HANDLING SKABER FORVANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLING SKABER FORVANDLING"

Transkript

1 Karen Filipsen Holdnummer 091 De sundhedsfaglige diplomuddannelser Afgangsprojekt Januar 2011 Samlet antal anslag: Vejleder: Pia Jørgensen UCL Lillebælt HANDLING SKABER FORVANDLING Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen.

2 Resumé af afgangsprojekt i Den sundhedsfaglige Diplomuddannelse, UCL, Handling skaber forvandling af Karen Filipsen, fysioterapeut, Odense, Denne opgave omhandler den fysioterapeutiske behandling af børn med funktionelle somatiske lidelser (FSS). Diagnosen defineres som: En tilstand hvor patienten oplever fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra almindeligt kendte veldefinerede somatiske lidelser, dvs. ud fra fysiske sygdomme vi kender i dag. Symptomerne kan være talrige og netop den store variation af symptomer gør diagnosticering og behandling af børn med FSS til en klinisk udfordring, specielt hvis der arbejdes ud fra en traditionel biomedicinsk tilgang. Således anbefaler ekspertgrupper, at der anvendes en biopsykosocial forståelsesramme ved udredning og behandling af disse børn. Der er i forskningsartikler evidens for, at kognitiv adfærdsterapi er velegnet at bruge til børn med FSS. Behandlingen er familieorienteret og bygger på, at såvel barn som forældre/søskende forstår sammenhænge mellem barnets symptomer og begivenheder eller forhold i barnets liv og herigennem udvikler mere konstruktive kognitive og adfærdsmæssige strategier til at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol. Formålet med opgaven er at få en bredere forståelse for, hvad kognitiv adfærdsterapi er og hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes i den fysioterapeutiske intervention med børn med FSS. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? Der tages i opgaven udgangspunkt i Antonovsky s mestringsteori Oplevelser af sammenhæng, som består af 3 komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Som teori bag kognitiv adfærdsterapi benyttes Kognitiv terapi modeller og metoder, (Mørch og Rosenberg 2005) og Gode tanker, gode følelser, kognitiv adfærdsterapi. En arbejdsbog til børn og unge (Stallard 2006). Selve undersøgelsen er kvalitativ, hvor empiri indhentes vha. interviews af en psykolog og 3 fysioterapeuter, alle med erfaring i kognitiv adfærdsterapi til børn med FSS. Undersøgelsesresultaterne, som i høj grad er samstemmende med teoretiske anbefalinger, viser bl.a. flg. anbefalinger: etablering af god behandlingsalliance og indføring i behandlingsprincipperne, opstilling af fælles mål ud fra problemliste, anvendelse af psykoedukation og mestringsstrategier, hjemmeøvelser og belønning. Resultaterne synes umiddelbart interessante at implementere i egen praksis, men før dette evt. finder sted, skal der foretages en grundig vurdering, afprøvning og evaluering blandt fagfæller i egen praksis. Søgeord: functional somatic symptoms/somatoform disorders, physiotherapy/physical therapy, children and adolescent, cognitive behavioural treatment. 1

3 Summary of final thesis, Diploma for Health Professionals, UCL, Being active can make a difference, by Karen Filipsen, physiotherapist, Odense, This thesis concerns physiotherapeutic intervention for children with functional somatic disorders (FSD). The diagnosis is defined as: A state whereby the patient feels physical symptoms, that cannot be explained by ordinary well known and well defined somatic disorders. The symptoms can be numerous and the variations of the symptoms make the diagnoses and treatment of these children to a clinical challenge, especially if one has a traditional biomedical approach. Therefore experts advise the use of a bio-psychosocial approach when assessing and treating these children. Research articles show evidence that cognitive behavioural therapy is suitable for children with FSD. This intervention is family orientated and focuses on the child, parents and siblings understanding the connection between the child s symptoms and events in the child s life. In this way the child develops more constructive cognitive and behavioural strategies that strengthen the child s self awareness and self control. The purpose of this thesis is to give a wider understanding of cognitive behavioural therapy and of how it can be used within the physiotherapeutic intervention when treating children with FSD. My research question is the following: How can elements of cognitive behavioural therapy be used by the physiotherapist when promoting sense of coherence for the child with FSD? This thesis is based on Antonovsky s coping theory sense of coherence, which is divided into 3 components: comprehension, manageability and meaningfulness. The theory behind cognitive behavioural therapy is: (Danish book) Kognitiv terapi modeller og metoder, (Mørch and Rosenberg 2005) and Think good Feel good. A Cognitive Behaviour Therapy Workbook for Children and Young People (Stallard 2006). My research is qualitative, and empiricism is collected through interviews with one psychologist and 3 physiotherapists, all of whom have experience using cognitive behavioural therapy with children with FSD. The results of the research correlate with the theoretical recommendations and show fx: establishment of a good alliance and learning about the principles of the intervention, goal setting, using psykoedukation and coping strategies, home exercises and rewards. The results seem to point towards being of interest and value for my own practice, but before implementing these, I need to carry out a solid assessment, testing, and evaluation amongst professionals in my own practice. Keywords: functional somatic symptoms/somatoform disorders, physiotherapy/physical therapy, children and adolescent, cognitive behavioural treatment. 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMINDKREDSENDE AFSNIT Hvad er en funktionel lidelse? Konsekvenser Egen praksis Litteratursøgning Formål PROBLEMFORMULERING Begrebsafklarende afsnit Forskningsspørgsmål METODE Videnskabsteoretisk baggrund Egen forforståelse og hypotese Fagligt perspektiv og teoretisk referenceramme Kognitiv adfærdsterapi uddybning af teoretisk ramme Design Udvælgelse af informanter Pilotinterview Interviewet Etiske og juridiske overvejelser ANALYSE Meningskondensering, -meningskodning og -kategorisering Opgørelse af delresultater Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Opsummering af svar på forskningsspørgsmål Teoretisk forståelse af delresultater..26 3

5 6. DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE..33 BILAG Bilag 1: Brainstorm i den børnefysioterapeutiske faggruppe..35 Bilag 2: PubMed advanced search/søgestrategi.36 Bilag 3: Oplevelse af sammenhæng de 3 komponenter..37 Bilag 4: Interviewguide, forskningsinterview 38 Bilag 5: Interviewguide, fokusgruppeinterview.41 Bilag 6: Samtykkeerklæring 44 Bilag 7: Meningskondensering, -kodning og -kategorisering..45 Bilag 8: Hjælpe-tanker.47 Bilag 9: Bange-tanker...48 Bilag 10: Ciceros retoriske pentagram

6 1. INDLEDNING Som børnefysioterapeut på et stort universitetshospital har jeg gennem en årrække været interesseret i behandling af børn med funktionelle lidelser, idet denne gruppe børn udfordrer mig såvel fagligt som menneskeligt. Formålet med dette afgangsprojekt er at få en dybere forståelse for, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan benyttes i den fysioterapeutiske intervention til børn med funktionelle lidelser, da der i forskningsartikler er evidens for anvendelse af metoden til denne patientgruppe. 2. PROBLEMINDKREDSENDE AFSNIT 2.1 Hvad er en funktionel lidelse? Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, Århus, definerer begrebet som: En tilstand hvor patienten oplever fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra almindeligt kendte veldefinerede somatiske lidelser, dvs. ud fra fysiske sygdomme vi kender i dag. (Forskningsklinikken 2010). Der ses i forskningsartikler mange betegnelser for den samme lidelse. Jeg vælger i undersøgelsen at benytte betegnelsen funktionelle somatiske symptomer (FSS), da det er den mest brugte betegnelse i de forskningsartikler, som jeg refererer til. Symptomerne er talrige: smerter, hovedpine, svimmelhed, lammelser, besvimelser og anfaldsfænomener (Mulvaney 2006). Danske og internationale forskningsartikler viser, at stress eller psykiske belastninger er tæt forbundet med FSS (Rask 2007; Mulvaney 2006; Jensen 2006; Alfvén 2006). Det ses ofte, at en bestemt situation som fx mobning, skilsmisse eller flytning, kan være udløsende for symptomerne (Englyst og Trillingsgaard 2005). Den store variation af symptomer gør diagnosticering og behandling af børn med FSS til en klinisk udfordring, specielt hvis der arbejdes ud fra en traditionel biomedicinsk tilgang (Rask 2007; Kreipe 2006). Således anbefaler ekspertgrupper, at der anvendes en biopsykosocial forståelsesramme ved udredning og behandling af disse børn. Her ses på samspillet mellem biologiske og psykosociale faktorer og hvilken betydning disse har for udløsning og vedligehold af symptomer. Samtidig er det vigtigt at få patientens livssammenhænge frem (Kozlowska 2008; Gallizzi 2008; Rask 2007; Kreipe 2006). 2.2 Konsekvenser Iflg. læge, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask har diagnosen FSS indgribende konsekvenser for barn og forældre: fravær fra skole kan påvirke de sociale relationer og barnets indlæring samt reducere 5

7 muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Samtidig kan de talrige undersøgelser, som barnet udsættes for, for at udelukke somatisk årsag, udgøre en betydelig belastning. Bekymring opleves både hos barn og forældre og kan være yderligere vedligeholdende for symptomerne (Rask 2007; Englyst og Trillingsgaard 2005). Når somatisk årsag udelukkes og barnet får diagnosen FSS, oplever jeg som fysioterapeut reaktioner som undren, skepsis, skyld, skam eller direkte modstand fra forældrenes side. Samfundet betragter stadig dette område som tabubelagt. Disse reaktioner mødes i mindre grad blandt forældre til børn med en entydig somatisk diagnose; de forstår, hvad det drejer sig om og er præsenteret for en behandling, som de kan se en mening med og støtte op omkring. Med diagnosen FSS forstår barn og forældre ikke, hvordan og hvorfor barnets symptomer er opstået, hvad de selv kan gøre for at det bliver godt igen eller se meningen med de foreslåede interventioner. Deres oplevelse af sammenhæng vil være svækket, jfr. Antonovsky s teorier om mestring (2000). Iflg. Rask udgør FSS det kliniske hovedproblem hos 5-10 % af børn set i pædiatrisk regi (2010). På egen børneafdeling indlægges ca. 50 børn om året med FSS (tal fra 2009). De hyppige besøg hos praktiserende læge, langvarige indlæggelser og talrige undersøgelser for at udelukke somatisk lidelse, er en samfundsøkonomisk byrde. På baggrund af såvel menneskelige som samfundsøkonomiske forhold har vi på egen børneafdeling fokus på at forbedre tilbuddet til børn med FSS i form af intensiveret psykologisk-, pædagogisk- og fysioterapeutisk bistand samt forbedret forældresamarbejde. Formålet er at arbejde sundhedsfremmende for barn og familie, forebygge gentagne indlæggelser eller udvikling af kronisk tilstand. For voksne patienter med funktionelle lidelser viser det sig nemlig, at symptomerne ofte er startet tidligt (Hareskov Jensen 2005:174). For at kunne arbejde aktivt i den tværfaglige arbejdsgruppe er det dog vigtigt for mig at spørge, hvad ville god fysioterapi til denne gruppe børn være? Samtidig bliver vi mødt af krav fra Den Danske Kvalitetsmodel om at beskrive patientforløb med baggrund i evidensbaseret forskning (IKAS 2009). Derfor finder jeg det relevant at undersøge, hvordan vi forbedrer det fysioterapeutiske tilbud, mhp. senere udarbejdelse af evidensbaserede praksisbeskrivelser og med fokus på det tværfaglige samarbejde. 6

8 Før jeg går videre med dette, vil jeg i det flg. afsnit fortælle om problemstillinger fra egen praksis, for at anskueliggøre det komplekse problemfelt. 2.3 Egen praksis Jeg har efter 15 år på børneafdelingen stor erfaring med børn med FSS. Mine kolleger og jeg finder dog disse børn meget udfordrende at undersøge og behandle og en brainstorm blandt børnefysioterapeuterne på egen afdeling udløste en lang række problemfelter (bilag 1). Mange af disse drejer sig om, hvordan barn og forældre skal mødes, hvilke forklaringer vi skal give barnet på dets symptomer og hvordan vi får formidlet, at barnets kropslige symptom bør ses i sammenhæng med psykosociale faktorer. Jeg finder det selv meget interessant, om vi som fysioterapeuter med vores kropslige indfaldsvinkel signalerer og måske fastholder barnet i, at der er noget galt, der skal behandles. På trods af den biopsykosociale forståelsesramme savnes redskaber til at bygge bro mellem kroppen og det psykosociale område for herved at give barnet oplevelse af sammenhæng. For at blive klogere på disse spørgsmål foretages en litteratursøgning, som præsenteres nedenfor. 2.4 Litteratursøgning Jeg vælger at søge i PubMed, fordi databasen opdateres dagligt og mange af artiklerne optages kun efter kritisk gennemgang af specialister, de er peer-reviewed. Yderligere søger jeg i PEDro (fysioterapeutisk database) samt i Fysioterapeuten (Danske Fysioterapeuters fagblad), idet disse kunne have publiceret relevante fagspecifikke case-rapporter eller artikler. I PubMed foretages en fritekstsøgning kombineret med en Mesh-søgning med flg. søgeord: functional somatic symptoms/somatoform disorder, physiotherapy/physical therapy og children and adolescence. Der søges i entals- og flertalsform (søgehistorie bilag 2). Begrænsninger er lavet i forhold til: sprog (engelsk, dansk, norsk, svensk), idet det er de sprog, jeg kan læse og forstå. barnets alder (fra 6-18 år), idet jeg ikke har haft børn med diagnosen FSS under 6 år. udgivelsestidspunkt (inden for de sidste 5 år), idet jeg ønsker den nyeste viden. Ud fra disse søgekriterier fås 39 abstracts, hvoraf 10 artikler udskrives. Fravalg er foretaget på baggrund af økonomisk fokus, spirituelle tilgange, influerende somatiske diagnoser, eller hvor patientgruppen var uforenelig med egen målgruppe. 7

9 Herefter tilføjes søgeordet biopsychosocial model/biopsychosocial approach. Yderligere 2 abstracts findes, hvoraf den ene er ny og relevant. Ved søgning i PEDro og Fysioterapeuten findes intet nyt. Der er i mange af forskningsartiklerne evidens for, at kognitiv adfærdsterapi (KAT) er velegnet at bruge til børn med FSS (Kozlowska 2008; Rask 2007; Kreipe 2006; Alvén 2006; Lamberg 2005). Behandlingen er familieorienteret og bygger på, at såvel barn som forældre/søskende forstår sammenhænge mellem barnets symptomer og begivenheder eller forhold i barnets liv og herigennem udvikler mere konstruktive kognitive og adfærdsmæssige strategier til at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol (Kozlowska 2008; Oestrich 2007; Rask 2007; Stallard 2006; Kreipe 2006). Fysioterapi indgår i de fleste artikler som en betydelig del af det tværfaglige behandlingstilbud. Respirationsøvelser, balance, afspænding, kropsbevidsthed, udspænding, bio-feedback og fysisk aktivitet er nogle af de redskaber, der nævnes. Jeg savner dog konkret viden om, hvordan KAT i praksis kan integreres i den fysioterapeutiske intervention. Mit formål med denne undersøgelse er derfor: 2.5 Formål At få en dybere og bredere forståelse for, hvad KAT er og hvordan KAT helt konkret kan anvendes i den fysioterapeutiske intervention med barnet med FSS. Denne eksplorative fase kan bruges som inspiration i egen personalegruppe til at kortlægge, om KAT er noget, vi skal arbejde videre med og hvad vi evt. skal have afprøvet i praksis. Efter en given afprøvningsperiode kan disse erfaringer være udgangspunkt for en tværfaglig drøftelse af tilbuddet til børn med FSS mhp. forbedring af det tværfaglige tilbud. Yderligere kan denne undersøgelse danne grundlag for, at der udarbejdes praksisbeskrivelse af det fysioterapeutiske tilbud til børn med FSS, som påkrævet i Den Danske Kvalitetsmodel. Selv om KAT er en familieorienteret terapiform vælges pga. denne opgaves begrænsede omfang at have primært fokus på barnet. Samarbejdet med forældrene vil blive berørt i mindre omfang, da de jo indgår i en uløselig sammenhæng med barnet. Dette leder mig frem til flg.: 8

10 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan elementer fra kognitiv adfærdsterapi benyttes af fysioterapeuten mhp. at fremme oplevelse af sammenhæng for barnet med funktionelle somatiske symptomer? 3.1 Begrebsafklarende afsnit kognitiv adfærdsterapi (KAT): bevidstgørelse i forhold til at identificere dysfunktionelle tanker og forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner (Rask 2007). oplevelse af sammenhæng (OAS): refererer til Antonovsky s teori om mestring, hvis kernekomponenter er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (2000:34). barnet: børn fra 6-15 år, diagnosticeret med funktionelle somatiske symptomer funktionelle somatiske symptomer (FSS): fysiske symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares ud fra almindeligt kendte somatiske lidelser (Forskningsklinikken 2010). 3.2 Forskningsspørgsmål Der opstilles flg. forskningsspørgsmål for at afdække begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, jfr. Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng (2000:34). 1. Hvad kan fysioterapeuten gøre, for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og forstår samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? 2. Hvad kan fysioterapeuten gøre, for at barnet bliver i stand til håndtere problematikken? 3. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at motivere barnet til at arbejde med problematikken, såvel følelsesmæssigt som kognitivt? 4. METODE 4.1 Videnskabsteoretisk baggrund Med udgangspunkt i den humanistiske forskning, hvor den menneskelige virkelighed ønskes beskrevet, anlægges en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til problemformuleringen, da formålet netop er at opnå forståelse af, hvordan personer med erfaring i KAT anvender den i praksis. Det grundlæggende fortolkningsprincip i hermeneutikken bygger på forståelsen af det enkelte set i lyset af helheden (Jensen og Johnsen 2000:55). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer 9

11 beskriver forståelse med begreber som horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel (ibid). Iflg. Gadamer forstår vi hinanden via vores for-domme eller forforståelse. Hermed menes den foreløbige forståelse, vi gennem livet har fået gennem opdragelse, oplæring, erfaring og forestillinger. For at opnå en gensidig forståelse er det iflg. Gadamer nødvendigt at sætte sine fordomme på spil. Man må stille sig åben for at korrigere og revidere sin forforståelse og måske kan parterne opnå horisontsammensmeltning, hvor den nye horisont er beriget og forskellig fra den gamle (ibid:57). I praksis vil det sige, at jeg gennem dialog med fagpersoner får en forståelse af, hvordan KAT kan benyttes til behandling af børn med FSS. Jeg stiller mig åben over for denne viden og reviderer formodentlig egen forforståelse af, hvordan børn med FSS kan behandles. I det kommende afsnit beskrives egen forforståelse og teoretiske referenceramme; det vil i flg. Schmidt sige egne erfaringer, hypoteser, fagligt perspektiv, samt teoretiske grundlag for projektet (1999:318). Herved gøres undersøgelsen transparent og mere valid, idet læseren har mulighed for at vurdere analysens ræsonnementer (ibid). 4.2 Egen forforståelse og hypotese Jeg har over 20 års erfaring som fysioterapeut i hospitalsregi, heraf 15 år på børneafdelingen. Min erfaring med behandling af børn med FSS er stor; jeg har gode behandlingsresultater med denne type børn, men som tidligere beskrevet er det en stor udfordring at få barnet til at se sammenhæng mellem kropslige og psykosociale faktorer. Min behandling er i høj grad baseret på praksiserfaring, dog kombineret med viden fra temadage og tværfaglige konferencer med rådgivning fra børnepsykiatrisk regi. Mit kendskab til KAT er minimalt og kun på det teoretiske plan, før denne undersøgelse påbegyndes. Efter gennemlæsning af forskningsartikler, som beskrevet i det problemindkredsende afsnit, har jeg en hypotese om, at KAT kan være det værktøj, der kan bygge bro og forbinde den kropslige indfaldsvinkel med det psykosociale aspekt. At KAT kan være metoden, der kan fremme barnets oplevelse af sammenhæng, således at barnet forstår, kan handle og se en mening med det hele. Jeg er positiv stemt over for metoden og håber, at dele af den kan benyttes i egen praksis. Som anbefalet 10

12 af Schmidt skal jeg være opmærksom på dette og tilstræbe forudsætningsløshed under databearbejdningen (1999:319). 4.3 Fagligt perspektiv og teoretisk referenceramme Som fysioterapeut arbejder jeg ud fra den dynamiske systemteoretiske tænkning. Teorien bygger på, at målrettet adfærd og motorisk læring opstår ud fra et samspil mellem individ, opgave og omgivelser. Den er afhængig af individets motoriske, perceptuelle og kognitive forudsætninger, sværhedsgraden af opgaven og påvirkninger fra konteksten (Shumway-Cook 2007:25). Jeg bifalder principperne inden for familiecentreret praksis, hvor barn og forældre er omdrejningspunkt for en koordineret indsats og skal forstås i den kontekst, de befinder sig i (Rosenbaum 2004:25). Samme tanker ses i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, hvor det anbefales, at aktører arbejder mod et fælles mål baseret på borgerens hele livssituation (MarselisborgCentret 2004:16). Den biopsykosociale forståelsesramme er min overordnede tilgang til forståelse af fænomenet FSS. Paradigmet er opstillet i opposition til apparatfejlsmodellen, hvor sygdom opfattes som noget substantielt eller tingsligt (Thisted 2009). I den biopsykosociale tilgang skal sygdom forstås kontekstuelt. Der ses på samspillet mellem biologiske og psykosociale faktorer og hvilken betydning, disse har for udløsning og vedligehold af symptomer. Antonovsky s teorier om mestring, Oplevelse af sammenhæng (2000:34), benyttes som overordnet ramme for problemformulering, forskningsspørgsmål og interviews. Aaron Antonovsky (* ), professor i medicinsk sociologi, beskæftigede sig med begrebet mestring. Mestring kendetegner menneskers evne til at føle, at de på trods af livets modstand (stressorer) klarer svære situationer, idet deres OAS er stærk. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed er de 3 komponenter, som mestring iflg. Antonovsky består af (bilag 3). Teorien er valgt, fordi den dækker mere end forståelse af sammenhæng i kognitiv forstand. Denne teori har tillige handledelen og det følelsesmæssige aspekt med, hvilket stemmer fint overens med egen forforståelse, som beskrevet ovenfor. Teorien rummer i mine øjne, at barnet oplever sammenhæng, mellem den krop barnet har og det liv, det lever det biopsykosociale forenes. Samtidig er det en teori, jeg gennem flere diplommoduler har anvendt og har god kendskab til. 11

13 Det teoretiske grundlag for KAT er hentet i bogen Kognitiv terapi modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch, cand.psych.aut. og Nicole Rosenberg, cand.psych. (2005). Bogen er anbefalet af informant med stor praksiserfaring inden for området og anvendt i et tidligere diplommodul. Yderligere benyttes arbejdsbog om børnefokuseret KAT med skemaer og forslag til interventioner i børnehøjde, skrevet af dr. Paul Stallard, cand.psych. (2006). Bogen er i forordet varmt anbefalet af Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog og medforfatter til førstnævnte bog. KAT uddybes i det flg. afsnit, idet teorien benyttes som udgangspunkt for interviewguides og til at belyse delresultater med. Uddybningen vil ikke give et tilbundsgående overblik, da teorien indeholder en omfattende række af teknikker, skemaer og psykoterapeutiske arbejdsredskaber, men væsentlige punkter trækkes frem, som findes relevante i forhold til problemformuleringen Kognitiv adfærdsterapi uddybning af teoretisk ramme KAT er en psykoterapeutisk behandlingsform, udviklet op gennem 1900-tallet til dens nuværende form. KAT handler om bevidstgørelse i forhold til at identificere dysfunktionelle tanker eller fejlfortolkning af et givent symptom og forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner (Hareskov Jensen 2005:176). De fire indbyrdes samarbejdende faktorer, illustreres ved den kognitive diamant (fig.1). Ændres der på en faktor, påvirker det de øvrige. Miljø er tilføjet, som forståelse af at konteksten, fx barnets sociale liv, også påvirker alle processerne. Figur 1 12

14 Formålet med benytte KAT til børn er iflg. Stallard at øge barnets selvbevidsthed, fremme dets selvforståelse og selvkontrol gennem udvikling af mere hensigtsmæssige kognitive og adfærdsmæssige færdigheder og strategier, hvor stærke sider anerkendes og forandring opnås (2006:22). Ved behandlingsstart anbefales det, at der arbejdes med barn og forældre og evt. netværk mhp. at foretage en udredning og herigennem sikre en præcis afklaring og forståelse af problemstillingen. Samtidig indføres familien i teorierne bag KAT tilpasset det enkelte barns udviklingsniveau og barnet hjælpes til at udfylde skemaer for at støtte forståelsen (Englyst og Trillingsgaard 2005:138). Forældrene involveres i behandlingen med det formål, at de forstår og accepterer behandlingen, støtter barnet og tillader og opmuntrer deres barn til at øve nye færdigheder i hjemmet (ibid:140; Stallard 2006:41). Det anbefales, at der benyttes sokratiske spørgsmål med afsæt i barnets oplevelser af et aktuelt problem. Den Sokratiske dialog, er navngivet efter den græske filosof Sokrates, som underviste vha. spørgsmål (Mørch og Rosenberg 2005:33). Ved at opmuntre til at barnet deltager aktivt i samtalen, kan barnets motivation for at give udtryk for holdninger og tanker styrkes (Stallard 2006:38). Spørgsmålene skal få barnet til at udforske, omvurdere og udfordre egne antagelser barnet føres rundt om hele problemstillingen, mhp. at nye synsvinkler og fortolkninger opstår. Et spørgsmål kunne iflg. Stallard være (citat): Der er sikkert mange måder, man kunne håndtere dette her på hvad ville du gøre? (ibid). En grundlæggende komponent i KAT er psykoedukation i form af formidling til barn og forældre om barnets problemstilling og relaterede emner (ibid:25). Barnet lærer fx at identificere og skelne mellem basale følelser som vrede, angst eller ked-af-det-hed og relatere til de kropslige reaktioner, der kan være associeret med disse. Herved kan barnet opnå en større forståelse af, hvordan tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner uløseligt hænger sammen og hvordan man ved at arbejde med en eller flere faktorer også påvirker de andre. Afspænding, vejrtrækningsøvelser eller beroligende visualisering kan være med til at øge barnets bevidsthed om kropslige og følelsesmæssige reaktioner og de kan iflg. Stallard benyttes som forebyggende strategier eller direkte mestringsstrategier (2000:26). Fysisk aktivitet benyttes bl.a. 13

15 med det formål at øge produktionen af endorfiner ud over de rent fysiologiske formål (Hareskov Jensen 2005:186). Mestringsstrategier på mange forskellige niveauer indgår som en vigtig komponent i KAT. Igen tages udgangspunkt i barnets udviklingsniveau, så strategierne bliver konkrete og brugbare for barnet. Fx kan barnet, der er angst for hunde, forestille sig, at han er Supermand (Englyst og Trillingsgaard 2005:138). Eller kontrol og vanetænkning illustreres af Stallard ved et trafiklys, hvor barnet lærer at stoppe op og tænke sig om, før det handler (2006:188). Der arbejdes med bevidst at handle modsat en konkret følelse, fx lave noget sjov, når man er ked af det eller udfordre sig selv (udføre adfærdseksperimenter), hvis man er bange for noget. Radikal accept er en anden metode, hvor barnet lærer at acceptere ubehagelige følelser eller smertefulde fysiske symptomer som en uundgåelig del af livet (Hareskov Jensen 2005:189). Mål (observerbare og målbare) og delmål opstilles i samarbejde med barnet på baggrund af udfærdiget problemliste (Stallard 2006:172). Målene opstilles for at skabe motivation for tilbagevenden til sædvanlige aktiviteter, med prioritering af lystbetonede aktiviteter først. Delmålene kan vise, hvordan små fremskridt fører til målet fx illustreret ved en trappe. Hjemmeopgaver indgår som en vigtig del af KAT og de evalueres fortløbende. Terapeuten anbefales at være struktureret og der arbejdes bevidst på at skabe en behandlingsalliance mellem barn og terapeut. Tillid, god kontakt og fuld anerkendelse af barnets oplevelser er vigtige elementer i en god alliance (Mørch og Rosenberg 2005:20). Terapeutens ubetingede accept af barnet kan medvirke til øget accept af følelser, fysiske symptomer og funktionsniveau. Positiv forstærkning af hensigtsmæssig adfærd i form af belønning betegnes som en hjørnesten i KAT. Belønningen kan være kognitiv ( godt gået, jeg nåede mit mål ), materiel (præmier/stjerner) eller ved en særlig aktivitet (fx en sjov leg) (ibid:27). 4.4 Design Som følge af min hermeneutiske position, hvor jeg ønsker forståelse af, hvordan KAT kan udføres i praksis, vil jeg med udgangspunkt i ovenstående teorier om KAT indsamle empiri gennem et kvalitativt forskningsdesign (Schmidt 1999:315). Der foretages 2 semi-strukturerede forskningsinterviews og et fokusgruppeinterview. 14

16 Formålet med forskningsinterviewene er at indhente gyldig faktuel information om KAT og samtidig gennem en narrativ tilgang at indhente nuancerede beskrivelser af informantens livsverden Med livsverden menes iflg. Hall, hvordan man oplever og forstår sit eget liv; det handler om at indfange den enkelte informants erfaringer og vurderinger (2003:186). Herved får jeg en fornemmelse af informantens perspektiv og engagement i metoden. Da mit formål er at få en bredere forståelse af anvendelsesmuligheder for KAT, vælger jeg tillige et fokusgruppeinterview, som er velegnet til at få mange forskellige synspunkter frem (ibid:170). Da der i denne opgave er en tidsmæssig deadline, handler det om at indhente mest information på kortest tid. Samtidig egner fokusgruppeinterviewet sig til eksplorative undersøgelser på et nyt område, idet den kollektive diskussion kan frembringe idégenerering, diskussioner eller synspunkter, som ikke opnås i enkeltinterviews (ibid.) Udvælgelse af informanter Udvælgelse sker ud fra det overordnede kriterium relevans, idet en person i kraft af sit engagement eller arbejde må formodes at have nuanceret og dybdegående viden om det forhold, der ønskes undersøgt (Thisted 2009). Jeg vælger at angribe min problemformulering fra 3 forskellige vinkler, idet jeg søger variation og bredde frem for det typiske, som beskrevet af Maunsbach og Lunde (2001:145): 1. Psykolog udvælges med det formål at få faktuel viden om KAT på et fagligt højt niveau, da KAT som før beskrevet er en psykoterapeutisk teori. Psykologen indgår i det tværfaglige team på egen børneafdeling og har i kraft af dette erfaring med opgavens målgruppe samt kendskab til, hvordan jeg som fysioterapeut behandler børnene. Psykologen har knap 20 års erfaring inden for sit område; hun benytter KAT i praksis, primært med fokus på psykoedukationen. 2. Erfarne børnefysioterapeuter på et universitetshospital, som gør brug af KAT, uden at have metoderne 100 % inde under huden men hvor interessen for området er stor. Patientgruppen fra universitetshospitalet er klart sammenligneligt med egen og formålet med dette interview er netop at høre om KAT anvendt på en sammenlignelig gruppe og derfra drage paralleller til egen praksis. 15

17 3. Erfaren fysioterapeut i børnepsykiatrisk regi, der arbejder på samme arbejdsplads som toneangivende forsker inden for området. Udvælgelsen sker ud fra en formodning om, at forskerens biopsykosociale tilgang til børn med FSS må smitte af på det behandlerteam, der arbejder på samme arbejdsplads. Fysioterapeuten har stor erfaring med KAT og har været på kursus i fysioterapeuters brug af KAT. Fysioterapeuten har erfaring med børn med FSS; arbejder nu primært med børn med spiseforstyrrelser. Mit formål er at få forståelse af de overordnede behandlingsprincipper for KAT og informantens brug af disse i praksis. Selv om børn med spiseforstyrrelser ikke stemmer helt overens med min målgruppe, tror jeg på baggrund af snak med informanten og qua hendes erfaring med børn med FSS, at jeg kan få relevante oplysninger og overføre disse til egen målgruppe Pilot interview Som anbefalet af Kvale og Brinkmann afholdes et pilotinterview med en kollega, der har erfaring inden for området, for at være forberedt på interviewsituationen (2009:111). Kollegaen, der selv har fået vejledning i interviewteknik, er med til at evaluere forløbet efterfølgende, hvor bl.a. spørgsmålenes udformning, min rolle som interviewer og kunsten at bevare overblikket drøftes efterfølgende Interviewet Interviewene foregår på informanternes arbejdspladser for at skabe trygge vilkår for informanterne og af geografiske hensyn til disse. De foregår med 5-10 dages mellemrum, hvorved viden og erfaringer fra det ene interview kan bruges i det næste og nye spørgsmål evt. tilføjes. De indledes, som anbefalet af Kvale og Brinkmann, med en kort introduktion til min undersøgelse (briefing), herunder problemformulering, formål og afklaring af spørgsmål fra informanterne (2009:149). De afsluttes med debriefing, hvor informanten spørges, om de har kommentarer til interviewet. De 2 lidt forskellige interviewguides konstrueres primært ud fra forskningsspørgsmålene for at kunne afdække begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (bilag 4-5). Spørgsmålene udfærdiges ud fra egen praksiserfaring, brainstorm (bilag 1), teorier om KAT og med åbenhed over for informanternes egne ideer og praksis. Spørgsmålene stilles åbne og ikke i fast rækkefølge, men derimod ud fra informanternes fortælling. 16

18 Interviewene foregår som en dialog, hvor jeg primært er lyttende, empatisk, engageret og samtidig åben og accepterende over for de informationer og perspektiver, der viser sig, da interviewet netop handler om forståelse af informantens livsverden. Jeg fortolker og kondenserer undervejs, det jeg hører og denne løbende fortolkning bekræftes eller tilbagevises af informanterne. Interviewene optages vha. diktafon for at fastholde og dokumentere data, herunder suk, toneleje og pauser. Herved kan jeg opretholde den fulde opmærksomhed på at lytte og spørge og samtidig kan betydninger, der ikke er opfattet i interviewsituationen indfanges, når interviewet høres igen. (Dyhr 2003:162). Interviewet transskriberes i sin fulde længde for ikke at udelukke data, som jeg senere kan få brug for. Jeg vælger at foretage transskriptionen selv for at minimere risikoen for ikkeeksplicitte fortolkninger i form af tegnsætning udråbsteg, anførselstegn mm., som påpeget af Kristensen (2003:285). 4.5 Etiske og juridiske overvejelser Som fysioterapeut og forsker er jeg underlagt Helsinki-deklarationen samt Sundhedslovens Lov om behandling af personoplysninger (wma.net; retsinformation.dk). Før interviewene indhentes informeret og skriftligt samtykke (bilag 6) med information om undersøgelsens formål og design, frivillighed i deltagelse, herunder ønske om ikke at besvare visse spørgsmål samt mulighed for at trække sig ud. Samtidig informeres om min tavshedspligt, herunder anonymitet og fortrolighed i forhold til, hvordan data opbevares og destrueres, når opgaven er færdiggjort. 5. Analyse De genererede data analyseres efter transskriptionen vha. meningskondensering samt meningskodning og -kategorisering jfr. Kvale og Brinkmanns anbefalinger, da disse kan skabe helhedsforståelse og overblik over et relativt stort datamateriale (2009:223). Fortolkning af data sker ud fra principperne selvforståelse og teoretisk forståelse (ibid:237). 5.1 Meningskondensering, meningskodning og -kategorisering Først genlæses interviewet og inddeles i naturlige meningsenheder. Disse omformuleres til centrale temaer, så enkelt og tro mod informantens synspunkter som muligt. 17

19 Bagefter genlæses de selvsamme meningsenheder og der indskrives nøgleord fra hver meningsenhed på baggrund af indholdet og disse kategoriseres (bilag 7). Se nedenstående ex.: Naturlig meningsenhed Et barn, der har siddet i kørestol i lang tid, det er jo en måde, kan man sige, at mestre smerten på, når jeg sidder her, så gør det ikke ondt. Det er bare ikke en hensigtsmæssig måde at mestre smerten på. Så vores opgave er jo altså at finde ud af at mestre smerten på en anden måde. Centralt tema (kondensering) Vi lærer barnet at mestre situationen på en hensigtsmæssig måde Nøgleord Kategorisering/ Temaer (kodning) (kategorisering) Mestringsstrategi Håndterbarhed Nøgleordene giver mulighed for hurtigt at få overblik over teksten, når jeg senere skal finde en passage. Kategorierne opdeles primært ud fra Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng, (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed) idet disse 3 komponenter lægger op til besvarelse af mine 3 forskningsspørgsmål (bilag 3). Yderligere tilføjes ekstra kategorier til de udsagn, der ikke umiddelbart indeholdes i forskningsspørgsmålene, som fx tværfagligt samarbejde. Jeg opstiller nu de 3 forskningsspørgsmål i en tabel og klipper de omformulerede centrale temaer ind (fra meningskondenseringen), for at få svar på de respektive forskningsspørgsmål. Se ex.: Eksempel på besvarelse af forskningsspørgsmålene ud fra meningskondenseringen: Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? Vi forbereder barn/forældre på forløbets omfang og indhold. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet bliver i stand til håndtere barnets problematik? Vi lærer barnet at mestre situationen på en hensigtsmæssig måde. Hvad kan fysioterapeuten gøre for at motivere barnet til at arbejde med problematikken? Vi giver udtryk for i ord og handling, at vi tror på barnet og dets symptomer og vi sørger for, at barnet ikke taber ansigt. 18

20 Nu struktureres, sammenskrives og fortolkes den indklippede tekst fra de tre interviews. De præsenteres som delresultater i næste afsnit. 5.2 Opgørelse af delresultater I dette afsnit besvares de 3 forskningsspørgsmål ud fra de genererede data. Med enkelte markante eller beskrivende citater gives læseren en fornemmelse af informantens engagement og praksis. Samtidig er jeg er med citaterne tro mod informantens udtalelser. Der citeres fra de 3 interviews ved betegnelsen A, B og C: A: cand.psych. med specialistuddannelse i psykoterapi B: 2 børnefysioterapeuter fra universitetshospital C: fysioterapeut fra psykiatrisk børneafdeling Forskningsspørgsmål 1 Hvad kan fysioterapeuten gøre for at barnet forstår, hvad træningen går ud på og forstår samspillet mellem kropslige og psykosociale faktorer? Spørgsmålet drejer sig om, i hvilken udstrækning barnet opfatter stimuli som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende og tydelig information modsat kaotisk og uforklarlig, jfr. Antonovsky s 1. komponent begribelighed (2000:34). For at skabe forudsigelighed og tryghed for barnet er alle informanter enige om, at det ved behandlingsstart er vigtig, at barn og forældre forberedes på indhold og omfang af den givne intervention og fx får et klart og konkret billede af, hvordan ser rummet ud (citat A). Der afstemmes forventninger og indgås aftaler og børn og forældre accepterer de vilkår, træningen foregår under. Fx at barnet skal deltage aktivt i træningen og acceptere, at der arbejdes til barnets grænse, men at barnet altid har mulighed for at sige fra. Informant C benytter den kognitive diamant (se afs ) som forklaringsmodel for, hvordan tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner indbyrdes påvirker hinanden. (citat C): nu har jeg lige denne diamant hængende her, (planche på tavle) som jeg altid viser til alle patienterne, fordi det går igen at kunne genkende sine kropslige fornemmelser, det 19

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ergoterapeut Jonna Egeskov og ergoterapeut Thomas Steffensen

Ergoterapeut Jonna Egeskov og ergoterapeut Thomas Steffensen Ergoterapeut Kognitiv uddannelse grund+udvidet Dobbeltdiagnose uddannelse Kursusleder uddannelse i på vej til et bedre liv Motiverende interview Personer med alvorlige psykiske lidelser med funktionssvigt

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere