Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik"

Transkript

1 Diskurs og sporafhængighed i den danske skattepolitik Skrevet af: Bjarke Bruun Petersen Elith Bjarne Olsen Jihad Mohammed Taha Tine Færch Jørgensen Tobias Weltzer Søborg Vejleder: Jan Kirstein Gruppe 10, Hus P11.1 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, RUC, 2012

2 Side 2 af 76

3 Indhold Læsevejledning Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning og eksterne rammer Videnskabsteori Kritisk realisme Andre overvejede retninger Socialkonstruktivisme Poppers metode - den kritiske rationalisme Projektdesign Teori og metode Kildekritik og valg af empiri Kvalitets vurdering Teori Faircloughs kritiske diskursanalyse, en social teori om diskurs Sporafhængighed: Social praksis i den kritiske diskursanalyse Laclau og Mouffes diskursbegreb Gramscis hegemonikoncept Kritisk diskursanalyse Lingvistisk analyse af Hovedindhold og baggrund for aftalen i VK-regeringens Aftale om forårspakke Lingvistisk analyse af SRSF-regeringens indledning i Aftale om skattereform...47 Side 3 af 76

4 5.3 Diskursernes forskelle og ligheder Fælles træk og økonomisk diskurs Den diskursive praksis Normative politiske tekster Sporafhængigheden i den danske skattepolitik i årene Indikationer på sporafhængighed Forholdet mellem diskurs og social praksis Det dialektiske forhold Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag...68 Side 4 af 76

5 Læsevejledning Den følgende projektrapport er bygget op efter Norman Faircloughs tolkning af Roy Bhaskars forklarende kritik. Der lægges ud med et introducerende kapitel indeholdende en motivation, problemfelt, problemformulering og en afgrænsning indeholdende de overordnede rammer for problematikken. Derefter følger et videnskabsteoretisk kapitel, hvor den valgte videnskabsteoretiske tilgang, kritisk realisme, præsenteres og holdes op mod socialkonstruktivisme og kritisk rationalisme. Herefter uddybes og forklares projektets opbygning, som følges op af et kapitel om den teoriske og metodiske ramme for projektet. I dette kapitel præsenteres de benyttede teorier og metoder, som samtidig kritiseres i forhold til andre teorier og den konkrete problemstilling. Derpå indledes analyserne. Her startes ud med en komparativ lingvistisk analyse af indledningerne til VK-regeringens Aftale om forårspakke 2.0 og SRSF-regeringens Aftale om skattereform, hvorefter den diskursive praksis kortlægges. Disse analyser følges op med en analyse af sporafhængigheden på det skattepolitiske område og slutteligt undersøges dualismen i forholdet mellem diskurs og den sociale praksis i en diskussion. Da den kritiske realisme benyttes som ramme for projektet, præsenteres der i konklusionen ingen endegyldige svar, men der optegnes nogle tendenser på baggrund af analyserne. Gyldigheden af disse tendenser reflekteres der kritisk over i konklusionen og perspektiveringen, mens der i perspektiveringen også indgår betragtninger omkring eksisterende forandringspotentialer som foreskrevet af Fairclough. Side 5 af 76

6 1 Indledning I det følgende projekt undersøges, hvad der ligger bag SRSF-regeringens førte skattepolitik ud fra et kritisk realistisk perspektiv. De underliggende strukturer og mekanismer er analyseret ved brugen af Faircloughs kritiske diskursanalyse og Piersons teori om sporafhængighed i institutioner som den sociale praksis. Dette indledende kapitel starter med motivationen bag projektet, der følges op af problemfeltet hvori den observerbare overflade kortlægges. Herefter præsenteres projektets problemformulering og der afsluttes med en afgrænsning, hvorunder de overordnede rammer for skattepolitikken stilles op. 1.1 Motivation Økonomi er en samfundsvidenskab og på samme måde som andre videnskaber, er der flere retninger og indgangsvinkler indenfor den. Ofte behandles makroøkonomi dog som en enhedsvidenskab, en indiskutabel samling af fakta og nødvendigheder. Ikke desto mindre kan og bør økonomiske retninger og diskurser debatteres, da de giver vidt forskellige resultater for samfundet. 1.2 Problemfelt I fjor fik Danmark, efter ti år med en centrum-højre regering, en regering bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Op til valget blev der lovet store forandringer på mange fronter, men der har efterfølgende været stor debat, om i hvor høj grad den nye regering adskiller sig fra den tidligere VK-regering, særligt i forhold til den førte økonomiske politik (Ritzaus Bureau : V: Skattereform er i forlængelse af vores). Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti var ellers store kritikere af de gennemførte skattelettelser og forringelser af overførselsindkomster under VK-regeringen, eksempelvis kunne DR berette, at Villy Søvndal i forbindelse med efterlønsreformen ønskede garanti fra VK-regeringen om, at der ikke ville komme skattelettelser til de rigeste i samfundet (DR : Søvndal ønsker garanti mod skattelettelser). SRSFregeringen har nu selv gennemført en skattereform og er efterfølgende blevet beskyldt af Enhedslisten for at videreføre VK-regeringens stil. Venstres skatteordfører Torben Side 6 af 76

7 Schack Pedersen giver delvist Enhedslisten ret i deres anklager. Han siger: Der er i hvert fald nogle helt centrale elementer i det, som ligger i fuld forlængelse af den skattepolitik, som Venstre var med til føre gennem 10 år (Ritzaus Bureau : V: Skattereform er i forlængelse af vores). Historisk set har Socialdemokraterne ellers stået som Venstres modstykke indenfor midterpartierne, som fortalere for økonomisk omfordeling og efterspørgselsledet økonomi (Den Store Danske Encyklopædi : Med eller uden Thorkil Kristensen). Denne ændring i Socialdemokraternes holdning til, hvordan man fører ansvarlig økonomisk politik er blevet tydelig, men baggrunden for ændringen står ikke klart. Er der tale om ordrer fra højere niveauer i EU, som blot videreføres som følge af de aftaler der er indgået i samarbejdet? Økonomiske nødvendigheder som følge af den økonomiske krise og nedgang i dansk økonomi? En generel ændring i velfærdsstaten frem mod en mere konservativ model? Er der opstået en catch-all politisk kultur, der handler om at fange flest mulige vælgere uafhængigt af politiske idealer? En ændring i den dominerende diskurs indenfor økonomisk tænkning? Eller er der blot tale om et politisk magtspil, hvad end dette er mellem regeringspartierne eller politikerne og embedsmændene imellem? En mulig årsag til ændringen søges afdækket ved at lave en kritisk diskursanalyse af indledningerne til Aftale om forårspakke 2.0 fra 2009 og Aftale om Skattereform fra 2012, samt inddrage sporafhængighed for at undersøge den sociale praksis og et evt. dialektisk forhold mellem den dominerende økonomiske diskurs og sporafhængighed. Aftale om forårspakke 2.0 Aftale om forårspakke 2.0 blev indgået den , aftalen blev indgået mellem VK-regeringen og deres parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti (Finansministeriet :2). Aftalen var en omfattende skatteomlægning og havde til formål at nedsætte skatten på arbejde og gøre det dyrere at forbruge og producere miljø-, klima- og sundhedsskadelige varer (ibid.:6). Forud for aftalen havde VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti siden 2001 indført det såkaldte skattestop, dette skulle sørge for, at skatter og afgifter samlet set ikke måtte stige. Efterfølgende fulgte der i 2004 forårspakke og i 2007 lavere skat på arbejde, der samlet set har nedsat skatten på arbejde med 20 mia. kr. (ibid.:3f). Side 7 af 76

8 Aftale om forårspakke 2.0 indeholdt en lang række elementer. Overordnet set blev skatten på arbejdsindkomst sænket med ca. 28,5 mia. kr. og den finanspolitiske holdbarhed blev forbedret med ca. 5,5 mia. kr. Tiltagene forventedes at øge arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner og velstanden med 30 mia. kr. på langt sigt (ibid.:7f). Aftalens specifikke elementer omhandler bl.a. en sænkning af skatten: den højeste marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag reduceres med 7,5%-enheder, hvorfor størstedelen af de fuldtidsbeskæftigede, over 70%, højest vil skulle betale en marginalskat på 42%. Mellemskatten afskaffes og indkomstgrænsen for topskat forhøjes med kr. i 2010 og i 2011 samtidig med, at skatteloftet nedsættes fra 59% til 51,5% (ibid.:10). Derudover sættes bundskatten ned med 1,5%-enhed, hvilket vil komme alle indkomstgrupper til gode og sundhedsbidraget sammenlægges med bundskatten, hvilket vil ske gradvist i en periode fra (ibid.:10ff). Endvidere forhøjes en række tillæg og fradrag: pensionstillægget forhøjes med kr., tilskuddet til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere øges med kr. (ibid.:11f). Tillægget til befordringsfradraget øges fra 25% til 64% og yderligere forhøjes det maksimale tillæg fra til kr. (ibid.:12). Aftalens indehold fokuserer ydermere på at skabe tryghed for boligejerne, hvor der derfor kommer en række initiativer på området, bl.a. fastfryses ejendomsværdiskatten og nedsættelsen af rentefradragets skatteværdi udsættes, hvilket betyder, at denne først er gældende fra 2012 og at denne nedsættelse vil ske frem til 2019 (ibid.:13f). Aftalen indeholder også en lang række øgede skatter og afgifter, hvilket bliver beskrevet som Et grønnere skatte- og afgiftssystem (ibid:15). Dette medfører en stigning af skatter på forurening og energiforbrug. Afgiften på energi til rumopvarmning øges med 15% i form af brændsel og 5% på el og der indføres en afgift på energi til aircondition samt en stigning på en række andre miljøafgifter (ibid.:15f). Der indføres også en række afgifter på usunde varer i form af tobaksvarer, sukker- og fedtholdige varer (ibid.:18f). Den gradvise nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag til gennemsnitligt 25,5 pct. i 2019 vil isoleret set medføre, at fradragsværdien af beskæftigelsesfradraget bliver reduceret (ibid.:17f). Med dette som udgangspunkt øges beskæftigelsesfradraget i takt med denne reducering, så der samlet set vil ske en neutralisering, altså hverken et fald eller en stigning i beskæftigelsesfradraget (ibid:18). Side 8 af 76

9 Skatten på aktieindkomster under kr. sænkes fra 28% til 27% og indkomster over dette beløb sænkes fra 43% til 42% ved beløb under kr. og 45% ved beløb over kr. gældende fra (ibid.:19f). Derudover sænkes den højeste skattesats på positiv kapitalindkomst fra 59,7% til 52,2% og på de mindre til 37,3% (ibid.). På pensionsområdet indføres et loft over indbetalinger af ratepensioner på kr. årligt og aldersgrænsen for kapitalpensioner øges med 5 år. I øvrigt indføres der en udligningsskat på udbetalinger af pensionsordninger, da der vil være en utilsigtet gevinst ifølge af ændringen i marginalskatten (ibid.:20). Skattefordele ved medarbejderobligationer fjernes, dog kan der gives 10% af lønnen i form af skattefrie aktier (ibid.:19f). Der indføres en multimedieskat, således at fri telefon, arbejdsgiverbetalt pc og internet skal medregnes i lønindkomsten med kr. årligt svarende til en skattebetaling på kr. (ibid.:21f). Erhvervsområdet får en del ændringer på fradrag, moms og særlige ordninger, fradraget i forhold til rejseudgifter begrænses til kr. pr. år. Afskaffelsen af mellemskatten og skattelettelser på topskat bliver finansieret med færre særordninger i erhvervs- og afgiftssystemet, som gør at reglerne bliver mere ensartede og ikke er til særlig gavn for enkelte sektorer (ibid.:23ff). Tonnageskatten forhøjes med 15%. Dette er en engangsforhøjelse og sker eftersom disse skatter er et fast beløb og derfor vil der, uden den pågældende stigning, ske en reel reduktion (ibid.:24). Der fjernes ydermere også en række momsfritagelser på nogle af de erhvervsaktiviteter, der tidligere har hørt herunder. Lønsumsafgiften for selskaber i den finansielle sektor og omkostningsgodtgørelsen for selskabers omkostninger ved skattesager afskaffes (ibid.:23ff). Ydermere fastholdes en række erhvervsstøtteordninger i nominel værdi i perioden (ibid.:25). I kraft af skattestoppet vil der ske en kompensation for de kommunale skattestigninger, hvilket vil sige at øgede kommuneskatter skal imødegås med tilsvarende statslig skattesænkning. I takt med implementeringen af EU s momspakke vil medføre et merprovenu på ca. 275 mio. kr., som inddrages i skattereformens finansiering (ibid.). Aftale om Skattereform SRSF-regeringens skattereform blev vedtaget d af regeringspartierne sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Aftalen har fokus på en øget vækst og en genopretning af beskæftigelsen i samfundet efter krisen (Finansministeriet Side 9 af 76

10 :1). Der lægges op til, at reformen vil skabe jobs svarende til fuldtidspersoner og øge de offentlige finanser med 2,7 mia. kr.. Dette gøres ved hjælp af en række ændringer indenfor bl.a. fradrag og skattegrænser. Beskæftigelsesfradraget øges over en årrække fra 5,6% til i alt 10,65% og maksimumsgrænsen hæves samtidig fra kr. til kr. i 2022 (ibid.). Der indføres samtidig et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forældre, der når op på 6,25%, dog maksimalt kr., og topskattegrænsen hæves gradvist med i alt kr. (ibid:6f). Ud af de godt 14 mia. kr. skattenedsættelsen udgør i alt, går ca. 9,4 mia. kr. til at finansiere det øgede beskæftigelsesfradrag, mens de sidste ca. 4,8 mia. kr. går til at finansiere forhøjelsen af topskattegrænsen (ibid:1). Dog nedsættes børne- og ungeydelsen for højindkomstfamilier med 2% af den indkomst, der overstiger indkomstgrænsen på kr., hvilket alt i alt skønnes at indbringe ca. 120 mio. kr., fra det indføres med fuld virkning fra år 2014 (ibid:15f). Der ændres på en række afgifter, som reguleres årligt med 1,8% frem til Afgifterne omfatter vægt- og ejerafgift, afgift for ledningsført vand, diverse brugsafgifter og sundhedsfremmende afgifter. Kun de sundhedsfremmende afgifter reguleres i 2013, mens alle afgifter reguleres i 2015 og 2017 (ibid:9ff). Ydermere sænkes en række fradrag, mens skatten sættes op på en række områder, loftet over rejsefradraget nedsættes fra kr. til kr. fra 2013, mens skattefritagelse af skattepligtige med udenlandsk lønindkomst ophæves og reglerne om beskatning af udenlandsk arbejdskraft i Danmark strammes (ibid.:9f). De tre delaftaler skønnes at indbringe et varigt merprovenu på hhv. 100 mio. kr., 260 mio. kr. og 80 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærdseffekter. Beskatning af firmabil forøges med et miljøtillæg svarende til 50 % af ejer- og vægtafgiften i 2013 (ibid.11f:). Afskrivningsgrundlag for nyindkøb af driftsmidler øges med 15% indtil 2013, hvilket skal finansieres af fremrykning af investeringer for i alt mia. kr. og skabe i alt jobs i 2012 og Samtidig afskaffes iværksætterskatten og iværksætteraktieordningen, således at et selskabs avancer for unoterede porteføljeaktier er skattefri uanset ejertiden. Dette finansieres af en gradvis forøgelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor fra 10,5% til 12,3% i 2021 (ibid.:7). Der bliver øget afgifter, da udligningsafgiften på dieselbiler øges i 2013 med knap 52% og afgiftsfratagelsen for el- og brintbiler forlænges til og med Afgiften på dieselbiler forventes at indbringe 730 mio. kr., mens afgiftsfratagelsen for el- og brintbiler Side 10 af 76

11 forventes at koste 650 mio. kr.. Alt i alt forventes de to vedtag at indbringe 340 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdseffekter (ibid.:12). Samtidigt afskaffes en række fradrag, fradrag for grundforbedring ved udstykning af nye grunde afskaffes og der indføres beskatning af aktionærlån (ibid.:10f). Fradragsretten for indbetaling til kapitalpension afskaffes og i stedet indføres et nyt pensionsordning uden fradragsret for indbetalinger og uden beskatning af udbetalinger (ibid.:13f). Ældrechecken forhøjes med kr. til maksimalt kr. (2013-niveau) og er fritaget for afdæmpet regulering. Pensionstillægget for folkepensionister øges i med 750 kr. i alt (2013-niveau) (ibid.:2). Der indføres afdæmpet regulering af skattepligtige overførselsindkomstsatser i med fast procentsats svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 procentpoint til satspuljen. Folkepensionister uden supplerende indkomst vil blive fuldt kompenseret for afdæmpningen via ældrechecken og forhøjelse af pensionstillægget for folkepensionister (ibid.:15). Desuden finansieres store dele af aftalen med en nedsættelse af Danmarks betaling til EU med 1 mia. kr. om året, samt besparelser indenfor forsvaret på i alt 2,7 mia. kr. (ibid:16). Skattereformerne: Ligheder og forskelle Den mest tydelige lighed mellem de to skattereformer er den grundlæggende intention, nærmere bestemt, at begge reformerne har til hensigt at øge væksten og få flere personer i beskæftigelse ved at sænke marginalskatten. Måden hvorpå dette gøres er ikke helt ens, Aftale om forårspakke 2.0 fjerner mellemskatten, øger grænsen for topskat, sænker topskatten og sænker bundskatten altså reduceres marginalskatten overordnet. Hvorimod Aftale om Skattereform, som tidligere nævnt, øger beskæftigelsesfradraget samt den maksimale fradragsgrænse (desuden et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forældre) og topskattegrænsen hæves. Altså er der en markant lighed, idet topskattegrænsen hæves i begge reformer, men også at flere grupper vil få en større del af deres løn udbetalt. Hvor førstnævnte sænker skatterne, øger sidstnævnte beskæftigelsesfradraget ydermere bibeholdes afskaffelsen af mellemskatten i den nyeste reform. Derudover har begge de nævnte skattereformer til sigte at gøre Danmark mere grønt, særligt ved hjælp af afgifter og samtidigt lægger de også begge afgifter på usunde fødevarer og cigaretter. Disse øgede afgifter fungerer som en grundlæggende del af finansie- Side 11 af 76

12 ringen af de skattelettelser, der arbejdes med. Tiltag til bestemte grupper gives også i begge reformer, hvor Aftale om forårspakke 2.0 øger pensionstillægget samt tilskuddet til friplads i institutioner for enlige forsørgere, øger Aftale om Skattereform også pensionstillægget, samt ældrechecken forhøjes, der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Dette kan ses som en betydelig forskel på reformerne, da sidstnævnte giver mere til bestemte grupper, dog nedsættes børne- og ungeydelsen for højindkomstgrupper. En anden central del af finansieringen for begge reformer er EU forhold. Hvor der i Aftale om forårspakke 2.0 medregnes et merprovenu som følge af EU's momspakke, bliver der i Aftale om Skattereform medregnet en ventet nedsættelse af Danmarks betaling til EU som afgørende for finansieringen. Samlet set er der altså en række betydelige ligheder mellem skattereformerne. Det overordnede mål er grundlæggende det samme, måden at opnå dette på har også en del ligheder, dog skal dette ikke ses som et udtryk for at reformerne arbejder med præcis de samme værkstøjer, men i højere grad at der er nogle lighedstræk, som fremgår, ved at kigge på de to reformer. Formålet i projektet er ikke at gå ned i detaljerne omkring hvordan finansieringen helt præcist sker, hvilke grupper der får mest ud af overnævnte reformer eller hvorvidt disse vil påvirke den danske økonomi og beskæftigelse, men snarere om der er et reelt argument for, at disse politikker arbejder inden for den samme overordnede ramme. Den økonomiske politik omhandler de indtægter og udgifter som staten har. Måden disse kan reguleres på, er ved at gøre brug af finanspolitiske værktøjer. Skattepolitik er en del af de finanspolitiske værktøjer og har derfor en stor betydning for samfundsøkonomien. Helt konkret er de finanspolitiske værktøjer en række redskaber, der kan benyttes til at påvirke nationalprodukt, arbejdsløshed, inflation og betalingsbalancen. Disse økonomiske indgreb kan opdeles i hhv. de diskretionære og de konjunkturafhængige udgifter. De konjunkturafhængige poster er de poster, hvis totale størrelse ikke kan styres fra politisk side, da de ændrer sig i takt med konjunkturudsvingene, som f.eks. kontanthjælp. De diskretionære poster er derimod dem, der kan styres og fastsættes i finansloven. Dette indbefatter f.eks. udgifter til folkeskolen, brobygning mm. (Jespersen 2004:134f). På indtægtssiden er indkomst- og forbrugsskatter. De fleste skatteindtægter Side 12 af 76

13 er konjunkturafhængige, da de følger indkomst og forbrug og det er derfor satserne for de forskellige skatter, moms og afgifter, der er de finanspolitiske redskaber og fastsættes i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Kun få skatter er konjunkturuafhængige, som f.eks. ejendomsskatter, hvor det er umuligt, at forudse det kommende års præcise skatteindtægter (ibid.:138). Altså er skatter og afgifter en central faktor i finanspolitikken, derfor behandles i dette projekt de to senest gennemførte skattereformer: VK-regeringens Aftale om forårspakke 2.0 og SRSF-regeringens Aftale om Skattereform. Dette gøres, da der er en grundlæggende debat mellem de makroøkonomiske retninger, om hvad der vil have en positiv effekt på samfundsøkonomien og hvad der ikke vil. Yderligere har der, som tidligere nævnt, været rettet kritik imod SRSFregeringen for at videreføre VK-regeringens politik og særligt mht. skattepolitikken har denne kritik været stor, hvorfor skattepolitikken er central, for at få et indblik i, hvorvidt disse politikker er ens, men også i høj grad hvorfor de i givet fald er dette. Valget af hvilke finanspolitiske værktøjer og overordnede politiske mål, der fokuseres på, må ses i lyset af en bestemt økonomisk teori. Som følge heraf præsenteres tre af de mest dominerende makroøkonomiske teorier i Danmark. Den neo-klassiske makroøkonomiske teori er baseret på ligevægtsmodeller, disse ligevægts modeller arbejder med en række antagelser og bruges til at analysere et idealistisk marked (Jespersen 2007:37). Med et idealistisk marked menes, at der er tale om et marked, som det burde være, eller et marked hvor der er generel ligevægt. Der er som sagt knyttet en del antagelser til denne brug af ligevægtsmodeller. Helt overordnet karakteriserer neo-klassikerne det økonomiske system, ved at der er fuldkommen konkurrence og at der er en økonomisk rationalitet hos virksomheder såvel som forbrugere. Et marked med generel ligevægt og med de tilknyttede antagelser vil sikre, at alle produktionsfaktorer anvendes på den bedste måde for den enkelte forbruger (Jespersen 2009:208). Markedet er selvregulerende, det vil også sige at det er udbudssiden der er bestemmende for produktionen (ibid.:63). Modsat er den post-keynesianske makroøkonomiske teori kendetegnet ved kausale relationer og path-dependent analyser, hvilket vil sige, at der inddrages en lang række faktorer, der er med til at skabe uforudsigelige dynamikker. Disse faktorer er blandt andet Side 13 af 76

14 usikkerhed, mangelfuld information og udbuds- og efterspørgselsfaktorer, der er foranderlige (Jespersen 2007:37). Altså er et helt grundlæggende udgangspunkt for postkeynesianerne, at den makroøkonomiske virkelighed er usikker (ibid.:40). Generelt menes det inden for denne skole, at udbuddet ikke automatisk vil skabe sin egen efterspørgsel, men at der med fordel kan laves indgreb for at hjælpe økonomien (Jespersen 2009:214). Hvor neoklassikerne mener, at udbudssiden bestemmer den samlede produktion, vil en post-keynesianer argumentere for, at det er den forventede efterspørgsel, der er bestemmende for produktionen. Ny-keynesiansk makroøkonomiske teori bygger på en antagelse, om at markederne vil tilpasse sig, men først på lang sigt. Dette vil altså sige, at modellen er en kombination af den neoklassiske og den post-keynesianske makroøkonomiske tænkning. Det antages derfor, at markederne på lang sigt vil være i ligevægt, men der samtidig på kort sigt f.eks. kan være monopolistisk konkurrence samt pris- og lønændringer vil være træge (Galí 2011:1). Dette betyder altså også, at der på kort sigt kan være behov for statslig indgriben, for at udligne markedsfejl, men på længere sigt vil markedskræfterne balanceres og skabe ligevægt. Netop disse antagelser benytter man sig af i Finansministeriet, når regnemodellen ADAM bruges, der lægger sig op ad den ny-keynesianske makroøkonomiske teori (Danmarks statistik 2012:20). Denne model opstod i 1970 erne som en kortsigtet konjunkturmodel, men er siden blevet udvidet på de langsigtede egenskaber med fokus på udbudssiden: ADAM kan kort fortalt opfattes som et kompromis mellem på den ene side de empirisk orienterede tidsrækkemodeller og på den anden side de teoretisk orienterede ligevægtsmodeller (ibid.:11). Som tidligere nævnt, er der en række spørgsmål omkring, hvorfor den nuværende regering fører den samme skattepolitik som den tidligere regering, men for at belyse dette tydeligere, er det nødvendigt, at komme dybere ned og se på de bagvedliggende faktorer, dvs. de aktører og strukturer, der spiller en rolle. En måde at gøre dette på, er at anvende kritisk realisme i projektet. Med udgangspunkt i den kritiske realisme søges de dybereliggende strukturer og fænomener, der ligger til grund afdækket (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285). Denne indgangsvinkel lægges som en overordnet videnskabsteore- Side 14 af 76

15 tisk ramme, der opstiller en række muligheder og begrænsninger for analysen. F.eks. er tværfaglighed essentiel, for at få et mere fyldestgørende indblik og retningen opfordrer, til at bygge videre på forbilledligt arbejde indenfor kritisk realisme (ibid.:300f). Desuden har den kritiske realisme fokus på samspillet mellem struktur og aktører over tid; at der eksisterer strukturer, som udøver objektiv indflydelse på aktører og disse betinger den sociale interaktion, men determinerer dem ikke. Disse sociale interaktioner er dog samtidig med til at reproducere eller forandre de eksisterende strukturer, der ses som et netværk (ibid.:292ff). Da valg af teori udgør den grundlæggende retroduktion og abstraktion for projektet, må disse vælges med omhu og der må argumenteres for, at de ligger i forlængelse af den kritiske realisme (ibid.:307). I Faircloughs kritiske diskursanalyse lægges der vægt på diskursers rolle i produktion og reproduktion af strukturer, må diskurser altid forstås i relation til bestemte interesser fx økonomiske og ud fra de sociale kontekster de indgår i. Den kritiske diskursanalyse analyserer altså både diskurser, kulturer og det ikke diskursive, for at afdække den dybere sammenhæng mellem samfundsmæssige magtforhold og herskende diskurser (Buch-Hansen & Nielsen 2012:303). Som supplement inddrages Piersons teori om sporafhængighed i politik, til at forklare den sociale praksis og dennes dualistiske relation til diskursen. På denne baggrund søges det i projektet undersøgt, hvorvidt der kan ses nogle tendenser, til at diskursen og dennes sammenspil med sporafhængigheden har haft indflydelse på skattepolitikken. 1.3 Problemformulering Hvorfor fører SRSF-regeringen samme skattepolitik som den tidligere VK-regering? 1.4 Afgrænsning og eksterne rammer I analysen behandles ikke de overordnede ideologier og hvorvidt den førte politik stemmer overens med disse. På samme måde udelades problematikken omkring løftebrud og de demokratiske konsekvenser. Der er desuden en række forhold i de økonomiske strukturer, som kan have haft indflydelse på den undersøgte begivenhed. De overordnede økonomiske strukturer nævnes Side 15 af 76

16 her, men vil ikke anvendes yderligere til forklaring af projektets problemformulering, eftersom det er de politiske strukturer i form af sporafhængighed og diskurs, der er centrale i projektet, da der gennem kritisk diskursanalyse og analyse af sporafhængighed søges de dybereliggende årsager bag skattepolitikken afdækket. Det vil sige, at de økonomiske strukturer kan spille en rolle, men som den kritiske realisme pointerer, har disse indflydelsesmuligheder, men det er ikke garanteret, da der er tale om potentielle egenskaber. På trods af krisen, der foldede sig ud i 2008, ser de danske økonomiske forhold relativt positive ud. Der har siden 1998 været overskud på betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoformue overfor udlandet udgjorde ved slutningen af ,4% af BNP. Siden anden verdenskrig har denne kun været positiv i 2005 og fra 2009 og fremefter. Hvor Danmark stadig har et underskud på de offentlige finanser svarende til 3,5% af BNP på trods af, at der i årene var et lille overskud er dette underskud finansieret indenlands, altså at det i praksis er danske husholdninger og virksomheder staten skylder penge. Til sammenligning lå den offentlige nettogæld i midt 90-erne på over 30% af BNP. De sidste 40 år har der i mange perioder været en tendens, til at en positiv udvikling på betalingsbalancen er sket samtidig med en negativ udvikling på saldoen for de offentlige finanser og vice versa. I år 2011 var udviklingen på disse dog begge positive. ØMU-gælden 1 er dog negativ og hvor gælden faldt til at udgøre 27,5% af BNP i 2007, var den ved udgangen af 2011 helt oppe på 46,5 % af BNP (Danmarks statistik : Nyt fra Danmarks statistik Vi har formue overfor udlandet og gæld til os selv). Dog er det offentlige ØMU-underskud 2 kun på knap 2% af BNP, men dette har været positivt i årene og først i 2009 dykker den kraftigt, men er forbedret gradvist siden da (Bilag 1). Realvæksten i BNP var negativ i , mens den i 2010 og 2011 har ligget på lige over 1% ift. året før (Danmarks statistik: Nationalregnskab, Årlige nøgletal). 1 ØMU-gæld: summen af de væsentligste gældsposter uden modregning af det offentliges indlån i andre sektorer som f.eks. nationalbanken. Modsat er den offentlige nettogæld de forpligtigelser der er tilbage når alle aktiver indløses så passiverne nedbringes. ØMU-gælden benyttes til at sammenligne offentlig gæld på tværs af medlemslandende 2 ØMU-saldo: Opgørelse af underskuddet i offentlig forvaltning og service Side 16 af 76

17 Hvad angår bruttoledighed 3 var denne helt nede på 2,5% i 2008, men steg så kraftigt i 2009 som følge af krisen og har siden 2010 ligget på over 6% af arbejdsstyrken (Bilag 2). Det er dog særligt de årige, der har mistet jobs under finanskrisen, mens de, der er 60 år og derover, har lidt mindst tab under krisen (Bilag 3). Dette kan dog hænge sammen med ældres muligheder for at gå på efterløn i stedet for f.eks. dagpenge eller kontanthjælp. Den vedtog de 17 eurolande en finanspagt, som Danmark senere tilsluttede sig. Det overordnede mål med Finanspagten er at udbygge den økonomiske del af unionen, bl.a. ved indførsel af balancekrav til de offentlige budgetter, således at det strukturelle underskud 4 ikke overstiger 0,5% af BNP, mere kontrol med landendes budgetter og indførsel af konkrete sanktioner, hvis budgetunderskuddet overstiger 3% af BNP. Desuden indebærer finanspagten en styrkelse af den politisk koordinering landende imellem, hvad angår økonomisk politik (Folketingets EU-oplysning : Finanspolitisk aftale (europagt/finanspagt)). Som følge af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt blev der den indgået en aftale om et loft over udgifter i stat regioner og kommuner i de næste fire år (selve loftets størrelse fastsættes i 2013) mellem SRSF-regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti (Danmarks statistik 2012:212). Dette er implementeringen af EU's finanspagt i dansk lovgivning. Udgiftslofterne omfatter ca. 70% af de kommunale udgifter, 97% af de regionale udgifter og ca. 60% af de statslige udgifter; udgiftsloftet vil i det kommunale omfatte serviceudgifter, på regionalt niveau vil det omfatte driftsudgifter, mens det på statsligt niveau vil omfatte driftsudgifter, tilskud, betalinger til udlandet og ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Det Økonomiske Råd får desuden en større rolle i vurderingen af udgiftsog finanspolitikken (Finansministeriet b: Budgetlov). Danmark har fast repræsentation ved OECD, som er en rådgivende økonomisk samarbejdsorganisation, hvis formål er at sikre stabil økonomisk vækst. OECD indsamler statistik for de 30 medlemslande og udarbejder hvert halve år rapporter med fremtidsudsigter og anbefalinger til hvert enkelt land (Den store danske : OECD). I den seneste evaluering af den danske økonomi, lægges der blandt andet vægt på økonomisk påholdenhed, loft over de offentlige udgifter og effektivisering i den offentlige 3 Summen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der er job-klar, inklusiv de der er i aktivering. 4 Renset for konjunkturpåvirkning Side 17 af 76

18 sektor, som nogle af de vigtigste værktøjer for at få Danmarks økonomi tilbage på sporet. Desuden nævnes efterlønsreformen som et fornuftigt tiltag, da det øger arbejdsudbuddet, men det understreges, at staten bør være opmærksom på, at fleksjob-ordningen bør målrettes mere og satsen nedsættes. Sidst foreslås, at støtte til grønne teknologier bør støttes mere neutralt, for at de bedste teknologier får mulighed, for at vinde indpas i konkurrencen (OECD : Economic survey of Denmark 2012). Danmark er en del af den nordisk-baltiske valgkreds i Den Internationale Valutafond (IMF), som har til formål at sikre finansiel stabilitet og fremme monetært samarbejde. Dette foregår bl.a. ved at fremme stabil økonomisk vækst, høj beskæftigelse samt at assistere lande med underskud på betalingsbalancen i form af lån. Overordnet set kan målene inddeles i tre kerneområder: Overvågning af den internationale og medlemslandenes økonomiske udvikling, lån til at stabilisere ubalancer på betalingsbalancen samt teknisk assistance (Økonomi og Indenrigsministeriet : Den Internationale Valutafond). I WTO forhandles handelsregler mellem lande og regioner i verden, på baggrund af et ønske om at lette handlen og skabe nogle rammer for producenter og handelsparter (Udenrigsministeriet: Hvad laver WTO?). Det er dog, som følge af EU-traktaten, EUkommisionen, der handler på vegne af EU-landende i WTO, altså ikke landene selv (Udenrigsministeriet: Danmark i WTO). Side 18 af 76

19 2 Videnskabsteori I det følgende kapitel indledes en videnskabsteoretisk diskussion mellem forskellige indgangsvinkler, der kunne være benyttet, til at belyse den valgte problemstilling. Der lægges ud med kritisk realisme, som danner den overordnede ramme for projektet. Herefter præsenteres socialkonstruktivisme og kritisk rationalisme som alternative retninger, for at give et overblik, over hvilken betydning valget af videnskabsteori har, for hvordan problemet kan belyses. 2.1 Kritisk realisme Kritisk realisme opstod på baggrund af opgøret med positivismen. Positivismens grundantagelser var problematiske eller sågar misvisende (Buch-Hansen & Nielsen 2012:277). Retningen er en realistisk videnskabsteori, hvor realisme henviser til opfattelsen af, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den (ibid.:278). Den kritiske realisme gør op med positivismens antagelser om samfundsvidenskaben, som lyder således: 1. Den sociale virkeligheds mønstre er stabile, således at de mønstre, der eksisterer i dag, også vil eksistere fremover 2. Formålet med samfundsvidenskaberne er at opdage og dokumentere disse mønstre med henblik på at kunne opstille universelle love 3. Alle videnskaber bygger på en fælles logik og fælles principper, hvorfor samfunds- og naturvidenskaberne i sidste ende skal anvende de samme metoder 4. Et centralt sigte med samfundsvidenskaberne er at forudsige begivenheder 5. At samfundsvidenskaberne er objektive i den forstand, at de ikke baserer sig på værdier, meninger og overbevisninger, men på rationel tænkning og systematiske observationer (ibid.). I modsætning til ovenstående antagelser, mener kritisk realisme, at den sociale virkelighed er et åbent system, hvor der ikke eksisterer en række mønstre, som er fastlagte, hvorfor det heller ikke er samfundsvidenskabernes formål at afdække disse mønstre. Grundet antagelsen, om at virkeligheden er et åbent system, vil samfundsvidenskaben ikke være i stand til at forudse begivenheder. Ydermere er det ej muligt at tale om ob- Side 19 af 76

20 jektiv samfundsvidenskab, da kritisk realisme mener, at den ikke kan være værdineutral samt at den, der studerer samfundet, bør inddrage sin eksisterende viden til at: formulere samfundskritisk og medvirke til at skabe progressive sociale forandringer (ibid.:279). I forlængelse heraf kan man undre sig over hvordan økonomer objektivt kan foreslå økonomiske politikker, hvis samfundsvidenskaben ikke kan studeres objektivt (ibid.:280), hvorfor der også opstår en undren over, hvorfor SRSF-regeringen fører samme skattepolitik som den tidligere regering. Den kritiske realisme skelner mellem to dimensioner: den transitive og den intransitive. Den transitive dimension indeholder vores viden om verden, hvilket vil sige paradigmer, teorier, modeller, begreber, data mv. Denne dimension vedrører retningens epistemologi. Den intransitive dimension består af de objekter, som samfundsvidenskaben skal etablere viden om, som sociale fænomener, politiske aktører mm.. Eftersom disse eksisterer uafhængigt af vores viden om dem, betyder det, at de ikke ændrer sig i takt med, at vores viden om dem ændres. Dette er ontologien i retningen (ibid.:281). De to dimensioner skelner altså mellem viden og væren. Ontologien består for kritiske realister i, at virkeligheden er dyb og at virkeligheden består af tre domæner: 1. Det empiriske, som omhandler vores erfaringer og observationer. 2. Det faktiske domæne består af: de fænomener, der eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted, uanset om de bliver erfaret eller ej (ibid.:281). 3. Det dybe domæne består af de strukturer og mekanismer, som ikke kan observeres og under visse omstændigheder fører til begivenheder og fænomener på det faktiske niveau (ibid.:281f). Kritisk realisme har særligt fokus på det dybe domæne, da det søges at dykke ned under overfladen og afdække de strukturer og mekanismer, der ligger bag fremtrædelsesformerne og ikke lader sig observere med sanserne (ibid.:282). Virkeligheden indeholder en række komplekse objekter, hvis strukturer giver dem mulighed for og begrænser dem til at virke på bestemte måder, kaldet kausale potentialer, samtidig med at de er påvirkelige. De kausale potentialer bliver ikke nødvendigvis akti- Side 20 af 76

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning Hovedindhold og baggrund for aftalen Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Aftale om skattereform Nyt kapitel

Aftale om skattereform Nyt kapitel Aftale om skattereform Nyt kapitel Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25 1 PROBLEMFELT 3 PROBLEMSTILLING 6 PROBLEMFORMULERING 7 DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERINGEN 7 2 VIDENSKABSTEORI 8 VALG AF VIDENSKABSTEORETISK RETNING 8 KRITISK REALISME 8 IMPLEMENTERING AF KRITISK REALISME

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere