Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014"

Transkript

1 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014

2 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten. Bek. Nr. 382 af 25 april Der er i VVM-bekendtgørelsen 1 et krav om, at før endelig godkendelse og udstedelse af VVM tilladelsen udarbejdes der et høringsnotat. Indholdet af høringsnotatet, skal ifølge VVM-bekendtgørelsens 6 stk. 4, omfatte: En gennemgang, vurdering og hensyntagen til indkomne høringssvar. 2 Offentlig høring VVM-redegørelse, Naturkonsekvensvurdering samt udkast til miljøgodkendelse og VVM tilladelse for Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af havbrug syd for Endelave har været sendt i offentlig høring i perioden 18. december 2013 til 12. februar Rapporterne er at finde på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser/bemærkninger fra følgende. - Endelave Hav og Dambrug Nej Tak Lynger Grundejerforening - Hjarnø/Havbrugsgruppen som består af DN i Hedensted, Odder og Horsens Kommune, Friluftrådets kreds i Søhøjlandet, Danmarks Sportsfiskerforbund i Østjylland, Horsens Sejlklub, repræsentant for grundejere i As Vig, samt borgere på Hjarnø, Endelave og Snaptun. - Horsens Kommune - Danmarks Naturfredningsforening - Friluftrådet Kreds i Søhøjlandet. - Hedensted Kommune - Danmarks Sportsfiskeriforbund Høringssvarene er sammenfattet og kommenteret i det vedlagte bilag Overordnet vurdering af høringssvarene I det efterfølgende fremhæves de ting, der især har været fokus på i forbindelse med de indsigelser, der har været i høringssvarene. De enkelte høringsbemærkninger/ punkter er kommenteret i bilag 1. 1 BEK nr. 382 af 25/04/2012 2

3 Modellen Flere af indsigerne, mener at den model der er anvendt ikke er optimal. Miljøstyrelsens vurdering Til dette kan det oplyses, at den anvendte model Mike 3 er en anderkendt og efterprøvet model. Modelsystemet består at et hydraulisk modul og et eutrofieringsmodul. Det er det rådgivende ingeniørfirma DHI der har stået bag opsætningen af modellen og modelberegningerne. DHI er førende inden for dette felt. Orbicon har efterfølgende fremsendt et notat om modellens kalibrering og verificering. Bilag 2, Miljøstyrelsen har ikke grundlag for at betvivle modellens resultater. Høring Flere af høringsspørgsmålene går på, at der ikke er taget hensyn til havstrømne i området og den tidslige variation der er i strømningsmønsteret, ligesom der ved havbruget er lagdeling af vandsøjlen med forskellig temperaturer og salinitet. Miljøstyrelsens vurdering Til dette punkt kan det oplyses, at Orbicon efterfølgende har udfærdiget følgende plot fra modellen som viser eksempler på strømningsmønsteret fra havbruget over tid og i forskellige dybder. De forhold som fremgår af disse plot indgår i modellen. April Maj 3

4 Juni Juli August September Oktober November Beregnet bundstrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug for perioden aprilnovember Maksimal hastighed er 0,24 m/s mod vest målt i november 4

5 April Maj Juni Juli August September Oktober November. Beregnet midterstrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug (x m) for perioden april-november Maksimal hastighed er >0,28 m/s mod vest. 5

6 April Maj Juni Juli August September Oktober November Beregnet overfladestrøm, hastighed og retning ved Endelave Havbrug (x m) for perioden april-november Maksimal hastighed er >0,4 m/s mod øst og nordøst. 6

7 Høring I høringsspørgsmålene er der også flere, der mener, at modellen ikke har taget hensyn til sæsonvariationen, og at belastningen er størst på den mest kritiske årstid og at forureningen strækker sig ind i Natura 2000 området nord for havbruget. Ligesom der ikke er taget hensyn til den belastning der vil ske ved kysten ved Endelave. Miljøstyrelsens vurdering Det fremgår af bilag 2 til VVM redegørelsen, hvad sæsonvariationen er og hvor stor udstrækningen af påvirkningen fra havbruget er. Orbicon har efterfølgende udspecificeret dette yderligere. Orbicon har udarbejdet et kort over den maksimale ændring i sigtedybden i forbindelse med etablering af havbruget. Hvert enkelt punkt i figuren viser det tidspunkt i løbet af model året, hvor påvirkningen er størst. Den maksimale reduktion af sigtedybden, vil således være meget kortvarig. Modellering af maksimal reduktion af sigtdybde. Figuren viser maksimal påvirkning af sigtdybde på et givent tidspunkt i et givent punkt i model året. Dvs. at maksimal reduktion af sigtdybde I figuren feks. omkring havbruget ikke nødvendigvis er på samme tidspunkt som maksimal reduktion af sigtdybde ved Endelave Analysen viser, at sigtedybden maksimalt reduceres med 3,5 % ved selve havbruget, og at sigtedybden i Natura 2000 området maksimalt reduceres med %. Tæt ved kysten ved Endelave reduceres sigtedybden med %. Høring Af høringsspørgsmålene fremgår det også, at oplysninger om modellens kalibrering og verificering efterlyses. 7

8 Miljøstyrelsens vurdering Det er DN, der stiller dette spørgsmål. På den baggrund har Miljøstyrelsen bedt Orbicon om, at oplyse hvordan modellen er kalibreret og verificeret. Orbicon har fremsendt et notat bilag 2 (bilag 2. Kalibrering og verificering af modellen). Heraf fremgår det, hvilken stationer modellen er kalibreret ind efter og hvilken station der efterfølgende er benyttet til at verificere modellen. På plottene over saltholdighed og temperatur fremgår forskellen mellem målte data og modellens beregning. Orbicon har oplyst, at saliniteten og temperatur anvendes til at kalibrere den hydrauliske model. På nedenstående grafer er der et eks. på, hvordan modellens resultater passer overens med målte data. 8

9 Modellerede (sort linie) og målte (grøn linie: median; grønne symboler: 5% og 95% percentiler for måned) koncentrationer af næringsstoffer (NOx, NH4, PO4, TN, TP), Secchi dybde og koncentrationen af Chla i overfladelaget ved station

10 Organisk stof Høring Af flere høringsbreve fremgår det, at indsigerne vurdere, at problematikken vedr. øget udledning af organisk stof ikke er belyst tilstrækkelig. Miljøstyrelsens vurdering Det er Miljøstyrelsens vurdering at konsekvenserne af udledningen af det organiske stof er behandlet. Konsekvenserne af udledning af organisk stof er bl.a. et øget iltforbrug og øget sedimentation af kulstof på havbunden. Det fremgår af VVMen, at iltforbruget vil øges marginalt. Sedimentets iltforbrug vil være under 0,5 %. Ændringerne i sedimentets kulstofindhold vil være under 0.2 %. Kompensationsanlægget Høring Flere påpeger i høringsbrevene, at kompensationsanlægget ligger for langt væk fra havbruget, så kompensationsanlægget ingen effekt har på havbruget. Miljøstyrelsens vurdering Modelberegningerne viser, at den belasting der kommer fra havbruget ikke vil medføre nogen målbare ændringer i hverken forekomst af plantonalger eller sigtedybde. Selv om fiskeproduktionen udviser en sæsonvariation, vil denne sæsonvariation ikke resultere i væsentlige ændringer lokalt ved havbruget eller andre steder i projektområdet. Det følger af vandrammedirektivet generelle krav, at alle vandområder senest ved udgangen af 2015 skal have mindst god tilstand. Det er en følge af dette krav, at der skal ske en kompensation inden for samme vandområde, for at sikre at der sker den nødvendige udligning af den belastning med kvælstof, som i sig selv vil være uforenelig med miljømålet for det aktuelle vandområde. Muslingebrugene Høring Der er flere der i høringssvarene påpeger at muslingebrugene ødelægger bundforholdene. Miljøstyrelsens vurdering Tilladelserne til muslingebrugene gives af NaturErhversstyrelsen. Muslingeanlæggene er behandlet som en integreret del af projektet i VVM redegørelsen, fordi muslingeanlæggene kompenserende funktion er en forudsætning for havbrugsprojektets miljøgodkendelse. 10

11 Modelberegningerne viser, at de i vækstsæsonen kan forventes en akkumulering af organisk kulstof i sedimentet umiddelbart under muslingeopdrættet på 5-6 %, men at der over et helt år kun kan forventes en forøgelse i sedimentets organiske kulstof på 0,1 1 %, idet en stor del af det organiske materiale nedbrydes, eller udvaskes i vinterperioden. Samfundsmæssige proportionalitet i investeringerne. Høring I flere høringsspørgsmål er der peget på, at der ikke er proportionalitet i at samfundet inden for de seneste år har investeret massivt i forbedret spildevandsrensning, og Miljøstyrelsen med dette projekt tillader en udledning af f.eks. fosfor. Miljøstyrelsens vurdering Ud fra det samlede ansøgningsmateriale, herunder VVM redegørelsen, er det vurderingen, at havbruget ikke vil forringe den generelle tilstand i vandområdet. Andre forhold som økonomiske aspekter ved spildevandsrensning for de kommunale renseanlæg og for enkeltudledere i det åbne land kan ikke ændre ved den faglige vurdering af konsekvenserne for det berørte vandområde ved en øget udledning på det påtænkte havbrug. Konsekvenser for fiskefauna, drift og ved rømning af burfisk. Høring I flere af høringsspørgsmålene er der bemærkninger, om at der mangler en mere fyldestgørende redegørelse af hvad konsekvensen er for de vilde fiskebestande. F.eks. med smittefare og rømninger. Miljøstyrelsens vurdering VVM redegørelsen har medtaget disse forhold. Orbicon har derudover fremsendt brev fra Fødevarestyrelsen, hvoraf det fremgår, at et dansk havbrug er underlagt regelmæssigt national kontrol i forhold til sygdoms zoner, resistens mm. med henblik på at minimere den negative påvirkning af den vilde bestande. Derudover har Naturstyrelsen udarbejdet et notat om faunaforurening med regnbueørred. Dateret den 3. februar Heraf fremgår det at havbrugene i dag næsten udelukkende anvender hunner i deres opdræt. Succesfuld gydning af regnbueørred fra udslip fra havbrug må derfor antages at være ikke eksisterende. Regnbueørred kan heller ikke krydses med havørred og få levedygtigt afkom. Regnbueørred er ikke en optimal vært for lakselusen, og der er ikke problemer med lakselus i dansk havbrugsdrift. I Danmark fjernes hele massen af fisk en gang årligt i november og først igen i april udsættes nye fisk. En lakselusbestand vil derfor ikke kunne opretholdes i lighed med de norske, hvor der produceres laks hele året rundt og der er kontinuerlig smitte. Lakselus forventes derfor ikke at blive et problem i de danske indre farvande eller Østersøen. 11

12 Undslupne regnbueørreder vandrer i nogle tilfælde fra havet og op i vandløbene og forsøger at gyde. En pilotundersøgelse fra 2004/2005 konkludere, at regnbueørreders opgang og gydning efter et udslip ikke reducere overlevelsen af æg og yngel fra havørred væsentligt. Data grundlaget er dog spinkelt. 3 Høringens indflydelse på afgørelsen Høringssvarene har afstedkommet, at Orbicon har fremsendt bilag som viser kalibreringen af modellen. Bilag 2. Miljøstyrelsen har som følge af høringssvarene besluttet, at lade vilkår B36 og B39, vedrørende mulighed for at søge om nedsat prøvetagningsfrekvens, bortfalde. Der er tilføjet et vilkår om, at netbure og hjørnekoordinater hvert år skal indmåles med GPS ved produktionsstart og positionerne indsendes til Miljøstyrelsen. Der er desuden lavet mindre præciserende ændringer i flere vilkår og der er foretaget mindre ændringer i vurderingsafsnittet, herunder tilføjet et afsnit om faren for faunaforurening. Miljøstyrelsen vurderer, at de supplerende bemærkninger og høringssvar ikke ændrer på den samlede stillingtagen til projektet, og VVMredegørelsen giver et retvisende billede af projektet. 4 Afgørelse Grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelse er det offentliggjorte udkast til VVM tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse og naturkonsekvensvurdering, udkast til miljøgodkendelse og de indkomne høringssvar. Miljøgodkendelsen er uændret i forhold til de offentliggjorte udkast, bortset fra de nævnte ændringer i afsnit 3. Der er foretaget præciseringer i miljøgodkendelsens vurderingsafsnit for at tydeliggøre Miljøstyrelsens vurderinger. VVM tilladelsen er uændret 12

13 Bilag 1 Indsiger DN Kort resume af indsigelsen 1)Fiskeproduktion i netbure er ikke tidssvarende teknologi (BAT). Bedre alternativ i lukkede landbaserede anlæg MST bemærkninger 1)Miljøstyrelsen vurderer ikke at fuldt recirkulerede landbaserede anlæg, de såkaldt FREA anlæg er BAT for havbrugsproduktion, da anlæggene ikke er gennemprøvet for saltvandsproduktion af regnbueørreder og økonomien er pt. ukendt. 2) Er ikke i overensstemmelse med akvakulturudvalget Udvidet produktion og nye anlæg skal placeres offshore. Anlægget er placeret kystnært. Og der sker alene en kompensation med opdræt af muslinger og tang i et omfang, som endnu ikke er afprøvet/dokumenteret i praksis. 2) Akvakulturudvalgets anbefalinger er ikke juridisk bindende. Og den tilhørende aftale mellem DN, DA og DSF taler ikke om off shore men derimod om off coast som er defineret som en sømil fra kysten. Dette anlæg ligger mere end en sømil fra kysten. Det ligger over 3 km fra kysten. Miljøgodkendelsen stiller vilkår til muslingeanlæg og tanganlæg til kompensation. 3) Havbrugsudvalgets rapport kan ikke bruges til blåstempling af den aktuelle placering af Endelave havbrug. Det skyldes, at Havbrugsrapporten er et ufuldstændig forsøg på at udpege områder uden umiddelbare konflikter 3)Det er korrekt at havbrugsudvalgets rapport ikke kan bruges til blåstempling af den aktuelle placering. Det er derfor der er udarbejdet en VVM redegørelse og en Naturkonsekvensvurdering for at vurdere konsekvenserne af et havbrug. 4) Manglende proportionalitet: Der er i de seneste år investeret i 100 mio. kr s klassen i oplandet til Horsens Fjord i forbedret spildevandsrensning. I det samme vandområde som det 4) Der er ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen taget udgangspunkt i en faglig vurdering af konsekvenserne for det berørte vandområde. Forhold [1]

14 planlagte havbrug har øen Endelave netop investeret 20 mio. kr. på kloakering og spildevandsrensning, således at udledningen fra øen til havet syd for øen nu er reduceret til hhv. 44 kg. kvælstof og 6 kg. fosfor årligt. Fornuften i at introducere en ny punktkilde på 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor i selvsamme vandområde er i sandhed vanskeligt forståeligt for skatteydere og vandforbrugere i oplandet og savner efter DNs opfattelse proportionalitet i myndighedsforvaltningen. 5) Hydraulisk model. Modellen har ikke taget hensyn til den lagdeling der er i havet. om økonomiske aspekter ved forbedret spildevandsrensning for de kommunale renseanlæg og for enkeltudledere i det åbne land kan ikke ændre på den faglige vurdering af forureningspåvirkningen fra det påtænkte havbrug 5) Modellen er DHI s MIKE 3 model. Der både består af en hydraulisk model( vandstand, vandstrømme, temperatur, salinitet i tre dimensioner) samt en eutrofieringsmodul. Modellen kan inddeles i de lag der ønskes. M.a.o. der er taget hensyn til lagdeling i havet. 5a) Uden en beskrivelse af strømningen af hhv. bundvand og overfladevand kan man derfor ikke få indtryk af hvor forureningen fra havbruget bevæger sig hen. 5b) Der kan sagtens forekomme 5a. Miljøstyrelsen har bedt Orbicon udspecificere den del af modellen der omhandler den tidslige strømning af bundvand og overfladevand. I høringsnotatet er en udskrift af modellens kørsler, der viser den tidslige strømretning i bundvand, midterstrøm og overfladestrøm. Det fremgår at i bundvandet og midterstrøm er strømretningen hovedsagelig i østlig og vestlig retning. Mens strømningen i overfladen hovedsagelig er i nordøstlig retning. Modellen har vist at nettostrømmen er nord østlig 5b) Miljøstyrelsen har bedt [2]

15 lange perioder i løbet af året, hvor den fremherskende retning af enten overflade- eller bundstrøm er anderledes end den resulterende nettostrøm. Uden en tidslig opløsning af strømningsmønstrene over året kan belastningsudbredelsen fra havbruget ikke vurderes. 5c Det er af stor vigtighed at ekstremsitautioner/ydersituationerne er medtaget for at angive spændvidden i miljøkonsekvenserne. Her er det især worst case situationerne, som kan have afgørende betydning, så sådanne må som minimum belystes 5d) Der savnes fuldstændigt oplysninger om modellernes kalibrering/verificering overfor faktisk målte dataserier-hvor godt simulerer modellerne faktisk målte dataserier i den relevante område både i gennemsnit og ekstremsituationer. Orbicon vise den beregnede tidslige udbredelse af strømretningen som er beregnet i Mike 3 modellen. Den fremgår af høringsnotatet. Ud fra disse strømretninger er belastningsudbredelsen fra havbruget vurderes. Derfor kan belastningsudbredelsen vurderes over hele året. 5c) Til dette svarer Orbicon at worst-case situationen er medtaget. F.eks. regnes der med en belastning på 100 tons N, selv om der kun udledes 88 tons. Der er anvendt N og P værdier for fisk med rovn, som har et større N indhold end tilsvarende fisk uden rovn. Derfor bliver N udledningen til havet overestimeret. Derudover er der i modellen regnet med at baggrunds niveauet for ilt er meget lavt, hvilket også er en worst case situation. Derudover er worst case scenariet anvendt for fisk, som skal medicineres. Her er regnet med fuld dosering og svage vind og strømforhold. 5d)Miljøstyrelsen har bedt Orbicon om at vise den kalibrering og verificering der er sket af modellen for området. Orbicon har udfærdiget et bilag 2 hvor kalibreringen fremgår. Modellen er kalibreret op mod 4 overvågningsstationer fra statens marine overvågningsprogram. St Århus Bugt, st 6489 Horsens Fjord, st nordlige Lillebælt og station 935/ Nordlige Storebælt/Romsø. Verifikationen af modellen er sket vha. station 6883 der er beliggende lokalt i As [3]

16 Vig umiddelbart SØ for Hundshage Havbrug 6) Organisk stof er utilstrækkelig belyst 6) Miljøstyrelsen vurdere at forholdene omkring organisk stof er tilstrækkeligt belyst i VVM rapporten. VVM rapporten har både undersøgt sedimentets kulstofindhold og det resulterende iltforbrug. 7) Kompensation problematisk 7a) Henviser til afgørelse fra Natur og Miljøklagenævn af 20 december 2012 om afgørelse i sag om miljøgodkendelse af (virksomhed) til opdræt af laksefisk i netbure..hvor ordlyden oprindelig var at etableringen af fangkulturerne i forhold til havbrugets direkte udledningsfaner af næringsstoffer og med henblik på en optimering af havbruet 7a) Den afgørelse fra klagenævnet der henvises til er efterfølgende blevet berigtiget. Så ordlyden nu er følgende at etableringen af fangkulturer kun kan betragtes som BAT, såfremt der kan dokumenteres en effekt af fangkulturerne i forhold til havbrugets udledning af næringsstoffer og med henblik på en optimering af havbruget Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens fortolkning fra bilag i VVM redegørelsen er derfor ikke længere gældende. Den kompenserende foranstaltning skal ske i samme vandområde som den belastende aktivitet, der kompenseres. Det følger af vandrammedirektivets generelle krav om, at alle vandområder senest ved udgangen af 2015 skal have mindst god tilstand. Det er også en direkte følge heraf, at den kompenserende foranstaltninger skal kunne kvantificeres for at sikre, at der sker den nødvendige udligning af den belastning, som i sig selv vil være uforenelig med miljømålet for det aktuelle vandområde. Kompensationsanlæg kan således ikke sidestilles med [4]

17 punktkilderensning. 7b) 56 ha muslingeanlæg i As Vig må formodes at fjerne store mængder af den føde, der ellers var til rådighed for den naturlige bestand af muslinger i As Vig. Hermed vil virkningen af kompensationsopdrættet alt andet lige blive(væsentligt?) mindre end VVM redegørelsen giver udseende af, fordi linemuslingerne vil udsulte de naturlige muslingeforekomster. 7b) Orbicon har oplyst at samlet udgør muslingopdrættene et areal på 56 ha (ca. 0,5% af hele produktionsområde 66). Produktionsområde 66 har et areal på ca ha. De bundmuslinger som høstes i område 66 er forholdsvis tykskallede og har lav kødprocent i forhold til de opdrættede muslinger og vil derfor også have et relativt lavt N indhold (ca. 1%). Hvis etableringen af muslingeopdræt skulle blokere for hele høsten af bundmuslinger i produktionsområdet, hvilket er helt urealistisk, da muslingefiskerne vil finde andre steder i området at fiske, vil det betyde en reduktion i fjernelsen af kvælstof på ca. 0,7 tons N per år svarende til mindre end 1% af hvad der forventes produceret i muslingeopdrættene 7c) VVM redegørelsen mangler en vurdering af om BI5 fjernelsen fra As Vig, betyder en manglende fødegrundlag til havbundets dyr. 7d) Kompensationsanlæggenes placering er problematiske. Lokale konflikter og 7c) De indre danske farvande er i forvejen belastet med høje fytoplantonkoncentrationer. Blåmuslinger er evolutionært tilpasset en levevis med lave fytoplantonkoncentrationer. Miljøstyrelsen vurdere derfor ikke at muslingebrugene vil påvirke vilde bestande af blåmuslinger på nær i selve området under muslingebrugene, hvor fytoplantonproduktionen er reduceret af kulturmuslingernes græsning. 7d) Orbicon oplyser, at der lokalt under selve muslingebruget vil være en berigelse af sedimentet [5]

18 tilslamning med muslingefækalier i As Vig. Den manglende dokumentation af skyggevirkninger på tanganlægget. med organisk materiale fra muslingernes fækalier. Til gengæld vil muslingernes græsning på planktonanlgerne reduceres mængderne af plantonalger lokalt og regionalt og dermed reduceres sedimentationen af plantonalgerne. Muslingerne aflaster et større område end selve muslingeopdrættet for plantonalger, hvilket også ses ved modellerering af ændringer i forekomst af plantonalger og sigtedybde i området. Denne påvirkning kan forventes at skubbe økosystemet mod den målsætning der er målsat i vandplan og regionplan for området. De foreløbige undersøgelser af tanganlæggene viser ingen væsentlige negative effekter på lysforholdene. Det fremgår af kystdirektivet tilladelse til tanganlægget, at en forlængelse at tilladelsen til tanganlægget, kræver, at anlægget ikke forringer områdets udpegningsgrundlag. Det fremgår af samme tilladelse at skyggevirkningerne fra tanganlægget skal undersøges. 7e) Bør tanganlægget helt udgå, da det næsten ikke fjerner noget N, P og BI5. 8) Havari er en trussel mod 7e) Til dette oplyses Orbicon at tanganlægget kan have sin berettigelse i de situationer hvor muslingeanlægget har slået fejl. Se (DN7d) I tilfælde af at tanganlægget ikke kan leve op til kystdirektoratets krav, vil tanganlægget udgå som en del af kompensationsanlæggene for havbruget. 8) VVM redegørelsen har [6]

19 N2000 Er slet ikke berørt vurderet på konsekvensen af undslupne fisk. Udslip af fisk har ingen væsentlig effekt på Natura 2000 områderne. Miljøstyrelsen har bedt Naturstyrelsen om at vurdere den skadelige effekt ved udslip af regnbueørreder. Det vurderes at der ikke vil være en varig effekt af undslupne regnbueørreder. 9) DN mener VVM redegørelsen er så mangelfuld at den bør forkastes 9) Miljøstyrelsen vurdere, at de forhold der skal belyses iht. VVM bekendtgørelsen for havbrug uden for 1. sømil er belyst. Danmarks Sportsfiskerforbund 1)Havbrugets placering ift. kompensationsanlægget. DS frygter at muslingebrugene vil ødelægge bundforholdene ved tilslamning. Og tanganlæggets skyggevirkninger skal undersøges 1)VVM redegørelsen har vurderet forholdene ved muslingeanlæggene. Se (DN7d) 2) Sæsonvariation og størst belastning, når vi mindst ønsker det. De negative effekter af havbruget vil blive størst i sommerperioden. Vil påvirke badestrande i Endelave og lystfiskere etc. 2)Modellen inddrager sæsonudsvingene for havbruget. Bilag 2 i VVM redegørelsen og se (DN5), (DN5a), og (DN5b). Heraf fremgår det at den påvirkning der kan ske ved Endelave ikke er væsentligt. [7]

20 3) Miljøstyrelsen sikrer ikke den samfundsmæssige proportionalitet i investeringer, og krav på vandrensning. Der kan ikke være foretaget en objektiv afvejning af havbrugets udledning af næringsstoffer, sammenholdt med de samfundsmæssige investeringer, der er foretaget for at opnå målopfyldelse i havmiljøet. 3a)Redegørelsen er bundet op på en usikker model, en dambrugsmodel, der bruges til at komme med et overslag over forureningen fra havbruget,. 3)Se (DN 4) 3a) Orbicon oplyser at modellen anvendes rutinemæssigt. Og at modellen overestimere belastningen med 5-10 % for N, da rogn fisk i havbrug har et større indhold af N end dambrugsfisk. Der er således indbygget en forsigtighed ved anvendelsen af model. Der foretages efter høst kontrolberegninger på den faktiske udledning af N og P til vandområdet. 4) Belastningen med BI5 mangler opmærksomhed i VVM redegørelsen og miljøgodkendelsen. 5) Mangelfuld redegørelse for konsekvenser for fiskefauna ved drift og ved rømning af burfisk 6) Danmarks Sportsfiskerforbund er af den overbevisning at et havbrug syd for Endelave bør opgives. Der er for mange samfundsmæssige forhold der taler for at dette projekt ikke bør gennemføres. Se (DN 6) Se ( DN8) 6) Miljøstyrelsen har vurderet at VVM redegørelsen har forholdt sig til de forhold der fremgår af VVM bekendtgørelsen, og at der ikke er noget der taler for at havbruget ikke skal kunne etableres. [8]

21 Endelave Hav Og Dambrug- Nej tak, ved Bent Hindrup Andersen og Lynger Grundejerforening. 1) Natura 2000 områder Det kan være vanskeligt at forstå hvordan det kan være acc. at øge belastningen af Natura 2000 området i den sydlige del under henvisning til, at en del af miljøbelastningen kompenseres nordvest for Natura 2000 området på 15 km s afstand. 2)EHD mener ikke at VVM redegørelsen belyser de store variationer, der er gennem årets måneder. Det drejer sig om fodermængde, næringssalte, organisk stof og optag i tang og muslingekulturer. Det gælder også vandbevægelser gennem året. 3)EDH mener at VVM redegørelsen i væsentlig grad underspiller betydningen af en række forhold af stor betydning for miljøet i og udenfor det nævnte Natura 2000 område og i det øvrige havområde rundt om Endelave. Det drejer sig om iltsvind, afstand mellem havbrug og tang- og muslingekulturer, fosfor medicinering, sygdom og skællus (lakselus) for fisk, samt øget risiko for udslip. 1)Naturkonsekvensvurderingen viser at den øgede belastning der sker ind i Natura 2000 områder er forsvindende lille og ikke måleligt. 2)Modelberegningerne tager hensyn til den variation der er gennem årets måneder. Se (DN 5), (DN5a) og( DN5b) og (DS 2) 3)VVM redegørelsen har forholdt sig til disse forhold, og det er Miljøstyrelsens vurdering at VVM redegørelsen og Naturkonsekvensvurderingen har afdækket de problemer der er. Det er Fødevarestyrelsen der føre kontrol med sygdomme fra havbrug. De har udtalt i brev af 8. oktober 2012 til Dansk Akvakultur, at lakselus ikke er problematisk i Danmark.. Derudover er risikoen for sygdomme reduceret fordi at fiskene forsvinder fra burene i perioden fra december til april. Se endvidere ( DN7a), Det fremgår af VVMen, at der ikke sker nogen målbare ændringer i hverken forekomst af plantonalger, og sigtedybde i projektområdet. Effekten af sedimentets iltforbrug er forøget med 0-0.5%. Fosfor er ikke ikke et problem da belastning med fosfor i området ved havbruget er [9]

22 af underordnet betydning, fordi planteplanktonens produktion primært er begrænset af tilgængeligheden af N. Derudover vil en stor del af belastningen fra havbruget blive transporteret ud af vandområdet mod NØ. Ud af vandområdet og ud i Storebæltudstrømningen. Se endvidere (DN7a), (7b),(7c),(7d) 3a) Disse fangkulturers reduktion af næringsbelastning i farvandsområdet kan således ikke betragtes som kompensation for havbrugets udledning af næringssalte. Det ville i givet fald betyde en udveksling af kvælstofkvoter mellem de eksisterende aktører, der udleder næringssalte til farvandsområdet, hvilket der ikke er mulighed for i henhold til vandrammedirektivet/miljømåls loven 3b) Saltkoncentrationen under springslaget er over 20 promille. Kan give problemer med lakselus. Mange andre sygdomme kan opstå ved lave saltkoncentrationer. 3a) Se (DN7a). Kompensationen skal ske inden for samme vandområde. Så der kompenseres for belastningen på vandområdebasis. Der er således ikke lagt op til, at det er netop næringsstoffer som fiskene afgiver, der skal samles op i umiddelbar nærhed af fiskeproduktionen. Se endvidere bilag 1 i VVM redegørelsen. 3b) Orbicon har oplyst at lakselus ikke er udbredt i det sydlige Kattegat og udgør ikke et problem, hverken i havbrug eller for de vilde bestande af laksefisk i danske farvande. Fødevarestyrelsen har i 2012 konkluderet følgende Lakselus er ikke et problem i de danske farvande bl.a. på grund af en relativet lav salinitet. I de tilfælde hvor lakselus overhovedet forekommer i danske marine opdræt, er det i et ubetydeligt lavt antal Se endvidere tidligere spørgsmål 3. [10]

23 4) VVM redegørelsen berører ikke det stærke misforhold mellem på den ene side meget store udgifter, som Horsens Vand A/S og husejere på Endelave har afholdt for at rense spildevandet fra øen og på den anden side den massive urensede udledning fra havbruget nær Endelave, som Miljøstyrelsen vil tillade. Det er uforståeligt og meningsløst for borgere og sommerhusejere på Endelave. Alle i hele Horsens kommune skal betale regningen, og alle har krav på en rimelig forklaring. 5) Hverken i VVM redegørelsen eller Miljøstyrelsens forslag til godkendelse behandles den lokale og især den sæsonprægede belastning af Natura 2000 området syd og øst for Endelave, samt genevirkningerne for vores badevand, kyst og strandmiljø på syd og østkysten. Det er heller ikke godtgjort hvordan fangkulturen på den anden side af øen, opstrøms og 15 km væk kan gøre gavn på den lokale påvirkning og forurening i dette følsomme område. 5a) EHD mener at det ikke bliver muligt at opretholde det blå flag ved Endelave pga. tarm bakterier fra fiskene ved strandene. 4)Se (DN4) 5)Modelberegningerne medtager også sæsonvariationen. Det ses at kystområderne ved Endelave ikke vil blive påvirket. Se bilag 2 i VVM redegørelsen. Orbicon har dokumenteret dette yderligere ved en modelkørsel med den maksimale ændring i sigtedybden som parameter, se høringsnotat. Her viser det sig at den maksimale reduktion i sigtedybden ved havbruget er 3,5 %. Ved Natura 200 området 1-1,5 % og ved Endelave kysten 0.5-1%. Denne ændring er så lille at det ikke kan påvirke området negativt. Se endvidere ( DN5), (DN5a) og (DN5b). Muslinge- og tangkulturen er en del af projektet, fordi der ikke må ske en øget udledning til vandområdet. Se (EHD3a) 5a) Orbicon oplyser, at modelberegningerne viser at strandene ved Endelave ikke vil blive påvirket at belastningen fra Endelave Havbrug. Et væsentlig kriterie for at kunne have blåt flag er at vandkvaliteten er god. [11]

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr.

INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. 1 Til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, København mst@mst.dk INDSIGELSE mod Udkast til VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave, samt til miljøgodkendelse af samme. jr. nr MST-1274-00037 Indsigelsen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt VVM-screening og ansøgning om miljøgodkendelse Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. Miljøcenter Århus Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. April 2007 Rapport Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til badestederne

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M Badevandsprofil Strandpromenaden Hjerting Ansvarlig myndighed: Esbjerg Kommune Torvegade 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Email: Raadhuset@esbjergkommune.dk Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Alf Skovgaard og Ann-Kathrine Aggerholm Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Rev. 17. marts 2015 Ansøgning om

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Statusrapport for GUDP-projekt

Statusrapport for GUDP-projekt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson, cc. til GUDP-postkassen på: gudp@naturerhverv.dk. Anfør journalnummer i

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere