Værktøjer. Rundsavsklinger. Værktøjer

Transkript

1 Værktøjer Rundsavsklinger HSS-klinger Rundsavsklinger består af plane, hærdede stålplader i forskellige diametre og tykkelser, hvori der er udstanset forskellige tandformer afhængig af, hvad klingen skal anvendes til. Efter udstansning af tandformene bliver klingerne udlagt, slebet, rettet og kontrolleret for de forskellige faktorer, der skal overholdes, således at de færdige klinger kan modsvare de krav, der stilles ved klingernes anvendelse. Rundsavsklingernes forskellige tandformer, der angives som et bogstav, kan i hovedsagen deles op i to grupper - 1. gruppe, som omfatter tandformerne A-B-C-D, der anvendes til længdeskæring parallelt med fibrene i træet, og 2. gruppe E-F-G, der anvendes til tværskæring vinkelret på fibrene. Fig gruppe A-B-C-D 2. gruppe E-F-G Fig. 2 Hårdmetals-rundsavsklinger (HM-klinger) HM-rundsavsklinger består af hærdede stålplader i forskellige diametre og tykkelser. På tandspidserne er der påloddet hårdmetal i forskellige kvaliteter. Diameteren på klingen bestemmes ud fra materialets tykkelse, og der skal ved skæring af massive materialer altid være ca. 10% af klingens diameter over materialet. Ved pladeskæring uden anvendelse af forridseklinger skæres i toppen af klingen. Stambladets tykkelse bestemmes ud fra diameteren samt det materiale, som værktøjet skal bearbejde. Stabiliteten aftager med tykkelsen. Tynde klinger anvendes ofte i forbindelse med længdeskalering, da disse er materialebesparende, hvorimod tykke klinger på grund af et ønske om høj stabilitet anvendes i forbindelse med tværog formatskæring. Tandantallet afhænger af klingediameteren, klingetykkelsen og materialets fremføringshastighed, tykkelse og beskaffenhed. Ved længdeskæring af massivt træ anvendes færre tænder end ved tvær- og Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 1 af 59

2 pladeskæring. Tandantallet (tandafstanden) må vælges således, at der mindst er én tand i stadig indgreb i materialet, når der ønskes et glat snit. Dette er dog ikke muligt ved millimetertynde materialer. Fig. 3 Snitbredde b Klingen skal kunne skære sig fri i snittet - derfor gøres hårdmetalplatterne 0,8-1,0 mm bredere end stambladets tykkelse. Under skuringen vil en rundsavsklinge altid vibrere i snittet. Vibrationen eller udsvingets størrelse afhænger dels af den benyttede maskines tilstand, dels af hvorvidt de anvendte skæredata er korrekte og endelig af, om klingen har det fornødne stræk (forspænding). I praksis medfører vibrationen, at den faktiske snitbredde bliver større end den teoretiske. Eksempler på HM-klinger Fig. 4 Rundsavsklinger Kombinationsmuligheder for HM-klingens slibevinkler afhængig af hvilke materialer, der bearbejdes Fig. 5 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 2 af 59

3 Eksempler på forskellige klingetyper Fig. 7 Fig Positiv stødvinkel 2. Negativ stødvinkel 3. Afspændingsspor 4. Afspændingsspor med kobberfyld 5. Køleelement 6. Køle- og friskærselement 7. Spåntykkelsesbegrænsning 8. Kilenot/dobbelt kilenot 9. Medbringe huller 10.Stor tandafstand til knuseelement 11.Nedsænket HM-platte 12.Undersænkede skruehuller til knuseelement 13.Stambladsfortykkelse 14.Teflonbelagt klinge 15.Støjsvag klinge Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 3 af 59

4 Fig. 8 Skitse af bearbejdning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 4 af 59

5 Antistøj-rundsavsklinger Hårdmetal-rundsavsklinger, antistøj Udførelse AS (antistøj) hårdmetalbestykkede rundsavsklinger er med grundkrop af slidfast stål. Grundkroppen er opbygget af et stålstamblad og ensidet forsænket viskkoelastisk lag med beskyttelsesfolie af stål. Fordele Dæmpning af svingningerne i klingerne forøger standtiden. Støjkurven formindskes op til 10 db(a), også ved tiltagende afstumpning. Nem håndtering ved efterslibning. Normal snitbredde, derfor ingen forøget snittab. Udvidelse af boringen er muligt Fig. 9 Principskitse, der viser opbygningen af antistøj-klinger Fig. 10 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 5 af 59

6 Båndsavsklinger Båndsavsklingerne består af koldvalsede, hærdede, anløbne og slebne stålbånd i forskellig tykkelse og bredde, hvori der er udstanset tænder af forskellig form afhængig af det skærearbejde, klingen skal anvendes til. Klingerne fremstilles i standardbredde fra 4 og op til 420 mm, hvoraf der i det følgende behandles klingebredde op til ca. 35 mm svarende til den største klingebredde, der anvendes i maskinsnedkerier. De mindste klingebredder anvendes til svejsearbejde, udskæring af kurver og hjørner, og bredden er bestemt af de mindste kurver og skarpe hjørner, der kan blive tale om at udskære med klingen. Til det øvrige retlinede skærearbejde er maskiners dimension bestemmende for klingebredden. I al almindelighed vil det være fordelagtigt at anvende så brede klinger som praktisk muligt. Brede klinger ligger bedre an mod løbehjulene, modstår bedre arbejdstrykket og presses ikke så let mod bagstyret. Vibrationerne i klingen bliver mindre, således at der opnås en renere og bedre snitflade ved retlinet skæring med den maksimale klingebredde. Klingens tykkelse er afhængig af og skal være i overensstemmelse med hjuldiameteren. Er klingen for tyk og dermed vanskeligere at bøje, vil det medføre, at de bøjningspåvirkninger, den fortsat udsættes for ved rotationen, resulterer i sprængning af klingen. Fig. 1 Klingens idealtykkelse svarer til ca. 1/1000 af båndsavshjulets diameter. Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet til to typer: Hvertandsklinge til almindelig skæring Fig. 2 Hvertandsklinge Hverandentandsklinge til højkantskæring Fig. 3 Hverandentandsklinge Disse to tandformers egnethed til de foreliggende skærearbejder, der ligesom ved rundsavsklinger er bestemt af træets beskaffenhed, afhænger af udformning af spånvinklen (stødretningen), tandhøjden, tanddelingen og udlægningen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 6 af 59

7 Fig. 4 Tandformens vinkler og benævnelser A = frivinkel B = kilevinkel C = spånvinkel (stødretning) D = stød E = tandryg F = spånrummet H = tandhøjde T = tandafstand A + B + C = 90º Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 7 af 59

8 Dyvelbor HSS-dyvelbor Fig. 1 Dyvelbor, kilevinkel ca. 45º Fig. 2 HSS-dyvelbor, slebet med en keramisk slibeskive, hvor slibeskiven er tilrettet med de vinkler, som passer til forskær og centerspids (fig. 2). HM-dyvelbor Fig. 3 HM-dyvelbor slibes med en diamantslibeskive, som har faste vinkler for centerspids og forskær (fig. 3). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 8 af 59

9 Fig. 4 HM-dyvelborets skærevinkler Fig Centerspids og forskær til afbrudte huller 2. Centerspids med dobbeltfas til gennemgående huller 3. Spidsvinklet bor til gennemgående huller Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 9 af 59

10 Overfræserværktøj En stor del af en overfræsers værktøj, boretyperne, opspændes i en såkaldt patron, der forekommer både som centrer- og excentrerpatron. Ved excentrerpatronen er opspændingshullet for værktøjet forrykket for patronens centrum. Excentriciteten er angivet som et nummer på patronen. I almindelighed anvendes to forskellige patrontyper her i landet, henholdsvis tysk og dansk. I det tyske system angiver nr. på patronen radiusudsvinget i mm - f.eks. ved en tysk patron nr. 5 er borets centrum forrykket 5 mm for patronens centrum, hvilket giver en cirkeltegning for centrum af bordet på 10 mm. I det danske system angiver nr. diameterudsvinget i mm, altså i dette tilfælde patron nr. 10. På patronen er endvidere angivet º, hvor 0º er markering af en linie ført igennem patronens og værktøjshullets centrum og ud til patronens yderkant. I forhold hertil er angivet de 30º og 50º, hvorimellem værktøjets skær skal anbringes. Fig. 1 Værktøjsskæret stillet ved 30º giver den største skærecirkel og stillet ved 50º den mindste skærecirkel. Fig. 2 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 10 af 59

11 Værktøjsskæret stillet uden for intervallet 30º-50º medfører, at værktøjets stilling under bearbejdningen ikke er i overensstemmelse med de gældende forhold herfor. Skæret anbragt ved stilling 0º resulterer i, at værktøjets ryg klemmer mod udfræsningen og brænder træet, og opvarmningen, der herved opstår, virker ødelæggende på værktøjet. Fig. 3 Fig. 4 Anbringes skæret over de 50º medfører det, at skæret hugger i træet, og der opstår stor risiko for, at boret knækker. Desuden kan ryggen på bordet stå så langt fremme for skærets periferi, at det svider træet. Patronens excentricitet og borets størrelse skal være i overensstemmelse med hinanden efter de i tabellerne angivne retningslinier. På nogle patroner er der foruden de før omtalte benævnelser angivet to tal, f.eks eller Disse tal angiver, at borets størrelse kan varieres inden for dette interval ved den pågældende excentricitet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 11 af 59

12 Dansk system Patron Bor Patron Bor Patron Bor Fræsecirkel Snitvinkel Fræsecirkel Snitvinkel Fræsecirkel Snitvinkel 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9, , , ,5 ½ ½ ½ ½ ½ 1½ 1½ 1½ 1½ 1½ ½ 2 2½ ,5 2 2, ,5 4 4, ,5 6 6, ,5 9 9, º 45º 45º 45º 45º 45º 45º 45º 45º 45º 48º 48º 47º 47º 46º 42º 46º 42º 39º 40º 38º 40º 37º 13 13, , , , , , , , , , , , , º 38º 48º 33º 47º 34º 47º 33º 43º 53º 43º 52º 42º 48º 40º 48º 39º 52º 52º 45º 51º 45º 49º 42º 25 25, , , , , , , , , , , º 42º 47º 40º 46º 50º 45º 36º 30º 49º 45º 48º 45º 36º 51º 47º 50º 48º 36º 32º 49º 45º 38º Fig. 5 Er boret, der anvendes, for stort i forhold til excentriciteten, vil det medføre, at borets ryg ikke går fri af træet, og der opstår svidning og brænding af såvel bor som træ. Er boret for lille i forhold til excentriciteten, bliver rygvinklen for stor, og risikoen for, at boret knækker, er meget nærliggende. I tabellerne fig. 7 og fig. 8 er angivet de sammenhørende værdier for skærecirklens størrelse, patronens excentricitet, borets diameter og snitvinklen, henholdsvis for dansk og tysk system. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 12 af 59

13 Tysk system Bor Patron Bor Patron Fræsecirkel Snitvinkel Fræsecirkel Snitvinkel 3,5 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9, , , , , , , , , , , ,5 4 4, ,5 6 6, ,5 9 9, , ,75 0,75 0,75 0,75 0, ,25 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1, ,5 2,5 2,5 2,5 2, º 45º 45º 45º 45º 48º 48º 47º 47º 46º 46º 42º 39º 40º 38º 40º 37º 40º 38º 48º 33º 47º 34º 47º 34º 43º 53º 43º 52º 42º 48º 40º 20, , , , , , , , , , , , , , , , ,5 3,5 3,5 3, ,5 4,5 4, ,5 5,5 5,5 5,5 5, º 39º 52º 52º 45º 51º 45º 49º 42º 49º 42º 47º 40º 46º 50º 45º 36º 30º 49º 45º 48º 43º 36º 51º 47º 50º 46º 36º 32º 49º 45º 38º Fig. 6 Med det enkeltskærende, retlinede fræsebor som grundelement og dets anbringelse i værktøjsholderen (patronen) samt arbejdsmåde som generelt har værktøjet til overfræseren udviklet sig til at omfatte et stort antal varierende udformede værktøjer. Her er vist nogle eksempler. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 13 af 59

14 Fig. 7 Forskellige profilhoveder Fig. 8 Forskellige profilhoveder Standardprofiler Fig. 9 Standardprofiler Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 14 af 59

15 Lige fræseknive Kvartstafprofil Forskærerkniv Hulkehlkniv Faskniv Gratprofil Fig. 10 Værktøjer til CNC-maskiner Generelt må man sige, at man bør anvende overfræserværktøjer med størst mulige diametre for at få den bedste skæregeometri. Samtidig er der dog begrænsninger i forhold til emnet, der skal bearbejdes, samt overfræsermotorens effekt kw. Jo større værktøjsdiameter, der anvendes, jo større effekt er der behov for. Derudover giver store værktøjer mere slitage på lejer osv. Dobbeltskærende bor Dobbeltskærende bor kan anvendes til såvel kant- som notfræsning. Dobbeltskærende bor kan fås som diamant, HM-HSS-bor og med en diameter fra 3 mm til ca. 30 mm. Vendeplattebor Vendeplattebor har den samme skæregeometri som almindelig dobbeltskærende bor og kan desuden fås med forskellige platteløsninger. Vendeplatteboret skal ikke slibes - knivene udskiftes. Snoet skær Snoet skær anvendes til finere arbejde. Det snoede skær trækker spånen væk fra kanten og giver derfor en meget skarp kant på den ene side. Kan fås som både højre og venstre afhængigt af opgave Profilknivhoveder Der findes i handlen en del forskellige profilfræsere. Profilfræserne kan fås i mange forskellige diametre og kan derudover fremstilles efter opgave. Kan fås med alle slags platter påloddet - både HSS, HM og diamant. Hvis man selv vil slibe disse værktøjer, kræver det, at man har de rigtige slibemaskiner til rådighed. Derudover vil evt. haveri betyde en del omkostninger i forbindelse med pålodning af nye plattere - især ved diamantværktøjer. Hvis man ser bort fra haveri, vil der dog være god økonomi i at benytte diamantværktøjer til en mængde arbejdsopgaver. Vendeplattefalsfræser Til falsfræsning samt til en del profilfræseopgaver kan der anvendes vendeplatteværktøjer, som kan fås i flere forskellige diametre med og uden bundskær. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 15 af 59

16 Blanketknivhoved Knivhoveder, hvor man selv kan slibe blanketterne i næsten hvilken som helst profil. Værktøjet giver en god skæregeometri samt en billig fleksibilitet, da det kun er blanketterne, der skal udskiftes ved en anden produktion. Blanketknivhovederne kan fås, så de kan bruges med bundskær til falsfræsning. Vil normalt kun anvendes med HSSskær og anvendes derfor kun til massivt træ. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 16 af 59

17 Høvlejern Høvlejern fremstilles af HSS-stål eller med påloddet hårdmetal (HM). Hvilken stålkvalitet, der skal anvendes, afhænger af det materiale, der skal bearbejdes. Høvlejern fås i længder fra mm, bredde fra mm og tykkelse på 3 mm. Firkantet kutter, bolte og spændbakker Firkantet kutter Firkantet kutter, hvorpå kehlejernene spændes op med bolte, består af en firkantet blok med en udboring i midten, der nøjagtigt skal svare til den spindels tykkelse, hvor kutteren skal anvendes. I kutteren er der udfræset et T-spor, hvor boltene kan indsættes. Kutteren leveres med forsatte T-riller og med T rillerne i midten. Den forsatte T-rille bevirker, at flangerne ikke bliver lige brede, hvilket kan være en fordel ved nedslebne, korte jern, idet gaflen ved at vende den smalle flange fremad stadigvæk kan nå et tilstrækkeligt stykke ind på den bagerste flange. Kutteren leveres med diametre på mm og i længde fra 40 mm med 5 mm forskel op til de ønskede længder og med boltriller til henholdsvis 1/2" og 5/8" bolte. Kutterboltene fremstilles både med og uden forstærkning ved hovedet. Materialet, der anvendes, skal vare specielt stærkt og sejt med det fornødne kulstofindhold, da belastning af bolten ved centrifugalkraften er meget stor. Overgangen fra bolthovedet og boltskaftet skal være udført med hulkehl. Er overgangen vinkelret, kan det lettere resultere i brud. Beregning af kutterboltenes belastning kan foregå efter nedenstående eksempel. Eksempel Kutterjern mm Vægt = 272 g Vægt ved 5000 omdr./min. = 583 kg Tilladeligt træk i bolt pr. mm 2 = ca. 65 kg 1/2" bolt = 78 mm = 5070 kg 5/8" bolt = 131 mm = 8515 kg Fastspændingstræk med momentnøgle 1/2" bolt (WG) 7 til 8 m kg Fastspændingstræk med momentnøgle 5/8" bolt (WG) 9 til 10 m kg Det tilrådes at bruge 5/8" bolte til fastspænding af kutterjern, hvorved sikkerheden bliver meget større. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 17 af 59

18 Kehle- og fræsejern Til opspænding på firkantet kutter anvendes løse jern, hvor skaftematerialet er ca. 10 mm tykt, hvorpå der ved skæret er påloddet kvalitetsstål af ca. 2 mm tykkelse. Udklinkningen ved de smalle jern er nødvendig for at opnå tilstrækkelig bredde på gaflen og dermed styrke til at modstå den belastning, den udsættes for ved brugen. NB! Alle kehlejern er nu forsynet med lukket boltrille i stedet for åben gaffel og er dermed udslyngningssikret. Lige kehlejern Fig. 1 Notjern Udklinkede kehlejern Fig. 2 Bøjede tapjern Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 18 af 59

19 Spændbakker Til fræsearbejde anvendes ofte spændbakker med og uden kuglering. Jernene spændes her fast på kanterne mellem de to bakker i udfræsede spor - et på hver side af spindlen af samme bredde, som jernene er tykke. Det udfræsede spor skal være forsynet med en sikringsstift, der sammen med udfræsningen i jernet sikrer mod udslyngning. Fig. 3 Fig. 4 De faste spændbakker uden kuglering anvendes, hvor der under en eller anden form i forvejen findes et anslag, som træet eller skabelonen kan gå imod. Ved spændbakker med kuglering benyttes kuglering som anslag for træet eller skabelonen. Til indsætning i spændbakker eller ringspindel benyttes fræsejern, der er ca. 5-6 mm tykke og er af kvalitetsstål. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 19 af 59

20 Faste fræsere og rundkuttere m.m. Værktøjer Spånvinkel og kilevinkel Faste fræsere, rundkuttere m.m. vælges alt efter det materiale, der skal bearbejdes, med pålagt hurtigstål, HSS, eller hårdmetal, HM. HM bruges fortrinsvis til stærkt sløvende materialer, men kan også bruges til bløde træsorter, når der tages hensyn til HM-ISO type samt spån- og kilevinkel. Fig. 1 SV = stødvinkel s KV = kilevinkel FV = frivinkel Er værktøjet pålagt HSS, kan tabel 1 også bruges. Ved bearbejdning af blødt træ kan der dog bruges kilevinkel på 40º og spånvinkel på 35º. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 20 af 59

21 Retningslinier for slibevinkler på hårdmetalværktøjer Bearbejdet materiale Hård finerplade Krydsfiner, spånplade Teak Hårde træsorter Bløde træesorter Værktøjstype (ISO) K.20 K.20 K.40 K.30 K.40 K.40 K.40 Frivinkel Kilevinkel Spånvinkel º-60º BG-test BG-værktøjer er inddelt i følgende 2 grupper: BG TEST ZU-... Håndfremføring Mech. Vorscub Automatisk fremføring Notfræsere Sammensatte notfræsere med mellemlægsringe til sinkning af skuffer m.m. Fig. 2 Principskitse Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 21 af 59

22 Fig. 4 Principskitse Fig. 5 Principskitse Fuge- og falsfræsere Fugefræsere fås med såvel lige som skrå skær. Værktøjet med skrå skær er beregnet til fræsning i finerede emner. Skæret kan være skrå i såvel nedadgående som opadgående retning. Fig. 1 Fig. 2 Falsfræser Fugefalsfræseren har skråt tilbageslebet sideskær og kan derfor skære sig fri ved falsearbejde, men kan også anvendes som fugefræser. Tilbageslibning på kaldes tangential frivinkel. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 22 af 59

23 Fig. 3 Bearbejdningseksempler Fig. 7 Fig. 11 Fugefasfræser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 23 af 59

24 Værktøj med kipbart skær og gradindstillingsskala Fig. 12 Principskitse for fugefasfræser Fast værktøj til universalfræser Fig. 14 Skitse af bearbejdningsmuligheder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 24 af 59

25 Rundkutter TERSA Diameter: Snitbredde: Huldiameter: Andre dimensioner efter ønske. Kan også leveres komplet til alle afrettere og tykkelseshøvle. Værktøjer Fig. 2 Høvlejern TERSA Fås i følgende stålkvaliteter: Chrom HSS HM Snitbredde efter ønske. HM-knive leveres kun i maks. snitbredde 400 mm. Længder herudover forøges med 1 eller flere knive. Fig. 3 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 25 af 59

26 Fig. 4 Profilfræsere Fig. 2 Principskitse Fig. 3 Værktøj til not og fjeder Fast værktøj med mulighed for justering af not- og fjedertykkelse Fig. 4 Principskitse Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 26 af 59

27 Fast værktøj til egaliseringsfræsere Fig. 6 Skitse af bearbejdningsmuligheder Fig. 7 Principskitse af profilværktøj til fremstilling af f.eks. låger og indvendige døre Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 27 af 59

28 Vandret fræsning Lodretfræsning Fig. 9 Principskitse af gehringsfræsere Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 28 af 59

29 Fig. 10 Eksempler på faste profilværktøjer Multiprofilfræser HM Fig. 11 Multifræser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 29 af 59

30 Udførelse Fræserkrop og spændesystem udført i stål med 5 mm kraftige slibebare HM-platter samt bagplader. Anvendelse Profilfræsning af alle træbaserede materialer samt plast o.l. Sammensatte værktøjer Slidskiverne eller rettere sagt tap- og slidskiverne anvendes ved sammensætning af to eller flere skiver med mellemlægsringe imellem til tappearbejde. Fig. 1 Tap- og slidseværktøjer Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 30 af 59

31 Vendeplatteværktøj Værktøj med vendeplatter til universalfræser Fig. 2 Skitse af bearbejdning Værktøj med vendeplatter til egaliseringsfræsere Fig. 4 Skitse af bearbejdningsmuligheder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 31 af 59

32 Vendeplatte, spiralhøvlehoved Fig. 6 Skitse af placeringsmuligheder Fig. 7 Eksempler på vendeplatter Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 32 af 59

33 Profil Kontra Profil og kontra Fig. 8 Vendeplatte - afplatterhoved, frisekutter Fig. 9 Skitse af bearbejdningsmuligheder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 33 af 59

34 Værktøjer til fremstilling af bygningskomponenter Fig. 1 Profil-, fod- og gerigtlister Fig. 2 Gerigtfræser, skrå Fig. 3 Glaslistefræsere Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 34 af 59

35 Værktøjssystemer for vindues- og dørproduktion IPA- og PN-beslag De følgende sider er principskitser af vindues- og dørværktøjer. Profilering af side- og overkarm samt post Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 35 af 59

36 Side- og overkarm beregnet for IPA-beslag Beregnet for PN-beslag Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 36 af 59

37 Profilering af bundkarm Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 37 af 59

38 Profilering af ramme Profilering af bundramme Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 38 af 59

39 Omfræsning til PN-beslag Omfræsning til IPA-beslag Tapsidekarm med overkarm Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 39 af 59

40 Tapværktøj til IPA-beslag Tapværktøjer til PN-beslag Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 40 af 59

41 Tapværktøj til sidekarm mod bund, IPA- og PN-beslag Værktøjer Slidsværktøj til over- og underkarm Slidsværktøj til PN-beslag Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 41 af 59

42 Slids til sideramme mod overramme Slidssideramme mod bund Tap til over- og underramme med og uden profil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 42 af 59

43 Kombinationsværktøj Fig. 2 Principskitse af kombinationsværktøj Fig. 4 Principskitse af fuge-, fas- og radieværktøj Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 43 af 59

44 Diamant værktøj Værktøj med skær af polykrystal-diamant Skærmaterialet polykrystaldiamant, med betegnelsen DIA, er et skærmateriale til bearbejdning af svært bearbejdbare og stærkt slidende materialer som f.eks. MDF, spånplader med melamin, laminat og folieplader, forskellige kunststoffer og hårde træsorter. Det består af et tyndt lag syntetiske diamantkrystaller, som under høj opvarmning og under højt tryk bliver forbundet med en hårdmetalkrop. Diamantlaget består af en mangfoldighed af diamant-enkelt-krystaller i en meget tæt sammenpresset form uden såkaldt bindemateriale. Det fører til en ekstrem høj modstandskraft mod slid, men også til en højere ømfindtlighed over for stød og slag, end det ville være tilfældet ved f.eks. hårdmetal. Størrelsen af skæreplatterne bliver bestemt gennem råformen. Denne er cylindrisk og bliver i forarbejdningen til værktøjsskær delt op i mindre dele. Hårdmetalunderlaget af DIA-skæret muliggør en forbindelse af DIA-platten og skærekrop gennem lodning. Afhængig af anvendelsesformålet bliver DIA-værktøj fremstillet i bestykket udførelse f.eks. fræsere, savklinger, skaftværktøj, eller med udskiftelige skærdele, f.eks. knivhoveder, zerspannere. Næsten alle kendte værktøjsformer kan produceres med skær af polykrystaldiamant. DIA-værktøj kan principielt anvendes på alle stabile og præcise træbearbejdningsmaskiner. Anvendelsesbetingelserne, der gælder for maskinen, skal vælges som ved anvendelsen af hårdmetalbestykket værktøj. DIA-skærevinklerne på værktøjer er generelt mindre end ved hårdmetal. Dog er axvinklerne ofte større for at opveje den mindre skærevinkel. DIA-værktøj egner sig til bearbejdning af: Hårdt træ, eksotisk træ, møbelplader, krydsfiner, fiberplader, spånplader med eller uden belægning, MDF-plader Hårdfiberplader, lamineret træ, mineralfiberplader Kunststoffer som termo- og duoplast, phenol- og epoxyharpiksemner, glasfiberforstærkede kunststoffer (GFK), carbonfiberemner (CFK), aluminium-silicium legeringer Kombinationer af de nævnte materialer bliver fortrinsvis anvendt til produktion af sportsartikler DIA-værktøj kan principielt efterslibes/gnistes. Usagkyndig efterslibning fører dog for det meste til skader, som ikke kan korrigeres. Anskaffelsesværdien af DIA-værktøj ligger generelt relativ høj i sammenligning med HSS- eller HM-bestykket værktøj. Rentabiliteten af DIA-værktøj opstår ved: Lange standtider som resultat af den ekstremt høje slidfasthed og styrke af diamanten Mærkbar produktionsforøgelse grundet få værktøjsskift Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 44 af 59

45 Uforandret bearbejdningskvalitet med de lange standtider Værktøjer Før man beslutter sig til at anvende DIA-værktøj, tilrådes det at finde ud af dets rentabilitet ved at sammenligne med anvendelsen af hårdmetalvendeplatteværktøj. Værktøjsopbygning DIA Antallet af de nødvendige tænder bliver bestemt efter anvendelsesbetingelserne og omdrejningstal, fremføring, materiale, etc. samt efter den produktionsteknisk mulige tandinddeling. Fig. 2 Principskitse af DIA-notfræser Fig. 4 Principskitse af stilbar notfræser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 45 af 59

46 Fig. 6 Principskitse af fugefræser Fig. 8 Principskitse af værktøj med kombination af HM og DIA Profilknivhoveder Fastspænding af knivene sker med spånkile. På bagsiden af knivene og i rundkutteren er spor, som tjener til en nøjagtig indstilling af knivene og dermed samme skærediameter. Fig. 1 Anvendelse af blændstykker, når der kun benyttes 2 skærende knive. Fig. 2 Opspænding ved normalstilling og med minimal værktøjsdiameter. Fig. 3 Maksimal fremrykning ved efterslibning af knive Maksimal indstillingsområde ved efterslibning af knive er 4 tanddelinger som er 6,4 mm. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 46 af 59

47 Knivblanketter med indstillingsspor Knive til profilrundkutter udføres i massiv HSS og med påloddet HM-platte. De nedenstående tegninger og tabeller viser, hvilke mål knivene fremstilles i. HSS = 8 mm tyk til profil- og hydroknivhoveder Knivbredder i mm: Knivhøjde i mm: Fig. 4 B = snitbredde H = knivhøjde M = knivtykkelse HM = 10 mm tyk til profil- og hydroknivhoveder Fig. 5 Knivbredde i mm: Knivhøjde i mm: Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 47 af 59

48 Profildybden i knivene bestemmes ud fra højden på dem. Tabellen viser maksimal profildybden. Knivhoveder d = mm Fig. 6 Knivhøjde Profildybde Maks. skærediameter Fig. 7 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 48 af 59

49 Hydroværktøj Hydro-opspændte værktøjer er opspændt vha. olie, som presses ind i nogle små baner, som udvides, således at der opstår et ensartet tryk omkring maskinens spindel. Dette bevirker, at værktøjet under arbejdsprocessen ikke vil hænge og derfor ikke vil have nær den samme tolerance. Faktisk kan tolerancen komme ned på 0,005 mm. Dette betyder, at alle tænder vil bestemme overfladekvaliteten. Ved anvendelse af hydro-opspændte værktøjer kan fremføringshastigheden hæves med 30-50%. Fig. 1 Skitse af en hydroboks indvendig Værktøjssystemer med hydraulisk centrerspænding til opnåelse af optimale ydelser inden for massivtræbearbejdning. Hydraulisk centrerspænding til spænding af værktøj på akslen uden spillerum Fig. 3 Løsning af værktøjet 1. Udluftningsskrue, c løsnes, indtil der træder fedt ud af boringen, d og spændes igen. 2. Knivhovedet fjernes fra spindlen. Trykket i systemet, der er indbyget i værktøjet, bliver ved hjælp af en højtryksfedtpresse bygget op til 300 bar. Spændeprocessen kan gentages, så tit man ønsker med en nøjagtighed af 0,001 mm. Opnåelig rundløbspræcision af skærene ved efterslibning af hydrohøvlehoveder er 0,003-0,005 mm. Pga. dette opnås silkeglinsende finishoverflader selv ved højeste fremføringshastigheder. Optimale slidforhold pga. lige indgreb af alle skær. Større standtid er mulig ved ekstra jointning på maskinen. Maskinens betingelser for denne ekstreme ydelse er spindler i præcisionslejring, svingningsfri maskinkonstruktion og motorophæng samt præcis løbende fremføringssystemer. Præcisionen ved efterslibningen har afgørende betydning for værktøjets ydelse. Derfor kræves der stabile værktøjsslibemaskiner med præcis spindel- og bordføring samt et aggregat med præcis spindel, på hvilket værktøjerne spændes ved hjælp af den hydrauliske centrerspænding. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 49 af 59

50 Fig. 4 Spænding af værktøjet 1. Slangen c anbringes med koblingsstykket på niplen d og trykkes fast. 2. Hovedet fyldes med trykhåndtaget e indtil manometeret f viser et tryk på 300 bar. 3. Udløsningsskruen g løsnes, indtil trykket falder, og spændes igen. 4. Slangen fjernes. Sikring af smalle hydroværktøjer på fræsespindlen Fig. 5 Hydro- Duo spændeboks Udførelse Boks der spænder både indvendig og udvendig. Centrerbøsningen består af 2 hærdede stålbøsninger, som har mellemrum for trykfedt. Spændemøtrik med venstre- eller højregevind, afhængig af omløbsretningen, eller med afslutningsring og skruer, som kan anvendes til både højre- og venstreløb. Udligning af tolerancen mellem værktøj og spindel sker gennem oppumpning af tryk ved hjælp af en højtryksfedtpresse. Herved spænder den inderste bøsning mod spindlen, og den yderste bøsning udvider sig samtidig mod værktøjsboringen. Anvendelse Til bedre centrering af værktøj gennem reducering af tolerancerne mellem spindel og værktøjsboring. Den forhøjede rund- og planløbshastighed muliggør højere fremføringer, bedre overfladekvalitet samt større standtider. Værktøjerne skal slibes på Duobøsning, der er hydraulisk tilspændt på speciel hydroslibedorn. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 50 af 59

51 Fig. 7 Principskitse af spændeboks Mejsler Værktøjer til svingmejselstemmemaskine Disse værktøjer fås med såvel enkelt- som dobbeltskær samt med og uden udnakkeskær. På værktøjerne er angivet mål på minimum og maksimumudsving eller ideel udspring samt tykkelse og stemmedybde. Eksempel 8/35-40/50 hvor 8 = bredden på mejslen 35 = min. slaglængde 40 = maks. slaglængde 50 = maks. stemmedybde Værktøjernes udseende kan være meget forskellige, alt efter hvilken maskintype de tilhører. Fig. 2 Fig. 3 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 51 af 59

52 Pudsebånd Formål Pudsning af såvel massive som finerede emner har til formål at forberede den efterfølgende overfladebehandling. For ædle træsorters vedkommende tillige at få strukturens skjulte skønhed frem. Godt pudset er halvt poleret er stadig - om ikke endnu mere - aktuelt i dag. Moderne maskiner Brugen af de moderne hjælpemidler som båndpudser, valsepudser, kontaktpudser m.fl. har desværre bevirket, at man ofte er ved at glemme betydningen af disse ord. Når man ved, at overfladebehandlingens udseende på et møbel eller lignende for en stor del afhænger af pudsningens kvalitet, må man indrømme, at det at spare på pudsningen er dårlig økonomi. Valg af pudsebånd Derfor bør man, når der skal købes pudsebånd, være opmærksom på, at det betaler sig at købe virkelige kvalitetsbånd, der kan opfylde kravene om en hurtig og effektiv kvalitetspudsning. Hurtig pudsning En hurtig pudsning er langt fra et tilstrækkeligt bevis på, at pudsebåndet er godt. Det har ofte vist sig, at en hurtig pudsning, som et bånd kan præstere, allerede efter kort tids forløb kan forsvinde som følge af slibekornenes hurtige afstumpning. Derved bliver pudsningen langsommere og kvaliteten dårligere. Hvis man derimod bruger et kvalitetsbånd, vil hurtigheden og effektiviteten holde sig længere og kun aftage langsomt - alt efter det materiale, der bliver pudset. Kendskab Det vil for den enkelte være svært, dersom han ikke beskæftiger sig med pudsning til hverdag, at følge med i de nye slibematerialer, der findes på markedet i dag. Det er absolut nødvendigt, at man har et grundigt kendskab til de vigtigste af dem og deres anvendelse. Rigtig anvendelse af slibematerialer Ved rigtig anvendelse af slibematerialer kan der opnås følgende: Mindre arbejdsomkostninger pr. emne Større produktion Mindre slibematerialeforbrug Mindre forbrug af lakker En 1. klasses finish - samt en række mindre iøjnefaldende besparelser Slibekorn De syntetisk fremstillede slibemidler aluminiumoxid og siliciumcarbid har i kraft af deres overlegne egenskaber efterhånden trængt de naturlige produkter, smergel og granat, helt ud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 52 af 59

53 Der skelnes mellem to hovedtyper af korn: Naturlige korn eller mineraler Syntetiske korn eller mineraler Af de første anvendes i dag kun en type: Flint. Af syntetiske materialer findes to typer: Aluminiumoxid (korund) Siliciumcarbid (karborundum) Flint Flint er som tidligere nævnt et naturprodukt, der udelukkende anvendes til håndslibepapir. Da flinten er meget uensartet i sin struktur, vil den som følge heraf også give en meget uensartet pudsning, samtidig med at flintkornenes vedhæftningsevne til papiret er ret begrænset ved kraftig slibepåvirkning. Anvendes ikke til maskinel pudsning. Aluminiumoxid AL 2 O 3 (korund) er et syntetisk fremstillet produkt, der er fremkommet ved sammensmeltning af mineralet bauxit og kul i ovne op til en varmetemperatur på 2000º C. Slibekornene fremkommer ved knusning af den stivnede masse og har en meget høj renhedsgrad, 93-97% ren aluminiumoxid. Aluminiumoxidkornene har den meget store fordel, at de alle er lige hårde og lige seje og derfor har en ensartet reaktion under slibningen. Det er indholdet af aluminiumoxid, der er bestemmende for kvaliteten af slibebåndet. Ved hjælp af indholdet af aluminiumoxid kan der fremstilles slibebånd til ethvert formål og ønske - desto højere indhold af aluminiumoxid, desto skarpere og mere sprød bliver materialet. Det forekommer i forskellige hårdhedsgrader og med forskellig kornform. Den brune aluminiumoxid er den sejeste, hvad der gør den næsten enerådende til slibning af stål og metaller. Den hvide aluminiumoxid (ædelkorund) retter sig på grund af sin skarphed især mod træsektoren. På grund af bindemidlernes ofte kraftige farve kan det være vanskeligt at afgøre, med hvilken af de to typer et slibemateriale er fremstillet. Siliciumcarbid SIC Også kaldet karborundum. Er ligesom aluminiumoxid kunstigt fremstillet. Det er en blanding af koks og kiselsand. Herved fremkommer mangefarvede, hårde og meget skarpe krystaller bestående af kisel og kul i kemisk blanding. Efter at den sammensmeltede masse er blevet knust, udvaskes det i svovlsyre, derefter i natronlud og til sidst i vand. På den måde fjernes alle urenheder. Siliciumcarbiden er det hårdeste slibemateriale, man har til belægning af slibebånd. Dens hårdhed er 9,6-9,8 efter den mohskeskala, der går til 10, og til sammenligning kan nævnes, at diamant har en hårdhedsgrad på 10,0 Moh. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 53 af 59

54 Siliciumcarbiden har en struktur, der er meget spids, og beholder sin specielle skarpe slibeevne meget længe. Siliciumcarbid anvendes hovedsagelig til slibning af kunststoffer og lakker. Dens farve er oprindelig blåsort, men findes også med zinkstearatbelægning - det som vi kendetegner som lakslibepapir til tørslibning (tapetpapiret). Hårdhed De enkelte slibematerialer er målt i hårdhedsgrad efter en Moh-skala, der går til 10. Den nedenstående tabel viser de enkelte slibematerialers hårdhed. Fig. 3 Belægning Der skelnes mellem to former for belægninger af de forskellige slibematerialer. Tæt belægning - 100% Spredt belægning - under 100% Flint 6,0-7, Aluminiumoxid 9,4 Siliciumcarbid 9,6-9,8 Ved tæt belægning på 100% har man den fordel, at der er meget slibemateriale at arbejde med. Umiddelbart skulle man tro, at det var den store fordel til pudsning af træ. Det er det også, hvis træet ikke indeholder harpiks eller æteriske olier. Gør det det, er det til stor ulempe at bruge bånd med tæt belægning. Derved vil pudsestøvet sætte sig i slibematerialet og være med til at nedsætte dets slibeevne, og den fulde udnyttelse af pudsebåndet vil ikke kunne finde sted. Spredt belægning vil sige at belægning af båndet er under 100%. Der findes bånd inden for denne kategori til alle former for afslibning, f.eks. 30% belægning beregnet for afslibning af gulvfernis. Til pudsning af træ med indhold af harpiks eller æteriske olier er det en fordel at bruge bånd med en belægning på ca %. Spredt belagte, åbne bånd anvendes i industrien til pudsning af træ samt til slibning af lakker og kunststoffer (dog vil åbne bånd altid give en ringere finish end tætte bånd). Ved pudsning af træsorter med indhold af harpiks og æteriske olier kan de mættede bånd bruges til pudsning af bøgetræ, da det har en rensende effekt. Endvidere kan man bruge et plasticrør og føre hen over båndet - det vil kunne gøre samme virkning. Kornstørrelser Ved finheder forstår man den kornstørrelse, der anvendes, og som er bestemt af antallet af masker pr. kvadrattomme i de sigter, som sorterer slibekornene. F.eks. betyder kornstørrelse 100, at man pr. engelsk kvadrattomme, har 100 masker på hver led, og kornstørrelsen, der her går igennem, men ikke kan passere de næste masker på 120, vil være 0,26 mm = 1/100 af en tomme. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 54 af 59

55 Kornstørrelserne kan opdeles i fem grupper: Værktøjer Anvendelse Korn nr. Meget grove slibninger Grove slibninger Første slibning Fin slibning Meget fin slibning Fig. 4 FEPA De store krav, der stilles til finish i dag, har medført, at kornstørrelsessorteringen er efter nye FEPA-normer, som kendetegner mærkning af slibebånd med et P foran kornstørrelsen, f.eks. P 100. Et for stort forbrug af bredbånd skyldes næsten udelukkende overophedning af båndene på grund af for store belastninger. Nøjagtig ligesom en fintandet rundsav inden for et bestemt tidsrum kun kan fjerne så meget materiale, som kan optages i hullerne i tandrækken, således kan også et bredbånd inden et bestemt tidsrum kun fjerne så meget materiale, som svarer til kornstørrelsen. Da kontaktvalsen som følge af sin elastiske gummibelægning kan give efter, bliver det ofte fejlagtigt antaget, at faktorerne "spåndybde" Og "gennemløbshastighed" (tilspænding) ingen rolle spiller. Ved korrekt valg af kornstørrelse og gennemløbshastighed sætter slibestøvet sig ikke fast i bredbåndet, men forbliver løst og kan let afsuges. Ved anvendelse af en for fin kornstørrelse eller et for hurtigt gennemløb i forhold til såvel den indstillede spåndybde som emnets hårdhed lader den ønskede materialemængde sig ikke fjerne. Dette bevirker, at bredbåndet på grund af den store belastning bliver hurtigere ophedet, og ved yderligere tryk bliver resultatet en betydelig nedsættelse af slibeevnen. Som følge af det større slibetryk udsættes slibematerialet og emnet for en forøget berøringstid, hvorved slibestøvet, som derved presses ind i bredbåndet, gnider mod emnet og udvikler en betydelig friktionsvarme, således at brandspor kan opstå såvel på bredbåndet som på emnet. På grund af varmen sætter det forbrændte slibestøv sig efter kort tid fast i båndet, hvorved dette bredbånd bliver ubrugeligt før tiden. Som tommelfingerregel kan man udelade hveranden kornstørrelse i finhedsrækkefølgen fra grovslibning til finslibning. F.eks. 50/80 eller 60/100. Udeladelsen af 2 kornstørrelser danner den yderste forsvarlige grænse 50/100 eller 60/120. Rygmaterialer Rygmateriale eller bagsiden for hæftning af slibematerialer deles op således: Papir Lærred Kombination af papir og lærred Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 55 af 59

56 Papirryg Det materiale, som bruges til papir, er det bedste, man kan opdrive. Papirets kvalitet kontrolleres meget nøje, både hvad angår trækstyrke, limopsugningsevne, bøjelighed, sprødhed osv. Det fremstilles enten af ren kraftcellulose eller manillafibre. Det er indholdet af manillafibre i g/m 2, der er bestemmende for dets kvalitet. Type Vægt g/m 2 Anvendelse Kaldes også A 70 Lettere håndslibning Finish-papir og slibning med håndslibemaskine C 120 Tungere håndslibning Carbinet-papir og slibning med håndslibemaskiner D 180 samt båndpudsere E 230 Maskinel slibning med Båndpapir bånd valse- og rundelslibmaskine Fig. 5 Lærredsryg Til lærreds styrke og smidighed stilles der meget store krav. Normalt anvendes to forskellige slibelærreder, betegnet med bogstaverne J og X. J-lærred er fleksibelt - X-lærred er stift. J-lærred findes i flere typer af fleksibilitet, og anvendes primært til profilpudsning - X-lærred anvendes til planpudsning. Lærredsbånd bruges, hvor der stilles store krav til bagsiden - især i maskiner som f.eks. skuffepudsere, hvor der er en ret stor friktionsmodstand. Kombination Sammensætningen af papir og lærred anvendes til særlig robuste slibninger med meget grove kornstørrelser. Når det benyttes i træindustrien, er det hovedsagelig til gulvafslibninger, kraftig tanning og på første valse på valsepudser og kontaktpudsere samt til slibning af spånplader. De leveres fortrinsvis i grove kornstørrelser og med åben belægning. Bindemidler For binding af slibematerialerne til bagsiden sker det i to lag lim. Et bånd er opbygget med slibemiddel, rygmateriale og bindemiddel. De forskellige bestanddele kan hver især give forskellige egenskaber og sammen kombineres på forskellig måde for at passe til forskellige typer af slibeoperationer. I dag benyttes forskellige kombinationer. Hudlim (kun til håndpapir). Kunstharpikslim over hudlim. Kunstharpiks over kunstharpiks. En speciel kunstharpiks i begge lag på en vandfast bagside, som gør det muligt at slibe med vand eller andre væsker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 56 af 59

57 Kravene til slibematerialernes holdbarhed og evne til hurtigt arbejde er blevet så store, at de almindelige limbundne bånd ikke produceres mere. Kunstharpiksbundne bånd bevirker først og fremmest, at slibematerialet sliber koldere. Det absorberer betydelige dele af den friktionsvarme, som kan opstå på forsiden af båndet ved kontakt med det emne, man sliber. Og mindre varme betyder bedre slibning. Slibematerialet er meget robust og arbejder hurtigt og effektivt. Slibetrykket kan reduceres betydeligt og give den bedste slibning ved mindst mulig fysisk arbejdsindsats. En eventuel svidning af træet er således ikke et problem med kunstharpiksbundne bånd. Grafitstift Ved brug af en grafitstift til smøring af båndets bagside vil man kunne nedsætte friktionen betydeligt, og det er meget lidt, der skal bruges - kun hver gang man skifter til nyt bånd. Grafitstiften er at foretrække frem for paraffin, som har så lavt et smeltepunkt, at det kan give skridning i båndet. Zinkstearat For at opnå en koldere slibning anvendes i visse tilfælde slibebånd belagt med zinkstearat, f.eks. til lakslibning og slibning af hårde træsorter, der let svides. For yderligere køling af båndene kan der på maskinen enten være eller monteres luftblæsning, der foruden at rense båndene også har en kølende virkning. Lakslibning For slibning af lakker gælder, at der anvendes siliciumbelagte bånd med åben belægning, så slibestøvet ikke sætter sig i båndet. Hvis lakslibningen bevirker, at det sætter sig i båndet, må årsagen søges andet steds, f.eks. at lakken har været tørret under ugunstige forhold, således at fuldstændig tørring af lakken ikke er opnået. Lakslibningsbåndene kan mellem slibekornene være belagt med zinkstearat, der bevirker at båndet sliber køligt. Dette bevirker igen, at standtiden bliver længere. Opbevaringsbånd Når der forlanges en høj kvalitet af pudsebånd, må man være klar over, at opbevaringen af dem ligeledes er af stor betydning. Lokalet, de skal opbevares i, skal helst være nogenlunde ens tempereret hele året igennem ca º C, og den relative luftfugtighed skal ligge på 50-60%. Dette forhindrer limen på båndet i at blive sprød, så den knækker, hvorved belægningen lettere rives af. Ved en forkert ophængning af båndene, f.eks. på et tilfældigt søm eller dyvel, kan de lide overlast, så de knækker i belægningen eller i papirfibrene. De bør ophænges på buede skabeloner for derved at gøre rundingen på båndet større. Langt farligere er udtørring, idet selv meget lave fugtighedsgrader vanskeligt konstateres uden brug af fugtighedsmåler (et hygrometer). Dette er et ret billigt apparat, som burde findes på ethvert lager af slibematerialer og hos enhver større forbruger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 57 af 59

58 Den farligste årstid er vinterens frostperioder. Udeluften er da meget tør, og når den strømmer ind i opvarmede lokaler, falder dens relative fugtighed endnu mere, og i samme grad stiger dens evne til at udtørre. Det naturlige fugtighedsindhold i slibematerialernes lim, papir og lærred falder da. Medens papir og lærred kan genvinde smidigheden, er dette ikke tilfældet for limens vedkommende. Den bliver hård, og slibeevnen er nedsat. Korrekt opbevaring af bredbånd er meget vigtigt, da det kun er fejlfri bånd, som løber roligt på maskinen, og som giver mulighed for de rette maskinelle justeringer. Bredbåndene kan opbevares i forsendelseskartonerne, indtil de tages i brug. Kartonerne bør dog ligge på en tremmerist eller reol af træ i god afstand fra fugtige betongulve eller -vægge. Det er en fordel og vil lette den senere montering af båndene på maskinen, hvis et antal bånd nogen tid før brugen ophænges i selve sliberummet på en hvælvet tremmerist. Den produktionsbetingede lokalefugtighed skader ikke båndene, hvis denne overalt er ensartet. Bredbånd, som i monteret stand på grund af fugtighed udviser forskel i længden fra den ene kant til den anden, eller som har fortrukket sig bølgeformet, kan eventuelt rettes ud ved gentagne korte og forsigtige igangsætninger af maskinen. Hvis dette ikke lykkes, må båndene udskiftes. Montering af bredbåndene må foretages med den yderste forsigtighed for at undgå beskadigelser af kanterne. Antistatisk Generelt Ud over førnævnte slibekorn og deres opbygning findes der antistatiske slibe-/pudsebånd, der gennem deres fremstilling er medvirkende til, at der ikke opstår statisk elektricitet samt støvansamling på såvel emne som maskine. Endvidere er de medvirkende til, at uforståelige brande ikke opstår. Statisk elektricitet og antistatisk pudsning Under enhver pudsning dannes der statisk elektricitet ved friktionen mellem kornene og træet. Polariseringen af denne statiske elektricitet betyder, at træet og maskinen ofte bliver minusladet, medens pudsebåndet og pudsestøvet blive plusladet. Dette vil i praksis vise sig ved, at pudsestøvet vil hæfte sig ved maskinerne, typisk på båndtromlerne samt på arbejdsstykkets flader og ender. De støvpartikler, der frigøres, vil skyde sig væk fra hinanden i en stadig voksende støvsky. Det er kun en begrænset del af dette støv, der fanges af sugeren. Resten går ud i værkstedet som svævestøv. Det er også et kendt fænomen, at operatøren får elektrisk stød, når han rører ved maskinen eller en anden genstand. Opfindelse En svensk opfinder har nu muliggjort, at disse gener kan undgås. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 58 af 59

59 Opfindelsen består i antistatiske slibebånd, hvori der er indbygget et elektrisk ledende lag, som forhindrer den statiske elektricitet i at polarisere sig, således at støv, emne og maskine forbliver neutralt. Måling af feltstyrkens På Svenska Träforskningsinstitutet i Stockholm, Sverige, har tecn.lic. Torsten Engelsson udmålt feltstyrken ved almindeligt forekommende pudseopgaver. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet "Trä" og viste bl.a. følgende: Antistatisk slibebånd Disse målinger viser klart, at den statiske elektricitet er væk eller reduceret til ubetydelige styrker ved brug af antistatiske bånd. Lakslibning I det foregående er der nævnt pudsning af træ, men de antistatiske pudsebånd egner sig også til lakslibning. Kornstørrelse Ved bestilling af antistatiske pudsebånd hos leverandøren skal man tage hensyn til, at de i slibevirkning ligger et nummer finere end konventionelle bånd. Økonomi Slibeøkonomisk er antistatiske bånd dyrere i indkøb, men holder erfaringsmæssigt betydeligt længere. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Værktøjer, side 59 af 59