PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet"

Transkript

1 PENSIONSMARKEDSRÅDET Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001

2 Finanstilsynet Frederiksberg, marts 2001 ISBN ISSN Pris: Kr. 50,00 sælges gennem boghandlere Rapporten findes også på Finanstilsynets hjemmeside ISBN (netpublikation) Tryk: Scanprint as Grafisk tilrettelæggelse: Scanprint as Sekretariatet for Pensionsmarkedsrådet er placeret i Finanstilsynet. Sekretariatsfunktionen varetages af Finanstilsynet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.

3 Pensionsmarkedsrådets sammensætning oktober 2000: Professor dr. jur., Linda Nielsen (formand) Docent Anders Grosen (Udnævnt af økonomiministeren) Kontorchef Torben Weiss Garne (næstformand) (Indstillet af Økonomiministeriet) Konsulent Elisabeth Petersen (Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, AC) Fuldmægtig Anne Cathrine Tjellesen (Indstillet af Arbejdsministeriet) Aktuar Vibe Nørskov Jacobsen (Indstillet af ATP og LD) Chefkonsulent, advokat Anne Kathrine Schøn (Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening) Fuldmægtig Lars Peter Frederiksen (Indstillet af Erhvervsministeriet) Fuldmægtig Niels Dupont (Indstillet af Finansministeriet) Afdelingschef Villy Dyhr (Indstillet af Forbrugerrådet) Direktør Flemming Søgaard Vicedirektør Carsten Andersen (Indstillet af Forsikring & Pension) Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen (Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) Borgmester Johnny Søtrup (Indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner) Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen (Indstillet af Landsorganisationen i Danmark)

4

5 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Forord og resumé Udviklingen på pensionsområdet Resumé Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden Investeringsafkast Pensionsgarantier Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer Information Medlemsindflydelse Beslutninger vedrørende investeringer Overførselsregler Det videre arbejde i Pensionsmarkedsrådet Del I KAPITEL 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden Sammenfatning De belyste familietyper Pensionsopsparing for personer i arbejdsstyrken Familietyper, beregningsforudsætninger og dækningsgrader Repræsentativitet af familietyper Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen Udviklingen på arbejdsmarkedspensionsområdet Pensionsopbygningen på LO/DA området De øvrige overenskomstområder KAPITEL 3 Investeringsafkast Pensionsordningernes afhængighed af investeringsafkast Afkast af de samlede investeringsaktiver Placeringsregler/aktieloft

6 3.3.1 Kongruens EU s rammeregler Konklusion KAPITEL 4 Pensionsgarantier Garantisystemet baggrund og funktion Overvejelser om ændringer i garantisystemet Allerede afgivne garantier Nytegnede pensionsordninger Del II KAPITEL 5 Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer Forskellige pensionssystemer i Europa Tre modeller for pensionssystemer Den skandinaviske model Den kontinentaleuropæiske model Den anglo-saksiske model Aktuelle strømninger i Europa Tilbagetrækningsmønstre Øget udbredelse af arbejdsmarkedspensioner (søjle 2) Øget vægt på opsparingsbaserede ordninger Fra det ydelsesdefinerede til det bidragsdefinerede system Mobilitet Den danske og den europæiske debat Eksempler på reformer Sverige Italien Tyskland Danmark Domme fra EF-Domstolen Det hollandske pensionssystem De præjudicielle spørgsmål og Domstolens svar Betydningen for de danske arbejdsmarkedspensioner Forslag til pensionsfondsdirektiv Direktivforslagets indhold

7 5.6.2 Formålet med direktivforslaget Forsikringsmæssige hensættelser Investeringsregler Konklusion Bilag 5.1 Karakteristika ved de europæiske søjle 1 pensionssystemer Bilag 5.2 Karakteristika ved de europæiske søjle 2 pensionssystemer Bilag 5.3 Tilbagetrækningsaldre i 1995 og kompensationsgradsindikatorer i Del III KAPITEL 6 Information Omfanget af information Informationsbehov Lovgivningskravene til information Informationspraksis og informationsmedier Indtræden Løbende information Medlemsblade Hjemmesider Øvrige informationsmedier Ændret livssituation PensionsInfo Konklusion Bilag 6.1 Informationsbekendtgørelsen Bilag 6.2 Eksempler KAPITEL 7 Medlemsindflydelse Indledning Arbejdsmarkedspensionernes formål og karakter Medindflydelse for den enkelte på hvad og hvordan? Eksempler på medlemsindflydelse i forskellige pensionsordninger Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Arbejdsmarkedspensionsselskaber

8 7.3 Nyere tendenser vedrørende ydelsessammensætninger Anbefalinger KAPITEL 8 Beslutninger vedrørende investeringer Regler for investeringsbeslutninger Unit-linked forsikringer Værdibaserede investeringer KAPITEL 9 Overførselsregler Baggrund Hvilke pensionsordninger er omfattet af Jobskifteaftalen? Ved jobskifte Hvilke pensionsordninger er ikke omfattet af Jobskifteaftalen? Bilag 9.1 Jobskifteaftalen Bilag I Pensionsmarkedsrådets kommissorium Bilag II Pensionsmarkedsrådets undergrupper

9 KAPITEL 1 Forord og resumé Arbejdsmarkedspensioner er fortsat et emne, som er genstand for en intens presseomtale og interesse fra mange sider. Årets rapport fra Pensionsmarkedsrådet er opdelt i tre dele. I del I følges op på de emner, der har været omtalt i de tidligere rapporter. Del II gennemgår udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer, og i del III fokuseres på de enkelte medlemmers information og indflydelsesmuligheder. Indledningsvist redegøres i dette kapitel for udviklingen på pensionsområdet. 1.1 Udviklingen på pensionsområdet Vilkårene for pensionsopsparing er under konstant udvikling. Blandt de ændringer, der er sket inden for det seneste år, kan nævnes overenskomstfornyelser og ændret lovgivning. Overenskomstfornyelser Siden sidste års rapport fra Pensionsmarkedsrådet har der været overenskomstfornyelser i den private sektor. Aftalefornyelserne indebærer blandt andet voksende pensionsbidrag. Det er på LO/DA-området aftalt, at bidragsprocenten skal stige fra 4-7 % i 2000 til 7-9 % i Hovedparten af de personer, der er omfattet af aftalerne, vil have en bidragsprocent på 9 i LO/DA-området dækker ca personer. Lovpakke med ændrede skattesatser og ændrede placeringsregler Regeringen fremlagde i efteråret 2000 en lovpakke, som blev vedtaget af Folketinget i december Lovpakken indeholdt en række initiativer, der havde til formål at skabe en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og en styrkelse af aktiemarkedet. Skatten af obligationsafkast blev reduceret, mens skatten af aktieafkast blev hævet til en fælles skattesats på 15 %. Regeringen lagde ved lovforslagets fremsættelse vægt på, at der skulle være tale om en provenuneutral omlægning. Alligevel har skatteomlægningen betydning for risikoen for pensionsgarantierne. Det skyldes, at Finanstilsynets hensættelseskrav beregnes på baggrund af obligationsrenten efter skat, uden hensyn til andre afkasttyper som f.eks. aktier. Reduktio- 9

10 nen af obligationsskattesatsen fra 26 % til 15 % indebærer en højere rente efter skat, og dermed lavere hensættelseskrav. Sandsynligheden for, at øgede hensættelseskrav vil kunne give problemer med at honorere afgivne garantier, er derfor blevet mindsket. Med den gennemførte skattelovsændring må risikoen for garantisystemet således vurderes at være blevet væsentligt mindre. Placeringsreglerne har i de sidste par år medført, at højst 50 % af de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må være ikke-guldrandede. Frem til 1998 var dette såkaldte aktieloft på 40 %. Ved lov nr af 20. december 2000 er det vedtaget, at aktieloftet hæves til 70 % for velkonsoliderede pensionsinstitutter. Der lægges således op til, at der skal foretages en konkret vurdering af det enkelte pensionsinstituts kapitalstyrke samt af risikoen på instituttets aktiver og forpligtelser. Dermed introduceres det i europæisk sammenhæng velkendte»prudent man«-princip i de danske investeringsregler. Ifølge dette princip er der ikke ét sæt investeringsregler, der er passende for samtlige pensionsinstitutter, idet en vurdering af, hvad der er betryggende, afhænger af såvel aktivernes som forpligtelsernes natur samt af selskabets evne til at bære en eventuel øget risikoeksponering. Den øgede investeringsfrihed, som det forhøjede aktieloft indebærer, vil således bedst kunne udnyttes af de velkonsoliderede selskaber, der bedst kan tåle kursudsving. 1.2 Resumé Rapportens del I, hvor der følges op på emner, der har været omtalt i de tidligere rapporter, indeholder kapitlerne 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden, 3 Investeringsafkast og 4 Pensionsgarantier. Del II indeholder kapitel 5 Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer, og del III indeholder kapitlerne 6 Information, 7 Medlemsindflydelse, 8 Beslutninger vedrørende investeringer og 9 Overførselsregler. Sigtet med kapitlerne i del III har været at belyse forholdene for de enkelte medlemmer af pensionsordningerne Pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden I kapitel 2 om pensionsindbetalinger og dækningsgrader i fremtiden redegøres der for, at de familietyper, der blev præsenteret i Pensionsmarkedsrådets rapport for 1999, faktisk dækker en stor del af befolkningen. Det under- 10

11 søges endvidere, hvad forskellige antagelser om forventede levetid m.v. betyder for størrelsen af arbejdsmarkedspensionen. Kapitlet indeholder herudover en kort gennemgang af, hvad der er sket på arbejdsmarkedspensionsområdet siden sidste års rapport. I Pensionsmarkedsrådets rapport for 1999 blev dækningsgraden for forskellige familietyper belyst. Ved dækningsgrad forstås disponibel indkomst som pensionist sat i forhold til disponibel indkomst som erhvervsaktiv. I dette års rapport undersøges det, hvor dækkende disse familietyper er for gruppen af lønmodtagere. Analysen viser, at de valgte kombinationer af løn og bidragsprocenter i forbindelse med familietypeberegningerne giver en god beskrivelse af lønmodtagernes faktiske kombinationer af løn og bidragsprocenter, sådan som situationen var i 1998, der blev analyseret i rapporten for Med de benyttede forudsætninger repræsenterer de i analysen anvendte 9 kombinationer af løn og bidragsprocent ca. 40 % af de fuldt beskæftigede lønmodtagere. Analysen af dækningsgrader skal ses som et øjebliksbillede baseret på indbetalingerne i 1998 og under forudsætning af 40 års præmieindbetaling. For de fleste i den nuværende arbejdsstyrke vil denne forudsætning ikke være opfyldt, og de vil derfor få en lavere dækning end ved 40 års opsparing. Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen og dermed pensionsdækningen afhænger i betydelig grad af en række forhold og forudsætninger. I rapporten for 1999 blev det undersøgt, hvad centrale forhold for størrelsen af arbejdsmarkedspensionen som f.eks. opbygningsperiode, antallet af år med bidrag, merrealrente, ledighed, tidlig tilbagetrækning og ydelsessammensætningen i pensionsordningen betyder for pensionsdækningen. Der blev herudover givet et beregningsmæssigt eksempet på, hvad en fastfrysning af ATP-bidraget betyder for pensionsdækningen. I dette års rapport suppleres disse analyser med en undersøgelse af betydningen af forventet levetid/dødelighed. Der er herudover foretaget uddybende beregninger af betydningen af ydelsesmønstret, idet det har stor betydning for størrelsen af alderspensionen, hvilke ydelser pensionsordningen ellers indeholder. Analysen viser, at: Der er en tendens til, at der i pensionsinstitutterne benyttes en længere forventet levetid i pensionsberegningerne end tidligere. En stigning i den forventede levetid betyder isoleret set en lavere årlig alderspension, da opsparingen skal fordeles til udbetaling over flere år. 11

12 For samme indbetalinger giver en pensionsordning, der alene indeholder alderspension, op til 40 % højere alderspension end en ordning, hvor bidragene også skal dække børnepension, invalidepension og 10-årig ægtefællepension. Effekten på indkomsten efter skat er mindre som følge af, at indkomsten består af andet end arbejdsmarkedspension, og som følge af en eventuel modregning i folkepensionen samt af progressionen i skattesystemet. Med disse forhold taget i betragtning bliver effekten i et typisk eksempel på ca. 8 %. Kapitel 2 beskriver desuden udviklingen med stigende bidragsprocenter som følge af overenskomstfornyelser. De forøgede bidragsprocenter vil efterhånden sikre en væsentligt bedre pensionsdækning for de omfattede. I forbindelse med stigningen i bidragsprocenten bliver personerne typisk omfattet af flere typer ydelser. Den samlede pensionsformue er i dag på ca mia. kr Investeringsafkast Kapitel 3 indeholder en analyse af, hvad forskelle i afkast kan betyde for pensionsudbetalingerne. Endvidere gives en kort oversigt over de faktiske forskelle i afkastet i forskellige pensionsinstitutter over de seneste år. Endelig gennemgås de lovmæssige rammer for investeringerne. Der er i kapitlet foretaget en analyse af pensionsinstitutternes afkast i perioden Der kan generelt konstateres en betydelig spredning i det gennemsnitlige afkast for de forskellige pensionsordninger over disse syv år. Afkastet varierer således med op til 7 procentpoint p.a. mellem højeste og laveste, hvilket over en syvårig periode giver en merforrentning på 60 %. I den seksårs periode, der gik forud for de seneste syv år, varierede afkastet med mere end 5 procentpoint p.a. mellem højeste og laveste afkast, hvilket over den periode gav en merforrentning på 34 %. Spændet mellem afkastene er således blevet udvidet. Pensionsinstitutter med lave afkast har i øvrigt, i lighed med tidligere år, væsentlig lavere bonus- og egenkapitalreserver end institutter med høje afkast. Afkastforskellene er et resultat af, at de enkelte ordninger vælger en forskellig risikoprofil og dermed en forskellig investeringsstrategi. Det hører med til billedet, at aktiemarkedet har været særdeles gunstigt i perioden, mens det i 2000 har udviklet sig mindre gunstigt end i de foregående år særlig for så vidt angår det globale aktiemarked. Det betyder, at de sel- 12

13 skaber, der har opnået høje afkast på de internationale markeder i perioden, kan have lidt tab i Pensionsmarkedsrådet vil også i de kommende år følge udviklingen i afkastspændet med henblik på at afdække, om spændet udvides yderligere. Det er af væsentlig betydning, at medlemmerne af ordningerne er opmærksomme på den aktivsammensætning, der er i de enkelte ordninger. Det er således af stor betydning, at de pågældende ordninger i tilstrækkeligt omfang kommunikerer risikooplysninger til medlemmerne, og at medlemmerne på baggrund heraf har mulighed for at blive inddraget i og påvirke de principielle overvejelser, der danner baggrund for investeringerne. Det vil dog stadigvæk være ordningernes ledelser, der har ansvaret for de konkrete investeringsbeslutninger. I traditionel livsforsikring (forsikringsklasse I) har ledelsen det samlede ansvar for investeringerne. I unit-linked forsikring vælger den enkelte, hvor store andele der skal placeres i de forskellige puljer, men inden for den enkelte pulje har ledelsen ansvaret for investeringerne. Den enkelte kan således f.eks. vælge, at 30 % af midlerne skal placeres i en pulje med danske aktier, hvor ledelsen så har ansvaret for at vælge danske aktier til puljen bedst muligt. I det omfang, at der er tale om unit-linked ordninger, der kan rumme en større risiko end traditionelle ordninger, er det i særlig grad vigtigt, at medlemmernes opmærksomhed henledes på den højere grad af risiko knyttet til disse ordninger. Det skal anføres, at Pensionsmarkedsrådet ikke har vurderet fordele og ulemper ved, at den enkelte selv træffer beslutning om (en del af) egne investeringer. Dette emne vil blive taget op i en senere rapport. På baggrund af analysen skal det anbefales, at der informeres grundigt om afkastsituationen i pensionsinstitutterne, særligt hvor der for de enkelte medlemmer er muligheder for valg mellem forskellige aktiver. Informationen om investeringsmuligheder bør indeholde en grundig gennemgang af risikoforholdene under hensyntagen til investeringshorisont og forskellige aktivtypers forskellige risikoforhold Pensionsgarantier I kapitel 4 gennemgås baggrunden for og konsekvenserne af, at der gives garanterede tilsagn om fremtidige pensionsydelser. Videre gennemgås de 13

14 overvejelser og idéer, der for tiden behandles i branchen på baggrund af, at garantisystemet er under et vist pres. Størstedelen af de danske pensionsordninger er baseret på et forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser. Det betyder, at medlemmerne af pensionsordningen har krav på ydelser af en bestemt størrelse, som fremgår af de typisk årlige meddelelser, der sendes fra pensionsinstituttet. Garantisystemet er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes i forskellige varianter overalt i verden som et karakteristisk grundtræk ved livs- og pensionsforsikring. Særlig den del af garantierne, der vedrører renten, har i de senere år givet anledning til megen diskussion. Som følge af et tilsyneladende varigt fald i renteniveauet og ændrede skattevilkår, der ved lav rente efter inflation skærpede beskatningen af pensionsafkast, opstod der med Pinsepakken større risiko for, at pensionsgarantierne ikke ville kunne opfyldes, hvis renten skulle falde yderligere. Samtidig er garantisystemet fra forskellig side blevet kritiseret for ikke at give kunderne en reel sikkerhed og for i en situation med lav rente efter skat at være skyld i investeringsstrategier, der ikke er optimale for pensionsopsparerne. I december 2000 vedtog Folketinget som tidligere nævnt en omlægning af pensionsafkastbeskatningen, der trådte i kraft ved årsskiftet til Ved lovændringen sænkedes skattesatsen for obligationsrenter fra 26 % til 15 %. Skattesatsen for aktieafkast blev forhøjet fra 5 % til 15 %. Med denne omlægning af skattesatserne er sandsynligheden for, at der vil opstå en situation, hvor pensionsgarantierne kommer i fare, mindsket væsentligt. Forskellige spørgsmål i relation til pensionsgarantierne behandles for tiden i Garantiudvalget under Finanstilsynet. Når Garantiudvalgets rapport foreligger, vil det i Pensionsmarkedsrådet blive overvejet, om der i forhold til Rådets opgave er behov for yderligere analyser Udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer I Pensionsmarkedsrådets rapporter for 1998 og 1999 har England henholdsvis Sverige været udvalgt og beskrevet nøje med hensyn til en beskrivelse af udviklingen på pensionsområdet andre steder i verdenen. I dette års rapport 14

15 er det valgt at give en bredere beskrivelse af udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer. Endvidere refereres nogle nyligt afsagte domme fra EF-Domstolen vedrørende arbejdsmarkedspensionssystemet i Holland. Endelig gennemgås et nyt forslag til et direktiv om pensionsfonde. Der kan inden for de europæiske pensionssystemer opstilles tre modeller: den skandinaviske, den kontinentaleuropæiske og den anglo-saksiske model. Selv om der tales om tre modeller, er der også inden for disse modeller betydelige forskelle landene imellem, ligesom de fleste landes pensionssystemer har træk fra alle de tre modeller. I kapitel 5 gennemgås nogle karakteristika for disse modeller samt nogle af de økonomiske og kulturelle forhold, der kan have haft betydning for udviklingen af disse karakteristika. Modellerne har primært fokus på den tidlige udvikling af pensionssystemer. Den skandinaviske model for offentlig alderdomsforsørgelse er baseret på det såkaldte universelle princip, hvor alle borgere er berettigede til den samme offentlige pension. Pensionens størrelse er uafhængig af tidligere bidrag og af tidligere arbejdsindkomst. Den kontinentaleuropæiske model for alderdomsforsørgelse er baseret på det såkaldte korporatistiske princip og bygger i høj grad på socialforsikring. Ofte har ens tilhørsforhold til en bestemt virksomhed afgørende betydning for de rettigheder og pligter, man har i forhold til alderdomsforsørgelse. Den anglo-saksiske model for alderdomsforsørgelse er baseret på princippet om, at alene dem, der ikke på egen hånd kan opretholde et eksistensgrundlag, er berettiget til offentlig alderspension. Ydelserne i dette system er ofte behovsbestemte efter individuel vurdering og sjældent særligt generøse. Det er et af de store diskussionsemner i alle de vestlige lande, hvorledes økonomierne er i stand til at håndtere den demografiske udvikling, der betyder, at færre erhvervsaktive skal forsørge flere pensionister. Hvad, der anses for at være det største problem, varierer mellem landene, afhængigt af hvorledes pensionssystemerne er indrettet på nuværende tidspunkt. Generelt er det dog opfattelsen, at der er behov for at begrænse stigningen i de offentlige udgifter til pensioner, som et uændret pensionssystem vil medføre i de fleste lande. Dette mål søges nået dels gennem senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dels gennem en større vægt på finansiering af pensioner gennem forudgående opsparing. 15

16 Blandt de gennemgåede udviklingstendenser i de europæiske pensionssystemer kan bl.a. følgende nævnes: Øget udbredelse af arbejdsmarkedspensioner Øget vægt på opsparingsbaserede ordninger Overgang fra ydelsesdefinerede til bidragsdefinerede ordninger Generelt konkluderes det i kapitlet, at det danske pensionssystem på en lang række områder er bedre i overensstemmelse med internationale anbefalinger og udviklingstendenser end mange af de øvrige europæiske landes pensionssystemer. Således er en relativt stor del af pensionsforpligtelserne baseret på forudgående opsparing, ligesom der er en fornuftig arbejdsdeling mellem pensionssystemets forskellige søjler. Desuden medvirker det bidragsdefinerede pensionssystem til at tydeliggøre incitamenterne til en senere tilbagetrækning, ligesom det bidragsdefinerede system har visse fordele i forhold til at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Pensionsmarkedsrådet vil fortsat følge udviklingstendenserne i de europæiske pensionssystemer. Pensionsmarkedsrådet finder det bl.a. formålstjenligt i en senere rapport at analysere ydelsesmønstret i andre lande Information I kapitel 6 diskuteres medlemmernes behov for information om den pensionsordning, de er medlemmer af. Desuden gennemgås de lovregler, der er for information, ligesom pensionsinstitutternes informationspraksis gennemgås bl.a. ved eksempler. Når et pensionsinstitut skal tage stilling til, hvilke informationer medlemmerne skal have, hvornår de skal have dem, og hvordan de skal have dem, indgår en række faktorer i overvejelserne. Således er pensionsinstitutterne i sagens natur forpligtede til at leve op til de lovkrav, der er til, hvad medlemmerne skal have at vide i forskellige situationer. Endvidere har pensionsinstituttet og medlemmerne en fælles interesse i, at medlemmernes forskellige informationsønsker og -behov imødekommes. Endelig er der en fælles interesse i, at informationen gøres så forståelig som muligt, samt at den distribueres så omkostningseffektivt som muligt. Desværre må det konstateres, at varetagelsen af alle disse hensyn på en gang ikke altid kan forenes, da de forskellige hensyn kan være i modstrid med hinanden. 16

17 Ud over den information, der gives ved optagelse, informeres i vid udstrækning i forbindelse med modtagelse af pensionsydelser og ved bidragsophør. Lovgivningskravene til pensionsinstitutternes informationsniveau af medlemmerne fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 609 af 14. juli 1995 om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgåelse af en livsforsikringsaftale. Bekendtgørelsen implementerer dele af EF s 3. livsforsikringsdirektiv. Pensionsmarkedsrådet har analyseret pensionsinstitutternes informationspraksis. Det kan på baggrund af Rådets gennemgang af pensionsoversigter m.v. konstateres, at pensionsinstitutterne i vidt omfang anfører de samme oplysninger i deres pensionsoversigter. Dette er delvist begrundet i lovgivningskrav herom. Der er forskel på, hvor meget pensionsinstitutterne uddyber de basale beløbsmæssige oplysninger i selve pensionsoversigten. Nogle pensionsinstitutter laver pjecer med en læsevejledning til pensionsoversigten, mens andre institutter vælger at anføre denne information på selve oversigten. Ud over den information, der gives ved optagelse i en pensionsordning og årligt på pensionsoversigter, kan følgende andre former for informationsgivning nævnes: Hjemmesider Årsregnskab og -beretning Møder Direkte henvendelser PensionsInfo Pensionsmarkedsrådet kan konstatere, at der for tiden sker mange tiltag med hensyn til at forbedre informationen til medlemmerne. Det skal dog bemærkes, at der fortsat er behov for forbedringer i retning af en forøget gennemskuelighed, da materialet har vist, at det trods bestræbelserne for at forklare og informere kan være meget svært for det enkelte medlem at få overblik og gennemskue, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Pensionsmarkedsrådet anbefaler, at der fortsat indsamles mere viden om, hvordan informationerne modtages og forstås af medlemmerne. Det anbefales endvidere, at omfanget af anvendelsen af hjemmesider, herunder Pensionsinfo, undersøges. 17

18 Herudover anbefaler Pensionsmarkedsrådet, at pensionsinstitutterne så vidt muligt anvender samme terminologi, således at det fremgår tydeligere, hvilke oplysninger der kan sammenlignes mellem forskellige ordninger. Endelig skal Pensionsmarkedsrådet anbefale, at der i pensionsinstitutterne foretages undersøgelser af, hvad medlemmerne ønsker mere eller mindre information om: ydelser, investeringer, samspil med offentlige ydelser o.s.v. Pensionsmarkedsrådet finder dette særlig relevant i ordninger med mange valgmuligheder for medlemmerne, idet mange valgmuligheder kræver megen information, hvilket kan mindske overskueligheden for den enkelte Medlemsindflydelse I kapitel 7 gennemgås det enkelte medlems indflydelse i forbindelse med en arbejdsmarkedspensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold. Dette omfatter blandt andet valget af ydelsesmønstret samt investering af opsparingen. Et centralt tema for Pensionsmarkedsrådet er medlemmernes indflydelse på pensionerne. For det enkelte medlem rejser det en række spørgsmål vedrørende, hvilke forhold der kan besluttes af det enkelte medlem, og hvilke forhold der besluttes kollektivt i forskellige demokratiske fora. Med hensyn til pensionsordningens ydelsesmønster kan det være relevant at vide, om det enkelte medlem selv kan bestemme, hvilke dækninger medlemmet skal have. I forbindelse med valg af det enkelte medlems dækninger, vil det være relevant at vide, om det er muligt for det enkelte medlem selv at bestemme, om ydelserne skal være løbende ydelser, rateudbetalinger eller sumudbetalinger eller eventuelt en blanding heraf. Videre er det relevant at vide, om det enkelte medlem har mulighed for selv at bestemme hvordan opsparingen på pensionsordningen eller dele af den skal investeres. Endelig kan det være relevant at vide, om det er muligt for det enkelte medlem at flytte sin obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning til et andet pensionsinstitut. I kapitel 7 gennemgås de måder, hvorpå arbejdsmarkedspensioner typisk er organiseret med henblik på en analyse af beslutningsgange og -kompetencer. Det drejer sig om firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedspensionsselskaber. De tre typer ordninger er alle reguleret af lov om forsikringsvirksomhed. 18

19 Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber omfatter pensionsordninger, der aftales på den enkelte virksomhed som led i de generelle ansættelsesvilkår. Pensionsordningen tegnes i et livsforsikringsaktieselskab, der ejes af aktionærerne. Tværgående pensionskasser er foreninger eller sammenslutninger af medlemmer typisk uddannet inden for et bestemt uddannelsesområde eller sektor, og som har til formål som led i ansætelsesvilkårene at sikre pension. Tværgående pensionskasser er ejet af medlemmerne. Der kan være en række forskelle mellem tværgående pensionskasser, bl.a. afhængig af hvilke sektorer medlemmerne er ansat i. De fleste arbejdsmarkedspensionsselskaber er aktieselskaber ejet af lønmodtagerorganisationer sædvanligvis i fællesskab med arbejdsgiverforeningen på det pågældende overenskomstområde. Ejerne af pensionsselskabet udpeger bestyrelsesmedlemmer til pensionsselskabet, sædvanligvis med et flertal af medlemmerne udpeget af lønmodtagerorganisationen. Som eksempler på ændringer i ydelsessammensætningen på baggrund af medlemmernes ønsker kan fremhæves en række generelle udviklingstendenser, der alle er initieret af medlemsønsker herom: Ændret kriterium for udbetaling af invaliditetsydelse Ændring i omfanget af ægtefællepension Dækning ved kritisk sygdom Depotsikring Øget anvendelse af ratepension Pensionsmarkedsrådet finder, at spørgsmålene om de enkelte medlemmers mulighed for indflydelse samt deres viden herom er af afgørende betydning for den fortsatte demokratiske udvikling i pensionsordningerne. Rådet skal derfor anbefale, at der fortsat skabes forøget fokus på disse spørgsmål. I den forbindelse anbefales det, at der indsamles mere viden om, hvordan indflydelsesmulighederne praktiseres i pensionsinstitutterne, herunder i brugergrupper, ved medlemsundersøgelser og ved enkeltmedlemmers initiativer. Det skal endvidere analyseres, hvordan der foretages valg i ordningerne, hvor der er valgmuligheder med hensyn til ydelser og investeringer. Endelig finder Pensionsmarkedsrådet, at det bør undersøges, i hvilket omfang indflydelsesmulighederne udnyttes og af hvem. 19

20 1.2.7 Beslutninger vedrørende investeringer I kapitel 8 gennemgås de lovgivningsmæssige regler, der er for pensionsinstitutters investeringsbeslutninger. I den forbindelse gennemgås særligt reglerne for de såkaldte unit-linked forsikringer, hvor den enkelte kan vælge mellem forskellige investeringspuljer. Endelig gennemgås spørgsmål vedrørende værdibaserede investeringer. Det forhold, at investeringsbeslutningerne er lagt i hænderne på selskabernes ledelse, hænger sammen med, at der er tale om forsikringsprodukter, hvor ydelsen typisk er garanteret, og hvor investeringsrisikoen kun er ét blandt flere risikoelementer, som påhviler selskabet. Hertil kommer gennemsnitsrenteprincippet, der anvendes i traditionel livsforsikring, og som har til formål at sikre en ensartet udvikling i depotrenterne til kunderne. Gennemsnitsrenteprincippet bygger på, at aktiverne til dækning af forsikringsforpligtelserne ikke er opdelt på den enkelte forsikringstager eller på den enkelte pensionsordning, men er én aktivmasse, hvis afkast alle er»fælles«om. Den enkeltes opsparede hensættelse forrentes herved med en gennemsnitsrente baseret på afkastet af selskabets samlede investeringer. Siden 1988 har det været muligt at etablere pensionsordninger som unit-linked forsikringer, også kaldet investeringslivsforsikring. I disse ordninger vælger den enkelte selv, hvilke puljer midlerne skal investeres i, hvilket betyder at den endelige pensionsydelse afhænger af de investeringer, som den enkelte forsikrede selv vælger at foretage. En fordel ved, at medlemmet selv beslutter hvilke investeringer, der skal foretages, er, at interessen vedrørende pensionsordningen øges. Der kan dog være en tendens til, at medlemmerne vælger de puljer, der historisk har haft de største afkast, hvilket jo ikke er nogen garanti for størst afkast i fremtiden. En ulempe ved unit-linked produkter er, at omkostningerne i pensionsinstituttet ofte vil øges. Endvidere skal man være opmærksom på, at medlemmerne opnår forskellige pensioner for de samme indbetalinger, og at pensionsinstituttet ikke kan drages til ansvar, hvis den enkeltes investeringsvalg viser sig at være uheldigt. Pensionsmarkedsrådet anbefaler, at der hvor der indføres unit-linked pensionsordninger, skal der informeres grundigt om risici samt om fordele og ulemper. Der hvor unit-linked forsikringer indføres i allerede eksisterende 20

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé 1.1 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister 1.2 Investeringsstrategier og rentegaranti 1.3 Investeringsafkast 1.4 Omkostninger

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere

Læs mere

FORSTÅ DIN PENSION November 2014

FORSTÅ DIN PENSION November 2014 FORSTÅ DIN PENSION November 2014 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Medlemsweb... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension... 3

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015

FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015 FORSTÅ DIN PENSION Oktober 2015 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Medlemsweb... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension... 3 Det

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger

Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger Juni 2005 1. Indledning... 3 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium...3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning...3 1.3 Arbejdsgruppens opgave...4 1.4 Baggrund...4

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet

Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Pensionsregulativet PBU

Pensionsregulativet PBU Pensionsregulativet PBU 1. juli 2014 Østerfælled Torv 3 2100 København Ø Tlf. 35 27 28 00 Fax 35 27 28 29 E-mail: pbu@pbu.dk CVR-nr. 17 34 04 84 Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Pensionsregulativet

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene Møde hos TDC København den 18. november 29 Århus den 19. november 29 Pensionskasse - der er mange fordele Lave omkostninger Overskuddet til medlemmer Vi er ejet af medlemmerne Målrettet information Medlemsindflydelse

Læs mere

medlem af jøp joep.dk

medlem af jøp joep.dk medlem af jøp JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Velkommen i JØP 4 Hvordan ser din pension ud i JØP? JØP Almindelig ordning Ratepension højere pension i starten Supplerende alderspension

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere