INFORMATION TIL LÆREREN

Transkript

1 INFORMATION TIL LÆREREN Dette undervisningsmateriale er udviklet af studerende ved Københavns Universitet og tiltænkt billedanalyse i danskundervisningen i klasse. Formålet med materialet er at åbne elevernes øjne for Lautrecs særegne stil ved at sætte hans værker i sammenhæng med andre værker fra perioden. Eleverne skal i grupper gå rundt i udstillingen og løse forskellige opgaver. Hver gruppe får udleveret et opgavesæt bestående af en introduktion, tre opgaveark og en ipod Touch. Hvis eleverne har smartphones, anbefaler vi, at de downloader applikationen hjemmefra, da klassen max kan optage 10 af SMK's ipods. På den måde kan eleverne også arbejde videre med materialet i den efterfølgende undervisning. På hvert opgaveark er der spørgsmål, som lægger op til en komparativ analyse mellem et af Lautrecs værker i udstillingen og et værk fra museets øvrige samling. En kort tekst vil introducere de to værker og temaet. Derudover skal eleverne bruge app en for at lære mere om Lautrec og svare på spørgsmålene. Kvindefiguren har en central plads i Lautrecs værker, hvorfor både spørgsmål og perspektiverende materiale tematisk centrerer sig om kvinden. Der bliver desuden fokuseret på stilistiske forskelle og nybrud, samt hvordan samfundsændringer som industrialisering og urbanisering kan aflæses i billederne. Derfor kan materialet også bruges i tværfaglige forløb med billedkunst, historie og fransk. Materialets hovedvægt ligger på billedanalyse. Derfor er det en god idé at introducere en række billedanalyseværktøjer i undervisningen på forhånd fx komposition, farver, former og flader. Da fokus ikke ligger på Lautrec som person, er det oplagt at introducere ham inden udstillingen eller arbejde videre med den biografiske vinkel i klassen. Ved at anvende flere formidlingsplatforme (app, tekst og diskussion), samt ved at trække kunsthistoriske, stilistiske og tematiske linjer sigter vi mod at give eleverne til en interaktiv og dynamisk oplevelsesrejse i museet, og vi anbefaler, at eleverne går op i museets samlinger og ser de perspektiverende malerier i bedre kvalitet. Opgavesæt vil ligge til gratis afbenyttelse i billetsalget fra 3. januar til 19. februar. Når museumsbesøget er slut skal materialet afleveres igen. Eleverne skal være inddelt i grupper af 3-4 personer, og det tager minutter at løse opgaverne. Rækkefølgen mellem arkene er underordnet. Vi forestiller os, at besøget afrundes med at hver gruppe præsenterer sit arbejde for klassen. Grundet pladsmangel på museet er det mest hensigtsmæssigt, at præsentationen afvikles på skolen. Den mundtlige præsentation vil træne elevernes formidlingskompetencer. Materialet findes som pdf-fil (de følgende sider) og kan derfor anvendes på skolen, såfremt eleverne har adgang til app en på deres telefon. På grund af copyright findes de perspektiverende billeder kun i det materiale, som bruges på museet, men billederne kan findes på SMK s hjemmeside.

2 TOULOUSE-LAUTRECS SAMTID med udgangspunkt i udstillingsområdet Storbyens komedie Det røde kryds viser, hvor i udstillingen området Storbyens komedie Den gule pil viser, hvor indgangsdøren er. Til opgaverne i dette område hører spor 1 på app en. Spor 0 giver en introduktion til Lautrec og kan med fordel også høres. BONUSINFO På lydsporet omtales William Warrener som dandy. Dandyen var en type, som fandtes i 1900-talles Paris. Han var klædt i den nyeste mode: Jakkesæt, høj hat, halsklud, hvide handsker og stok. Derudover dyrkede han kunst og kultur, arbejdede næsten ikke og OMKRING ÅR 1890 På Lautrecs tid blev Europa industrialiseret. Rundt omkring byerne i Europa blev der bygget fabrikker, som kunne masseproducere varer. Både rige og fattige rejste fra landet til byen for at arbejde. Når arbejdsdagen var ovre, gik folk ud i byen for at forlyste sig. Hele den forlystelseskultur vi kender i dag med Tivoli, teater- og biografture og cafébesøg begyndte faktisk i den tid, hvor Lautrec levede. SPØRGSMÅL 1. Lyt til spor 1 på app en. Hvilken situation vises på Englænderen på Moulin Rouge? Sammenlign den med situationen på Anchers maleri (billedet er på den anden side). 2. Hvordan adskiller beskæringen hos Lautrec sig fra Anchers beskæring? Hvad gør det for dynamikken i billedet? Hvilket billede kan I bedst lide og hvorfor? Lautrec afbilleder det nye forlystelsesliv og de mennesker, han møder i byen. Alle går fra det ene underholdningssted til det næste og bliver kun kortvarigt. Med sin karakteristiske streg fasthol- - sesliv. Detaljerne er sparsomme, perspektivet ofte over- eller underdrevet. Manglen på detaljer i Lautrecs billeder kan derfor tolkes som et tegn på at livet i byen gik stærkt. 3. Se på de andre billeder i Storbyens komedie -

3 Interiør med ung pige, der fletter sit hår Anna Ancher 1901 Olie på lærred 56x69 cm Maleriet hænger i afdelingen for Dansk og Nordisk kunst Billedet af den unge pige fra Skagen, der fletter sit hår, er næsten udelukkende malet i røde og gule farver. Eneste kontrastfarve er de blå blomster, der binder de vigtige linjer i billedet sammen. Der går en linje fra pigens øjne til spejlet, der står lænet op ad buketten. Derudover går der en linje fra spejlet til vuggen med barnet, men mellem pige og barnet er der ingen direkte kontakt. Vuggen, kommoden og lysindfaldet afgrænser billedfladen. Der er masser lys og luft rundt om pigen, hvilket også er med til at give ro, da øjet kan indfange hele det centrale motiv. Anna Ancher ( ) var en del af den gruppe af danske malere, som levede i Skagen og malede billeder af det rolige liv dér. Anna Ancher levede store del af sit liv i Skagen, men var velorienteret om strømningerne i international malerkunst. Som mange andre moderne malere var Ancher optaget af lyset. De rudeformede solreflekser, som også ses på maleriet her på siden, findes i næsten alle Anchers malerier.

4 TOULOUSE-LAUTRECS STIL med udgangspunkt i udstillingsområdet Kulturens marked BONUSINFO det kemiske princip, at vand skyer fedt - tænk på olie og vand der ikke lader sig blande. Man maler på en sten med De røde streger viser, hvor i udstillingen området Kulturens marked Den gule pil viser, hvor indgangsdøren er. Til opgaverne i dette område hører spor 3 på app en. skal farves, fugtes med vand. På den måde er det kun de farvede områder, der trykkes på papiret. Processen er omfattende, derfor Lautrec brugte professionelle trykkere. Couverture de L Estampe Originale (1893) som hænger i Kultu- ET LETAFLÆSELIGT BILLEDE Den periode, Lautrec arbejdede i, oplevede en massiv ekspansion af det kommercielle marked. Den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling skabte et behov for hurtigere og større spredning af information. Derfor udviklede man nye trykkemetoder og reproduktionsteknikker. En af disse nye trykke plakater i farver. Farveplakaten slog igennem på markedet i 1890 erne, og den blev betragtet som et af tidens mest moderne udtryk. SPØRGSMÅL 1. Kig først på Edvard Munchs Sortklædt Dame på bagsiden. Hvordan oplever I male2. Find plakaten La Goulue og lyt til spor 3 på app en Lautrec med i dette værk, og hvilke virkemidler benytter han sig af? Hvordan oplever I plakatens udtryk i forhold til det billede, I netop har kigget på? 3. Gå rundt i udstillingsområdet Kulturens Marked. Diskuter hvordan plakaterne kommunikerer med beskueren. Hvordan virker teksten i forhold til motiverne, og hvad gør det at beskæringen virker som et fotografi? Lautrec formåede i høj grad at udnytte dette nye medie. Den helt store nyskabelse hos Lautrec var forenklingen, der baserede sig på en iscenesættelse af motivet. Denne stilisering gjorde det nemmere for den forbipasserende at afkode budskabet. Lautrecs kunstneriske nyskabelse havde altså også en stor reklameværdi, hvilket både Lautrec selv og bestilleren tjente godt på.

5 Sortklædt dame Edvard Munch 1892 Olie på lærred 59x73 cm Maleriet hænger i afdelingen for Dansk og Nordisk kunst Med sin kropstilling og sit ansigtsudtryk fremstår kvinden lukket og privat. Alligevel er hun med sit lyse ansigt dragende for beskueren. Skyggerne på billedet giver en fornemmelse af, at kvinden befinder sig i et rum. Det er dog svært at bestemme, hvor hun ender, og omgivelserne begynder, da konturerne er slørede. Kvinden befinder sig altså i et udefineret drømmeagtigt rum, og hun selv fremstår som en mystisk figur, der er umulig at få hold på. Edvard Munch ( ) var en af ekspressionismens hovedskikkelser i Europa i slutningen af 1800 tallet. I 1880 erne opholdt han sig i Paris og fattede her interesse for impressionismens fokus på lys. Mødet med de franske malere fik betydning for Munchs ekspressive og symbolladede udtryk. Munchs opvækst var præget af sygdom og død. Denne oplevelse gengav han i sine malerier, som derfor ofte er mørke og dystre. Også kærligheden oplevede han som smertelig, og han havde et angstfyldt forhold til kvinder.

6 TOULOUSE-LAUTRECS KVINDER med udgangspunkt i udstillingsområdet Hverdagens kulisser BONUSINFO Det røde kryds viser, hvor i udstillingen området Hverdagens kulisser findes. Den gule pil viser, hvor indgangsdøren er. Til opgaverne i dette område hører spor 10 på app en. Spor 9 fortæller mere om bordelkultuen og kan med fordel også høres. Hvis I har set filmen Moulin Rouge fra 2001 med Nicole Kidman og Ewan McGregor, så har I måske lagt mærke til, at kvinden Satine er både kaberetskuespiller og prostitueret. Det samme gjaldt for bl.a. La Goulue og Jane Avril, som Lautrec ofte fremstillede billeder af. Serien Elles viser en mindre attraktiv side af de prostitueredes liv. SPØRGSMÅL 1. Kig først på Derains Kvinde i chemise på bagsiden. Hvordan fremstår Lautrecs kvinder i forhold til Derainss kvinde? 2. Lyt til spor 10 på app en for at høre om Lautrec's Elles-serie. Find derefter billedet Kvinde på ryggen, udmattelse. Overvej om billedet er dramatisk eller hverdagsagtigt. Hvorfor? Hvordan hjælper billedets streger, former, flader og farver med at understrege stemningen? 3. Hvordan synes du livet som prostitueret fremstår i Lautrecs billeder? Lyt eventuelt til spor 9 på app en for at høre mere om bordellerne. OVERLEVELSE I PARIS På Lautrecs tid skød mange bordeller op i byerne. En del af de piger som flyttede fra landet til byerne kunne ikke finde arbejde og måtte prosituere sig for at overleve. Det var ikke ulovligt at gå på bordel og det blev en del af det parisiske forlystelsesliv. I serien Elles fremstiller Lautrec en række scener bag kulissen, hvor de prostituerede vises som almindelige mennesker, der foretager sig private ting: sover, vasker sig osv. Kvinde på ryggen, udmattelse viser kvinden i øjeblikket, efter kunden er gået. Stregerne og farverne på kvinden er enkle, og hun fremstår skrøbelig i forhold til de hektiske steger og skraveringer i omgivelserne. Lautrecs billeder blev i samtiden ofte kritiseret for at skildre det urespektable og det nedrige. Lautrec så selv sine billeder som en analyse af livet på bordellerne.

7 Kvinde i chemise André Derain 1906 Olie på lærred 81x100 cm Maleriet hænger i afdelingen for Fransk kunst Kvinden her er tydelig bevidst om, at hun sidder model. Hendes blik er flirtende, men hvem flirter hun med? Der hvor hendes blik rammer, står beskueren. Den blå konturstreg får kvinden til at træde frem. Øjet fokuseres på hendes krop, da de fleste linjer mødes i punktet ved hendes albue. Kvinden sidder skødesløst på en seng iklædt strømper og chemise: en tynd underkjole. Hendes overkrop er nøgen, og armene skjuler dårligt nok brysterne. Billedet er farverigt, men toneholdningen kølig. Kun hendes røde hårknold og læberne har en varmere glød. Kvinden var danser på natklubben Le Rat Mort (Den Døde Rotte), en klub som også Lautrec havde besøgt. André Derain ( ) var en betydningsfuld fransk maler i begyndelsen af det 20. århundrede. Han er kendt for sine rene, kraftige farver og livlige penselstrøg og var en af hovedskikkelserne i Fauvismen. Denne stil kendetegnes ved brugen af komplementærfarver samt eksperimenteren med lys og skygge. Derain boede en overgang i Paris og tog del af det bohemeliv, der år før havde optaget Lautrec.

8 Dette materiale er udarbejdet af studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Materialet er et eksamensprojekt i kulturformidling på Litteraturvidenskab. Aja Runge Holmegaard Malou Leth Reymann Christine Strandmose Toft Eventuelle sprøgsmål kan rettes til jdv317@alumni.ku.dk