Intervention efter katastrofer Associerede partnere: Samarbejdspartnere:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intervention efter katastrofer Associerede partnere: Samarbejdspartnere:"

Transkript

1

2 Intervention efter katastrofer Det europæiske netværk om traumatisk stress TENTS (The European Network for Traumatic Stress), finansieret af den Europæiske Union, har til formål at skabe europæiske ekspertisenetværk omhandlende psykosocial og posttraumatisk behandling af mennesker, som har været udsat for katastrofer. TENTS forsøger også at effektivisere den efterfølgende mentale behandling af katastrofeofre ved at belyse fakta om katastrofer. TENTS retningslinjer er udviklet for at gøre det nemmere at give den rette psykosociale behandling efter katastrofer i Europa uden dog at være obligatorisk. Denne pjece beskriver en række interventionsformer ved katastrofer, som er i overensstemmelse med TENTS retningslinjer og andre bevisbaserede anbefalinger (fx NCCMH, 2005). De beskrevne interventioner består af: samfundsmæssige interventioner, traumefokuseret psykologisk behandling og farmakologisk behandling af voksne med PTSD, samt interventionsformer i tilfælde af traumatiserede børn og voksne. Pjecen er udarbejdet på Division of Psychiatry of the Academic Medical Center (AMC) i Amsterdam, Holland, af A.B. Witteveen (ph.d.) og M. Olff (ph.d.) med bidrag fra fæller fra The European Network for Traumatic Stress, især F. Orengo Garcia (MD), K. Bergh-Johanesson (MA), C. Freeman (MD, PhD) og J. Bisson (DM, FRCPsych). Associerede partnere: Academisch Medisch Centrum, Amsterdam Universitet, Holland - Dr. M. Olff/Dr. A.B. Witteveen Cardiff University, Wales (Storbritannien) - Dr. J. Bisson/Dr. B. Tavakoly Katolische Hochschule für Sozialwesen, Berlin, Tyskland - Prof. Dr. N. Gurris Haukeland Universitet RVTS West, Bergen, Norge - Dr. D. Nordanger/ Dr. V. Johansen Uppsala Universitet NCDP, Uppsala, Sverige - Mrs. K. Bergh-Johanneson Tampereen Universitet, Helsinki, Finland - Prof.dr. R. Punamaki SEPET+D, Madrid, Spanien Dr. F. Orengo Garcia Zagreb Universitet, Kroatien Prof. Dr. D. Ajdokovic Den tyrkiske psykologforening, Istanbul, Tyrkiet - Dr. U. Sezgin Samarbejdspartnere: Warsawa Universitet, Polen Prof. Dr. M. Lis-Turlejska Edinburgh Traumatic Stress Centre, Skotland (Storbritannien) - Dr. C. Freeman Zürich Universitet, Schweiz - Prof. Dr. U. Schnyder/ Dr. L. Wittmann Centre Hospitalier Universitaire Tenon, Paris, Frankrig Dr. L. Jehel Wien Universitet, Østrig - Dr. B. Lueger-Schuster Aarhus Universitet, Danmark - Prof. Dr. A. Elklit WHO Europa- København, Danmark - Dr. Matt Muijen

3 Samfundsbaserede psykosociale interventioner Alle samfundsbaserede interventioner arbejder for at lette normaliseringsprocessen på det sociale, det familiære og det individuelle plan i et samfund, som er påvirket af en katastrofe. Disse fremmer også den generelle følelse af sikkerhed, styrker selvet og troen på samfundets formåen og sammenholdsfølelsen mennesker imellem, idet meget oprørte mennesker beroliges og fornyet håb skabes, om at hele samfundet nok skal kunne klare situationen. Samfundsmæssige interventioner efter en katastrofe indbefatter: Praktisk hjælp, som ydes i empati/følelsesmæssig støtte og beroligelse af oprørte mennesker. Information (fx om forsvundne familiemedlemmer, midlertidig genhusning, mad, sociale ydelser, sundhedssystemet, retssystemet og psykologisk hjælp). Materiel hjælp (fx genhusning, mad, økonomisk bistand, genskabelse af infrastruktur). Ansættelse (fx genoplæring/omskoling for at understøtte beskæftigelse og uafhængighed). Arrangere mindebegivenheder og opbygge monumenter i forbindelse med de direkte konsekvenser. Fremme gensidig støtte og særlige interessegrupper. Psykosociale støtteforanstaltninger til de direkte ramte. Målgrupperne for samfundsintervention er de direkte involverede og deres familier, vidner samt redningspersonale. Disse mennesker bør have adgang til en række psykosociale interventioner. Hurtig praktisk og social støtte og psykosocial omsorg kan have en forebyggende virkning og forhindre psykiske problemer på længere sigt. Psykosocial omsorg indbefatter følelsesmæssig og praktisk hjælp og spænder fra umiddelbar trøst og praktisk hjælp til på længere sigt psykologisk bistand og traumebehandling foretaget af specialister. Som oftest modtager ofre megen støtte fra familie, venner og samfundet. Ethvert formelt tiltag er ment som et supplement til dette. Og enhver form for psykosocial omsorg bør gives under hensyntagen til individuelle forhold, så som det sociale miljø, særligt i forhold til familie og sociale fællesskaber. Behovet for fortløbende psykosocial omsorg på kortere eller længere sigt bør anerkendes fra begyndelsen. Som oftest har katastrofeofre udelukkende brug for hjælp i selve redningsfasen og umiddelbart efter hændelsen. Dog kan der være behov for oprettelse af en støttegruppe eller anden form for henvisningssted i op til tre år eller længere. Dette kræver forhåndsmæssig planlægning og finansiering. Illustrativ samfundsbaseret psykosocial omsorg indbefatter Gennem medier som fx aviser, tv, radio og internettet at orientere folk om, at den psykosociale hjælp er til rådighed (ikke på en påtrængende måde). En hjælpetelefonlinje til følelsesmæssig støtte og en webside omhandlende psykosociale emner. At lytte til og absorbere menneskers oplevelser af hændelsen og hjælpe med at beskrive den i sin helhed. Undervisning i traumereaktioner og deres behandling gennem foldere, som først og fremmest beskriver almindelige følelser i forbindelse med større katastrofer til fremme for evnen til selvhjælp, og dernæst oplyser kontaktnumre til de, som har brug for hjælp. Information om, hvordan man tackler problemer opstået som følge af hændelsen (fx tab af nærtstående, stærke følelser, problemer i familien, særlig angst, søvnløshed og arbejdsproblemer).

4 Information til det lokale sundhedsvæsen og andre sociale myndigheder om mulige psykopatologiske følger og mulighederne for hjælp. Identifikation af mennesker med psykosociale problemer og vurdering af behov for formel intervention. Sikring af adgang til nødvendig psykologisk og farmakologisk specialhjælp. Sørge for rådgivning og evidensbaseret behandling af uddannede rådgivere/behandlere ved særlige behov. Vedvarende proaktiv kontakt til ofrene og deres familier (fx via telefonhjælpelinjen eller en traumebehandler). Skabe mulighed for muligheder lokalt for fortløbende/længerevarende psykosocial hjælp.

5 Særligt udsatte grupper De grupper af mennesker, som er særligt udsatte som følge af katastrofer, omfatter ofte de, der er særligt afhængige af støtte fra familie, samfund eller særligt uddannede, så som: Børn og unge med ekstra stort behov for støtte, trøst og opmærksomhed under og efter katastrofen. Ældre mennesker, gravide kvinder og enlige forældre, som ofte er mere afhængige af hjælp fra andre, hvilket kan glippe under og efter katastrofer. Kronisk syge mennesker med behov for særlig kost kan have brug for særlig medicinsk hjælp eller hjælp til at nå frem til hjælpen. Folk som ikke forstår det lokale sprog, de formelle procedurer eller juridiske krav (fx immigranter, minoritetsgrupper). Psykosocial omsorg til hjælpepersonale Katastrofearbejde lægger et enormt pres på hjælpepersonalet, og det er yderst vigtigt ikke at overse deres grænser og behov. Som følge af stort arbejdspres, ofte under ringe vilkår, og eksponering for mange fortvivlede mennesker, må procedurerne planlægges, således at de forebygger udbrændthed og medlidende traumatisering. Dette indbefatter regelmæssig rotation for at sikre mod for lange arbejdsperioder, og for at sikre teknisk debriefing ved hvert skift, og støtteforanstaltninger så som regelmæssig supervision, møde med kolleger og eksterne rådgivere, og teknikker til at skabe en støttende korpsånd og sammenhæng. Se referencerne til sidst i pjecen. Traumefokuserede psykologiske interventioner til voksne med PTSD Behandlinger som Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) og Brief Eclectic Psychotherapy (BEP) fokuserer alle på den traumatiske hændelse og dens betydning. Som følge deraf benævnes disse interventioner traumefokuseret psykologisk behandling (NCCMH, 2005). Inden beskrivelsen af de traumefokuserede psykologiske behandlinger noteres de særlige hensyn som bør tages ved brugen af dem. Disse særlige hensyn, som bør tages ved brugen af traumefokuseret psykologisk behandling af børn og unge og farmakologisk behandling af PTSD, behandles i de sidste to afsnit Indikationer for traumefokuseret psykologisk behandling Patienter med akut eller kronisk PTSD. I tilfælde af flere traumatiske oplevelser, sygelige forstyrrelser eller sociale problemer, er traumefokuseret psykologisk behandling ikke altid kontraindikeret, dog bør varigheden af behandlingen overvejes. Seancer bør tilbyde regelmæssigt og fortløbende (ofte ugentligt). Terapeuten bør være den samme ved alle seancer. Terapien er fortrinsvis individuelt fokuseret, men gruppe-kat (kognitiv adfærdsterapi) kan beviseligt også hjælpe. En struktureret protokol, som dækker alle typer traumefokuseret psykologisk behandling bør benyttes. Behandling bør gives af kompetente, uddannede folk under passende supervision. Hensyn ved traumefokuseret psykologisk behandling af voksne Generelt set er traumefokuseret psykologisk behandling af voksne kontraindikeret, eller bør kun benyttes som en del af en samlet handlingsplan for voksne som lider af: Svære depressioner

6 Stofmisbrug eller afhængighed i svær grad Andre svære tilfælde af angst og PTSD (fx agorafobi, panikangst) Svære personlighedsforstyrrelser Psykotiske forstyrrelser Svære dissociative forstyrrelser Selvmordstrang Kombinering af traumefokuseret psykologisk behandling og medicinsk behandling af voksne Generelt set er det ikke nødvendigt at kombinere traumefokuseret psykologisk behandling med medicinsk behandling, med mindre særlige symptomer på sygdom forekommer. Ordinering af benzodiazepiner (beroligende) eller sovemedicin bør om muligt undgås. Kognitiv adfærdsterapi mod PTSD Kognitiv adfærdsterapi mod PTSD er traumefokuseret og inkluderer eksponering for den traumatiske hændelse med fokus på kognitiv og adfærdsmæssig undgåelse. Det er en struktureret intervention indeholdende psykoedukation, kognitive genopbygningsteknikker og ikke-traumefokuserede elementer så som angsthåndtering (fx afslapningsteknikker). Andre former for kognitiv adfærdsterapi bruger eksponering som fx Prolonged Exposure (PE) (Foa & Rothbaum, 1998; Creamer et Al., 2007) med primær fokus på konfrontation med traumerelaterede stimuli (både imaginære og in vivo) indtil angsten aftager og kognitiv-fokuserede terapier som fx Cognitive Processing Therapy (CPT; Resick & Schnicke, 1993), som primært identificerer og målretter problematiske kognitive erkendelser i forhold til traumet tages i brug, samtidig med at adaptive erkendelser inkorporeres i den imaginære genoplevelse af traumet. Virkning Traumefokuseret KAT (TF-KAT) har vist vigtig klinisk virkning på alle dimensioner af PTSD i forhold til ventelister, stress-håndtering og støtte-/ikke-retningsgivende terapier (NICE, 2005; Bisson et al., 2007). Traumefokuseret KAT anbefales som førstegangsbehandling til katastrofeofre med akut eller kronisk posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Behandlingens varighed 8-12 seancer à minutter hvis PTSD følger én enkelt hændelse Hvis den traumatiske hændelse diskuteres bør seancerne være af længere varighed (90 min.) Seancer I de første seancer er følgende vigtigt At etablere en terapeutisk alliance og psykoedukation om almindelige reaktioner over for traumer Introduktion til og undervisning i afslapningsteknikker så som vejrtrækningsgenoptræning Introduktion til det teoretiske rationale bag eksponeringsbaseret terapi Eksponering finder sted på to måder Imaginær eksponering eller skriftlig fortælling Følelsesmæssig og detaljeret opgørelse af o De traumatiske erindringer i den rækkefølge, de er opstået o Tanker og følelser, enten imaginært med løbende kommentarer, eller skriftligt Denne opsummering bør gentages indtil o Den ikke længere vækker en høj grad af frustration

7 o De traumatiske erindringer opleves som erindringer i stedet for noget som genopleves in vivo Konfrontere patienten med situationer som han/hun undgår, fordi de associeres med traumet og fremkalder stærke følelser eller fysiske reaktioner (fx at køre bil efter at have været involveret i en ulykke) Dette gøres normalt på en gradvis måde. Dette har til formål at skabe en erkendelse af at den frygtede situation ikke længere er farlig, og at angsten ikke varer evigt (Foa & Kozak, 1986). Kognitiv erkendelse opnås ved at Hjælpe patienten med at identificere og ændre de meget negative erkendelser, som fremprovokerer følelsesforstyrrelser og hæmmer funktionsevnen Fokusere på identifikation og ændring af misforståelser, som får patienten til at overvurdere trusler, som stammer fra vurderinger af traumet og dets følger. Diskutere beviser for og imod vurderingerne. Teste de forudsigelser som stammer fra vurderingerne med hjælp fra terapeuten, således at patienten når til mere tilpassede konklusioner. Opmuntre patienten til at undgå adfærd og kognitive strategier, som ikke stiller spørgsmålstegn ved de negative vurderinger. Hjemmeopgaver indbefatter: At øve sig i muskelafslapning eller vejrtrækningsteknikker og imaginær in vivo eksponering I de sidste seancer vurderes behandlingens virkning ved at: Gennemgå de benyttede teknikker Evaluere deres virkning Diskutere hvordan forløbet afsluttes

8 Øjets bevægelighed desensibilisering og oparbejdning (Eye Movement Desensitization and Reprocessing - EMDR) EMDR er en psykoterapeutisk tilgang til at reducere de frustrationer efter traumatiske oplevelser, som griber forstyrrende ind i dagligdagen. Hovedformålet med EMDR er at omdanne dysfunktionelt gemte oplevelser til en proces, som fremmer et godt psykisk helbred. EMDR fokuserer på evnen til at håndtere frustrationen over den traumatiske hændelse og på at reducere urolige tanker og følelser. Desuden kan EMDR hjælpe patienter til en anderledes tankegang med hensyn til traumatiske erindringer. Virkning EMDR er en bevisbaseret metode til behandling af PTSD (Bisson et al., 2007), som først og fremmest anbefales til psykologisk behandling af kronisk PTSD (NCCMH, 2005) og som har vist sig at også at være virkningsfuld som traumefokuseret KAT (Spates et al., 2009). Behandlingens varighed Det har været diskuteret, om en gennemsnits EMDR-behandling af PTSD som følge af én traumatisk hændelse kan være relativ kort. Det viser sig inden for de to første seancer, om EMDR virker på den enkelte patient. Det er som oftest tilstrækkeligt med et begrænset antal seancer (gennemsnitlig 6) ved problemer som følge af én traumatisk hændelse. Seancer EMDR behandlingen består af otte faser, hvoraf nogle ligner andre former for terapi og tre kan karakteriseres som unikke EMDR-elementer; desensibilisering, installering og kropsscanning (Spates et al., 2009). Fase 1: Historik noteres, en behandlingsplan forberedes og den særlige EMDR metode introduceres. Fase 2: Patienten lærer at forstå, hvordan PTSD symptomer relateres til den traumatiske hændelse. Forskellige slags stabiliseringsteknikker introduceres og læres for at forbedre patientens mestring og kontrol. I fase 3 vurderes den særlige målhukommelse I følgende rækkefølge bedes patienten om, at: o Fokusere på et særligt traumatisk minde o Bekrive det billede, som repræsenterer det traumatiske minde, den tilhørende negative erkendelse og en alternativ positiv erkendelse. o Definere følelser i forbindelse med det traumatiske minde. o Beskrive traume-relevant fysisk ubehag og lokalisere, hvor i kroppen det mærkes. o Denne proces bygger på subjektive indikationer og målinger. Fase 4: Den traumatiske erindring behandles via en struktureret procedure bestående af frie associationer og brug af en lukket form for eksponering: o Patienten bliver bedt om at fastholde det traumatiske billede i tankerne sammen med de negative associationer, følelser og fysiske fornemmelser, mens terapeutens fingre føres frem og tilbage i det visionære forløb i rytmiske bevægelser med sekunders mellemrum (bilateral følelsesmæssig stimulation eller lyde kan bruges som alternativ til øjenbevægelser). o Derefter får patienten besked på at holde pause og tage en dyb indånding, før han/hun giver feedback omkring eventuelle ændringer mht. billeder, følelser, tanker eller fornemmelser.

9 o Denne proces gentages, indtil patienten ikke længere føler frustration over det traumatiske minde. Fase 5: Det pågældende traumatiske minde knyttes til den positive erkendelse gennem bilateral stimulation med det formål at forstærke tilknytningen af positive nerveforbindelser til den oprindelige erindring. Fase 6: Kropsgennemgang. Patienten bliver bedt om at gennemgå hele kroppen for at identificere eventuelle tilbageblevne spændinger, som kan associeres med den oprindelige traumatiske erindring. I tilfælde af spændinger bedes patienten om, at fokusere på disse under bilateral stimulation, indtil disse har fortaget sig.

10 Kort Eclectic Psychotherapy (BEP) Kort Eclectic Psychotherapy (BEP) for PTSD er en kortvarig, problemfokuseret psykoterapi baseret på en kombination af teorier uddraget af psykodynamiske, kognitiv-adfærdsmæssige og foreskrevne psykoterapimetoder. Den har til formål at reducere PTSD symptomerne og hjælpe med at integrere den traumatiske hændelse i patientens liv, så han/hun kan genfinde kontrollen. BEP behandlingen blev udviklet af Gersons i 1980 erne og 1990 erne til behandling af politifolk (Gersons, 1989, 1992; Gersons & Carlier, 1994). Virkning Behandling med BEP har vist sig virkningsfuld for politifolk og PTSD patienter med flere forskellige traumatiske oplevelser (Gersons et al., 2000; Lindauer et al., 2005). Markante biologiske parametre har også vist sig at være forbedret (hjerterytme, kortisol niveau, hjerneaktivitet (Lindauer et al., 2003; Olff et al., 2007). Behandlingens varighed 16 seancer af minutter. Seancer Hver seance udgør et veldefineret trin i et af de fem terapeutiske niveauer: Psykoedukation (seance 1-2): Patienten og hans/hendes partner lærer at anse PTSD-symptomerne som dårligdomme, der skyldes den traumatiske hændelse. Imaginær eksponering og brug af mindeværdige begivenheder (seance 2-6) Imaginær eksponering fokuserer på undertrykte sorgfølelser. Eksponeringen i BEP er forskellig fra eksponeringen i traumefokuseret KAT, idet BEP primært arbejder med at frigøre stærke følelser relateret til den traumatiske hændelse. Patienten eksponeres for forskellige sider af traumet i de forskellige seancer. De mindeværdige begivenheder bruges til at stimulere erindringen om den traumatiske hændelse. Brevskrivning, integration og meningsskabning (seance 7-12): Brevet stiles til den person eller institution, som er ansvarlig for den traumatiske hændelse. Brevet skal især hjælpe med at udtrykke vrede følelser/aggressivitet. Herefter er patienten i stand til at koncentrere sig om traumets indvirkning på hans/hendes syn på sig selv og verden. Farvelritual (seance 13-16): Behandling afsluttes med et farvelritual, som udføres sammen med patienten og hvis muligt partneren, hvor brevet og andre souvenirs brændes for at lægge den traumatiske hændelse bag sig og gøre plads til livet og fremtiden. Hændelsen forbliver i hukommelsen, men vanskeliggør ikke evnen til at fortsætte dagligdagen. Farmakologisk behandling af PTSD Medicinsk behandling af voksne med PTSD bør ikke benyttes rutinemæssigt som førsteprioritet frem for traumefokuseret psykologisk behandling (NCCMH, 2005). Hvis voksne med PTSD skal behandles farmakologisk anbefales antidepressiverne Paroxetin, Mirtazapin, Phenelzine og Amitriptylin frem for andre produkter (NCCMH, 2005). Hypnosemedicin (benzodiazepiner og ikke-benzodiazepiner) bruges nogle gange til PTSD med søvnforstyrrelse. Retningslinjer for farmakologisk behandling af PTSD Farmakologisk behandling af voksne med PTSD bør overvejes, når:

11 PTSD patienten ikke ønsker at deltager i traumefokuseret psykologisk behandling PTSD patienten ikke kan påbegynde psykologisk behandling på grund af fare for yderligere traumatisering Traumefokuseret psykologisk behandling ikke ser ud til at nytte noget Patientens evne til at få noget ud af psykologisk behandling er mindsket på grund af væsentlig comorbid depression eller ekstrem vagtsomhed (dvs. farmakoterapi i forbindelse med psykologisk behandling) Behandling bør varetages af kompetente folk med en passende medicinsk uddannelse

12 Virkning Af de farmakologiske interventionsmetoder er selective serotonin reuptake inhibitors (SSRI) de mest gennemtestede, og her har Paroxetin vist overbevisende resultater (NCCMH, 2005). Den har vist sig at være godt tolereret med en mild virkning med hensyn til at reducere alle de tre PTSDsymptomklynger sammenlignet med placebo hos både mænd og kvinder (Marshall et al., 2001, 2007; Stein et al., 2003). Resultater fra flere mindre undersøgelser viser, at Mirtazapin, Amitriptylin og Phenelzine kan have en vigtig virkning (MCCMH, 2005). Behandlingens varighed Den positive virkning ses som regel inden for nogle få uger og ofte inden for 8-12 ugers behandling. Yderligere symptomreduktion er set op til 6 måneder efter behandlingen er påbegyndt (Marshall et al., 2007) og den forbedrede tilstand er konstateret bibeholdt efter 52 uger (Kim et al., 2008; Davidson et al., 2001). Det anbefales, at den farmakologiske behandling fortsættes i mindst 6 måneder, eller ofter i mindst 12 måneder, hvis der opnås positivt resultat deraf. Hvad angår hypnosemedicinsk behandling (benzodiazepiner og ikke-benzodiazepiner) anbefales udelukkende kortvarig behandling. Seancer Det anbefales, at: PTSD patienter med forøget risiko for selvmord bør tilses oftere end andre PTSD patienter. PTSD patienter informeres om mulige bivirkninger og risikoen for seponering samt tilbagetrækningssymptomer. Tolerancen for antidepressiver bør undersøges regelmæssigt (fx stærk rastløshed, selvmords tanker) Seponering bør foregå ved gradvis neddosering i 4 uger. Intervention ved traumatiserede børn og voksne Særlig støtte og opmærksomhed bør gives til børn og voksne, som har været udsat for traumatiske hændelser og katastrofer. Information, hjælp og behandling bør baseres på aldersvarende sårbarhed og ressourcer. Efter traumatiske hændelser bør forældre eller plejere informeres om risikoen for udvikling af PTSD. De bør opfordres til at kontakte egen læge, hvis symptomerne varer længere end 1 måned (NCCMH, 2005). Anbefalet behandling af kroniske PTSD-symptomer hos børn Traumefokuseret KAT bør tilbydes børn med svær PTSD afhængig af omstændighederne og udviklingen Traumefokuseret KAT bør tilbydes større børn med svære posttraumatiske symptomer eller med svær PTSD inden for den første måned efter den traumatiske hændelse (MCCMH, 2005) EMDR bør generelt tilbydes større (> 7 år) børn Virkning Struktureret terapi har større virkning for børn med PTSD end generel støtte. Der findes bevis for virkningen af traumefokuseret kognitiv psykologisk adfærdsbehandling (TF-KAT) og EMDR (i EMDRprotokollen om børn fokuseres mere på at skabe et trygt rum, som giver positive følelser før forløbet). Behandlingens varighed 8-12 møder à 90 minutter med den samme terapeut Information om forløbet bør gives til både forældrene og barnet Psykologiske (traumefokuserede) behandlingsseancer for børn

13 Psykoedukation for børn og voksne Symptombeskrivelse (fx dagbog over flashbacks, mareridt, frustration) Reetablering af rutiner Mestringstræning Gradvis eksponering indtil tilvænning Sikkerheds- og selvreguleringstræning

14 Børns typiske forløb, restitution og traumerelaterede symptomer Næsten alle børn udviser udpræget angst og klynger sig til forældrene samt har invaderende symptomer umiddelbart efter den traumatiske hændelse Størstedelen ( 75%) udviser gradvis reducering af symptomerne i de første måneder Omtrent 13-25% udvikler PTSD som følge af en større katastrofe inden for 3-6 måneder, hvis hjælp ikke modtages Symptomer på depression kan forekomme på det senere tidspunkt, fx 6-9 måneder efter Traumet har indvirkning på hele den personlige psykosociale udvikling, fx patologisk sorg, udpræget angst, fantasier, leg og drømme Risikofaktorer som forudsiger PTSD eller anden psykopatologi Præ-traumefaktorer: mentale helbredsproblemer inden for familien og dertil relaterede problemer Svær grad af tidligere traumeeksponering Under traumet: Oplevet livsfare, hjælpeløshed, udpræget angst for familiens sikkerhed Post-traumefaktorer: forstyrrede forældrerelationer, flytning, benægtelse og undgåelse af mestringsstrategier Udviklingsmæssige aspekter Børn i alle aldre er udsatte for PTSD og psykosociale forstyrrelser Traumets betydning, måder at behandle og udtrykke symptomer på varierer alt efter alder o Spædbørn: Høj grad af vagtsomhed og vanskelighed ved afledning o Småbørn: Vanskeligheder ved at regulere følelser og overdreven angst, forstyrret søvn o Førskolebørn: Gentager leg, har vanskeligt ved at kontrollere aggressivitet, bange om natten o Skolebørn: Koncentrationsbesvær, somatiske symptomer, forskellige former for angst o Unge: Kortsigtet fremtidsfornemmelse, opsøger farer, symptomer på depression Tilknytning og sikkerhedsopsøgning aktiveres i alle aldre Svært traumatiserede børn kan sakke bagud udviklingsmæssigt, fx stammen i førskolealderen og uafhængighed i ungdommen.

15 Referencer Ajduković D, Ajduković M. (2000). Community based programme in meeting the psychosocial needs of children in resettlement process. In: L. van Willigen (Ed.) Health hazards of organized violence in children (II). Utrecht: Pharos, Ajduković D, Ajduković M. (2003). Systemic approaches to early interventions in a community affected by organized violence. In: R. Orner and U. Schnyder (Eds.) Reconstructing early interventions after trauma. Oxford: Oxford University Press, Committee on Treatment of Posttraumatic Stress Disorder, Institute of Medicine (2008). Treatment of Posttraumatic Stress Disorder: An Assessment of the Evidence. Washington, DC: National Academies Press. Bisson J, Andrew M. Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (2007). Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Blanchard EB, & Hickling EJ. (2004). After the Crash: Psychological Assessment and Treatment of Survivors of Motor Vehicle Accidents (2 nd ed.) Washington DC: American Psychological Association. Foa EB & Rothbaum BO (1998). Treating the Trauma of Rape; Cognitive Behavioral Therapy for PTSD. New York: Guildford Press. Gersons BPR (1989). Patterns of Posttraumatic Stress Disorder among Police Officers following Shooting Incidents; the Two-Dimensional Model and Some Treatment Implications. Journal of Traumatic Stress, 2 (3), Gersons BPR, Carlier IVE, Lamberts RD & Van der Kolk BA (2000). Randomized Clinical Trial of Brief Eclectic Psychotherapy for Police Officers with Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Traumatic Stress, 13 (2), Kim Y, Asukai N, Konishi T, et al. (2008). Clinical evaluation of paroxetine in post-traumatic stress disorder (PTSD): 52-week, non-comparative open-label study for clinical use experience. Psychiatry Clin Neurosci. 62(6): Lindauer RJL, Gersons BPR, van Meijel EPM, Blom K, Carlier IVE, Vrijlandt I & Olff M (2005). Effects of Brief Eclectic Psychotherapy in Clients with Posttraumatic Stress Disorder: Randomized Clinical Trial. Journal of Traumatic Stress, 18 (3), Lindauer RJL, Vlieger EJ, Jalink M, Olff M, Carlier IVE, Majoie CBLM, Heeten den GJ & Gersons BPR (2004). Smaller Hippocampal Volume in Dutch Police Officers with Posttraumatic Stress Disorder. Biological Psychiatry, 56 (5), Marshall RD, Beebe KL, Oldham M, Zaninelli R. (2001). Efficacy and safety of paroxetine treatment for chronic PTSD: a fixed-dose, placebo-controlled study. Am J Psychiatry, 158(12): Marshall RD, Lewis-Fernandez R, Blanco C, et al., (2007). A controlled trial of paroxetine for chronic PTSD, dissociation, and interpersonal problems in mostly minority adults. Depress Anxiety, 2007;24(2): National Institute for Clinical Excellence (NICE) (2005). Post-traumatic Stress Disorder; the Management of PTSD in Adults and Children in Primary and Secondary Care. Gaskell and the British Psychological Society. Norris HH, Stevens SP (2007). Community resilience and the principles of mass trauma intervention. Psychiatry, 70 (4), Olff M, de Vries GJ, Güzelcan Y, Assies J, Gersons BP (2007). Changes in cortisol and DHEA plasma levels after psychotherapy for PTSD. Psychoneuroendocrinology. 32(6): Resick PA & Schnicke MK (1993). Cognitive processing therapy for sexual assault victims: A treatment manual. Newbury Park CA: Sage Publications.

16 Rooze M, De Ruyter A, Ajdukovic D, Fundter N, Hövels J (2006). The healing community: the importance of community-based interventions. In: J. Griffiths and T. Ingleton (Eds.) Real risk. Leicester: Tudor Rose, Shapiro F. (2001). Eye Movement Desensitization and Reprocessing: Basic Principles, Protocols and Procedures (2 nd ed.). New York: Guilford Press. Shapiro F. (2007) EMDR and Case Conceptualization from an Adaptive Information Processing Perspective. In F. Shapiro, F. Kaslow, & L. Maxfield (Eds.), Handbook of EMDR and Family Therapy Processes (3-36). New York: Wiley. Solomon RM & Shapiro F (2008). EMDR and the Adaptive Information Processing Model. Journal of EMDR Practice and Research, 2 (4), Somasundaram D, Norris FH, Asukai N, Murthy RS (2003). Natural and technological disasters. In: BL Green, MJ Friedman, JVMT de Jong, SD Solomon, TM Keane, JA Fairbank, B Donelan and E Frey-Wouters (Eds.) Trauma interventions in war and peace. New York: Kluwer Academic Plenum Publishers, Spates CR, Koch E, Cusack K, Pagoto S & Waller S (2009). In Foa EB, Keane TM & Friedman MJ (eds.), Effective treatments for PTSD: Practice Guidelines of the International Society for Traumatic Stress Studies ( ). New York: Guilford Press. Stein DJ, Davidson J, Seedat S, Beebe K, (2003). Paroxetine in the treatment of post-traumatic stress disorder: pooled analysis of placebo-controlled studies. Expert Opin Pharmacother. 4(10), Stein DJ, Ipser J, Seedat S (2006). Pharmacotherapy for post traumatic stress disorder (PTSD). Cochrane Database Syst. Rev. Issue 1. Williams R, Mikus Kos A, Ajdukovic D, van der Veer G, Feldman M (2008). Recommendations on evaluating community based psychosocial programmes. Intervention, 6 (1), Copyright Academic Medical Center University of Amsterdam February 2009.

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Udvikling og intervention for traumepåvirkede børn og familier Raija-Leena Punamäki, Kirsi Peltonen & Esa Palosaari

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt Mareridt OGPtsD Det kan undre, hvor forholdsvis let det nogle gange er at fjerne ptsdmareridt, og samtidig hvor lidt opmærksomhed mareridt får i ptsdbehandlingen som en primær indfaldsvinkel. nærværende

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere