Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert. Kognitiv gruppe behandling af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert. Kognitiv gruppe behandling af"

Transkript

1 fotos: bam/scanpix Stress Af Janne Hertz, Greta Lassen Lund og Morten Vejs Willert Kognitiv gruppe behandling af stress Stress har været genstand for et projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Her har man implementeret et gruppebaseret stresshåndteringsprogram til personer med arbejdsrelateret stress. Begreberne stress og arbejdsrelateret stress er hverken i daglig tale eller i den videnskabelige litteratur synderligt velafgrænsede. Stress benyttes både som en betegnelse for en bestemt tilstand (med forskellige psykiske og somatiske ledsagesymptomer), en bestemt form for eksponering (noget, den enkelte udsættes for), og endelig anvendes det i mange sammenhænge synonymt med tilstande som nervøsitet, anspændthed og travlhed. Dette bidrager ikke til at gøre arbejdet med fænomenet nemmere. Alligevel er det et faktum, at en betydelig andel af den danske arbejdsstyrke oplever sig tiltagende negativt påvirkede af en række arbejdsmæssige forhold (Netterstrøm, 2007), hvilket blandt andet viser sig i form af øgede sygemeldinger, øget tildeling af invalidepension på stressindikation og et øget antal henvendelser til de praktiserende læger. Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på stress og herunder særligt de negative konsekvenser af igen- Psykolog nyt

2 nem længere tid at befinde sig i en stresstilstand. Det drejer sig både om konsekvenserne for den enkeltes helbred og for det psykiske velbefindende. Stress er blevet sat i forbindelse med blandt andet forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme og diabetes (Chandola, Brunner, & Marmot, 2006), og for den enkelte har en langvarig stressreaktion ofte store følger for psykisk velbefindende, kognitiv formåen, energiniveau i hverdagen og tilknytning til arbejdspladsen. På et samfundsmæssigt plan er stress også et problem i form af langvarige sygemeldinger og øget risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der tilbydes i både offentligt og privat regi forskellige former for behandling af stress, men evidensen for effekten af de forskellige interventioner er indtil videre sparsom (Nielsen, Curtis, Grønbæk, & Nielsen, 2007). Siden midten af 1990 erne er der sket en støt stigning i antallet af henviste til Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus med henblik på udredning af den enkeltes reaktion på de belastninger, som denne har oplevet. Mange af de henviste har været ved at miste troen på, at de kunne magte et arbejde igen. Henviser har ofte oplevet, at det, man har gjort hidtil fx sygemelding ikke har haft den ønskede effekt. I kølvandet på det stigende antal henvisninger har der været øget efterspørgsel efter viden om, hvilke former for støtte eller intervention der bedst kan afhjælpe stress. Den eksisterende viden på området var sparsom, specielt hvad angår behandlingsindsatser af psykologisk karakter, som er tilpasset vores nuværende arbejdskultur. Der var på den baggrund basis for at udvikle et evidensbaseret behandlingstilbud. Stressforståelse og coping Et ofte benyttet udgangspunkt for at forstå stress er den biopsyko-sociale model (Engel, 1977). Stress kan i denne model forstås som den reaktion, der opstår i individet, når der er ubalance inden for eller imellem de biologiske, psykologiske og sociale systemer, som individet rummer og indgår i. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus er der med stedets tværfaglige personalesammensætning gode forudsætninger for at implementere flere facetter af den bio-psyko-sociale model i forståelsen af stress og behandlingen af stress. I overvejelserne om virksomme måder at håndtere arbejdsrelateret stress på kom Lazarus og Folkmans (1984) trans aktionelle stressdefinition til at stå centralt. Stress (i bred forstand) defineres her som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Coping eller mestring forstås af Lazarus og Folkmann som de måder, hvorpå individet forsøger at håndtere den ubalance, der er mellem personens ressourcer og omgivelsernes krav. Den enkeltes coping-adfærd kan antage forskellige former, fx problem- eller emotionsfokuseret coping. Det vil alt efter personen og den konkrete situation være forskelligt, hvilken type coping der vil have den største beskyttende effekt. For at mindske virkningen af en given belastning kan det således forstås som en beskyttelse at have en indøvet coping-adfærd, men må antages, at det er endnu bedre at have indøvet flere forskellige former for copingadfærd og være i stand til at skifte fleksibelt mellem disse. fakta Projekt og forfattere Artiklen bygger på erfaringer indhentet i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojektet Midler mod Arbejds-Relateret Stress, MARS, som forfatterne alle har taget del i. Ud over kvalitativ erfaringsopsamling, som denne artikel er et udtryk for, arbejdes der p.t. på at analysere data vedrørende de kvantitative effekter af behandlingen. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Se Janne Hertz, har været med til at udvikle den kognitive behandlingsmanual, som ligger til grund for interventionen samt stået for halvdelen af gruppeforløbene. Hun er tidligere ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik, nu medejer af Kognitiv Terapi Center Århus Greta Lassen Lund, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik og har stået for halvdelen af gruppeforløbene. Morten Vejs Willert, er ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik som projektleder på MARS-projektet. 4 Psykolog nyt

3 Psykolog nyt

4 Stress og kognitiv terapi Med baggrund i den øgede efterspørgsel efter virksomme behandlingsindsatser og ovenstående teoretiske overvejelser begyndte psykologerne Janne Hertz og Rikke Brix i 2005 at udvikle den stresshåndteringsmanual, som denne artikel beskriver erfaringerne med at implementere. Interventionen blev udviklet på basis af velkendte kognitive adfærdsterapeutiske metoder, som de kendes fra fx behandling af angst og depres sion metoder, som i en række studier er fundet virksomme over for disse tilstande (Butler, Chapman, Forman, & Beck, 2006). Da stress-symptomer er højt korrelerede med både angstog depressionssymptomer, var det nærliggende at danne den hypotese, at kognitiv adfærdsterapi kunne danne en virksom behandlingsmodel for arbejdsrelateret stress. I arbejdet med at udvikle manualen til behandling af arbejdsrelateret stress kom begreberne coping, leveregler og dysfunktionelle antagelser til at stå centralt. I grupperne kom dette til at udmønte sig i to forskellige arbejdsfoci: Arbejdet med coping-strategier, som primært retter sig mod at ændre adfærd, og arbejdet med leveregler og dysfunktionelle antagelser, som giver indblik i de mekanismer og mentale strukturer, der danner baggrund for den enkeltes typiske adfærd. Rammer for behandlingen Det blev besluttet at lade grupperne mødes 8 gange a 3 timer over en periode på 3 måneder. De første fire gange mødes grupperne hver uge, og de sidste fire gange hver anden uge for at give mere tid til det hjemmearbejde, der lig- 6 Psykolog nyt

5 ger mellem møderne. I hver af grupperne er der 9 deltagere, og gruppen ledes af en psykolog. For at være egnet til deltagelse i grupperne skal der være tale om en betydelig grad af oplevet arbejdsrelateret stress (>4 uger) og betydelige psykologiske og fysiologiske stresssymptomer. Deltagerne er sygemeldte via deres egen læge på tidspunktet for henvendelse, medens ikke-sygemeldte deltagere skal score over en fastsat tærskelværdi på en anerkendt stress-skala (Perceived Stress Scale, PSS-10 (Cohen & Williamson, 1988)) for at være egnede til at deltage. Alle deltagere skal have en tilknytning til deres arbejde under gruppeforløbet og være motiverede for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Selve behandlingen følger et manualiseret program, hvor det skriftlige materiale foreligger i form af et slideshow og en mappe til hver deltager med kopi af de viste slides og de øvelsespapirer, der skal bruges i øvelserne. Arbejdet i grupperne foregår som en vekslen mellem oplæg ved psykologen ud fra slides, diskussion i plenum, gruppearbejde i mindre grupper samt hjemmearbejde. Indhold i behandlingen Det blev besluttet at følge den etablerede arbejdsform i kognitiv adfærdsterapi bestående af: 1) Identifikation af situationer, der udløser eller vedligeholder symptomerne. 2) Identifikation af negative automatiske tanker i disse situationer og identificere bagvedliggende, vedligeholdende dysfunktionelle antagelser. 3) Gennem vejledt opdagelse, kognitiv omstrukturering og adfærdseksperimenter at modificere de negative automatiske tanker og dysfunktionelle antagelser, således at de kritiske situationer kan håndteres mere hensigtsmæssigt. Ud over de centrale kognitive teknikker indgår der i interventionen et omfattende element af psykoedukation (viden/dokumentation om stress, symptomer, sygdomsrisici), enkle opmærksomhedsøvelser, træning af kommunikationsfærdigheder og arbejde med tilbagefaldsforebyggelse. Det overordnede mål for stresshåndteringsprogrammet er således at give deltagerne et udvidet og mere fleksibelt repertoire til at håndtere svære arbejdsmæssige situationer. Fokus på løsninger Som nævnt tager interventionen/programmet klart udgangspunkt i individuelle copingstrategier. Dette kan forveksles med at tilskrive individuelle og psykologiske forhold som den primære årsag til, at deltagerne har udviklet stress-symptomer. Det at tage udgangspunkt i individuelle strategier er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er den enkeltes skyld eller fejl, at de er blevet overbelastede. Vores udgangspunkt for interventionens fokus er simpelt hen pragmatisk og til dels evidensbaseret: Med ret enkle midler kan vi give den enkelte strategier til at håndtere arbejdsmæssige krav på nye måder, der giver umiddelbar lettelse og reducerer risikoen for overbelastning. Valget af fokus siger således intet om årsagerne til problemerne, dvs. om det er faktorer ved individet eller arbejdets beskaffenhed, som har udløst den problematiske situation. Deltagernes baggrund Deltagerne er som gruppe karakteriseret ved være hårdtarbejdende, ansvarsfulde, engagerede og med høje krav til egne præstationer. Det er mennesker, som gennem lang tid har ydet en ekstraordinær indsats, og som har været tilbøjelige til at ignorere fysiske og psykiske belastningssymptomer i form af søvnproblemer, nedtrykthed, nedsat energi, smerter og ængstelse. Det fremtrædende problem for størstedelen af deltagerne har været at håndtere det oplevede misforhold mellem forestillinger om, hvordan arbejdet burde udføres, og de reelle rammer for arbejdets udførelse. Og ikke mindst deres egne muligheder for at påvirke dette. Det er i dette felt, arbejdet i grupperne har haft sit fokus ved kognitivt at udfordre deltagernes antagelser og tilbyde dem alternative strategier. De typiske arbejdshistorier er i nogen udstrækning præget af multiple omstruktureringer, oplevet organisatorisk utryghed, nedskæringer, ændrede krav og øget kompleksitet i arbejdet. Der er dog langt fra altid tale om arbejdsvilkår præget af ekstraordinære belastninger. I nogle tilfælde ser vi også en langvarig faglig og personlig udmattelse, som ikke udelukkende lader sig begrunde med specifikke arbejdsbelastninger. Fem centrale temaer I arbejdet med at identificere vedligeholdende psykologiske faktorer er der fem temaer, som vi har fundet centrale for deltagerne: Præstation, Perfektion, Kontrol, Sociotropi og Ansvarlighed. Alle deltagere har ret hurtigt i projektfor- Psykolog nyt

6 løbet beskrevet, at deres primære leveregler er centreret omkring mindst ét af ovenstående temaer. Disse leveregler (se eksempler i boks) er tæt relateret til, hvad deltagerne hidtil har opfattet som centrale værdier. I sig selv er der på ingen måde tale om karakteristika, som er negative, men som set i lyset af deltagernes konkrete arbejdsmæssige rammer ikke er hensigtsmæssige. Arbejdet med de individuelle leveregler handler således om at udforske og udfordre reglernes hensigtsmæssighed samt fordele og ulemper ved disse. Altså modificering snarere end forkastelse af levereglerne. Det er vores erfaring, at arbejdet med at modificere levereglerne kunne udfordre deltagernes ofte dikotome forestillinger om godt og dårligt ( Hvis jeg ikke gør det på den gamle måde (dvs. perfekt), går det helt galt. ). Dette har givet anledning til at opstille gode tanke- og adfærdseksperimenter for at efterprøve effekten af den gamle og den modificerede leveregel. strering har været et hjælpsomt redskab til at stoppe op i tide i hverdagen og også til at få planlagt åndehuller fremadrettet. Hjemmearbejdet har fra gang til gang været omdrejningspunktet og ifølge deltagerne været det, der har fastholdt fokus og motiveret til forandring. Det er også deltagernes erfaring, at arbejdet med at forandre vaner og holdninger tager tid og kræver en vedholdende indsats. Deltagerne har været motiverede, frafaldet har været lavt, og de fælles erfaringer og berøringspunkter så mange, at der hurtigt er blevet skabt en fornemmelse af solidaritet, genkendelighed og høj overførselsværdi blandt deltagerne. En god nok indsats Et centralt tema i denne intervention har været deltagernes tilbøjelighed til at overpræstere arbejdsmæssigt og stille urealistisk høje krav til deres egen indsats. Derfor har der gennem forløbet været arbejdet målrettet med at motivere den enkelte til at tilpasse sin indsats til de reelle præmisser og aktuelle ressourcer. Vi vurderer, at deltagernes arbejdsindsats normaliseres, så at de tangerer en mere afbalanceret indsats, som opfylder kravet om at være god nok (men ikke perfekt). Der kan ofte være gode grunde til, at deltagerne har oppebåret de høje krav. Det kan have haft indlysende fordele: Respekt, selvtillid, central organisatorisk placering, anerkendelse og ikke mindst meningsfuldhed. Ikke at leve op til de sædvanlige standarder er forbundet med forestillinger om tab af image og identitet. En stor del af arbejdet går således ud på, at deltagerne øver sig i nye strategier og i at acceptere og rumme de konsekvenser også negative som dette får. Og her har de øvrige gruppedeltagere en helt central funktion, som vi tror langt overgår, hvad der kunne skabes i en individuel terapi: At bidrage med sympati, solidaritet, opbakning og ikke mindst gode ideer til nye strategier. Deltagernes erfaringer Ifølge samtlige deltagere har været et vigtigt element i behandlingen, at de har fået almengjort deres stressproblematik. Dette har været en medvirkende faktor i erkendelsesprocessen med at forstå og tage egne symptomer alvorligt. Her har gruppen spillet en afgørende rolle for at lade deltagerne spejle sig i hinandens historier og erfaringer. Deltagerne angiver også, at det har været hjælpsomt at få adskilt tanker og følelser og herudover at få udfordret egne dysfunktionelle antagelser. Dette arbejde har ført til en øget opmærksomhed på egne kognitive forvrængninger samt uhensigtsmæssige leveregler med efterfølgende tiltag mod at modificere uhensigtsmæssige mønstre. Deltagerne oplever, at det har givet såvel et større psykisk overskud som en ændret adfærd. Af mere konkrete redskaber nævner deltagerne, at symptomregigod nok? Typiske leveregler Hvis jeg ikke når alle opgaver til tiden, er jeg ikke dygtig nok. Det er mit ansvar og min pligt at få tingene til at fungere. Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse. Hvis ikke jeg klarer det, er jeg svag. Jeg bør altid være god/dygtig til mit arbejde, ellers dur jeg ikke. 8 Psykolog nyt

7 En helt konkret erfaring fra forløbene har også været, at enkelte deltagere på baggrund af den erkendelsesproces, de har været igennem, vælger at søge andet arbejde. I og med at interventionen bevæger sig på grænsen mellem undervisnings-/kursusformen og kognitiv adfærdsterapi og samtidig involverer ni deltagere, har det været en konstant kunst at balancere mellem det at tilgodese gruppen og tilgodese den enkelte. Vores erfaring er, at en relativt stram struktur med fokus på at aktivere alle i gruppen har været mere effektiv end lange ophold hos den enkelte. I mange af sessionerne har vi delt gruppen op i mindre enheder, som har arbejdet ud fra fastlagte spørgeguides, og det har i det store og hele fungeret godt og været med til at sikre den mere personlige refleksion og intimitet. Deltagerne har overordnet accepteret og værdsat den relativt stramme form med fokus på undervisning, gruppe og hjemmearbejde. Dette ser vi i sammenhæng med, at der fra begyndelsen er givet klare udmeldinger om, hvad deltagerne kan forvente med hensyn til indhold og arbejdsform i forløbet. Erfaringer opsamlet Vi arbejder ud fra den antagelse, at det at være sygemeldt med stress ikke er en udtømmende beskrivelse af den enkeltes situation. Stressbegrebets mangetydighed fordrer en grundig afdækning af de nærmere forhold, og ofte ses betegnelsen anvendt om alt fra depressions- og angsttilstande, over reaktioner på konflikter til emotionelle tilstande som frustration, skuffelse, vrede og sorg. Det er vores erfaring, at den intervenerende psykolog ud over et grundigt kendskab til stressfeltet bør besidde en god klinisk erfaring med tilgrænsende lidelser. Ofte kan arbejdsmæssige belastninger forekomme at være den umiddelbare figur men disse begrænsninger kan udkrystalliseres på baggrund af sociale, personlighedsmæssige eller psykiske problemer. Det er derfor ikke altid kun det arbejdsmæssige fokus, der kan være relevant for at begribe den enkeltes vanskeligheder. Projektet viser, at det giver god mening for såvel deltagere som intervenerende psykologer at tilbyde stresshåndteringsgrupper i dette format. Fremmødet er stort, og de umiddelbare tilbagemeldinger fra deltagerne er stort set samstemmende positive. Programmet er ét bud på en konkret og praktisk gennemførlig behandling af stressrelaterede problemstillinger og ikke nødvendigvis den eneste anvendelige. Dette tilbud har sin begrænsning, idet ikke alle stressramte vil være i stand til at abstrahere på det niveau, der lægges op til i kursets opbygning, hvor såvel symptomniveau som habituelt refleksionsniveau spiller en rolle for udbyttet af kurset. Den valgte gruppeform kræver, at psykologen tillader sig en mere direktiv rolle, end det er normen i mange former for terapi, da ønsket fra deltagerne om konkret rådgivning er stort, både med henblik på viden om stress og om det typiske forløb, der ses ved arbejdsrelateret stress. For deltagerne bliver der i gruppen sat en proces i gang, som forhåbentlig også på længere sigt kan hjælpe dem til at håndtere de belastninger, livet vil byde dem. Janne Hertz, cand.psych. Greta Lassen Lund, cand.psych., specialist i psykoterapi Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d.-studerende referencer Butler, A.C., Chapman, J.E., Forman, E.M., & Beck, A.T. (2006). The empirical status of cognitive-behavioral therapy: A review of meta-analyses. Clinical Psychology Review, 26, Chandola, T., Brunner, E., & Marmot, M. (2006). Chronic stress at work and the metabolic syndrome: prospective study. British Medical Journal, 332, Cohen, S. & Williamson, G. (1988). Perceived stress in a probability sample of the United States. In S. Spacapan & S. Oskamp (Eds.), The social psychology of health: Claremont Symposium on applied social psychology. Newbury Park, CA: Sage. Engel, G.L. (1977). The Need for a New Medical Model: A Challenge for Biomedicine. Science, 196, Lazarus, R.S. & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal and coping. New York: Springer. Netterstrøm, B. (2007). Stress. In M. Kjøller, K. Juel, & F. Kamper-Jørgensen (Eds.), Folkesundhedsrapporten (pp ). København: Statens Institut for Folkesundhed. Nielsen, L., Curtis, T., Grønbæk, M., & Nielsen, N.R. (2007). Forebyggelse og behandling af stress i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. Psykolog nyt

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Stressbehandlingskonferencen, KU, 8. januar, 2016 Greta Lassen Lund, psykolog Hanne Knudsen, psykolog Dansk Ramazzini

Læs mere

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress)

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) - En evidensbaseret stressbehandlingsform Arbejdsmedicinsk Afdeling, Region Sjælland v/ Sanna Koch Jacobsen, (psykolog) Det generelle tilbud: MARS Rådgivning om

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Stresset på arbejde

10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Stresset på arbejde 18 10. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Stresset på arbejde Nogle gange er godt nok faktisk godt nok. På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har man indhentet nye erfaringer med at reducere

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, CSS bygning 35, 1353 KBH K Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital

MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital MARS-grupper på, Aarhus Universitetshospital v. Morten Vejs Willert(psykolog, ph.d.) Dansk Ramazzini Center Inflammationscentret MARS-grupper Evidensbaseret stresshåndteringsprogram Aktiv tilknytning til

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere