Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik"

Transkript

1 Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik Skrevet af: Bjarke Bruun Petersen Elith Bjarne Olsen Jihad Mohammed Taha Tine Færch Jørgensen Tobias Weltzer Søborg Vejleder: Jan Kirstein Gruppe 10, Hus P11.1 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, RUC, 2012

2 Side 2 af 76

3 Indhold Læsevejledning Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning og eksterne rammer Videnskabsteori Kritisk realisme Andre overvejede retninger Socialkonstruktivisme Poppers metode - den kritiske rationalisme Projektdesign Teori og metode Kildekritik og valg af empiri Kvalitets vurdering Teori Faircloughs kritiske diskursanalyse, en social teori om diskurs Sporafhængighed: Social praksis i den kritiske diskursanalyse Laclau og Mouffes diskursbegreb Gramscis hegemonikoncept Kritisk diskursanalyse Lingvistisk analyse af Hovedindhold og baggrund for aftalen i VK-regeringens Aftale om forårspakke Lingvistisk analyse af SRSF-regeringens indledning i Aftale om skattereform...47 Side 3 af 76

4 5.3 Diskursernes forskelle og ligheder Fælles træk og økonomisk diskurs Den diskursive praksis Normative politiske tekster Sporafhængigheden i den danske skattepolitik i årene Indikationer på sporafhængighed Forholdet mellem diskurs og social praksis Det dialektiske forhold Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag...68 Side 4 af 76

5 Læsevejledning Den følgende projektrapport er bygget op efter Norman Faircloughs tolkning af Roy Bhaskars forklarende kritik. Der lægges ud med et introducerende kapitel indeholdende en motivation, problemfelt, problemformulering og en afgrænsning indeholdende de overordnede rammer for problematikken. Derefter følger et videnskabsteoretisk kapitel, hvor den valgte videnskabsteoretiske tilgang, kritisk realisme, præsenteres og holdes op mod socialkonstruktivisme og kritisk rationalisme. Herefter uddybes og forklares projektets opbygning, som følges op af et kapitel om den teoriske og metodiske ramme for projektet. I dette kapitel præsenteres de benyttede teorier og metoder, som samtidig kritiseres i forhold til andre teorier og den konkrete problemstilling. Derpå indledes analyserne. Her startes ud med en komparativ lingvistisk analyse af indledningerne til VK-regeringens Aftale om forårspakke 2.0 og SRSF-regeringens Aftale om skattereform, hvorefter den diskursive praksis kortlægges. Disse analyser følges op med en analyse af sporafhængigheden på det skattepolitiske område og slutteligt undersøges dualismen i forholdet mellem diskurs og den sociale praksis i en diskussion. Da den kritiske realisme benyttes som ramme for projektet, præsenteres der i konklusionen ingen endegyldige svar, men der optegnes nogle tendenser på baggrund af analyserne. Gyldigheden af disse tendenser reflekteres der kritisk over i konklusionen og perspektiveringen, mens der i perspektiveringen også indgår betragtninger omkring eksisterende forandringspotentialer som foreskrevet af Fairclough. Side 5 af 76

6 1 Indledning I det følgende projekt undersøges, hvad der ligger bag SRSF-regeringens førte skattepolitik ud fra et kritisk realistisk perspektiv. De underliggende strukturer og mekanismer er analyseret ved brugen af Faircloughs kritiske diskursanalyse og Piersons teori om sporafhængighed i institutioner som den sociale praksis. Dette indledende kapitel starter med motivationen bag projektet, der følges op af problemfeltet hvori den observerbare overflade kortlægges. Herefter præsenteres projektets problemformulering og der afsluttes med en afgrænsning, hvorunder de overordnede rammer for skattepolitikken stilles op. 1.1 Motivation Økonomi er en samfundsvidenskab og på samme måde som andre videnskaber, er der flere retninger og indgangsvinkler indenfor den. Ofte behandles makroøkonomi dog som en enhedsvidenskab, en indiskutabel samling af fakta og nødvendigheder. Ikke desto mindre kan og bør økonomiske retninger og diskurser debatteres, da de giver vidt forskellige resultater for samfundet. 1.2 Problemfelt I fjor fik Danmark, efter ti år med en centrum-højre regering, en regering bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Op til valget blev der lovet store forandringer på mange fronter, men der har efterfølgende været stor debat, om i hvor høj grad den nye regering adskiller sig fra den tidligere VK-regering, særligt i forhold til den førte økonomiske politik (Ritzaus Bureau : V: Skattereform er i forlængelse af vores). Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti var ellers store kritikere af de gennemførte skattelettelser og forringelser af overførselsindkomster under VK-regeringen, eksempelvis kunne DR berette, at Villy Søvndal i forbindelse med efterlønsreformen ønskede garanti fra VK-regeringen om, at der ikke ville komme skattelettelser til de rigeste i samfundet (DR : Søvndal ønsker garanti mod skattelettelser). SRSFregeringen har nu selv gennemført en skattereform og er efterfølgende blevet beskyldt af Enhedslisten for at videreføre VK-regeringens stil. Venstres skatteordfører Torben Side 6 af 76

7 Schack Pedersen giver delvist Enhedslisten ret i deres anklager. Han siger: Der er i hvert fald nogle helt centrale elementer i det, som ligger i fuld forlængelse af den skattepolitik, som Venstre var med til føre gennem 10 år (Ritzaus Bureau : V: Skattereform er i forlængelse af vores). Historisk set har Socialdemokraterne ellers stået som Venstres modstykke indenfor midterpartierne, som fortalere for økonomisk omfordeling og efterspørgselsledet økonomi (Den Store Danske Encyklopædi : Med eller uden Thorkil Kristensen). Denne ændring i Socialdemokraternes holdning til, hvordan man fører ansvarlig økonomisk politik er blevet tydelig, men baggrunden for ændringen står ikke klart. Er der tale om ordrer fra højere niveauer i EU, som blot videreføres som følge af de aftaler der er indgået i samarbejdet? Økonomiske nødvendigheder som følge af den økonomiske krise og nedgang i dansk økonomi? En generel ændring i velfærdsstaten frem mod en mere konservativ model? Er der opstået en catch-all politisk kultur, der handler om at fange flest mulige vælgere uafhængigt af politiske idealer? En ændring i den dominerende diskurs indenfor økonomisk tænkning? Eller er der blot tale om et politisk magtspil, hvad end dette er mellem regeringspartierne eller politikerne og embedsmændene imellem? En mulig årsag til ændringen søges afdækket ved at lave en kritisk diskursanalyse af indledningerne til Aftale om forårspakke 2.0 fra 2009 og Aftale om Skattereform fra 2012, samt inddrage sporafhængighed for at undersøge den sociale praksis og et evt. dialektisk forhold mellem den dominerende økonomiske diskurs og sporafhængighed. Aftale om forårspakke 2.0 Aftale om forårspakke 2.0 blev indgået den , aftalen blev indgået mellem VK-regeringen og deres parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti (Finansministeriet :2). Aftalen var en omfattende skatteomlægning og havde til formål at nedsætte skatten på arbejde og gøre det dyrere at forbruge og producere miljø-, klima- og sundhedsskadelige varer (ibid.:6). Forud for aftalen havde VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti siden 2001 indført det såkaldte skattestop, dette skulle sørge for, at skatter og afgifter samlet set ikke måtte stige. Efterfølgende fulgte der i 2004 forårspakke og i 2007 lavere skat på arbejde, der samlet set har nedsat skatten på arbejde med 20 mia. kr. (ibid.:3f). Side 7 af 76

8 Aftale om forårspakke 2.0 indeholdt en lang række elementer. Overordnet set blev skatten på arbejdsindkomst sænket med ca. 28,5 mia. kr. og den finanspolitiske holdbarhed blev forbedret med ca. 5,5 mia. kr. Tiltagene forventedes at øge arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner og velstanden med 30 mia. kr. på langt sigt (ibid.:7f). Aftalens specifikke elementer omhandler bl.a. en sænkning af skatten: den højeste marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag reduceres med 7,5%-enheder, hvorfor størstedelen af de fuldtidsbeskæftigede, over 70%, højest vil skulle betale en marginalskat på 42%. Mellemskatten afskaffes og indkomstgrænsen for topskat forhøjes med kr. i 2010 og i 2011 samtidig med, at skatteloftet nedsættes fra 59% til 51,5% (ibid.:10). Derudover sættes bundskatten ned med 1,5%-enhed, hvilket vil komme alle indkomstgrupper til gode og sundhedsbidraget sammenlægges med bundskatten, hvilket vil ske gradvist i en periode fra (ibid.:10ff). Endvidere forhøjes en række tillæg og fradrag: pensionstillægget forhøjes med kr., tilskuddet til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere øges med kr. (ibid.:11f). Tillægget til befordringsfradraget øges fra 25% til 64% og yderligere forhøjes det maksimale tillæg fra til kr. (ibid.:12). Aftalens indehold fokuserer ydermere på at skabe tryghed for boligejerne, hvor der derfor kommer en række initiativer på området, bl.a. fastfryses ejendomsværdiskatten og nedsættelsen af rentefradragets skatteværdi udsættes, hvilket betyder, at denne først er gældende fra 2012 og at denne nedsættelse vil ske frem til 2019 (ibid.:13f). Aftalen indeholder også en lang række øgede skatter og afgifter, hvilket bliver beskrevet som Et grønnere skatte- og afgiftssystem (ibid:15). Dette medfører en stigning af skatter på forurening og energiforbrug. Afgiften på energi til rumopvarmning øges med 15% i form af brændsel og 5% på el og der indføres en afgift på energi til aircondition samt en stigning på en række andre miljøafgifter (ibid.:15f). Der indføres også en række afgifter på usunde varer i form af tobaksvarer, sukker- og fedtholdige varer (ibid.:18f). Den gradvise nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag til gennemsnitligt 25,5 pct. i 2019 vil isoleret set medføre, at fradragsværdien af beskæftigelsesfradraget bliver reduceret (ibid.:17f). Med dette som udgangspunkt øges beskæftigelsesfradraget i takt med denne reducering, så der samlet set vil ske en neutralisering, altså hverken et fald eller en stigning i beskæftigelsesfradraget (ibid:18). Side 8 af 76

9 Skatten på aktieindkomster under kr. sænkes fra 28% til 27% og indkomster over dette beløb sænkes fra 43% til 42% ved beløb under kr. og 45% ved beløb over kr. gældende fra (ibid.:19f). Derudover sænkes den højeste skattesats på positiv kapitalindkomst fra 59,7% til 52,2% og på de mindre til 37,3% (ibid.). På pensionsområdet indføres et loft over indbetalinger af ratepensioner på kr. årligt og aldersgrænsen for kapitalpensioner øges med 5 år. I øvrigt indføres der en udligningsskat på udbetalinger af pensionsordninger, da der vil være en utilsigtet gevinst ifølge af ændringen i marginalskatten (ibid.:20). Skattefordele ved medarbejderobligationer fjernes, dog kan der gives 10% af lønnen i form af skattefrie aktier (ibid.:19f). Der indføres en multimedieskat, således at fri telefon, arbejdsgiverbetalt pc og internet skal medregnes i lønindkomsten med kr. årligt svarende til en skattebetaling på kr. (ibid.:21f). Erhvervsområdet får en del ændringer på fradrag, moms og særlige ordninger, fradraget i forhold til rejseudgifter begrænses til kr. pr. år. Afskaffelsen af mellemskatten og skattelettelser på topskat bliver finansieret med færre særordninger i erhvervs- og afgiftssystemet, som gør at reglerne bliver mere ensartede og ikke er til særlig gavn for enkelte sektorer (ibid.:23ff). Tonnageskatten forhøjes med 15%. Dette er en engangsforhøjelse og sker eftersom disse skatter er et fast beløb og derfor vil der, uden den pågældende stigning, ske en reel reduktion (ibid.:24). Der fjernes ydermere også en række momsfritagelser på nogle af de erhvervsaktiviteter, der tidligere har hørt herunder. Lønsumsafgiften for selskaber i den finansielle sektor og omkostningsgodtgørelsen for selskabers omkostninger ved skattesager afskaffes (ibid.:23ff). Ydermere fastholdes en række erhvervsstøtteordninger i nominel værdi i perioden (ibid.:25). I kraft af skattestoppet vil der ske en kompensation for de kommunale skattestigninger, hvilket vil sige at øgede kommuneskatter skal imødegås med tilsvarende statslig skattesænkning. I takt med implementeringen af EU s momspakke vil medføre et merprovenu på ca. 275 mio. kr., som inddrages i skattereformens finansiering (ibid.). Aftale om Skattereform SRSF-regeringens skattereform blev vedtaget d af regeringspartierne sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Aftalen har fokus på en øget vækst og en genopretning af beskæftigelsen i samfundet efter krisen (Finansministeriet Side 9 af 76

10 :1). Der lægges op til, at reformen vil skabe jobs svarende til fuldtidspersoner og øge de offentlige finanser med 2,7 mia. kr.. Dette gøres ved hjælp af en række ændringer indenfor bl.a. fradrag og skattegrænser. Beskæftigelsesfradraget øges over en årrække fra 5,6% til i alt 10,65% og maksimumsgrænsen hæves samtidig fra kr. til kr. i 2022 (ibid.). Der indføres samtidig et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forældre, der når op på 6,25%, dog maksimalt kr., og topskattegrænsen hæves gradvist med i alt kr. (ibid:6f). Ud af de godt 14 mia. kr. skattenedsættelsen udgør i alt, går ca. 9,4 mia. kr. til at finansiere det øgede beskæftigelsesfradrag, mens de sidste ca. 4,8 mia. kr. går til at finansiere forhøjelsen af topskattegrænsen (ibid:1). Dog nedsættes børne- og ungeydelsen for højindkomstfamilier med 2% af den indkomst, der overstiger indkomstgrænsen på kr., hvilket alt i alt skønnes at indbringe ca. 120 mio. kr., fra det indføres med fuld virkning fra år 2014 (ibid:15f). Der ændres på en række afgifter, som reguleres årligt med 1,8% frem til Afgifterne omfatter vægt- og ejerafgift, afgift for ledningsført vand, diverse brugsafgifter og sundhedsfremmende afgifter. Kun de sundhedsfremmende afgifter reguleres i 2013, mens alle afgifter reguleres i 2015 og 2017 (ibid:9ff). Ydermere sænkes en række fradrag, mens skatten sættes op på en række områder, loftet over rejsefradraget nedsættes fra kr. til kr. fra 2013, mens skattefritagelse af skattepligtige med udenlandsk lønindkomst ophæves og reglerne om beskatning af udenlandsk arbejdskraft i Danmark strammes (ibid.:9f). De tre delaftaler skønnes at indbringe et varigt merprovenu på hhv. 100 mio. kr., 260 mio. kr. og 80 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærdseffekter. Beskatning af firmabil forøges med et miljøtillæg svarende til 50 % af ejer- og vægtafgiften i 2013 (ibid.11f:). Afskrivningsgrundlag for nyindkøb af driftsmidler øges med 15% indtil 2013, hvilket skal finansieres af fremrykning af investeringer for i alt mia. kr. og skabe i alt jobs i 2012 og Samtidig afskaffes iværksætterskatten og iværksætteraktieordningen, således at et selskabs avancer for unoterede porteføljeaktier er skattefri uanset ejertiden. Dette finansieres af en gradvis forøgelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor fra 10,5% til 12,3% i 2021 (ibid.:7). Der bliver øget afgifter, da udligningsafgiften på dieselbiler øges i 2013 med knap 52% og afgiftsfratagelsen for el- og brintbiler forlænges til og med Afgiften på dieselbiler forventes at indbringe 730 mio. kr., mens afgiftsfratagelsen for el- og brintbiler Side 10 af 76

11 forventes at koste 650 mio. kr.. Alt i alt forventes de to vedtag at indbringe 340 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdseffekter (ibid.:12). Samtidigt afskaffes en række fradrag, fradrag for grundforbedring ved udstykning af nye grunde afskaffes og der indføres beskatning af aktionærlån (ibid.:10f). Fradragsretten for indbetaling til kapitalpension afskaffes og i stedet indføres et nyt pensionsordning uden fradragsret for indbetalinger og uden beskatning af udbetalinger (ibid.:13f). Ældrechecken forhøjes med kr. til maksimalt kr. (2013-niveau) og er fritaget for afdæmpet regulering. Pensionstillægget for folkepensionister øges i med 750 kr. i alt (2013-niveau) (ibid.:2). Der indføres afdæmpet regulering af skattepligtige overførselsindkomstsatser i med fast procentsats svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 procentpoint til satspuljen. Folkepensionister uden supplerende indkomst vil blive fuldt kompenseret for afdæmpningen via ældrechecken og forhøjelse af pensionstillægget for folkepensionister (ibid.:15). Desuden finansieres store dele af aftalen med en nedsættelse af Danmarks betaling til EU med 1 mia. kr. om året, samt besparelser indenfor forsvaret på i alt 2,7 mia. kr. (ibid:16). Skattereformerne: Ligheder og forskelle Den mest tydelige lighed mellem de to skattereformer er den grundlæggende intention, nærmere bestemt, at begge reformerne har til hensigt at øge væksten og få flere personer i beskæftigelse ved at sænke marginalskatten. Måden hvorpå dette gøres er ikke helt ens, Aftale om forårspakke 2.0 fjerner mellemskatten, øger grænsen for topskat, sænker topskatten og sænker bundskatten altså reduceres marginalskatten overordnet. Hvorimod Aftale om Skattereform, som tidligere nævnt, øger beskæftigelsesfradraget samt den maksimale fradragsgrænse (desuden et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forældre) og topskattegrænsen hæves. Altså er der en markant lighed, idet topskattegrænsen hæves i begge reformer, men også at flere grupper vil få en større del af deres løn udbetalt. Hvor førstnævnte sænker skatterne, øger sidstnævnte beskæftigelsesfradraget ydermere bibeholdes afskaffelsen af mellemskatten i den nyeste reform. Derudover har begge de nævnte skattereformer til sigte at gøre Danmark mere grønt, særligt ved hjælp af afgifter og samtidigt lægger de også begge afgifter på usunde fødevarer og cigaretter. Disse øgede afgifter fungerer som en grundlæggende del af finansie- Side 11 af 76

12 ringen af de skattelettelser, der arbejdes med. Tiltag til bestemte grupper gives også i begge reformer, hvor Aftale om forårspakke 2.0 øger pensionstillægget samt tilskuddet til friplads i institutioner for enlige forsørgere, øger Aftale om Skattereform også pensionstillægget, samt ældrechecken forhøjes, der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Dette kan ses som en betydelig forskel på reformerne, da sidstnævnte giver mere til bestemte grupper, dog nedsættes børne- og ungeydelsen for højindkomstgrupper. En anden central del af finansieringen for begge reformer er EU forhold. Hvor der i Aftale om forårspakke 2.0 medregnes et merprovenu som følge af EU's momspakke, bliver der i Aftale om Skattereform medregnet en ventet nedsættelse af Danmarks betaling til EU som afgørende for finansieringen. Samlet set er der altså en række betydelige ligheder mellem skattereformerne. Det overordnede mål er grundlæggende det samme, måden at opnå dette på har også en del ligheder, dog skal dette ikke ses som et udtryk for at reformerne arbejder med præcis de samme værkstøjer, men i højere grad at der er nogle lighedstræk, som fremgår, ved at kigge på de to reformer. Formålet i projektet er ikke at gå ned i detaljerne omkring hvordan finansieringen helt præcist sker, hvilke grupper der får mest ud af overnævnte reformer eller hvorvidt disse vil påvirke den danske økonomi og beskæftigelse, men snarere om der er et reelt argument for, at disse politikker arbejder inden for den samme overordnede ramme. Den økonomiske politik omhandler de indtægter og udgifter som staten har. Måden disse kan reguleres på, er ved at gøre brug af finanspolitiske værktøjer. Skattepolitik er en del af de finanspolitiske værktøjer og har derfor en stor betydning for samfundsøkonomien. Helt konkret er de finanspolitiske værktøjer en række redskaber, der kan benyttes til at påvirke nationalprodukt, arbejdsløshed, inflation og betalingsbalancen. Disse økonomiske indgreb kan opdeles i hhv. de diskretionære og de konjunkturafhængige udgifter. De konjunkturafhængige poster er de poster, hvis totale størrelse ikke kan styres fra politisk side, da de ændrer sig i takt med konjunkturudsvingene, som f.eks. kontanthjælp. De diskretionære poster er derimod dem, der kan styres og fastsættes i finansloven. Dette indbefatter f.eks. udgifter til folkeskolen, brobygning mm. (Jespersen 2004:134f). På indtægtssiden er indkomst- og forbrugsskatter. De fleste skatteindtægter Side 12 af 76

13 er konjunkturafhængige, da de følger indkomst og forbrug og det er derfor satserne for de forskellige skatter, moms og afgifter, der er de finanspolitiske redskaber og fastsættes i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Kun få skatter er konjunkturuafhængige, som f.eks. ejendomsskatter, hvor det er umuligt, at forudse det kommende års præcise skatteindtægter (ibid.:138). Altså er skatter og afgifter en central faktor i finanspolitikken, derfor behandles i dette projekt de to senest gennemførte skattereformer: VK-regeringens Aftale om forårspakke 2.0 og SRSF-regeringens Aftale om Skattereform. Dette gøres, da der er en grundlæggende debat mellem de makroøkonomiske retninger, om hvad der vil have en positiv effekt på samfundsøkonomien og hvad der ikke vil. Yderligere har der, som tidligere nævnt, været rettet kritik imod SRSFregeringen for at videreføre VK-regeringens politik og særligt mht. skattepolitikken har denne kritik været stor, hvorfor skattepolitikken er central, for at få et indblik i, hvorvidt disse politikker er ens, men også i høj grad hvorfor de i givet fald er dette. Valget af hvilke finanspolitiske værktøjer og overordnede politiske mål, der fokuseres på, må ses i lyset af en bestemt økonomisk teori. Som følge heraf præsenteres tre af de mest dominerende makroøkonomiske teorier i Danmark. Den neo-klassiske makroøkonomiske teori er baseret på ligevægtsmodeller, disse ligevægts modeller arbejder med en række antagelser og bruges til at analysere et idealistisk marked (Jespersen 2007:37). Med et idealistisk marked menes, at der er tale om et marked, som det burde være, eller et marked hvor der er generel ligevægt. Der er som sagt knyttet en del antagelser til denne brug af ligevægtsmodeller. Helt overordnet karakteriserer neo-klassikerne det økonomiske system, ved at der er fuldkommen konkurrence og at der er en økonomisk rationalitet hos virksomheder såvel som forbrugere. Et marked med generel ligevægt og med de tilknyttede antagelser vil sikre, at alle produktionsfaktorer anvendes på den bedste måde for den enkelte forbruger (Jespersen 2009:208). Markedet er selvregulerende, det vil også sige at det er udbudssiden der er bestemmende for produktionen (ibid.:63). Modsat er den post-keynesianske makroøkonomiske teori kendetegnet ved kausale relationer og path-dependent analyser, hvilket vil sige, at der inddrages en lang række faktorer, der er med til at skabe uforudsigelige dynamikker. Disse faktorer er blandt andet Side 13 af 76

14 usikkerhed, mangelfuld information og udbuds- og efterspørgselsfaktorer, der er foranderlige (Jespersen 2007:37). Altså er et helt grundlæggende udgangspunkt for postkeynesianerne, at den makroøkonomiske virkelighed er usikker (ibid.:40). Generelt menes det inden for denne skole, at udbuddet ikke automatisk vil skabe sin egen efterspørgsel, men at der med fordel kan laves indgreb for at hjælpe økonomien (Jespersen 2009:214). Hvor neoklassikerne mener, at udbudssiden bestemmer den samlede produktion, vil en post-keynesianer argumentere for, at det er den forventede efterspørgsel, der er bestemmende for produktionen. Ny-keynesiansk makroøkonomiske teori bygger på en antagelse, om at markederne vil tilpasse sig, men først på lang sigt. Dette vil altså sige, at modellen er en kombination af den neoklassiske og den post-keynesianske makroøkonomiske tænkning. Det antages derfor, at markederne på lang sigt vil være i ligevægt, men der samtidig på kort sigt f.eks. kan være monopolistisk konkurrence samt pris- og lønændringer vil være træge (Galí 2011:1). Dette betyder altså også, at der på kort sigt kan være behov for statslig indgriben, for at udligne markedsfejl, men på længere sigt vil markedskræfterne balanceres og skabe ligevægt. Netop disse antagelser benytter man sig af i Finansministeriet, når regnemodellen ADAM bruges, der lægger sig op ad den ny-keynesianske makroøkonomiske teori (Danmarks statistik 2012:20). Denne model opstod i 1970 erne som en kortsigtet konjunkturmodel, men er siden blevet udvidet på de langsigtede egenskaber med fokus på udbudssiden: ADAM kan kort fortalt opfattes som et kompromis mellem på den ene side de empirisk orienterede tidsrækkemodeller og på den anden side de teoretisk orienterede ligevægtsmodeller (ibid.:11). Som tidligere nævnt, er der en række spørgsmål omkring, hvorfor den nuværende regering fører den samme skattepolitik som den tidligere regering, men for at belyse dette tydeligere, er det nødvendigt, at komme dybere ned og se på de bagvedliggende faktorer, dvs. de aktører og strukturer, der spiller en rolle. En måde at gøre dette på, er at anvende kritisk realisme i projektet. Med udgangspunkt i den kritiske realisme søges de dybereliggende strukturer og fænomener, der ligger til grund afdækket (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285). Denne indgangsvinkel lægges som en overordnet videnskabsteore- Side 14 af 76

15 tisk ramme, der opstiller en række muligheder og begrænsninger for analysen. F.eks. er tværfaglighed essentiel, for at få et mere fyldestgørende indblik og retningen opfordrer, til at bygge videre på forbilledligt arbejde indenfor kritisk realisme (ibid.:300f). Desuden har den kritiske realisme fokus på samspillet mellem struktur og aktører over tid; at der eksisterer strukturer, som udøver objektiv indflydelse på aktører og disse betinger den sociale interaktion, men determinerer dem ikke. Disse sociale interaktioner er dog samtidig med til at reproducere eller forandre de eksisterende strukturer, der ses som et netværk (ibid.:292ff). Da valg af teori udgør den grundlæggende retroduktion og abstraktion for projektet, må disse vælges med omhu og der må argumenteres for, at de ligger i forlængelse af den kritiske realisme (ibid.:307). I Faircloughs kritiske diskursanalyse lægges der vægt på diskursers rolle i produktion og reproduktion af strukturer, må diskurser altid forstås i relation til bestemte interesser fx økonomiske og ud fra de sociale kontekster de indgår i. Den kritiske diskursanalyse analyserer altså både diskurser, kulturer og det ikke diskursive, for at afdække den dybere sammenhæng mellem samfundsmæssige magtforhold og herskende diskurser (Buch-Hansen & Nielsen 2012:303). Som supplement inddrages Piersons teori om sporafhængighed i politik, til at forklare den sociale praksis og dennes dualistiske relation til diskursen. På denne baggrund søges det i projektet undersøgt, hvorvidt der kan ses nogle tendenser, til at diskursen og dennes sammenspil med sporafhængigheden har haft indflydelse på skattepolitikken. 1.3 Problemformulering Hvorfor fører SRSF-regeringen samme skattepolitik som den tidligere VK-regering? 1.4 Afgrænsning og eksterne rammer I analysen behandles ikke de overordnede ideologier og hvorvidt den førte politik stemmer overens med disse. På samme måde udelades problematikken omkring løftebrud og de demokratiske konsekvenser. Der er desuden en række forhold i de økonomiske strukturer, som kan have haft indflydelse på den undersøgte begivenhed. De overordnede økonomiske strukturer nævnes Side 15 af 76

16 her, men vil ikke anvendes yderligere til forklaring af projektets problemformulering, eftersom det er de politiske strukturer i form af sporafhængighed og diskurs, der er centrale i projektet, da der gennem kritisk diskursanalyse og analyse af sporafhængighed søges de dybereliggende årsager bag skattepolitikken afdækket. Det vil sige, at de økonomiske strukturer kan spille en rolle, men som den kritiske realisme pointerer, har disse indflydelsesmuligheder, men det er ikke garanteret, da der er tale om potentielle egenskaber. På trods af krisen, der foldede sig ud i 2008, ser de danske økonomiske forhold relativt positive ud. Der har siden 1998 været overskud på betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoformue overfor udlandet udgjorde ved slutningen af ,4% af BNP. Siden anden verdenskrig har denne kun været positiv i 2005 og fra 2009 og fremefter. Hvor Danmark stadig har et underskud på de offentlige finanser svarende til 3,5% af BNP på trods af, at der i årene var et lille overskud er dette underskud finansieret indenlands, altså at det i praksis er danske husholdninger og virksomheder staten skylder penge. Til sammenligning lå den offentlige nettogæld i midt 90-erne på over 30% af BNP. De sidste 40 år har der i mange perioder været en tendens, til at en positiv udvikling på betalingsbalancen er sket samtidig med en negativ udvikling på saldoen for de offentlige finanser og vice versa. I år 2011 var udviklingen på disse dog begge positive. ØMU-gælden 1 er dog negativ og hvor gælden faldt til at udgøre 27,5% af BNP i 2007, var den ved udgangen af 2011 helt oppe på 46,5 % af BNP (Danmarks statistik : Nyt fra Danmarks statistik Vi har formue overfor udlandet og gæld til os selv). Dog er det offentlige ØMU-underskud 2 kun på knap 2% af BNP, men dette har været positivt i årene og først i 2009 dykker den kraftigt, men er forbedret gradvist siden da (Bilag 1). Realvæksten i BNP var negativ i , mens den i 2010 og 2011 har ligget på lige over 1% ift. året før (Danmarks statistik: Nationalregnskab, Årlige nøgletal). 1 ØMU-gæld: summen af de væsentligste gældsposter uden modregning af det offentliges indlån i andre sektorer som f.eks. nationalbanken. Modsat er den offentlige nettogæld de forpligtigelser der er tilbage når alle aktiver indløses så passiverne nedbringes. ØMU-gælden benyttes til at sammenligne offentlig gæld på tværs af medlemslandende 2 ØMU-saldo: Opgørelse af underskuddet i offentlig forvaltning og service Side 16 af 76

17 Hvad angår bruttoledighed 3 var denne helt nede på 2,5% i 2008, men steg så kraftigt i 2009 som følge af krisen og har siden 2010 ligget på over 6% af arbejdsstyrken (Bilag 2). Det er dog særligt de årige, der har mistet jobs under finanskrisen, mens de, der er 60 år og derover, har lidt mindst tab under krisen (Bilag 3). Dette kan dog hænge sammen med ældres muligheder for at gå på efterløn i stedet for f.eks. dagpenge eller kontanthjælp. Den vedtog de 17 eurolande en finanspagt, som Danmark senere tilsluttede sig. Det overordnede mål med Finanspagten er at udbygge den økonomiske del af unionen, bl.a. ved indførsel af balancekrav til de offentlige budgetter, således at det strukturelle underskud 4 ikke overstiger 0,5% af BNP, mere kontrol med landendes budgetter og indførsel af konkrete sanktioner, hvis budgetunderskuddet overstiger 3% af BNP. Desuden indebærer finanspagten en styrkelse af den politisk koordinering landende imellem, hvad angår økonomisk politik (Folketingets EU-oplysning : Finanspolitisk aftale (europagt/finanspagt)). Som følge af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt blev der den indgået en aftale om et loft over udgifter i stat regioner og kommuner i de næste fire år (selve loftets størrelse fastsættes i 2013) mellem SRSF-regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti (Danmarks statistik 2012:212). Dette er implementeringen af EU's finanspagt i dansk lovgivning. Udgiftslofterne omfatter ca. 70% af de kommunale udgifter, 97% af de regionale udgifter og ca. 60% af de statslige udgifter; udgiftsloftet vil i det kommunale omfatte serviceudgifter, på regionalt niveau vil det omfatte driftsudgifter, mens det på statsligt niveau vil omfatte driftsudgifter, tilskud, betalinger til udlandet og ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Det Økonomiske Råd får desuden en større rolle i vurderingen af udgiftsog finanspolitikken (Finansministeriet b: Budgetlov). Danmark har fast repræsentation ved OECD, som er en rådgivende økonomisk samarbejdsorganisation, hvis formål er at sikre stabil økonomisk vækst. OECD indsamler statistik for de 30 medlemslande og udarbejder hvert halve år rapporter med fremtidsudsigter og anbefalinger til hvert enkelt land (Den store danske : OECD). I den seneste evaluering af den danske økonomi, lægges der blandt andet vægt på økonomisk påholdenhed, loft over de offentlige udgifter og effektivisering i den offentlige 3 Summen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der er job-klar, inklusiv de der er i aktivering. 4 Renset for konjunkturpåvirkning Side 17 af 76

18 sektor, som nogle af de vigtigste værktøjer for at få Danmarks økonomi tilbage på sporet. Desuden nævnes efterlønsreformen som et fornuftigt tiltag, da det øger arbejdsudbuddet, men det understreges, at staten bør være opmærksom på, at fleksjob-ordningen bør målrettes mere og satsen nedsættes. Sidst foreslås, at støtte til grønne teknologier bør støttes mere neutralt, for at de bedste teknologier får mulighed, for at vinde indpas i konkurrencen (OECD : Economic survey of Denmark 2012). Danmark er en del af den nordisk-baltiske valgkreds i Den Internationale Valutafond (IMF), som har til formål at sikre finansiel stabilitet og fremme monetært samarbejde. Dette foregår bl.a. ved at fremme stabil økonomisk vækst, høj beskæftigelse samt at assistere lande med underskud på betalingsbalancen i form af lån. Overordnet set kan målene inddeles i tre kerneområder: Overvågning af den internationale og medlemslandenes økonomiske udvikling, lån til at stabilisere ubalancer på betalingsbalancen samt teknisk assistance (Økonomi og Indenrigsministeriet : Den Internationale Valutafond). I WTO forhandles handelsregler mellem lande og regioner i verden, på baggrund af et ønske om at lette handlen og skabe nogle rammer for producenter og handelsparter (Udenrigsministeriet: Hvad laver WTO?). Det er dog, som følge af EU-traktaten, EUkommisionen, der handler på vegne af EU-landende i WTO, altså ikke landene selv (Udenrigsministeriet: Danmark i WTO). Side 18 af 76

19 2 Videnskabsteori I det følgende kapitel indledes en videnskabsteoretisk diskussion mellem forskellige indgangsvinkler, der kunne være benyttet, til at belyse den valgte problemstilling. Der lægges ud med kritisk realisme, som danner den overordnede ramme for projektet. Herefter præsenteres socialkonstruktivisme og kritisk rationalisme som alternative retninger, for at give et overblik, over hvilken betydning valget af videnskabsteori har, for hvordan problemet kan belyses. 2.1 Kritisk realisme Kritisk realisme opstod på baggrund af opgøret med positivismen. Positivismens grundantagelser var problematiske eller sågar misvisende (Buch-Hansen & Nielsen 2012:277). Retningen er en realistisk videnskabsteori, hvor realisme henviser til opfattelsen af, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den (ibid.:278). Den kritiske realisme gør op med positivismens antagelser om samfundsvidenskaben, som lyder således: 1. Den sociale virkeligheds mønstre er stabile, således at de mønstre, der eksisterer i dag, også vil eksistere fremover 2. Formålet med samfundsvidenskaberne er at opdage og dokumentere disse mønstre med henblik på at kunne opstille universelle love 3. Alle videnskaber bygger på en fælles logik og fælles principper, hvorfor samfunds- og naturvidenskaberne i sidste ende skal anvende de samme metoder 4. Et centralt sigte med samfundsvidenskaberne er at forudsige begivenheder 5. At samfundsvidenskaberne er objektive i den forstand, at de ikke baserer sig på værdier, meninger og overbevisninger, men på rationel tænkning og systematiske observationer (ibid.). I modsætning til ovenstående antagelser, mener kritisk realisme, at den sociale virkelighed er et åbent system, hvor der ikke eksisterer en række mønstre, som er fastlagte, hvorfor det heller ikke er samfundsvidenskabernes formål at afdække disse mønstre. Grundet antagelsen, om at virkeligheden er et åbent system, vil samfundsvidenskaben ikke være i stand til at forudse begivenheder. Ydermere er det ej muligt at tale om ob- Side 19 af 76

20 jektiv samfundsvidenskab, da kritisk realisme mener, at den ikke kan være værdineutral samt at den, der studerer samfundet, bør inddrage sin eksisterende viden til at: formulere samfundskritisk og medvirke til at skabe progressive sociale forandringer (ibid.:279). I forlængelse heraf kan man undre sig over hvordan økonomer objektivt kan foreslå økonomiske politikker, hvis samfundsvidenskaben ikke kan studeres objektivt (ibid.:280), hvorfor der også opstår en undren over, hvorfor SRSF-regeringen fører samme skattepolitik som den tidligere regering. Den kritiske realisme skelner mellem to dimensioner: den transitive og den intransitive. Den transitive dimension indeholder vores viden om verden, hvilket vil sige paradigmer, teorier, modeller, begreber, data mv. Denne dimension vedrører retningens epistemologi. Den intransitive dimension består af de objekter, som samfundsvidenskaben skal etablere viden om, som sociale fænomener, politiske aktører mm.. Eftersom disse eksisterer uafhængigt af vores viden om dem, betyder det, at de ikke ændrer sig i takt med, at vores viden om dem ændres. Dette er ontologien i retningen (ibid.:281). De to dimensioner skelner altså mellem viden og væren. Ontologien består for kritiske realister i, at virkeligheden er dyb og at virkeligheden består af tre domæner: 1. Det empiriske, som omhandler vores erfaringer og observationer. 2. Det faktiske domæne består af: de fænomener, der eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted, uanset om de bliver erfaret eller ej (ibid.:281). 3. Det dybe domæne består af de strukturer og mekanismer, som ikke kan observeres og under visse omstændigheder fører til begivenheder og fænomener på det faktiske niveau (ibid.:281f). Kritisk realisme har særligt fokus på det dybe domæne, da det søges at dykke ned under overfladen og afdække de strukturer og mekanismer, der ligger bag fremtrædelsesformerne og ikke lader sig observere med sanserne (ibid.:282). Virkeligheden indeholder en række komplekse objekter, hvis strukturer giver dem mulighed for og begrænser dem til at virke på bestemte måder, kaldet kausale potentialer, samtidig med at de er påvirkelige. De kausale potentialer bliver ikke nødvendigvis akti- Side 20 af 76

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere