Respekt, medinddragelse og frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Respekt, medinddragelse og frihed"

Transkript

1 Respekt, medinddragelse og frihed Januar 2011 Region Hovedstaden Psykiatri Respekt, medinddragelse og frihed Oplevelse af kognitiv miljøterapeutisk behandling blandt psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser Region Hovedstaden - Psykiatri Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden - Psykiatri

2 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Annette Hallum Knudsen Max Mølgaard Miller Enhedschef: Marie Fuglsang Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, januar 2011 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Respekt, medinddragelse og frihed Psykiatriske patienters oplevelse af kognitivmiljøterapeutisk behandling København 2011 Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside (www.patientoplevelser.dk) Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon:

3 Indhold Forord 2 Resumé 3 1. Introduktion Baggrund Formål 5 2. Metode Beskrivelse af de deltagende patienter Udarbejdelse af interviewguide Analyse Validitet 7 3. Baggrundsviden om Afd. M og Specialambulatoriet Dobbeltdiagnosepatienter Kognitiv Miljø Terapi som integreret behandling Beskrivelse af Fjordhus og Specialambulatoriet 9 4. Analyseresultater Fysiske rammer og struktur Frihed og individuel tilpasning Medinddragelse Oplevelse af kontaktpersoner Medicinering Motivation Kognitive værktøjers anvendelighed Modtagelse og udskrivelse Erfaring med andre behandlingsformer Konklusion og perspektiver Litteraturliste 21

4 Forord Patienter indlagt til psykiatrisk pleje og behandling har selvfølgelig krav på den bedste behandling. På afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, ved vi fra en undersøgelse, at kognitiv miljøterapi medvirker til en påviselig bedring i psykiske symptomer, funktionsniveau og grad af misbrug. Vi er som personale meget interesserede i at vide, hvad der særligt er virksomt til at øge patientens opfattelse af at være hjulpet. Dette med henblik på at kunne gøre mere af det, der virker. Formålet med denne undersøgelse har således været: At kortlægge den patientoplevede effekt af kognitiv miljøterapi. At den enkelte patient udpeger de elementer i kognitiv miljøterapi, som vedkommende vurderer, har haft en særlig gavnlig effekt på patientens tilstand. Vi har arbejdet med kognitiv miljøterapi siden 1992, og konceptet har været fuldt implementeret siden Afdeling M varetager behandling af patienter med dobbeltdiagnose og har ca. 375 patientforløb årligt. Gennem årene har vi tilpasset konceptet i forhold til omtalte undersøgelse, ny viden og erfaring. Vi har blandt andet spurgt plejepersonalet i deres egenskab af kontaktpersoner, hvad de anser for det mest virkningsfulde i miljøterapien i forhold til bedring af patientens tilstand. Top tre over svar er: -Udstrakt samarbejde mellem patient og kontaktperson, -anerkendende holdning til patienterne og -psykoedukation. Men vi har manglet en undersøgelse vedrørende patienternes opfattelse. Derfor er vi meget glade for, at Enheden for Brugerundersøgelser har stillet sig til rådighed og udført en undersøgelse for os. Vi vil gerne sige mange tak til de patienter, der har deltaget i undersøgelsen og fortalt deres vurdering af, hvad der har hjulpet dem. Også tak til personalet, der har været behjælpelige med at gennemføre undersøgelsen. Jørn Lykke Ledende overlæge Afd. M Psykiatrisk Center, Sct. Hans Bente Borg Klinisk oversygeplejerske Afd. M Psykiatrisk Center, Sct. Hans 2

5 Resumé Tidligere undersøgelser har vist, at kognitiv miljøterapi giver en væsentlig forbedring af funktioner, psykiske symptomer og nedsat misbrug hos psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser, hvilket vil sige en psykiatrisk diagnose og et misbrug. Afdeling M, Psykiatrisk Center, Sct. Hans Hospital har nu iværksat en opfølgende undersøgelse med det formål at indsamle viden om patienternes oplevelser af, hvilke dele af kognitiv miljøterapi, der har særlig god effekt på deres sygdom. Undersøgelsen er baseret på tre fokusgruppeinterview med i alt 20 indlagte og ambulante patienter, to grupper af indlagte patienter og en gruppe af ambulante patienter. Interviewene er gennemført i oktober/november måned Efterfølgende er der foretaget en meningskondenserende analyse af interviewene med henblik på at identificere gennemgående temaer og tendenser. Patienterne i undersøgelsen udgør ikke et repræsentativt udsnit af alle afdeling M s patienter. Formålet med undersøgelsen er således ikke at være repræsentativ men at få et nuanceret indblik i nogle patienters holdninger og erfaringer. Analyseresultater I det følgende beskrives hovedpointerne indenfor de overordnede temaer, der er identificeret i undersøgelsen Fysiske rammer og struktur De fysiske rammer og strukturen betyder meget for såvel de indlagte som de ambulante patienter, idet det hjælper patienterne med at få overskud til at koncentrere sig om at få det bedre. Det er vigtigt, at indlæggelsen giver en struktur i hverdagen, så der frigøres ressourcer til indlæring. Patienter ønsker frihed og plads til individualitet men samtidig stabile rammer, hvilket de oplever, at KMT-behandlingen tilbyder. De ambulante patienter er glade for at have noget at stå op til. At de får hjælp til at lægge en struktur for, hvordan dagen skal se ud, men også for at få et indhold i hverdagen, som kan være deres holdepunkt efter udskrivelsen. Frihed og individuel tilpasning Frihed er en utrolig vigtig parameter for de indlagte patienter. Det er vigtigt for patienterne, at de er indlagt på frivillig basis, og at de i løbet af behandlingsforløbet har lov til at sige til og fra i relation til, hvad de ønsker og ikke ønsker. Det får patienterne til at føle sig respekteret og set, som de mennesker de er, Desuden lægger patienterne stor vægt på, at indlæringen foregår i deres eget, individuelle tempo et tempo, de kan kapere. Endvidere er der rum for, at patienten kan have nogle kriser undervejs, hvor de måske ikke er modtagelige for undervisning og læring. At behandlingen forgår på patientens præmisser gør, at patienterne oplever, at de bliver mødt med empati, og at de bliver støttet i at nå deres mål, hvilket er en vigtig faktor. Medinddragelse Patienterne lægger generelt stor vægt på, at KMT behandlingen er et samarbejde imellem patienter og personale. Patienterne er i høj grad inddraget i behandlingsforløbet og vælger selv, hvad de ønsker at deltage i. Flere patienter peger på, at de har følt sig umyndiggjort i andre behandlingssammenhænge, imens de føler, at der er indlejret en menneskelig forståelse i KMTbehandlingen. Medinddragelse sker bl.a. ved at patienterne i samarbejde med personalet selv er med til at definere realistiske mål for, hvad de vil arbejde med under indlæggelsen, og de oplever, at det styrker deres selvværd, når målene nås. Oplevelse af kontaktpersoner Såvel de indlagte som de ambulante patienter har stor glæde af deres kontaktpersoner og har opfattelsen af, at de gøre et rigtig godt stykke arbejde. Patienterne fremhæver i den sammenhæng 3

6 samtalerne med deres kontaktperson under fire øjne som særligt gavnlige, idet kontaktpersonerne bl.a. har en evne til at spotte de udsving, patienterne har og sætte ord på deres følelser. De ambulante patienter bruger hovedsageligt deres kontaktpersoner som en konkret støtte i hverdagen i forhold til at undgå at misbruge og til at bevare deres sociale netværk. Motivation til at indgå i behandlingen Generelt oplever patienterne, at deres motivation til at indgå i behandlingen er steget igennem behandlingsforløbet, og at motivationen stiger eksponentielt med succesoplevelserne. Det er meget individuelt, hvor deres motivation kommer fra. Nogle motiveres ved at deltage i grupperne. Her tilegner patienterne sig kognitive teknikker, som stop-tanker, fordele/ulempeskemaer, som de mærker er konkret anvendelige, når de oplever misbrugstrang. Desuden er troen på, at de kan få det bedre også motiverende i sig selv. Spejlingen i medpatienter ser også ud til at betyde meget. Patienterne beskriver, at det ofte kan være vanskeligt at mærke, at de selv får det bedre, men at det er motiverende at se, at det går fremad med medpatienterne, idet det giver tillid til, at behandlingen virker. Kognitive værktøjers anvendelighed De indlagte patienter er enige om, at læringen af de kognitive teknikker er afgørende for, at de har fået det bedre. Generelt peger patienterne på, at det, der virker for dem, og grunden til at de tillærer sig de kognitive teknikker og kan anvende dem i dagligdagen, er de mange repetitioner, der gør, at teknikkerne til sidst bliver en del af patientens måde at tænke på. Både de ambulante og de indlagte patienter fremhæver deltagelse i forskellige grupper, herunder særligt misbrugsgruppen som særligt givtige. De fremhæver nogle meget konkrete værktøjer, som de lærer i misbrugsgruppen og som de kan anvende efter udskrivelsen. Derudover er det gode fællesskab og netværk med medpatienter i gruppen betydningsfuldt. Den adfærdskorrigering, der foregår i ambulatoriet, opleves som særlig positiv af de ambulante patienter, idet det giver en tryghed, at der er nogle regler og rammer, og at der er visse ting, som man ikke taler om, som eks. stoffer. Udskrivelse og hvad så? De indlagte patienter udviser bekymring for, hvad der vil ske efter udskrivelsen. Specielt de, der er indlagt første gang, er nervøse for, om de har lært nok under indlæggelsen til at forblive stoffri, når de bliver udskrevet, og om de kan opretholde den struktur i hverdagen, som de har fået oparbejdet under indlæggelsen. Flere af patienterne er nervøse for at blive udskrevet, før de er klar til det. I den forbindelse refererer patienterne til, at det tager tid, før de værktøjer, de lærer under indlæggelsen, sidder helt fast, og at det er væsentligt, at de får tid til at komme helt ovenpå mentalt, inden de bliver udskrevet. Sammenligning med andre behandlingstilbud Patienterne er enige om, at den behandling, de har modtaget i Afd. M og Specialambulatoriet, er mere respektfuld og omsorgsfuld end de behandlingstilbud, de ellers har været i forbindelse i løbet af deres sygdomsforløb. Patienterne føler sig i højere grad accepteret og respekteret som de mennesker, de er, og de oplever, at personalet har en særlig grad af nærvær, som de ikke har oplevet andre steder. Endvidere har den kognitive tilgang medvirket til, at de har fået en særlig indsigt i deres sygdom og i sig selv som mennesker, som de ikke har haft tidligere. 4

7 1. Introduktion 1.1 Baggrund Afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans fik i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets bevilling til gennemførelse af et evalueringsprojekt af Kognitiv miljøterapi målrettet dobbeltdiagnosepatienter i H:S. 136 patienter indlagt på Psykiatrisk Center Sct. Hans i perioden indgik i evalueringen. Evalueringen viste, at: Kognitiv Terapi giver en påviselig forbedring i psykiske symptomer, funktionsniveau og nedsat misbrug Patienterne beskriver et lavere niveau af angst og depressive symptomer Patienterne viser en signifikant stigning i selvværd og kendskab til egne reaktioner, strategier og anvendelsen af strategier mod misbrug efter deltagelse i behandlingsforløbet 2/3 af patienterne havde således intet misbrug ved udskrivelsen (1) Samtidig viste resultaterne af en supplerende undersøgelse af kognitiv miljøterapi og brug af tvang i behandling af dobbeltdiagnose, at der er sket et signifikant fald i anvendelsen af tvangsfikseringer efter ændring af behandlingsmiljøet til kognitiv miljøterapi (2). Som opfølgning på denne evaluering ønsker Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M, en undersøgelse af den patientoplevede effekt af kognitiv miljøterapeutisk behandling (KMT). Evalueringen gennemføres af Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct. Hans og omfatter patienter tilknyttet Fjordhus (Afsnit M20, M21 og M22) og Specialambulatoriet. Evalueringen er gennemført i efteråret/vinteren Formål Formålet med undersøgelsen er at kortlægge den patientoplevede effekt af Kognitiv miljøterapi, dvs. den enkelte patient udpeger de elementer i KMT, som vedkommende vurderer har haft en særlig gavnlig effekt på patientens tilstand. 5

8 2. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse i form af tre fokusgruppeinterview. For at belyse patienternes oplevelse af deres behandlingsforløb på forskellige tidspunkter under indlæggelsen er der gennemført to fokusgruppeinterview med patienter fra Fjordhus: Et med patienter, der har været indlagt i to måneder og et med patienter, der har været indlagt i fire måneder. Endvidere er der gennemført ét fælles fokusgruppeinterview med patienter tilknyttet dagtilbuddet og OP-teamet i Specialambulatoriet. Anvendelse af fokusgruppeinterview er valgt, idet det nuancerer deltagernes svar at kunne spørge ind og kommentere hinandens synspunkter. Deltagernes synspunkter bliver skærpet af samværet med andre, og synspunkterne kan derfor bedre forstås og videregives i analysen. Inklusion Til fokusgruppeinterview indgik indlagte og ambulante patienter: med dobbeltdiagnose (psykisk lidelse og misbrug) og variation i køn og alder. fra hvert afsnit (minimum to patienter pr. afsnit - afsnit M20, M21 og M22). der af afdelingerne blev vurderet kognitivt egnede til at kunne indgå i gruppeinterview. med tilstrækkelige sproglige kompetencer til at kunne indgå i interviewet. tilknyttet dagtilbuddet og OP-teamet (fire patienter fra hvert tilbud). Ekslusion Patienter med en retslig foranstaltning blev ekskluderet fra at deltage i undersøgelsen. 2.1 Beskrivelse af de deltagende patienter Der indgik patienter i undersøgelsen med forskellige diagnoser køn og alder. Endvidere varierede det, hvor mange gange patienterne havde været i forbindelse med behandlingssystemet. Enkelte af patienterne havde været indlagt på Afd. M flere gange. I interviewene af de indlagte var patienterne imellem 24 og 49 år, hvoraf der var 11 mænd og to kvinder. Patienterne havde været indlagt imellem en til fem måneder. Patienternes havde forskellige diagnoser: skizofreni, depression, personlighedsforstyrrelser (fortrinsvis borderline), ADHD, paranoid skizofren og posttraumatisk stresssyndrom. Forskellige typer af misbrug: alkohol, hash, heroin, kokain. Patienterne har været misbrugere imellem 5 15 år. For nogle af dem er det lykkedes at være misbrugsfri i perioder. For andre er der tale om et konstant misbrug. Patienterne i Specialambulatoriet var imellem 36 og 47 år. Gennemsnitsalderen var således højere i Specialambulatoriet sammenlignet med de indlagte. Der indgik tre kvinder og fem mænd i interviewet i Specialambulatoriet, og med diagnoserne Skizofreni, skizofren paranoid, maniodepressiv, personlighedsforstyrrelser (fortrinsvis borderline). Hovedparten af interviewpersonerne fra Specialambulatoriet er kommet i ambulatoriet imellem 8 og 15 år. Ca. halvdelen af patienterne har været indlagt på Afd. M på Sct. Hans i løbet af deres sygdomsforløb. 2.2 Udarbejdelse af interviewguide Med afsæt i undersøgelsens temaer og i sparring med Afd. M har Enheden for Brugerundersøgelser udarbejdet en semistruktureret interviewguide med åbne spørgsmål til brug under de tre fokusgruppeinterview. Afd. M var med til at sikre, at alle relevante temaer indgik i interviewguiden, samt at potentielt ømtålelige emner blev berørt hensynsfuldt. 6

9 2.3 Analyse Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Efterfølgende er der foretaget en meningskondenserende analyse af interviewene med henblik på at identificere gennemgående temaer og tendenser. Herefter blev interviewene i første omgang læst grundigt igennem med henblik på at danne et overblik over materialet. I forbindelse med anden gennemlæsning blev datamaterialet inddelt i temaer og undertemaer og hele materialet blev således delt ind i disse temaer, hvorefter det stod klart hvad de centrale pointer var indenfor hvert område. De citater, der er præsenteret i rapporten, er primært taget med, fordi de forklarer den analyse, der netop er præsenteret, eller hvis de supplerer den med relevante pointer. 2.4 Validitet I forbindelse med udvælgelse af patienterne er der sket en selektion, så de dårligste patienter er sorteret fra, idet de er for syge til at indgå i en interview. Flere af de inkluderede patienter fra Specialambulatoriet har været indlagt i Afd. M og modtaget KMT- behandling tidligere i deres sygdomsforløb. Således ved vi ikke, om den viden patienterne i Specialambulatoriet har om KMT stammer fra deres indlæggelse på Afd. M eller fra deres tilknytning til Specialambulatoriet. Patienterne i undersøgelsen udgør ikke et repræsentativt udsnit af alle Afd. M s patienter. Formålet med undersøgelsen er således ikke at være repræsentativ men at få et nuanceret indblik i nogle patienters erfaringer og holdninger. 7

10 3. Baggrundsviden om Afd. M og Specialambulatoriet 3.1 Dobbeltdiagnosepatienter Sindslidende med en kombination af en alvorlig psykisk lidelse og et misbrugsproblem er karakteriseret ved, at deres dobbeltdiagnose giver dem komplicerede somatiske og psykiske helbredsproblemer kombineret med sociale problemer. Der ses eksempelvis en betydelig overdødelighed som følge af infektioner, hiv, hepatitis, bylder mv., som følge af misbruget, og misbruget hænger ofte sammen med social angst, ensomhed, kedsomhed mv. En del af disse dobbeltdiagnosticerede patienter har et spinkelt socialt netværk, er hjemløse og begår stofrelateret kriminalitet. I behandlingssystemet er de typisk faldet mellem to stole: behandlingen af de psykiske symptomer har foregået i ét regi (det psykiatriske behandlingssystem), mens misbrugsbehandlingen har ligget i et andet regi (kommunalt regi) med manglende koordinering imellem de to behandlingsindsatser. 3.2 Kognitiv Miljø Terapi som integreret behandling Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M, startede implementeringen af Kognitiv Miljø Terapi (KMT) af dobbeltdiagnosepatienter i Fjordhus i marts KMT er en integreret behandling af psykose og misbrug og imødekommer således behovet for en kombineret behandlingsindsats, hvor der sættes fokus på og arbejdes med håndtering af vanskelige situationer såvel forårsaget af patientens psykiske tilstand som af deres misbrug. Afd. M s patientgruppe består typisk af mænd i 40erne, med en sygdomsvarighed på 8 år (typisk skizofreni) og en misbrugsvarighed på 14 år (alkohol, hash, kokain og heroin ofte i en blanding). Patienterne medvirker frivilligt i behandlingen, der varetages af tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejere og socialrådgivere. En kontaktperson er ansvarlig for koordinering af patientens samlede forløb. Hovedelementerne i KMT er: 1. Kognitiv adfærdsterapi 2. Psykofarmakologisk behandling 3. Psykoedukation 4. Social færdighedstræning Kognitiv miljøterapi bygger på kognitiv adfærdsterapi. Kendetegnende for kognitiv miljøterapi er blandt andet tværfaglighed i behandlergruppen, observation og screening, psykoedukation og kontaktpersonordning. Formålet med kognitiv miljøterapi i forhold til dobbeltdiagnose-patienter er, at de - i et aktiverende og støttende miljø tager ansvar for at lære og håndtere strategier mod misbrug og psykiske problemer. Der arbejdes individuelt og i gruppe med specifikke interventionsteknikker. Den terapeutiske behandling kræver som udgangspunkt etablering af en god relation mellem patient og behandler, der skal supportere og motivere undervejs i forløbet. Indlæggelsen indledes med assessment & diagnosticering: Patienten udfylder en række screeningsskemaer, som måler angst, depressive symptomer, selvværd og sociale færdigheder. Der foretages en vurdering af patientens psykopatologi og funktionsniveau, og patienten udfylder skemaer, der måler deres tilfredshed med behandlingen og deres opfattelse af behandlingsmiljøet. Informationer vedrørende misbrug indhentes via en urinprøve og et Drugcheckskema. Med udgangspunkt i patientens ressourcer og færdigheder og i tæt samarbejde med behandleren arbejdes der med: 8

11 Adfærdsanalyse og kognitiv analyse med fokus på de underliggende psykiske problemer (hvad er det, patienten forsøger at løse med sit misbrug og sin undvigelse) Kognitiv problemformulering og målsætning med klare, realistiske mål Motivation med fokus på fordelene ved at håndtere de psykiske problemer Stressreduktion (sætte realistiske mål) Angstreduktion (beroligende vejrtrækning og tænkning, ændring af destruktive tankemønstre, øgning af psykologisk modstandskraft og copingstrategier) Symptommestring (brug af beroligende strategier samt reduktion af uhensigtsmæssig sikkerhedssøgende adfærd) Øgning af selvværd Træning af sociale færdigheder, som mange års misbrug som regel har forsømt, herunder: o nonverbale og verbale færdigheder (kropssprog, verbal kommunikation) o emotionelle færdigheder (identificere, håndtere og regulere egne og andres følelser og kommunikere på følelsesmæssigt plan) o selvbeskyttende færdigheder (sige fra, opbygge modstandskraft, identificere og håndtere behov) o problemløsningsfærdigheder (tage beslutninger, forhandle, sætte sig mål i livet) og o intime færdigheder (håndtering af fysisk og psykisk intimitet, håndtering af nærhed og tilknytning til andre). På baggrund af det intensive arbejde med ovenstående indsatser udvikles nye adaptive strategier og tankemønstre. Adfærdsanalysen, den kognitive analyse og den sociale færdighedstræning kombineres med psykofarmakologisk behandling, der primært omfatter antipsykotisk medicin. I behandlingen af abstinenser anvendes præparater, der krydsreagerer med misbrugsstoffet. Gennem psykoedukation uddannes patienten i sin egen sygdom (fx misbrug, psykiske lidelser og sundhed) og i nye strategier til at ændre sit reaktionsmønster. Gennem behandlingsforløbet skal patienten deltage og bidrage til miljøet, fx via fælles pligter, møder, aktiviteter og introgrupper. Afslutningsvist kan patienten afprøve de lærte strategier i deres dagligdag gennem udvidet orlov. 3.3 Beskrivelse af Fjordhus og Specialambulatoriet Fjordhus består af tre specialafsnit for psykose- og misbrugsbehandling (Afsnit M20, M21 og M22), der tilsammen drives af seks tværfaglige teams og rummer plads til 80 patienter, der indlægges under behandlingsforløbet. Patienter visiteres til Fjordhus efter en lægehenvisning, og behandlingsforløbets varighed aftales med patienten og er typisk af tre til seks måneders varighed. Fjordhus er geografisk placeret i Roskilde og hører organisatorisk under Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Specialambulatoriet varetager ambulant behandling af dobbeltdiagnosepatienter fra Københavns og Frederiksberg kommune. Ambulatoriet består af et dagtilbud med 25 pladser og et opsøgende psykiatrisk team med 90 pladser. Specialambulatoriet er geografisk placeret på Østerbro i København, men hører organisatorisk under Afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Behandlingsforløbet ser forskelligt ud på Fjordhus og Specialambulatoriet. Den største forskel ligger i, at patienter, der er indlagt på Fjordhus, netop som følge af indlæggelsen, har et mere struktureret og kompakt forløb, mens patienter, der kommer i Specialambulatoriet, enten møder 9

12 for at modtage behandling, undervisning med mere mellem kl på hverdage (dagtilbud), eller kan modtage denne behandling i lokalmiljøet gennem det opsøgende psykiatriske team en gang om ugen (OP-team). Fælles for behandlingsforløbene er imidlertid deres fundament i den kognitive miljøterapi med kombinationen af kognitiv adfærdsterapi, psykofarmakologisk behandling, psykoedukation og social færdighedstræning. I Specialambulatoriets dagtilbud tilbydes meget af behandlingen i grupper, og alle patienter tilknyttes en personlig læge, en sygeplejerske og en pædagog, hvoraf de to sidstnævnte fungerer som patientens faste kontaktpersoner. I OP-team-tilbuddet tilknyttes patienten ligeledes en personlig læge samt en kontaktperson, hvilket kan være enten en sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, psykolog eller socialrådgiver. 10

13 4. Analyseresultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen af interview med patienterne. Med henblik på at sikre patienternes anonymitet, er der ud for hvert citat ikke angivet nogle karakteristika på patienten, som eks. diagnose, idet patienterne således vil kunne identificeres af personale og andre med kendskab til patienterne. Det vil udelukkende fremgå, om citatet stammer fra en indlagt eller ambulant patient. For nærmere information om de inkluderede patienter henvises til afsnittet om beskrivelse af deltagende patienter. For læsevenlighedens skyld er citaterne gjort mundrette men der er ikke ændret på ord eller indhold. 4.1 Fysiske rammer og struktur De fysiske rammer og strukturen betyder meget for såvel de indlagte som de ambulante patienter. At de fysiske rammer er i orden hjælper patienterne med at få overskud til at koncentrere sig om at få det bedre. Mad, bad, eget rum og mulighed for fritidsaktiviteter bliver nævnt i den sammenhæng. Flere nævner også naturen omkring Sct. Hans Hospital som en helende faktor. Hvis patienten oplever et ydre pres i forhold til økonomi, bolig, arbejdsmarked, så begrænser det patienten evne til at modtage den læring, der skal finde sted. Det er vigtigt, at indlæggelsen giver en struktur i hverdagen, så der frigøres ressourcer til indlæring. Patienter ønsker frihed og plads til individualitet men samtidig stabile rammer omkring den frihed og individualitet det oplever patienterne, at KMT-behandlingen tilbyder. Generelt er patienterne glade for at blive støttet i at få struktur på hverdagen og have nogle aktiviteter at gå op i i løbet af dagen. Der synes jeg ligesom jeg kan sige, at når man er her, så har man jo sine basale behov dækket. Man har tid til at lægge en struktur, lægge en plan over, hvordan ens dag skal foregå. Og jeg synes, det har hjulpet mig virkelig langt. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet I specialambulatoriet er patienterne glade for at have noget at stå op til og et sted at tage hen engang imellem, hvor de har mulighed for at møde ligesindede. At de får hjælp til at lægge en struktur for, hvordan dagen skal se ud, både så de har noget at stå op til om morgenen, men også for at få et indhold i hverdagen, som kan være deres holdepunkt efter udskrivelsen. Flere af patienterne nævner, at de har særligt god gavn af at være kommet i gang med at træne, idet det giver dem energi og livskvalitet. Patienterne i Specialambulatoriet er glade for at have et sted at tage hen engang imellem, hvor de kan møde nogle ligesindede. Patienterne kommer primært i Specialambulatoriet for at få deres medicin og/eller p.g.a. det sociale. De oplever Specialambulatoriet som et værested, der giver dem associationer til noget familiært og noget at stå op til som er genkendeligt og trygt. Jeg synes, det har været rigtig godt at komme her ud og blive accepteret. Få nogle venner, og få en omgangskreds, og ikke bare være sig selv, og have noget personale, der virkelig går op i at gøre tingene godt for én, og der virkelig gør en indsats. (Ambulant patient) A: Det er godt at være sammen med andre misbrugere. Sidde og snakke, det er dejligt. B: Det er fordi, vi har gået her i så mange år, så er det ligesom om, vi er en familie, ikke? (Ambulante patienter) 11

14 4.2 Frihed og individuel tilpasning Indlagte patienter Noget af det, de indlagte patienter lægger mest vægt på under interviewene, er den frihed, de føler i behandlingsforløbet. Det er utrolig vigtigt for patienterne, at de er indlagt på frivillig basis, og at de også i løbet af behandlingsforløbet har lov til at sige til og fra i relation til, hvad de ønsker og ikke ønsker. Det får patienterne til at føle sig respekteret og set som de mennesker de er, hvilket er meget vigtigt for dem, og hvilket adskiller Afd. M fra flere andre behandlingstilbud, de har deltaget i under deres sygdomsforløb. Flere nævner det som motiverende, at de ikke bliver presset til at deltage i aktiviteter, de ikke har lyst til, og at personalet i den anledning er gode til at samle op på, hvad årsagen er til, at man ikke har overskud til at deltage. Patienterne føler, at behandlingen tilrettelægges efter den enkelte, og at det ikke blot er en standardiseret behandling, de bliver tilbudt. Jeg føler også, at det er på mine præmisser, og ikke bare på deres. At jeg har lov til at sige fra, hvis jeg har en dårlig dag, og det bliver accepteret, uden at der egentlig bliver stillet spørgsmål til det. [.]. Det er vigtigt for mig i hvert fald. At jeg ikke føler mig presset. (Indlagt patient) Desuden lægger patienterne stor vægt på, at indlæringen foregår i deres eget, individuelle tempo et tempo, de kan kapere. De har en følelse af, at der er plads til, at den enkelte kan gå for sig selv og absorbere det, de har lært, og gå og tænke lidt over det. Man er ikke trukket ned i en bestemt proces med tvang men har medindflydelse. Endvidere er der rum for, at patienten kan have nogle kriser undervejs, hvor de måske ikke er modtagelige for undervisning og læring. Idet der er denne plads, og idet behandlingen/undervisningen foregår på patientens præmisser, oplever patienterne, at de bliver støttet i at nå deres mål, hvilket er en vigtig faktor. Herunder en forståelse for tilbagefald. Og det er jo også godt, det der, fordi hvis det nu er, man har været på weekend og måske er faldet i vandet, du ved, og man kommer tilbage og så.. Jeg er ærlig og siger jamen ved du hvad, jeg kom sgu lige til at.. du ved, det er ikke sådan, så de står med pegefingeren. Det er bare jamen okay, sket er sket, op på hesten igen, ikke, altså de støtter én, ikke. Og det er meget, meget vigtigt at de ikke kommer med den der pegefinger (forvrænger stemmen) ej din et eller andet, men at de bare siger okay, fint nok, sket er sket. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet beskriver også, at det er vigtigt at blive støttet 100%, selv om de har nogle kriser undervejs at de ikke bliver mødet med en løftet pegefinger. Det gode ved misbrugsgruppen var, at man kunne fortælle ligeud ad landevejen: Jeg tager det og det og hvorfor jeg gjorde det. Uden at blive dadlet, ikke. Ja, uden at der var en der sagde: det må du ikke og alt det der. Der er ikke den der løftede pegefinger der. (Ambulant patient) Det er også meget vigtigt for patienterne, at de kan få støtte og hjælp til at håndtere de individuelle, praktiske problemer, de står med i hverdagen. Socialrådgiveren fremhæves i den sammenhæng som en god støtteperson. Hvis du har nogle problemer med bolig eller et eller andet, så får du hjælp der. Der er socialrådgivere til at hjælpe dig og sådan noget, hvis du skal søge lejlighed, så er det socialrådgiveren. Vi får meget støtte herude, vi skal bare se at komme med problemet, så prøver de at hjælpe med at løse det så godt som muligt. Jeg har fået meget støtte og meget hjælp herude Det er jeg glad for. (Ambulant patient) 12

15 4.3 Medinddragelse Indlagte patienter Patienterne lægger generelt stor vægt på, at KMT behandlingen er et samarbejde imellem patienter og personale ikke en løftet pegefinger. Patienterne er i høj grad inddraget i behandlingsforløbet og vælger selv, hvad de ønsker at deltage i. Flere af patienterne beskriver, at de tidligere har oplevet sig selv som autoritetshadere, men sådan oplever de det ikke nu. De har lyst til at tale med personalet, især fordi personalet blander sig i miljøet, så patienterne ikke har indtryk af, at personalet er autoritetspersoner. Personalet bruger girafsprog som kommunikationsmetode, hvilket udlægges som vigtigt for relationen mellem patient og personale, idet forholdet bl.a. af den grund ikke bliver distanceret og autoritært. Flere patienter peger på, at de har følt sig umyndiggjort i andre behandlingssammenhænge, imens de føler, at der er indlejret en menneskelig forståelse i KMT-behandlingen. Patienterne er enige om, at medinddragelse medvirker til, at de føler sig respekteret. Medinddragelse sker bl.a. ved at patienterne i samarbejde med personalet selv er med til at definere realistiske mål for, hvad de vil arbejde med under indlæggelsen, og de oplever, at det styrker deres selvværd, når målene nås. Og vi kommer selv til den samtale, og vi bestemmer selv hvordan og hvorledes, det er jo ikke dem, der siger nå men nu skal du ud af det og det det er én selv der kommer med, nå men så vil jeg godt lige stoppe med det der. Eksempelvis mig og metadon, ikke. Altså, det er mig selv, der valgte at få det hurtigt trappet ned og komme ud af dét, ikke. (Indlagt patient) Flere af interviewpersonerne fortæller, at de her, sammenlignet med tidligere indlæggelser og behandlinger andre steder, oplever en særlig grad af empati på Afd. M og Specialambulatoriet. Patienterne beskriver det som væsentligt, at de kan mærke, at personalet er oprigtigt interesserede i dem og yder omsorg for dem. hjælpen man får her, den er virkelig.. Altså jeg tror ikke, der findes nogle steder, der er meget bedre end her. Det synes jeg sgu ikke, altså man kan virkelig mærke, at de går op i ens ve og vel. At det ikke bare er snak, bom bom, altså at man ikke snakker om ingenting; men man går i dybden med fremtid, hvordan man har det og alt det der, ikke. Og det synes jeg virkelig er godt her. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet For de ambulante patienter betyder det også meget, at tonen imellem patienter og personale er respektfuld og i øjenhøjde. Det bliver fremhævet at personalet i ambulatoriet er åndeligt nærværende sammenlignet med andre behandlingssteder og at de er opmærksomme på patienterne. Det betyder meget for patienterne, at de bliver accepteret og respekteret for de mennesker de er både i og udenfor ambulatoriet...det gode ved det er det med at man har en kontaktperson. Så bliver man på et eller andet plan accepteret som det menneske, man er. Man bliver respekteret på lige vilkår som alle andre mennesker bliver respekteret sammen med sin kontaktperson. Det er med til at løfte én op og hjælpe én med måske at se sig selv på en ny måde.det kan jeg godt lide ved stedet. (Ambulant patient) 4.4 Oplevelse af kontaktpersoner Indlagte patienter På tværs af interviewene er der enighed om, at patienterne har stor glæde af deres kontaktpersoner og har opfattelsen af, at de gør et rigtig godt stykke arbejde. Patienterne fremhæver i den sammenhæng samtalerne med deres kontaktperson under fire øjne som særligt gavnlige, idet kontaktpersonerne bl.a. har en evne til at spotte de udsving, patienterne har og sætte ord på deres følelser. Flere af patienterne fremhæver det som positivt, at kontaktpersonerne er lidt insisterende i forhold til at afholde én til én samtalerne med patienterne også selv om patienterne måske ikke har lysten i det øjeblik, de får tilbudet om en samtale. Særligt på de dage, 13

16 hvor patienterne ikke har det så godt, oplever de det som positivt, at kontaktpersonerne er særligt opmærksomme på, om de har behov for en én til én samtale. Og selv om patienten måske ikke har lyst til at samtale i øjeblikket beskriver patienterne samtalerne som noget, der ofte får dem til at føle sig bedre tilpas og i bedre humør. Ens kontaktperson er god til at komme hen hallo, jeg kan se, du er lidt nede nu altså være gode til at støtte én og sige at det sgu altså er o.k. Det er jeg lidt overrasket over. Du ved, de er her ikke bare for at få en løn; man kan virkelig mærke, at de vil én, ikke, og det betyder jo også rigtig meget, ikke. At man føler, at de hjælper én, og det ikke bare er sådan, at de bare er her, fordi de får løn for det, ikke, men at man virkelig kan mærke på dem, at de vil hjælpe én, ikke. Og det kan man virkelig. Det kan jeg i hvert fald. (Indlagt patient) A: Fordi, når folk kommer og spørger så siger de Skal vi ikke lige have en samtale?, og så glider jeg altid af. Og det har vi altid været skide god til. Og der fandt hun så ud af, at hun skulle komme og sige Vi skal have en samtale, fordi så føler jeg mig ligesom forpligtet. B: Og man er lettet bagefter, ikke? A: Jo! fordi det er sgu rart nok for mig, at få sat ord på mine følelser; hvad jeg nu går og tænker, fordi jeg har det tit sådan, at jeg føler mig mindre værd, og det jeg nu lige slås med, det er sgu ikke lige så vigtig en problematik, som en anden måske sidder med.. hvor jeg har meget med ligesom at sætte mig selv tilbage, og fastholde mig i dét. Og der har det hjulpet mig meget. (Indlagte patienter). Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet er også meget tilfredse med deres kontaktpersoner og bruger dem hovedsageligt som en konkret støtte i forhold til at undgå at misbruge i dagligdagen og til at bevare deres sociale netværk. Patienterne her er også særligt glade for de enesamtaler, de har med deres kontaktpersoner og fremhæver også, at det er positivt, at kontaktpersonen ikke tager et afslag om en samtale for bogstaveligt. Patienterne i Specialambulatoriet er meget glade for, at de har mulighed for at lave forskellige aktiviteter med kontaktpersonerne, som gør, at de får noget indhold i dagligdagen. Flere af patienterne i Specialambulatorierne lyder til at have et meget tæt forhold til deres kontaktpersoner. A: Jamen, nu har jeg haft en kontaktperson igennem et år eller halvandet, eller sådan noget. Og hun kan også, hvis jeg ikke har lyst til at snakke med hende, så kan hun godt lige smyge sig derind, finde ud af hvad det er, der er galt, så jeg ender med at snakke med hende alligevel. B: Og så kommer man til at sidde og snakke med hende en halv time alligevel, selvom man ikke gad. A: Ja, det er rigtig godt, fordi så.. De kender sgu én. B: Ja, bedre end man regner med nogle gange. A: Bedre end man regner med! Både til ens sygdom, og til ens familie og omgangskreds; det hele det kommer ind i en højere enhed, synes jeg. Og det gør, at jeg forstår mig selv lidt bedre. Ej, nu kører jeg den lidt langt ud. (Ambulante patienter) 4.5 Medicinering Indlagte patienter Hos de indlagte patienter omtales medicinering ikke så meget som hos de ambulante patienter ud over naturligvis at have stabiliseret dem psykisk og afhjulpet deres misbrugstrang, så det er muligt for dem at indgå i behandlingsforløbet. Jeg har aldrig vidst, jeg havde psykiske problemer. Det havde jeg aldrig troet. Altså, det er jeg blevet bevidst om nu. Det var jeg heller ikke i starten. Der tænkte jeg fuck det her, mand. Selvom jeg selv havde valgt det, så tænkte jeg fuck det ikke, altså jeg vil bare ud af det. Men der havde jeg trangen, jeg holdt den der trang ud og blev her trangen over, ikke. Og nu er jeg her, hvor jeg stadig har trangen, men den er ikke så stærk. Så.. Hvad der har virket, jeg tror det er dét, der har hjulpet mig, altså. (Indlagt patient) 14

17 Patienter i Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet er derimod ikke i tvivl om, at medicineringen er en af de primære årsager til, at de kommer i ambulatoriet. Generelt er de glade for ikke at være så dopede af medicinen, som de har oplevet andre steder. Tværtimod oplever de i Specialambulatoriet, at lægerne gerne vil trappe dem ud af medicin som eks. benzodiazepiner. Dette oplever patienterne som en positiv faktor. Men ellers så vil jeg bare sige med medicinen; den medicin, jeg får nu, som så også virker som antabus, hvis jeg havde vidst for ti år siden, altså, hvad end den medicin gjorde ved min krop, og at jeg kunne have det godt med at være på medicin, så havde jeg nok holdt op med at tage stoffer for ti år siden. Men jeg er i hvert fald glad for den medicin, jeg har fået. Jeg synes, jeg bliver sådan lidt påvirket af det også, så jeg behøves faktisk ikke gå ud og tage noget. Det vil jeg bare sige. (Ambulant patient) 4.6 Motivation Indlagte patienter Det vigtigste for patienterne, når det gælder motivationen for behandlingen er, at de oplever de små sejre. De fleste af patienterne fortæller, at deres motivation er steget igennem behandlingsforløbet, og at motivationen stiger eksponentielt med succesoplevelserne. Endvidere peger patienternes udsagn på, at det er meget individuelt, hvor deres motivation kommer fra. Nogle motiveres ved at deltage i grupperne og via de kognitive teknikker, som de lærer så som stop-tanker, fordele/ulempeskemaer, og som patienterne løbende mærker er konkret anvendelige, når de oplever misbrugstrang. Desuden er troen på, at de kan få det bedre også motiverende i sig selv. Troen på bedring kommer, når patienterne har været igennem de kognitive metoder tilstrækkeligt mange gange til, at de kognitive teknikker begynder at have effekt. I forhold til deltagelse i behandlingens forskellige elementer, beskriver patienterne, at de opnår motivation ved at være i grupperne, lave skemaer m.m. Spejlingen i medpatienter ser også ud til at betyde meget. Patienterne beskriver, at det ofte kan være vanskeligt at mærke, at man selv får det bedre. Men det er motiverende at se, at det går fremad med medpatienterne, idet det giver tillid til, at behandlingen virker. Skulderklap fra medpatienter er også en meget vigtig motivationsfaktor, idet medpatienterne selv har været misbrugere og demed virkelig kan tale med om, hvordan det er at arbejde sig ud af sit misbrug. Anerkendelse fra personalet er også vigtigt men slet ikke i samme grad, idet de ikke kan tale med om problematikken på samme måde, som hvis de selv havde prøvet at være misbrugere. Det har også været i positiv udvikling, min motivation. Fordi, jo længere du kommer i processen, jo flere succesoplevelser har du med det. Og jo flere succesoplevelser du har, med de små mål du sætter, vokser din motivation selvfølgelig også. Jeg synes i hvert fald, at jeg er meget højere motiveret nu, end da jeg kom første dag. Helt klart. (Indlagt patient) Patienter fra Specialambulatoriet Patienterne i specialambulatoriet taler ikke så meget om mål og motivation. Men de udviser generelt en begejstring for at komme i Specialambulatoriet p.g.a. det sociale, kontaktpersonerne og medicineringen. 15

18 4.7 Kognitive værktøjers anvendelighed Indlagte patienter De indlagte patienter er enige om, at læringen af de kognitive teknikker har været af afgørende betydning for, at de har fået det bedre. Hermed menes de værktøjer, de har arbejdet med i grupperne, men også at være i stand til at håndtere en kritisk situation på en fornuftig måde. Det er hver gang en lille sejr, som hjælper dem til at få det bedre. Patienterne beskriver, at de nærmest opfatter sig selv, som deres egen terapeut, idet de i forskellige situationer selv er ansvarlige for at anvende de kognitive teknikker. Under processen lærer man sig selv at kende så godt, at man ved okay, hvis trangen er fra 1-3, skal jeg gøre dét. Hvis den er lidt højere, skal jeg gøre dét. Og det bliver indgroet i dig på en måde, hvor det er, altså, at du kan mærke det. Du har lært at handle alternativt på det. I stedet for, når du har tanken at være selvdestruktiv, så at tænke konstruktivt og det har meget at gøre med, at man lærer sig selv at kende. Bliver, et eller andet sted, sin egen terapeut. Man ved, hvad jeg vil gøre, hvis jeg handler sådan. Og man ved, hvad jeg skal gøre. Den tankegang, man lærer, det har jeg ikke oplevet nogen steder. Og det har været en stor del af min fremgang. (Indlagt patient) De kognitive teknikker opleves som en konkret og anvendelig støtte i dagligdagen, når de står i kritiske situationer, hvor de skal undgå misbrug. Det varierer lidt hvilke værktøjer den enkelte patient anvender, men stoptankerne, grønt lys/rødt lys anbefalinger, flashcards nævnes som noget af det, de indlagte patienter hovedsageligt anvender i dagligdagen. Konkret fremhæver patienterne mange gange det der står på flashkortet om, hvad de kan miste i deres nære relationer, som noget der er væsentligt i forhold til at undgå at misbruge. Flere peger her særligt på relationer til børn i familien, som de ikke kan have samvær med, hvis de misbruger og nogle vil også gerne være positive rollemodeller overfor søskendes børn m.m. A: Jeg har været i kritiske situationer flere gange, og jeg er kommet godt ud af dem. Det er pga. den måde, man har lært at tænke på; at man altid har to valgmuligheder. Du kan være selvdestruktiv, eller du kan være konstruktiv. Hver gang man kommer ud af en kritisk situation med en succesoplevelse, gør dig kun stærkere. B: Ja, det gør, at man bliver lidt stolt af sig selv. Og det gør at man.. Ja, lige præcis. lærer at fokusere på sit mål, hvorfor man er her, og hvad det er, man skal videre. Når det sidder i hovedet, så kan man også komme ud af kritiske situationer. Og det er i bund og grund dét, man lærer her. (Indlagte patienter) Endvidere beskriver patienterne, at den kognitive terapi har givet dem en meget større selvindsigt og sygdomsforståelse. Dette giver dem en forståelse for, hvorfor de handler som de gør i forskellige situationer en indsigt som er væsentlig for, at de kan ændre på uhensigtsmæssige handlemønstre. Generelt peger patienterne på, at det der virker for dem i forhold til at tillære sig de kognitive teknikker og kunne anvende dem i dagligdagen, er de mange repetitioner, der gør, at teknikkerne til sidst bliver en del af patientens måde at tænke på. Nu har den kognitive måde hjulpet mig rigtig meget, fordi før i tiden hvis jeg tænkte nå, nu skal jeg sgu lige ind og have nogle stoffer eller drikke nogle øl eller et eller andet. Der er jeg blevet god til at vende den om og så sige hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg får det jo ikke godt af det og så vender jeg den 100 grader, ikke. Og det er jeg virkelig blevet god til. Og det er jo også det den kognitive måde kører på, ikke, det er, at man skal prøve at få nogle andre tanker og prøve at vende den om, ikke? Og det synes jeg, jeg blev, specielt, rigtig god til. Det synes jeg. Så den virker rigtig godt. (Indlagt patient) Patienterne fremhæver deltagelse i forskellige grupper, som noget, der har gjort en forskel for, at de har fået det bedre og fremhæver i den sammenhæng forløbene i misbrugsgruppen som 16

19 lærerige og anvendelige. I særdeleshed er der enighed om, at misbrugsgruppen både er særligt gavnlig at være i under indlæggelsen og i forbindelse med efterforløbet i Specialambulatoriet. Patienterne fremhæver nogle meget konkrete værktøjer, som de lærer i misbrugsgruppen, og som de kan anvende efter udskrivelsen, og det gode fællesskab og netværk med medpatienter i gruppen. Nogle af patienterne ønsker dog længere forløb i grupperne. Men altså misbrugsgruppen; det er relationerne, man får til de andre, der er med, og så er det også underviseren. Han er kanon. Jeg synes virkelig, han er god. Det synes jeg. Og det har givet mig de meste af værktøjerne til at holde mig fra stofferne, når jeg kommer ud. Det har det virkelig. (Indlagt patient) De indlagte patienter er enige om, at de under indlæggelsen har lært at acceptere, at de er syge og ikke tænke så meget over, hvad andre måtte tænke om dem. I den sammenhæng oplever de også, at de er blevet mere realistiske omkring egne evner, og at det er i orden at være syg og dermed ikke bidrage til samfundet på lige fod med andre. Samtidig beretter flere af patienterne om, at de på sigt har planer om at komme i gang med en uddannelse og et arbejde under en eller anden form. Man lærer at acceptere sig selv, som man er. Og ikke se det fra andres øjne. Det er jo det, der er blevet forandret måske. Man tænker jo meget over, hvad andre tænker ude i samfundet, især når man er i misbrug, og den slags ting, og har nogle problematikker, som man skal arbejde med, som man ikke kan arbejde på, når man er ude i samfundet. Og så, den proces, der er brugt her, der lærer du faktisk at acceptere; det er i orden, at være den jeg er. (Indlagt patient). Psykoeducationen opleves tværtimod lidt blandet af patienterne. Nogle oplever, at de får meget ud af undervisningen, imens andre beskriver, at underviserne ikke er gode nok, eller at der er for meget larm og medpatienter, der laver sjov. A: Altså, folk er jo forskellige, ikke, og folk, der var her, vi er ikke startet på samme tidspunkt, og vi har ikke følt os lige hurtige alle sammen. Men jeg synes ofte, det er.. De er ikke gode nok til at slå igennem. Der er for mange afbrydelser, der er folk, der tror, det er en konkurrence om hvem, der er sjovest. Men de er ikke sjove. B: Altså, det er en masse tosser, der bare sidder og afbryder og afbryder og afbryder. Altså, det er en pestilens, at komme igennem det, ikke. Og det ville være så meget nemmere for dem, hvis de bare gad lytte, ikke, hvis de lige gad.. (Ambulante patienter) Specialambulatoriet Patienterne i Specialambulatoriet kender til arbejdet med de kognitive teknikker, men ikke i detaljen f.eks. kan de ikke referere, hvad den kognitive diamant er. Men flere af dem refererer til de ting, de har lært under deres indlæggelse på Afd. M flere år tilbage og fortæller, at de stadig anvender nogle af de tillærte kognitive teknikker i forhold til at styre deres misbrug i hverdagen flere af dem anvender stopkort i dagligdagen, når de står i kritiske situationer. Altså det der med stoftrang, der har jeg sådan et mastercard, hvor der står, at det er noget, jeg selv har fundet på, og jeg tager det frem hver gang, jeg får stoftrang; mister venner og familie og stoffet virker ikke, fordi jeg får metadon. (Ambulant patient) De fleste af de interviewede patienter har på et tidspunkt været indlagt på Afd. M. Nogle af patienterne kan referere til konkrete ting omkring den kognitive tankegang, som de har lært under indlæggelsen. På Sct. Hans, hvor der stod f.eks., fordi jeg havde røget hash på afdelingen, og det må man ikke, og så skulle jeg fortælle hvor, jeg havde røget det, og hvordan jeg følte, når jeg røg det og alt sådan noget. Det er det der kognitive! Det er det kognitive? Ja, så har jeg været i kognitiv terapi. (Ambulant patient indlagt på Afd. M for 7 år siden) 17

20 Andre kan ikke konkretisere, hvad de har lært under deres indlæggelse på Sct. Hans men at det, de har lært, er blevet en integreret del af dem som mennesker. En af patienterne oplever f.eks. generelt at være blevet mere positiv efter opholdet på Afd. M imens en anden patient beskriver, at vedkommende er blevet mere bevidst om at leve i nuet. Jeg vil ikke sige, jeg kan huske det. Jeg synes bare.. Det er jo nemmere at sige, at min tankegang er omstruktureret på en positiv måde, ikke. Så jeg kan ikke lige konkret sige.. Men jeg ved bare, at jeg har ændret mig på baggrund af det. (Ambulant patient) Patienterne fremhæver, ligesom de indlagte patienter, også deltagelse i misbrugsgruppen som særligt positiv og som en væsentlig faktor for, at de i højere grad end de ellers ville have gjort, undgår misbrug i dagligdagen. Det er faktisk behageligt. Vi snakker meget. Vi kører meget det der mindfulness. Det kører vi meget, det system der, med følelser og krop og handling. Og dem, der er i gruppen, de har det faktisk meget godt, ikke. Og vi snakker fint med hinanden, os der er i gruppen, og vi har jo tavshedspligt overfor hinanden, ikke. Når vi har været i gruppen, så må vi ikke snakke om, hvad der er sket, vel. Så det er rimelig godt at komme i misbrugsgruppe. Det hjælper mig med at være mere fri med stofferne. (Ambulant patient) Den adfærdskorrigering, der foregår i ambulatoriet, opleves af hovedparten af patienterne som positiv, idet det giver en tryghed, at der er nogle regler og rammer, og at der er visse ting, som man ikke taler om, som eks. stoffer. For en enkelt af de interviewede patienter virker det begrænsende, at der er censur på, hvad man må tale om. Nå men, jeg sad bare og tænkte på, det er det der kognitive, der går igennem det hele, ikke også, når vi er oppe i miljøet, som jeg synes er godt der er noget adfærdskorrigering deroppe, og der er nogle regler, der er nogle rammer, der ligesom skal være, og som gør, at det er trygt at komme deroppe. Dannethed. (Ambulant patient) Ja. Altså, tryghed indbefatter mange ting, ikke også. Det er bl.a., at man ikke snakker om stoffer det, synes jeg, er meget vigtigt. Og det er tryghed, den måde man bliver mødt i øjenhøjde. Vi har været inde på alle de ting, som gør det trygt at gå her. Men det er det kognitive, der holder mig tilknyttet herude, som jeg har glæde af herude. (Ambulant patient) 4.8 Modtagelse og udskrivelse Idet det kun er de indlagte patienter, der kan besvare spørgsmål vedr. modtagelsen på afdelingen indeholder dette afsnit udelukkende resultater fra de indlagtes udsagn. Når de indlagte patienter bliver bedt om at tænke tilbage på, hvad der særligt hjalp dem det første døgn af indlæggelsen fremhæver de vigtigheden af at blive taget godt imod af deres kontaktpersoner og af medpatienter, at de føler sig hjemme fra starten, og at de føler, at personalet har styr på tingene. Den kompetence som jeg ligesom syntes, at personalet udstrålede, den gav mig ro. Jeg tænkte okay, de er ikke nogen lallende idioter. Det gav mig ro. Det, tror jeg nok, var det bedste. Og den venlighed, imødekommenhed, jeg følte. Også fra de andre patienter; at de var rigtig gode til hurtigt at få én ind. Man skulle have det godt osv., ikke. Men det var da svært, ja. Hver gang, jeg skulle ud af mit værelse, skulle jeg tage mig kraftigt sammen, for at være sammen med andre mennesker. Men det gik nemmere, end jeg havde troet. (Indlagt patient) Stort set alle de indlagte patienter udviser bekymring for, hvad der vil ske efter udskrivelsen. Specielt de, der er indlagt første gang, er nervøse for, om de har lært nok under indlæggelsen til at 18

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnose-behandling i hovedstadens psykiatri

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnose-behandling i hovedstadens psykiatri STOF nr. 15, 2010 Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnose-behandling i hovedstadens psykiatri Mange patienter har gennem livet lært, at det ikke er til deres egen fordel at fortælle åbent om deres stofbrug.

Læs mere

KL s Rusmiddelkonference oktober Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet

KL s Rusmiddelkonference oktober Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet KL s Rusmiddelkonference oktober 2016 Borgere med misbrug og psykiske lidelser på herberg - hvad er alternativet Program Dobbeltdiagnose, evidens og anbefaling Erfaring med implementering af KAT i behandlingen

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Region Hovedstaden November 2015 Undersøgelse af bruger- og

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE 1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. afsnit H2, Kolding. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle

Praktikstedsbeskrivelse. afsnit H2, Kolding. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle afsnit H2, Kolding Juni 2015 1 Præsentation af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere