Intervention efter katastrofer Associerede partnere: Samarbejdspartnere:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intervention efter katastrofer Associerede partnere: Samarbejdspartnere:"

Transkript

1

2 Intervention efter katastrofer Det europæiske netværk om traumatisk stress TENTS (The European Network for Traumatic Stress), finansieret af den Europæiske Union, har til formål at skabe europæiske ekspertisenetværk omhandlende psykosocial og posttraumatisk behandling af mennesker, som har været udsat for katastrofer. TENTS forsøger også at effektivisere den efterfølgende mentale behandling af katastrofeofre ved at belyse fakta om katastrofer. TENTS retningslinjer er udviklet for at gøre det nemmere at give den rette psykosociale behandling efter katastrofer i Europa uden dog at være obligatorisk. Denne pjece beskriver en række interventionsformer ved katastrofer, som er i overensstemmelse med TENTS retningslinjer og andre bevisbaserede anbefalinger (fx NCCMH, 2005). De beskrevne interventioner består af: samfundsmæssige interventioner, traumefokuseret psykologisk behandling og farmakologisk behandling af voksne med PTSD, samt interventionsformer i tilfælde af traumatiserede børn og voksne. Pjecen er udarbejdet på Division of Psychiatry of the Academic Medical Center (AMC) i Amsterdam, Holland, af A.B. Witteveen (ph.d.) og M. Olff (ph.d.) med bidrag fra fæller fra The European Network for Traumatic Stress, især F. Orengo Garcia (MD), K. Bergh-Johanesson (MA), C. Freeman (MD, PhD) og J. Bisson (DM, FRCPsych). Associerede partnere: Academisch Medisch Centrum, Amsterdam Universitet, Holland - Dr. M. Olff/Dr. A.B. Witteveen Cardiff University, Wales (Storbritannien) - Dr. J. Bisson/Dr. B. Tavakoly Katolische Hochschule für Sozialwesen, Berlin, Tyskland - Prof. Dr. N. Gurris Haukeland Universitet RVTS West, Bergen, Norge - Dr. D. Nordanger/ Dr. V. Johansen Uppsala Universitet NCDP, Uppsala, Sverige - Mrs. K. Bergh-Johanneson Tampereen Universitet, Helsinki, Finland - Prof.dr. R. Punamaki SEPET+D, Madrid, Spanien Dr. F. Orengo Garcia Zagreb Universitet, Kroatien Prof. Dr. D. Ajdokovic Den tyrkiske psykologforening, Istanbul, Tyrkiet - Dr. U. Sezgin Samarbejdspartnere: Warsawa Universitet, Polen Prof. Dr. M. Lis-Turlejska Edinburgh Traumatic Stress Centre, Skotland (Storbritannien) - Dr. C. Freeman Zürich Universitet, Schweiz - Prof. Dr. U. Schnyder/ Dr. L. Wittmann Centre Hospitalier Universitaire Tenon, Paris, Frankrig Dr. L. Jehel Wien Universitet, Østrig - Dr. B. Lueger-Schuster Aarhus Universitet, Danmark - Prof. Dr. A. Elklit WHO Europa- København, Danmark - Dr. Matt Muijen

3 Samfundsbaserede psykosociale interventioner Alle samfundsbaserede interventioner arbejder for at lette normaliseringsprocessen på det sociale, det familiære og det individuelle plan i et samfund, som er påvirket af en katastrofe. Disse fremmer også den generelle følelse af sikkerhed, styrker selvet og troen på samfundets formåen og sammenholdsfølelsen mennesker imellem, idet meget oprørte mennesker beroliges og fornyet håb skabes, om at hele samfundet nok skal kunne klare situationen. Samfundsmæssige interventioner efter en katastrofe indbefatter: Praktisk hjælp, som ydes i empati/følelsesmæssig støtte og beroligelse af oprørte mennesker. Information (fx om forsvundne familiemedlemmer, midlertidig genhusning, mad, sociale ydelser, sundhedssystemet, retssystemet og psykologisk hjælp). Materiel hjælp (fx genhusning, mad, økonomisk bistand, genskabelse af infrastruktur). Ansættelse (fx genoplæring/omskoling for at understøtte beskæftigelse og uafhængighed). Arrangere mindebegivenheder og opbygge monumenter i forbindelse med de direkte konsekvenser. Fremme gensidig støtte og særlige interessegrupper. Psykosociale støtteforanstaltninger til de direkte ramte. Målgrupperne for samfundsintervention er de direkte involverede og deres familier, vidner samt redningspersonale. Disse mennesker bør have adgang til en række psykosociale interventioner. Hurtig praktisk og social støtte og psykosocial omsorg kan have en forebyggende virkning og forhindre psykiske problemer på længere sigt. Psykosocial omsorg indbefatter følelsesmæssig og praktisk hjælp og spænder fra umiddelbar trøst og praktisk hjælp til på længere sigt psykologisk bistand og traumebehandling foretaget af specialister. Som oftest modtager ofre megen støtte fra familie, venner og samfundet. Ethvert formelt tiltag er ment som et supplement til dette. Og enhver form for psykosocial omsorg bør gives under hensyntagen til individuelle forhold, så som det sociale miljø, særligt i forhold til familie og sociale fællesskaber. Behovet for fortløbende psykosocial omsorg på kortere eller længere sigt bør anerkendes fra begyndelsen. Som oftest har katastrofeofre udelukkende brug for hjælp i selve redningsfasen og umiddelbart efter hændelsen. Dog kan der være behov for oprettelse af en støttegruppe eller anden form for henvisningssted i op til tre år eller længere. Dette kræver forhåndsmæssig planlægning og finansiering. Illustrativ samfundsbaseret psykosocial omsorg indbefatter Gennem medier som fx aviser, tv, radio og internettet at orientere folk om, at den psykosociale hjælp er til rådighed (ikke på en påtrængende måde). En hjælpetelefonlinje til følelsesmæssig støtte og en webside omhandlende psykosociale emner. At lytte til og absorbere menneskers oplevelser af hændelsen og hjælpe med at beskrive den i sin helhed. Undervisning i traumereaktioner og deres behandling gennem foldere, som først og fremmest beskriver almindelige følelser i forbindelse med større katastrofer til fremme for evnen til selvhjælp, og dernæst oplyser kontaktnumre til de, som har brug for hjælp. Information om, hvordan man tackler problemer opstået som følge af hændelsen (fx tab af nærtstående, stærke følelser, problemer i familien, særlig angst, søvnløshed og arbejdsproblemer).

4 Information til det lokale sundhedsvæsen og andre sociale myndigheder om mulige psykopatologiske følger og mulighederne for hjælp. Identifikation af mennesker med psykosociale problemer og vurdering af behov for formel intervention. Sikring af adgang til nødvendig psykologisk og farmakologisk specialhjælp. Sørge for rådgivning og evidensbaseret behandling af uddannede rådgivere/behandlere ved særlige behov. Vedvarende proaktiv kontakt til ofrene og deres familier (fx via telefonhjælpelinjen eller en traumebehandler). Skabe mulighed for muligheder lokalt for fortløbende/længerevarende psykosocial hjælp.

5 Særligt udsatte grupper De grupper af mennesker, som er særligt udsatte som følge af katastrofer, omfatter ofte de, der er særligt afhængige af støtte fra familie, samfund eller særligt uddannede, så som: Børn og unge med ekstra stort behov for støtte, trøst og opmærksomhed under og efter katastrofen. Ældre mennesker, gravide kvinder og enlige forældre, som ofte er mere afhængige af hjælp fra andre, hvilket kan glippe under og efter katastrofer. Kronisk syge mennesker med behov for særlig kost kan have brug for særlig medicinsk hjælp eller hjælp til at nå frem til hjælpen. Folk som ikke forstår det lokale sprog, de formelle procedurer eller juridiske krav (fx immigranter, minoritetsgrupper). Psykosocial omsorg til hjælpepersonale Katastrofearbejde lægger et enormt pres på hjælpepersonalet, og det er yderst vigtigt ikke at overse deres grænser og behov. Som følge af stort arbejdspres, ofte under ringe vilkår, og eksponering for mange fortvivlede mennesker, må procedurerne planlægges, således at de forebygger udbrændthed og medlidende traumatisering. Dette indbefatter regelmæssig rotation for at sikre mod for lange arbejdsperioder, og for at sikre teknisk debriefing ved hvert skift, og støtteforanstaltninger så som regelmæssig supervision, møde med kolleger og eksterne rådgivere, og teknikker til at skabe en støttende korpsånd og sammenhæng. Se referencerne til sidst i pjecen. Traumefokuserede psykologiske interventioner til voksne med PTSD Behandlinger som Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) og Brief Eclectic Psychotherapy (BEP) fokuserer alle på den traumatiske hændelse og dens betydning. Som følge deraf benævnes disse interventioner traumefokuseret psykologisk behandling (NCCMH, 2005). Inden beskrivelsen af de traumefokuserede psykologiske behandlinger noteres de særlige hensyn som bør tages ved brugen af dem. Disse særlige hensyn, som bør tages ved brugen af traumefokuseret psykologisk behandling af børn og unge og farmakologisk behandling af PTSD, behandles i de sidste to afsnit Indikationer for traumefokuseret psykologisk behandling Patienter med akut eller kronisk PTSD. I tilfælde af flere traumatiske oplevelser, sygelige forstyrrelser eller sociale problemer, er traumefokuseret psykologisk behandling ikke altid kontraindikeret, dog bør varigheden af behandlingen overvejes. Seancer bør tilbyde regelmæssigt og fortløbende (ofte ugentligt). Terapeuten bør være den samme ved alle seancer. Terapien er fortrinsvis individuelt fokuseret, men gruppe-kat (kognitiv adfærdsterapi) kan beviseligt også hjælpe. En struktureret protokol, som dækker alle typer traumefokuseret psykologisk behandling bør benyttes. Behandling bør gives af kompetente, uddannede folk under passende supervision. Hensyn ved traumefokuseret psykologisk behandling af voksne Generelt set er traumefokuseret psykologisk behandling af voksne kontraindikeret, eller bør kun benyttes som en del af en samlet handlingsplan for voksne som lider af: Svære depressioner

6 Stofmisbrug eller afhængighed i svær grad Andre svære tilfælde af angst og PTSD (fx agorafobi, panikangst) Svære personlighedsforstyrrelser Psykotiske forstyrrelser Svære dissociative forstyrrelser Selvmordstrang Kombinering af traumefokuseret psykologisk behandling og medicinsk behandling af voksne Generelt set er det ikke nødvendigt at kombinere traumefokuseret psykologisk behandling med medicinsk behandling, med mindre særlige symptomer på sygdom forekommer. Ordinering af benzodiazepiner (beroligende) eller sovemedicin bør om muligt undgås. Kognitiv adfærdsterapi mod PTSD Kognitiv adfærdsterapi mod PTSD er traumefokuseret og inkluderer eksponering for den traumatiske hændelse med fokus på kognitiv og adfærdsmæssig undgåelse. Det er en struktureret intervention indeholdende psykoedukation, kognitive genopbygningsteknikker og ikke-traumefokuserede elementer så som angsthåndtering (fx afslapningsteknikker). Andre former for kognitiv adfærdsterapi bruger eksponering som fx Prolonged Exposure (PE) (Foa & Rothbaum, 1998; Creamer et Al., 2007) med primær fokus på konfrontation med traumerelaterede stimuli (både imaginære og in vivo) indtil angsten aftager og kognitiv-fokuserede terapier som fx Cognitive Processing Therapy (CPT; Resick & Schnicke, 1993), som primært identificerer og målretter problematiske kognitive erkendelser i forhold til traumet tages i brug, samtidig med at adaptive erkendelser inkorporeres i den imaginære genoplevelse af traumet. Virkning Traumefokuseret KAT (TF-KAT) har vist vigtig klinisk virkning på alle dimensioner af PTSD i forhold til ventelister, stress-håndtering og støtte-/ikke-retningsgivende terapier (NICE, 2005; Bisson et al., 2007). Traumefokuseret KAT anbefales som førstegangsbehandling til katastrofeofre med akut eller kronisk posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Behandlingens varighed 8-12 seancer à minutter hvis PTSD følger én enkelt hændelse Hvis den traumatiske hændelse diskuteres bør seancerne være af længere varighed (90 min.) Seancer I de første seancer er følgende vigtigt At etablere en terapeutisk alliance og psykoedukation om almindelige reaktioner over for traumer Introduktion til og undervisning i afslapningsteknikker så som vejrtrækningsgenoptræning Introduktion til det teoretiske rationale bag eksponeringsbaseret terapi Eksponering finder sted på to måder Imaginær eksponering eller skriftlig fortælling Følelsesmæssig og detaljeret opgørelse af o De traumatiske erindringer i den rækkefølge, de er opstået o Tanker og følelser, enten imaginært med løbende kommentarer, eller skriftligt Denne opsummering bør gentages indtil o Den ikke længere vækker en høj grad af frustration

7 o De traumatiske erindringer opleves som erindringer i stedet for noget som genopleves in vivo Konfrontere patienten med situationer som han/hun undgår, fordi de associeres med traumet og fremkalder stærke følelser eller fysiske reaktioner (fx at køre bil efter at have været involveret i en ulykke) Dette gøres normalt på en gradvis måde. Dette har til formål at skabe en erkendelse af at den frygtede situation ikke længere er farlig, og at angsten ikke varer evigt (Foa & Kozak, 1986). Kognitiv erkendelse opnås ved at Hjælpe patienten med at identificere og ændre de meget negative erkendelser, som fremprovokerer følelsesforstyrrelser og hæmmer funktionsevnen Fokusere på identifikation og ændring af misforståelser, som får patienten til at overvurdere trusler, som stammer fra vurderinger af traumet og dets følger. Diskutere beviser for og imod vurderingerne. Teste de forudsigelser som stammer fra vurderingerne med hjælp fra terapeuten, således at patienten når til mere tilpassede konklusioner. Opmuntre patienten til at undgå adfærd og kognitive strategier, som ikke stiller spørgsmålstegn ved de negative vurderinger. Hjemmeopgaver indbefatter: At øve sig i muskelafslapning eller vejrtrækningsteknikker og imaginær in vivo eksponering I de sidste seancer vurderes behandlingens virkning ved at: Gennemgå de benyttede teknikker Evaluere deres virkning Diskutere hvordan forløbet afsluttes

8 Øjets bevægelighed desensibilisering og oparbejdning (Eye Movement Desensitization and Reprocessing - EMDR) EMDR er en psykoterapeutisk tilgang til at reducere de frustrationer efter traumatiske oplevelser, som griber forstyrrende ind i dagligdagen. Hovedformålet med EMDR er at omdanne dysfunktionelt gemte oplevelser til en proces, som fremmer et godt psykisk helbred. EMDR fokuserer på evnen til at håndtere frustrationen over den traumatiske hændelse og på at reducere urolige tanker og følelser. Desuden kan EMDR hjælpe patienter til en anderledes tankegang med hensyn til traumatiske erindringer. Virkning EMDR er en bevisbaseret metode til behandling af PTSD (Bisson et al., 2007), som først og fremmest anbefales til psykologisk behandling af kronisk PTSD (NCCMH, 2005) og som har vist sig at også at være virkningsfuld som traumefokuseret KAT (Spates et al., 2009). Behandlingens varighed Det har været diskuteret, om en gennemsnits EMDR-behandling af PTSD som følge af én traumatisk hændelse kan være relativ kort. Det viser sig inden for de to første seancer, om EMDR virker på den enkelte patient. Det er som oftest tilstrækkeligt med et begrænset antal seancer (gennemsnitlig 6) ved problemer som følge af én traumatisk hændelse. Seancer EMDR behandlingen består af otte faser, hvoraf nogle ligner andre former for terapi og tre kan karakteriseres som unikke EMDR-elementer; desensibilisering, installering og kropsscanning (Spates et al., 2009). Fase 1: Historik noteres, en behandlingsplan forberedes og den særlige EMDR metode introduceres. Fase 2: Patienten lærer at forstå, hvordan PTSD symptomer relateres til den traumatiske hændelse. Forskellige slags stabiliseringsteknikker introduceres og læres for at forbedre patientens mestring og kontrol. I fase 3 vurderes den særlige målhukommelse I følgende rækkefølge bedes patienten om, at: o Fokusere på et særligt traumatisk minde o Bekrive det billede, som repræsenterer det traumatiske minde, den tilhørende negative erkendelse og en alternativ positiv erkendelse. o Definere følelser i forbindelse med det traumatiske minde. o Beskrive traume-relevant fysisk ubehag og lokalisere, hvor i kroppen det mærkes. o Denne proces bygger på subjektive indikationer og målinger. Fase 4: Den traumatiske erindring behandles via en struktureret procedure bestående af frie associationer og brug af en lukket form for eksponering: o Patienten bliver bedt om at fastholde det traumatiske billede i tankerne sammen med de negative associationer, følelser og fysiske fornemmelser, mens terapeutens fingre føres frem og tilbage i det visionære forløb i rytmiske bevægelser med sekunders mellemrum (bilateral følelsesmæssig stimulation eller lyde kan bruges som alternativ til øjenbevægelser). o Derefter får patienten besked på at holde pause og tage en dyb indånding, før han/hun giver feedback omkring eventuelle ændringer mht. billeder, følelser, tanker eller fornemmelser.

9 o Denne proces gentages, indtil patienten ikke længere føler frustration over det traumatiske minde. Fase 5: Det pågældende traumatiske minde knyttes til den positive erkendelse gennem bilateral stimulation med det formål at forstærke tilknytningen af positive nerveforbindelser til den oprindelige erindring. Fase 6: Kropsgennemgang. Patienten bliver bedt om at gennemgå hele kroppen for at identificere eventuelle tilbageblevne spændinger, som kan associeres med den oprindelige traumatiske erindring. I tilfælde af spændinger bedes patienten om, at fokusere på disse under bilateral stimulation, indtil disse har fortaget sig.

10 Kort Eclectic Psychotherapy (BEP) Kort Eclectic Psychotherapy (BEP) for PTSD er en kortvarig, problemfokuseret psykoterapi baseret på en kombination af teorier uddraget af psykodynamiske, kognitiv-adfærdsmæssige og foreskrevne psykoterapimetoder. Den har til formål at reducere PTSD symptomerne og hjælpe med at integrere den traumatiske hændelse i patientens liv, så han/hun kan genfinde kontrollen. BEP behandlingen blev udviklet af Gersons i 1980 erne og 1990 erne til behandling af politifolk (Gersons, 1989, 1992; Gersons & Carlier, 1994). Virkning Behandling med BEP har vist sig virkningsfuld for politifolk og PTSD patienter med flere forskellige traumatiske oplevelser (Gersons et al., 2000; Lindauer et al., 2005). Markante biologiske parametre har også vist sig at være forbedret (hjerterytme, kortisol niveau, hjerneaktivitet (Lindauer et al., 2003; Olff et al., 2007). Behandlingens varighed 16 seancer af minutter. Seancer Hver seance udgør et veldefineret trin i et af de fem terapeutiske niveauer: Psykoedukation (seance 1-2): Patienten og hans/hendes partner lærer at anse PTSD-symptomerne som dårligdomme, der skyldes den traumatiske hændelse. Imaginær eksponering og brug af mindeværdige begivenheder (seance 2-6) Imaginær eksponering fokuserer på undertrykte sorgfølelser. Eksponeringen i BEP er forskellig fra eksponeringen i traumefokuseret KAT, idet BEP primært arbejder med at frigøre stærke følelser relateret til den traumatiske hændelse. Patienten eksponeres for forskellige sider af traumet i de forskellige seancer. De mindeværdige begivenheder bruges til at stimulere erindringen om den traumatiske hændelse. Brevskrivning, integration og meningsskabning (seance 7-12): Brevet stiles til den person eller institution, som er ansvarlig for den traumatiske hændelse. Brevet skal især hjælpe med at udtrykke vrede følelser/aggressivitet. Herefter er patienten i stand til at koncentrere sig om traumets indvirkning på hans/hendes syn på sig selv og verden. Farvelritual (seance 13-16): Behandling afsluttes med et farvelritual, som udføres sammen med patienten og hvis muligt partneren, hvor brevet og andre souvenirs brændes for at lægge den traumatiske hændelse bag sig og gøre plads til livet og fremtiden. Hændelsen forbliver i hukommelsen, men vanskeliggør ikke evnen til at fortsætte dagligdagen. Farmakologisk behandling af PTSD Medicinsk behandling af voksne med PTSD bør ikke benyttes rutinemæssigt som førsteprioritet frem for traumefokuseret psykologisk behandling (NCCMH, 2005). Hvis voksne med PTSD skal behandles farmakologisk anbefales antidepressiverne Paroxetin, Mirtazapin, Phenelzine og Amitriptylin frem for andre produkter (NCCMH, 2005). Hypnosemedicin (benzodiazepiner og ikke-benzodiazepiner) bruges nogle gange til PTSD med søvnforstyrrelse. Retningslinjer for farmakologisk behandling af PTSD Farmakologisk behandling af voksne med PTSD bør overvejes, når:

11 PTSD patienten ikke ønsker at deltager i traumefokuseret psykologisk behandling PTSD patienten ikke kan påbegynde psykologisk behandling på grund af fare for yderligere traumatisering Traumefokuseret psykologisk behandling ikke ser ud til at nytte noget Patientens evne til at få noget ud af psykologisk behandling er mindsket på grund af væsentlig comorbid depression eller ekstrem vagtsomhed (dvs. farmakoterapi i forbindelse med psykologisk behandling) Behandling bør varetages af kompetente folk med en passende medicinsk uddannelse

12 Virkning Af de farmakologiske interventionsmetoder er selective serotonin reuptake inhibitors (SSRI) de mest gennemtestede, og her har Paroxetin vist overbevisende resultater (NCCMH, 2005). Den har vist sig at være godt tolereret med en mild virkning med hensyn til at reducere alle de tre PTSDsymptomklynger sammenlignet med placebo hos både mænd og kvinder (Marshall et al., 2001, 2007; Stein et al., 2003). Resultater fra flere mindre undersøgelser viser, at Mirtazapin, Amitriptylin og Phenelzine kan have en vigtig virkning (MCCMH, 2005). Behandlingens varighed Den positive virkning ses som regel inden for nogle få uger og ofte inden for 8-12 ugers behandling. Yderligere symptomreduktion er set op til 6 måneder efter behandlingen er påbegyndt (Marshall et al., 2007) og den forbedrede tilstand er konstateret bibeholdt efter 52 uger (Kim et al., 2008; Davidson et al., 2001). Det anbefales, at den farmakologiske behandling fortsættes i mindst 6 måneder, eller ofter i mindst 12 måneder, hvis der opnås positivt resultat deraf. Hvad angår hypnosemedicinsk behandling (benzodiazepiner og ikke-benzodiazepiner) anbefales udelukkende kortvarig behandling. Seancer Det anbefales, at: PTSD patienter med forøget risiko for selvmord bør tilses oftere end andre PTSD patienter. PTSD patienter informeres om mulige bivirkninger og risikoen for seponering samt tilbagetrækningssymptomer. Tolerancen for antidepressiver bør undersøges regelmæssigt (fx stærk rastløshed, selvmords tanker) Seponering bør foregå ved gradvis neddosering i 4 uger. Intervention ved traumatiserede børn og voksne Særlig støtte og opmærksomhed bør gives til børn og voksne, som har været udsat for traumatiske hændelser og katastrofer. Information, hjælp og behandling bør baseres på aldersvarende sårbarhed og ressourcer. Efter traumatiske hændelser bør forældre eller plejere informeres om risikoen for udvikling af PTSD. De bør opfordres til at kontakte egen læge, hvis symptomerne varer længere end 1 måned (NCCMH, 2005). Anbefalet behandling af kroniske PTSD-symptomer hos børn Traumefokuseret KAT bør tilbydes børn med svær PTSD afhængig af omstændighederne og udviklingen Traumefokuseret KAT bør tilbydes større børn med svære posttraumatiske symptomer eller med svær PTSD inden for den første måned efter den traumatiske hændelse (MCCMH, 2005) EMDR bør generelt tilbydes større (> 7 år) børn Virkning Struktureret terapi har større virkning for børn med PTSD end generel støtte. Der findes bevis for virkningen af traumefokuseret kognitiv psykologisk adfærdsbehandling (TF-KAT) og EMDR (i EMDRprotokollen om børn fokuseres mere på at skabe et trygt rum, som giver positive følelser før forløbet). Behandlingens varighed 8-12 møder à 90 minutter med den samme terapeut Information om forløbet bør gives til både forældrene og barnet Psykologiske (traumefokuserede) behandlingsseancer for børn

13 Psykoedukation for børn og voksne Symptombeskrivelse (fx dagbog over flashbacks, mareridt, frustration) Reetablering af rutiner Mestringstræning Gradvis eksponering indtil tilvænning Sikkerheds- og selvreguleringstræning

14 Børns typiske forløb, restitution og traumerelaterede symptomer Næsten alle børn udviser udpræget angst og klynger sig til forældrene samt har invaderende symptomer umiddelbart efter den traumatiske hændelse Størstedelen ( 75%) udviser gradvis reducering af symptomerne i de første måneder Omtrent 13-25% udvikler PTSD som følge af en større katastrofe inden for 3-6 måneder, hvis hjælp ikke modtages Symptomer på depression kan forekomme på det senere tidspunkt, fx 6-9 måneder efter Traumet har indvirkning på hele den personlige psykosociale udvikling, fx patologisk sorg, udpræget angst, fantasier, leg og drømme Risikofaktorer som forudsiger PTSD eller anden psykopatologi Præ-traumefaktorer: mentale helbredsproblemer inden for familien og dertil relaterede problemer Svær grad af tidligere traumeeksponering Under traumet: Oplevet livsfare, hjælpeløshed, udpræget angst for familiens sikkerhed Post-traumefaktorer: forstyrrede forældrerelationer, flytning, benægtelse og undgåelse af mestringsstrategier Udviklingsmæssige aspekter Børn i alle aldre er udsatte for PTSD og psykosociale forstyrrelser Traumets betydning, måder at behandle og udtrykke symptomer på varierer alt efter alder o Spædbørn: Høj grad af vagtsomhed og vanskelighed ved afledning o Småbørn: Vanskeligheder ved at regulere følelser og overdreven angst, forstyrret søvn o Førskolebørn: Gentager leg, har vanskeligt ved at kontrollere aggressivitet, bange om natten o Skolebørn: Koncentrationsbesvær, somatiske symptomer, forskellige former for angst o Unge: Kortsigtet fremtidsfornemmelse, opsøger farer, symptomer på depression Tilknytning og sikkerhedsopsøgning aktiveres i alle aldre Svært traumatiserede børn kan sakke bagud udviklingsmæssigt, fx stammen i førskolealderen og uafhængighed i ungdommen.

15 Referencer Ajduković D, Ajduković M. (2000). Community based programme in meeting the psychosocial needs of children in resettlement process. In: L. van Willigen (Ed.) Health hazards of organized violence in children (II). Utrecht: Pharos, Ajduković D, Ajduković M. (2003). Systemic approaches to early interventions in a community affected by organized violence. In: R. Orner and U. Schnyder (Eds.) Reconstructing early interventions after trauma. Oxford: Oxford University Press, Committee on Treatment of Posttraumatic Stress Disorder, Institute of Medicine (2008). Treatment of Posttraumatic Stress Disorder: An Assessment of the Evidence. Washington, DC: National Academies Press. Bisson J, Andrew M. Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (2007). Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Blanchard EB, & Hickling EJ. (2004). After the Crash: Psychological Assessment and Treatment of Survivors of Motor Vehicle Accidents (2 nd ed.) Washington DC: American Psychological Association. Foa EB & Rothbaum BO (1998). Treating the Trauma of Rape; Cognitive Behavioral Therapy for PTSD. New York: Guildford Press. Gersons BPR (1989). Patterns of Posttraumatic Stress Disorder among Police Officers following Shooting Incidents; the Two-Dimensional Model and Some Treatment Implications. Journal of Traumatic Stress, 2 (3), Gersons BPR, Carlier IVE, Lamberts RD & Van der Kolk BA (2000). Randomized Clinical Trial of Brief Eclectic Psychotherapy for Police Officers with Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Traumatic Stress, 13 (2), Kim Y, Asukai N, Konishi T, et al. (2008). Clinical evaluation of paroxetine in post-traumatic stress disorder (PTSD): 52-week, non-comparative open-label study for clinical use experience. Psychiatry Clin Neurosci. 62(6): Lindauer RJL, Gersons BPR, van Meijel EPM, Blom K, Carlier IVE, Vrijlandt I & Olff M (2005). Effects of Brief Eclectic Psychotherapy in Clients with Posttraumatic Stress Disorder: Randomized Clinical Trial. Journal of Traumatic Stress, 18 (3), Lindauer RJL, Vlieger EJ, Jalink M, Olff M, Carlier IVE, Majoie CBLM, Heeten den GJ & Gersons BPR (2004). Smaller Hippocampal Volume in Dutch Police Officers with Posttraumatic Stress Disorder. Biological Psychiatry, 56 (5), Marshall RD, Beebe KL, Oldham M, Zaninelli R. (2001). Efficacy and safety of paroxetine treatment for chronic PTSD: a fixed-dose, placebo-controlled study. Am J Psychiatry, 158(12): Marshall RD, Lewis-Fernandez R, Blanco C, et al., (2007). A controlled trial of paroxetine for chronic PTSD, dissociation, and interpersonal problems in mostly minority adults. Depress Anxiety, 2007;24(2): National Institute for Clinical Excellence (NICE) (2005). Post-traumatic Stress Disorder; the Management of PTSD in Adults and Children in Primary and Secondary Care. Gaskell and the British Psychological Society. Norris HH, Stevens SP (2007). Community resilience and the principles of mass trauma intervention. Psychiatry, 70 (4), Olff M, de Vries GJ, Güzelcan Y, Assies J, Gersons BP (2007). Changes in cortisol and DHEA plasma levels after psychotherapy for PTSD. Psychoneuroendocrinology. 32(6): Resick PA & Schnicke MK (1993). Cognitive processing therapy for sexual assault victims: A treatment manual. Newbury Park CA: Sage Publications.

16 Rooze M, De Ruyter A, Ajdukovic D, Fundter N, Hövels J (2006). The healing community: the importance of community-based interventions. In: J. Griffiths and T. Ingleton (Eds.) Real risk. Leicester: Tudor Rose, Shapiro F. (2001). Eye Movement Desensitization and Reprocessing: Basic Principles, Protocols and Procedures (2 nd ed.). New York: Guilford Press. Shapiro F. (2007) EMDR and Case Conceptualization from an Adaptive Information Processing Perspective. In F. Shapiro, F. Kaslow, & L. Maxfield (Eds.), Handbook of EMDR and Family Therapy Processes (3-36). New York: Wiley. Solomon RM & Shapiro F (2008). EMDR and the Adaptive Information Processing Model. Journal of EMDR Practice and Research, 2 (4), Somasundaram D, Norris FH, Asukai N, Murthy RS (2003). Natural and technological disasters. In: BL Green, MJ Friedman, JVMT de Jong, SD Solomon, TM Keane, JA Fairbank, B Donelan and E Frey-Wouters (Eds.) Trauma interventions in war and peace. New York: Kluwer Academic Plenum Publishers, Spates CR, Koch E, Cusack K, Pagoto S & Waller S (2009). In Foa EB, Keane TM & Friedman MJ (eds.), Effective treatments for PTSD: Practice Guidelines of the International Society for Traumatic Stress Studies ( ). New York: Guilford Press. Stein DJ, Davidson J, Seedat S, Beebe K, (2003). Paroxetine in the treatment of post-traumatic stress disorder: pooled analysis of placebo-controlled studies. Expert Opin Pharmacother. 4(10), Stein DJ, Ipser J, Seedat S (2006). Pharmacotherapy for post traumatic stress disorder (PTSD). Cochrane Database Syst. Rev. Issue 1. Williams R, Mikus Kos A, Ajdukovic D, van der Veer G, Feldman M (2008). Recommendations on evaluating community based psychosocial programmes. Intervention, 6 (1), Copyright Academic Medical Center University of Amsterdam February 2009.

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

EFFEKT? AF PETER BERLINER

EFFEKT? AF PETER BERLINER EFFEKT? AF PETER BERLINER 16 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2006 Hjælp til traumatiserede flygtninge Der mangler evidens for effekten af de behandlingstilbud, der gives til traumatiserede flygtninge. Peter Berliner

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kompleks PTSD Et syndrom hos overlevende udsat for langvarige og gentagne traumer Norbert F. Gurris, Berlin Robert

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Erfaringer. Kolding Kommune EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG

Erfaringer. Kolding Kommune EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG Erfaringer En væsentlig del af det krisepsykologiske arbejde efter Seest-katastrofen udgik fra PPR i Kolding Kommune. En fireårig psykologansættelse gav mulighed

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Det Europæriske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæriske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæriske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Psykologisk førstehjælp Curriculum for tidlige interventionsstrategier efter traumatisering Brigitte Lueger-Schuster

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

PTSD Post trauma.sk stress disorder

PTSD Post trauma.sk stress disorder Præsenta1on af program Post trauma.sk stress disorder Odense 2014 TRAUMA Teori og praksis x y z å ø p Hvor o9e mm 1-9 % prævalens (hvor mange har) ptsd i befolkningen meget svingende forekomster Højere

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Udvikling og intervention for traumepåvirkede børn og familier Raija-Leena Punamäki, Kirsi Peltonen & Esa Palosaari

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt

Mareridt. Af Vagn Frederiksen. Mareridt Mareridt OGPtsD Det kan undre, hvor forholdsvis let det nogle gange er at fjerne ptsdmareridt, og samtidig hvor lidt opmærksomhed mareridt får i ptsdbehandlingen som en primær indfaldsvinkel. nærværende

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere