EU-bøvl holder virksomhederne hjemme
|
|
- Viggo Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Nr. årgang 4 2. årgang Nr. 1 Januar Januar Marts Foto: COLORBOX TEMA EU-bøvl holder virksomhederne hjemme Det indre marked skal gøre det let for virksomhederne at arbejde på tværs af landegrænserne. Men hovedparten af de danske byggevirksomheder oplever en mur af grænsehindringer. Det er et problem for virksomhederne og for væksten i EU Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Otte ud af ti danske bygge- og anlægsvirksomheder, som arbejder i udlandet, oplever grænsehindringer i større eller mindre grad, viser en stikprøveundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri. Hindringerne er ikke bare besværlige, men er også forbundet med store økonomiske omkostninger og er direkte årsag til, at mange virksomheder opgiver at prøve kræfter med udlandet. - Det er afgørende for virksomhederne, at der er en god dynamik, og at det indre marked fungerer. Det er ikke kun nødvendigt, når det er højkonjunktur, og vi har brug for arbejdskraft udefra. For når det danske marked er virkelig trægt, som vi ser det i øjeblikket, skal danske virksomheder have nem adgang til at løse opgaver og afsætte varer i udlandet, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri. Dyre grænsehindringer Hvert år eksporterer danske byggevareproducenter for mere end 35 mia. kr., men den udførende del af branchen løser også mange opgaver i udlandet. Desværre mødes både producenterne og de udførende af en række forhindringer, der gør, at erfaringer med de udenlandske markeder kan blive dyrekøbte. Fortsætter side 3 Udnyt EU-formandskabet EU forsøger at kæmpe imod grænsehindringer, men det lykkes kun sjældent. Dansk Byggeri opfordrer politikerne til at benytte det kommende danske formandskab til at optrappe kampen. Læs mere side 4 Norge er lukket land Kun hver tredje danske virksomhed, der søger ind på det norske marked, vinder fodfæste. Omfanget af regler kommer bag på virksomhederne, og de må give op over for administrative byrder. Læs mere side 5 Erhvervsstøtte er præget af understøttelse Kun halvdelen af den danske erhvervsstøtte er øremærket til at skabe vækst. Derfor vil Dansk Byggeri have luget ud i systemet og arbejde for, at pengene i højere grad bruges til at fremme vækstinitiativer. Læs mere side 7
2 LEDER Tid til handling Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Politiske slagsmål om personer og enkeltsager har efter nytår skygget for de nødvendige politiske initiativer, som regeringen allerede har annonceret. Tendensen til at lade sager uden den nødvendige politiske substans overskygge sager med mere substans må stoppe. Vi har ganske enkelt ikke tid og råd til at lade det politiske arbejde bremse, og her må også medierne kende deres ansvar. Vi står over for meget store problemer, og folketinget må få sat den nødvendige politik på skinner inden sommerferien, og inden vi igen skal til at lægge op i banen i forbindelse med det forestående folketingsvalg. Både erhvervsliv og begge sider af folketingssalen har gennem længere tid forsøgt at sætte væksten på mediernes dagsorden. Senest har Dansk Byggeri sammen med en række andre erhvervsorganisationer sat den nuværende og den måske kommende statsminister stævne for at diskutere veje til vækst. Ugen efter præsenterede klimaminister Lykke Friis regeringens klimaplan, som har potentiale til at skabe jobs og vækst i takt med, at Danmark overgår mere og mere til at bruge vedvarende energi. Men medierne bruger deres energi på noget helt andet og det kan undre, når de selv samme medier bringer analyser, der viser, at løsningen på Danmarks økonomiske situation er noget af det, som optager vælgerne mest. Der skabes ikke vækst og fremgang i et land, hvor en ubetalt regning for en markise eller en ferie på Mallorca kan trække overskrifter og forargelse i flere dage, ja nogle gange måneder. Tværtimod bidrager sådanne historier til at fjerne fokus fra de store problemer, som landet står i. Mediernes udråbelse af sig selv som den fjerde statsmagt medfører vel også et ansvar for at fortælle læserne, lytterne og seerne om de ting, der virkelig berører deres hverdag. Det er tid til, at alle anerkender et fælles ansvar for Danmarks fremtid og den økonomiske udvikling. Hvis vi skal undgå afgrunden, skal alle op af hængekøjen og i arbejdstøjet. Det er tid til handling. 2 Danske Råstoffer: ny, ambitiøs brancheforening Med dannelsen af Danske Råstoffer har Danmark fået en ny og ambitiøs brancheforening. Foreningen har allerede udset sig de vigtigste indsatsområder i de nærmeste fem år: den kommunale sagsbehandling og forhandlinger om den kommende råstoflov. Danske Råstoffer har valgt tilknytning til Dansk Byggeri, som kan sikre samarbejde om de bredere erhvervspolitiske interesser. Danske Råstoffer bliver hermed endnu en brik i den samling af byggeri, anlæg og industri, som Dansk Byggeri er udtryk for. Sats på energibesparelser De billigste elbesparelser i industrien koster kun en syvendedel af, hvad det koster at producere en kwh på de nye Anholtmøller, viser en rapport udarbejdet af Norenergi for Tekniq og Dansk Byggeri. Rapporten konkluderer, at det er meget billigere at investere i energibesparelser, end det er at investere i vindmøller. Faktisk kan samfundet spare fem til ni mia. kr. om året ved at lade være med at bygge 15 nye Anholt vindmølleparker og i stedet gennemføre energibesparelser i bygninger og industrien. Derfor bør regeringen først og fremmest satse på energibesparelser for at nå målene i Energistrategi 2050, mener Tekniq og Dansk Byggeri. Troværdige offentlige budgetter Inden folketinget går på ferie, er der lagt op til en budgetlov, som skal sikre bedre styring af de offentlige udgifter. Forslaget omhandler fastlæggelse af fireårige udgiftslofter for alle tre niveauer - stat, regioner og kommuner. Og finansministeren lægger ikke skjul på, at overskridelser af de fastlagte udgiftslofter skal medføre såvel kollektive som individuelle sanktioner. Regeringens udspil får en god modtagelse i byggeriet. For Dansk Byggeri har det længe været et fast punkt i dialogen med regering og folketing at bane politisk vej for flerårige budgetter. Ikke mindst på bygge- og anlægsområdet er der forventning om en gunstig virkning, da flerårige budgetter bidrager til at udjævne den aktivitetsmæssige udvikling. Marts 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN
3 TEMA Fortsat fra forsiden EU-bøvl holder virksomhederne hjemme EU peger selv på, at grænsehindringer holder udvekslingen af tjenesteydelser nede. EU anslår, at et bedre fungerende indre marked for tjenesteydelser vil give et overskud på mellem 60 og 140 mia. euro eller en vækst i BNP på mellem 0,6 og 1,5 %. - De danske virksomheder møder mange forhindringer, der gør det kompliceret for dem at tage arbejde uden for landets grænser. Altså fuldstændig modsat intentionerne bag EU's indre marked, forklarer Henriette Thuen. Fri fortolkning Når virksomhederne skal levere byggeydelser, arbejdskraft eller materialer til udlandet, peger de specielt på forhindringer i forbindelse med moms, skat og socialsikring, viser Dansk Byggeris undersøgelse. Problemerne skyldes primært, at reglerne bliver fortolket forskelligt fra land til land. - Det er svært for virksomhederne at overskue og efterleve de mange regler, der er anderledes end det, de er vant til hjemmefra. Men det gør bestemt ikke opgaven lettere, at EU-landene vælger at fortolke EU's regler forskelligt. Det betyder, at alle lande laver hver deres fortolkning med udgangspunkt i det pågældende lands NB Det indre marked har et uudnyttet eksportpotentiale for tjenesteydelser på mellem 60 og 140 mia. euro. Kilde: EU-kommissionen egne regler, tradition og kultur, fortæller Henriette Thuen, og fortsætter: - Når en dansk virksomhed skal byde på en opgave i udlandet, er de derfor nødt til at igangsætte et større administrativt arbejde for at sætte sig ind i landets udlægning af fx reglerne om moms, skat og socialsikring. Det er noget bøvl og ikke mindst er det dyrt i administrative omkostninger. Hvad koster det? De forskellige fortolkninger af reglerne fra land til land kan også få en ikke ubetydelig indvirkning på bundlinjen. På socialsikringsområdet skal virksomheden fx vide præcist, hvad det koster at sende en medarbejder til udlandet, for at kunne lave den endelige beregning og byde på en opgave. - Hvis virksomheden ikke har de nøjagtige oplysninger, risikerer de at få ekstra lønomkostninger. Vi ved, at de ekstra omkostninger fx i Sverige kan blive helt op til 30 % i social sikringsbidrag. Dertil kommer, at det kan være svært at beregne, hvor meget de ekstra administrative byrder kommer til at koste, siger Henriette Thuen. Fjern hindringerne I en Rambøll Management undersøgelse fra 2009 bestilt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, fremgår det, at søtransport og bygge- og anlægstjenester dominerer tjenesteydelseseksporten. 46 % af eksporten går til Norge, Sverige og Tyskland. Dette billede understøttes af Dansk Byggeris egne erfaringer. Det er helt klart disse tre markeder, virksomhederne har størst interesse i. - Det er ekstremt vigtigt for en lille økonomi som vores, at Hvilke grænsehindringer er du stødt på i udlandet? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Krav om ekstra uddannelse Kilde: Dansk Byggeri Lang sagsbehandling i udlandet Told Om undersøgelsen Dansk Byggeri har foretaget en stikprøveundersøgelse blandt de virksomheder, der er medlem af vores Norges-, Sveriges- og Tysklandsgruppe, og som har erfaringer med at arbejde på disse nærmarkeder. Undersøgelsen omfatter i alt 22 virksomheder. Landevejledninger Det er svært for virksomhederne at få information om de regler, der gælder i de pågældende lande, viser Dansk Byggeris undersøgelse. Allerhelst vil virksomhederne have ét sted at gå til, hvor de kan få svar på alt. Derfor laver Dansk Byggeri landevejledninger for Danmarks tre vigtigste markeder. Vejledningerne er målrettet byggebranchen og skal give virksomhederne overblik og hjælpe dem i gang. det indre marked fungerer optimalt, for ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse er det netop her, vi afsætter halvdelen af eksporten af tjenesteydelse, eksklusiv søfart, siger Henriette Thuen. Dansk Byggeri opfordrer Skat og social sikring Moms Krav om etablering af virksomhed Generelt manglende information derfor til, at Danmark under EU-formandskabet i første halvdel af 2012 arbejder aktivt for at fjerne en del af de tekniske og handelsmæssige hindringer, som ligger i EU s indre marked (læs mere i artiklen "Udnyt EU-formandskabet"). 2 3
4 TEMA Udnyt EU-formandskabet EU forsøger at kæmpe imod grænsehindringer, men det lykkes kun sjældent. Dansk Byggeri opfordrer politikerne til at benytte det kommende danske formandskab til at optrappe kampen Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, Et centralt begreb i EU er tanken om det indre marked, der blandt andet skal sikre fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU. Men et er tanke, og noget andet er virkelighed. - Vi oplever alt for ofte, at vores medlemsvirksomheder op- - Det er oplagt at udnytte EU-formandskabet til at fjerne grænsehindringer, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy giver at komme ind på markedet i andre EU-lande. De har de nødvendige planer og kompetencer, men de må ganske enkelt give fortabt over for de indviklede regler og administrative problemer, der præger det europæiske marked, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri. I oktober 2010 offentliggjorde EU-kommissionen en meddelelse, der viser, at tjenesteydelser som håndværk og industri tegner sig for mere end 70 % af beskæftigelsen i EU. Ser man på EU s samlede bruttonationalprodukt udgør tjenesteydelser ca. 66 %, mens de grænseoverskridende tjenesteydelser kun er på 5 %. EU arbejder for bedre vilkår EU-kommissionen arbejder løbende på at forbedre vilkårene for det indre marked, men tiltagene for klarere regler og simplere administration har svært ved at vinde indpas, da medlemslandene holder fast på deres ofte modstridende nationale interesser. Et af tiltagene er, at EU-kommissionen sidste år lancerede et katalog, der byder på 50 initiativer, som skal styrke det indre marked. - Det er positivt, at kommissionen arbejder på at løse problemet med grænsehindringer. Vi har gennemgået kataloget, og i den forbindelse vil vi gerne fremhæve tre initiativer, som virkelig vil gavne virksomhederne. Både dem, der arbejder på tværs af de europæiske grænser, og dem, der holder sig til hjemmemarkedet, siger Henriette Thuen. Formandskab er en gylden mulighed Henriette Thuen peger på, at når Danmark til nytår overtager EU-formandskabet, vil det være en gylden mulighed for at indføre initiativerne og dermed fjerne en del af de tekniske og handelsmæssige hindringer, der ligger i EU s indre marked. Blandt de initiativer, som Henriette Thuen henviser til, er en forenkling af de regnskabsregler, der i dag gælder for de små og mellemstore virksomheder. EU-kommissionen kalder selv de nuværende regler forældede og siger samtidig, at de krav, der stilles til virksomhederne, medfører unødige administrative byrder. Et andet punkt er, at informationssystemet for det indre marked, IMI, skal videreudvikles. Formålet med det elektroniske system er, at myndighederne i EU-landene skal have nemmere ved at forstå de regler, der gælder i de øvrige lande. I sidste ende er håbet, at det vil føre til, at medlemslandene tilpasser deres egne regler, så man kommer nærmere et samlet europæisk regelsæt. Det sidste initiativ handler om, at de nationale virksomhedsregistre skal kobles sammen. Dermed vil det blive nemmere for en virksomhed at kontrollere, om en potentiel samarbejdspartner opfylder de nødvendige krav. 2 Til gavn for virksomhederne EU-kommissionen har fremlagt et katalog med 50 initiativer, der skal imødegå grænsehindringer. Dansk Byggeri fremhæver tre initiativer, som vil gavne virksomhederne mest: 2 Forenkling af regnskabsreglerne 2 Udviklingen af IMI, Informationssystemet for det indre marked 2 Sammenkobling af virksomhedsregistre i det indre marked 4
5 TEMA 2 Illustration: Ditte Brøndum Norge er lukket land for danske virksomheder Kun hver tredje danske virksomhed, der søger ind på det norske marked, vinder fodfæste. Dansk Byggeri ønsker at løse problemet i samarbejde med Nordisk Ministerråd Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk En rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen peger på, at den danske eksport af tjenesteydelser til Norge i 2009 havde en værdi af 17 mia. kr. Beløbet kunne dog være større, hvis virksomhederne havde nemmere vilkår. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at kun en tredjedel af de virksomheder, der forsøger sig i Norge, lykkes med deres projekt. Omfanget af regler kommer bag på virksomhederne, og de må derfor give op over for bøvl og administrative byrder. - Virksomhederne opfatter næsten Norge som deres andet hjemmemarked. Vi har en fælles historie, vores samfund lig- ner hinanden, og vi snakker næsten samme sprog. Derfor tror virksomhederne også, at reglerne ligner de danske, men de får et massivt chok, når de første gang stifter bekendtskab med de norske tilstande, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri. Reglerne rammer de forkerte Ifølge Anita Kurowska Larsen er baggrunden for de mange regler, at Norge igennem tiden har haft problemer med firmaer, der bevidst overtrådte reglerne og kalkulerede med risikoen for bødestraf, for at de dermed kunne tilbyde arbejdet til en lavere pris end konkurrenterne. Det har ført til, at den norske stat er gået glip af store indtægter gennem skat- Om undersøgelsen Dansk Byggeri har gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt 30 af de medlemsvirksomheder, der i 2010 har henvendt sig vedrørende arbejde i Norge. Undersøgelsen består af telefoninterviews: Et ved henvendelsen og et opfølgende interview seks måneder efter. ter og afgifter. - Stramme regler er egentlig ganske fornuftige for at bekæmpe den slags firmaer. Problemet er, at der hele tiden kommer nye regler og sanktioner til. Så kan seriøse virksomheder ikke længere følge med, og de risikerer at blive straffet hårdt på trods af deres gode intentioner og vilje til at følge reglerne, siger hun. Som et modtræk til den hurtige udvikling i de stramme norske regler har Dansk Byggeri blandt andet udarbejdet en Norgesvejledning til medlemsvirksomhederne. På den måde kan firmaer, der er interesserede i at løse byggeopgaver i Norge, få overblik over, hvilke regler der gælder, og hvilke forhold de skal have styr på, inden de tager af sted. - Vores Norgesvejledning er en god hjælp for virksomhederne, men for virkelig at få gjort noget ved problemet, er det nødvendigt med en større indsats, siger Anita Kurowska Larsen. Løsningen er mere samarbejde Problematikken med Norge er speciel, da vores nabo mod nord ikke er en del af EU. Dermed er det nødvendigt at finde en løsning i et andet forum, og Dansk Byggeri ønsker derfor at genoptage et gammelt samarbejde. - Vi har gode erfaringer fra vores samarbejde med blandt andet Nordisk Ministerråd i forbindelse med grænsehindringer i Øresundsregionen. Gennem forskellige workshops og rundbordssamtaler med erhvervslivet kom vi frem til nogle meget konkrete ideer, fortæller Anita Kurowska Larsen. Resultatet af samarbejdet blev rapporten "33 hindringer, udfordringer og muligheder", der viser de største problemer, som danske og svenske virksomheder og deres medarbejdere er stødt på i deres arbejde i Øresundsregionen. Samtidig fremsætter rapporten løsningsforslag og henviser med navn til den eller de parter, som er tættest på problemet og har størst mulighed for at løse det. - Vi håber, at et lignende samarbejde kan laves med Norge. Og hvis det sker, vil vi meget gerne deltage igen, siger Anita Kurowska Larsen. 2 5
6 TEMA Virksomheder betaler dyrt for uens regler Det er dyrt at gøre forretning på tværs af landegrænserne, erfarer mange danske byggevirksomheder. Nogle opgiver helt Af HENRIETTE DØSSING, Det indre marked er præget af administrativt besvær. EU-lovgivningen giver nemlig mulighed for national fortolkning, og det betyder, at hvert land i praksis har sin egen udgave af reglerne. - Vi hører fra virksomhederne, at der er mange ekstraudgifter forbundet med arbejde i udlandet, og nogle vælger helt at trække sig ud af markedet, fordi det er for dyrt og besværligt, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri. Nyt land nye regler En af de virksomheder, som flere gange har måttet finde vej gennem regeljunglen, er Schmidt & Danielsen A/S, der har arbejdet i blandt andet Sverige, Tyskland, Irland, Frankrig og Italien. Reelt er de tidligere toldbarrierer det eneste problem, som det indre marked har løst. Tilbage står de forskellige fortolkninger af reglerne om udstationering af medarbejdere, moms, personskat, socialsikring, virksomhedsskat, krav om sikkerhed og arbejdsmiljø og gensidig anerkendelse af uddannelser og materiel. - Vi oplevede at være tvunget til at sende først 5 og så 3 medarbejdere på skolebænken i to dage i Irland. Kurset alene kostede os euro hver gang, og dertil kommer den tabte arbejdstid. Vi fik ikke noget nyt at vide i forhold til det, som bliver gennemgået på danske kurser. Vi ville gerne have kunnet overføre de danske uddannelser i stedet. - Og i forbindelse med en ordre i Italien brugte vi kr. på at få oversat vores arbejdspladsvurderinger fra dansk til engelsk og så til italiensk og tilbage igen, for at vores medarbejdere kunne læse, hvad det endelige dokument indeholdt. Det oplever vi helt klart som handelshindringer. Engelsk må være nok i Europa, siger Søren Danielsen fra Schmidt & Danielsen A/S. Bøvl med broderlandet Men også lande, der grænser op til EU og på mange måder ligner Danmark, kan volde virksomhederne besvær. Fx oplevede virksomheden P.T. Byg at komme i klemme mellem de danske og de norske momsregler, og har efter mere end et år stadig kr. "ude at svømme". Dertil kommer udgiften til den revisor, som de har måttet hyre for at hjælpe med udredningen over for det norske skattevæsen. En anden virksomhed anslår, at det koster ca kr. pr. ordre, man får i Norge, at betale transport, tolddeklarationer og en norsk momsrepræsentant. Og dertil kommer det omfattende papirarbejde for - Der er mange ekstraudgifter forbundet med arbejde i udlandet, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy hver medarbejder, der skal udsendes. - Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder giver op på halvvejen eller helt afstår fra at gøre forretning i andre lande, siger Anita Kurowska Larsen. 2 Pihl står for betonarmering af brobyggeri i Göteborg, Sverige. Stefan Brandt Johansen fra Pihl fortæller om byggeriet 2 Foto: Maja Skovgaard 6
7 Erhvervsstøtte er præget af understøttelse Kun halvdelen af den danske erhvervsstøtte er øremærket til at skabe vækst. Derfor vil Dansk Byggeri have luget ud i systemet og arbejde for, at pengene i højere grad bruges til at fremme vækstinitiativer Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Alt for mange midler spildes ifølge Dansk Byggeri på at holde gang i brancher, som derved sikres bedre mulighed for at klare konkurrencen på det fri marked. I dag går ca. 30 % af erhvervsstøtten til at holde liv i landbrug, fiskeri, rederivirksomhed, transport, taxaer, aviser og blade, kultur, film og vindmøller. Dansk Byggeri mener, at pengene bruges forkert, når der anvendes så mange midler på at støtte erhverv, som udgør en relativt lille del af den samlede produktion. Samtidig er denne støtte i stort omfang historisk betinget som understøttelse i forbindelse med strukturproblemer. Den del af erhvervsstøtten handler altså hverken om at vækstfremme eller om at erhvervsudvikle. Skaber dovenskab - Ud fra en almindelig national målestok bør der være mulighed for at sikre dansk teater og film mulighed for at overleve og udvikle sig på ikke-kommercielle vilkår. Men erhvervsstøtte, der holder brancher, markedssegmenter og virksomheder kunstigt oppe, er en dårlig forretning for samfundet og koster kun penge, Fordelingen af erhvervsstøtte efter spor Almennyttige støtteordninger 8,5 Enhed: Mia. kr. Branchestøtte 6,7 Generelle rammevilkår 7,2 Kilde: Finansloven 2011, Økonomi- og Erhvervsministeriet "Redegørelse om erhvervsstøtte 2010" og Dansk Byggeri - Erhvervstøtte, der holder hele brancher kunstigt oppe, er en dårlig forretning for samfundet, siger Henrik Keinicke, skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy fastslår Henrik Keinicke, skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Han henviser til, at understøttelse til særlige erhverv skaber dovenskab i forhold til markedsudvikling, da det fjerner incitamentet for at udvikle produktet og produktiviteten. Også i Sverige er der fokus på effekten af erhvervsstøtte, og her har en undersøgelse vist, at samfundet påtager sig et tab på tre kroner hver gang, der bruges én krone på erhvervsstøtte. - Til sammenligning giver direkte investeringer i fx infrastruktur kun et værditab på én krone, mens der ikke er noget værditab, når virksomhederne og forbrugerne selv foretager deres investeringer, fortæller Henrik Keinicke. Kun halvdelen skaber vækst En nyopdateret opgørelse fra Dansk byggeri viser, at erhvervsstøtten, efter vedtagelsen af Finansloven for 2011, nu udgør 22,4 mia. kr. Heraf går de 6,7 mia. kr. til understøttelse af de nævnte brancher og erhvervsområder. Og lægger man hertil dele af udviklingsstøtten til ulande og energi- og miljøstøtte samt diverse almennyttige poster som forskellige myndighedskontrolordninger formål som ikke er direkte vækstfremmende så løber det op i 10,5 mia. kr. og næsten halvdelen af den samlede erhvervsstøtte. - Det er oplagt at se på, hvordan vi bruger vores erhvervsfremmemidler ikke mindst i krisetider, hvor al opmærksomhed bør samle sig om at fremme vækst og optimere investeringer. Som situationen er i dag, går næsten halvdelen af erhvervsstøtten til selektivt og konkurrenceforvridende at støtte I hovedtræk kan erhvervsstøtten ordnes i tre spor: 1. permanent branchestøtte 2. rammer for forskningsbaseret vækst og innovation 3. almene støtteordninger. Dansk Byggeri har set nærmere på disse spor og vurderer, at op mod halvdelen af støtten ikke skaber ny vækst. brancher og almene støtteordninger, som fx portostøtte til medierne, ulandshjælp og Sydslesvigsk Forening. Formål, der såmænd er prisværdige, men som absolut intet har at gøre med at skabe vækst i erhvervslivet, understreger Henrik Keinicke. Anbefaler udløbsdato Dansk Byggeri går nu videre med et forslag om en grundig evaluering af erhvervsstøtten i håb om at få støtten omlagt. - Vi skal have et skift fra de gammeldags selektive erhvervsstøtteordninger, og så må vi have udløbsdato på alle erhvervsstøtteordninger. Vi skal fortsat kanalisere midler til produktive innovations- og udviklingsprojekter med henblik på at gøre fremtidige markeder modne, og vi skal støtte iværksættere såvel som små og mellemstore virksomheders behov for produktivitetsudvikling. - Men en god del af provenuet fra en revision af erhvervsstøtten kunne med stor effekt bruges til at fjerne byrder for erhvervslivet. Det kunne fx dreje sig om iværksætterskatten og multimedieskatten, slutter Henrik Keinicke. 2 7
8 2 Foto: Simon Ladefoged Byggesagsbehandling forbliver kommunalt monopol VK-regeringens konkurrencepakke anbefalede at samle dele af byggesagsbehandlingen i nogle centrale centre. Den omlægning er nu aflyst. Det ærgrer Dansk Byggeri, som har skubbet kraftigt på for at få rettet op på den dyre og langsommelige sagsbehandling Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Champagneproppen var knap landet på gulvet, før det kom frem, at den anbefalede centralisering af byggesagsbehandlingen alligevel ikke bliver ført ud i livet. Dansk Byggeri har været den - Jeg frygter, at regeringen har givet efter for kommunernes ønsker om at opretholde så mange opgaver som muligt i kommunalt regi, siger Lars Storr-Hansen, adm. dir. i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy ledende kraft i kritikken af kommunernes monopol på behandling af byggesager. Årsagen er, at der er alt for stor forskel på, hvordan kommunerne har formået at administrere denne opgave. Sagsbehandlingstiden og størrelsen på det gebyr, som bliver krævet for at udstede en byggetilladelse, svinger nemlig voldsomt fra kommune til kommune. - Man kan være heldig at bo et sted, hvor kommunen behandler byggesagen på et par uger for en betaling på under kr. Desværre gælder det kun borgere og virksomheder i få af landets kommuner. I andre kommuner skal man betale 20 gange så meget og vente op til tre måneder for den samme service, fortæller Lars Storr- Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Ingen forskel i kvalitet Borgerne får desværre heller ikke et bedre produkt, når de bor i en kommune med et højt gebyr. I hvert fald ikke hvis man betragter hurtighed som en kvalitet. Dansk Byggeri har undersøgt byggesagsbehandlingen i landets kommuner, og der er ikke nogen sammenhæng mellem gebyrstørrelse og sagsbehandlingstid. Fx findes landets højeste gebyr i Fredensborg kommune, der også har en ventetid på 1½ måned. Som bygherre kan man ikke shoppe mellem kommuner. Det er ikke muligt at få tilladelsen i nabokommunen, selvom denne kan tilbyde kort ventetid eller lavt gebyr. Bygherren kan kun få en byggetilladelse ved at henvende sig til den kommune, hvor byggeriet skal foregå. Der er altså ingen konkurrence på opgaven, og det er helt op til den enkelte kommune at fastsætte gebyr, ventetid og krav til dokumentation med det resultat, at der er meget forskellige omkostninger ved at hente den myndighedspålagte byggetilladelse. NB Stik imod konkurrencepakken I disse dage bliver konkurrencepakken forhandlet på plads. Her lovede VK-regeringen i optakten, at der ville blive taget fat i problemet. Kommunerne skulle således fremover fritages for at tage sig af byggesagsbehandlingen, og regeringen spillede ud med Dansk Byggeris forslag om at samle sagsbehandlingen i nogle få centre. Desværre har regeringen ikke haft mod til at holde fast i denne reform, da indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder allerede forud for præsentationen af konkurrencepakken slog fast, at byggesagsbehandlingen skal forblive i kommunerne. - Det er stik imod intentionerne i det oprindelige udkast til konkurrencepakken, og jeg frygter, at regeringen har givet efter for kommunernes ønsker om at opretholde så mange opgaver som muligt i kommunalt regi, siger Lars Storr-Hansen, og fortsætter: - Kvaliteten er ikke i orden nu. En samling af byggesagsbehandlingen i centrale centre havde kunnet øge professionaliseringen af byggesagsbehandlingen. Regeringens beslutning er et klart tilbageskridt, men jeg hæfter mig ved, at ministeren til Byggeriets Dagblad - Licitationen har sagt, at kommunerne skal beholde byggesagsbehandlingen "en tid endnu". Vi håber så, at det bliver en meget kort tid, siger Lars Storr-Hansen. 2 Dansk Byggeri mener, at det er helt urimeligt, at ventetiden for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse i mange kommuner er så lang, at den bremser byggeaktiviteten.
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereDansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.
Aalborg Kommunes anvendelse af arbejdsklausuler m.v. Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.
Læs mereVedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 6. december 2012 Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereSpørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?
Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,
Læs mere17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717
17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger
Læs mereMERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014
MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereSpørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag
Læs mereREVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.
REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereHåndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.
HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereSamrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen
Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for
Læs mereRenten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder
Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,
Læs mereFra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814
Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereFormand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013
Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen
2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereHøringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.
Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereHK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2
Foto: Finn John Carlsson HK-KLUBBEN Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD Langtidsfrisk? Læs side 2 Er du en del af fællesskabet Håber på ny MED-aftale Husk din fødselsdag Elever på besøg Brittas
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006 Spørgsmål: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog
Læs mereVejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere
Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereDanmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet 2015 nr. 2.
Danmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet 2015 nr. 2. Ny direktør søges de sidste par stykker, har fået en størrelse 45 i buksebagen. Side 1 Taxi Uber alles? Hvis politikerne vil ødelægge taxibranchen, hvorfor
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereMan må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.
SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereTEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014
TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereKORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER
KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereDer spås dog om, at fra 2012 vil det atter begynde at gå op ad bakke med arbejde igen.
Dansk Byggeri - Kloaksektionen Formandens beretning: 2010-2011 2010 var et år hvor vinteren både startede og sluttede året, og oven i det havde vi eftervirkningen af finanskrisen, der alt i alt medførte
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereI en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra
I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereEjendomsdagene EJENDOMSDAGENE. - Risiko og rejsegilde
Ejendomsdagene - Risiko og rejsegilde Er du Platin-medlem af Estate More Club deltager du gratis på Ejendomsdagene 2016 - Læs mere om alle fordelene ved Estate More Club her - Risiko og rejsegilde Executive
Læs mereDanskerne regner med rigt pensionistliv men sparer ikke op
Danskerne regner med rigt pensionistliv men sparer ikke op Danskerne regner med et aktivt liv som pensionister med gode økonomiske forudsætninger for rejser, restaurantbesøg og shopping. Samtidig sparer
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mere