spildevandsrensning, således at udledningen fra øen til havet syd for øen nu er reduceret til hhv. 44 kg. kvælstof og 6 kg. fosfor årligt. Fornuften i at introducere en ny punktkilde på 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor i selvsamme vandområde er i sandhed vanskeligt forståeligt for skatteydere og vandforbrugere i oplandet og savner efter DNs opfattelse proportionalitet i myndighedsforvaltningen. 5) Hydraulisk model. Modellen har ikke taget hensyn til den lagdeling der er i havet. om økonomiske aspekter ved forbedret spildevandsrensning for de kommunale renseanlæg og for enkeltudledere i det åbne land kan ikke ændre på den faglige vurdering af forureningspåvirkningen fra det påtænkte havbrug 5) Modellen er DHI s MIKE 3 model. Der både består af en hydraulisk model( vandstand, vandstrømme, temperatur, salinitet i tre dimensioner) samt en eutrofieringsmodul. Modellen kan inddeles i de lag der ønskes. M.a.o. der er taget hensyn til lagdeling i havet. 5a) Uden en beskrivelse af strømningen af hhv. bundvand og overfladevand kan man derfor ikke få indtryk af hvor forureningen fra havbruget bevæger sig hen. 5b) Der kan sagtens forekomme 5a. Miljøstyrelsen har bedt Orbicon udspecificere den del af modellen der omhandler den tidslige strømning af bundvand og overfladevand. I høringsnotatet er en udskrift af modellens kørsler, der viser den tidslige strømretning i bundvand, midterstrøm og overfladestrøm. Det fremgår at i bundvandet og midterstrøm er strømretningen hovedsagelig i østlig og vestlig retning. Mens strømningen i overfladen hovedsagelig er i nordøstlig retning. Modellen har vist at nettostrømmen er nord østlig 5b) Miljøstyrelsen har bedt [2]

15 lange perioder i løbet af året, hvor den fremherskende retning af enten overflade- eller bundstrøm er anderledes end den resulterende nettostrøm. Uden en tidslig opløsning af strømningsmønstrene over året kan belastningsudbredelsen fra havbruget ikke vurderes. 5c Det er af stor vigtighed at ekstremsitautioner/ydersituationerne er medtaget for at angive spændvidden i miljøkonsekvenserne. Her er det især worst case situationerne, som kan have afgørende betydning, så sådanne må som minimum belystes 5d) Der savnes fuldstændigt oplysninger om modellernes kalibrering/verificering overfor faktisk målte dataserier-hvor godt simulerer modellerne faktisk målte dataserier i den relevante område både i gennemsnit og ekstremsituationer. Orbicon vise den beregnede tidslige udbredelse af strømretningen som er beregnet i Mike 3 modellen. Den fremgår af høringsnotatet. Ud fra disse strømretninger er belastningsudbredelsen fra havbruget vurderes. Derfor kan belastningsudbredelsen vurderes over hele året. 5c) Til dette svarer Orbicon at worst-case situationen er medtaget. F.eks. regnes der med en belastning på 100 tons N, selv om der kun udledes 88 tons. Der er anvendt N og P værdier for fisk med rovn, som har et større N indhold end tilsvarende fisk uden rovn. Derfor bliver N udledningen til havet overestimeret. Derudover er der i modellen regnet med at baggrunds niveauet for ilt er meget lavt, hvilket også er en worst case situation. Derudover er worst case scenariet anvendt for fisk, som skal medicineres. Her er regnet med fuld dosering og svage vind og strømforhold. 5d)Miljøstyrelsen har bedt Orbicon om at vise den kalibrering og verificering der er sket af modellen for området. Orbicon har udfærdiget et bilag 2 hvor kalibreringen fremgår. Modellen er kalibreret op mod 4 overvågningsstationer fra statens marine overvågningsprogram. St Århus Bugt, st 6489 Horsens Fjord, st nordlige Lillebælt og station 935/ Nordlige Storebælt/Romsø. Verifikationen af modellen er sket vha. station 6883 der er beliggende lokalt i As [3]

16 Vig umiddelbart SØ for Hundshage Havbrug 6) Organisk stof er utilstrækkelig belyst 6) Miljøstyrelsen vurdere at forholdene omkring organisk stof er tilstrækkeligt belyst i VVM rapporten. VVM rapporten har både undersøgt sedimentets kulstofindhold og det resulterende iltforbrug. 7) Kompensation problematisk 7a) Henviser til afgørelse fra Natur og Miljøklagenævn af 20 december 2012 om afgørelse i sag om miljøgodkendelse af (virksomhed) til opdræt af laksefisk i netbure..hvor ordlyden oprindelig var at etableringen af fangkulturerne i forhold til havbrugets direkte udledningsfaner af næringsstoffer og med henblik på en optimering af havbruet 7a) Den afgørelse fra klagenævnet der henvises til er efterfølgende blevet berigtiget. Så ordlyden nu er følgende at etableringen af fangkulturer kun kan betragtes som BAT, såfremt der kan dokumenteres en effekt af fangkulturerne i forhold til havbrugets udledning af næringsstoffer og med henblik på en optimering af havbruget Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens fortolkning fra bilag i VVM redegørelsen er derfor ikke længere gældende. Den kompenserende foranstaltning skal ske i samme vandområde som den belastende aktivitet, der kompenseres. Det følger af vandrammedirektivets generelle krav om, at alle vandområder senest ved udgangen af 2015 skal have mindst god tilstand. Det er også en direkte følge heraf, at den kompenserende foranstaltninger skal kunne kvantificeres for at sikre, at der sker den nødvendige udligning af den belastning, som i sig selv vil være uforenelig med miljømålet for det aktuelle vandområde. Kompensationsanlæg kan således ikke sidestilles med [4]

17 punktkilderensning. 7b) 56 ha muslingeanlæg i As Vig må formodes at fjerne store mængder af den føde, der ellers var til rådighed for den naturlige bestand af muslinger i As Vig. Hermed vil virkningen af kompensationsopdrættet alt andet lige blive(væsentligt?) mindre end VVM redegørelsen giver udseende af, fordi linemuslingerne vil udsulte de naturlige muslingeforekomster. 7b) Orbicon har oplyst at samlet udgør muslingopdrættene et areal på 56 ha (ca. 0,5% af hele produktionsområde 66). Produktionsområde 66 har et areal på ca ha. De bundmuslinger som høstes i område 66 er forholdsvis tykskallede og har lav kødprocent i forhold til de opdrættede muslinger og vil derfor også have et relativt lavt N indhold (ca. 1%). Hvis etableringen af muslingeopdræt skulle blokere for hele høsten af bundmuslinger i produktionsområdet, hvilket er helt urealistisk, da muslingefiskerne vil finde andre steder i området at fiske, vil det betyde en reduktion i fjernelsen af kvælstof på ca. 0,7 tons N per år svarende til mindre end 1% af hvad der forventes produceret i muslingeopdrættene 7c) VVM redegørelsen mangler en vurdering af om BI5 fjernelsen fra As Vig, betyder en manglende fødegrundlag til havbundets dyr. 7d) Kompensationsanlæggenes placering er problematiske. Lokale konflikter og 7c) De indre danske farvande er i forvejen belastet med høje fytoplantonkoncentrationer. Blåmuslinger er evolutionært tilpasset en levevis med lave fytoplantonkoncentrationer. Miljøstyrelsen vurdere derfor ikke at muslingebrugene vil påvirke vilde bestande af blåmuslinger på nær i selve området under muslingebrugene, hvor fytoplantonproduktionen er reduceret af kulturmuslingernes græsning. 7d) Orbicon oplyser, at der lokalt under selve muslingebruget vil være en berigelse af sedimentet [5]

18 tilslamning med muslingefækalier i As Vig. Den manglende dokumentation af skyggevirkninger på tanganlægget. med organisk materiale fra muslingernes fækalier. Til gengæld vil muslingernes græsning på planktonanlgerne reduceres mængderne af plantonalger lokalt og regionalt og dermed reduceres sedimentationen af plantonalgerne. Muslingerne aflaster et større område end selve muslingeopdrættet for plantonalger, hvilket også ses ved modellerering af ændringer i forekomst af plantonalger og sigtedybde i området. Denne påvirkning kan forventes at skubbe økosystemet mod den målsætning der er målsat i vandplan og regionplan for området. De foreløbige undersøgelser af tanganlæggene viser ingen væsentlige negative effekter på lysforholdene. Det fremgår af kystdirektivet tilladelse til tanganlægget, at en forlængelse at tilladelsen til tanganlægget, kræver, at anlægget ikke forringer områdets udpegningsgrundlag. Det fremgår af samme tilladelse at skyggevirkningerne fra tanganlægget skal undersøges. 7e) Bør tanganlægget helt udgå, da det næsten ikke fjerner noget N, P og BI5. 8) Havari er en trussel mod 7e) Til dette oplyses Orbicon at tanganlægget kan have sin berettigelse i de situationer hvor muslingeanlægget har slået fejl. Se (DN7d) I tilfælde af at tanganlægget ikke kan leve op til kystdirektoratets krav, vil tanganlægget udgå som en del af kompensationsanlæggene for havbruget. 8) VVM redegørelsen har [6]

19 N2000 Er slet ikke berørt vurderet på konsekvensen af undslupne fisk. Udslip af fisk har ingen væsentlig effekt på Natura 2000 områderne. Miljøstyrelsen har bedt Naturstyrelsen om at vurdere den skadelige effekt ved udslip af regnbueørreder. Det vurderes at der ikke vil være en varig effekt af undslupne regnbueørreder. 9) DN mener VVM redegørelsen er så mangelfuld at den bør forkastes 9) Miljøstyrelsen vurdere, at de forhold der skal belyses iht. VVM bekendtgørelsen for havbrug uden for 1. sømil er belyst. Danmarks Sportsfiskerforbund 1)Havbrugets placering ift. kompensationsanlægget. DS frygter at muslingebrugene vil ødelægge bundforholdene ved tilslamning. Og tanganlæggets skyggevirkninger skal undersøges 1)VVM redegørelsen har vurderet forholdene ved muslingeanlæggene. Se (DN7d) 2) Sæsonvariation og størst belastning, når vi mindst ønsker det. De negative effekter af havbruget vil blive størst i sommerperioden. Vil påvirke badestrande i Endelave og lystfiskere etc. 2)Modellen inddrager sæsonudsvingene for havbruget. Bilag 2 i VVM redegørelsen og se (DN5), (DN5a), og (DN5b). Heraf fremgår det at den påvirkning der kan ske ved Endelave ikke er væsentligt. [7]

20 3) Miljøstyrelsen sikrer ikke den samfundsmæssige proportionalitet i investeringer, og krav på vandrensning. Der kan ikke være foretaget en objektiv afvejning af havbrugets udledning af næringsstoffer, sammenholdt med de samfundsmæssige investeringer, der er foretaget for at opnå målopfyldelse i havmiljøet. 3a)Redegørelsen er bundet op på en usikker model, en dambrugsmodel, der bruges til at komme med et overslag over forureningen fra havbruget,. 3)Se (DN 4) 3a) Orbicon oplyser at modellen anvendes rutinemæssigt. Og at modellen overestimere belastningen med 5-10 % for N, da rogn fisk i havbrug har et større indhold af N end dambrugsfisk. Der er således indbygget en forsigtighed ved anvendelsen af model. Der foretages efter høst kontrolberegninger på den faktiske udledning af N og P til vandområdet. 4) Belastningen med BI5 mangler opmærksomhed i VVM redegørelsen og miljøgodkendelsen. 5) Mangelfuld redegørelse for konsekvenser for fiskefauna ved drift og ved rømning af burfisk 6) Danmarks Sportsfiskerforbund er af den overbevisning at et havbrug syd for Endelave bør opgives. Der er for mange samfundsmæssige forhold der taler for at dette projekt ikke bør gennemføres. Se (DN 6) Se ( DN8) 6) Miljøstyrelsen har vurderet at VVM redegørelsen har forholdt sig til de forhold der fremgår af VVM bekendtgørelsen, og at der ikke er noget der taler for at havbruget ikke skal kunne etableres. [8]

21 Endelave Hav Og Dambrug- Nej tak, ved Bent Hindrup Andersen og Lynger Grundejerforening. 1) Natura 2000 områder Det kan være vanskeligt at forstå hvordan det kan være acc. at øge belastningen af Natura 2000 området i den sydlige del under henvisning til, at en del af miljøbelastningen kompenseres nordvest for Natura 2000 området på 15 km s afstand. 2)EHD mener ikke at VVM redegørelsen belyser de store variationer, der er gennem årets måneder. Det drejer sig om fodermængde, næringssalte, organisk stof og optag i tang og muslingekulturer. Det gælder også vandbevægelser gennem året. 3)EDH mener at VVM redegørelsen i væsentlig grad underspiller betydningen af en række forhold af stor betydning for miljøet i og udenfor det nævnte Natura 2000 område og i det øvrige havområde rundt om Endelave. Det drejer sig om iltsvind, afstand mellem havbrug og tang- og muslingekulturer, fosfor medicinering, sygdom og skællus (lakselus) for fisk, samt øget risiko for udslip. 1)Naturkonsekvensvurderingen viser at den øgede belastning der sker ind i Natura 2000 områder er forsvindende lille og ikke måleligt. 2)Modelberegningerne tager hensyn til den variation der er gennem årets måneder. Se (DN 5), (DN5a) og( DN5b) og (DS 2) 3)VVM redegørelsen har forholdt sig til disse forhold, og det er Miljøstyrelsens vurdering at VVM redegørelsen og Naturkonsekvensvurderingen har afdækket de problemer der er. Det er Fødevarestyrelsen der føre kontrol med sygdomme fra havbrug. De har udtalt i brev af 8. oktober 2012 til Dansk Akvakultur, at lakselus ikke er problematisk i Danmark.. Derudover er risikoen for sygdomme reduceret fordi at fiskene forsvinder fra burene i perioden fra december til april. Se endvidere ( DN7a), Det fremgår af VVMen, at der ikke sker nogen målbare ændringer i hverken forekomst af plantonalger, og sigtedybde i projektområdet. Effekten af sedimentets iltforbrug er forøget med 0-0.5%. Fosfor er ikke ikke et problem da belastning med fosfor i området ved havbruget er [9]

22 af underordnet betydning, fordi planteplanktonens produktion primært er begrænset af tilgængeligheden af N. Derudover vil en stor del af belastningen fra havbruget blive transporteret ud af vandområdet mod NØ. Ud af vandområdet og ud i Storebæltudstrømningen. Se endvidere (DN7a), (7b),(7c),(7d) 3a) Disse fangkulturers reduktion af næringsbelastning i farvandsområdet kan således ikke betragtes som kompensation for havbrugets udledning af næringssalte. Det ville i givet fald betyde en udveksling af kvælstofkvoter mellem de eksisterende aktører, der udleder næringssalte til farvandsområdet, hvilket der ikke er mulighed for i henhold til vandrammedirektivet/miljømåls loven 3b) Saltkoncentrationen under springslaget er over 20 promille. Kan give problemer med lakselus. Mange andre sygdomme kan opstå ved lave saltkoncentrationer. 3a) Se (DN7a). Kompensationen skal ske inden for samme vandområde. Så der kompenseres for belastningen på vandområdebasis. Der er således ikke lagt op til, at det er netop næringsstoffer som fiskene afgiver, der skal samles op i umiddelbar nærhed af fiskeproduktionen. Se endvidere bilag 1 i VVM redegørelsen. 3b) Orbicon har oplyst at lakselus ikke er udbredt i det sydlige Kattegat og udgør ikke et problem, hverken i havbrug eller for de vilde bestande af laksefisk i danske farvande. Fødevarestyrelsen har i 2012 konkluderet følgende Lakselus er ikke et problem i de danske farvande bl.a. på grund af en relativet lav salinitet. I de tilfælde hvor lakselus overhovedet forekommer i danske marine opdræt, er det i et ubetydeligt lavt antal Se endvidere tidligere spørgsmål 3. [10]

23 4) VVM redegørelsen berører ikke det stærke misforhold mellem på den ene side meget store udgifter, som Horsens Vand A/S og husejere på Endelave har afholdt for at rense spildevandet fra øen og på den anden side den massive urensede udledning fra havbruget nær Endelave, som Miljøstyrelsen vil tillade. Det er uforståeligt og meningsløst for borgere og sommerhusejere på Endelave. Alle i hele Horsens kommune skal betale regningen, og alle har krav på en rimelig forklaring. 5) Hverken i VVM redegørelsen eller Miljøstyrelsens forslag til godkendelse behandles den lokale og især den sæsonprægede belastning af Natura 2000 området syd og øst for Endelave, samt genevirkningerne for vores badevand, kyst og strandmiljø på syd og østkysten. Det er heller ikke godtgjort hvordan fangkulturen på den anden side af øen, opstrøms og 15 km væk kan gøre gavn på den lokale påvirkning og forurening i dette følsomme område. 5a) EHD mener at det ikke bliver muligt at opretholde det blå flag ved Endelave pga. tarm bakterier fra fiskene ved strandene. 4)Se (DN4) 5)Modelberegningerne medtager også sæsonvariationen. Det ses at kystområderne ved Endelave ikke vil blive påvirket. Se bilag 2 i VVM redegørelsen. Orbicon har dokumenteret dette yderligere ved en modelkørsel med den maksimale ændring i sigtedybden som parameter, se høringsnotat. Her viser det sig at den maksimale reduktion i sigtedybden ved havbruget er 3,5 %. Ved Natura 200 området 1-1,5 % og ved Endelave kysten 0.5-1%. Denne ændring er så lille at det ikke kan påvirke området negativt. Se endvidere ( DN5), (DN5a) og (DN5b). Muslinge- og tangkulturen er en del af projektet, fordi der ikke må ske en øget udledning til vandområdet. Se (EHD3a) 5a) Orbicon oplyser, at modelberegningerne viser at strandene ved Endelave ikke vil blive påvirket at belastningen fra Endelave Havbrug. Et væsentlig kriterie for at kunne have blåt flag er at vandkvaliteten er god. [11]

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615:

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615: Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg

Læs mere

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Virksomheder J.nr. MST-1270-01597 Ref. jeppj/anved Den 30. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen,

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Badevandsprofil for: Mariendal

Badevandsprofil for: Mariendal Badevandsprofil for: Mariendal Ansvarlig myndighed: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf: 64 74 75 11 (man.-ons.: kl. 10.00-15.00, tor.: kl. 10.00-17.00, fre.: kl. 10.00-13.00)

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet 1 Til Center for Fiskeri fiskeri@naturerhverv.dk Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 j.nr. 12-7133-000001. Høringssvaret er indsendt af

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Badevandsprofil Aa Å N

Badevandsprofil Aa Å N Badevandsprofil Aa Å N Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Badevandsprofil Løgismose Skov

Badevandsprofil Løgismose Skov Badevandsprofil Løgismose Skov Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02.

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Sendt elektronisk via Klageportalen Vingsted den 8. juni 2015 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens tlf. 7628 0151 / 2169 4520 Talsmand Bent Hindrup Andersen www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk CVR nr 36651350 Til Natur- og Miljøklagenævnet Indsendt via Klageportalen

Læs mere

AFGØRELSESUDKAST i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSESUDKAST i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk dato J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre AFGØRELSESUDKAST

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd. Høringsnotat Erhverv J.nr. 029-00475 J.nr. Ref. ALSKO Den 8. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Version 11. dec. 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Herslev Strand, Herslev. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Herslev Strand, Herslev. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Herslev Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 245.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 245. Badevandsprofil Badevandsprofil for Sallingsund Camping Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 237.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 237. Badevandsprofil Badevandsprofil for Østerstrand Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 251. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Flovt Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil Dyrhave

Badevandsprofil Dyrhave Badevandsprofil Dyrhave Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 5

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tullebølle Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil Sønderstrand Nord

Badevandsprofil Sønderstrand Nord Badevandsprofil Sønderstrand Nord Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 5 Kilder og

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 250.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 250. Badevandsprofil Badevandsprofil for Sillerslev Sommerhusområde Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hov Nordstrand, Hov. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hov Nordstrand, Hov. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hov Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil Blegstræde hagen

Badevandsprofil Blegstræde hagen Badevandsprofil Blegstræde hagen Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves.

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves. Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Sendt digitalt til CVR 78159413 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Vibeke Volmers Direkte nr.:

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gåsevig Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gåsevig Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk.

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. Vingsted den 24. marts 2014. Vedrørende Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren

Læs mere

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Drejby Strand, (Kerneland) i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Drejby Strand, (Kerneland) i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen Sagsnr.: 15/23622 ks: bscr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr.

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. 1 Til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, København mst@mst.dk INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. nr MST-1274-00037 Indsigelsen

Læs mere

Badevandsprofil for: Helnæs Fiskerhuse

Badevandsprofil for: Helnæs Fiskerhuse Badevandsprofil for: Helnæs Fiskerhuse Ansvarlig myndighed: Badevand på internettet: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.: 64747511 (ma.-on. kl. 10 00-15 00 ; to. 10 00-17 00

Læs mere

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014 Miljøgodkendelse Hjarnø Havbrug A/S: Endelave Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Virksomheder J.nr. MST-1270-00615 Ref. Anved, evnis Den 7. maj 2014 MILJØGODKENDELSE For: Hjarnø

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lemvig Campingplads strand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lemvig Campingplads strand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Lemvig Campingplads strand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Nybølle, Kastager. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Nybølle, Kastager. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Nybølle, Kastager Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere