PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet
|
|
- Emil Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PENSIONSMARKEDSRÅDET Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001
2 Finanstilsynet Frederiksberg, marts 2001 ISBN ISSN Pris: Kr. 50,00 sælges gennem boghandlere Rapporten findes også på Finanstilsynets hjemmeside ISBN (netpublikation) Tryk: Scanprint as Grafisk tilrettelæggelse: Scanprint as Sekretariatet for Pensionsmarkedsrådet er placeret i Finanstilsynet. Sekretariatsfunktionen varetages af Finanstilsynet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.
3 Pensionsmarkedsrådets sammensætning oktober 2000: Professor dr. jur., Linda Nielsen (formand) Docent Anders Grosen (Udnævnt af økonomiministeren) Kontorchef Torben Weiss Garne (næstformand) (Indstillet af Økonomiministeriet) Konsulent Elisabeth Petersen (Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, AC) Fuldmægtig Anne Cathrine Tjellesen (Indstillet af Arbejdsministeriet) Aktuar Vibe Nørskov Jacobsen (Indstillet af ATP og LD) Chefkonsulent, advokat Anne Kathrine Schøn (Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening) Fuldmægtig Lars Peter Frederiksen (Indstillet af Erhvervsministeriet) Fuldmægtig Niels Dupont (Indstillet af Finansministeriet) Afdelingschef Villy Dyhr (Indstillet af Forbrugerrådet) Direktør Flemming Søgaard Vicedirektør Carsten Andersen (Indstillet af Forsikring & Pension) Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen (Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) Borgmester Johnny Søtrup (Indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner) Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen (Indstillet af Landsorganisationen i Danmark)
4
5 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Forord og resumé Udviklingen på pensionsområdet Resumé Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden Investeringsafkast Pensionsgarantier Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer Information Medlemsindflydelse Beslutninger vedrørende investeringer Overførselsregler Det videre arbejde i Pensionsmarkedsrådet Del I KAPITEL 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden Sammenfatning De belyste familietyper Pensionsopsparing for personer i arbejdsstyrken Familietyper, beregningsforudsætninger og dækningsgrader Repræsentativitet af familietyper Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen Udviklingen på arbejdsmarkedspensionsområdet Pensionsopbygningen på LO/DA området De øvrige overenskomstområder KAPITEL 3 Investeringsafkast Pensionsordningernes afhængighed af investeringsafkast Afkast af de samlede investeringsaktiver Placeringsregler/aktieloft
6 3.3.1 Kongruens EU s rammeregler Konklusion KAPITEL 4 Pensionsgarantier Garantisystemet baggrund og funktion Overvejelser om ændringer i garantisystemet Allerede afgivne garantier Nytegnede pensionsordninger Del II KAPITEL 5 Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer Forskellige pensionssystemer i Europa Tre modeller for pensionssystemer Den skandinaviske model Den kontinentaleuropæiske model Den anglo-saksiske model Aktuelle strømninger i Europa Tilbagetrækningsmønstre Øget udbredelse af arbejdsmarkedspensioner (søjle 2) Øget vægt på opsparingsbaserede ordninger Fra det ydelsesdefinerede til det bidragsdefinerede system Mobilitet Den danske og den europæiske debat Eksempler på reformer Sverige Italien Tyskland Danmark Domme fra EF-Domstolen Det hollandske pensionssystem De præjudicielle spørgsmål og Domstolens svar Betydningen for de danske arbejdsmarkedspensioner Forslag til pensionsfondsdirektiv Direktivforslagets indhold
7 5.6.2 Formålet med direktivforslaget Forsikringsmæssige hensættelser Investeringsregler Konklusion Bilag 5.1 Karakteristika ved de europæiske søjle 1 pensionssystemer Bilag 5.2 Karakteristika ved de europæiske søjle 2 pensionssystemer Bilag 5.3 Tilbagetrækningsaldre i 1995 og kompensationsgradsindikatorer i Del III KAPITEL 6 Information Omfanget af information Informationsbehov Lovgivningskravene til information Informationspraksis og informationsmedier Indtræden Løbende information Medlemsblade Hjemmesider Øvrige informationsmedier Ændret livssituation PensionsInfo Konklusion Bilag 6.1 Informationsbekendtgørelsen Bilag 6.2 Eksempler KAPITEL 7 Medlemsindflydelse Indledning Arbejdsmarkedspensionernes formål og karakter Medindflydelse for den enkelte på hvad og hvordan? Eksempler på medlemsindflydelse i forskellige pensionsordninger Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Arbejdsmarkedspensionsselskaber
8 7.3 Nyere tendenser vedrørende ydelsessammensætninger Anbefalinger KAPITEL 8 Beslutninger vedrørende investeringer Regler for investeringsbeslutninger Unit-linked forsikringer Værdibaserede investeringer KAPITEL 9 Overførselsregler Baggrund Hvilke pensionsordninger er omfattet af Jobskifteaftalen? Ved jobskifte Hvilke pensionsordninger er ikke omfattet af Jobskifteaftalen? Bilag 9.1 Jobskifteaftalen Bilag I Pensionsmarkedsrådets kommissorium Bilag II Pensionsmarkedsrådets undergrupper
9 KAPITEL 1 Forord og resumé Arbejdsmarkedspensioner er fortsat et emne, som er genstand for en intens presseomtale og interesse fra mange sider. Årets rapport fra Pensionsmarkedsrådet er opdelt i tre dele. I del I følges op på de emner, der har været omtalt i de tidligere rapporter. Del II gennemgår udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer, og i del III fokuseres på de enkelte medlemmers information og indflydelsesmuligheder. Indledningsvist redegøres i dette kapitel for udviklingen på pensionsområdet. 1.1 Udviklingen på pensionsområdet Vilkårene for pensionsopsparing er under konstant udvikling. Blandt de ændringer, der er sket inden for det seneste år, kan nævnes overenskomstfornyelser og ændret lovgivning. Overenskomstfornyelser Siden sidste års rapport fra Pensionsmarkedsrådet har der været overenskomstfornyelser i den private sektor. Aftalefornyelserne indebærer blandt andet voksende pensionsbidrag. Det er på LO/DA-området aftalt, at bidragsprocenten skal stige fra 4-7 % i 2000 til 7-9 % i Hovedparten af de personer, der er omfattet af aftalerne, vil have en bidragsprocent på 9 i LO/DA-området dækker ca personer. Lovpakke med ændrede skattesatser og ændrede placeringsregler Regeringen fremlagde i efteråret 2000 en lovpakke, som blev vedtaget af Folketinget i december Lovpakken indeholdt en række initiativer, der havde til formål at skabe en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og en styrkelse af aktiemarkedet. Skatten af obligationsafkast blev reduceret, mens skatten af aktieafkast blev hævet til en fælles skattesats på 15 %. Regeringen lagde ved lovforslagets fremsættelse vægt på, at der skulle være tale om en provenuneutral omlægning. Alligevel har skatteomlægningen betydning for risikoen for pensionsgarantierne. Det skyldes, at Finanstilsynets hensættelseskrav beregnes på baggrund af obligationsrenten efter skat, uden hensyn til andre afkasttyper som f.eks. aktier. Reduktio- 9
10 nen af obligationsskattesatsen fra 26 % til 15 % indebærer en højere rente efter skat, og dermed lavere hensættelseskrav. Sandsynligheden for, at øgede hensættelseskrav vil kunne give problemer med at honorere afgivne garantier, er derfor blevet mindsket. Med den gennemførte skattelovsændring må risikoen for garantisystemet således vurderes at være blevet væsentligt mindre. Placeringsreglerne har i de sidste par år medført, at højst 50 % af de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må være ikke-guldrandede. Frem til 1998 var dette såkaldte aktieloft på 40 %. Ved lov nr af 20. december 2000 er det vedtaget, at aktieloftet hæves til 70 % for velkonsoliderede pensionsinstitutter. Der lægges således op til, at der skal foretages en konkret vurdering af det enkelte pensionsinstituts kapitalstyrke samt af risikoen på instituttets aktiver og forpligtelser. Dermed introduceres det i europæisk sammenhæng velkendte»prudent man«-princip i de danske investeringsregler. Ifølge dette princip er der ikke ét sæt investeringsregler, der er passende for samtlige pensionsinstitutter, idet en vurdering af, hvad der er betryggende, afhænger af såvel aktivernes som forpligtelsernes natur samt af selskabets evne til at bære en eventuel øget risikoeksponering. Den øgede investeringsfrihed, som det forhøjede aktieloft indebærer, vil således bedst kunne udnyttes af de velkonsoliderede selskaber, der bedst kan tåle kursudsving. 1.2 Resumé Rapportens del I, hvor der følges op på emner, der har været omtalt i de tidligere rapporter, indeholder kapitlerne 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden, 3 Investeringsafkast og 4 Pensionsgarantier. Del II indeholder kapitel 5 Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer, og del III indeholder kapitlerne 6 Information, 7 Medlemsindflydelse, 8 Beslutninger vedrørende investeringer og 9 Overførselsregler. Sigtet med kapitlerne i del III har været at belyse forholdene for de enkelte medlemmer af pensionsordningerne Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden I kapitel 2 om pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden redegøres der for, at de familietyper, der blev præsenteret i Pensionsmarkedsrådets rapport for 1999, faktisk dækker en stor del af befolkningen. Det under- 10
11 søges endvidere, hvad forskellige antagelser om forventede levetid m.v. betyder for størrelsen af arbejdsmarkedspensionen. Kapitlet indeholder herudover en kort gennemgang af, hvad der er sket på arbejdsmarkedspensionsområdet siden sidste års rapport. I Pensionsmarkedsrådets rapport for 1999 blev dækningsgraden for forskellige familietyper belyst. Ved dækningsgrad forstås disponibel indkomst som pensionist sat i forhold til disponibel indkomst som erhvervsaktiv. I dette års rapport undersøges det, hvor dækkende disse familietyper er for gruppen af lønmodtagere. Analysen viser, at de valgte kombinationer af løn og bidragsprocenter i forbindelse med familietypeberegningerne giver en god beskrivelse af lønmodtagernes faktiske kombinationer af løn og bidragsprocenter, sådan som situationen var i 1998, der blev analyseret i rapporten for Med de benyttede forudsætninger repræsenterer de i analysen anvendte 9 kombinationer af løn og bidragsprocent ca. 40 % af de fuldt beskæftigede lønmodtagere. Analysen af dækningsgrader skal ses som et øjebliksbillede baseret på indbetalingerne i 1998 og under forudsætning af 40 års præmieindbetaling. For de fleste i den nuværende arbejdsstyrke vil denne forudsætning ikke være opfyldt, og de vil derfor få en lavere dækning end ved 40 års opsparing. Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen og dermed pensionsdækningen afhænger i betydelig grad af en række forhold og forudsætninger. I rapporten for 1999 blev det undersøgt, hvad centrale forhold for størrelsen af arbejdsmarkedspensionen som f.eks. opbygningsperiode, antallet af år med bidrag, merrealrente, ledighed, tidlig tilbagetrækning og ydelsessammensætningen i pensionsordningen betyder for pensionsdækningen. Der blev herudover givet et beregningsmæssigt eksempet på, hvad en fastfrysning af ATP-bidraget betyder for pensionsdækningen. I dette års rapport suppleres disse analyser med en undersøgelse af betydningen af forventet levetid/dødelighed. Der er herudover foretaget uddybende beregninger af betydningen af ydelsesmønstret, idet det har stor betydning for størrelsen af alderspensionen, hvilke ydelser pensionsordningen ellers indeholder. Analysen viser, at: Der er en tendens til, at der i pensionsinstitutterne benyttes en længere forventet levetid i pensionsberegningerne end tidligere. En stigning i den forventede levetid betyder isoleret set en lavere årlig alderspension, da opsparingen skal fordeles til udbetaling over flere år. 11
12 For samme indbetalinger giver en pensionsordning, der alene indeholder alderspension, op til 40 % højere alderspension end en ordning, hvor bidragene også skal dække børnepension, invalidepension og 10-årig ægtefællepension. Effekten på indkomsten efter skat er mindre som følge af, at indkomsten består af andet end arbejdsmarkedspension, og som følge af en eventuel modregning i folkepensionen samt af progressionen i skattesystemet. Med disse forhold taget i betragtning bliver effekten i et typisk eksempel på ca. 8 %. Kapitel 2 beskriver desuden udviklingen med stigende bidragsprocenter som følge af overenskomstfornyelser. De forøgede bidragsprocenter vil efterhånden sikre en væsentligt bedre pensionsdækning for de omfattede. I forbindelse med stigningen i bidragsprocenten bliver personerne typisk omfattet af flere typer ydelser. Den samlede pensionsformue er i dag på ca mia. kr Investeringsafkast Kapitel 3 indeholder en analyse af, hvad forskelle i afkast kan betyde for pensionsudbetalingerne. Endvidere gives en kort oversigt over de faktiske forskelle i afkastet i forskellige pensionsinstitutter over de seneste år. Endelig gennemgås de lovmæssige rammer for investeringerne. Der er i kapitlet foretaget en analyse af pensionsinstitutternes afkast i perioden Der kan generelt konstateres en betydelig spredning i det gennemsnitlige afkast for de forskellige pensionsordninger over disse syv år. Afkastet varierer således med op til 7 procentpoint p.a. mellem højeste og laveste, hvilket over en syvårig periode giver en merforrentning på 60 %. I den seksårs periode, der gik forud for de seneste syv år, varierede afkastet med mere end 5 procentpoint p.a. mellem højeste og laveste afkast, hvilket over den periode gav en merforrentning på 34 %. Spændet mellem afkastene er således blevet udvidet. Pensionsinstitutter med lave afkast har i øvrigt, i lighed med tidligere år, væsentlig lavere bonus- og egenkapitalreserver end institutter med høje afkast. Afkastforskellene er et resultat af, at de enkelte ordninger vælger en forskellig risikoprofil og dermed en forskellig investeringsstrategi. Det hører med til billedet, at aktiemarkedet har været særdeles gunstigt i perioden, mens det i 2000 har udviklet sig mindre gunstigt end i de foregående år særlig for så vidt angår det globale aktiemarked. Det betyder, at de sel- 12
13 skaber, der har opnået høje afkast på de internationale markeder i perioden, kan have lidt tab i Pensionsmarkedsrådet vil også i de kommende år følge udviklingen i afkastspændet med henblik på at afdække, om spændet udvides yderligere. Det er af væsentlig betydning, at medlemmerne af ordningerne er opmærksomme på den aktivsammensætning, der er i de enkelte ordninger. Det er således af stor betydning, at de pågældende ordninger i tilstrækkeligt omfang kommunikerer risikooplysninger til medlemmerne, og at medlemmerne på baggrund heraf har mulighed for at blive inddraget i og påvirke de principielle overvejelser, der danner baggrund for investeringerne. Det vil dog stadigvæk være ordningernes ledelser, der har ansvaret for de konkrete investeringsbeslutninger. I traditionel livsforsikring (forsikringsklasse I) har ledelsen det samlede ansvar for investeringerne. I unit-linked forsikring vælger den enkelte, hvor store andele der skal placeres i de forskellige puljer, men inden for den enkelte pulje har ledelsen ansvaret for investeringerne. Den enkelte kan således f.eks. vælge, at 30 % af midlerne skal placeres i en pulje med danske aktier, hvor ledelsen så har ansvaret for at vælge danske aktier til puljen bedst muligt. I det omfang, at der er tale om unit-linked ordninger, der kan rumme en større risiko end traditionelle ordninger, er det i særlig grad vigtigt, at medlemmernes opmærksomhed henledes på den højere grad af risiko knyttet til disse ordninger. Det skal anføres, at Pensionsmarkedsrådet ikke har vurderet fordele og ulemper ved, at den enkelte selv træffer beslutning om (en del af) egne investeringer. Dette emne vil blive taget op i en senere rapport. På baggrund af analysen skal det anbefales, at der informeres grundigt om afkastsituationen i pensionsinstitutterne, særligt hvor der for de enkelte medlemmer er muligheder for valg mellem forskellige aktiver. Informationen om investeringsmuligheder bør indeholde en grundig gennemgang af risikoforholdene under hensyntagen til investeringshorisont og forskellige aktivtypers forskellige risikoforhold Pensionsgarantier I kapitel 4 gennemgås baggrunden for og konsekvenserne af, at der gives garanterede tilsagn om fremtidige pensionsydelser. Videre gennemgås de 13
14 overvejelser og idéer, der for tiden behandles i branchen på baggrund af, at garantisystemet er under et vist pres. Størstedelen af de danske pensionsordninger er baseret på et forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser. Det betyder, at medlemmerne af pensionsordningen har krav på ydelser af en bestemt størrelse, som fremgår af de typisk årlige meddelelser, der sendes fra pensionsinstituttet. Garantisystemet er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes i forskellige varianter overalt i verden som et karakteristisk grundtræk ved livs- og pensionsforsikring. Særlig den del af garantierne, der vedrører renten, har i de senere år givet anledning til megen diskussion. Som følge af et tilsyneladende varigt fald i renteniveauet og ændrede skattevilkår, der ved lav rente efter inflation skærpede beskatningen af pensionsafkast, opstod der med Pinsepakken større risiko for, at pensionsgarantierne ikke ville kunne opfyldes, hvis renten skulle falde yderligere. Samtidig er garantisystemet fra forskellig side blevet kritiseret for ikke at give kunderne en reel sikkerhed og for i en situation med lav rente efter skat at være skyld i investeringsstrategier, der ikke er optimale for pensionsopsparerne. I december 2000 vedtog Folketinget som tidligere nævnt en omlægning af pensionsafkastbeskatningen, der trådte i kraft ved årsskiftet til Ved lovændringen sænkedes skattesatsen for obligationsrenter fra 26 % til 15 %. Skattesatsen for aktieafkast blev forhøjet fra 5 % til 15 %. Med denne omlægning af skattesatserne er sandsynligheden for, at der vil opstå en situation, hvor pensionsgarantierne kommer i fare, mindsket væsentligt. Forskellige spørgsmål i relation til pensionsgarantierne behandles for tiden i Garantiudvalget under Finanstilsynet. Når Garantiudvalgets rapport foreligger, vil det i Pensionsmarkedsrådet blive overvejet, om der i forhold til Rådets opgave er behov for yderligere analyser Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer I Pensionsmarkedsrådets rapporter for 1998 og 1999 har England henholdsvis Sverige været udvalgt og beskrevet nøje med hensyn til en beskrivelse af udviklingen på pensionsområdet andre steder i verdenen. I dette års rapport 14
15 er det valgt at give en bredere beskrivelse af udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer. Endvidere refereres nogle nyligt afsagte domme fra EF-Domstolen vedrørende arbejdsmarkedspensionssystemet i Holland. Endelig gennemgås et nyt forslag til et direktiv om pensionsfonde. Der kan inden for de europæiske pensionssystemer opstilles tre modeller: den skandinaviske, den kontinentaleuropæiske og den anglo-saksiske model. Selv om der tales om tre modeller, er der også inden for disse modeller betydelige forskelle landene imellem, ligesom de fleste landes pensionssystemer har træk fra alle de tre modeller. I kapitel 5 gennemgås nogle karakteristika for disse modeller samt nogle af de økonomiske og kulturelle forhold, der kan have haft betydning for udviklingen af disse karakteristika. Modellerne har primært fokus på den tidlige udvikling af pensionssystemer. Den skandinaviske model for offentlig alderdomsforsørgelse er baseret på det såkaldte universelle princip, hvor alle borgere er berettigede til den samme offentlige pension. Pensionens størrelse er uafhængig af tidligere bidrag og af tidligere arbejdsindkomst. Den kontinentaleuropæiske model for alderdomsforsørgelse er baseret på det såkaldte korporatistiske princip og bygger i høj grad på socialforsikring. Ofte har ens tilhørsforhold til en bestemt virksomhed afgørende betydning for de rettigheder og pligter, man har i forhold til alderdomsforsørgelse. Den anglo-saksiske model for alderdomsforsørgelse er baseret på princippet om, at alene dem, der ikke på egen hånd kan opretholde et eksistensgrundlag, er berettiget til offentlig alderspension. Ydelserne i dette system er ofte behovsbestemte efter individuel vurdering og sjældent særligt generøse. Det er et af de store diskussionsemner i alle de vestlige lande, hvorledes økonomierne er i stand til at håndtere den demografiske udvikling, der betyder, at færre erhvervsaktive skal forsørge flere pensionister. Hvad, der anses for at være det største problem, varierer mellem landene, afhængigt af hvorledes pensionssystemerne er indrettet på nuværende tidspunkt. Generelt er det dog opfattelsen, at der er behov for at begrænse stigningen i de offentlige udgifter til pensioner, som et uændret pensionssystem vil medføre i de fleste lande. Dette mål søges nået dels gennem senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dels gennem en større vægt på finansiering af pensioner gennem forudgående opsparing. 15
16 Blandt de gennemgåede udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer kan bl.a. følgende nævnes: Øget udbredelse af arbejdsmarkedspensioner Øget vægt på opsparingsbaserede ordninger Overgang fra ydelsesdefinerede til bidragsdefinerede ordninger Generelt konkluderes det i kapitlet, at det danske pensionssystem på en lang række områder er bedre i overensstemmelse med internationale anbefalinger og udviklingstendenser end mange af de øvrige europæiske landes pensionssystemer. Således er en relativt stor del af pensionsforpligtelserne baseret på forudgående opsparing, ligesom der er en fornuftig arbejdsdeling mellem pensionssystemets forskellige søjler. Desuden medvirker det bidragsdefinerede pensionssystem til at tydeliggøre incitamenterne til en senere tilbagetrækning, ligesom det bidragsdefinerede system har visse fordele i forhold til at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Pensionsmarkedsrådet vil fortsat følge udviklingstendenserne i de europæiske pensionssystemer. Pensionsmarkedsrådet finder det bl.a. formålstjenligt i en senere rapport at analysere ydelsesmønstret i andre lande Information I kapitel 6 diskuteres medlemmernes behov for information om den pensionsordning, de er medlemmer af. Desuden gennemgås de lovregler, der er for information, ligesom pensionsinstitutternes informationspraksis gennemgås bl.a. ved eksempler. Når et pensionsinstitut skal tage stilling til, hvilke informationer medlemmerne skal have, hvornår de skal have dem, og hvordan de skal have dem, indgår en række faktorer i overvejelserne. Således er pensionsinstitutterne i sagens natur forpligtede til at leve op til de lovkrav, der er til, hvad medlemmerne skal have at vide i forskellige situationer. Endvidere har pensionsinstituttet og medlemmerne en fælles interesse i, at medlemmernes forskellige informationsønsker og -behov imødekommes. Endelig er der en fælles interesse i, at informationen gøres så forståelig som muligt, samt at den distribueres så omkostningseffektivt som muligt. Desværre må det konstateres, at varetagelsen af alle disse hensyn på en gang ikke altid kan forenes, da de forskellige hensyn kan være i modstrid med hinanden. 16
17 Ud over den information, der gives ved optagelse, informeres i vid udstrækning i forbindelse med modtagelse af pensionsydelser og ved bidragsophør. Lovgivningskravene til pensionsinstitutternes informationsniveau af medlemmerne fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 609 af 14. juli 1995 om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgåelse af en livsforsikringsaftale. Bekendtgørelsen implementerer dele af EF s 3. livsforsikringsdirektiv. Pensionsmarkedsrådet har analyseret pensionsinstitutternes informationspraksis. Det kan på baggrund af Rådets gennemgang af pensionsoversigter m.v. konstateres, at pensionsinstitutterne i vidt omfang anfører de samme oplysninger i deres pensionsoversigter. Dette er delvist begrundet i lovgivningskrav herom. Der er forskel på, hvor meget pensionsinstitutterne uddyber de basale beløbsmæssige oplysninger i selve pensionsoversigten. Nogle pensionsinstitutter laver pjecer med en læsevejledning til pensionsoversigten, mens andre institutter vælger at anføre denne information på selve oversigten. Ud over den information, der gives ved optagelse i en pensionsordning og årligt på pensionsoversigter, kan følgende andre former for informationsgivning nævnes: Hjemmesider Årsregnskab og -beretning Møder Direkte henvendelser PensionsInfo Pensionsmarkedsrådet kan konstatere, at der for tiden sker mange tiltag med hensyn til at forbedre informationen til medlemmerne. Det skal dog bemærkes, at der fortsat er behov for forbedringer i retning af en forøget gennemskuelighed, da materialet har vist, at det trods bestræbelserne for at forklare og informere kan være meget svært for det enkelte medlem at få overblik og gennemskue, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Pensionsmarkedsrådet anbefaler, at der fortsat indsamles mere viden om, hvordan informationerne modtages og forstås af medlemmerne. Det anbefales endvidere, at omfanget af anvendelsen af hjemmesider, herunder Pensionsinfo, undersøges. 17
18 Herudover anbefaler Pensionsmarkedsrådet, at pensionsinstitutterne så vidt muligt anvender samme terminologi, således at det fremgår tydeligere, hvilke oplysninger der kan sammenlignes mellem forskellige ordninger. Endelig skal Pensionsmarkedsrådet anbefale, at der i pensionsinstitutterne foretages undersøgelser af, hvad medlemmerne ønsker mere eller mindre information om: ydelser, investeringer, samspil med offentlige ydelser o.s.v. Pensionsmarkedsrådet finder dette særlig relevant i ordninger med mange valgmuligheder for medlemmerne, idet mange valgmuligheder kræver megen information, hvilket kan mindske overskueligheden for den enkelte Medlemsindflydelse I kapitel 7 gennemgås det enkelte medlems indflydelse i forbindelse med en arbejdsmarkedspensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold. Dette omfatter blandt andet valget af ydelsesmønstret samt investering af opsparingen. Et centralt tema for Pensionsmarkedsrådet er medlemmernes indflydelse på pensionerne. For det enkelte medlem rejser det en række spørgsmål vedrørende, hvilke forhold der kan besluttes af det enkelte medlem, og hvilke forhold der besluttes kollektivt i forskellige demokratiske fora. Med hensyn til pensionsordningens ydelsesmønster kan det være relevant at vide, om det enkelte medlem selv kan bestemme, hvilke dækninger medlemmet skal have. I forbindelse med valg af det enkelte medlems dækninger, vil det være relevant at vide, om det er muligt for det enkelte medlem selv at bestemme, om ydelserne skal være løbende ydelser, rateudbetalinger eller sumudbetalinger eller eventuelt en blanding heraf. Videre er det relevant at vide, om det enkelte medlem har mulighed for selv at bestemme hvordan opsparingen på pensionsordningen eller dele af den skal investeres. Endelig kan det være relevant at vide, om det er muligt for det enkelte medlem at flytte sin obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning til et andet pensionsinstitut. I kapitel 7 gennemgås de måder, hvorpå arbejdsmarkedspensioner typisk er organiseret med henblik på en analyse af beslutningsgange og -kompetencer. Det drejer sig om firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedspensionsselskaber. De tre typer ordninger er alle reguleret af lov om forsikringsvirksomhed. 18
19 Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber omfatter pensionsordninger, der aftales på den enkelte virksomhed som led i de generelle ansættelsesvilkår. Pensionsordningen tegnes i et livsforsikringsaktieselskab, der ejes af aktionærerne. Tværgående pensionskasser er foreninger eller sammenslutninger af medlemmer typisk uddannet inden for et bestemt uddannelsesområde eller sektor, og som har til formål som led i ansætelsesvilkårene at sikre pension. Tværgående pensionskasser er ejet af medlemmerne. Der kan være en række forskelle mellem tværgående pensionskasser, bl.a. afhængig af hvilke sektorer medlemmerne er ansat i. De fleste arbejdsmarkedspensionsselskaber er aktieselskaber ejet af lønmodtagerorganisationer sædvanligvis i fællesskab med arbejdsgiverforeningen på det pågældende overenskomstområde. Ejerne af pensionsselskabet udpeger bestyrelsesmedlemmer til pensionsselskabet, sædvanligvis med et flertal af medlemmerne udpeget af lønmodtagerorganisationen. Som eksempler på ændringer i ydelsessammensætningen på baggrund af medlemmernes ønsker kan fremhæves en række generelle udviklingstendenser, der alle er initieret af medlemsønsker herom: Ændret kriterium for udbetaling af invaliditetsydelse Ændring i omfanget af ægtefællepension Dækning ved kritisk sygdom Depotsikring Øget anvendelse af ratepension Pensionsmarkedsrådet finder, at spørgsmålene om de enkelte medlemmers mulighed for indflydelse samt deres viden herom er af afgørende betydning for den fortsatte demokratiske udvikling i pensionsordningerne. Rådet skal derfor anbefale, at der fortsat skabes forøget fokus på disse spørgsmål. I den forbindelse anbefales det, at der indsamles mere viden om, hvordan indflydelsesmulighederne praktiseres i pensionsinstitutterne, herunder i brugergrupper, ved medlemsundersøgelser og ved enkeltmedlemmers initiativer. Det skal endvidere analyseres, hvordan der foretages valg i ordningerne, hvor der er valgmuligheder med hensyn til ydelser og investeringer. Endelig finder Pensionsmarkedsrådet, at det bør undersøges, i hvilket omfang indflydelsesmulighederne udnyttes og af hvem. 19
20 1.2.7 Beslutninger vedrørende investeringer I kapitel 8 gennemgås de lovgivningsmæssige regler, der er for pensionsinstitutters investeringsbeslutninger. I den forbindelse gennemgås særligt reglerne for de såkaldte unit-linked forsikringer, hvor den enkelte kan vælge mellem forskellige investeringspuljer. Endelig gennemgås spørgsmål vedrørende værdibaserede investeringer. Det forhold, at investeringsbeslutningerne er lagt i hænderne på selskabernes ledelse, hænger sammen med, at der er tale om forsikringsprodukter, hvor ydelsen typisk er garanteret, og hvor investeringsrisikoen kun er ét blandt flere risikoelementer, som påhviler selskabet. Hertil kommer gennemsnitsrenteprincippet, der anvendes i traditionel livsforsikring, og som har til formål at sikre en ensartet udvikling i depotrenterne til kunderne. Gennemsnitsrenteprincippet bygger på, at aktiverne til dækning af forsikringsforpligtelserne ikke er opdelt på den enkelte forsikringstager eller på den enkelte pensionsordning, men er én aktivmasse, hvis afkast alle er»fælles«om. Den enkeltes opsparede hensættelse forrentes herved med en gennemsnitsrente baseret på afkastet af selskabets samlede investeringer. Siden 1988 har det været muligt at etablere pensionsordninger som unit-linked forsikringer, også kaldet investeringslivsforsikring. I disse ordninger vælger den enkelte selv, hvilke puljer midlerne skal investeres i, hvilket betyder at den endelige pensionsydelse afhænger af de investeringer, som den enkelte forsikrede selv vælger at foretage. En fordel ved, at medlemmet selv beslutter hvilke investeringer, der skal foretages, er, at interessen vedrørende pensionsordningen øges. Der kan dog være en tendens til, at medlemmerne vælger de puljer, der historisk har haft de største afkast, hvilket jo ikke er nogen garanti for størst afkast i fremtiden. En ulempe ved unit-linked produkter er, at omkostningerne i pensionsinstituttet ofte vil øges. Endvidere skal man være opmærksom på, at medlemmerne opnår forskellige pensioner for de samme indbetalinger, og at pensionsinstituttet ikke kan drages til ansvar, hvis den enkeltes investeringsvalg viser sig at være uheldigt. Pensionsmarkedsrådet anbefaler, at der hvor der indføres unit-linked pensionsordninger, skal der informeres grundigt om risici samt om fordele og ulemper. Der hvor unit-linked forsikringer indføres i allerede eksisterende 20
Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs merePensionsmarkedsrådets rapport
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 182 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning...
Læs merePensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005
Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...
Læs mereBekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)
Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereDemokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension
NFT 3/1996 Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension af konsulent, cand. jur. Hans Jørgen Steffensen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Hans Jørgen Steffensen De seneste
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereDINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2
DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning
Læs mereKollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede
Kollektive og solidariske pensioner Grundkursus for delegerede Hvad forstår I ved kollektiv og solidarisk? Fælles værdier Overenskomst Samarbejde Fagforening Fællesskab Hvad gør jeres pensionsordning kollektiv
Læs mereValgmuligheder i pensionssystemet
Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereIndholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé 1.1 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister 1.2 Investeringsstrategier og rentegaranti 1.3 Investeringsafkast 1.4 Omkostninger
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereOverbygningskursus Fra Indbetaling til pension
Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger
Læs mereVestre Landsret Pressemeddelelse
Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereREGULATIV 4 Juli 2015
REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereArbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen
Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mere07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereGenerelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,
Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2019 Cirkulære af 30.
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereForsikringsmæglervirksomhed. Markedsudvikling 2012
Forsikringsmæglervirksomhed Markedsudvikling 2012 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i forsikringsmæglernes indberetninger til Finanstilsynet... 4 Tabel 1: Forsikringsmæglere -
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereREGULATIV 4 April 2017
REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereOMTEGNING AF PENSIONSORDNING
SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereLæseguide til Pensionsoversigt 2013
Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereCirkulære om aftale om
Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs merePensionsopsparing i 2002
Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt
Læs mereRadikal pensionspolitik
Radikal pensionspolitik Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 25. august 2018 Radikal pensionspolitik I gennem de sidste 20 30 år har en stadig større andel af danskerne sparet op
Læs mereOmlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance
Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.
Læs mereKapitel 1: De realiserede delresultater
Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs merePension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012
Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mere1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE
1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereVEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2
VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil
Læs mereEfterlønssatser med Reformpakken 2020
Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.
Læs mere- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE
NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17
Læs merePensionDanmarks overskudspolitik
Bilag 6 Dagsordenens punkt 11 PensionDanmark Bestyrelsesmøde 4/17 PensionDanmarks overskudspolitik 1 Formål Denne overskudspolitik fastsætter principper for fordelingen af resultatet af selskabets drift
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereVi holder åbent til kl. 21.00
FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs merePensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq
Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereRegulativ om fratrædelsesgodtgørelse
Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereHvad ved du om din pension?
Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereG82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82
Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag
Læs mere- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE
NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereAlmindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Notat 13. marts 2017 Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100 I notatets første del redegøres for
Læs mereSkatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereGennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.
Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereDecember Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.
December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.
Læs mereValgfrihed ved investering af pensionsopsparing
NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,
Læs mereBilag 2 Dagsordenens punkt 12 PensionDanmark Bestyrelsesmøde 4/16 PensionDanmarks overskudspolitik 1 Formål Denne overskudspolitik fastsætter principper for fordelingen af resultatet af selskabets drift
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mereHALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012
HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Beretning - første
Læs mereRammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC
Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar
Læs mereManagement Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010
Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter
Læs mereDine fordele som medlem af Lægernes Pension
Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge
Læs mereHALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011
HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første
Læs mereAftale af 1. oktober 2018
Aftale af 1. oktober 2018 Aftale om overførsel af pensionsmidler mellem selskaber i forbindelse med forsikredes overgang til anden ansættelse (obligatoriske og frivillige ordninger) Jobskifteaftalen 1
Læs mereAnmeldelse af teknisk grundlag m.v.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København 0 Anmeldelse af teknisk grundlag m.v. I henhold til 20, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag mv. for livsforsikringsvirksomhed samt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
2008/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0000966 Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren
Læs mereSenioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af
Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereFORSTÅ DIN PENSION November 2017
FORSTÅ DIN PENSION November 2017 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Min pension... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension?...
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2018 11.01.2018 60/22 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/8 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mere