Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun Han >
|
|
- Susanne Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som har stive hår på ydersiden. Nødderne kaldes bog. Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig < Hun Han > Møbler generelt men især til bordplader samt til gulve. Bøg er også rigtig godt som brænde. I gamle dage brugte man også bøg til at lave træsko af. Bøg er også blevet brugt meget til jernbanesveller. Næste gang du spiser en is så kig på ispinden - den er nemlig af bøgetræ. Bøg er godt til ispinde fordi det ikke splintrer så let og så smager det ikke af noget. Mus kan vældigt godt lide bog. Om efteråret gemmer musene dem i små depoter, som de så kan spise når det bliver vinter. 680 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Bøg er et oprindeligt dansk skovtræ <40 meter
2 Dansk: Eg Latin: Quercus Barken på unge egetræer er glat. Gamle egetræer har en grov skorpebark med dybe furer. På mange egetræer vokser der på stammen en masse små kviste frem i bundter. De kaldes vanris. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Egens frugter hedder agern. Det er brune nødder. Agernet sidder i en lille skål. Eg trives bedst på en jordbund med meget ler. Møbler og gulve samt steder hvor der er brug for slidstærkt træ - f.eks. i dørtrin. Eg kan bedre end så mange andre træer tåle at stå i vand. Derfor bliver det også brugt til bundgarnspæle. Tidligere blev eg i stort omfang brugt til at bygge skibe og huse med. Der er to almindelige arter i Danmark. Stilk-eg og Vinter-eg. Stilkeg bruges oftest af skovbrugere. Egen kan blive meget gammel. Kongeegen er ca år gammel. Om efteråret samler mus depoter af agern, som de spiser når det bliver vinter. 650 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt < Han Hun > Eg er et oprindeligt dansk skovtræ <35 meter
3 Dansk: Rød-el Latin: Alnus glutinósa Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer. Og grå, grov og skorpet på gamle træer. Bladene er runde og glatte med en fint takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og tit lidt klæbrige. Bladene er grønne, når de falder af om efteråret det er helt specielt for rød-el. Koglerne er små og runde. Vedet har en kraftig orange farve. < Hun Han > Rød-el vokser bedst på fugtige og næringsrige steder. Elletræer er de eneste danske træer, som kan tåle at stå med rødderne i vand hele året. Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til røgning. Træet fra Rød-ellen har også været meget brugt til træsko, fordi det isolerer godt, er let og kan holde vand ude. Træet bliver helt rødt når der kommer luft til. Snit et hjerte af en gren og giv det en du har kær. Rød-el vokser meget hurtigt, når træet er ungt. Derfor bruger man det ofte som hjælpetræ i skovbruget. Hvis man skal plante et område til med små træer, sætter man rød-el ind imellem. Rød-el gror hurtigt op og giver læ for de andre træer. Da det samtidig er et lystræ, skygger det ikke for kraftigt.på denne måde er træet også blevet brugt her i cirklen af træer rundt om pladsen. 490 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Rød-el er et oprindeligt dansk skovtræ <25 meter
4 Dansk: Ask Latin: Fraxinus excélsior Asken har en rank, lysegrå stamme med et let gulligt skær. Grenene danner tilsammen en hvælvet krone. På unge træer er barken glat, mens ældre træer får skorpebark med tætte dybe revner. Et askeblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Småbladene er lancet-formede og savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Ask er let at kende om vinteren. Dens knopper er store og sorte. De sidder lige over for hinanden på grenen.knopperne for enden af skudene ligner små hjorteklove.askens blade springer ret sent ud - først omkring den 1. juni. Da er de fleste andre træer og buske sprunget ud. Askens frugter er små aflange nødder med en vinge på. De sidder i klaser. Asken er et lystræ. Den kræver meget lys for at vokse rigtig godt. Den trives bedst på en fugtig og næringsrig muldbund. Særdeles godt til skafter til redskaber fordi det er stærkt og samtidig elastisk, men bruges også til møbler, gulve og til nogle sportsredskaber. Ask kan i nogen grad brænde også selv om det er friskt. Askens nødder er gode til at flyve med vinden - derfor kan den sprede sig meget langt omkring. Skud og knopper af aks er en lækkerbisken specielt for rådyr. I gamle dage brugte bøndeerne blade og grene som vinterfoder til deres dyr. 650 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Ask er et oprindeligt dansk skovtræ <40 meter Knopper
5 Dansk: Røn Latin: Sorbus aucupária Rønnen er et lille træ. Barken er grå, glat og blank. Et rønneblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Småbladene er savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Rønneblomster er små og hvide. De sidder i store hvide halvskærme. De dufter lidt mærkeligt og sødt. Rønnens frugter er røde og bær-agtige (kernefrugter). Røn kræver meget lys, men stiller ingen særlige krav til jordbunden. Træskærearbejder. Holdes træet tørt er det meget slidstærkt og hårdt. I gamle dage brugte man rønnetræ til tandhjulene i vindmøller. I dag anvendes denne egenskab i tommestokke og linealer. Rønnebær indeholder mere C-vitamin end citroner. Bærrene er vigtig føde for mange fugle og dyr i løbet af efteråret og vinteren. Frøene inde i bærrene kan tåle at blive spist og vandre hele vejen igennem tarmkanalen på en fugl uden at tage skade. På den måde kan frøene blive spredt langt omkring med fugleklatter. Derfor kan du af og til se rønnetræer spire de mærkeligste steder. F.eks. på hustage og højt oppe i en grenkløft på et stort træ. 600 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Røn har sandsynligvis vokset i Danmark lige så længe, der har været træer (siden sidste istid). <15 meter
6 Dansk: Ahorn (Ær) Latin: Acer pseudoplatanus Ahorn kan blive omkring 30 meter høj. Træet har en bred og hvælvet krone. Barken er glat og gråbrun. På ældre træer skaller barken af i store flager. Bladene er 5-lappede. De minder lidt om en håndflade med fingrene, som spidser. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blegere. Bladene sidder på lange røde stilke overfor hinanden. Ahorns blade ligner bladene fra løn, men takkerne er ikke så spidse, og de indeholder ikke mælkesaft. Den letteste måde at kende forskel er at finde et blad fra hvert træ og sammenligne dem. Ahorn er et skyggetræ. Træet kan klare sig uden særlig meget lys. Og det skygger selv så effektivt, at urter og buske og andre træer har svært ved at vokse nedenunder det. Ahorns blade danner en bladmosaik. Det betyder, at bladene fordeler sig jævnt mellem hinanden, så hvert blad optager lyset så effektivt som muligt. Møbler, gulve og skæres til finer. Fordi ahorn har et meget lille svind når det tørres bruges det også til bl.a. musikinstrumenter, som ikke kan tåle at træet giver sig. Ahornenes frugter har form som vinger fordi de skal spredes med vinden - prøv at kaste dem op i luften - så daler de ned lige som en helikoptervinge. Ahorn kan vokse op til to meter om året som ungt træ. Ahorn også bliver kaldt ær. Ær er det gamle danske navn. Ahorn er tysk, men vi bruger det her, fordi det er det mest kendte. Man kan tappe sukker fra ahorn om foråret (Se Skoven-i-skolen.dk). 590 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Ahorn blev indført fra Tyskland omkring 1760 <30 meter
7 Dansk: Vortebirk Latin: Betula pendula Der er to forskellige arter af birk i Danmark dunbirk og vortebirk. Grundlæggende ligner de hinanden ret meget. De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde. Vortebirk har lange tynde grene der hænger ned. Du kan kende vortebirk på, at de tynde kviste er rødlige og fulde af gråhvide vorter, som man kalder harpiksvorter. Vortebirks blade er lidt spidsere end dunbirks, men ligner ellers meget. Begge birketræer springer ud i slutningen af april. De bittesmå nye blade kalder man museører. I oktober og november bliver bladene gule og falder af. Vortebirk vokser godt på sandet og tør bund men kan heller ikke tåle vind. Man kalder derfor vortebirk for sandbirken. Møbler, krydsfiner - men langt de fleste af os kender det som brændestykker og grenene til fastelavnsriset. Tidligere har man også brugt grenene til at lave koste af, og barken skrev man på, før papir blev almindeligt. Nogle birketræer ser ud som om der er enormt mange fuglereder i træet. Det er nu ikke fuglereder men en svamp, som får træet til at danne en masse grene nærmest oven i hinanden. Fænomenet kaldes heksekoste og rammer kun Dun-birken. 610 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Hun & Han > Både vortebirk og dunbirk indvandrede til Danmark i slutningen af sidste istid cirka år f. Kr. og dominerede landet i de næste årtusinder sammen med ene og senere fyr, indtil hassel indvandrede omkring 8300 f. Kr. og overtog skovene, ved at skygge lystræerne (birk og fyr) bort. : op til m
8 Dansk: Ene Latin: Juniperus communis Ene er en mellemstor busk der vokser på sandede bakker, på heder og som undervækst i lyse egeskove. Enebærbusken kan både vokse opad til et lille træ med stamme og krone - eller danne lave, krybende buske, der forgrener sig mange gange. Enes nåle virker grågrønne, men kigger du nærmere efter vil du se at oversiden er grøn og undersiden har en bred hvid stribe. Nålene er cirka 1 cm lange og sylespidse. De sidder tre og tre sammen i en krans rundt om kvisten - og de stikker som bare pokker. < Han Hun > Ene kan vokse næsten overalt. Træet kan klare sig med lidt næring, det kan tåle vind og frost, græssende dyr spiser ikke af det - og det kan vokse på næsten alle typer af jordbund. Det eneste krav ene stiller er lys - og træet bliver let skygget bort af andre træer. Derfor er det henvist til at vokse hvor ingen andre træer vil vokse - ofte på sandet jord, hos græssende kvæg osv. Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til røgning. Enebær bruges som krydderi og er med til at give gin sin karakteristiske smag. Enebærtræ og nålene brænder meget let både friskt og tørt. I gamle dage sagde man: Hellere være ugift end at være bundet til en enebærbusk - hvad mon de mente med det? Enebærbusken stikker så meget, at køerne ikke gider at æde dens grene og nåle. Nogen gange kan du se et egetræ vokse midt i en enebærbusk. Enebærbusken beskytter det lille træ mod de sultne køer, med sine stikkende nåle. Når egetræet vokser sig stort, vil det skygge enebærbusken bort. 460 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt I Danmark har vi kun tre nåletræer, der selv er vandret ind i landet. Det ene er skovfyr, det andet er taks - og det tredie er ene. Ene kom sandsynligvis hertil under sidste istid, for cirka år siden. : 8-10 meter. Op til 12 meter
9 Dansk: Hassel Latin: Corylus Avellana Hassel er ofte mere en høj grenet busk end et træ, med brun eller grå og glat bark. Bladene er små og runde til- hjerteformede med bløde hår. Nødderne modner i sensommeren/efteråret - velbekomme. Hassel kan bedst lide næringsrig og ikke for fugtig bund. < Hun Han > I dag bruger vi stort set kun frugterne - hasselnødden. Hassel er meget smidigt og tidligere brugte man hassel til meget forskelligt: Gærder og hegn, tøndebånd, fiskestænger, ruser og meget mere. Barken har man brugt til at farve med - den giver en mørkebrun farve. Hassel findes ofte som busk i nærheden af bebygelse, haver og lignende. Plantes ikke i skoven for at producere råtræ, men oftes for at give varaition og nødder. 550 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Hassel findes vildvoksende i Europa og Lilleasien. 3-5 meter høj
10 Dansk: Seljepil Latin: Salix Pil findes i mange forskellige former, fra mindre runde blade til lange lancetformede blade. Nogle med gullig bark, andre med grållig Kassetræ og fletarbejder. Rigtige criketbats laves af en særlig pil. I gamle dage tyggede man på pilegrene af Selje-pil når man havde ondt - og det var ikke helt ved siden af. Selje-pil indeholder nemlig salicin, som man udvinder salicylsyre af. Salicylsyre bruges f.eks. i hovedpinepiller. Frugtkapsel Pil er en stor træartslægt. Faktisk findes der i nordeuropa over 300 forskellige arter. Fælles for dem alle på nær hængepil, er at de er opdelt i han- og huntræer. Normalt har et træs blomster han- og hundele, men for pil findes oftest enten han- eller huntræer. For at kunne sætte frø skal der altså være et træ af modsatte køn i nærheden, hvor bier, sommerfugle mv kan transportere pollen og bestøve blomsterne. Skørpil har bredt sig selv langs mange floder rundt i verden ved at så kviste let brækker af i vinden, driver med strømmen og slår rod hvor de rammer breden igen. 520 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført i DK fra øvrige Europa og Asien <30 meter < Han Hun v
11 Dansk: Fuglekirsebær Latin: Prunus avium (fuglekirsebær) Kirsebærtræer har striber på tværs i barken. Bladende er lancetformede med små savtakker i randen. Trives på næringsrige, lerede og ikke for fugtige jorde. Møbler, finer og træskærerarbejder på grund at sit smukke udseende. Mange steder i verden anses et blomstrende Kirsebærtræ som noget af det smukkeste. Kirsebær er længe kendt herhjemme som dejlig spise. Finder man modne kirsebær i naturen der smager sødt er det fuglekirsebær, smager de bittert er det sur-kirsebær. 570 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført som frugtræ, men vokser efterhånden også vildt herhjemme og i resten af Europa. <20 meter
12 Dansk: Hestekastanje Latin: Aesculus hippocastanum Hestekastanien er karakteristisk med de store 5-fligede og grove blade. Barken er brunlig og afskaller i store skæl og flager. Brænde og i mindre grad til møbler og træskærerarbejder. Kastanjerne bruges ofte til at lave kastanje-dyr med, men vidste du at hvis du knuser kastanjerne til en tyk grød har du faktisk lavet din egen sæbe. Hestekastanje plantes i skovene for variationens skyld, og ikke for at producere råtræ. Dådyr kan også vældig godt lide kastanjer. Hestekastagner er ikke egnede til at spise, det er derimod den ægte kastanje, som kan kendes på at bladene ligner en stor savtakket fuglefjer. 510 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt <25 meter
13 Dansk: Douglas Latin: Pseudostuga menziesii På unge træer er barken grålig, glat med små harpiksblærer. På store træer sprækker barken så man kan se den orangefarede underbark. Koglerne har små tjavser stikkende ud. Med lidt god vilje kan man se at det ligner bagkroppe fra små mus med haler og bagben. Douglas har en rødlig kerne man kan se når træet er skåret op. Grusede kuperede morænejorde. Stortrived derfor på Sletten < Han Hun > Et af de mest vigtige træer til tømmer i verden. Konstruktionstræ til inden- og udendørs brug. Prøv at nulre nogle nåle mellem fingrene - det dufter af citrusfrugter. Douglas er en nåletræart der er indført fra Amerika. Den er nu meget populær i danske skove, da den trives under de rigtige vækstforhold og er mere værdifuld end de andre nåletræarter. 470 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt <45 meter
14 Dansk: Lærk Latin: Larix Lærk er et nåletræ der smidder nålene om vinteren. Nålene sidder i små buketter med mange i hver. Træernes bark kan vræe en smugle gullig i barken. Lærk hører ligesom douglas og skovfyr til de rødkernede træarter. Pæle og master. Rigtig gode og lige stammer bruges som skibsmaster. Kernetræet bruges til skibe og andre steder hvor modstandsdygtighed mod råd og insekter er vigtigt. Kernetræet er modstandsdygtigt fordi det er fyldt med harpiks, hvilket desværre også gør det meget dårligt til brænde. Europæisk lærk kan blive angrebet af en svamp der øddelægger dem. Så man indførte japansk lærk. Japansk lærk er dog ikke sp rank og god til råtræproduktion. Derfor har man krydset dem til hybridlærk, som er den mest anvendte efterhånden. 550 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført fra Japan og Syderuropa <35 meter
15 Dansk: Skovfyr Latin: Pinus sylvestris Skovfyr kendes på barken der er grå forneden og rødlig i toppen. Nålene sidder sammen to og to. Møbler, gulve, bygningstømmer, spånplader, finer samt meget andet. Koglerne åbner sig når der er tørt og lukker når der er fugtigt - nu har du en mini-luftfugtighedsmåler. På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset naturligt i DK, altså een af Danmarks oprindelige træarter. 490 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset naturligt i DK. <30 meter Hun Han
16 Dansk: Rødgran Latin: Picea abies Grålig og med god vilje rødbrun bark på de mindre grene. Trives bedst på kolde, næringsfattige lokaliteter. Bygningstømmer, møbler, gulve, papir og meget andet - og ja så bruges det også som juletræ. Rødgran var én af de træarter der for et par hundrede år siden blev indført i stor stil i Danmark. Rødgran skal kun vokse ca å før det er stort nok til at blive fældet, hvor det f.eks. Tager år for et bøgetræ. 430 (Kg/m 3 ). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt Indført fra andre steder i Europa. <35 meter
skoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereNatur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereKære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.
Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereHvordan og hvor må jeg samle?
Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs merePammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa
Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer
Læs merelav dit eget minijuletræ
Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereHip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag
Hip hurra! FEMINA har fulgt kvinder i 140 år og ikke mindst inspireret til, hvad vi skal spise både til hverdag og fest. En fødselsdag skal selvfølgelig fejres, og vi er meget glade for, at Den store bagedyst
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereDen nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1
Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereGRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R
GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R Storyline af Helle Bennedsen INDHOLDSFORTEGNELSE Historien: Grisen Arthur Værksted Modellervoks, Klodser. Natur Bladkranse, Bålmad. Medier Fotografering
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereBambusplader. www.keflico.com
2013 Bambusplader www.keflico.com Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret (FSC certificeret)
Læs mereråsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær
basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet
Læs mereBambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com
2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret
Læs mereVedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereValg af planter til den nemme have
Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereisabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød
Vild med hverdagen isabellas Nr. 1 13. FEBRUAR 25. MARTS 2012 kr. 59,95 Besøg vores shop på isabellas.dk Haven Forny Dyrk de dejligste kartofler Tiltræk sommerfuglene Anlæg et bed i skyggen isabellas fylder
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereHvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.
En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs meremiddag middag nem hverdagsmad til travle familier nikolaj kirk mikkel maarbjerg
middag middag nem hverdagsmad til travle familier nikolaj kirk mikkel maarbjerg indhold forord at spise sammen 8 retter, der laves i gryde 10 takt & tone 70 retter, der laves på pande 72 bestik 130 retter,
Læs mereJohansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22
Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet
Læs merebrombær tærte, muffins, marmelade eller smoothie
Tekst og foto Tine Edinger tærte, muffins, marmelade eller smoothie søde brombær sager med Brombær er et af sensommerens smukkeste bær. Deres smag kan variere fra det lidt småsure til det let søde, og
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereSÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET
Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget
Læs mereTA EN BID AF NATUREN
Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereTAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)
TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereSignatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal
Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal JU 3JUGREGBUC M.KL- Juglans regia 'Buccaneer' / Valnød AM 3PRUSERAMA MTK-4 Prunus serrulata 'Amanogawa' 3 FS 3FAGSIL M.KL5-50 Fagus sylvatica Særdeles velegnet
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereAktivitetsoversigt. SLØJD i 4-5-6. kl. 2012/13. 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien
Aktivitetsoversigt 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien 5. klasse 1. Storm P 2. Viskelæder katapult 3. Sløjdkasse (2012) ellers Intarsia
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereisabellas Buketter og bær Sommerliv i boligen Guide til Vindruer og Vild med hverdagen Få masser af søde opskrifter og ideer
Vild med hverdagen isabellas Nr. 4 20. juni 14. august 2011 kr. 59,95 Besøg vores shop på www.isabellas.dk Sommerliv i boligen indret sommerhuset nye boligtrends 16 smukke vaser Pynt med standens skatte
Læs mereTillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje
Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereOpskrifter fra Byens Køkken
Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mere