Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved udkast til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young

Transkript

1 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved udkast til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young Dato: 26. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Bekendtgørelsesudkastets konsekvenser for virksomhederne 2 Bilag A. Bekendtgørelsesudkastets relevante måleparametre 9 Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsesudkastes administrative konsekvenser12 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVABmetoden 18

3 1. Resumé 7. januar 2013 træder den nye bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed i kraft. Formålet med bekendtgørelsen er bl.a. at nedbringe virksomhedernes jord- og grundvandsforurening. Dette sker primært ved, at virksomhederne udarbejder en basistilstandsrapport, der dokumenterer basistilstanden for forurening på virksomhedens grund. Denne dokumentation danner udgangspunkt for, at virksomhederne ved ophør skal bringe et øget forureningsniveau tilbage til det basisniveau, der er dokumenteret i basistilstandsrapporten. Hermed gør man virksomhederne ansvarlige for at rydde op efter egen jord- og grundvandsforurening. Endvidere skal virksomhederne monitere jord- og grundvandsforureningen, så udviklingen følges undervejs og ikke først opdages ved virksomhedens ophør. Mekanismen er illustreret på figuren nedenfor. Figur 1: Formål med bekendtgørelsen Oprydning og oprensning Basistilstandsrapport Forureningsniveau Forureningsniveau Forureningsniveau Efter 7. januar 2013 Monitering af vand: Mindst hvert 5. år Monitering af jord: Mindst hvert 10. år Ophør af aktiviteter Konsekvensen af disse krav er, at virksomhederne skal gennemføre omfattende målinger, undersøgelser og udarbejde en basistilstandsrapport. Virksomhederne skal løbende orientere Miljøstyrelsen om deres monitering (overvågning) af forureningsniveauet i grundvand og jord. Moniteringen sker ved analyse af målinger. Dette medfører forventede løbende administrative byrder for i alt 7,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau, som dækker virksomhedernes eget tidsforbrug og deres udgifter til konsulentydelser. Tabel 1: Løbende administrative byrder for virksomhederne Samfundsniveau, mio. kr. Løbende administrative byrder årligt 7,4 I forbindelse med målingen blev der afholdt tre interviews. Kvalitativt bar tilbagemeldingerne præg af, at der endnu ikke er offentliggjort en vejledning, som forventes at håndtere en række usikkerheder. Fx er der usikkerheder forbundet med håndteringen af det tilfælde, hvor man ved aktiviteters ophør finder en forurening, som har været der hele tiden, men som man blot ikke har ramt ved tidligere målinger eller i basistilstandsrapporten. I relation hertil er det uklart, om der er en bagatelgrænse eller et proportionalitetsprincip for den oprydning og oprensning, som en virksomhed kan blive pålagt. Interviewpersonerne anbefaler, at vejledningen forholder sig aktivt til disse problematikker. Hvis man ligger på en grund, som er meget stærkt forurenet, og man efter ophør finder ud af, at virksomheden har tilført merforurening hvordan skiller man det så ad? Så skal virksomheden rense op i noget, der er meget værre end det, de har forurenet. Giver det mening at rense en lille klat olie op, når hele grunden sejler med klorerede opløsningsmidler? (Konsulent) 1

4 2. Bekendtgørelsesudkastets konsekvenser for virksomhederne 2.1 Bekendtgørelsen skal nedbringe jord- og grundvandsforureningen 7. januar 2013 træder den nye bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed i kraft. Formålet med bekendtgørelsen er bl.a. at nedbringe virksomhedernes jord- og grundvandsforurening. Dette sker fx ved virksomhedernes udarbejdelse af en basistilstandsrapport, der dokumenterer basistilstanden for forurening med relevante, farlige stoffer på virksomhedens grund. Denne dokumentation danner udgangspunkt for, at virksomhederne ved ophør skal bringe et eventuelt øget forureningsniveau tilbage til det basisniveau, der er dokumenteret i basistilstandsrapporten. Endvidere skal virksomhederne monitere jord- og vandforureningen med relevante, farlige stoffer, så udviklingen følges undervejs og ikke først opdages ved virksomhedens ophør. Mekanismen er illustreret på figuren nedenfor. Figur 2: Formål med bekendtgørelsen Oprydning og oprensning Basistilstandsrapport Forureningsniveau Forureningsniveau Forureningsniveau Efter 7. januar 2013 Monitering af vand: Mindst hvert 5. år Monitering af jord: Mindst hvert 10. år Ophør af aktiviteter Bekendtgørelsen giver således virksomhederne incitament til at holde forureningen nede, da de kan blive stillet til ansvar for denne ved aktiviteternes ophør, hvilket understøttes af moniteringen. Samtidig dannes der grundlag for, at forurening fjernes, idet virksomhederne ved ophør af aktiviteter skal rydde op og rense den øgede forurening bort. Kravet vedrører såkaldte bilag 1-virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer. De farlige stoffer omfatter ca stoffer defineret i CLP-forordningen vedrørende klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Et farligt stof er relevant, hvis karakteren og mængden af stoffet under de konkrete forhold ved aktiviteten indebærer en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Som eksempel på et stof, der kan anses som relevant og farligt, kan nævnes trichlorethylen, som selv i små mængder kan give anledning til væsentlig jord- eller grundvandsforurening. Som et eksempel på et farligt stof, som ikke er relevant i forhold til jord- og grundvandsforurening, kan nævnes den eksplosive gas butan, der opbevares i en overjordisk tryktank. Eksempler på brug af en ikke relevant mængde kan være opbevaring og anvendelse af meget beskedne mængder biocid inden døre og brug af rottegift uden døre. 2.2 Bekendtgørelsen medfører byrder på 7,4 mio. kr. om året Bekendtgørelsen medfører administrative byrder for virksomhederne både i form af internt tidsforbrug samt udgifter til konsulentydelser. Byrderne udgør i alt 7,4 mio. kr. på samfundsniveau årligt og gennemgås nedenfor. 2

5 2.2.1 Løbende administrative byrder årligt Udarbejdelse af basistilstandsrapport Inden for de næste 10 år får virksomheder, der allerede er godkendt som bilag 1-virksomheder, taget deres godkendelse op til revurdering. I denne forbindelse skal virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, udarbejde en basistilstandsrapport. Rapporten oplyser om og dokumenterer jordens og grundvandets forureningstilstand. Det er forventeligt, at størstedelen af virksomhederne vil få eksterne konsulenter til at varetage de fleste aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af basistilstandsrapporten. Processen forløber i givet fald således, at en virksomhed kontakter konsulenten med henblik på udarbejdelsen af en basistilstandsrapport. Sammen afklares virksomhedens behov, fx hvilken type aktiviteter og produktion, virksomheden foretager, hvilket areal der er omfattet, hvilke stoffer virksomheden bruger i relation til de relevante, farlige stoffer, der afgør behovet for en basistilstandsrapport, m.m. Herefter indhenter konsulenten historiske data hos virksomheden med henblik på at kortlægge areal og aktiviteter samt udarbejde en historisk redegørelse. Dette indebærer data vedrørende nuværende og tidligere aktiviteter, processer og håndtering af stoffer, stoffernes mænger, geologiske data, tidligere forureningsundersøgelser og godkendelser, tegningsmateriale, kort m.v. På baggrund af dette udarbejdes den historiske redegørelse, hvorefter konsulenten foretager boringer, udfører målinger, analyserer disse og udarbejder en basistilstandsrapport. Endelig fremsendes rapporten enten af konsulenten eller af virksomheden til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Processen, og hvem der foretager de enkelte aktivitetstrin, er illustreret på figuren nedenfor. Figur 3: Proces for udarbejdelse af basistilstandsrapport Virksomhed Konsulent Virksomhed kontakter konsulent Behov afklares Historiske data indhentes Areal og aktiviteter kortlægges Historisk redegørelse udarbejdes Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Basistilstandsrapport udarbejdes Basistilstandsrapport fremsendes 3

6 De løbende administrative byrder for udarbejdelsen af basistilstandsrapport forventes at udgøre 5,0 mio. kr. på samfundsniveau årligt, dækkende over et internt tidsforbrug ved udarbejdelsen af en basistilstandsrapport på 19,5 timer pr. virksomhed og en udgift til konsulentens ydelser på kr. pr. virksomhed. Tabel 2: Løbende administrative byrder ved udarbejdelse af basistilstandsrapport Krav Samfundsniveau, mio. kr. Udarbejdelse af basistilstandsrapport 5,0 Supplerende basistilstandsrapport Hvis en virksomhed ønsker at udvide eller ændre sin produktion, og derved tager yderligere farlige, relevante stoffer i brug, skal virksomheden udarbejde en supplerende basistilstandsrapport ved ansøgning om udvidelse eller ændring. Processen for udarbejdelsen af rapporten er den samme som ved den oprindelige basistilstandsrapport beskrevet ovenfor. Den supplerende rapport omfatter dog kun de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker. Under forudsætning af, at de nye stoffer er omfattet af den tidligere udførte historiske undersøgelse, er de procestrin, der vedrører den historiske redegørelse, ikke nødvendige, hvorfor processen kan se ud som illustreret på nedenstående figur. Figur 4: Proces for udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport Virksomhed kontakter konsulent Supplerende basistilstandsrapport udarbejdes Behov afklares Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Supplerende basistilstandsrapport fremsendes De løbende administrative byrder for udarbejdelsen af en supplerende basistilstandsrapport forventes at udgøre 0,5 mio. kr. på samfundsniveau årligt, dækkende over et internt tidsforbrug ved udarbejdelsen af en supplerende basistilstandsrapport på 10 timer pr. virksomhed og en udgift til konsulentens ydelser på kr. pr. virksomhed. Tabel 3: Løbende administrative byrder ved udarbejdelse af basistilstandsrapport Krav Udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport Samfundsniveau, mio. kr. 0,5 Monitering af jord- og grundvandsforurening De virksomheder, der skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal efterfølgende monitere jord og grundvand på virksomhedens område i forhold til relevante, farlige stoffer. Grundvandet skal moniteres mindst hvert 5. år og jorden skal moniteres mindst hvert 10. år. 4

7 Moniteringen af grundvand kan gennemføres i en eksisterende boring, som man tager en ny prøve i, hvorefter man fremsender prøven til et laboratorium, der analyserer den. Herefter indberetter man resultatet til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Moniteringen af jord vil som regel kræve, at der foretages nye boringer, idet de boringer, der er foretaget ved udarbejdelsen af basistilstandsrapporten eller ved tidligere moniteringer, ikke kan genbruges, da jorden fjernes fra disse i forbindelse med prøvetagning. Derfor skal der startes forfra, hver gang jordens forurening skal moniteres. Når boringen er gennemført, udvælger man en prøve, der sendes til et laboratorium til analyse. Herefter indberetter man resultatet til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Hvorvidt moniteringen foretages af virksomhederne selv eller ved konsulenters/laboratoriers hjælp forventes at variere. Mange virksomheder har allerede i dag krav om egenkontrol af forskellig art, og råder derfor over udstyr og kompetencer, så de selv kan håndtere prøvetagning og eventuelt analyserne. For nogle virksomheder vil det dog være nødvendigt at købe kompetencerne eksternt, idet det vil være vanskeligt at opretholde kompetencer internt samt at retfærdiggøre indkøb af udstyr, når moniteringerne kun sker henholdsvis hvert 5. og 10. år. Processerne for de to typer monitering er illustreret nedenfor. Figur 5: Proces for monitering af jord- og grundvandsforurening Monitering af grundvand Virksomhed kontakter konsulent Målinger udføres Målinger analyseres Resultater indberettes Monitering af jord Virksomhed kontakter konsulent Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Resultater indberettes 5

8 De løbende administrative byrder for moniteringen af grundvand forventes at udgøre 0,8 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De løbende administrative byrder for moniteringen af jord forventes at udgøre 1,1 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Begge typer monitering forventes at indebære et tidsforbrug på 0,5 time pr. virksomhed samt en omkostning til konsulentydelser på kr. pr. monitering af grundvand og kr. pr. monitering af jord. Udgiften til monitering vil først indtræde henholdsvis 5 og 10 år efter basistilstandsrapporten er lavet. Tabel 4: Løbende administrative byrder ved udarbejdelse af basistilstandsrapport Krav Monitorering af forurening af grundvand Samfundsniveau, mio. kr. 0,8 Monitorering af forurening af jord 1,1 2.3 Bekendtgørelsen er direktivnær implementering Bekendtgørelsen er en ændring af den eksisterende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr 486 af 25/05/2012). Ændringerne er en del af udmøntningen af L88, som implementerer direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet), og som er vedtaget af Folketinget den 3. maj Bekendtgørelsen medfører usikkerheder, der bør imødekommes af vejledningen Reguleringen er ny for virksomhederne, men det fremgik af interviews, at særligt konsulentbranchen er vant til at håndtere det fagområde, lovgivningen vedrører. Den kvalitative tilbagemelding på bekendtgørelsen bar dog præg af, at der endnu ikke er offentliggjort en vejledning til bekendtgørelsen. Derfor beskrev interviewpersonerne en række elementer af bekendtgørelsen, der giver anledning til usikkerhed i fortolkningen, og som bør adresseres i den kommende vejledning. Flere interviewpersoner udtrykte således bekymring i forhold til bekendtgørelsens mekanisme fra basistilstandsrapport til aktiviteters ophør med mellemliggende monitering, som beskrevet i afsnit 2.1. Bekymringerne gik grundlæggende på, hvad virksomhederne kan blive stillet til ansvar for ved aktiviteters ophør. Det er fx en mulighed, at der ved aktiviteters ophør konstateres en forurening, som ikke er opdaget tidligere. 6

9 Her er virksomhederne usikre på, om de kan risikere at blive stillet til ansvar herfor, idet det ikke kan påvises, om forureningen er opstået under virksomheden selv, eller om den allerede var på grunden fra fx en tidligere virksomheds aktiviteter. Problematikken er illustreret på nedenstående figur. Figur 6: Dilemma vedrørende oprydnings- og oprensningsansvar Oprydning og oprensning Stof B! Stof A? Basistilstandsrapport: Stof B Forureningsniveau: Stof B Forureningsniveau: Stof B Forureningsniveau: Stof A og B Stof B Efter 7. januar 2013 Monitering af vand: Mindst hvert 5. år Monitering af jord: Mindst hvert 10. år Ophør af aktiviteter Tidligere aktivitet på grunden: Stof A Når man foretager en basistilstandsmåling har man jomfruelig jord. Men der er måske en gammel aktivitet fra en tidligere virksomhed (stof A) og en ny aktivitet for den nuværende virksomhed (stof B). Når der så er ophør, laver man en ophørsundersøgelse og konstaterer stof A og B, hvorefter man skal fjerne tilvæksten efter basis. Her er der to scenarier. Scenarium 1. Virksomheden kender den gamle forurening (stof A). Den er konstateret i basistilstandsrapporten, og virksomheden er derfor fri for ansvar for stof A. Scenarium 2. Virksomheden kender ikke den gamle forurening (stof A). Hvad sker der så? Har man ansvar for stof A? Så er spørgsmålet hvad skal man undersøge i sin basistilstandsrapport? Det planlagte (stof B), det mulige (stof A hvis man kender det), det ukendte (stof A hvis man ikke kender det)? (Konsulent) Miljøstyrelsen oplyser, at det i bemærkningerne til L88 er belyst, at virksomheden ved ophør er ansvarlig for at fjerne forurening med de relevante farlige stoffer ned til basistilstandsniveauet, også hvis der ikke er fundet forurening ved basistilstandsundersøgelsen. Endvidere oplyser Miljøstyrelsen, at virksomheder kun skal undersøge for de relevante farlige stoffer, den anvender i den godkendelsespligtige drift, og ikke andre stoffer. Dette imødekommer dog ikke virksomhedernes bekymringer om, at de kan blive stillet til ansvar for tidligere forurening, som ikke er dokumenteret i basistilstandsrapporten. Interviewpersonerne udtrykte, at det er svært at imødekomme denne usikkerhed ved målinger. For det første kan usikkerheden ikke imødekommes ved foretagelse af et bestemt antal målinger. Det vil aldrig være muligt at måle alt, og når målinger flyttes ved monitering, kan man risikere at ramme et hot spot, man ikke har fundet tidligere. For det andet kan forurening flytte sig fra tidspunktet for én måling til tidspunktet for den næste. Hermed vil en forskel i forureningsniveauet ikke udtrykke en forskel i forureningen, men blot at forureningen har flyttet sig. For det tredje er det svært at afgøre, hvilke stoffer man skal måle efter for at være sikker på, at man opdager den relevante forurening. Her er der en relateret usikkerhed i forhold til listen over de stoffer, som bekendtgørelsen potentielt kan vedrøre, og en interviewperson foreslår, at vejledningen kan beskrive, at man bør tage udgangspunkt i stoffer, der er klassificerede som miljøfarlige. 7

10 Når man skal sætte en boring i et område, så kan man ikke sætte den samme sted som tidligere, fordi man fjerner jorden, når man sætter boringen. Så man skal flytte boringen hvert 10 år. Så kan man ramme i et hot spot, man aldrig har fundet tidligere, eller et sted hvor der er en lavere koncentration. Hvad er det så udtryk for? Hvordan håndterer man det, hvis man kun sætter én prøve? (Konsulent) Pointen er således, at det ved monitering eller ved aktiviteters ophør er muligt at finde en forurening, som har været der hele tiden, men som man blot ikke har ramt ved tidligere målinger. Miljøstyrelsen oplyser, at dette er beskrevet i L88. Dette ændrer dog ikke på, at virksomhederne oplever en usikkerhed. I relation hertil er det uklart, om der er en bagatelgrænse eller et proportionalitetsprincip for den oprydning og oprensning, som en virksomhed kan blive pålagt. Interviewpersonerne anbefaler, at vejledningen forholder sig aktivt til disse problematikker. Hvis man ligger på en grund, som er meget stærkt forurenet, og man efter ophør finder ud af, at virksomheden har tilført merforurening hvordan skiller man det så ad? Så skal virksomheden rense op i noget, der er meget værre end det, de har forurenet. Giver det mening at rense en lille klat olie op, når hele grunden sejler med klorerede opløsningsmidler? (Konsulent) 8

11 Bilag A. Bekendtgørelsesudkastets relevante måleparametre A.1 Nedbrydning af bekendtgørelsen i informationsforpligtelser og oplysningskrav Nedenfor ses nedbrydningen af de målte informationsforpligtelser. Tabel 2. Nedbrydning af de administrative byrder Segment Informationsforpligtelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Hyppighed Populationskilde Paragrafhenvisning Lovtype Bilag 1- virksomheder (som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer) Informationsforpligtelse A: Basistilstandsrapport De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, skal udarbejde en basistilstandsrapport Oplysningskrav 1: Rapporten skal indeholde oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening og opfylde kravene i bilag 6. Informationsforpligtelse B: Supplerende basistilstandsrapport Ved ansøgning om en udvidelse eller ændring af en virksomhed, som allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der udarbejdes en supplerende basistilstandsrapport, hvis udvidelsen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer. Oplysningskrav 1: En supplerende basistilstandsundersøgelse skal indeholde de samme oplysninger som basistilstandsrapporten, men den skal kun omfatte de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker. Informationsforpligtelse C: Monitering i forhold til jord- og grundvandsforurening En listevirksomhed, der er omfattet af listen i bilag 1, og som skal udarbejde basistilstandsrapport, skal monitere jord og grundvand på virksomhedens område i forhold til relevante farlige stoffer. Oplysningskrav 1: Moniteringen skal finde sted mindst hvert 5. år for så vidt angår grundvand. Oplysningskrav 2: Moniteringen skal finde sted mindst hvert 10. år for så vidt angår jord. 37,4 virksomheder årligt 5 virksomheder årligt: 74,8 virksomheder årligt - grundvand 37,4 virksomheder årligt - jord Miljøstyrelsen 1 Miljøstyrelsen , stk. 3 samt bilag 6 15, stk. 2 Bilag 6 Miljøstyrelsen 1 34, stk. 2 A A A 9

12 A.2 Segmenter Der har ikke været forskelle i normaleffektivitet, der har givet anledning til en segmentering af virksomhederne. Målingen vedrører således alene segmentet af bilag 1-virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Det var på forhånd forventet, at udarbejdelsen af basistilstandsrapport ville være billigere for virksomheder, der på forhånd havde en V2-kortlægning. Af interviewpersonerne blev det dog entydigt angivet, at der langt fra var en entydig sammenhæng mellem prisen på en basistilstandsrapport og eksistensen af en V2-kortlægning. Dette skyldes, at V2-kortlægningen kan variere i omfang, grundighed, alder m.v., alle faktorer der kan gøre kortlægningen irrelevant i forhold til en basistilstandsrapport, og som ikke kan vurderes på forhånd. A.3 Populationer og hyppighed I den nedenstående tabel er opstillet populationer, der er oplyst af Miljøstyrelsen og lægges til grund for målingen. Bemærk at der ved informationsforpligtelse A og C anvendes årlige gennemsnit af de respektive populationer. Tabel 5 Populationer Informationsforpligtelse Population på samfundsniveau Informationsforpligtelse A: Basistilstandsrapport 37,4 virksomheder årligt 374 virksomheder inden for 10-årig periode (gennemsnitligt 37,4 årligt) 5 virksomheder årligt: Informationsforpligtelse B: Supplerende basistilstandsrapport Ud af 60 ansøgninger årligt om udvidelse/ændring af godkendelse, skal 5 udarbejde basistilstandsrapport. 37,4 virksomheder årligt - jord: Informationsforpligtelse C: Monitorering i forhold til jord- og grundvandsforurening 374 virksomheder skal monitorere jordforurening min. hvert 10 år (gennemsnitligt 37,4 årligt) 74,8 virksomheder årligt - grundvand: 374 virksomheder skal monitorere grundvandsforurening min. hvert 5 år (gennemsnitligt 74,8 årligt) A.4 Virksomhedsinterview Der er gennemført i alt tre interviews, herunder to ansigt-til-ansigt interviews efterfulgt af et telefoninterview. Lovgivningen er af relativt kompleks karakter, og de målte krav er helt nye for virksomhederne. Endvidere er Kommissionens vejledning til direktivet endnu ikke udkommet. Herudover vil normalt effektive virksomheder, som beskrevet ovenfor, gøre brug af eksterne konsulenter til varetagelsen af størstedelen af de administrative aktiviteter. Af disse årsager har Ernst & 10

13 Young valgt at interviewe tre konsulentvirksomheder, da Miljøstyrelsen vurderede, at disse besidder den største viden om bekendtgørelsen på nuværende tidspunkt. De gennemførte interviews bekræftede dette, idet interviewpersonerne udviste stort indblik i bekendtgørelsen og fagområdet. Interviewpersonerne tog dog forbehold for deres begrænsede viden som følge af den manglende vejledning. Tabel 6 Målemetode Interviewobjekt Målemetode Konsulentvirksomhed 2 ansigt-til-ansigt interviews 1 telefoninterview A.5 Omkostningsparametre I den tidligere måling af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed er der anvendt omkostningsparameteret Ingeniør for oplysningskrav til bilag 1-virksomheder. Dataindsamlingen har ikke givet anledning til at ændre dette. Tabel 7 Omkostningsparametre Segment Personalegruppe 2011-priser inkl. overhead 1 Bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer Ingeniør 464 kr. Herudover er der eksterne anskaffelser for virksomhederne i form af konsulenternes serviceydelser, som er en forudsætning for at kunne efterleve bekendtgørelsens oplysningskrav. A.6 Reguleringens oprindelse Bekendtgørelsen er en ændring af den eksisterende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr 486 af 25/05/2012). Ændringerne er en del af udmøntningen af L88, som implementerer direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet), og som er vedtaget af Folketinget den 3. maj Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 11

14 Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsesudkastes administrative konsekvenser B.1 Løbende administrative byrder årligt Udarbejdelse af basistilstandsrapport I 15 fastlægges det, at virksomheder omfattet af bilag 1, og som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som noget nyt skal udarbejde en basistilstandsrapport. Rapporten oplyser om og dokumenterer jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Endvidere skal rapporten opfylde kravene til indhold i bekendtgørelsens bilag 6. Dette indebærer, at virksomheder, der allerede er godkendt på bilag 1, inden for de næste 10 år får taget deres godkendelse op til revurdering, hvilket giver anledning til udarbejdelse af en basistilstandsrapport. Rapporten oplyser om og dokumenterer jordens og grundvandets forureningstilstand. Det er forventeligt, at størstedelen af virksomhederne vil få eksterne konsulenter til at varetage de fleste aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af basistilstandsrapporten. Processen forløber i givet fald således, at en virksomhed kontakter konsulenten med henblik på udarbejdelsen af en basistilstandsrapport. Sammen afklares virksomhedens behov, fx hvilken type aktiviteter og produktion, virksomheden foretager, hvilket areal der er omfattet, hvilke stoffer virksomheden bruger i relation til de relevante, farlige stoffer, der afgør behovet for en basistilstandsrapport, m.m. Herefter indhenter konsulenten historiske data hos virksomheden med henblik på at kortlægge areal og aktiviteter og udarbejde en historisk redegørelse. Dette indebærer data vedrørende nuværende og tidligere aktiviteter, processer og håndtering vedrørende stoffer, stoffernes mænger, geologisk data, tidligere forureningsundersøgelser og godkendelser, tegningsmateriale, kort m.v. På baggrund af dette udarbejdes den historiske redegørelse, hvorefter konsulenten foretager boringer, udfører målinger, analyserer disse og udarbejder en basistilstandsrapport. Endelig fremsendes rapporten enten af konsulenten eller af virksomheden til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Processen og hvem, der foretager de enkelte aktivitetstrin, er illustreret på figuren nedenfor. Figur 7: Proces for udarbejdelse af basistilstandsrapport Virksomhed Konsulent Virksomhed kontakter konsulent Behov afklares Historiske data indhentes Areal og aktiviteter kortlægges Historisk redegørelse udarbejdes Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Basistilstandsrapport udarbejdes Basistilstandsrapport fremsendes 12

15 Der er således administrativt tidsforbrug eller omkostninger til brug af konsulent for en lang række aktiviteter. Den mest omkostningsfulde del er foretagelsen af boringer, måling og analyse heraf, og antallet af boringer og målinger er hermed afgørende for, hvor stor byrden er for den enkelte virksomhed. Antallet af boringer afhænger af virksomhedernes behov, hvilket igen afhænger af en lang række variable som virksomhedernes størrelse, indretning, historie, grundens geologi, tidligere aktiviteter, (tidligere) anvendte stoffer, håndtering af stoffer, produktionsprocesser samt omfanget og kvaliteten af en eventuel V2-kortlægning. Alle disse variable har betydning for omfanget af en basistilstandsrapport. De løbende administrative byrder er hermed udtryk for den individuelle virksomheds specifikke behov, og kan således variere i meget stort omfang virksomhederne imellem. I relation hertil skal det anføres, at interviewpersonerne tilkendegiver, at der er stoffer på listen over farlige, relevante stoffer, som man ikke har udviklet standardiserede måle- og analysemetoder for, hvorfor prisen på analyse af disse sjældnere stoffer kan variere meget i forhold til prisen på stoffer, der anvendes i udbredt grad. De løbende administrative byrder for udarbejdelsen af basistilstandsrapport forventes at udgøre 5,0 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Supplerende basistilstandsrapport I 15, stk. 2, stilles der krav til, at virksomheder, som allerede har en basistilstandsrapport, ved ansøgning om en udvidelse eller ændring af virksomheden udarbejder en supplerende basistilstandsrapport, hvis udvidelsen eller ændringen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer. Den supplerende basistilstandsundersøgelse skal indeholde samme oplysninger som basistilstandsrapporten, og processen for udarbejdelsen af rapporten er den samme. Den supplerende rapport omfatter dog kun de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker. Under forudsætning af, at de nye stoffer er omfattet af den tidligere udførte historiske undersøgelse, er de procestrin, der vedrører den historiske redegørelse, ikke nødvendige, hvorfor processen kan se ud som illustreret på nedenstående figur. Figur 8: Proces for udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport Virksomhed kontakter konsulent Supplerende basistilstandsrapport udarbejdes Behov afklares Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Supplerende basistilstandsrapport fremsendes Som ved udarbejdelsen af den oprindelige basistilstandsrapport gør de samme variable sig gældende for omfanget af den supplerende basistilstandsrapport, og der forventes således at være et stort spænd i de administrative byrder virksomhederne imellem. 13

16 De løbende administrative byrder for udarbejdelsen af supplerende basistilstandsrapporter forventes at udgøre 0,5 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Monitering af jord- og grundvandsforurening I forlængelse af ovenstående krav til basistilstandsrapport stilles der i 34, stk. 2, som noget nyt krav til, at listevirksomheder, der er omfattet af bilag 1, som skal udarbejde en basistilstandsrapport, efterfølgende skal monitere jord og grundvand på virksomhedens område i forhold til relevante farlige stoffer. Moniteringen skal finde sted mindst hvert 5. år hvad angår grundvand og mindst hvert 10. år hvad angår jord. Moniteringen af grundvand kan gennemføres i en eksisterende boring, som man tager en ny prøve i, hvorefter man fremsender prøven til et laboratorium, der analyserer den. Herefter indberetter man resultatet til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Moniteringen af jord vil som regel kræve, at der foretages nye boringer, idet de boringer, der er foretaget ved udarbejdelsen af basistilstandsrapporten eller ved tidligere moniteringer, ikke kan genbruges, da jorden fjernes fra disse i forbindelse med prøvetagning. Formålet med de nye boringer er at få stikprøver i nærheden af installationer, hvor der kan være udsivning af relevante farlige stoffer. Dermed er der tale om korte boringer, som kan placeres, hvor det er mest praktisk i nærheden af sådanne installationer. Miljøstyrelsen oplyser, at boringerne i mange tilfælde kunne udføres som håndboringer, hvilket er væsentligt billigere end fx de filtersatte grundvandsboringer. Når boringen er gennemført, udvælger man en prøve, der sendes til et laboratorium til analyse. Herefter indberetter man resultatet til tilsynsmyndigheden, som kan være Miljøstyrelsen eller kommunen. Prisen for en boring afhænger af dybden, mens prisen for en analyse afhænger af antallet af stoffer samt selve stofferne, idet nogle er dyrere at analysere end andre. Hvorvidt moniteringen foretages af virksomhederne selv eller ved konsulenters/laboratoriers hjælp forventes at variere. Mange virksomheder har allerede i dag krav om egenkontrol af forskellig art og råder derfor over udstyr og kompetencer, så de selv kan håndtere prøvetagning og eventuelt analyse. For nogle virksomheder vil det dog være nødvendigt at købe kompetencerne eksternt, idet det vil være vanskeligt at opretholde kompetencer internt samt at retfærdiggøre indkøb af udstyr, når moniteringerne sker henholdsvis hvert 5. og 10. år. 14

17 Processerne for de to typer monitering er illustreret nedenfor. Figur 9: Proces for monitering af jord- og grundvandsforurening Monitering af grundvand Virksomhed kontakter konsulent Målinger udføres Målinger analyseres Resultater indberettes Monitering af jord Virksomhed kontakter konsulent Boringer foretages Målinger udføres Målinger analyseres Resultater indberettes Den primære kilde til administrative byrder er således foretagelse af boring (ved monitering af jord), udførelse af målinger samt analyse af disse. De løbende administrative byrder for moniteringen af grundvand forventes at udgøre 0,8 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De løbende administrative byrder for moniteringen af jord forventes at udgøre 1,1 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Udgiften til monitering vil først indtræde 5 og 10 år efter basistilstandsrapporten er lavet. 15

18 Tabel 8: Måling af de løbende administrative byrder på samfundsniveau årligt Normal effektiv virksomhed Segment Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse A: Basistilstandsrapport Population på samfundsniveau 37,4 Aktivitet i tid (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Totale omkostninger på samfunds niveau årligt Hyppighed -henvisning Lovtype Oplysningskrav 1: Rapporten skal indeholde oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening og opfylde kravene i bilag 6. 19,5 timer kr. 464 kr. 100 % 1 5,0 mio. kr. 15, stk. 3 samt bilag 6 A Informationsforpligtelse B: Supplerende basistilstandsrapport 5 Bilag 1- virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Oplysningskrav 1: En supplerende basistilstandsundersøgelse skal indeholde de samme oplysninger som basistilstandsrapporten, men den skal kun omfatte de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker. 10 timer kr. 464 kr. 100 % 1 0,5 mio. kr. 15, stk. 2 samt bilag 6 A Informationsforpligtelse C: Monitering i forhold til jord- og grundvandsforurening Grundvand: 74,8 Jord: 37,4 Oplysningskrav 1: Moniteringen skal finde sted mindst hvert 5. år for så vidt angår grundvand Oplysningskrav 2: Moniteringen skal finde sted mindst hvert 10. år for så vidt angår jord. 0,5 timer kr. 464 kr. 100 % 1 0,8 mio. kr. 0,5 timer kr. 464 kr. 100 % 1 1,1 mio. kr. 34, stk. 2 A I alt 7,4 mio. kr. 16

19 B.2 Validitet og følsomhedsanalyse Ved gennemførelse af ex ante målinger er der visse udfordringer ved at estimere løbende administrative byrder, da konsekvenser af initiativer og krav, der endnu ikke er indført, kan være vanskelige at estimere på forhånd for de senere berørte virksomheder. Generelt vurderer Ernst & Young, at de adspurgte konsulenter havde en god forståelse af de målte krav og gav troværdige estimater. Det er dog en central udfordring for målingens validitet, at prisen for udarbejdelse af en basistilstandsrapport, en supplerende basistilstandsrapport samt foretagelse af moniteringer kan variere meget alt efter virksomhedens størrelse, indretning, historie, grundens geologi, tidligere aktiviteter, (tidligere) anvendte stoffer, håndtering af stoffer, produktionsprocesser samt omfanget og kvaliteten af en eventuel V2-kortlægning. Alle disse forhold afgør omfanget af de undersøgelser, der skal foretages, og idet der endnu ikke er udkommet en vejledning, der specificerer dette yderligere, er estimaterne afgivet i intervaller fra de billigste rapporter og moniteringer til de dyreste. Ex ante målingens estimater er herefter fastlagt på baggrund af gennemsnit i de afgivne intervaller, da det ikke har været muligt at fastlægge den normalt effektive byrde på anden vis. Hermed kan den faktiske byrde både være større og mindre end den forventede, estimerede byrde, idet det kommer an på karakteristika hos de virksomheder, der i praksis skal udarbejde basistilstandsrapporter, supplerende rapporter og foretage moniteringer. Generelt bar respondenternes evne til at estimere de administrative byrder præg af, at der endnu ikke er udkommet en vejledning til bekendtgørelsen, hvorfor der er en række usikkerheder i fortolkningen. Denne vejledning skal desuden koordineres med Kommissionens vejledning om basistilstandsrapportens indhold, som er lovet til udsendelse i december

20 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden B.3 Introduktion Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unødvendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overordnede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes. Erhvervsstyrelsen har af Regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning. Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder, til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byrdefulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering. AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen. B.4 De administrative konsekvenser ved reguleringen Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det fremgår, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksomhederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller anskaffelser i form af eksterne serviceydelser. Den administrative byrde måles efter formlen: P*O*H = Administrativ byrde P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen. O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til administrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventuelle anskaffelser. H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndighed eller tredjepart årligt. 18

21 De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau årligt. B.4.1 Ex ante og ex post målinger AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post målinger. Ex ante målinger I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative konsekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger årligt på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne. Ex-post målinger Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiativer. Sådanne målinger betegnes som ex-post målinger af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og kan mærkes ude i virksomhederne. En ex post måling foretages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidligere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret siden ex ante målingen blev afsluttet. B.4.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder: Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller ændret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Løbende byrder De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages løbende af nye virksomheder (der registreres). Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på 19