HANDLING SKABER FORVANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLING SKABER FORVANDLING"

Transkript

1 Karen Filipsen Holdnummer 091 De sundhedsfaglige diplomuddannelser Afgangsprojekt Januar 2011 Samlet antal anslag: Vejleder: Pia Jørgensen UCL Lillebælt HANDLING SKABER FORVANDLING Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen.

2 Resumé af afgangsprojekt i Den sundhedsfaglige Diplomuddannelse, UCL, Handling skaber forvandling af Karen Filipsen, fysioterapeut, Odense, Denne opgave omhandler den fysioterapeutiske behandling af børn med funktionelle somatiske lidelser (FSS). Diagnosen defineres som: En tilstand hvor patienten oplever fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra almindeligt kendte veldefinerede somatiske lidelser, dvs. ud fra fysiske sygdomme vi kender i dag. Symptomerne kan være talrige og netop den store variation af symptomer gør diagnosticering og behandling af børn med FSS til en klinisk udfordring, specielt hvis der arbejdes ud fra en traditionel biomedicinsk tilgang. Således anbefaler ekspertgrupper, at der anvendes en biopsykosocial forståelsesramme ved udredning og behandling af disse børn. Der er i forskningsartikler evidens for, at kognitiv adfærdsterapi er velegnet at bruge til børn med FSS. Behandlingen er familieorienteret og bygger på, at såvel barn som forældre/søskende forstår sammenhænge mellem barnets symptomer og begivenheder eller forhold i barnets liv og herigennem udvikler mere konstruktive kognitive og adfærdsmæssige strategier til at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol. Formålet med opgaven er at få en bredere forståelse for, hvad kognitiv adfærdsterapi er og hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes i den fysioterapeutiske intervention med børn med FSS. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? Der tages i opgaven udgangspunkt i Antonovsky s mestringsteori Oplevelser af sammenhæng, som består af 3 komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Som teori bag kognitiv adfærdsterapi benyttes Kognitiv terapi modeller og metoder, (Mørch og Rosenberg 2005) og Gode tanker, gode følelser, kognitiv adfærdsterapi. En arbejdsbog til børn og unge (Stallard 2006). Selve undersøgelsen er kvalitativ, hvor empiri indhentes vha. interviews af en psykolog og 3 fysioterapeuter, alle med erfaring i kognitiv adfærdsterapi til børn med FSS. Undersøgelsesresultaterne, som i høj grad er samstemmende med teoretiske anbefalinger, viser bl.a. flg. anbefalinger: etablering af god behandlingsalliance og indføring i behandlingsprincipperne, opstilling af fælles mål ud fra problemliste, anvendelse af psykoedukation og mestringsstrategier, hjemmeøvelser og belønning. Resultaterne synes umiddelbart interessante at implementere i egen praksis, men før dette evt. finder sted, skal der foretages en grundig vurdering, afprøvning og evaluering blandt fagfæller i egen praksis. Søgeord: functional somatic symptoms/somatoform disorders, physiotherapy/physical therapy, children and adolescent, cognitive behavioural treatment. 1

3 Summary of final thesis, Diploma for Health Professionals, UCL, Being active can make a difference, by Karen Filipsen, physiotherapist, Odense, This thesis concerns physiotherapeutic intervention for children with functional somatic disorders (FSD). The diagnosis is defined as: A state whereby the patient feels physical symptoms, that cannot be explained by ordinary well known and well defined somatic disorders. The symptoms can be numerous and the variations of the symptoms make the diagnoses and treatment of these children to a clinical challenge, especially if one has a traditional biomedical approach. Therefore experts advise the use of a bio-psychosocial approach when assessing and treating these children. Research articles show evidence that cognitive behavioural therapy is suitable for children with FSD. This intervention is family orientated and focuses on the child, parents and siblings understanding the connection between the child s symptoms and events in the child s life. In this way the child develops more constructive cognitive and behavioural strategies that strengthen the child s self awareness and self control. The purpose of this thesis is to give a wider understanding of cognitive behavioural therapy and of how it can be used within the physiotherapeutic intervention when treating children with FSD. My research question is the following: How can elements of cognitive behavioural therapy be used by the physiotherapist when promoting sense of coherence for the child with FSD? This thesis is based on Antonovsky s coping theory sense of coherence, which is divided into 3 components: comprehension, manageability and meaningfulness. The theory behind cognitive behavioural therapy is: (Danish book) Kognitiv terapi modeller og metoder, (Mørch and Rosenberg 2005) and Think good Feel good. A Cognitive Behaviour Therapy Workbook for Children and Young People (Stallard 2006). My research is qualitative, and empiricism is collected through interviews with one psychologist and 3 physiotherapists, all of whom have experience using cognitive behavioural therapy with children with FSD. The results of the research correlate with the theoretical recommendations and show fx: establishment of a good alliance and learning about the principles of the intervention, goal setting, using psykoedukation and coping strategies, home exercises and rewards. The results seem to point towards being of interest and value for my own practice, but before implementing these, I need to carry out a solid assessment, testing, and evaluation amongst professionals in my own practice. Keywords: functional somatic symptoms/somatoform disorders, physiotherapy/physical therapy, children and adolescent, cognitive behavioural treatment. 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMINDKREDSENDE AFSNIT Hvad er en funktionel lidelse? Konsekvenser Egen praksis Litteratursøgning Formål PROBLEMFORMULERING Begrebsafklarende afsnit Forskningsspørgsmål METODE Videnskabsteoretisk baggrund Egen forforståelse og hypotese Fagligt perspektiv og teoretisk referenceramme Kognitiv adfærdsterapi uddybning af teoretisk ramme Design Udvælgelse af informanter Pilotinterview Interviewet Etiske og juridiske overvejelser ANALYSE Meningskondensering, -meningskodning og -kategorisering Opgørelse af delresultater Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Teoretisk forståelse af delresultater..26 3

5 6. DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE..33 BILAG Bilag 1: Brainstorm i den børnefysioterapeutiske faggruppe..35 Bilag 2: PubMed advanced search/søgestrategi.36 Bilag 3: Oplevelse af sammenhæng de 3 komponenter..37 Bilag 4: Interviewguide, forskningsinterview 38 Bilag 5: Interviewguide, fokusgruppeinterview.41 Bilag 6: Samtykkeerklæring 44 Bilag 7: Meningskondensering, -kodning og -kategorisering..45 Bilag 8: Hjælpe-tanker.47 Bilag 9: Bange-tanker...48 Bilag 10: Ciceros retoriske pentagram

6 1. INDLEDNING Som børnefysioterapeut på et stort universitetshospital har jeg gennem en årrække været interesseret i behandling af børn med funktionelle lidelser, idet denne gruppe børn udfordrer mig såvel fagligt som menneskeligt. Formålet med dette afgangsprojekt er at få en dybere forståelse for, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan benyttes i den fysioterapeutiske intervention til børn med funktionelle lidelser, da der i forskningsartikler er evidens for anvendelse af metoden til denne patientgruppe. 2. PROBLEMINDKREDSENDE AFSNIT 2.1 Hvad er en funktionel lidelse? Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, Århus, definerer begrebet som: En tilstand hvor patienten oplever fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra almindeligt kendte veldefinerede somatiske lidelser, dvs. ud fra fysiske sygdomme vi kender i dag. (Forskningsklinikken 2010). Der ses i forskningsartikler mange betegnelser for den samme lidelse. Jeg vælger i undersøgelsen at benytte betegnelsen funktionelle somatiske symptomer (FSS), da det er den mest brugte betegnelse i de forskningsartikler, som jeg refererer til. Symptomerne er talrige: smerter, hovedpine, svimmelhed, lammelser, besvimelser og anfaldsfænomener (Mulvaney 2006). Danske og internationale forskningsartikler viser, at stress eller psykiske belastninger er tæt forbundet med FSS (Rask 2007; Mulvaney 2006; Jensen 2006; Alfvén 2006). Det ses ofte, at en bestemt situation som fx mobning, skilsmisse eller flytning, kan være udløsende for symptomerne (Englyst og Trillingsgaard 2005). Den store variation af symptomer gør diagnosticering og behandling af børn med FSS til en klinisk udfordring, specielt hvis der arbejdes ud fra en traditionel biomedicinsk tilgang (Rask 2007; Kreipe 2006). Således anbefaler ekspertgrupper, at der anvendes en biopsykosocial forståelsesramme ved udredning og behandling af disse børn. Her ses på samspillet mellem biologiske og psykosociale faktorer og hvilken betydning disse har for udløsning og vedligehold af symptomer. Samtidig er det vigtigt at få patientens livssammenhænge frem (Kozlowska 2008; Gallizzi 2008; Rask 2007; Kreipe 2006). 2.2 Konsekvenser Iflg. læge, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask har diagnosen FSS indgribende konsekvenser for barn og forældre: fravær fra skole kan påvirke de sociale relationer og barnets indlæring samt reducere 5

7 muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Samtidig kan de talrige undersøgelser, som barnet udsættes for, for at udelukke somatisk årsag, udgøre en betydelig belastning. Bekymring opleves både hos barn og forældre og kan være yderligere vedligeholdende for symptomerne (Rask 2007; Englyst og Trillingsgaard 2005). Når somatisk årsag udelukkes og barnet får diagnosen FSS, oplever jeg som fysioterapeut reaktioner som undren, skepsis, skyld, skam eller direkte modstand fra forældrenes side. Samfundet betragter stadig dette område som tabubelagt. Disse reaktioner mødes i mindre grad blandt forældre til børn med en entydig somatisk diagnose; de forstår, hvad det drejer sig om og er præsenteret for en behandling, som de kan se en mening med og støtte op omkring. Med diagnosen FSS forstår barn og forældre ikke, hvordan og hvorfor barnets symptomer er opstået, hvad de selv kan gøre for at det bliver godt igen eller se meningen med de foreslåede interventioner. Deres oplevelse af sammenhæng vil være svækket, jfr. Antonovsky s teorier om mestring (2000). Iflg. Rask udgør FSS det kliniske hovedproblem hos 5-10 % af børn set i pædiatrisk regi (2010). På egen børneafdeling indlægges ca. 50 børn om året med FSS (tal fra 2009). De hyppige besøg hos praktiserende læge, langvarige indlæggelser og talrige undersøgelser for at udelukke somatisk lidelse, er en samfundsøkonomisk byrde. På baggrund af såvel menneskelige som samfundsøkonomiske forhold har vi på egen børneafdeling fokus på at forbedre tilbuddet til børn med FSS i form af intensiveret psykologisk-, pædagogisk- og fysioterapeutisk bistand samt forbedret forældresamarbejde. Formålet er at arbejde sundhedsfremmende for barn og familie, forebygge gentagne indlæggelser eller udvikling af kronisk tilstand. For voksne patienter med funktionelle lidelser viser det sig nemlig, at symptomerne ofte er startet tidligt (Hareskov Jensen 2005:174). For at kunne arbejde aktivt i den tværfaglige arbejdsgruppe er det dog vigtigt for mig at spørge, hvad ville god fysioterapi til denne gruppe børn være? Samtidig bliver vi mødt af krav fra Den Danske Kvalitetsmodel om at beskrive patientforløb med baggrund i evidensbaseret forskning (IKAS 2009). Derfor finder jeg det relevant at undersøge, hvordan vi forbedrer det fysioterapeutiske tilbud, mhp. senere udarbejdelse af evidensbaserede praksisbeskrivelser og med fokus på det tværfaglige samarbejde. 6

8 Før jeg går videre med dette, vil jeg i det flg. afsnit fortælle om problemstillinger fra egen praksis, for at anskueliggøre det komplekse problemfelt. 2.3 Egen praksis Jeg har efter 15 år på børneafdelingen stor erfaring med børn med FSS. Mine kolleger og jeg finder dog disse børn meget udfordrende at undersøge og behandle og en brainstorm blandt børnefysioterapeuterne på egen afdeling udløste en lang række problemfelter (bilag 1). Mange af disse drejer sig om, hvordan barn og forældre skal mødes, hvilke forklaringer vi skal give barnet på dets symptomer og hvordan vi får formidlet, at barnets kropslige symptom bør ses i sammenhæng med psykosociale faktorer. Jeg finder det selv meget interessant, om vi som fysioterapeuter med vores kropslige indfaldsvinkel signalerer og måske fastholder barnet i, at der er noget galt, der skal behandles. På trods af den biopsykosociale forståelsesramme savnes redskaber til at bygge bro mellem kroppen og det psykosociale område for herved at give barnet oplevelse af sammenhæng. For at blive klogere på disse spørgsmål foretages en litteratursøgning, som præsenteres nedenfor. 2.4 Litteratursøgning Jeg vælger at søge i PubMed, fordi databasen opdateres dagligt og mange af artiklerne optages kun efter kritisk gennemgang af specialister, de er peer-reviewed. Yderligere søger jeg i PEDro (fysioterapeutisk database) samt i Fysioterapeuten (Danske Fysioterapeuters fagblad), idet disse kunne have publiceret relevante fagspecifikke case-rapporter eller artikler. I PubMed foretages en fritekstsøgning kombineret med en Mesh-søgning med flg. søgeord: functional somatic symptoms/somatoform disorder, physiotherapy/physical therapy og children and adolescence. Der søges i entals- og flertalsform (søgehistorie bilag 2). Begrænsninger er lavet i forhold til: sprog (engelsk, dansk, norsk, svensk), idet det er de sprog, jeg kan læse og forstå. barnets alder (fra 6-18 år), idet jeg ikke har haft børn med diagnosen FSS under 6 år. udgivelsestidspunkt (inden for de sidste 5 år), idet jeg ønsker den nyeste viden. Ud fra disse søgekriterier fås 39 abstracts, hvoraf 10 artikler udskrives. Fravalg er foretaget på baggrund af økonomisk fokus, spirituelle tilgange, influerende somatiske diagnoser, eller hvor patientgruppen var uforenelig med egen målgruppe. 7

9 Herefter tilføjes søgeordet biopsychosocial model/biopsychosocial approach. Yderligere 2 abstracts findes, hvoraf den ene er ny og relevant. Ved søgning i PEDro og Fysioterapeuten findes intet nyt. Der er i mange af forskningsartiklerne evidens for, at kognitiv adfærdsterapi (KAT) er velegnet at bruge til børn med FSS (Kozlowska 2008; Rask 2007; Kreipe 2006; Alvén 2006; Lamberg 2005). Behandlingen er familieorienteret og bygger på, at såvel barn som forældre/søskende forstår sammenhænge mellem barnets symptomer og begivenheder eller forhold i barnets liv og herigennem udvikler mere konstruktive kognitive og adfærdsmæssige strategier til at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol (Kozlowska 2008; Oestrich 2007; Rask 2007; Stallard 2006; Kreipe 2006). Fysioterapi indgår i de fleste artikler som en betydelig del af det tværfaglige behandlingstilbud. Respirationsøvelser, balance, afspænding, kropsbevidsthed, udspænding, bio-feedback og fysisk aktivitet er nogle af de redskaber, der nævnes. Jeg savner dog konkret viden om, hvordan KAT i praksis kan integreres i den fysioterapeutiske intervention. Mit formål med denne undersøgelse er derfor: 2.5 Formål At få en dybere og bredere forståelse for, hvad KAT er og hvordan KAT helt konkret kan anvendes i den fysioterapeutiske intervention med barnet med FSS. Denne eksplorative fase kan bruges som inspiration i egen personalegruppe til at kortlægge, om KAT er noget, vi skal arbejde videre med og hvad vi evt. skal have afprøvet i praksis. Efter en given afprøvningsperiode kan disse erfaringer være udgangspunkt for en tværfaglig drøftelse af tilbuddet til børn med FSS mhp. forbedring af det tværfaglige tilbud. Yderligere kan denne undersøgelse danne grundlag for, at der udarbejdes praksisbeskrivelse af det fysioterapeutiske tilbud til børn med FSS, som påkrævet i Den Danske Kvalitetsmodel. Selv om KAT er en familieorienteret terapiform vælges pga. denne opgaves begrænsede omfang at have primært fokus på barnet. Samarbejdet med forældrene vil blive berørt i mindre omfang, da de jo indgår i en uløselig sammenhæng med barnet. Dette leder mig frem til flg.: 8

10 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? 3.1 Begrebsafklarende afsnit kognitiv adfærdsterapi (KAT): bevidstgørelse i forhold til at identificere dysfunktionelle tanker og forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner (Rask 2007). oplevelse af sammenhæng (OAS): refererer til Antonovsky s teori om mestring, hvis kernekomponenter er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (2000:34). barnet: børn fra 6-15 år, diagnosticeret med funktionelle somatiske symptomer funktionelle somatiske symptomer (FSS): fysiske symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares ud fra almindeligt kendte somatiske lidelser (Forskningsklinikken 2010). 3.2 Forskningsspørgsmål Der opstilles flg. forskningsspørgsmål for at afdække begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, jfr. Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng (2000:34). 1. Hvad kan fysioterapeuten gøre, for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og forstår samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? 2. Hvad kan fysioterapeuten gøre, for at barnet bliver i stand til håndtere problematikken? 3. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at motivere barnet til at arbejde med problematikken, såvel følelsesmæssigt som kognitivt? 4. METODE 4.1 Videnskabsteoretisk baggrund Med udgangspunkt i den humanistiske forskning, hvor den menneskelige virkelighed ønskes beskrevet, anlægges en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til problemformuleringen, da formålet netop er at opnå forståelse af, hvordan personer med erfaring i KAT anvender den i praksis. Det grundlæggende fortolkningsprincip i hermeneutikken bygger på forståelsen af det enkelte set i lyset af helheden (Jensen og Johnsen 2000:55). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer 9

11 beskriver forståelse med begreber som horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel (ibid). Iflg. Gadamer forstår vi hinanden via vores for-domme eller forforståelse. Hermed menes den foreløbige forståelse, vi gennem livet har fået gennem opdragelse, oplæring, erfaring og forestillinger. For at opnå en gensidig forståelse er det iflg. Gadamer nødvendigt at sætte sine fordomme på spil. Man må stille sig åben for at korrigere og revidere sin forforståelse og måske kan parterne opnå horisontsammensmeltning, hvor den nye horisont er beriget og forskellig fra den gamle (ibid:57). I praksis vil det sige, at jeg gennem dialog med fagpersoner får en forståelse af, hvordan KAT kan benyttes til behandling af børn med FSS. Jeg stiller mig åben over for denne viden og reviderer formodentlig egen forforståelse af, hvordan børn med FSS kan behandles. I det kommende afsnit beskrives egen forforståelse og teoretiske referenceramme; det vil i flg. Schmidt sige egne erfaringer, hypoteser, fagligt perspektiv, samt teoretiske grundlag for projektet (1999:318). Herved gøres undersøgelsen transparent og mere valid, idet læseren har mulighed for at vurdere analysens ræsonnementer (ibid). 4.2 Egen forforståelse og hypotese Jeg har over 20 års erfaring som fysioterapeut i hospitalsregi, heraf 15 år på børneafdelingen. Min erfaring med behandling af børn med FSS er stor; jeg har gode behandlingsresultater med denne type børn, men som tidligere beskrevet er det en stor udfordring at få barnet til at se sammenhæng mellem kropslige og psykosociale faktorer. Min behandling er i høj grad baseret på praksiserfaring, dog kombineret med viden fra temadage og tværfaglige konferencer med rådgivning fra børnepsykiatrisk regi. Mit kendskab til KAT er minimalt og kun på det teoretiske plan, før denne undersøgelse påbegyndes. Efter gennemlæsning af forskningsartikler, som beskrevet i det problemindkredsende afsnit, har jeg en hypotese om, at KAT kan være det værktøj, der kan bygge bro og forbinde den kropslige indfaldsvinkel med det psykosociale aspekt. At KAT kan være metoden, der kan fremme barnets oplevelse af sammenhæng, således at barnet forstår, kan handle og se en mening med det hele. Jeg er positiv stemt over for metoden og håber, at dele af den kan benyttes i egen praksis. Som anbefalet 10

12 af Schmidt skal jeg være opmærksom på dette og tilstræbe forudsætningsløshed under databearbejdningen (1999:319). 4.3 Fagligt perspektiv og teoretisk referenceramme Som fysioterapeut arbejder jeg ud fra den dynamiske systemteoretiske tænkning. Teorien bygger på, at målrettet adfærd og motorisk læring opstår ud fra et samspil mellem individ, opgave og omgivelser. Den er afhængig af individets motoriske, perceptuelle og kognitive forudsætninger, sværhedsgraden af opgaven og påvirkninger fra konteksten (Shumway-Cook 2007:25). Jeg bifalder principperne inden for familiecentreret praksis, hvor barn og forældre er omdrejningspunkt for en koordineret indsats og skal forstås i den kontekst, de befinder sig i (Rosenbaum 2004:25). Samme tanker ses i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, hvor det anbefales, at aktører arbejder mod et fælles mål baseret på borgerens hele livssituation (MarselisborgCentret 2004:16). Den biopsykosociale forståelsesramme er min overordnede tilgang til forståelse af fænomenet FSS. Paradigmet er opstillet i opposition til apparatfejlsmodellen, hvor sygdom opfattes som noget substantielt eller tingsligt (Thisted 2009). I den biopsykosociale tilgang skal sygdom forstås kontekstuelt. Der ses på samspillet mellem biologiske og psykosociale faktorer og hvilken betydning, disse har for udløsning og vedligehold af symptomer. Antonovsky s teorier om mestring, Oplevelse af sammenhæng (2000:34), benyttes som overordnet ramme for problemformulering, forskningsspørgsmål og interviews. Aaron Antonovsky (* ), professor i medicinsk sociologi, beskæftigede sig med begrebet mestring. Mestring kendetegner menneskers evne til at føle, at de på trods af livets modstand (stressorer) klarer svære situationer, idet deres OAS er stærk. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed er de 3 komponenter, som mestring iflg. Antonovsky består af (bilag 3). Teorien er valgt, fordi den dækker mere end forståelse af sammenhæng i kognitiv forstand. Denne teori har tillige handledelen og det følelsesmæssige aspekt med, hvilket stemmer fint overens med egen forforståelse, som beskrevet ovenfor. Teorien rummer i mine øjne, at barnet oplever sammenhæng, mellem den krop barnet har og det liv, det lever det biopsykosociale forenes. Samtidig er det en teori, jeg gennem flere diplommoduler har anvendt og har god kendskab til. 11

13 Det teoretiske grundlag for KAT er hentet i bogen Kognitiv terapi modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch, cand.psych.aut. og Nicole Rosenberg, cand.psych. (2005). Bogen er anbefalet af informant med stor praksiserfaring inden for området og anvendt i et tidligere diplommodul. Yderligere benyttes arbejdsbog om børnefokuseret KAT med skemaer og forslag til interventioner i børnehøjde, skrevet af dr. Paul Stallard, cand.psych. (2006). Bogen er i forordet varmt anbefalet af Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog og medforfatter til førstnævnte bog. KAT uddybes i det flg. afsnit, idet teorien benyttes som udgangspunkt for interviewguides og til at belyse delresultater med. Uddybningen vil ikke give et tilbundsgående overblik, da teorien indeholder en omfattende række af teknikker, skemaer og psykoterapeutiske arbejdsredskaber, men væsentlige punkter trækkes frem, som findes relevante i forhold til problemformuleringen Kognitiv adfærdsterapi uddybning af teoretisk ramme KAT er en psykoterapeutisk behandlingsform, udviklet op gennem 1900-tallet til dens nuværende form. KAT handler om bevidstgørelse i forhold til at identificere dysfunktionelle tanker eller fejlfortolkning af et givent symptom og forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner (Hareskov Jensen 2005:176). De fire indbyrdes samarbejdende faktorer, illustreres ved den kognitive diamant (fig.1). Ændres der på en faktor, påvirker det de øvrige. Miljø er tilføjet, som forståelse af at konteksten, fx barnets sociale liv, også påvirker alle processerne. Figur 1 12

14 Formålet med benytte KAT til børn er iflg. Stallard at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol gennem udvikling af mere hensigtsmæssige kognitive og adfærdsmæssige færdigheder og strategier, hvor stærke sider anerkendes og forandring opnås (2006:22). Ved behandlingsstart anbefales det, at der arbejdes med barn og forældre og evt. netværk mhp. at foretage en udredning og herigennem sikre en præcis afklaring og forståelse af problemstillingen. Samtidig indføres familien i teorierne bag KAT tilpasset det enkelte barns udviklingsniveau og barnet hjælpes til at udfylde skemaer for at støtte forståelsen (Englyst og Trillingsgaard 2005:138). Forældrene involveres i behandlingen med det formål, at de forstår og accepterer behandlingen, støtter barnet og tillader og opmuntrer deres barn til at øve nye færdigheder i hjemmet (ibid:140; Stallard 2006:41). Det anbefales, at der benyttes sokratiske spørgsmål med afsæt i barnets oplevelser af et aktuelt problem. Den Sokratiske dialog, er navngivet efter den græske filosof Sokrates, som underviste vha. spørgsmål (Mørch og Rosenberg 2005:33). Ved at opmuntre til at barnet deltager aktivt i samtalen, kan barnets motivation for at give udtryk for holdninger og tanker styrkes (Stallard 2006:38). Spørgsmålene skal få barnet til at udforske, omvurdere og udfordre egne antagelser barnet føres rundt om hele problemstillingen, mhp. at nye synsvinkler og fortolkninger opstår. Et spørgsmål kunne iflg. Stallard være (citat): Der er sikkert mange måder, man kunne håndtere dette her på hvad ville du gøre? (ibid). En grundlæggende komponent i KAT er psykoedukation i form af formidling til barn og forældre om barnets problemstilling og relaterede emner (ibid:25). Barnet lærer fx at identificere og skelne mellem basale følelser som vrede, angst eller ked-af-det-hed og relatere til de kropslige reaktioner, der kan være associeret med disse. Herved kan barnet opnå en større forståelse af, hvordan tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner uløseligt hænger sammen og hvordan man ved at arbejde med en eller flere faktorer også påvirker de andre. Afspænding, vejrtrækningsøvelser eller beroligende visualisering kan være med til at øge barnets bevidsthed om kropslige og følelsesmæssige reaktioner og de kan iflg. Stallard benyttes som forebyggende strategier eller direkte mestringsstrategier (2000:26). Fysisk aktivitet benyttes bl.a. 13

15 med det formål at øge produktionen af endorfiner ud over de rent fysiologiske formål (Hareskov Jensen 2005:186). Mestringsstrategier på mange forskellige niveauer indgår som en vigtig komponent i KAT. Igen tages udgangspunkt i barnets udviklingsniveau, så strategierne bliver konkrete og brugbare for barnet. Fx kan barnet, der er angst for hunde, forestille sig, at han er Supermand (Englyst og Trillingsgaard 2005:138). Eller kontrol og vanetænkning illustreres af Stallard ved et trafiklys, hvor barnet lærer at stoppe op og tænke sig om, før det handler (2006:188). Der arbejdes med bevidst at handle modsat en konkret følelse, fx lave noget sjov, når man er ked af det eller udfordre sig selv (udføre adfærdseksperimenter), hvis man er bange for noget. Radikal accept er en anden metode, hvor barnet lærer at acceptere ubehagelige følelser eller smertefulde fysiske symptomer som en uundgåelig del af livet (Hareskov Jensen 2005:189). Mål (observerbare og målbare) og delmål opstilles i samarbejde med barnet på baggrund af udfærdiget problemliste (Stallard 2006:172). Målene opstilles for at skabe motivation for tilbagevenden til sædvanlige aktiviteter, med prioritering af lystbetonede aktiviteter først. Delmålene kan vise, hvordan små fremskridt fører til målet fx illustreret ved en trappe. Hjemmeopgaver indgår som en vigtig del af KAT og de evalueres fortløbende. Terapeuten anbefales at være struktureret og der arbejdes bevidst på at skabe en behandlingsalliance mellem barn og terapeut. Tillid, god kontakt og fuld anerkendelse af barnets oplevelser er vigtige elementer i en god alliance (Mørch og Rosenberg 2005:20). Terapeutens ubetingede accept af barnet kan medvirke til øget accept af følelser, fysiske symptomer og funktionsniveau. Positiv forstærkning af hensigtsmæssig adfærd i form af belønning betegnes som en hjørnesten i KAT. Belønningen kan være kognitiv ( godt gået, jeg nåede mit mål ), materiel (præmier/stjerner) eller ved en særlig aktivitet (fx en sjov leg) (ibid:27). 4.4 Design Som følge af min hermeneutiske position, hvor jeg ønsker forståelse af, hvordan KAT kan udføres i praksis, vil jeg med udgangspunkt i ovenstående teorier om KAT indsamle empiri gennem et kvalitativt forskningsdesign (Schmidt 1999:315). Der foretages 2 semi-strukturerede forskningsinterviews og et fokusgruppeinterview. 14

16 Formålet med forskningsinterviewene er at indhente gyldig faktuel information om KAT og samtidig gennem en narrativ tilgang at indhente nuancerede beskrivelser af informantens livsverden Med livsverden menes iflg. Hall, hvordan man oplever og forstår sit eget liv; det handler om at indfange den enkelte informants erfaringer og vurderinger (2003:186). Herved får jeg en fornemmelse af informantens perspektiv og engagement i metoden. Da mit formål er at få en bredere forståelse af anvendelsesmuligheder for KAT, vælger jeg tillige et fokusgruppeinterview, som er velegnet til at få mange forskellige synspunkter frem (ibid:170). Da der i denne opgave er en tidsmæssig deadline, handler det om at indhente mest information på kortest tid. Samtidig egner fokusgruppeinterviewet sig til eksplorative undersøgelser på et nyt område, idet den kollektive diskussion kan frembringe idégenerering, diskussioner eller synspunkter, som ikke opnås i enkeltinterviews (ibid.) Udvælgelse af informanter Udvælgelse sker ud fra det overordnede kriterium relevans, idet en person i kraft af sit engagement eller arbejde må formodes at have nuanceret og dybdegående viden om det forhold, der ønskes undersøgt (Thisted 2009). Jeg vælger at angribe min problemformulering fra 3 forskellige vinkler, idet jeg søger variation og bredde frem for det typiske, som beskrevet af Maunsbach og Lunde (2001:145): 1. Psykolog udvælges med det formål at få faktuel viden om KAT på et fagligt højt niveau, da KAT som før beskrevet er en psykoterapeutisk teori. Psykologen indgår i det tværfaglige team på egen børneafdeling og har i kraft af dette erfaring med opgavens målgruppe samt kendskab til, hvordan jeg som fysioterapeut behandler børnene. Psykologen har knap 20 års erfaring inden for sit område; hun benytter KAT i praksis, primært med fokus på psykoedukationen. 2. Erfarne børnefysioterapeuter på et universitetshospital, som gør brug af KAT, uden at have metoderne 100 % inde under huden men hvor interessen for området er stor. Patientgruppen fra universitetshospitalet er klart sammenligneligt med egen og formålet med dette interview er netop at høre om KAT anvendt på en sammenlignelig gruppe og derfra drage paralleller til egen praksis. 15

17 3. Erfaren fysioterapeut i børnepsykiatrisk regi, der arbejder på samme arbejdsplads som toneangivende forsker inden for området. Udvælgelsen sker ud fra en formodning om, at forskerens biopsykosociale tilgang til børn med FSS må smitte af på det behandlerteam, der arbejder på samme arbejdsplads. Fysioterapeuten har stor erfaring med KAT og har været på kursus i fysioterapeuters brug af KAT. Fysioterapeuten har erfaring med børn med FSS; arbejder nu primært med børn med spiseforstyrrelser. Mit formål er at få forståelse af de overordnede behandlingsprincipper for KAT og informantens brug af disse i praksis. Selv om børn med spiseforstyrrelser ikke stemmer helt overens med min målgruppe, tror jeg på baggrund af snak med informanten og qua hendes erfaring med børn med FSS, at jeg kan få relevante oplysninger og overføre disse til egen målgruppe Pilot interview Som anbefalet af Kvale og Brinkmann afholdes et pilotinterview med en kollega, der har erfaring inden for området, for at være forberedt på interviewsituationen (2009:111). Kollegaen, der selv har fået vejledning i interviewteknik, er med til at evaluere forløbet efterfølgende, hvor bl.a. spørgsmålenes udformning, min rolle som interviewer og kunsten at bevare overblikket drøftes efterfølgende Interviewet Interviewene foregår på informanternes arbejdspladser for at skabe trygge vilkår for informanterne og af geografiske hensyn til disse. De foregår med 5-10 dages mellemrum, hvorved viden og erfaringer fra det ene interview kan bruges i det næste og nye spørgsmål evt. tilføjes. De indledes, som anbefalet af Kvale og Brinkmann, med en kort introduktion til min undersøgelse (briefing), herunder problemformulering, formål og afklaring af spørgsmål fra informanterne (2009:149). De afsluttes med debriefing, hvor informanten spørges, om de har kommentarer til interviewet. De 2 lidt forskellige interviewguides konstrueres primært ud fra forskningsspørgsmålene for at kunne afdække begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (bilag 4-5). Spørgsmålene udfærdiges ud fra egen praksiserfaring, brainstorm (bilag 1), teorier om KAT og med åbenhed over for informanternes egne ideer og praksis. Spørgsmålene stilles åbne og ikke i fast rækkefølge, men derimod ud fra informanternes fortælling. 16

18 Interviewene foregår som en dialog, hvor jeg primært er lyttende, empatisk, engageret og samtidig åben og accepterende over for de informationer og perspektiver, der viser sig, da interviewet netop handler om forståelse af informantens livsverden. Jeg fortolker og kondenserer undervejs, det jeg hører og denne løbende fortolkning bekræftes eller tilbagevises af informanterne. Interviewene optages vha. diktafon for at fastholde og dokumentere data, herunder suk, toneleje og pauser. Herved kan jeg opretholde den fulde opmærksomhed på at lytte og spørge og samtidig kan betydninger, der ikke er opfattet i interviewsituationen indfanges, når interviewet høres igen. (Dyhr 2003:162). Interviewet transskriberes i sin fulde længde for ikke at udelukke data, som jeg senere kan få brug for. Jeg vælger at foretage transskriptionen selv for at minimere risikoen for ikkeeksplicitte fortolkninger i form af tegnsætning udråbsteg, anførselstegn mm., som påpeget af Kristensen (2003:285). 4.5 Etiske og juridiske overvejelser Som fysioterapeut og forsker er jeg underlagt Helsinki-deklarationen samt Sundhedslovens Lov om behandling af personoplysninger (wma.net; retsinformation.dk). Før interviewene indhentes informeret og skriftligt samtykke (bilag 6) med information om undersøgelsens formål og design, frivillighed i deltagelse, herunder ønske om ikke at besvare visse spørgsmål samt mulighed for at trække sig ud. Samtidig informeres om min tavshedspligt, herunder anonymitet og fortrolighed i forhold til, hvordan data opbevares og destrueres, når opgaven er færdiggjort. 5. Analyse De genererede data analyseres efter transskriptionen vha. meningskondensering samt meningskodning og -kategorisering jfr. Kvale og Brinkmanns anbefalinger, da disse kan skabe helhedsforståelse og overblik over et relativt stort datamateriale (2009:223). Fortolkning af data sker ud fra principperne selvforståelse og teoretisk forståelse (ibid:237). 5.1 Meningskondensering, meningskodning og -kategorisering Først genlæses interviewet og inddeles i naturlige meningsenheder. Disse omformuleres til centrale temaer, så enkelt og tro mod informantens synspunkter som muligt. 17

19 Bagefter genlæses de selvsamme meningsenheder og der indskrives nøgleord fra hver meningsenhed på baggrund af indholdet og disse kategoriseres (bilag 7). Se nedenstående ex.: Naturlig meningsenhed Et barn, der har siddet i kørestol i lang tid, det er jo en måde, kan man sige, at mestre smerten på, når jeg sidder her, så gør det ikke ondt. Det er bare ikke en hensigtsmæssig måde at mestre smerten på. Så vores opgave er jo altså at finde ud af at mestre smerten på en anden måde. Centralt tema (kondensering) Vi lærer barnet at mestre situationen på en hensigtsmæssig måde Nøgleord Kategorisering/ Temaer (kodning) (kategorisering) Mestringsstrategi Håndterbarhed Nøgleordene giver mulighed for hurtigt at få overblik over teksten, når jeg senere skal finde en passage. Kategorierne opdeles primært ud fra Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng, (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed) idet disse 3 komponenter lægger op til besvarelse af mine 3 forskningsspørgsmål (bilag 3). Yderligere tilføjes ekstra kategorier til de udsagn, der ikke umiddelbart indeholdes i forskningsspørgsmålene, som fx tværfagligt samarbejde. Jeg opstiller nu de 3 forskningsspørgsmål i en tabel og klipper de omformulerede centrale temaer ind (fra meningskondenseringen), for at få svar på de respektive forskningsspørgsmål. Se ex.: Eksempel på besvarelse af forskningsspørgsmålene ud fra meningskondenseringen: Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? Vi forbereder barn/forældre på forløbets omfang og indhold. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet bliver i stand til håndtere barnets problematik? Vi lærer barnet at mestre situationen på en hensigtsmæssig måde. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at motivere barnet til at arbejde med problematikken? Vi giver udtryk for i ord og handling, at vi tror på barnet og dets symptomer og vi sørger for, at barnet ikke taber ansigt. 18

20 Nu struktureres, sammenskrives og fortolkes den indklippede tekst fra de tre interviews. De præsenteres som delresultater i næste afsnit. 5.2 Opgørelse af delresultater I dette afsnit besvares de 3 forskningsspørgsmål ud fra de genererede data. Med enkelte markante eller beskrivende citater gives læseren en fornemmelse af informantens engagement og praksis. Samtidig er jeg er med citaterne tro mod informantens udtalelser. Der citeres fra de 3 interviews ved betegnelsen A, B og C: A: cand.psych. med specialistuddannelse i psykoterapi B: 2 børnefysioterapeuter fra universitetshospital C: fysioterapeut fra psykiatrisk børneafdeling Forskningsspørgsmål 1 Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og forstår samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? Spørgsmålet drejer sig om, i hvilken udstrækning barnet opfatter stimuli som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende og tydelig information modsat kaotisk og uforklarlig, jfr. Antonovsky s 1. komponent begribelighed (2000:34). For at skabe forudsigelighed og tryghed for barnet er alle informanter enige om, at det ved behandlingsstart er vigtig, at barn og forældre forberedes på indhold og omfang af den givne intervention og fx får et klart og konkret billede af, hvordan ser rummet ud (citat A). Der afstemmes forventninger og indgås aftaler og børn og forældre accepterer de vilkår, træningen foregår under. Fx at barnet skal deltage aktivt i træningen og acceptere, at der arbejdes til barnets grænse, men at barnet altid har mulighed for at sige fra. Informant C benytter den kognitive diamant (se afs ) som forklaringsmodel for, hvordan tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner indbyrdes påvirker hinanden. (citat C): nu har jeg lige denne diamant hængende her, (planche på tavle) som jeg altid viser til alle patienterne, fordi det går igen at kunne genkende sine kropslige fornemmelser, det 19

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser

Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser Patientinformation Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser H.C. Andersen Børnehospital OUH Odense Universitetshospital En funktionel lidelse kan komme til udtryk på mange forskellige

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mindfulness på arbejde

Mindfulness på arbejde Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

MinRådgivningspartner

MinRådgivningspartner MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision

Læs mere

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5 Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere