made to succeed at work in denmark hygge20 jobsøgning voksen-4tandplejen det sociale element de uskrevne regler mere end blot arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "made to succeed at work in denmark hygge20 jobsøgning voksen-4tandplejen det sociale element de uskrevne regler mere end blot arbejde"

Transkript

1 made to succeed at work in denmark hygge20 det sociale element jobsøgning de uskrevne regler 16 voksen-4tandplejen mere end blot arbejde 1

2 made to succeed at work in denmark 2 3

3 Redaktion: Mette Boel og Mette Fenger, CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Kan du tale DSB'sk? side8 Arbejdspladskultur med et menneskeligt ansigt side 12 Tema om ledelsekultur Den danske ledelsestil Selvledelse og teamledelse Uformel ledelse Konfliktsky ledelse side 10 Tema om Samarbejde Lær at samarbejde Samarbejde eller ikke samarbejde Harmoni frem for konflikt Hygge det sociale element side 30 Udgiver: Foreningen Nydansker i samarbejde med CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Finansiering: Integrationsministeriet Fotos: Kulturagenterne i Dansk Arbejdspladskultur projektet (DAKU) Grafisk Design: Baron & Company reklamebureau baron-company.dk Pjecen er gratis og kan rekvireres hos: Foreningen Nydansker Sankt Peders Stræde 28C, 4 sal, 1453 Kbh. K Telefon: Mail: Eller CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Århus C Telefon: Mail: Pjecen kan også hentes i elektronisk form på: eller ISBN : Oktober 2009 Ordet hygge passer bedre end effekt Billeder erstatter ord Grønne og multikulturelle talenter side 20 side 26 side32 At fastholde virksomhedsånden side 36 Det handler ikke kun om arbejde side 40 TEMA OM jobsøgning og rekruttering Uskrevne regler Den skjulte ressource Jobsamtalen på dansk side 16 Dansk arbejdspladskultur i rivende udvikling Interviewartikel med Human Shojaee Nyt kulturprofilværktøj til virksomhederne side 18 Tjeklisten for jobsøgende eller nyansatte for virkesomheder side 24 Tema om organisationskultur Medarbejder i ny organisationskultur Ærlighed med måde Lær om organisationskultur gennem din tillidsrepræsentant og mentor Du kan forberede dig Værdier i praksis Politikker Organisationskulturen kan være branchebestemt Tonen side 38 tema om fastholdelse i job God start giver god fastholdelse Kulturen er vejen til tryghed i jobbet Leder af en mangfoldig arbejdspladskultur side

4 Hvorfor er det nødvendigt at lave et magasin Fordi det er svært at starte i et nyt job på en dansk arbejdsplads, hvor sprog og måder at gøre tingene på kan være meget forskelligt fra det, man har været vant til i andre arbejdspladskulturer. Det kræver noget af en ny medarbejder at blive accepteret på arbejdspladsen, men det kræver ligeså meget af arbejdspladsen at gøre det muligt. arbejds- pladskultur? om dansk Mange virksomheder er ikke bevidste om egen arbejdspladskultur. Generelt set har medarbejdere og ledelse svært ved at sætte ord på den tavse viden om kulturen. Det vil betyde, at det»man plejer«at gøre på arbejdspladsen, ikke bliver videregivet til nyansatte. Som ny medarbejder, skal man derfor ofte selv lære både de nye arbejdsopgaver, og hvordan tingene fungerer. Det kan være tonen, der tales i. Hvem der sidder hvor i frokoststuen. Hvem man kan spørge, hvis man er i tvivl osv. Har man samtidig også svært ved at forstå, hvad kollegerne siger, eller får man, pga. travlhed, ikke en ordentlig introduktion, så bliver det let at jokke i spinaten eller at begå fejl. Det kan blive en hård start, som hverken gavner den nyansatte eller arbejdspladsen. Formålet med dette magasin er derfor at gøre det lettere for arbejdspladsen og nyansatte kolleger med anden etnisk herkomst at forstå arbejdspladskulturen. Vi vil sætte ord og billeder på det usagte eller usynlige i dansk arbejdspladskultur. Magasinet er tænkt som en øjeåbner og inspirationskilde for både jobsøgende og nyansatte med anden etnisk herkomst end dansk samt medarbejdere og ledere på danske arbejdspladser. Gennem portrætter af syv arbejdspladser og artikler om ledelse, samarbejde, organisation, rekruttering og fastholdelse, giver vi et bud på centrale aspekter i dansk arbejdspladskultur. De syv arbejdspladser, som beskrives i magasinet, er Danish Crown, DSB, Ida Service, Plejehjem Lillevang, Plejehjem Ørbygård, Scandic Hotel og Voksentandplejen i København. De har i løbet af deltaget i»dansk arbejdspladskultur«projektet (DAKU). Projektet har uddannet en række medarbejdere på de pågældende arbejdspladser til kulturagenter. Kulturagenterne er blevet trænet til, dels at spotte kulturen på deres arbejdsplads, dels at formidle og sætte kulturen på dagsordenen. Artiklerne i Magasinet er skrevet på grundlag af kulturagenternes fortællinger om deres arbejdspladser. Der er brugt ord og udtryk, som er typiske for dansk arbejdspladskultur, men kan være svære at forstå, hvis ikke dansk er ens modersmål. Disse ord og udtryk står i kursiv og efterfølges af et ord eller en sætning, som forklarer udtrykket. Håbet er, at udtryk, fortællinger, eksempler og billeder kan styrke formidlingen af dansk arbejdspladskultur i fremtiden. Og at virksomhederne og nye medarbejdere bliver mere bevidste om betydningen af kulturforståelse. Mette Fenger og Mette Boel 6 7

5 Kan du tale DSB sk?»man skal lære at acceptere hinandens forskelligheder«susanne Skov Tillan Som noget nyt viser små flag på det kørende personales uniformer, hvilke sprog den ansatte taler. Det er et synligt tegn på, at DSB mener, at mangfoldighed er en styrke. INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: DSB Branche: Togdrift Kontorer/afdelinger: ca. 330 stationer Virksomhedens start: 1885 Antal medarbejdere: Medarbejdersammensætning: KULTURAGENT Sine gormsen Registrerer ikke på etnisk baggrund Hjemmeside: Uniformspoint og fribefordring er eksempler på ord, som kun høres i DSB, og er man nyansat, så kan det godt være forvirrende med det særlige DSB-sprog. Sine Jung Gormsen, HR-konsulent, fortæller om dengang, hun som nyansat spurgte efter en medarbejder og fik at vide, at han var gået hjem. Hun mente så, at ham kunne hun tale med dagen efter, indtil hun blev gjort opmærksom på, at»gået hjem«på DSB-sprog betyder, at man er gået på pension. For en del medarbejdere falder dette sprog helt naturligt, da det i mange familier er en tradition at arbejde for DSB. Dialog frem for regler Det skal man ikke lade sig afskrække af, for når man bliver ansat i DSB, så giver ansættelsen også mange muligheder, og man vil opleve virksomheden som rummelig. Har personalet særlige behov, som fx da en medarbejder havde behov for et ho- vedtørklæde til sin uniform, så imødekommer DSB gerne dem, man finder rimelige. I det givne eksempel kom medarbejderen med i en arbejdsgruppe, som designede et tørklæde.»det er typisk, at man hellere vil gå i dialog med medarbejderne end at sætte en masse regler for det ene og andet«, siger Sine Jung Gormsen. Socialt ansvar Det er karakteristisk for DSB, at virksomheden er rigtig god til at tage sig af sine egne indadtil.»vi har 150 års erfaring med social ansvarlighed«, fortæller Sine Jung Gormsen. Det kommer sig af, at DSB er en virksomhed, som prioriterer gode forhold for medarbejderne. Kan man af en eller anden grund ikke længere bestride»danskere er slemme til at bruge ironi, men det skal vi passe på med, for det er ikke alle, der kan forstå det«susanne Skov Tillan ét job, er det i mange tilfælde muligt at blive omstillet til andet arbejde eller nedsat arbejdstid. DSB beskæftiger to socialrådgivere, som står til rådighed for medarbejderne i hele virksomheden med rådgivning om alt, hvad der har betydning for trivsel på arbejdspladsen. Det hænder dog også, at socialrådgiverne rådgiver medarbejderne med mere private anliggender, der har betydning for deres arbejde.»trives man godt derhjemme, smitter det af på arbejdspladsen - og omvendt«, understreger Sine Jung Gormsen. En mosaik af mennesker»dsb udgør en mosaik af mennesker, der er forskellige hvad angår alder, køn, baggrund, arbejdsstil og livssituation, og vi har både lokomotivførere i Frederikshavn, håndværkere i København, kontoransatte i Odense og salgsmedarbejdere i Vordingborg. Mangfoldigheden gælder altså både medarbejdere og jobtyper«, siger Sine Jung Gormsen. Dit DSB-navn er.. Ligesom de ansatte i DSB har deres egne særlige udtryk og betegnelser, så tildeler medarbejderne ofte hinanden tilnavne.»det er helt almindeligt, at en ansat får et tilnavn, hvis man har gjort sig bemærket på en eller anden måde. Ofte kendes dette navn bedre blandt kollegerne end ens rigtige navn, men det er godmodigt ment«, tilføjer afdelingsleder Susanne Skov Tillan fra DSB S-tog Klargøring i Taastrup. 8 9

6 ledelseskultur Læs om tre klassiske karaktertræk ved den danske ledelsesstil og lær om, hvordan du navigerer i den. Tema om Den danske ledelsesstil Generelt er ledelse på danske arbejdspladser præget af korte kommandovejer, flade hierarkier og uformelle ledere. Umiddelbart kan det virke meget tiltalende for en ny medarbejder, men det kan være svært at vænne sig til. Især hvis man kommer fra en arbejdspladskultur med mere hierarkisk og autoritær ledelse. Selvledelse og teamledelse Dialog og tillid præger ledelsesstilen på danske arbejdspladser. Generelt set er danske ledere gode til at motivere deres medarbejdere til selv at tage ansvar. Ledelse foregår i høj grad som selvledelse, hvor chefen giver medarbejderen frie rammer til at løse arbejdsopgaverne. Nogle danske ledere, der benytter sig af dialog og uddelegering, fortæller, at de af nogle medarbejdere kan blive opfattet som svage. Men det er en fejlvurdering. For selv om lighed præger relationen mellem medarbejder og leder, er der stadigvæk lederen, der bestemmer i sidste instans. Men meget ledelse foregår som selvledelse. Det vil sige, at du selv skal finde ud af at strukturere og løse dine arbejdsopgaver eller følge en instruktion fra kollegaerne. Lederen kontrollerer ikke eller følger ikke op på alt. Det betyder, at du selv skal holde styr på tidsforbrug og deadlines og levere den aftalte kvalitet. Det betyder også, at bliver du færdig, før du har fri, så tager du fat på nye arbejdsopgaver, indtil arbejdsdagen slutter. I stedet for har lederen mere en coachrolle. Lederen ved nødvendigvis ikke mere end dig indenfor dit arbejdsområde, men kan coache dig til at finde den bedste løsning. Det bliver også mere og mere udbredt i Danmark, at medarbejderne arbejder i selvstyrende teams eller projektgrupper. Teamledelse vil sige, at en gruppe af medarbejdere får tildelt en opgave eller et projekt, som man finder ud af at løse indbydes. Der behøver ikke være en leder i gruppen, der bestemmer. Man har et fælles ansvar for, at opgaven bliver løst. Når man arbejder i team, er der ikke noget hierarki kun uformelt. Og det er i starten lidt en læreproces at finde ud af, hvordan det fungerer. Som ny medarbejder i teamet kan du med fordel inddrage de andre medlemmer af teamet, hvis der opstår et problem eller er i tvivl om, hvordan du kan tage din del af ansvaret for, at I sammen får løst opgaven. Uformel ledelse Ledelse i Danmark er ofte uformel. I vores generelle stræben efter lighed på arbejdspladsen, udviskes den traditionelle chef-medarbejder relation. Det betyder, at selv om man i nogle situationer taler og agerer som kollegaer, så er man i andre situationer chef og medarbejder. Ulempen er, at det er svært at tyde og gennemskue, hvornår chefen er kollega, og hvornår chefen er chef. Især når man aldrig har været udsat for uformel ledelse før. Et klassisk eksempel er, når lederen ønsker at give en ordre. Det bliver typisk kommunikeret som et spørgsmål:»vil du løse denne opgave?«det kan være forvirrende, for du kan reelt ikke sige nej til opgaven. Kommer du fra en arbejdspladskultur, hvor chefen er chef hele tiden, kan det derfor være en fordel med en kollega eller en mentor, som du kan spørge til råds eller følge som eksempel. Det er på den anden side også vigtigt, at ledelsen fra din virksomhed er opmærksom på, at der kan være store forskelle på chef-medarbejder relationen fra kultur til kultur. Fx oplevede Danish Crown misforståelser hos deres udenlandske medarbejdere, fordi lederne og mellemledernes magt var for usynlig i produktionen. Det gav sig til udtryk i holdninger som:»hvis vi er så lige, skal du i hvert fald ikke bestemme over mig«. Det har Danish Crown imødegået ved at vælge en særlig uniformering af ledere og mellemledere for at synliggøre, hvem der bestemmer. Eksempler fra udlandet fortæller om, at danske chefer har været nødt til at tilpasse sig og skifte den uformelle påklædning ud med jakke og slips. Det gælder også den humoristiske og afslappede tone, som ikke altid er nem at forstå. Som leder skal man derfor være særlig opmærksom på, at den uformelle stil og omgangstone kan være vanskelig at aflæse og lære for ansatte med anden kulturel baggrund. Det kan give kulturchok, som når en ansat viser respekt for chefen ved ikke at se ham/hende i øjnene, og chefen samtidig opfatter det som et udtryk for manglende respekt. Konfliktsky ledelse Danske ledere har det som resten af nationen dårligt med konflikter. Det sker tit, at en leder går uden om et problem med en medarbejder for at undgå at såre vedkommende. Eller at lederen kommunikerer uklart ved en irettesættelse, så det er svært for medarbejderen at tyde, hvad lederen egentlig mener. Når der opstår uenighed eller konflikter på danske arbejdspladser, er der tradition for at pakke tingene ind - dvs. at sige indirekte i stedet for direkte - hvad problemet er. Du og dine kollegaer forventes også selv at kunne håndtere og løse jeres indbyrdes uenighed. Større konflikter løses typisk i samarbejde med lederen. Det er også afgørende at vide, at manglende respekt for kvindelige ledere er ilde set og kan faktisk føre til fyring. Ligestilling er en meget vigtig del af det danske samfund, og kvindelige ledere er derfor et naturligt syn på mange af de danske arbejdspladser. Det bedste råd til nye medarbejdere er at gå forsigtigt frem ved konflikter. Spørg din kollega hvordan han/hun opfatter en uenighed. Du kan også bede om kollegaens anbefaling til, hvordan uenigheden eller konflikten bedst tackles

7 Arbejdspladskultur med et menneskeligt ansigt Grisens vej fra bedøvelse til køl tager 50 minutter. Der bliver slagtet knap af slagsen om ugen. På Danish Crowns højteknologiske slagteri i Horsens får godt medarbejdere fordelt på 42 nationaliteter maskinerne til at køre på højtryk. KULTURAGENT thomas jensen KULTURAGENT frank overgaard INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: Danish Crown Branche: Svineslagteri Kontorer/afdelinger: 20 afdelinger i Danmark og 4 i udlandet Virksomhedens start: Det første slagteri blev oprettet i 1987, men fabrikken i Horsens startede i 2004 Antal medarbejdere: ca er ansat i Horsens Medarbejdersammensætning: Der er flest mænd og alderen er meget spredt. 29 forskellige nationaliteter. Totalt i Danish Crown er 14% af medarbejderne på slagterierne nydanskere Hjemmeside: Slagteriet sover aldrig Hverdagen på slagtelinjer, opskærings- og udbeningslinjer og i pakkeriet er præget af toholdsskift, akkordarbejde, højt tempo og støj - dag og nat. Det er en del af kulturen, at medarbejderne sjældent står og hyggesnakker. De er dybt koncentrerede om at få det til at fungere.»det påvirker kulturen på den gode måde, at vi har linje akkord og er afhængige af hinanden. Hver enkel ved godt, hvis jeg er god til at hjælpe ham foran, så er ham»der er ikke noget at rafle om. Det står helt nøjagtigt i papirerne. Hvis du kommer for sent, så går det jo ud over ti andre, og de tjener ingen penge.«bagved også god til at hjælpe. Sådan får vi det rigtige resultat ud, og det giver plus på kontoen. Så alle hjælper alle, uanset hvilket land du kommer fra«, fortæller reservetillidsmand Thomas Jensen, Danish Crown. Han fortsætter:»der er beskrivelser og regler på alt. På hygiejnen, sikkerheden og hvordan vi skal lave produkterne. For når vi er så mange, så er uskrevne regler svære at håndtere.«kollegaerne styrer»det er uudtalt, men rygraden på Danish Crown er et godt kollegaskab«, siger Frank Vestergaard, som er menig medarbejder på en af Danish Crowns linjer. Han fortsætter:»jeg er helt sikker på, at hvis jeg mødte en kollega nede i byen, så kunne jeg sagtens finde noget at snakke med ham om. Og det er lige meget hvem han er. Jeg tror det kommer af, at vores arbejde og funktioner er så ens. Vi har meget tilfælles, fordi vi laver det samme og har det samme mål«. Det er i høj grad kollegaerne, der styrer flowet i det femmandsteam, som de arbejder i - i mindre grad lederen. Udfører de deres arbejdsopgaver korrekt, ser de ikke lederne. Derfor kan det også være teamet, der sanktionerer, hvis man gør noget forkert. Frank Vestergaard uddyber med et eksempel: Eksempel på kulturmøde»vi er nærmest selvbestaltede i at få det 12 13

8 Som ny på Danish Crown er der hjælp at hente hos tillidsmanden:»i mit arbejde som tillidsmand gør jeg meget ud af at hjælpe de nye medarbejdere til rette, men også mere generelt i forhold til det danske arbejdsmarked, fagforening og skattesystem. Vi hjælper med at finde bolig, lave selvangivelse alt muligt«fortæller reservetillidsmand Thomas Jensen, Danish Crown. DANISH CROWN HORSENS til at køre ordentligt. Fx vores pauseløsning, hvor vi giver hinanden pause. Der er vi temmelig firkantede med at overholde pauserne. Hvis en bliver for længe til en pause, så»stjæler«han fra den næste. Og det er skidt set. Så det er en uskreven regel.«men kollegaerne forstår at bakke hinanden op også i forhold til kulturmøder:»vi havde en ung nydansk fyr, der kom rigtig alvorligt til skade med sin arm. Fyren blev tilsagt af sin mester til at komme på arbejde dagen efter og løse en opgave. Normalt er det uhørt, når man er så skadet, men fordi han har en anden kulturel baggrund, kunne han ikke få sig til at sige nej til mester. Da vi danske kollegaer hørte det, fik vi vores talsmand til at tale hans sag over for mesteren.«14 15

9 jobsøgning og rekruttering Uskrevne regler Lær kulturen bagved jobsøgningen at kende særlig brugen af de skjulte ressourcer og få også indblik i hvad virksomhederne kan gøre bedre, når de rekrutterer nye medarbejdere. Tema om Den skjulte ressource Det er en vigtig del af kulturen at bruge sit netværk, når du søger job i Danmark. Erfaringerne generelt i Danmark og i DAKU-projektet viser, at de fleste stillinger besættes via netværk. På Hotel Scandic har mange medarbejdere fået jobs, fordi de har haft en Scandic-ansat i deres netværk, som har opfordret dem til at søge hos Scandic. Netværk er af afgørende betydning inden for næsten alle brancher også plejesektoren. Der er stor mangel på arbejdskraft, og når fx Plejehjemmet Ørbygård mangler kvalificerede ansøgere til en ledig stilling, spørger man altid de ansatte, om de har nogen i deres netværk, der er interesserede i et job. Netværk er en skjult ressource, som de allerfleste kan gøre brug af. Men hvis du ikke har erfaring med dansk arbejdspladskultur, kan det være en udfordring. Helt konkret vil det at bruge sit netværk sige, at du fortæller folk, du kender - venner, familie, forældre til børnenes legekammerater, folk du kender fra fritidsaktiviteter etc. - at du søger job. Du beder dem om at være opmærksomme og kontakte dig, hvis de hører om relevante ledige jobs på deres egen virksomhed eller på andre virksomheder. Uopfordrede ansøgninger er en anden måde at få virksomhederne i tale på. Der er i Danmark tradition for at få job gennem uopfordrede ansøgninger. Nogle virksomheder, fx DSB S-togsklargøring, får så mange gode uopfordrede ansøgninger, at de udelukkende rekrutterer nye medarbejdere, der har søgt uopfordret, og ikke annoncerer gennem medierne. Både som ledig og som virksomhed er det altså en god ide at tænke i netværk. Og det er i hele taget vigtigt at gå utraditionelle veje og gøre noget andet, end man plejer. Det har IDA Service i Aalborg gjort og har fast en dag om ugen en medarbejder siddende parat til at hjælpe og vejlede potentielle ansøgere fx i forhold til at udfylde et ansøgningsskema. Jobsamtalen på dansk I Danmark er jobsamtalen den egentlige indgang til et job. Det er under samtalen, det bliver afgjort, om man får jobbet. Jobsamtaler i Danmark handler om meget andet end jobbet og de snævert faglige kvalifikationer. Der fokuseres på det hele menneske. Det betyder, at virksomheden udover de faglige kompetencer også forsøger at danne sig et billede af ansøgerens personlige og sociale kompetencer. Du kan derfor sagtens blive spurgt til fritidsinteresser, og hvad du går op i i livet som sådan. Og du kan få spørgsmål om, hvordan du vil beskrive det gode samarbejde eller den ideelle leder. Det kan være svært at svare på spørgsmål om den ideelle leder eller det gode samarbejde, når man ikke er opvokset i Danmark. Det er derfor en hjælp, hvis du som ansøger har forberedt dig på, at du kan få spørgsmål der går udover dine faglige kvalifikationer. Et andet kendetegn ved kulturen omkring jobsamtaler er ønsket om at skabe en afslappet stemning. Det er altid en stressende situation at være til jobsamtale, og derfor gør intervieweren eller ansættelsesudvalget ofte meget for at få én til at slappe af. Mange interviewere fortæller faktisk, at de ser det som deres vigtigste opgave at skabe forudsætningerne for en god stemning og en ligeværdig samtale. Derfor er der mange ritualer forbundet med samtalen. Fx bliver man tit, før samtalen går i gang, budt på kaffe, frugt eller slik. Det er også normalt at snakke om neutrale emner som vejret eller sport eller bringe emner på banen, som man tror, har interesse for ansøgeren. Men for nogle ansøgere med erfaringer fra andre lande kan den særlige danske uformelle stil være en udfordring. Det kan være en svær balance at være afslappet og samtidig seriøs og at være på lige fod og samtidig til eksamen. Man kan derfor komme til at virke mere formel eller stiv end man reelt vil optræde på arbejdspladsen. Både som ansøger og som virksomhed er det afgørende at være forberedt på, at kulturelle forskelle kan spille ind i samtalen. De kan være den største forhindring for en god jobsamtale og dermed job. Derfor er det meget vigtigt at interviewer og ansættelsesudvalg er velforberedte til samtalen. Med god forberedelse, spørgeteknik og tydeligt kropssprog kan intervieweren faktisk guide ansøgeren til at præsentere sig selv så godt som muligt. Det er også vigtigt, at intervieweren fortæller ansøgeren, hvordan samtalen vil forløbe, og hvad der vil ske bagefter. Og endelig kan intervieweren også med fordel være opmærksom på den uformelle sprogbrug og især på brug af ironi, indforståede vendinger og andre sprogblomster, der kan gøre samtalen svær at afkode

10 Dansk arbejdspladskultur i rivende udvikling Interview med Human Shojaee, projektleder på DAKU og Senior Adviser, Foreningen Nydansker Hvordan kan man overhovedet udvikle arbejdspladskultur på danske virksomheder og blive bedre til at håndtere mødet med fremmede kulturer? Det er vigtigt at sige, at der findes arbejdspladskultur og kulturmøder på alle virksomheder i forvejen. Vi tackler jo kulturmøder til hverdag på arbejdspladserne og har gjort det i mange år. Det sidste store kulturmøde var fx, dengang kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet. Arbejdspladskultur består af to dele. For det første den synlige del af kulturen, som vi umiddelbart kan se og beskrive. Den synlige kultur består af det, man har aftaler og normer for i virksomheden ofte beskrevet i politikker. Det kaldes også for det moralske og etiske kodeks med et lidt finere ord. Den anden del af kulturen er skjult det tager tid før man, som ny medarbejder, lærer den at kende. Den udfordring, som virksomhederne står overfor med nye medarbejdere, er at beskrive de rammer, der indrammer den usynlige del af arbejdspladskulturen. Det vil sige: Hvordan skal vi være over for hinanden, hvad accepterer vi, og hvad accepterer vi ikke, hvad kan vi, og hvad kan vi ikke? Så udvikling af arbejdspladskultur handler ikke om at lære, hvordan mennesker fra andre kulturer er og agerer. Det er sekundært. Det primære er, at virksomheden lærer sig selv at kende på, hvordan man agerer, når man møder andre mennesker. Det kan sammenlignes med at kigge på sig selv gennem et spejl. Spejlet er den største kompetenceudviklingsmulighed for virksomheden i forhold til arbejdspladskultur. Hvad består»spejlet«af i DAKU-projektet? Projektets kulturagenter! De er blevet trænet i at spotte kulturen i projektets syv virksomheder og gøre det usynlige synligt. De har været igennem en længere udviklingsproces, hvor flere undervejs har været rådvilde og forvirrede. Men kulturagenterne er nu rustet med kulturel kompetence, som gør dem til glimrende ambassadører for større mangfoldighed. Så er det også vigtigt at nævne de organisatoriske processer, som virksomhederne har været igennem. Alle de syv virksomheder har fået lavet en kulturprofil, der tegner et billede for medarbejdere og ledelse af, hvad de er rigtige gode til, og hvad de skal fokusere på, hvis de skal blive endnu bedre. Kulturprofilen består af en række spørgsmål, som medarbejdere og ledelse besvarer. Derefter fortolker jeg, som konsulent, deres udsagn gennem et værktøj. Og så får vi dialogen i gang, og det er den, der er vigtig. Det har givet en masse aha oplevelser i forhold til, hvem tror vi, at vi er, og hvordan oplever andre os i virkeligheden. Den afstand har vi kortlagt. Hvad har overrasket dig mest ude på virksomhederne, som du har arbejdet med? At virksomheder i virkeligheden langt hen ad vejen er i stand til at tackle de kulturelle udfordringer i hverdagen. Det gør de så godt. Man kan sige, at det vi ikke kan klare politisk i Danmark, det gør virksomhederne til daglig. Hvad er det næste skridt i Danmark? Danmark er inde i en ny fase, hvor der aldrig har været så mange nydanskere i job på arbejdspladserne som nu. Virksomhederne kommer de næste tre-fire år til at løbe ind i kulturmøder på arbejdspladser, hvor den kulturelle undskyldning vil blive brugt som forklaring på misforståelser:»det er nok, fordi hun kommer fra en anden kultur«. Og mange virksomheder vil efterspørge viden om, hvad gør vi med den ene eller den anden gruppe. Men den viden er ubrugelig, for der findes ingen entydige svar. I stedet skal arbejdspladsen lære deres egen kultur at kende og eventuelt justere kulturen for at kunne være en arbejdsplads, der kan rumme kulturmøder. Kommunikation bliver nøgleordet for at kunne løse opgaven - klar kommunikation. Alle på arbejdspladsen skal føle, at der bliver talt til dem, og at arbejdspladskulturen er rummelig

11 »Vi er farveblinde. Vi tænker i mennesker«ordet hygge passer bedre end effekt INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: Ørbygård Plejehjem, Rødovre Kommune Branche: Pleje og omsorg Kontorer/afdelinger: 2 rehabiliteringsafd., 2 demensafd., 2 plejeafd., kontor, adm., køkken, serviceafd. Herudover kiosk, café, klub, frisør, tandlæge, dagcenter m.v. Virksomhedens start: Bygget af Vandførefonden i Overtages af kommunen i 2010 Antal medarbejdere: 110 faste og 60 afløsere Medarbejdersammensætning: 20 fastansatte medarbejdere har anden etnisk herkomst end dansk. 100 medarbejdere er kvinder, 10 er mænd. Aldersgruppen er år KULTURAGENT linda heimann knudsen Det skinner igennem alt på plejehjem Ørbygård både i ånden og tonen.»det er målet, at man har det godt her. Vi skal selv kunne tænke os at komme på plejehjem her, når vi bliver gamle,«fortæller Linda Heimann Knudsen, afdelingsleder på Plejehjem Ørbygård og fortsætter:»vi tænker ikke på, om der er forskel på folk. Vi er åbne og farveblinde i forhold til etnisk baggrund. Der er plads til alle, som vil gøre en indsats. Men vi tolerer ikke alt. Alle skal møde til tiden og passe deres arbejde.«masser af gode kulturmøder Ørbygård har tradition for at tage godt imod nye kollegaer med anden etnisk baggrund. Linda Heimann Knudsen siger:»folk kigger ikke skævt til tørklæde, men skal lige lære vedkommende at kende. Nye kollegaer får tid til at lære det grundlæggende og bliver skånet lidt i starten. Men vi har en uskreven regel om, 20 21

12 at de ikke bare skal gå som lønslave, men skal uddannes. Vi giver dem mentorer og sprogskole og hjælper dem videre på hjælper- og assistentuddannelse.«de barske kulturmøder er væk Sådan er det i dag, men det er en arbejdspladskultur, der er opbygget gennem mange år. For ti-tyve år siden levede småracistiske tendenser også i plejesektoren.»de må blive som os«, kunne holdningen være - både hos høj som lav blandt personalet. Men forstanderen på Ørbygård er gået forrest og har været forgangskvinde. Medarbejdere er blevet sat på plads og har fået at vide, at sådan en holdning ikke tolereres. Ørbygård har altid haft fokus på introduktion, og det vil Plejehjemmet også have fremover. Der er stadig udfordringer i forhold til arbejdspladskulturen. Kollegaer, der kommer fra en anden kultur, kan godt have en forventning om, at det kun er lederen, som bestemmer og må give ordrer.»det er ikke kun lederen, der bestemmer. Det ligger i kulturen, at vi bestemmer på kryds og tværs. Når vi arbejder sammen, lærer vi hinanden op og lytter til hinanden. Det er kun det væsentligste, som ligger i arbejdsbeskrivelsen, som lederen kommer ind over. Det er vigtigt at lære, når man kommer fra en anden kultur«, siger Linda Heimann Knudsen

13 Tjeklisten for jobsøgende eller nyansatte Tjeklisten for virksomheder Få tjeklisten med værktøjer og eksempler fra virksomheder på Som jobsøgende eller nyansat medarbejder med anden etnisk baggrund vær opmærksom på at SOM LEDEr ELLEr KOLLEGA PÅ ArBEjDSPLADSEN KAN DU MED FOrDEL sætte dig ind i arbejdspladskulturen. Enhver arbejdsplads har sin egen kultur for, hvordan man plejer at gøre tingene. Den er forskellig fra afdeling til afdeling og fra branche til branche. Den afhænger også af, i hvilken landsdel arbejdspladsen befinder sig. Det er derfor en god ide, at du lærer den at kende og spørger dig frem, hvor du er i tvivl. Arbejdspladskulturen består af en masse synlige og usynlige regler for alt lige fra ledelse og samarbejde på øverste niveau til laveste praksis, fx hvordan kollegaerne omgås hinanden og holder pauser. du forventes at kunne samarbejde og arbejde selvstændigt, men også at kunne veksle mellem de to former. Du vil ofte blive en del af et team, som sammen skal løse en opgave. Men du vil også selv skulle holde styr på dine opgaver, tidsforbrug og deadlines. Det er vigtigt at få lært i løbet af opstartsperioden. Brug en kollega eller en mentor til at vejlede dig. tale dansk og blive bedre til at tale dansk. Sproget er en vigtig del af arbejdspladskulturen på en virksomhed. Engelsk eller tysk kan være gangbart under oplæring, og enkelte virksomheder veksler mellem flere sprog. Men arbejdssproget er stort set alle steder dansk. Det forventes oftest, at man taler dansk, når man er i det offentlige rum. Kolleger kan føle sig udenfor, hvis der tales et sprog, som de ikke forstår. Spørg om muligheden for sprogtræning gerne i arbejdspladsdansk med fagudtryk, som er målrettet den enkelte arbejdsplads og branche. introducere den nye medarbejder til de synlige og usynlige regler i arbejdspladskulturen. Det er en god ide at formulere og udlevere de vigtigste regler gerne i en lettilgængelig og kortfattet form ved introduktionen. Politikker kan også bruges, men kræver som regel en mundtlig forklaring. Husk at følge op efter introduktionen, så den nye medarbejder får mulighed for at spørge om de ting ved kulturen, han eller hun ikke forstod i første omgang. Det kan skabe tillid og tryghed, hvis man tager initiativ og stiller sig til rådighed for en snak. guide den nye medarbejder i forhold til samarbejde og selvstændighed. Samarbejde og selvstændighed er nøgleord i dansk arbejdspladskultur. Alle har en forventning om, at man skal kunne veksle mellem samarbejde og arbejde selvstændigt. Men for folk fra andre kulturer er det ikke altid på samme måde en selvfølgelighed. Det kan ofte være svært at finde ud af, hvornår man skal tage selvstændigt ansvar, og hvornår man skal inddrage sine kollegaer. Som virksomhed er det vigtigt at give konkrete eksempler på, hvornår virksomheden forventer det ene og det andet. understrege, at sproget dansk er en vigtig del af kulturen. At kunne tale dansk og at blive bedre til at tale dansk er centralt for at kunne indgå i arbejdspladskulturen. Men der findes også virksomheder, hvor arbejdssproget er engelsk, eller der veksles mellem flere sprog. Derfor er det vigtigt klart at formulere, hvilke forventninger virksomheden har i forhold til sprogbrug. Fx at man skal tale dansk, når man er i det offentlige rum. Eller at engelsk er gangbart under oplæring. Det er også stor hjælp, hvis virksomheden kan etablere tilbud om danskundervisning både i introduktionsforløbet og som udviklingsmulighed for ansatte medarbejdere senere hen. aflæse og forstå den uformelle ledelse på danske arbejdspladser. Det uformelle påvirker den måde, man kommunikerer på chef og medarbejder imellem. Fx er man oftest på fornavn med hinanden og har en afslappet omgangstone. Men der er stadig tale om en chef-medarbejder relation, hvor chefen bestemmer. Det er bare ikke særligt synligt. Det kan derfor være en fordel, at du som ny medarbejder sætter dig ind i, hvem har ledelsen og hvornår. Få eventuelt din kollega eller leder til at fortælle om det. deltage i sociale arrangementer eller uformelle sammenkomster. Det er en vigtig uskreven social regel, at man på arbejdspladsen gør ting sammen, der benævnes hygge, fx at drikke kaffe sammen eller at bowle efter arbejdstid. Der er megen fokus på socialt samvær på arbejdspladsen, fordi man i Danmark sjældent tager kollegaer med hjem, som man gør i mange andre lande. Det er derfor vigtigt, at du tager del i samværet. Det er her, du får skabt de grundlæggende personlige relationer. respektere og blive respekteret på arbejdspladsen. Det ligger i den danske arbejdspladskultur, at man ikke forskelsbehandler folk pga. køn, seksualitet og kultur. En virksomhed har et ansvar for at beskytte sine medarbejdere imod mobning, sexchikane og diskrimination. Det er vigtigt at vide, at både racisme og omvendt racisme ikke tolereres. Du bør derfor kontakte din leder eller en anden betroet medarbejder, hvis du oplever racisme eller diskrimination i forholdet til kollegaerne eller kunderne. Men vær opmærksom på ikke at misbruge begrebet racisme. Det er ikke ok at beskylde folk for at være racistiske, hvis de blot stiller de samme krav til dig som til en hvilken som helst anden medarbejder. være en synlig leder. Ikke alle nydanske medarbejdere kender det danske arbejdsmarked og den danske ledelsesstil. Korte kommandoveje, flade hierarkier, selvledelse og uformelle omgangsformer gør ledelsen mindre synlig på danske arbejdspladser i forhold til andre lande. Det kan være en fordel for disse medarbejdere, hvis arbejdspladsen synliggør, hvem har ledelse og hvornår, og at det både kan være en leder eller en kollega, der instruerer, giver ordre og følger op.nye medarbejdere med anden etnisk baggrund kan have svært ved selv at kunne vurdere, om de lever op til arbejdspladsens forventninger. Og det harmonerer ikke altid godt med, at danske ledere kan have svært ved at give ris og ros samt anerkendelse i bred forstand. Det virker derfor godt, hvis man som leder er opmærksom på at følge op og kommunikere klart og tydeligt. få den nye medarbejder med i hyggen. At deltage i hygge eller socialt samvær på arbejdspladsen er en stor del af socialiseringen. Her adskiller dansk arbejdspladskultur sig fra andre lande, hvor man tager kollegaerne med hjem og plejer relationerne i familieregi. Det er en god ide, at den nye medarbejder har mulighed for og deltager i pauser, hyggesnak og sociale arrangementer. Det har stor betydning for en god introduktion, hvis en leder, mentor eller kollega tager særligt ansvar for at få den nye kollega med i snakken ved bordet. kommunikere tydeligt om ligestilling. Som et gennemgående træk ved den danske arbejdspladskultur stræber man mod ikke at forskelsbehandle folk. Det er derfor vigtigt som arbejdsplads at kommunikere, at hverken racisme og omvendt racisme ikke tolereres i kunde- og medarbejderrelationer. Det er ikke acceptabelt at udtale sig racistisk om medarbejdere pga. deres køn, seksualitet og kultur. Lige så vel som det ikke er acceptabelt, at man beskylder andre for at være racistiske, hvis de stiller krav, reagerer på eller korrigerer en forkert handling/adfærd i forhold til arbejdspladskulturen. Vær opmærksom på tonen og sprogbrugen, der kommer til udtryk i arbejdspladskulturen. Den kan også virke diskriminerende uden, at det var tiltænkt

14 billeder erstatter ord Anastasia Løken er Breakfast Headwaiter/Shop manager i Hotel Scandic. Som hendes titel vidner om, er det en international arbejdsplads, hvor det danske sprog ikke er en nødvendighed for ansættelse.»størstedelen af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Over 30 forskellige lande er repræsenteret,«fortæller Anastasia. Kommunikationsproblemer? Ikke her Det må give nogle kommunikationsproblemer, fristes udenforstående til at tænke. Men ikke hos Scandic, hvor man dels har sidestillet engelsk med dansk som ansættelseskrav, dels har erstattet skriftlige beskeder m.v. med billeder, som viser, hvordan tingene skal gøres. Anastasia Løken forklarer:»vi skriver ikke, vi bruger billeder, som vi hænger op overalt. Dem kan man forstå uanset, hvor man kommer fra. Det kan fx være, hvordan glas skal sættes i bakker eller billeder på rengøringsmidler af, hvordan de skal bruges.«plads til alle Den internationale stemning afspejles 26 27

15 KULTURAGENT lillian clausen KULTURAGENT anastassia løken INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: Scandic Branche: Hotel og restauration Kontorer/afdelinger: 21 hoteller i Danmark, i alt 150 hoteller i 9 lande Virksomhedens start: hotellet i København i 30 år og hotel kæden siden 1963 Antal medarbejdere: På hotellet i København er der mellem 120 og 150 ansatte afhængig af sæson. I alt Medarbejdersammensætning: Der er en overvægt af kvinder, men Scandic registrerer ikke de ansatte ud fra køn m.v. Skønner, at der er medarbejdere på hotellet i København fra ca. 40 forskellige lande, hovedsagelig fra det afrikanske kontinent og fra østen. Mange er ufaglærte eller beskæftiger sig med andet, end de oprindelig er uddannet til. Hjemmeside:»Vi er ikke sådan et sted, der har regler og ikke sådan noget, der ligesom er skrevet ned, så det kan måske godt være lidt et problem for udlændinge at forstå, hvorfor vi gør som vi gør.«www.scandic.dk også i en mangfoldig ansættelsespolitik. Anastasia Løken fortsætter:»der er plads til alle herinde. Vi skelner ikke mellem hudfarve, religion eller seksualitet, når vi ser en ansøgning. Det drejer sig om erfaring, hvad man kan og om kemi.«i samme internationale ånd holder Hotel Scandic sociale arrangementer: Til julefrokosten laver nogen af stuepigerne mad fra deres hjemegne i hotellets køkken. Den årlige juletræsfest afholdes på FNs internationale børnedag. Kantinen serverer mad, som tager hensyn til forskellige kulturer osv. Dansk arbejdspladskultur i et internationalt miljø Selvom hotellet er karakteriseret ved sin internationale orientering, så finder man også dansk arbejdspladskultur på de danske hoteller. Den findes i de uskrevne regler og er derfor svær at gennemskue. Anastasia Løken nævner, at man i Danmark tager for givet, at medarbejderen møder omklædt til tiden, men det er ikke sikkert, at alle tænker sådan. Det kan også være medarbejdere, der ikke tænker over det uhensigtsmæssige i den måde, de taler om andre mennesker på inde i restauranten eller klør sig i håret i gæsteområde. Ved nærmere eftertanke kunne det være noget, der skal ud til alle nye medarbejdere, da disse ting i høj grad også gælder unge danskere, udtaler Anastasia Løken

16 Lær opskriften på det gode samarbejde. Her kan du hente viden om tre vigtige ingredienser i dansk samarbejdskultur og hvordan du og din virksomhed kan blive bedre til at håndtere kulturmøder i samarbejdssituationer. samarbejdskultur Tema om Samarbejde eller ikke samarbejde Samarbejde er nøgleordet på de fleste danske arbejdspladser. Alle, både ledelse og medarbejdere, har som regel en forventning om, at vi skal kunne samarbejde. Der er ligefrem folk, der bliver fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder, fordi de ikke mestrede den svære kunst at samarbejde. Men hvad forventer vi reelt, når vi siger samarbejde? Samarbejde er, at alle hjælper alle. Det er en norm. Ikke kun med faglige opgaver, men også opgaver som oprydning eller påfyldning af diverse maskiner. Som det hedder hos en af virksomhederne i DAKU:»(...) alle hjælper med oprydningen etc. og ingen er for»fine»». Som medarbejder kan man altså komme til at løse opgaver, som man ikke er ansat til. Samarbejde er også, at alle deler viden og lytter til hinanden, når vi løser en opgave eller et problem. Det er at kunne inddrage andres erfaringer og holdninger, også selv om de adskiller sig fra ens egne. Det bliver forventet, at man kan samarbejde på lige fod med folk, der har en anden baggrund end én selv. Det kan være personen har en anden uddannelse, en lavere eller højere plads i hierarkiet eller en anden etnisk baggrund. Dårlig kemi er sjældent en undskyldning for ikke at samarbejde. Vi er professionelle som det hedder og tilstræber at samarbejde med folk, også selv om de ikke kan lide os eller omvendt. Det kan være svært også for»gammeldanskere». Det er også en stor udfordring at veksle mellem at samarbejde og arbejde selvstændigt. Som medarbejder på de fleste arbejdspladser forventes der, at du kan handle selvstændigt og ansvarligt. Når man er ny, er det ofte svært at finde ud af, hvornår man gør hvad. Hvad er forventningerne til, hvornår du skal tage ansvar for selv at løse opgaven og hvornår skal du dele med teamet? Spørg hvis du er i tvivl og usikker. Det er ok at spørge. Det er faktisk velset. Som virksomhed er det vigtig at være opmærksom på at guide den nye medarbejder og give konkrete eksempler på, hvornår man forventer samarbejde og hvornår man forventer selvstændighed. Harmoni frem for konflikt Når vi samarbejder, sker det tit via fællesmøder, udvalgsmøder eller arbejdsmøder, hvor andre erfaringer og holdninger bliver inddraget, og der foregår en dialog. Konkret sker der det, at vores direktører, ledere, funktionærer, service- og produktionsfolk eller hvem der nu er indkaldt til et møde, diskuterer og bestemmer i fællesskab, hvilken retning vi skal gå og hvordan. De mange møder og den megen kommunikation kan af mange der kommer ude fra - let blive opfattet, som om vi arbejder langsommere på danske arbejdspladser. Det tager tid at nå til enighed. Fordelen er, at vi kan være uhyre effektive set i forhold til andre arbejdspladskulturer, når vi først har fundet ud af, hvad vi vil. Så er alt aftalt, rollefordelingen er på plads, og vi løfter i flok, som det tit kaldes. Det vil sige, at vi arbejder i samme retning og sender samme signaler udadtil i forhold til omverdenen, fx kunderne. Man oplever meget sjældent de store konflikter på danske arbejdspladser heller ikke den klassiske mellem medarbejderne og ledelsen. Det er heller ikke normen, at man åbenlyst modarbejder hinanden. Meget generaliserende så er Danmark en konfliktsky nation. Måske blandt de mest konfliktsky nationer uden for Asien. I andre kulturer tager man konflikten i det offentlige rum, skændes og råber. Sådanne skænderier anses for upassende på danske arbejdspladser, og man kan blive opfattet som temperamentsfuld eller komme til at støde nogle væk ved at være for konfronterende. Som ny medarbejder fra en anden kultur kræver det tilvænning både til den megen dialog og til de stilfærdige konflikter. Det er vigtigt at træde varsomt og at stikke en finger i jorden, når du oplever en uenighed. Det vil sige at spørge ind til og bliv klog på den andens perspektiv. Det kan være en god ide at gøre det på tomandshånd (face-to-face) for at undgå, at nogen taber ansigt. Virksomheden kan på sin side være parat til at give sparring og tid, så den nye medarbejder får de nye omgangsformer med dialog og konflikthåndtering under huden. Hygge - det sociale element Hygge eller socialt samvær er med til at fremme et godt samarbejdsklima på danske arbejdspladser. At deltage i hyggen er af stor betydning for, at du som ny medarbejder kommer til at føle dig hjemme på arbejdspladsen. Det er her de gode relationer til kollegaer bliver skabt. Til hverdag sker det, når man spiser frokost, holder pause eller drikker kaffe sammen. Nye medarbejdere ønsker ofte at bevise deres værd ved at gøre det stik modsatte og give den en skalle det vil sige at arbejde hårdt ved at holde færre pauser. Men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af pausen og frokosten med kollegaerne. Det er her, under de uformelle former, at mange ideer og kontakter udvikler sig. Sociale arrangementer uden for arbejdet kompenserer for, at man i Danmark generelt sjældent tager kollegaer med hjem, som man gør i mange andre lande. Hvis man lige er kommet til Danmark, kan man derfor godt undre sig. Hvad er det for en distance, og kan de lide mig? Det er derfor vigtigt at prioritere virksomhedens sociale arrangementer. Det er her, at det sociale liv leves. Det kan fx være den traditionsrige julefrokost, en sommerfest og nogle af de mange medarbejdertilbud. Danish Crown giver fx tilskud til fisketure eller familieture til Djurs Sommerland, som medarbejderne selv tager initiativ til. Virksomheden kan med fordel skrive de sociale arrangementer ind i introduktionen for nye medarbejdere og i det hele taget understrege betydningen af, at man som ny deltager

17 På Plejehjemmet Lillevang er man vant til at tænke alternativt. Liggestole til beboerne ved bålstedet er en af mange nye ideer. Omgivet af grønne marker ved Furesø og ved siden af en bondegård med heste og får lige uden for døren, arbejder personalet målrettet med at give de ældre et så grønt udeliv som muligt. Og de mange forskellige nationaliteter i personalet tilfører også noget nyt. Kulturmøder er spændende, synes både de ældre og de ansatte fx at høre om andre kulturer og få anderledes mad. Vi stiller spørgsmål Men Plejehjemmet har ikke kun talent for at skabe en grøn og en multikulturel hverdag. Når medarbejdere med mange forskellige kulturelle baggrunde skal arbejde sammen, er dagligdagen stærkt regelstyret. Plejehjemmet har et regelsæt, som alle medarbejdere skal lære at kende og leve op til. Det er vigtigt at være konkret i tale og skrift, er erfaringen hos både medarbejdere og ledelse på Plejehjemmet. Gruppeleder Vibeke Wernebo siger:»vi stiller spørgsmål til holdningen»sådan er det bare«, for vi kan ikke tage noget for givet. Det fungerer ikke i en mangfoldig kultur som vores. Nydanskerne har ikke det uskrevne under huden, og derfor tilstræber vi ikke at have uskrevne regler. Vi gør os umage med at fortælle alt også det der er mest indlysende for os almindelige danskere, fx hvordan man holder en juleaften.«do s and don ts i arbejdspladskulturen Det at være tydelig og klar i mælet starter allerede i ansættelsessamtalen. Der fortæller lederen den kommende medarbejder helt ned i detaljen, hvad medarbejderen skal kunne: Fx møde præcis kl om morgen, arbejde med mandlige beboere og håndtere svinekød. Men også, hvad der ikke er acceptabelt. Fx at familien eller manden ikke kan møde op på arbejdspladsen. Vibeke Wernebo er meget bevidst om, hvordan uudtalte forventninger og normer opstår. Hun oplærer derfor helst ikke flere elever fra samme kultur samtidig, fordi de fristes til at tale eller skrive på eget sprog. Og normen er, at man taler dansk i arbejdstiden. En pølse er ikke kun en pølse Mangfoldig og tolerant sådan beskriver gruppeleder Vibeke Wernebo arbejdspladskulturen i Lillevang. Et sjovt eksempel på, hvordan kollegaer kan misforstå hinanden, var en firmaudflugt, hvor en nydansk kollega var blevet bedt om at medbringe pølser til grill. Det gjorde hun, men det var kyllingepålægspølse! Sådan så en pølse ud i hendes verden. Men den blev grillet på behørig vis, og der blev grint en del. Grønne og multi kulturelle talenter Vi har ikke mange uskrevne regler i vores arbejdspladskultur«information OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: Lillevang Plejecenter, Furesø Kommune Branche: Sundhed og omsorg Kontorer/afdelinger: 4 huse / 9 afdelinger (køkken, aktivitetscenter, frisør, fodpleje m.v.) Virksomhedens start: 1998 Antal medarbejdere: Ca. 20 medarbejdere tilknyttet hvert hus. Hjemmeside:

18 DAKU online Læs mere om Dansk Arbejdspladskultur på Her kan du også beskrive og dele dine egne oplevelser, holdninger og erfaringer

19 INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: IDA SERVICE A/S Branche: Servicebranchen KULTURAGENT margit nielsen ålborg KULTURAGENT vidal dominguez vejle KULTURAGENT KARINA jensen brøndby Kontorer/afdelinger: Hovedkontor i Aalborg. Herudover kontorer i Nykøbing Mors, Vodskov, Århus, Skejby, Vejle, Varde, Rødekro og Brøndby. 23 afdelinger KULTURAGENT dorthea thirup ålborg»dengang jeg selv kom til IDA service, var mit danske sprog ikke så godt. Men det var ikke en begrænsning for mig, fordi jeg blev modtaget med åbent sind og følte, at der var plads til mig. Det betyder utrolig meget, at man føler sig velkommen.«kulturagent Trine olsen BRØNDBY Virksomhedens start: 1984 Antal medarbejdere: Medarbejdersammensætning: Ida Service måler ikke på køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund (estimat 48% med anden etnisk baggrund end dansk) Hjemmeside: Vidal Dominguez, planlægger i Vejle SERVICE blev startet for ca. 25 år siden som et enkeltmandsfirma af Ole Friis og hans kone. De kørte r u n d t i d e r e s l i l l e v a r e v o g n m e d s p a n d o g k o s t, o g så er det bare vokset og vokset«, fortæller Trine Holst Olesen, som er kundechef i IDA SERVICE. Ægteparret formåede at give virksomheden en særlig ånd, IDA-ånden, hvor fællesskab og familiær omgangstone er i højsæde. Sammenhold trods vækst IDA SERVICE tæller i dag omkring ansatte med baggrund i 44 nationaliteter. Kan så stor en virksomhed stadig have en fælles ånd? Ja, siger ansatte fra både Aalborg, Vejle og Brøndby. Dorthea Thirup Petersen, som er HRassistent i Aalborg, fortæller, at da hun kom ind i virksomheden,»så var den der familie IDA-ånd der helt tydeligt. Når en havde fødselsdag, så blev flaget hejst, og man fik kaffe og tog kage med.«karina Jensen, som er driftstræner i Brøndby, mener, at den hyggelige stemning stadig findes.»den er måske ved at forsvinde lidt på grund af de seneste fem års ekspansion. Folk, der har været her i mange år, kan nok mærke det på nærheden. Men man kommer hurtigt til at føle sig som en IDA servicer (red.: medarbejder),«fortæller hun. Det er en del af den gamle ånd, at nye medarbejdere i IDA ikke skal føle sig fortabte. Der er altid nogen, som giver sig tid til at hjælpe, beretter Margit Nielsen, driftstræner i Aalborg. Det uskrevne nedskrives Men virksomhedens vokseværk har trods alt betydet, at IDA SERVICE er begyndt mere målrettet at introducere medarbejdere til firmaets værdier, som bl.a. er hængt op i rengøringsrummene. Og ikke kun værdierne nedskrives. Man er også blevet opmærksom på, at det er nødvendigt at få nedskrevet de uskrevne regler. De er nemlig blevet mere og mere tydelige efterhånden som virksomhedens personalegruppe er blevet mere mangfoldig. Dorthea Thirup Petersen fortæller, at der nu står i arbejdsreglementet, at man fx skal møde soigneret på arbejdet hver dag med en ren uniform, at man ikke tager sin familie med på arbejde, og at man skal være på arbejdspladsen i hele sin arbejdstid. Men det er dog langt fra alle uskrevne regler, der er blevet nedskrevet, og uden at vide det kan man overtræde en sådan, ved fx at tale et andet sprog end dansk hos en kunde, eller hvor der er kolleger tilstede, som så ikke forstår, hvad der tales om. En anden uskreven regel handler om at vise initiativ. Det gør man ved selv at finde opgaver, når man er færdig med det man skal, for det er ikke god tone at sætte sig og vente på at få at vide, hvad man skal lave, fortæller Vidal Dominguez, planlægger i Vejle

20 Medarbejder i ny organisationskultur Lær om organisationskultur og regler gennem din tillidsrepræsentant eller mentor Mange danske arbejdspladser har tilknyttet en tillidsrepræsentant, der er til for medarbejdernes skyld. Tillidsrepræsentantens rolle er at repræsentere medarbejderne i forhold til ledelsen og hjælpe medarbejderne i forhold til fagforening, arbejdsmarkedets regler og overenskomster. Det kan være med lønforhandlinger, kompetenceudvikling, sygemelding, orlov osv. Tillidsrepræsentanten kan hjælpe dig til at finde dig til rette i den danske kultur både inden for og uden for virksomheden. Fra virksomhedens side kan man også vælge at stille en mentor til rådighed for den nyansatte. Mentoren kan være trænet til at se og videreformidle nogle af de kulturelle spilleregler og være den person, som den nyansatte kan spørge om alt i forhold til arbejdet og virksomheden. Tema om Organisationskulturen på en arbejdsplads kan kort defineres med:»den måde, som vi gør tingene på her hos os«. Det kan man som ny medarbejder ikke læse sig til i personalehåndbogen eller i virksomhedens politikker. Men det er vigtigt, at man som ny medarbejder lærer de spilleregler, som er en del af organisationskulturen. Ærlighed med måde Som nyansat skal man være opmærksom på, hvad kollegerne gør. Hvis det de gør virker uhensigtsmæssigt eller mærkeligt, så spørg din kollega eller chef. Som nyansat kan man let undre sig over forhold, som allerede efter kort tid på en ny arbejdsplads kan føles almindelige eller naturlige. Synes man, som nyansat, at man har en bedre ide til, hvordan tingene kan gøres, skal man ikke nødvendigvis komme frem med den med det samme. Det er nemlig sjældent populært at sige direkte til folk, at det de har gået og gjort i lang tid, og som de synes virker for dem, ikke er den bedste måde. Det virker som en kritik af deres kultur. Det er lettere at komme med sine ideer på den rette måde, når man har lært organisationens kultur at kende. Du kan forberede dig Det er en god ide, at du som kommende eller ny medarbejder ved noget om, hvad virksomheden står for, og orienterer dig om de regler og politikker, som er formelt gældende for arbejdspladsen. Den information vil du ofte kunne finde ved at gå ind på virksomhedens hjemmeside, eller hvis man er startet, læse i personalehåndbogen og spørge kollegerne. En virksomheds overordnede værdier, understøttes af (konkrete) politikker. Værdier kan være: ærlighed, synlighed, ansvarlighed osv. De har til formål at vise både personale, kunder og samarbejdspartnere, hvad virksomheden står for. Politikker kan være personalepolitik, mangfoldighedspolitik eller rygepolitik. De fortæller fx medarbejderne, hvad man har ret til og hvad der ikke er tilladt. Værdier i praksis Vær opmærksom på, at der godt kan være forskel på de værdier en virksomhed har formelt, og den måde man reelt arbejder og agerer på. Det kan skyldes, at der kan gå tid, fra værdierne er vedtaget, til at alle medarbejdere kender dem og arbejder ud fra dem. Men et er, at medarbejdere får en introduktion til virksomhedens værdier. Noget andet er, hvordan man, som medarbejder, forstår og kan efterleve dem i praksis. Nogle af værdierne i IDA SERVICE er»innovativ, ærlig og synlig«, men hvordan kan man, som medarbejder, være innovativ og synlig?»med innovativ mener vi, at man fx skal kunne være opmærksom på, hvad kunden kunne have behov for. Er der fx behov for at få skuret et gulv op. Et eksempel på værdien ærlig kan være, at hvis man har ødelagt noget hos en kunde, så siger man det med det samme. Vi kan begå fejl, og det skal vi stå ærligt frem med. Det er ikke kunden, som skal sige det. Og så skal man ikke gå med blikket nede i gulvet, hvis man, som medarbejder, skal være synlig», siger Karina Jensen, driftstræner i IDA SERVICE. At virksomheden har nogle overordnede værdier betyder heller ikke, at alle virksomhedens afdelinger vil eller skal ligne hinanden fuldstændigt. Værdier og virksomhedskultur er forskellige fra afdeling til afdeling. Dels præges en afdeling af, hvem lederne er, og dels hvor i landet afdelingen ligger. Selvom Danmark er et lille land, så er der forskelle på at være ansat i en større virksomheds afdeling i Sønderjylland og København. Der kan være forskelle på, hvordan man gør tingene (kulturen) i den sydlige, vestlige, nordlige eller østlige del af landet. Politikker På de fleste arbejdspladser findes der politikker om barsel, rygning, beklædning, sygefravær, ferie m.v. Dem kan du, for det meste, finde i personalehåndbogen. Hvis du er ryger, så er det fx en god ide at kende til arbejdspladsens rygepolitik. At have en politik om rygning betyder, at der er regler for rygning på arbejdspladsen, fx om der er steder udenfor arbejdspladsen, hvor der må ryges. I en politik om beklædning kan der stå, at man i udførslen af sit arbejde skal bruge den uniform, som arbejdsgiveren uddeler. Den kan også beskrive brug af tørklæde, og i så fald, om det kan være ens eget eller arbejdspladsens. Det er også en god ide at kende til arbejdspladsens politik om afholdelse af ferie, hvis du fx ønsker at have mulighed for at besøge familie i udlandet i mere end 3 uger eller udenfor skolernes ferier. Organisationskulturen kan være branchebestemt Organisationskulturen er også præget af, hvad det er for en slags virksomhed eller indenfor hvilken branche. Der vil være forskel på organisationskulturen på et plejehjem og på et slagteri. Karakteren af arbejdet, omgivelserne og medarbejdersammensætningen er alt sammen med til at præge kulturen. En medarbejder på et plejehjem karakteriserer kulturen på hendes arbejdsplads som social og omsorgsfuld. Man taler meget med hinanden og med beboerne. Helt anderledes er det på Danish Crown i Horsens. Der er støjniveauet og arbejdstempoet på det fuldautomatiske slagteri nemlig så højt, at det ikke er muligt at snakke sammen, mens man arbejder. Tonen Tonen, den måde man snakker til hinanden på på en arbejdsplads, kan være præget af, om der arbejder flest mænd eller kvinder. Frank Vestergaard fra Danish Crown fortæller, at hans arbejdsplads er en mandearbejdsplads, men at der da er nogle enkelte kvinder og»det tager spidsen af tonen«

21 I Voksentandplejen i København har det stor betydning, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde, faktisk så glade, at de også har lyst til at være sammen med kollegerne udenfor arbejdstiden.»vi holder mange arrangementer, for her arbejder vi ikke kun! Nej, vi laver meget hygge, biografture, cafébesøg og fester. Vi fejrer næsten alt det, der kan fejres, men det gøres selvfølgelig udenfor arbejdstiden«, fortæller Ena Søndergaard, teamleder i Voksentandplejen. Det er selvfølgelig frivilligt, om man deltager, men sammenholdet er vigtigt i Voksentandplejen. Det betyder også, at man fx lige ringer og spørger til en medarbejder, som er syg, for at høre hvordan det går.»vi viser interesse og omsorg både overfor borgerne og for hinanden«, siger Ena søndergaard. Også et krævende arbejde Medarbejderne i Voksentandplejen arbejder med borgere, som ikke kan benytte det almindelige system. Det betyder bl.a., at medarbejderne er meget ude hos borgerne i deres egne hjem. Og dér er det vigtigt, at man har føling med borgerne og fornemmelse for, hvad man gør og ikke gør, understreger Ena Søndergaard. Arbejdet kan være fysisk og psykisk hårdt, og det hænder, at medarbejderne møder aggressive borgere. For at imødegå misforståelser arbejdes der i teams, hvor man støtter og hjælper hinanden. Er der fx sproglige problemer, så kan den anden træde til, det gælder også, hvis kemien mellem medarbejder og borger ikke lige passer.»folk bliver ansat her, fordi de godt kan lide at hjælpe andre det handler om medmenneskelighed og omsorgfuldhed,«fortæller Ena Søndergaard. Der tages vare på medarbejderne Da man godt kan være ude for ubehagelige ting som medarbejder i Voksentandplejen, så er det vigtigt, at der bliver taget vare på medarbejderne. Det gør man bl.a. ved at sikre, at der bliver snakket om de ting, de ansatte har oplevet specielt er det vigtigt, hvis en har været ude for en dårlig oplevelse. For får man ikke snakket om det, så tager man det med hjem. Omsorg for medarbejderne viser sig også i den støtte, som gives, hvis der klages over en medarbejder, fx fordi en medarbejder har en anden etnisk baggrund. I sådanne situationer er det praksis at ringe de pågældende samarbejdspartnere eller borger op og rede trådene ud, men med det udgangspunkt, at medarbejderen støttes.»vi siger, at det er de medarbejdere, vi har ansat, og de er ligeså gode som alle mulige andre. Vi laver ikke om på det, fordi patienten ikke synes, at de skal have den person«, siger Ena Søndergaard. Folk siger ikke op Voksentandplejen i København oplever heller ikke meget udskiftning i personalet. Der ansættes nye pga. vækst, ikke fordi folk siger op.»personalet bliver, fordi kollegerne imellem har det rigtig godt. Vi har tid til at snakke sammen, og der er et godt venskab her på arbejdspladsen,«slutter Ena Søndergaard. Det handler ikke kun om at arbejde INFORMATION OM ARBEJDSPLADSEN Virksomhedens navn: Voksentandplejen i København Branche: Tandpleje Kontorer/afdelinger: Der er 4 fagområder: kontor, klinikassistenter, tandlæger og tandplejere Virksomhedens start: 1996 Antal medarbejdere: ca. 50 Medarbejdersammensætning: Flertallet er kvinder og ca. 15% har anden etnisk baggrund end dansk Hjemmeside: KULTURAGENT ena søndergaard

22 fastholdelse i job Bliv klogere på, hvordan virksomheden og medarbejderen kan arbejde med fastholdelse i en dansk arbejdspladskultur. Tema om Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og tilpasser sig hurtigt udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Kulturen er derfor kendetegnet ved hyppige jobskift, korte opsigelsesfrister og stor medarbejderomsætning på arbejdspladserne sammenlignet med mange andre lande. Men det er dyrt for den enkelte virksomhed at rekruttere og oplære nye medarbejdere. Og det er hårdt for den enkelte medarbejder at opleve en fyring. Derfor er fastholdelse et centralt begreb både for virksomhederne og medarbejderne. Virksomhederne skal gøre en indsats for at holde på medarbejderne, og som ny medarbejder skal du gøre hvad du kan for at leve op til de krav du møder. God start giver god fastholdelse En god start er fundamentet for, at ansættelsen af medarbejderen bliver en succes for både virksomheden, medarbejderen og kollegerne. Generelt er kulturen på danske arbejdspladser, at man som ny medarbejder får et introduktionsforløb. Det kan bestå af simple opgaver, man skal løse og kurser, der giver en grundlæggende viden om arbejdsfeltet. Man skal også tit læse om virksomhedens politikker, regler og procedurer på intranettet eller i manualer. På Scandic Hotel skal nyansatte på kurser i fx sikkerhed og miljø. Derudover er der kurser i førstehjælp, brandslukning m.v. Kurserne findes på forskellige sprog, og der tilbydes hjælp til oversættelse, hvis der er behov for det. Flere virksomheder har udviklet deres introduktionsforløb, så det bliver en form for opkvalificering af ufaglærte. Fx får man et diplom med laksegl og direktørens underskrift, når man har gennemgået introduktionsprogrammet i IDA SERVICE. Karina Jensen, drifttræner i IDA SERVICE fortæller:»de medarbejdere vi ansætter, har sjældent papir på deres kompetencer. Ved at give dem et diplom efter endt introduktion så øges stoltheden, og diplomet kan bruges i cv et på linje med fx et AMU kursus. Det håber vi, er med til at fastholde vores medarbejdere«. Men der er ikke altid nok at få udleveret en manual eller komme på kursus. Selv om ikke alle nydanske medarbejdere har brug for støtte, er der ved at udvikle sig en kultur på danske arbejdspladser for at tilbyde nydanske medarbejdere en kontaktperson eller en mentor. Det er typisk denne person, der lærer op i det faglige, men også fortæller om arbejdspladskulturens skrevne og uskrevne regler og giver konkrete eksempler på kulturen i praksis. Som ny medarbejder er det en god ide at være åben og tage imod alle mulighederne: Opgaver, kurser og mentor i den samme ånd, som de er givet nemlig som tilbud om»starthjælp«så du har større chance for at beholde jobbet. På lang sigt forøger du din markedsværdi og jobmuligheder på det danske arbejdsmarked ved at udvikle dine kompetencer. Kulturen er vejen til tryghed i jobbet Mange misforståelser på en arbejdsplads hænger sammen med, at man som ny ikke er helt klar over, hvilke regler der gælder på den enkelte arbejdsplads. Enhver arbejdsplads har sin egen kultur og regler for, hvordan man plejer at arbejde og omgås hinanden. Arbejdspladskulturen er forskellig fra afdeling til afdeling, fra branche til branche og fra landsdel til landsdel. Derfor er det vigtigt, at du som ny medarbejder, hvad enten du kommer fra Norge, Iran eller Odense, prøver at sætte dig ind i arbejdspladskulturen. Men det er ikke alt, der er skrevet ned, så bed en kollega eller din mentor om at fortælle dig om de uskrevne regler på arbejdspladsen. Leder af en mangfoldig arbejdspladskultur Alle medarbejdere behøver god kommunikation fra deres ledere. Men når medarbejderstaben bliver mere mangfoldig, oplever ledere, at der er et større behov for, at de kommunikerer krav, forventninger, værdier og normer klart og tydeligt ud til alle medarbejdere. Det er vigtigt at understrege, at man som nydansk medarbejder ikke nødvendigvis har brug for mere hjælp eller opmærksomhed. En af faldgruberne for ledere af en mangfoldig medarbejderstab kan være at overfokusere på kulturelle forskelle. Her er det vigtigt at overveje, hvilke udfordringer den enkelte medarbejder med anden etnisk baggrund reelt står overfor, og hvilke midler man som virksomhed og leder kan tage i anvendelse for at imødegå dem. I mange tilfælde kan det være god ledelse, hvis man er ekstra opmærksom på de medarbejdere, som har sproglige vanskeligheder og ikke har dansk arbejdspladserfaring i forvejen. For der er alt andet lige større risiko for simple sproglige og kulturelle misforståelser. For det første kan lighedskulturen på de danske arbejdspladser være en udfordring for nogle. Men at handle som om man er lige på den danske måde, er noget alle kan lære. Bl.a. ved at man som leder eller mentor guider medarbejderen eller kollegaen og er særlig konkret og præcis i formuleringen af, hvad man mener. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at fejltolke andres måder at vise respekt på, der adskiller sig fra den lighedsprægede danske facon. Fx ikke at se lederen i øjnene. For det andet kan man som leder sørge for, at nye medarbejdere hurtigst muligt får lejlighed til at demonstrere deres kompetencer og bringe alle sider af sig selv i spil. Det gør man ved at give dem en stor berøringsflade på arbejdspladsen. Det kan fx ske ved, at lederen sørger for muligheder for at få teamarbejde, træde ind i udvalg og deltage i sociale arrangementer. Og endelig viser alle erfaringer, at tilbud om kompetenceudvikling kan være et vigtigt skub i den rigtige retning for mange nydanske medarbejdere. Det dokumenterer eksemplet med Vidal Dominguez, der startede som rengøringsassistent i IDA SERVICE, blev serviceleder og nu er planlægger i region Syd. Han fortæller:»har man lyst og tror på det, så er der mulighed for at komme videre. Først tænkte jeg:»de er ikke rigtig kloge«, da de tilbød mig job som planlægger. Men det er gået godt. Jeg har villet bevise, at jeg kunne, når de troede på mig dengang. Men jeg har heller ikke været bange for at spørge.«42

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Hotel Legoland v/ Back Stage Manager Ruth Holmgaard Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Tag ansvar for dit arbejde og vores kunder Ha omtanke for dine kollegaer. www.ht-bendix.dk

Tag ansvar for dit arbejde og vores kunder Ha omtanke for dine kollegaer. www.ht-bendix.dk Tag ansvar for dit arbejde og vores kunder Ha omtanke for dine kollegaer www.ht-bendix.dk www.ht-bendix.dk Holdninger og principper samt vores fælles kommunikationsmål er med til at afspejle den kultur

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen Hjælp til sproghjælp en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen De forskellige forslag til sproglig støtte er i manualen inddelt i 3 niveauer. Vi skelner mellem: ANALFABETER dvs. udlændinge, der ikke har

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere