Respekt, medinddragelse og frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Respekt, medinddragelse og frihed"

Transkript

1 Respekt, medinddragelse og frihed Januar 2011 Region Hovedstaden Psykiatri Respekt, medinddragelse og frihed Oplevelse af kognitiv miljøterapeutisk behandling blandt psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser Region Hovedstaden - Psykiatri Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden - Psykiatri

2 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Annette Hallum Knudsen Max Mølgaard Miller Enhedschef: Marie Fuglsang Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, januar 2011 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Respekt, medinddragelse og frihed Psykiatriske patienters oplevelse af kognitivmiljøterapeutisk behandling København 2011 Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside (www.patientoplevelser.dk) Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon:

3 Indhold Forord 2 Resumé 3 1. Introduktion Baggrund Formål 5 2. Metode Beskrivelse af de deltagende patienter Udarbejdelse af interviewguide Analyse Validitet 7 3. Baggrundsviden om Afd. M og Specialambulatoriet Dobbeltdiagnosepatienter Kognitiv Miljø Terapi som integreret behandling Beskrivelse af Fjordhus og Specialambulatoriet 9 4. Analyseresultater Fysiske rammer og struktur Frihed og individuel tilpasning Medinddragelse Oplevelse af kontaktpersoner Medicinering Motivation Kognitive værktøjers anvendelighed Modtagelse og udskrivelse Erfaring med andre behandlingsformer Konklusion og perspektiver Litteraturliste 21

4 Forord Patienter indlagt til psykiatrisk pleje og behandling har selvfølgelig krav på den bedste behandling. På afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, ved vi fra en undersøgelse, at kognitiv miljøterapi medvirker til en påviselig bedring i psykiske symptomer, funktionsniveau og grad af misbrug. Vi er som personale meget interesserede i at vide, hvad der særligt er virksomt til at øge patientens opfattelse af at være hjulpet. Dette med henblik på at kunne gøre mere af det, der virker. Formålet med denne undersøgelse har således været: At kortlægge den patientoplevede effekt af kognitiv miljøterapi. At den enkelte patient udpeger de elementer i kognitiv miljøterapi, som vedkommende vurderer, har haft en særlig gavnlig effekt på patientens tilstand. Vi har arbejdet med kognitiv miljøterapi siden 1992, og konceptet har været fuldt implementeret siden Afdeling M varetager behandling af patienter med dobbeltdiagnose og har ca. 375 patientforløb årligt. Gennem årene har vi tilpasset konceptet i forhold til omtalte undersøgelse, ny viden og erfaring. Vi har blandt andet spurgt plejepersonalet i deres egenskab af kontaktpersoner, hvad de anser for det mest virkningsfulde i miljøterapien i forhold til bedring af patientens tilstand. Top tre over svar er: -Udstrakt samarbejde mellem patient og kontaktperson, -anerkendende holdning til patienterne og -psykoedukation. Men vi har manglet en undersøgelse vedrørende patienternes opfattelse. Derfor er vi meget glade for, at Enheden for Brugerundersøgelser har stillet sig til rådighed og udført en undersøgelse for os. Vi vil gerne sige mange tak til de patienter, der har deltaget i undersøgelsen og fortalt deres vurdering af, hvad der har hjulpet dem. Også tak til personalet, der har været behjælpelige med at gennemføre undersøgelsen. Jørn Lykke Ledende overlæge Afd. M Psykiatrisk Center, Sct. Hans Bente Borg Klinisk oversygeplejerske Afd. M Psykiatrisk Center, Sct. Hans 2

5 Resumé Tidligere undersøgelser har vist, at kognitiv miljøterapi giver en væsentlig forbedring af funktioner, psykiske symptomer og nedsat misbrug hos psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser, hvilket vil sige en psykiatrisk diagnose og et misbrug. Afdeling M, Psykiatrisk Center, Sct. Hans Hospital har nu iværksat en opfølgende undersøgelse med det formål at indsamle viden om patienternes oplevelser af, hvilke dele af kognitiv miljøterapi, der har særlig god effekt på deres sygdom. Undersøgelsen er baseret på tre fokusgruppeinterview med i alt 20 indlagte og ambulante patienter, to grupper af indlagte patienter og en gruppe af ambulante patienter. Interviewene er gennemført i oktober/november måned Efterfølgende er der foretaget en meningskondenserende analyse af interviewene med henblik på at identificere gennemgående temaer og tendenser. Patienterne i undersøgelsen udgør ikke et repræsentativt udsnit af alle afdeling M s patienter. Formålet med undersøgelsen er således ikke at være repræsentativ men at få et nuanceret indblik i nogle patienters holdninger og erfaringer. Analyseresultater I det følgende beskrives hovedpointerne indenfor de overordnede temaer, der er identificeret i undersøgelsen Fysiske rammer og struktur De fysiske rammer og strukturen betyder meget for såvel de indlagte som de ambulante patienter, idet det hjælper patienterne med at få overskud til at koncentrere sig om at få det bedre. Det er vigtigt, at indlæggelsen giver en struktur i hverdagen, så der frigøres ressourcer til indlæring. Patienter ønsker frihed og plads til individualitet men samtidig stabile rammer, hvilket de oplever, at KMT-behandlingen tilbyder. De ambulante patienter er glade for at have noget at stå op til. At de får hjælp til at lægge en struktur for, hvordan dagen skal se ud, men også for at få et indhold i hverdagen, som kan være deres holdepunkt efter udskrivelsen. Frihed og individuel tilpasning Frihed er en utrolig vigtig parameter for de indlagte patienter. Det er vigtigt for patienterne, at de er indlagt på frivillig basis, og at de i løbet af behandlingsforløbet har lov til at sige til og fra i relation til, hvad de ønsker og ikke ønsker. Det får patienterne til at føle sig respekteret og set, som de mennesker de er, Desuden lægger patienterne stor vægt på, at indlæringen foregår i deres eget, individuelle tempo et tempo, de kan kapere. Endvidere er der rum for, at patienten kan have nogle kriser undervejs, hvor de måske ikke er modtagelige for undervisning og læring. At behandlingen forgår på patientens præmisser gør, at patienterne oplever, at de bliver mødt med empati, og at de bliver støttet i at nå deres mål, hvilket er en vigtig faktor. Medinddragelse Patienterne lægger generelt stor vægt på, at KMT behandlingen er et samarbejde imellem patienter og personale. Patienterne er i høj grad inddraget i behandlingsforløbet og vælger selv, hvad de ønsker at deltage i. Flere patienter peger på, at de har følt sig umyndiggjort i andre behandlingssammenhænge, imens de føler, at der er indlejret en menneskelig forståelse i KMTbehandlingen. Medinddragelse sker bl.a. ved at patienterne i samarbejde med personalet selv er med til at definere realistiske mål for, hvad de vil arbejde med under indlæggelsen, og de oplever, at det styrker deres selvværd, når målene nås. Oplevelse af kontaktpersoner Såvel de indlagte som de ambulante patienter har stor glæde af deres kontaktpersoner og har opfattelsen af, at de gøre et rigtig godt stykke arbejde. Patienterne fremhæver i den sammenhæng 3

6 samtalerne med deres kontaktperson under fire øjne som særligt gavnlige, idet kontaktpersonerne bl.a. har en evne til at spotte de udsving, patienterne har og sætte ord på deres følelser. De ambulante patienter bruger hovedsageligt deres kontaktpersoner som en konkret støtte i hverdagen i forhold til at undgå at misbruge og til at bevare deres sociale netværk. Motivation til at indgå i behandlingen Generelt oplever patienterne, at deres motivation til at indgå i behandlingen er steget igennem behandlingsforløbet, og at motivationen stiger eksponentielt med succesoplevelserne. Det er meget individuelt, hvor deres motivation kommer fra. Nogle motiveres ved at deltage i grupperne. Her tilegner patienterne sig kognitive teknikker, som stop-tanker, fordele/ulempeskemaer, som de mærker er konkret anvendelige, når de oplever misbrugstrang. Desuden er troen på, at de kan få det bedre også motiverende i sig selv. Spejlingen i medpatienter ser også ud til at betyde meget. Patienterne beskriver, at det ofte kan være vanskeligt at mærke, at de selv får det bedre, men at det er motiverende at se, at det går fremad med medpatienterne, idet det giver tillid til, at behandlingen virker. Kognitive værktøjers anvendelighed De indlagte patienter er enige om, at læringen af de kognitive teknikker er afgørende for, at de har fået det bedre. Generelt peger patienterne på, at det, der virker for dem, og grunden til at de tillærer sig de kognitive teknikker og kan anvende dem i dagligdagen, er de mange repetitioner, der gør, at teknikkerne til sidst bliver en del af patientens måde at tænke på. Både de ambulante og de indlagte patienter fremhæver deltagelse i forskellige grupper, herunder særligt misbrugsgruppen som særligt givtige. De fremhæver nogle meget konkrete værktøjer, som de lærer i misbrugsgruppen og som de kan anvende efter udskrivelsen. Derudover er det gode fællesskab og netværk med medpatienter i gruppen betydningsfuldt. Den adfærdskorrigering, der foregår i ambulatoriet, opleves som særlig positiv af de ambulante patienter, idet det giver en tryghed, at der er nogle regler og rammer, og at der er visse ting, som man ikke taler om, som eks. stoffer. Udskrivelse og hvad så? De indlagte patienter udviser bekymring for, hvad der vil ske efter udskrivelsen. Specielt de, der er indlagt første gang, er nervøse for, om de har lært nok under indlæggelsen til at forblive stoffri, når de bliver udskrevet, og om de kan opretholde den struktur i hverdagen, som de har fået oparbejdet under indlæggelsen. Flere af patienterne er nervøse for at blive udskrevet, før de er klar til det. I den forbindelse refererer patienterne til, at det tager tid, før de værktøjer, de lærer under indlæggelsen, sidder helt fast, og at det er væsentligt, at de får tid til at komme helt ovenpå mentalt, inden de bliver udskrevet. Sammenligning med andre behandlingstilbud Patienterne er enige om, at den behandling, de har modtaget i Afd. M og Specialambulatoriet, er mere respektfuld og omsorgsfuld end de behandlingstilbud, de ellers har været i forbindelse i løbet af deres sygdomsforløb. Patienterne føler sig i højere grad accepteret og respekteret som de mennesker, de er, og de oplever, at personalet har en særlig grad af nærvær, som de ikke har oplevet andre steder. Endvidere har den kognitive tilgang medvirket til, at de har fået en særlig indsigt i deres sygdom og i sig selv som mennesker, som de ikke har haft tidligere. 4

7 1. Introduktion 1.1 Baggrund Afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans fik i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets bevilling til gennemførelse af et evalueringsprojekt af Kognitiv miljøterapi målrettet dobbeltdiagnosepatienter i H:S. 136 patienter indlagt på Psykiatrisk Center Sct. Hans i perioden indgik i evalueringen. Evalueringen viste, at: Kognitiv Terapi giver en påviselig forbedring i psykiske symptomer, funktionsniveau og nedsat misbrug Patienterne beskriver et lavere niveau af angst og depressive symptomer Patienterne viser en signifikant stigning i selvværd og kendskab til egne reaktioner, strategier og anvendelsen af strategier mod misbrug efter deltagelse i behandlingsforløbet 2/3 af patienterne havde således intet misbrug ved udskrivelsen (1) Samtidig viste resultaterne af en supplerende undersøgelse af kognitiv miljøterapi og brug af tvang i behandling af dobbeltdiagnose, at der er sket et signifikant fald i anvendelsen af tvangsfikseringer efter ændring af behandlingsmiljøet til kognitiv miljøterapi (2). Som opfølgning på denne evaluering ønsker Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M, en undersøgelse af den patientoplevede effekt af kognitiv miljøterapeutisk behandling (KMT). Evalueringen gennemføres af Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct. Hans og omfatter patienter tilknyttet Fjordhus (Afsnit M20, M21 og M22) og Specialambulatoriet. Evalueringen er gennemført i efteråret/vinteren Formål Formålet med undersøgelsen er at kortlægge den patientoplevede effekt af Kognitiv miljøterapi, dvs. den enkelte patient udpeger de elementer i KMT, som vedkommende vurderer har haft en særlig gavnlig effekt på patientens tilstand. 5

8 2. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse i form af tre fokusgruppeinterview. For at belyse patienternes oplevelse af deres behandlingsforløb på forskellige tidspunkter under indlæggelsen er der gennemført to fokusgruppeinterview med patienter fra Fjordhus: Et med patienter, der har været indlagt i to måneder og et med patienter, der har været indlagt i fire måneder. Endvidere er der gennemført ét fælles fokusgruppeinterview med patienter tilknyttet dagtilbuddet og OP-teamet i Specialambulatoriet. Anvendelse af fokusgruppeinterview er valgt, idet det nuancerer deltagernes svar at kunne spørge ind og kommentere hinandens synspunkter. Deltagernes synspunkter bliver skærpet af samværet med andre, og synspunkterne kan derfor bedre forstås og videregives i analysen. Inklusion Til fokusgruppeinterview indgik indlagte og ambulante patienter: med dobbeltdiagnose (psykisk lidelse og misbrug) og variation i køn og alder. fra hvert afsnit (minimum to patienter pr. afsnit - afsnit M20, M21 og M22). der af afdelingerne blev vurderet kognitivt egnede til at kunne indgå i gruppeinterview. med tilstrækkelige sproglige kompetencer til at kunne indgå i interviewet. tilknyttet dagtilbuddet og OP-teamet (fire patienter fra hvert tilbud). Ekslusion Patienter med en retslig foranstaltning blev ekskluderet fra at deltage i undersøgelsen. 2.1 Beskrivelse af de deltagende patienter Der indgik patienter i undersøgelsen med forskellige diagnoser køn og alder. Endvidere varierede det, hvor mange gange patienterne havde været i forbindelse med behandlingssystemet. Enkelte af patienterne havde været indlagt på Afd. M flere gange. I interviewene af de indlagte var patienterne imellem 24 og 49 år, hvoraf der var 11 mænd og to kvinder. Patienterne havde været indlagt imellem en til fem måneder. Patienternes havde forskellige diagnoser: skizofreni, depression, personlighedsforstyrrelser (fortrinsvis borderline), ADHD, paranoid skizofren og posttraumatisk stresssyndrom. Forskellige typer af misbrug: alkohol, hash, heroin, kokain. Patienterne har været misbrugere imellem 5 15 år. For nogle af dem er det lykkedes at være misbrugsfri i perioder. For andre er der tale om et konstant misbrug. Patienterne i Specialambulatoriet var imellem 36 og 47 år. Gennemsnitsalderen var således højere i Specialambulatoriet sammenlignet med de indlagte. Der indgik tre kvinder og fem mænd i interviewet i Specialambulatoriet, og med diagnoserne Skizofreni, skizofren paranoid, maniodepressiv, personlighedsforstyrrelser (fortrinsvis borderline). Hovedparten af interviewpersonerne fra Specialambulatoriet er kommet i ambulatoriet imellem 8 og 15 år. Ca. halvdelen af patienterne har været indlagt på Afd. M på Sct. Hans i løbet af deres sygdomsforløb. 2.2 Udarbejdelse af interviewguide Med afsæt i undersøgelsens temaer og i sparring med Afd. M har Enheden for Brugerundersøgelser udarbejdet en semistruktureret interviewguide med åbne spørgsmål til brug under de tre fokusgruppeinterview. Afd. M var med til at sikre, at alle relevante temaer indgik i interviewguiden, samt at potentielt ømtålelige emner blev berørt hensynsfuldt. 6

9 2.3 Analyse Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Efterfølgende er der foretaget en meningskondenserende analyse af interviewene med henblik på at identificere gennemgående temaer og tendenser. Herefter blev interviewene i første omgang læst grundigt igennem med henblik på at danne et overblik over materialet. I forbindelse med anden gennemlæsning blev datamaterialet inddelt i temaer og undertemaer og hele materialet blev således delt ind i disse temaer, hvorefter det stod klart hvad de centrale pointer var indenfor hvert område. De citater, der er præsenteret i rapporten, er primært taget med, fordi de forklarer den analyse, der netop er præsenteret, eller hvis de supplerer den med relevante pointer. 2.4 Validitet I forbindelse med udvælgelse af patienterne er der sket en selektion, så de dårligste patienter er sorteret fra, idet de er for syge til at indgå i en interview. Flere af de inkluderede patienter fra Specialambulatoriet har været indlagt i Afd. M og modtaget KMT- behandling tidligere i deres sygdomsforløb. Således ved vi ikke, om den viden patienterne i Specialambulatoriet har om KMT stammer fra deres indlæggelse på Afd. M eller fra deres tilknytning til Specialambulatoriet. Patienterne i undersøgelsen udgør ikke et repræsentativt udsnit af alle Afd. M s patienter. Formålet med undersøgelsen er således ikke at være repræsentativ men at få et nuanceret indblik i nogle patienters erfaringer og holdninger. 7

10 3. Baggrundsviden om Afd. M og Specialambulatoriet 3.1 Dobbeltdiagnosepatienter Sindslidende med en kombination af en alvorlig psykisk lidelse og et misbrugsproblem er karakteriseret ved, at deres dobbeltdiagnose giver dem komplicerede somatiske og psykiske helbredsproblemer kombineret med sociale problemer. Der ses eksempelvis en betydelig overdødelighed som følge af infektioner, hiv, hepatitis, bylder mv., som følge af misbruget, og misbruget hænger ofte sammen med social angst, ensomhed, kedsomhed mv. En del af disse dobbeltdiagnosticerede patienter har et spinkelt socialt netværk, er hjemløse og begår stofrelateret kriminalitet. I behandlingssystemet er de typisk faldet mellem to stole: behandlingen af de psykiske symptomer har foregået i ét regi (det psykiatriske behandlingssystem), mens misbrugsbehandlingen har ligget i et andet regi (kommunalt regi) med manglende koordinering imellem de to behandlingsindsatser. 3.2 Kognitiv Miljø Terapi som integreret behandling Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M, startede implementeringen af Kognitiv Miljø Terapi (KMT) af dobbeltdiagnosepatienter i Fjordhus i marts KMT er en integreret behandling af psykose og misbrug og imødekommer således behovet for en kombineret behandlingsindsats, hvor der sættes fokus på og arbejdes med håndtering af vanskelige situationer såvel forårsaget af patientens psykiske tilstand som af deres misbrug. Afd. M s patientgruppe består typisk af mænd i 40erne, med en sygdomsvarighed på 8 år (typisk skizofreni) og en misbrugsvarighed på 14 år (alkohol, hash, kokain og heroin ofte i en blanding). Patienterne medvirker frivilligt i behandlingen, der varetages af tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejere og socialrådgivere. En kontaktperson er ansvarlig for koordinering af patientens samlede forløb. Hovedelementerne i KMT er: 1. Kognitiv adfærdsterapi 2. Psykofarmakologisk behandling 3. Psykoedukation 4. Social færdighedstræning Kognitiv miljøterapi bygger på kognitiv adfærdsterapi. Kendetegnende for kognitiv miljøterapi er blandt andet tværfaglighed i behandlergruppen, observation og screening, psykoedukation og kontaktpersonordning. Formålet med kognitiv miljøterapi i forhold til dobbeltdiagnose-patienter er, at de - i et aktiverende og støttende miljø tager ansvar for at lære og håndtere strategier mod misbrug og psykiske problemer. Der arbejdes individuelt og i gruppe med specifikke interventionsteknikker. Den terapeutiske behandling kræver som udgangspunkt etablering af en god relation mellem patient og behandler, der skal supportere og motivere undervejs i forløbet. Indlæggelsen indledes med assessment & diagnosticering: Patienten udfylder en række screeningsskemaer, som måler angst, depressive symptomer, selvværd og sociale færdigheder. Der foretages en vurdering af patientens psykopatologi og funktionsniveau, og patienten udfylder skemaer, der måler deres tilfredshed med behandlingen og deres opfattelse af behandlingsmiljøet. Informationer vedrørende misbrug indhentes via en urinprøve og et Drugcheckskema. Med udgangspunkt i patientens ressourcer og færdigheder og i tæt samarbejde med behandleren arbejdes der med: 8

11 Adfærdsanalyse og kognitiv analyse med fokus på de underliggende psykiske problemer (hvad er det, patienten forsøger at løse med sit misbrug og sin undvigelse) Kognitiv problemformulering og målsætning med klare, realistiske mål Motivation med fokus på fordelene ved at håndtere de psykiske problemer Stressreduktion (sætte realistiske mål) Angstreduktion (beroligende vejrtrækning og tænkning, ændring af destruktive tankemønstre, øgning af psykologisk modstandskraft og copingstrategier) Symptommestring (brug af beroligende strategier samt reduktion af uhensigtsmæssig sikkerhedssøgende adfærd) Øgning af selvværd Træning af sociale færdigheder, som mange års misbrug som regel har forsømt, herunder: o nonverbale og verbale færdigheder (kropssprog, verbal kommunikation) o emotionelle færdigheder (identificere, håndtere og regulere egne og andres følelser og kommunikere på følelsesmæssigt plan) o selvbeskyttende færdigheder (sige fra, opbygge modstandskraft, identificere og håndtere behov) o problemløsningsfærdigheder (tage beslutninger, forhandle, sætte sig mål i livet) og o intime færdigheder (håndtering af fysisk og psykisk intimitet, håndtering af nærhed og tilknytning til andre). På baggrund af det intensive arbejde med ovenstående indsatser udvikles nye adaptive strategier og tankemønstre. Adfærdsanalysen, den kognitive analyse og den sociale færdighedstræning kombineres med psykofarmakologisk behandling, der primært omfatter antipsykotisk medicin. I behandlingen af abstinenser anvendes præparater, der krydsreagerer med misbrugsstoffet. Gennem psykoedukation uddannes patienten i sin egen sygdom (fx misbrug, psykiske lidelser og sundhed) og i nye strategier til at ændre sit reaktionsmønster. Gennem behandlingsforløbet skal patienten deltage og bidrage til miljøet, fx via fælles pligter, møder, aktiviteter og introgrupper. Afslutningsvist kan patienten afprøve de lærte strategier i deres dagligdag gennem udvidet orlov. 3.3 Beskrivelse af Fjordhus og Specialambulatoriet Fjordhus består af tre specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling (Afsnit M20, M21 og M22), der tilsammen drives af seks tværfaglige teams og rummer plads til 80 patienter, der indlægges under behandlingsforløbet. Patienter visiteres til Fjordhus efter en lægehenvisning, og behandlingsforløbets varighed aftales med patienten og er typisk af tre til seks måneders varighed. Fjordhus er geografisk placeret i Roskilde og hører organisatorisk under Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Specialambulatoriet varetager ambulant behandling af dobbeltdiagnosepatienter fra Københavns og Frederiksberg kommune. Ambulatoriet består af et dagtilbud med 25 pladser og et opsøgende psykiatrisk team med 90 pladser. Specialambulatoriet er geografisk placeret på Østerbro i København, men hører organisatorisk under Afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Behandlingsforløbet ser forskelligt ud på Fjordhus og Specialambulatoriet. Den største forskel ligger i, at patienter, der er indlagt på Fjordhus, netop som følge af indlæggelsen, har et mere struktureret og kompakt forløb, mens patienter, der kommer i Specialambulatoriet, enten møder 9

12 for at modtage behandling, undervisning med mere mellem kl på hverdage (dagtilbud), eller kan modtage denne behandling i lokalmiljøet gennem det opsøgende psykiatriske team en gang om ugen (OP-team). Fælles for behandlingsforløbene er imidlertid deres fundament i den kognitive miljøterapi med kombinationen af kognitiv adfærdsterapi, psykofarmakologisk behandling, psykoedukation og social færdighedstræning. I Specialambulatoriets dagtilbud tilbydes meget af behandlingen i grupper, og alle patienter tilknyttes en personlig læge, en sygeplejerske og en pædagog, hvoraf de to sidstnævnte fungerer som patientens faste kontaktpersoner. I OP-team-tilbuddet tilknyttes patienten ligeledes en personlig læge samt en kontaktperson, hvilket kan være enten en sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, psykolog eller socialrådgiver. 10

13 4. Analyseresultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen af interview med patienterne. Med henblik på at sikre patienternes anonymitet, er der ud for hvert citat ikke angivet nogle karakteristika på patienten, som eks. diagnose, idet patienterne således vil kunne identificeres af personale og andre med kendskab til patienterne. Det vil udelukkende fremgå, om citatet stammer fra en indlagt eller ambulant patient. For nærmere information om de inkluderede patienter henvises til afsnittet om beskrivelse af deltagende patienter. For læsevenlighedens skyld er citaterne gjort mundrette men der er ikke ændret på ord eller indhold. 4.1 Fysiske rammer og struktur De fysiske rammer og strukturen betyder meget for såvel de indlagte som de ambulante patienter. At de fysiske rammer er i orden hjælper patienterne med at få overskud til at koncentrere sig om at få det bedre. Mad, bad, eget rum og mulighed for fritidsaktiviteter bliver nævnt i den sammenhæng. Flere nævner også naturen omkring Sct. Hans Hospital som en helende faktor. Hvis patienten oplever et ydre pres i forhold til økonomi, bolig, arbejdsmarked, så begrænser det patienten evne til at modtage den læring, der skal finde sted. Det er vigtigt, at indlæggelsen giver en struktur i hverdagen, så der frigøres ressourcer til indlæring. Patienter ønsker frihed og plads til individualitet men samtidig stabile rammer omkring den frihed og individualitet det oplever patienterne, at KMT-behandlingen tilbyder. Generelt er patienterne glade for at blive støttet i at få struktur på hverdagen og have nogle aktiviteter at gå op i i løbet af dagen. Der synes jeg ligesom jeg kan sige, at når man er her, så har man jo sine basale behov dækket. Man har tid til at lægge en struktur, lægge en plan over, hvordan ens dag skal foregå. Og jeg synes, det har hjulpet mig virkelig langt. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet I specialambulatoriet er patienterne glade for at have noget at stå op til og et sted at tage hen engang imellem, hvor de har mulighed for at møde ligesindede. At de får hjælp til at lægge en struktur for, hvordan dagen skal se ud, både så de har noget at stå op til om morgenen, men også for at få et indhold i hverdagen, som kan være deres holdepunkt efter udskrivelsen. Flere af patienterne nævner, at de har særligt god gavn af at være kommet i gang med at træne, idet det giver dem energi og livskvalitet. Patienterne i Specialambulatoriet er glade for at have et sted at tage hen engang imellem, hvor de kan møde nogle ligesindede. Patienterne kommer primært i Specialambulatoriet for at få deres medicin og/eller p.g.a. det sociale. De oplever Specialambulatoriet som et værested, der giver dem associationer til noget familiært og noget at stå op til som er genkendeligt og trygt. Jeg synes, det har været rigtig godt at komme her ud og blive accepteret. Få nogle venner, og få en omgangskreds, og ikke bare være sig selv, og have noget personale, der virkelig går op i at gøre tingene godt for én, og der virkelig gør en indsats. (Ambulant patient) A: Det er godt at være sammen med andre misbrugere. Sidde og snakke, det er dejligt. B: Det er fordi, vi har gået her i så mange år, så er det ligesom om, vi er en familie, ikke? (Ambulante patienter) 11

14 4.2 Frihed og individuel tilpasning Indlagte patienter Noget af det, de indlagte patienter lægger mest vægt på under interviewene, er den frihed, de føler i behandlingsforløbet. Det er utrolig vigtigt for patienterne, at de er indlagt på frivillig basis, og at de også i løbet af behandlingsforløbet har lov til at sige til og fra i relation til, hvad de ønsker og ikke ønsker. Det får patienterne til at føle sig respekteret og set som de mennesker de er, hvilket er meget vigtigt for dem, og hvilket adskiller Afd. M fra flere andre behandlingstilbud, de har deltaget i under deres sygdomsforløb. Flere nævner det som motiverende, at de ikke bliver presset til at deltage i aktiviteter, de ikke har lyst til, og at personalet i den anledning er gode til at samle op på, hvad årsagen er til, at man ikke har overskud til at deltage. Patienterne føler, at behandlingen tilrettelægges efter den enkelte, og at det ikke blot er en standardiseret behandling, de bliver tilbudt. Jeg føler også, at det er på mine præmisser, og ikke bare på deres. At jeg har lov til at sige fra, hvis jeg har en dårlig dag, og det bliver accepteret, uden at der egentlig bliver stillet spørgsmål til det. [.]. Det er vigtigt for mig i hvert fald. At jeg ikke føler mig presset. (Indlagt patient) Desuden lægger patienterne stor vægt på, at indlæringen foregår i deres eget, individuelle tempo et tempo, de kan kapere. De har en følelse af, at der er plads til, at den enkelte kan gå for sig selv og absorbere det, de har lært, og gå og tænke lidt over det. Man er ikke trukket ned i en bestemt proces med tvang men har medindflydelse. Endvidere er der rum for, at patienten kan have nogle kriser undervejs, hvor de måske ikke er modtagelige for undervisning og læring. Idet der er denne plads, og idet behandlingen/undervisningen foregår på patientens præmisser, oplever patienterne, at de bliver støttet i at nå deres mål, hvilket er en vigtig faktor. Herunder en forståelse for tilbagefald. Og det er jo også godt, det der, fordi hvis det nu er, man har været på weekend og måske er faldet i vandet, du ved, og man kommer tilbage og så.. Jeg er ærlig og siger jamen ved du hvad, jeg kom sgu lige til at.. du ved, det er ikke sådan, så de står med pegefingeren. Det er bare jamen okay, sket er sket, op på hesten igen, ikke, altså de støtter én, ikke. Og det er meget, meget vigtigt at de ikke kommer med den der pegefinger (forvrænger stemmen) ej din et eller andet, men at de bare siger okay, fint nok, sket er sket. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet beskriver også, at det er vigtigt at blive støttet 100%, selv om de har nogle kriser undervejs at de ikke bliver mødet med en løftet pegefinger. Det gode ved misbrugsgruppen var, at man kunne fortælle ligeud ad landevejen: Jeg tager det og det og hvorfor jeg gjorde det. Uden at blive dadlet, ikke. Ja, uden at der var en der sagde: det må du ikke og alt det der. Der er ikke den der løftede pegefinger der. (Ambulant patient) Det er også meget vigtigt for patienterne, at de kan få støtte og hjælp til at håndtere de individuelle, praktiske problemer, de står med i hverdagen. Socialrådgiveren fremhæves i den sammenhæng som en god støtteperson. Hvis du har nogle problemer med bolig eller et eller andet, så får du hjælp der. Der er socialrådgivere til at hjælpe dig og sådan noget, hvis du skal søge lejlighed, så er det socialrådgiveren. Vi får meget støtte herude, vi skal bare se at komme med problemet, så prøver de at hjælpe med at løse det så godt som muligt. Jeg har fået meget støtte og meget hjælp herude Det er jeg glad for. (Ambulant patient) 12

15 4.3 Medinddragelse Indlagte patienter Patienterne lægger generelt stor vægt på, at KMT behandlingen er et samarbejde imellem patienter og personale ikke en løftet pegefinger. Patienterne er i høj grad inddraget i behandlingsforløbet og vælger selv, hvad de ønsker at deltage i. Flere af patienterne beskriver, at de tidligere har oplevet sig selv som autoritetshadere, men sådan oplever de det ikke nu. De har lyst til at tale med personalet, især fordi personalet blander sig i miljøet, så patienterne ikke har indtryk af, at personalet er autoritetspersoner. Personalet bruger girafsprog som kommunikationsmetode, hvilket udlægges som vigtigt for relationen mellem patient og personale, idet forholdet bl.a. af den grund ikke bliver distanceret og autoritært. Flere patienter peger på, at de har følt sig umyndiggjort i andre behandlingssammenhænge, imens de føler, at der er indlejret en menneskelig forståelse i KMT-behandlingen. Patienterne er enige om, at medinddragelse medvirker til, at de føler sig respekteret. Medinddragelse sker bl.a. ved at patienterne i samarbejde med personalet selv er med til at definere realistiske mål for, hvad de vil arbejde med under indlæggelsen, og de oplever, at det styrker deres selvværd, når målene nås. Og vi kommer selv til den samtale, og vi bestemmer selv hvordan og hvorledes, det er jo ikke dem, der siger nå men nu skal du ud af det og det det er én selv der kommer med, nå men så vil jeg godt lige stoppe med det der. Eksempelvis mig og metadon, ikke. Altså, det er mig selv, der valgte at få det hurtigt trappet ned og komme ud af dét, ikke. (Indlagt patient) Flere af interviewpersonerne fortæller, at de her, sammenlignet med tidligere indlæggelser og behandlinger andre steder, oplever en særlig grad af empati på Afd. M og Specialambulatoriet. Patienterne beskriver det som væsentligt, at de kan mærke, at personalet er oprigtigt interesserede i dem og yder omsorg for dem. hjælpen man får her, den er virkelig.. Altså jeg tror ikke, der findes nogle steder, der er meget bedre end her. Det synes jeg sgu ikke, altså man kan virkelig mærke, at de går op i ens ve og vel. At det ikke bare er snak, bom bom, altså at man ikke snakker om ingenting; men man går i dybden med fremtid, hvordan man har det og alt det der, ikke. Og det synes jeg virkelig er godt her. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet For de ambulante patienter betyder det også meget, at tonen imellem patienter og personale er respektfuld og i øjenhøjde. Det bliver fremhævet at personalet i ambulatoriet er åndeligt nærværende sammenlignet med andre behandlingssteder og at de er opmærksomme på patienterne. Det betyder meget for patienterne, at de bliver accepteret og respekteret for de mennesker de er både i og udenfor ambulatoriet...det gode ved det er det med at man har en kontaktperson. Så bliver man på et eller andet plan accepteret som det menneske, man er. Man bliver respekteret på lige vilkår som alle andre mennesker bliver respekteret sammen med sin kontaktperson. Det er med til at løfte én op og hjælpe én med måske at se sig selv på en ny måde.det kan jeg godt lide ved stedet. (Ambulant patient) 4.4 Oplevelse af kontaktpersoner Indlagte patienter På tværs af interviewene er der enighed om, at patienterne har stor glæde af deres kontaktpersoner og har opfattelsen af, at de gør et rigtig godt stykke arbejde. Patienterne fremhæver i den sammenhæng samtalerne med deres kontaktperson under fire øjne som særligt gavnlige, idet kontaktpersonerne bl.a. har en evne til at spotte de udsving, patienterne har og sætte ord på deres følelser. Flere af patienterne fremhæver det som positivt, at kontaktpersonerne er lidt insisterende i forhold til at afholde én til én samtalerne med patienterne også selv om patienterne måske ikke har lysten i det øjeblik, de får tilbudet om en samtale. Særligt på de dage, 13

16 hvor patienterne ikke har det så godt, oplever de det som positivt, at kontaktpersonerne er særligt opmærksomme på, om de har behov for en én til én samtale. Og selv om patienten måske ikke har lyst til at samtale i øjeblikket beskriver patienterne samtalerne som noget, der ofte får dem til at føle sig bedre tilpas og i bedre humør. Ens kontaktperson er god til at komme hen hallo, jeg kan se, du er lidt nede nu altså være gode til at støtte én og sige at det sgu altså er o.k. Det er jeg lidt overrasket over. Du ved, de er her ikke bare for at få en løn; man kan virkelig mærke, at de vil én, ikke, og det betyder jo også rigtig meget, ikke. At man føler, at de hjælper én, og det ikke bare er sådan, at de bare er her, fordi de får løn for det, ikke, men at man virkelig kan mærke på dem, at de vil hjælpe én, ikke. Og det kan man virkelig. Det kan jeg i hvert fald. (Indlagt patient) A: Fordi, når folk kommer og spørger så siger de Skal vi ikke lige have en samtale?, og så glider jeg altid af. Og det har vi altid været skide god til. Og der fandt hun så ud af, at hun skulle komme og sige Vi skal have en samtale, fordi så føler jeg mig ligesom forpligtet. B: Og man er lettet bagefter, ikke? A: Jo! fordi det er sgu rart nok for mig, at få sat ord på mine følelser; hvad jeg nu går og tænker, fordi jeg har det tit sådan, at jeg føler mig mindre værd, og det jeg nu lige slås med, det er sgu ikke lige så vigtig en problematik, som en anden måske sidder med.. hvor jeg har meget med ligesom at sætte mig selv tilbage, og fastholde mig i dét. Og der har det hjulpet mig meget. (Indlagte patienter). Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet er også meget tilfredse med deres kontaktpersoner og bruger dem hovedsageligt som en konkret støtte i forhold til at undgå at misbruge i dagligdagen og til at bevare deres sociale netværk. Patienterne her er også særligt glade for de enesamtaler, de har med deres kontaktpersoner og fremhæver også, at det er positivt, at kontaktpersonen ikke tager et afslag om en samtale for bogstaveligt. Patienterne i Specialambulatoriet er meget glade for, at de har mulighed for at lave forskellige aktiviteter med kontaktpersonerne, som gør, at de får noget indhold i dagligdagen. Flere af patienterne i Specialambulatorierne lyder til at have et meget tæt forhold til deres kontaktpersoner. A: Jamen, nu har jeg haft en kontaktperson igennem et år eller halvandet, eller sådan noget. Og hun kan også, hvis jeg ikke har lyst til at snakke med hende, så kan hun godt lige smyge sig derind, finde ud af hvad det er, der er galt, så jeg ender med at snakke med hende alligevel. B: Og så kommer man til at sidde og snakke med hende en halv time alligevel, selvom man ikke gad. A: Ja, det er rigtig godt, fordi så.. De kender sgu én. B: Ja, bedre end man regner med nogle gange. A: Bedre end man regner med! Både til ens sygdom, og til ens familie og omgangskreds; det hele det kommer ind i en højere enhed, synes jeg. Og det gør, at jeg forstår mig selv lidt bedre. Ej, nu kører jeg den lidt langt ud. (Ambulante patienter) 4.5 Medicinering Indlagte patienter Hos de indlagte patienter omtales medicinering ikke så meget som hos de ambulante patienter ud over naturligvis at have stabiliseret dem psykisk og afhjulpet deres misbrugstrang, så det er muligt for dem at indgå i behandlingsforløbet. Jeg har aldrig vidst, jeg havde psykiske problemer. Det havde jeg aldrig troet. Altså, det er jeg blevet bevidst om nu. Det var jeg heller ikke i starten. Der tænkte jeg fuck det her, mand. Selvom jeg selv havde valgt det, så tænkte jeg fuck det ikke, altså jeg vil bare ud af det. Men der havde jeg trangen, jeg holdt den der trang ud og blev her trangen over, ikke. Og nu er jeg her, hvor jeg stadig har trangen, men den er ikke så stærk. Så.. Hvad der har virket, jeg tror det er dét, der har hjulpet mig, altså. (Indlagt patient) 14

17 Patienter i Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet er derimod ikke i tvivl om, at medicineringen er en af de primære årsager til, at de kommer i ambulatoriet. Generelt er de glade for ikke at være så dopede af medicinen, som de har oplevet andre steder. Tværtimod oplever de i Specialambulatoriet, at lægerne gerne vil trappe dem ud af medicin som eks. benzodiazepiner. Dette oplever patienterne som en positiv faktor. Men ellers så vil jeg bare sige med medicinen; den medicin, jeg får nu, som så også virker som antabus, hvis jeg havde vidst for ti år siden, altså, hvad end den medicin gjorde ved min krop, og at jeg kunne have det godt med at være på medicin, så havde jeg nok holdt op med at tage stoffer for ti år siden. Men jeg er i hvert fald glad for den medicin, jeg har fået. Jeg synes, jeg bliver sådan lidt påvirket af det også, så jeg behøves faktisk ikke gå ud og tage noget. Det vil jeg bare sige. (Ambulant patient) 4.6 Motivation Indlagte patienter Det vigtigste for patienterne, når det gælder motivationen for behandlingen er, at de oplever de små sejre. De fleste af patienterne fortæller, at deres motivation er steget igennem behandlingsforløbet, og at motivationen stiger eksponentielt med succesoplevelserne. Endvidere peger patienternes udsagn på, at det er meget individuelt, hvor deres motivation kommer fra. Nogle motiveres ved at deltage i grupperne og via de kognitive teknikker, som de lærer så som stop-tanker, fordele/ulempeskemaer, og som patienterne løbende mærker er konkret anvendelige, når de oplever misbrugstrang. Desuden er troen på, at de kan få det bedre også motiverende i sig selv. Troen på bedring kommer, når patienterne har været igennem de kognitive metoder tilstrækkeligt mange gange til, at de kognitive teknikker begynder at have effekt. I forhold til deltagelse i behandlingens forskellige elementer, beskriver patienterne, at de opnår motivation ved at være i grupperne, lave skemaer m.m. Spejlingen i medpatienter ser også ud til at betyde meget. Patienterne beskriver, at det ofte kan være vanskeligt at mærke, at man selv får det bedre. Men det er motiverende at se, at det går fremad med medpatienterne, idet det giver tillid til, at behandlingen virker. Skulderklap fra medpatienter er også en meget vigtig motivationsfaktor, idet medpatienterne selv har været misbrugere og demed virkelig kan tale med om, hvordan det er at arbejde sig ud af sit misbrug. Anerkendelse fra personalet er også vigtigt men slet ikke i samme grad, idet de ikke kan tale med om problematikken på samme måde, som hvis de selv havde prøvet at være misbrugere. Det har også været i positiv udvikling, min motivation. Fordi, jo længere du kommer i processen, jo flere succesoplevelser har du med det. Og jo flere succesoplevelser du har, med de små mål du sætter, vokser din motivation selvfølgelig også. Jeg synes i hvert fald, at jeg er meget højere motiveret nu, end da jeg kom første dag. Helt klart. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i specialambulatoriet taler ikke så meget om mål og motivation. Men de udviser generelt en begejstring for at komme i Specialambulatoriet p.g.a. det sociale, kontaktpersonerne og medicineringen. 15

18 4.7 Kognitive værktøjers anvendelighed Indlagte patienter De indlagte patienter er enige om, at læringen af de kognitive teknikker har været af afgørende betydning for, at de har fået det bedre. Hermed menes de værktøjer, de har arbejdet med i grupperne, men også at være i stand til at håndtere en kritisk situation på en fornuftig måde. Det er hver gang en lille sejr, som hjælper dem til at få det bedre. Patienterne beskriver, at de nærmest opfatter sig selv, som deres egen terapeut, idet de i forskellige situationer selv er ansvarlige for at anvende de kognitive teknikker. Under processen lærer man sig selv at kende så godt, at man ved okay, hvis trangen er fra 1-3, skal jeg gøre dét. Hvis den er lidt højere, skal jeg gøre dét. Og det bliver indgroet i dig på en måde, hvor det er, altså, at du kan mærke det. Du har lært at handle alternativt på det. I stedet for, når du har tanken at være selvdestruktiv, så at tænke konstruktivt og det har meget at gøre med, at man lærer sig selv at kende. Bliver, et eller andet sted, sin egen terapeut. Man ved, hvad jeg vil gøre, hvis jeg handler sådan. Og man ved, hvad jeg skal gøre. Den tankegang, man lærer, det har jeg ikke oplevet nogen steder. Og det har været en stor del af min fremgang. (Indlagt patient) De kognitive teknikker opleves som en konkret og anvendelig støtte i dagligdagen, når de står i kritiske situationer, hvor de skal undgå misbrug. Det varierer lidt hvilke værktøjer den enkelte patient anvender, men stoptankerne, grønt lys/rødt lys anbefalinger, flashcards nævnes som noget af det, de indlagte patienter hovedsageligt anvender i dagligdagen. Konkret fremhæver patienterne mange gange det der står på flashkortet om, hvad de kan miste i deres nære relationer, som noget der er væsentligt i forhold til at undgå at misbruge. Flere peger her særligt på relationer til børn i familien, som de ikke kan have samvær med, hvis de misbruger og nogle vil også gerne være positive rollemodeller overfor søskendes børn m.m. A: Jeg har været i kritiske situationer flere gange, og jeg er kommet godt ud af dem. Det er pga. den måde, man har lært at tænke på; at man altid har to valgmuligheder. Du kan være selvdestruktiv, eller du kan være konstruktiv. Hver gang man kommer ud af en kritisk situation med en succesoplevelse, gør dig kun stærkere. B: Ja, det gør, at man bliver lidt stolt af sig selv. Og det gør at man.. Ja, lige præcis. lærer at fokusere på sit mål, hvorfor man er her, og hvad det er, man skal videre. Når det sidder i hovedet, så kan man også komme ud af kritiske situationer. Og det er i bund og grund dét, man lærer her. (Indlagte patienter) Endvidere beskriver patienterne, at den kognitive terapi har givet dem en meget større selvindsigt og sygdomsforståelse. Dette giver dem en forståelse for, hvorfor de handler som de gør i forskellige situationer en indsigt som er væsentlig for, at de kan ændre på uhensigtsmæssige handlemønstre. Generelt peger patienterne på, at det der virker for dem i forhold til at tillære sig de kognitive teknikker og kunne anvende dem i dagligdagen, er de mange repetitioner, der gør, at teknikkerne til sidst bliver en del af patientens måde at tænke på. Nu har den kognitive måde hjulpet mig rigtig meget, fordi før i tiden hvis jeg tænkte nå, nu skal jeg sgu lige ind og have nogle stoffer eller drikke nogle øl eller et eller andet. Der er jeg blevet god til at vende den om og så sige hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg får det jo ikke godt af det og så vender jeg den 100 grader, ikke. Og det er jeg virkelig blevet god til. Og det er jo også det den kognitive måde kører på, ikke, det er, at man skal prøve at få nogle andre tanker og prøve at vende den om, ikke? Og det synes jeg, jeg blev, specielt, rigtig god til. Det synes jeg. Så den virker rigtig godt. (Indlagt patient) Patienterne fremhæver deltagelse i forskellige grupper, som noget, der har gjort en forskel for, at de har fået det bedre og fremhæver i den sammenhæng forløbene i misbrugsgruppen som 16

19 lærerige og anvendelige. I særdeleshed er der enighed om, at misbrugsgruppen både er særligt gavnlig at være i under indlæggelsen og i forbindelse med efterforløbet i Specialambulatoriet. Patienterne fremhæver nogle meget konkrete værktøjer, som de lærer i misbrugsgruppen, og som de kan anvende efter udskrivelsen, og det gode fællesskab og netværk med medpatienter i gruppen. Nogle af patienterne ønsker dog længere forløb i grupperne. Men altså misbrugsgruppen; det er relationerne, man får til de andre, der er med, og så er det også underviseren. Han er kanon. Jeg synes virkelig, han er god. Det synes jeg. Og det har givet mig de meste af værktøjerne til at holde mig fra stofferne, når jeg kommer ud. Det har det virkelig. (Indlagt patient) De indlagte patienter er enige om, at de under indlæggelsen har lært at acceptere, at de er syge og ikke tænke så meget over, hvad andre måtte tænke om dem. I den sammenhæng oplever de også, at de er blevet mere realistiske omkring egne evner, og at det er i orden at være syg og dermed ikke bidrage til samfundet på lige fod med andre. Samtidig beretter flere af patienterne om, at de på sigt har planer om at komme i gang med en uddannelse og et arbejde under en eller anden form. Man lærer at acceptere sig selv, som man er. Og ikke se det fra andres øjne. Det er jo det, der er blevet forandret måske. Man tænker jo meget over, hvad andre tænker ude i samfundet, især når man er i misbrug, og den slags ting, og har nogle problematikker, som man skal arbejde med, som man ikke kan arbejde på, når man er ude i samfundet. Og så, den proces, der er brugt her, der lærer du faktisk at acceptere; det er i orden, at være den jeg er. (Indlagt patient). Psykoeducationen opleves tværtimod lidt blandet af patienterne. Nogle oplever, at de får meget ud af undervisningen, imens andre beskriver, at underviserne ikke er gode nok, eller at der er for meget larm og medpatienter, der laver sjov. A: Altså, folk er jo forskellige, ikke, og folk, der var her, vi er ikke startet på samme tidspunkt, og vi har ikke følt os lige hurtige alle sammen. Men jeg synes ofte, det er.. De er ikke gode nok til at slå igennem. Der er for mange afbrydelser, der er folk, der tror, det er en konkurrence om hvem, der er sjovest. Men de er ikke sjove. B: Altså, det er en masse tosser, der bare sidder og afbryder og afbryder og afbryder. Altså, det er en pestilens, at komme igennem det, ikke. Og det ville være så meget nemmere for dem, hvis de bare gad lytte, ikke, hvis de lige gad.. (Ambulante patienter) Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet kender til arbejdet med de kognitive teknikker, men ikke i detaljen f.eks. kan de ikke referere, hvad den kognitive diamant er. Men flere af dem refererer til de ting, de har lært under deres indlæggelse på Afd. M flere år tilbage og fortæller, at de stadig anvender nogle af de tillærte kognitive teknikker i forhold til at styre deres misbrug i hverdagen flere af dem anvender stopkort i dagligdagen, når de står i kritiske situationer. Altså det der med stoftrang, der har jeg sådan et mastercard, hvor der står, at det er noget, jeg selv har fundet på, og jeg tager det frem hver gang, jeg får stoftrang; mister venner og familie og stoffet virker ikke, fordi jeg får metadon. (Ambulant patient) De fleste af de interviewede patienter har på et tidspunkt været indlagt på Afd. M. Nogle af patienterne kan referere til konkrete ting omkring den kognitive tankegang, som de har lært under indlæggelsen. På Sct. Hans, hvor der stod f.eks., fordi jeg havde røget hash på afdelingen, og det må man ikke, og så skulle jeg fortælle hvor, jeg havde røget det, og hvordan jeg følte, når jeg røg det og alt sådan noget. Det er det der kognitive! Det er det kognitive? Ja, så har jeg været i kognitiv terapi. (Ambulant patient indlagt på Afd. M for 7 år siden) 17

20 Andre kan ikke konkretisere, hvad de har lært under deres indlæggelse på Sct. Hans men at det, de har lært, er blevet en integreret del af dem som mennesker. En af patienterne oplever f.eks. generelt at være blevet mere positiv efter opholdet på Afd. M imens en anden patient beskriver, at vedkommende er blevet mere bevidst om at leve i nuet. Jeg vil ikke sige, jeg kan huske det. Jeg synes bare.. Det er jo nemmere at sige, at min tankegang er omstruktureret på en positiv måde, ikke. Så jeg kan ikke lige konkret sige.. Men jeg ved bare, at jeg har ændret mig på baggrund af det. (Ambulant patient) Patienterne fremhæver, ligesom de indlagte patienter, også deltagelse i misbrugsgruppen som særligt positiv og som en væsentlig faktor for, at de i højere grad end de ellers ville have gjort, undgår misbrug i dagligdagen. Det er faktisk behageligt. Vi snakker meget. Vi kører meget det der mindfulness. Det kører vi meget, det system der, med følelser og krop og handling. Og dem, der er i gruppen, de har det faktisk meget godt, ikke. Og vi snakker fint med hinanden, os der er i gruppen, og vi har jo tavshedspligt overfor hinanden, ikke. Når vi har været i gruppen, så må vi ikke snakke om, hvad der er sket, vel. Så det er rimelig godt at komme i misbrugsgruppe. Det hjælper mig med at være mere fri med stofferne. (Ambulant patient) Den adfærdskorrigering, der foregår i ambulatoriet, opleves af hovedparten af patienterne som positiv, idet det giver en tryghed, at der er nogle regler og rammer, og at der er visse ting, som man ikke taler om, som eks. stoffer. For en enkelt af de interviewede patienter virker det begrænsende, at der er censur på, hvad man må tale om. Nå men, jeg sad bare og tænkte på, det er det der kognitive, der går igennem det hele, ikke også, når vi er oppe i miljøet, som jeg synes er godt der er noget adfærdskorrigering deroppe, og der er nogle regler, der er nogle rammer, der ligesom skal være, og som gør, at det er trygt at komme deroppe. Dannethed. (Ambulant patient) Ja. Altså, tryghed indbefatter mange ting, ikke også. Det er bl.a., at man ikke snakker om stoffer det, synes jeg, er meget vigtigt. Og det er tryghed, den måde man bliver mødt i øjenhøjde. Vi har været inde på alle de ting, som gør det trygt at gå her. Men det er det kognitive, der holder mig tilknyttet herude, som jeg har glæde af herude. (Ambulant patient) 4.8 Modtagelse og udskrivelse Idet det kun er de indlagte patienter, der kan besvare spørgsmål vedr. modtagelsen på afdelingen indeholder dette afsnit udelukkende resultater fra de indlagtes udsagn. Når de indlagte patienter bliver bedt om at tænke tilbage på, hvad der særligt hjalp dem det første døgn af indlæggelsen fremhæver de vigtigheden af at blive taget godt imod af deres kontaktpersoner og af medpatienter, at de føler sig hjemme fra starten, og at de føler, at personalet har styr på tingene. Den kompetence som jeg ligesom syntes, at personalet udstrålede, den gav mig ro. Jeg tænkte okay, de er ikke nogen lallende idioter. Det gav mig ro. Det, tror jeg nok, var det bedste. Og den venlighed, imødekommenhed, jeg følte. Også fra de andre patienter; at de var rigtig gode til hurtigt at få én ind. Man skulle have det godt osv., ikke. Men det var da svært, ja. Hver gang, jeg skulle ud af mit værelse, skulle jeg tage mig kraftigt sammen, for at være sammen med andre mennesker. Men det gik nemmere, end jeg havde troet. (Indlagt patient) Stort set alle de indlagte patienter udviser bekymring for, hvad der vil ske efter udskrivelsen. Specielt de, der er indlagt første gang, er nervøse for, om de har lært nok under indlæggelsen til at 18

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015

Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015 Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015 Velkommen til Psykiatrisk Center Sct Hans 1 Velkommen til PC Sct. Hans På PC Sct. Hans har

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Fjordhus. Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct.

Fjordhus. Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Fjordhus: Psykose og misbrugsbehandling 2008 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Fjordhus Integrerede specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling Psykiatrisk Center

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere