Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for SSI Grundforløb ved Campus Bornholm Januar 2013 Opdateret januar

2 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER INDGANGEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN NY MESTERLÆRE SKOLEPRAKTIK OG EGNETHEDSVURDERING TIL SKOLEPRAKTIK SAMARBEJDE MED LOKALT UDDANNELSESUDVALG - LUU REVISION AF LUP OG KVALITETSMÅLINGER LÆRINGSAKTIVITETER LÆRINGSAKTIVITETER FOR FÆLLES KOMPETENCEMÅL LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG ELEKTRIKER ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE ELEKTRIKER LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG FRONTLINE PC-SUPPORTER OG DATA & KOMMUNIKATION ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE IT-SUPPORTER OG DATA & KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG ELEKTRONIK OG SVAGSTRØM ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE ELEKTRONIK OG SVAGSTRØM LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG AUTOMATIK OG PROCESUDDANNELSEN ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE AUTOMATIK OG PROCES

3 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Campus Bornholm, Erhvervsskoleafdelingen Minervavej 1, 3700 Rønne Tlf Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Vi vil med vores undervisning inspirere, motivere og løfte såvel unge som voksne til at yde deres Bedste og sprænge grænserne for deres formåen. Styrket differentiering Vi tilgodeser forskelligheden i interesser og forudsætninger hos den enkelte elev. Vi tilgodeser mangfoldigheden hos eleverne med bevidst differentiering, inspirerende undervisning og klar feedbackkultur. Vi støtter og udfordrer alle vores elever til at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Differentieringen indebærer undervisning, der tilrettelægges trinvist og i et tempo og omfang, der kan give eleven både succesoplevelser og forståelse for næste skridt og udviklingsområde. omfatter netværkssamarbejde med UU, Ungeporten og BornPro, der skal sikre at der udvikles læringstilbud til særlige målgrupper og differentieringen omfatter udviklingen af særlige talentspor i uddannelserne. tilgodeser elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. er både en pædagogisk og didaktisk differentiering, hvor eleverne via differentierede undervisningsstile og læreprocesser som udgangspunkt når den samme slutkompetence. kan ligeledes komme til udtryk i undervisning på forskellige niveauer i holdundervisning, påbygning og talentforløb. fremmes ved i højere grad at benytte de digitale teknologier, herunder tablets. Læringsaktiviteter og læringselementer beskrives i Elevplan og er synlige via de lokale undervisningsplaner. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Den enkelte elevs samlede uddannelse er i fokus. Det betyder, at skoledel og praktikdel ses i en sammenhæng, der sikrer, at både skoledelens læringsmål og praktikdelens praktikmål opfyldes og supplerer hinanden. Derfor styrkes og udvikles sammenhængene mellem teori og praktik. Et godt skole- og undervisningsmiljø Vi prioriterer et inspirerende og dynamisk uddannelsesmiljø, der giver vores elever, unge som voksne, optimale betingelser for læring. Skolemiljø og undervisningsmiljø bidrager til trivsel. Vi arbejder for, at elev- og medarbejdertrivsel bidrager til øget gennemførelse og fastholdelse. En del af det faglige og sociale fokus er, at eleverne tilegner sig demokratibegreber. Undervisermiljøet skal støtte eleven til at tage ansvar for at blive en selvforsørgende borger. Lærerteamet Lærerteamet tager i fælleskab hånd om eleverne. Faglærerne er organiseret i team. Ansvaret for 3

4 erhvervsuddannelsernes fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er uddannelseschefens, nærmeste uddannelsesleders og lærerteamets. I det daglige arbejde spiller samarbejdet i lærertemaet og samarbejdet mellem lærerteamet og uddannelseslederen en helt afgørende rolle. Det stiller krav om udvikling af både lærernes kompetencer og ledelsens pædagogiske ledelseskompetencer. Kompetenceudvikling af læreren og ledelsen Alle nye lærere skal have en PD (Pædagogisk diplomuddannelse) i Erhvervspædagogik. Alle andre lærere skal have et modul af en PD. Desuden foregår der et internt kompetenceudviklingsprogram i det enkelte undervisningsområde. Disse elementer er central i forbindelse med at kunne nå de pædagogiske og didaktiske målsætninger. Kompetenceudviklingen er rettet mod, at lærerne i højere grad gennemfører differentierede og praksisrelaterede undervisningsforløb, at lærerne i højere grad kan omsætte fælles mål til praktiske aktiviteter og at undervisningen evalueres med henblik på fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Kompetenceudviklingen er endvidere rettet mod at lærerne deltager i praktik i virksomhederne. Der gennemføres strategisk kompetenceudvikling for skolens pædagogiske ledelse. Kvalitet, faglighed og fastholdelse I den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse er kvalitet et fokuspunkt. Kvalitetsbegrebet omhandler faglighed og fastholdelse. Kvalitetsinitiativerne fra Undervisningsministeriet (Finanslov 2013), præciserer overordnet indholdet i det didaktiske og pædagogiske grundlag. Netværk, der sikrer fastholdelse Vi udnytter de fordele campusstrukturen giver. Internt ved at uddannelsesvejledere og mentorer samarbejder mellem erhvervsuddannelserne, almen voksen uddannelse og danskuddannelserne. Eksternt gennem et stærkt vejledningsnetværk med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret så vi støtter og vejleder eleven igennem dennes uddannelsesforløb. Gennem samarbejde med Kommunikationscentret sikrer vi at alle elever med indlæringsudfordringer kan tilbydes den rette støtte og vejledning. Bæredygtige og innovative løsninger Vi tænker bæredygtighed ind i vores handlinger ved at arbejde miljøbevidst, ikke kun i de fysiske rammer men også i de praktiske handlinger. Bæredygtighed integreres i uddannelserne. Formålet med at integrere bæredygtighed i uddannelserne er at give eleverne forståelse for bæredygtighed lokalt og generelt samt i tilknytning til deres fagområde Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab mellem lærer og elev ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelsesplanen er med til: At eleven får viden om eget niveau At danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter At danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. 4

5 Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved evt. skoleskift, og dokumentationsredskab ved evt. tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens formelle og reelle kompetencer: De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse: Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er det målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag: Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning, og om der er behov for at justere på varighed af forløbet Eksamensregler Se skolens hjemmeside: 5

6 2. Indgangen 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens ledelsesmæssigt ansvarlige er uddannelsesleder Jens Peter Koefoed, som træffes på tlf eller mail: Til afdelingen er knyttet overassistent Maibrit Schou, tlf.: og områdesekretær Gry-Camilla Abrahamsen, tlf.: Studievejleder, som dækker SSI, er Robert Nors. Han træffes på tlf eller mail: Der er følgende undervisere tilknyttet SSI-afdelingen Ib Rasmussen, underviser i el-fagene John Anker, underviser i svagstrøm, radio- og tv-mekanik, førstehjælp og brand samt Epoxy Kim Petersen, underviser i IT Adresser Undervisningen på erhvervsuddannelsens grundforløb finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på SSI organiseres fortrinsvis med teoriundervisning om formiddagen og praktik og opgaveløsning om eftermiddagen. Eleven møder faglige emner fra starten af uddannelsen. Senere optræder fælles emner som arbejdsmiljø og kundeservice. Der bliver lagt vægt på at teoretiske emner følges op med praktiske øvelser. Formålet er at en lærer-elev styret undervisning i stigende grad bliver afløst af en elev-lærerstyret undervisning. Jf. skolens overordnede, pædagogiske principper er der ved lærer-elevstyret undervisning tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Opgaverne er tilrettelagt i en prioriteret rækkefølge. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven selv strukturerer stofområdet og arbejdsform. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Læreren tager hensyn til at elever har forskellige forudsætninger og kan bruge kortere eller længere tid på at løse de obligatoriske opgaver. 6

7 Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den holdning at faglæreren har og tager det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af læringsindhold og forløb på grundforløbet. Faglæreren skal introducere faget så bredt og konkret som muligt sådan at teori kommer til at hænge sammen med praksis, og sådan at praksis i undervisningen bliver mulig at forbinde med den arbejdsmæssige faglighed, som uddannelsen er rettet mod. Læreren kan forklare hvordan standarder, normer m.v. anvendes i branchen. Læreren anvender cases fra arbejdslivet,- en forudsætning som bl.a. vedligeholdes gennem lærerens årlige virksomhedspraktik og kontakt til branchen. Faglæreren har opmærksomhed på elevernes forskellighed i forhold til læringsstile og socialepersonlige forudsætninger og kan i mødekomme forskellighed gennem alsidighed i planlægningen. Der lægges vægt på stor variation i krav til elevens produkt af opgaverne. Opgaverne har typisk en varighed på 1 uge, med mulighed for opsplitning i mindre delopgaver. Der forefindes også mere komplekse opgaver til elever, som har behov for mere faglig udfordring. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en deduktiv, funktionel og varierende planlægning af den relevante undervisning. Begrebet deduktiv indikerer, at undervisningen tager udgangspunkt i en teoretisk og generel faglig præsentation. Ud fra oplæg og lærerstyret introduktion igangsættes opgaver. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere, og at teori og opgaver formidles på en måde, så anvendelighed og fagrelevans bliver forståelig for eleven. Varierende indikerer, at faglæreren kan tilrettelægge undervisningen på flere niveauer og med forskellige typer udfordringer, så at elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve både succes og udfordring. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at der arbejdes med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes på forskellige niveauer eller delemner. Dvs. nogle elever kan få mere udfordrende opgaver inden for samme emne end andre elever. En anden anvendt differentieringsmetode er at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. 7

8 I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Opdeling i grupper med samme niveau Elevens egen tilrettelæggelse og indflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens ejerskab til sin uddannelse ved, at hjælpe den enkelte elev til at have overblik over sin uddannelses- og forløbsplan. Eleven skal forstå, at planlagt tidspunkt for færdiggørelse forpligter i forhold til egen indsats Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan, hvor færdiggørelsestidspunktet beskrives og eleven eventuelt henvises til at grundforløbspakke. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. Kompetencevurdering bygger på vurdering af tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. 8

9 PC Teknik Operativsystemer Programmering Matematik Engelsk Epoxy Brand (4 lek.)* Førstehjælp (2 dage)* IT* Power supply Scartkabel Digitalteknik Blinker Proff. print Gr.projekt AC-EL En virksomhed Logik PLC Relæstyring Loddestation Arb. Miljø Sommerhus Tændinger 2.4. Undervisningen i grundforløbet Der udbydes fast følgende områdefag på grundforløbsniveau: Frontline IT-supporter / Data- og kommunikationsuddannelsen (der er bekendtgørelsesmæssigt ens kompetencemål på grundforløbet. Specialisering følger på hovedforløb) Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen / Frontline Radio-TV-Supporter (der er bekendtgørelsesmæssigt ens kompetencemål på grundforløbet. Specialisering følger på hovedforløb) Efter behov og efterspørgsel er det desuden muligt for eleven at blive undervist og gå til grundforløbsprøve i Automatik og Procesuddannelsen. Hvert områdefag er beskrevet med en række læringsaktiviteter. En læringsaktivitet kan være en opgave, et projektforløb, der typisk består af en række sammenhængende opgaver og træningsforløb eller et lærerstyret undervisningsforløb. Eleven har adgang til beskrivelserne af de enkelte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne vælges ud fra elevens uddannelsesvalg, som minimum vælges læringsaktiviteter som dækker et obligatorisk grundforløb. Eleven kan vælge ekstra læringsaktiviteter som dækker valgfag og dobbeltkompetence. Hvis eleven vælger en grundforløbspakke så fremgår det af beskrivelsen af pakken, hvilke læringsaktiviteter eleven bliver tilmeldt. Eksempel på læringsaktiviteter for de enkelte specialer på SSI Automatik IT Elektriker Svagstrøm * Stjernemarkerede fag er grundfag Forskellige undervisningsforløb Undervisningen er struktureret sådan, at der er et forløb, der henvender sig til den typiske elev, der skal igennem grundforløbet indenfor en overskuelig tidshorisont og der er forløb, der er særlig tilrettelagt til en særlig målgruppe. 9

10 Det almindelige grundforløb, vejledende varighed 20 uger Det almindelige grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte dog maksimalt 60 uger. Forløbet kan f.eks. udbygges med et antennekursus og der kan indlægges undervisning til dobbeltkompetence i svagstrøm. Eleven bliver vejledt til at tage en dobbeltkompetence, hvis eleven ikke har læreplads. For elever, der er interesserede i at være tilmeldt Skolepraktik, gælder der desuden krav om supplerende undervisning, svarende til dobbeltkompetence. Læs nærmere herom i afsnit 2.8. Der aflægges ikke grundforløbsprøve i dobbeltkompetencen. Eleven skal blot godkendes på de særlige kompetencemål. Hvis du forlænger dit forløb, er der mulighed for at tage Epoxy- og antennekursus undervejs. Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Dobbeltkompetence Grundforløbspakke med innovation, varighed 30 uger Grundforløbspakken med innovation er rettet mod elever, som er fagligt stærkt funderet og god til at arbejde selvstændigt, men mangler en praktikplads. I grundforløbspakken får eleven flere udfordringer og blive klædt ekstra på til at søge praktikplads. Pakken indeholder et almindeligt grundforløb på 20 uger, hvor der er særlig fokus på praktikpladssøgning. Pakken indeholder derudover 10 uger hvor eleven skal arbejde med innovation fra ide til færdigt produkt. I løbet af de 10 uger vil der være mulighed for at deltage i små kurser om iværksætteri, solceller, epoxy og antenner. Forløbet afsluttes med en projektfremlæggelsen. Hvis eleven ikke har fået praktikplads ved slutningen af forløbet og vil være Skolepraktik-godkendt, skal eleven tage en dobbeltkompetence (områdefag nr. 2). Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Iværksætteri og innovation Ekstra fagopgaver Dobbeltkompetence Talentvejen Undervisningstilbuddet er som udgangspunkt rettet mod elever med gode almen-faglige forudsætninger som f.eks. elever fra folkeskolen med højt karaktergennemsnit eller elever med en studieforberedende uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF). Generelt er eleven interesseret i faglig fordybelse og udfordringer og er også indstillet på at arbejde med skriftlig dokumentation og søge og bearbejde faglig information. Elever på talentforløbet bliver udfordret med udvidet fagteori og hjemmearbejde med henblik på dels at give eleven nogle attraktive, faglige udfordringer, dels at inspirere og ruste eleven til at 10

11 bruge erhvervsuddannelsen som springbræt til videre studier, selvstændigt erhverv eller rådgiverfunktion. På elektrikerfaget er de faglige og teoretiske udfordringer tonede i retning af fagprofilen Energiteknik, som omhandler kendskab til energioptimering. Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har daglig undervisning fra kl Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe hver dag fra kl undtagen fredage Bedømmelsesplan Eleven bedømmes fagligt og personligt. Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse sker løbende i de enkelte læringsaktiviteter. Det fremgår af beskrivelsen for de enkelte læringsaktiviteter hvordan bedømmelsen foregår. Eksempel på bedømmelsesgrundlag: Eleven afleverer skriftlig rapport, Eleven fremlægger en PowerPoint-præsentation, Eleven deltager i en skriftlig test, Eleven demonstrerer at målene i læringsaktiviteten er nået, En elevgruppe fremfører en case som skuespil. Der lægges vægt på at eleven får tilbagemelding på alle læringsaktiviteter så det er tydeligt for eleven hvor langt han er nået i sit grundforløb samt hvilket standpunkt han har. Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Læringsaktiviteter Grundforløbseksamen Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Standpunktskarakter som en del af den løbende bedømmelse Eksamenskarakter Når eleven afslutter grundforløbet gives endelige karakterer. Elever som vurderes at opfylde kompetencer for et speciale får udstedt grundforløbsbevis. Elever som vurderes at opfylde kravene for flere specialer inden for indgangen får udstedt grundforløbsbevis med dobbeltkompetence. Elever 11

12 Matematik niveau F Personlig sikkerhed ved arb.m. epoxy Særlige kompetencemål elektriker Særlige kompetencemål IT særlige kompetencemål automatik Særlige kompetencmål Svagstrøm Grundforløbsprøve Brandbekæmpelse Førstehjælp Informations teknologi Fælles kompetencemål som ikke som ikke har opnået fuldt grundforløb ved afslutningen får udstedt dokumentation for opnåede kompetencer. Eksempel på karaktergivende fag. Svagstrøm Automatik IT Elektriker Personlig vurdering Vurderingen sker løbende, lærerteamet vurderer om eleven trives i skolens miljø på en måde så eleven opnår de faglige mål. Elever som mistrives, henvises til kontaktlærer, studievejleder eller mentor. Eleven bliver desuden vurderet på sine kompetencer til at søge og fungere i en læreplads. Denne vurdering omfatter fem kompetencer: Koncentration, selvstændighed, evne til at modtage en instruks, samarbejdsevne og punktlighed. Afsluttende projekt som grundlag for grundforløbsprøve Eleven udarbejder et afsluttende projekt som danner grundlag for grundforløbsprøven. Det afsluttende projekt kan indeholde skriftlig dokumentation samt praktiske elevarbejder. Det afsluttende projekt indeholder emner som understøtter bredt de læringsaktiviteter eleven har deltaget i. Grundforløbsprøven Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Prøven varer ca. 30 minutter, heraf ca. 5 min til votering. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven tager udgangspunkt i elevens afsluttende projekt. Prøven er mundtlig. Ved prøven har eleven mulighed for at fremlægge sin afsluttende opgave, efterfølgende har eleven mulighed for at besvare uddybende spørgsmål fra faglærer og censor. De uddybende spørgsmål kan dels være supplerende til fremlæggelsen og lodtrækningsspørgsmål. Efter prøven vurderer faglærer og censor elevens præstation. Vurderingen lægger vægt på elevens forståelse for faget bredt og om eleven er i stand til at fortsætte på et hovedforløb. For en mere specifik beskrivelse af grundforløbsprøven i relation til det enkelte fag, se kap

13 2.6. Ny mesterlære Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Skolen har udarbejdet procedure og vejledning for elever og virksomheder der ønsker at indgå mesterlæreaftaler. Procedurer og håndtering af ny mesterlæreelever: Ved modtagelse af uddannelsesaftalen på skolen, tildeles eleven en kontaktlærer, som følger eleven gennem mesterlæreforløbet. Hvor virksomhed eller elev har kontaktet skolen, før uddannelsesaftalen er indgået, vejleder kontaktlæreren parterne om uddannelsesforløbet og medvirker til at uddannelsesplanen udarbejdes. Kontaktlæreren har initiativpligten for, at eleven sammen med virksomhed og skole får udarbejdet elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanens indhold: Uddannelsesplanen indeholder aftaler om hvilke fag og handlekompetencer der afvikles henholdsvis på skolen og i virksomheden. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal eleven gennemføre hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform. Der angives, hvornår skoleundervisningen afvikles, således at elevadministrationen kan indkalde eleven til den pågældende skoleundervisning. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Denne evaluering foregår ved besøg på virksomheden, hvor der samtales om læringsforløbet og kontaktlæreren kommenterer på elevens refleksion/logbog i Elevplan. Evt. ændringer i uddannelsesforløbet tilrettes i uddannelsesplanen. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af den praktiske afsluttende opgave: Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en praktisk arbejdsopgave, som afslutning på elevens grundlæggende praktiske oplæring. Eleven skal desuden præsentere sin løbende dokumentation i mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. Arbejdsopgaven og præsentationen udføres i virksomheden og der tages udgangspunkt i en række forud beskrevne kompetencer ved vurderingen. 13

14 Bedømmelsen af den praktiske afsluttende opgave: Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen indgår i den samlede kompetencevurdering af eleven, herunder den dokumentation som eleven kan fremvise via mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Bevis for ny mesterlæreforløb: Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for den gennemførte praktiske oplæring. Beviset erstatter grundforløbsbeviset. På beviset anføres: o Evt. godskrivning o Karakterer for fag der er afviklet på skolen o Angivelses af Gennemført / Ikke gennemført ny mesterlæreforløb Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan. Forudsat at der ikke kan opnås godskrivning, udstedes et bevis for Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Skolevejledning: En skolevejledning udstedes, hvor der ikke kan udstedes et bevis ( Ikke gennemført ). Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan, herunder angivelse af, hvordan eleven kan opnå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet. Justeringen af uddannelsesplanen sker i samråd mellem elev og virksomhed. Ny mesterlære og øvrige muligheder for at lave uddannelsesaftale er også beskrevet på skolens hjemmeside: Skolepraktik og egnethedsvurdering til skolepraktik Skolepraktik (SKP) er en lærepladsordning, som erhvervsskolen har ansvar for og er elevens garanti, for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige forud for det pågældende hovedforløb. I skolepraktik udbetales en SKP-ydelse, der i 2012 udgør 6.531,- kr. månedligt for elever, der er over 18 år uanset om de er hjemmeboende eller ej. Der er i øjeblikket ikke kvote til optagelse i skolepraktik for uddannelser under SSI på Campus Bornholm. Elever kan dog optages på SKP ved andre erhvervsskoler i landet. Elever er berettigede til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. 14

15 Elever, som ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller som har mistet uddannelsesaftalen med en virksomhed, eks. i forbindelse med store organisatoriske ændringer eller lukning af en virksomhed, kan gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, hvis et af følgende krav er opfyldt: Har gennemført grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne (se nedenfor). Gennem uddannelse inden for de seneste 2 år uden for erhvervsskoleområdet, har opnået merit (godskrivning) for grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Elever, som ønsker at gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, skal: Være tilmeldt som lære- og praktikpladssøgende på en erhvervsskole senest ved afslutningen af grundforløbet. Være oprettet på og elevens profil skal være synlig senest ved afslutningen af grundforløbet. Have opnået dobbeltkompetence, dvs. Møde på den pågældende erhvervsskole, når eleven bliver indkaldt til orienteringsmøde. Overholde alle angivne tilmeldingsfrister. Eleven skal være indstillet på: At vente op til 2 måneder, før skolepraktikken kan påbegyndes. Dette gælder dog ikke, hvis eleven uforskyldt har mistet sin læreplads. Ikke at være berettiget til skolepraktik, hvis eleven har påbegyndt en anden uddannelse. At få et vederlag, som nogenlunde svarer til satserne for SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eventuelt at skulle i skolepraktik på en anden skole end den, hvor eleven har taget grundforløbet. EMMA-kriterierne E betyder: at erhvervsskolen skal vurdere, om eleven er egnet til at gennemføre den uddannelse, som han/hun ønsker at starte i skolepraktik indenfor. M betyder: at eleven skal være geografisk mobil. Hvis eleven bliver anvist en uddannelsesplads, der ligger et stykke fra din bopæl, kan eleven ikke nægte at tage den. M betyder: at eleven skal være fagligt mobil. Eleven må være parat til at påbegynde en uddannelse, som er nært beslægtet med den ønskede. A betyder: at eleven uafbrudt skal være aktivt søgende. Eleven skal selv gøre en stor indsats for at finde en læreplads, både i den periode hvor eleven venter på at påbegynde skolepraktik og i selve skolepraktiktiden. 15

16 2.8. Samarbejde med Lokalt Uddannelsesudvalg - LUU Skolen samarbejder med de lokale uddannelsesudvalg efter retningslinjerne i hovedbekendtgørelsen. Skolen har et LUU inden for indgangen Strøm, Styring og IT. LUU deltager i årligt fastsatte møder med skolens uddannelsesleder i indgangen samt 1 lærerrepræsentant, hvor der orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger. Forretningsordenen for LUU-møderne forefindes på skolens hjemmeside: Revision af LUP og kvalitetsmålinger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli Planen revideres årligt i 3. kvartal med SSI-faglærerne og LUU. Der foretages løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Disse gennemgås med LUU i 1. kvartal og der udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplaner revideres med faglærerne og pædagogisk chef i løbet af 2. og 3. kvartal. 3. Læringsaktiviteter En læringsaktivitet er en opgave, opgavesamling eller et projekt, som er samlet under en titel. Læringsaktiviteter er beskrevne i henhold til dels de såkaldte Fælles Kompetencemål og dels de Særlige Kompetencemål i bekendtgørelsen. Sidstnævnte kompetencemål dækker indgangens områdefag. I det følgende beskrives: 3.1. Fælles kompetencemål 3.2. Elektriker Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve elektriker IT-supporter og Data & Kommunikationsuddannelsen Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve IT-supporter og Data & Kommunikationsuddannelsen 3.4. Elektronik og svagstrøm Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve Elektronik og Svagstrøm Automatik og Procesuddannelsen Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve Automatik og Procesuddannelsen 16

17 7. Planlægning 6. kredsløbsforståelse 5. samarbejde 4. Kundeservice 3. Sikkerhed 2. vejledninger og dokumentation 1. Værktøj og måling Målepind 3.1. Læringsaktiviteter for fælles kompetencemål Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver, der er fælles for uddannelsesretningerne på indgangen SSI og som referer til de såkaldte Fælles kompetencemål i bekendtgørelsen. Opgaverne supplerer dermed den læring, du får om dit områdefag. Opgaverne er opdelt på 6 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker de fælles kompetencemål for grundforløbet. Opgavebeskrivelser til emnerne er tilgængelige for eleverne på skolens server. Nr. Emne / Titel Beskrivelse Vejl. varighed 1 Arbejdsmiljø Lær at forebygge ulykker og nedslidning 5 dage 2 Førstehjælp 12 timers førstehjælp og 6 timers brandundervisning 3 dage og Brand 3 IT Udfør faglige opgaver som kræver IT færdigheder 10 dage niveau F. 4 Loddestation Følg byggevejledning og udfør en loddestation 9 dage 5 Virksomhed Lær om virksomhedsdrift og -økonomi samt 5 dage og service lav praktisk øvelse i service. 6 Logik Monter logikkomponenter op printplade 3 dage I alt varighed 7 uger eller dage = 35 dage 35 Varighed Læringsaktiviteten har en vejledende varighed på 7 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Eleven kan bruge ekstra tid på læringsaktiviteterne, så den samlede længde for grundforløbet overstiger 20 uger. Hver læringsaktivitet omfatter en række opgaver, hvis varighed fremgår af ovenstående tabel. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens kompetencemål: Opgave Arbejdsmiljø Loddestation 17

18 Virksomhed og service Logik Målpinde 1 Eleven kan udvælge og anvende hensigtsmæssige materialer, komponenter, værktøjer, måleinstrumenter, udstyr og maskiner til udførelse af enkle faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser. 2 Eleven kan anvende den tekniske dokumentation, som er relevant for indgangens uddannelser i forbindelse med udførelse af jobområdernes arbejdsopgaver. 3 Eleven kan udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. 4 Eleven kan udvise kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel intern som eksternt. 5 Eleven kan udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationer, som er relevante for indgangens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper, og til betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetssikring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser. 6 Eleven kan udføre struktureret fejlfinding på relevante kredsløb under vejledning og løse enkelte opgaver inden for vedligehold og betjening. 7 Eleven kan udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Ud over ovenstående kompetencemål skal eleven desuden opfylde målene for grundfagene (jf. bek. BEK nr 856 af 11/07/2011): 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. 2) Informationsteknologi, niveau F. Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. Læringsmiljø - Form Der arbejdes med forskellig former i hver opgave så eleven møder krav om gruppearbejde, alene-arbejde, skriftlig og mundtlig fremlæggelse. - Lærerrolle: Underviseren giver løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver til den enkelte elev, og hjælper eleven til at nå undervisnings mål. Underviseren tilstræber en stor grad af mundtlig dialog med alle elever da eksamen er mundtlig. Underviseren beskriver en vejledende tidsplanlægning til de enkelte opgaver så pensum kan nås indenfor den tidsramme, som er beskrevet i elevens uddannelsesplan. - Elevrolle: Eleven tager notater, når der gives teoriundervisning. Eleven udviser gode samarbejdsevner over for de øvrige på holdet. Eleven arbejder aktivt med løsning af opgaver og er aktiv med at søge hjælp. Eleven deltager aktivt med oprydning og at holde orden. Ressourcer og rammer 18

19 - Lærerkvalifikationer: Den ansvarlige underviser er faglært og har en pædagogisk uddannelse som forudsætning for at undervise (note jan. 2011: IT-faglærer Kim Petersen er under pædagogisk uddannelse i perioden ). - Udstyrstype: Skolen stiller materialer og værktøj til rådighed som er tidssvarende i forhold til hvad eleven vil møde i en virksomhed. Der tilstræbes genbrug af udstyr som er brugbart. - Lokaletype: Undervisningslokalet er udstyret med teoriafsnit som er udstyret med møbler og Av-udstyr som tavle og projektor. Eleverne har adgang til pc og printer. Undervisningslokalet er udstyret med praktikafsnit med fast standplads til hver elev til installationsarbejder. Bedømmelse Opgaver inden for de fælles kompetencemål bedømmes som følgende: Nr. Emne / Titel Bedømmelse 1 Arbejdsmiljø Karakter efter 7-trins skalaen 2 IT Karakter efter 7-trins skalaen 3 Loddestation Karakter efter 7-trins skalaen 4 Virksomhed og service Karakter efter 7-trins skalaen 5 Logik Karakter efter 7-trins skalaen 6 Førstehjælp og Brand Gennemført / ikke-gennenført 3.2. Læringsaktiviteter for områdefag elektriker Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver dig forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven samt for at fortsætte på elektrikeruddannelsen i hovedforløbet. Opgaverne er opdelt på 8 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker det som er særligt for elektriker grundforløbet. De første 7 emner indeholder grundlæggende teori som følges op af små praktiske øvelser. Den 8. opgave er en større praktisk opgave, hvor du mere selvstændigt anvender din nye viden. Varigheden af hver opgave fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser, som er tilgængelige for eleven på skolens server. Grundfaget matematik er indarbejdet i undervisningen gennem el-tekniske beregninger og figurerer således ikke som en selvstændig læringsaktivitet. Elev-kommentar: Annoncer afsat varighed, hvor lang tid varer emnet, hvornår går vi videre? Generel mere vejledning om varighed, evt. ugeplan / semesterplan Nr. Læringsaktiviteter Beskrivelse Talent-linie Vejl. varighed 1 EL-forsyning Kend strømmens vej fra elværk Lær om det intelligente net 3 dage til forbruger Eco grid 2 DC-EL Lær at bruge Ohms lov ved serie og parallel forbindelser Lær mere om Ohms lov ved at måle og beregne på sol- 10 dage 19

20 Matematik grundfag niv. F 9. El sikkerhed teknik samt PLC styring 7. Love og regler 6. Efterysyn og målinger 5. Forsyningsnettet 4. El-teknik 3. Skemaer og diagrammer 2. Automatik og motorer 1. Udføre installationer Målepind 3 Tændinger Hvordan en korrespondance, et kip-relæ og en stikkontakt fungere? 4 Sommerhus Tegn grundplan og el-diagram i CAD. Programmer PC- Schematic 5 Relæ og PLC Udfør mindre styringsopgaver teknik med relæer og med PLC. 6 AC-EL Lær at beregne og måle på en transformer, spole og kondensator 7 Grundforløbsprojekt 8 Den praktiske øvelse Standen Udfør en rapport omkring et lysrørsarmatur Udfør en installation som et typisk for en bolig celler Lær at styre/kontrollere tændinger fra en PC. Lær om apparaters energiforbrug og om energipriser Lær at foretage flere matematiske beregninger på EL-kredsløb Lær mere om EL-teknisk dokumentation I alt varighed 13 uger eller 3 dage 4 dage 5 dage 5 dage 5 dage 30 dage 65 dage Varighed Læringsaktiviteten har en vejledende varighed på 13 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Af de 20 uger er 7 uger afsat til opnåelse af fælles kompetencemål. Dette forløb er beskrevet som en selvstændig læringsaktivitet, se afsnit 3.1. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens målepinde: Opgave 8. Analog og digital- EL-forsyning DC-EL Tændinger Sommerhus Relæ og PLC teknik AC-EL Grundforløbsprojekt Den praktiske øvelse Standen 20