MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS."

Transkript

1 MESTRINGSFÆRDIGHEDER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER I FORBINDELSE MED TRAUMER OG TRAUMATISK STRESS. Stort set alle teoretikere og praktikere inden for arbejdet med traumer og traumatisk stress har forstået menneskers reaktioner på traumatiske begivenheder ud fra en model, som er hentet fra samspillet mellem rovdyr og byttedyr. Den mest enkle udgave af denne model beskriver reaktionerne kamp og flugt, mange inddrager beskrivelse af en tilstand præget af lammelse (også kaldet tonisk immobilitet), og nogle inddrager forståelsen af orientering og evt. beredskabsstop som vigtige elementer. Erfaringer gennem mange års arbejde med traumer og undervisning af mennesker, der arbejder med traumatiserede personer, har ført til, at vi mener denne forståelse har væsentlige begrænsninger - og at vi i fremtiden må operere med en forståelse, som er mere kompleks, og som også kan give en meningsfuld beskrivelse af traumer og reaktioner, som ikke umiddelbart kan forstås ud fra en forenklet kamp/flugt model. I denne artikel vil en række forskellige inspirationskilder og deres bidrag til udviklingen af en mere kompleks forståelse blive nævnt. Den vil blive afsluttet med at skitsere en række perspektiver for fremtidig forståelse af mestringsfærdigheder og overlevelses-strategier i forhold til traumer og (post) traumatisk stress. Mestringsfærdigheder og overlevelsesstrategier - nogle definitioner. I denne artikel vil disse begreber blive brugt på følgende måde: Mestringsfærdigheder er reaktioner og handlefærdigheder, som er underlagt viljens kontrol. Det betyder, at man selv kan vælge at bruge dem eller ej, - og at det er færdigheder, som man kan bruge i forhold til omgivelserne i tilstande præget af lav til moderat arousal, hvor man stadig er i stand til at handle ud fra en sådan styring. Når arousal stiger, - bl.a. i livstruende situationer, - aktiveres en række reaktioner og handlemuligheder, som ikke styres af viljen. Disse overlevelsesreaktioner kan ligeledes betragtes som en slags færdigheder, der enten er medfødte dispositioner, som er modificeret gennem erfaringer og indlæring, eller er indlærte og automatiserede til en grad, hvor deres brug ikke kræver viljesmæssig aktivering og kontrol. Gennem vores livserfaringer kan vi udvikle større eller mindre grad af fleksibilitet, - eller have udviklet bestemte, karakteristiske oplevelses- og adfærdsmønstre, som præger vores væren i verden. Vi vil benævne disse mønstre personlighedsstrukturer. De kan blive forstærket eller ændret/overlejret af de bevidst styrede eller implicit udviklede overlevelsesstrategier, som vi udvikler efter traumatiske oplevelser i et forsøg på at kontrollere uforudsigelige potentielle trusler og traumer. Disse overlevelsesstrategier fastholdes af de ubearbejdede og uintegrerede oplevelser og reaktioner, der måtte være efter de traumatiske begivenheder. Peter Levines model. Levine (1993) beskriver traumereaktioner hos mennesker på en måde, som modsvarer de reaktioner, man finder hos byttedyr, der udsættes for angreb fra rovdyr. I forhold til den 1

2 klassiske beskrivelse, hvor man primært har øje for kamp/flugt reaktioner og evt. lammelse (tonisk immobilitet), har han tilføjet opmærksomhed på orienteringsadfærd. Levine har forsøgt at forklare lammelse i form af stivnen som en overlevelsesreaktion, primært iværksat gennem samtidig kraftig aktivering af det sympatiske og parasympatiske autonome nervesystem. Den videnskabelige opfattelse var på dette tidspunkt, at sympatisk innervering mobiliserede individets ressourcer i forhold til ydre udfordringer og trusler, som blev afløst af parasympatisk innervering, når man skulle restituere sig efter den givne udfordring. De 2 sider af det autonome nervesystem blev beskrevet som systemer, som under normale forhold alternerede og gensidigt modvirkede hinanden. Levine opfattede det således, at der under lammelsen var en fastholdt og indestængt energiophobning, som skulle udløses - optimalt i form af rysten - for at bane vej for landing efter den ophidselse, som var sket i den traumatiske situation, samtidig med at han understregede, at dette skulle ske i en langsom integrationsproces og ikke ved forsøg på katharsisk udleven, for at individet ikke skulle blive overvældet igen og retraumatiseret. Levine (og i øvrigt også Carl Kirsch og terapeuter inden for Bodynamic Analyse) har dog også beskrevet, at man kunne møde en anden udgave af lammelse i form af en slap, opgivende kropstonus, - og at der i begge udgaver var tale om en hertil hørende følelsesløshed på det fysiske plan og en samtidig tomhed og dødhed på det psykologiske eller mentale plan, svarende til dissociation fra smertefornemmelser og fysisk nærvær. Model 1 opregner de vigtigste reaktioner under traumeforløb ud fra Levine s opfattelse. Orientering Beredskabsstop Flugt Kamp Lammelse (tonisk immobilitet), som omfatter stivnen (freeze) og slap opgivelse (kollaps) Model 1. Vigtige reaktioner på traumer i følge Levine. Tanker inden for Bodynamic Analyse. Forståelsen af traumereaktioner i Bodynamic Analyse tager udgangspunkt i viden om muskulære spændingsforhold, - og især viden om, at afvigelser fra kropslig balance både kan bestå i opspænding - i denne teori betegnet som hyperresponsive muskelsvar - og slaphed - betegnet som hyporesponsive muskelsvar. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at netop dette udgangspunkt har været medvirkende til, at man inden for Bodynamic Analyse har været optaget af de 2 forskellige former for lammelse, man kan finde hos akut traumatiserede eller som forskellige efterreaktioner og præg hos traumatiserede mennesker. 2

3 I forhold til Levine s model ovenfor, er den væsentligste forskel, at man i Bodynamic Analyse (1993) skelner klart mellem de 2 forskellige former for lammelse - og mener at de er udtryk for forskellige reaktionsmønstre i forhold til traumer, jvf. model 2a. Orientering Beredskabsstop Flugt Kamp Lammelse i form af stivnen Lammelse i form af slap opgivelse Model 2a. Vigtige reaktioner på traumer i følge Bodynamic Analyse. En anden - og på mange måder lige så betydningsfuld forskel på tankerne inden for Bodynamic Analyse og Somatic Experiencing (Peter Levine s tradition) på dette tidspunkt - var, at man inden for Bodynamic Analyse blev optaget af en anden form for sikkerhed og sikkert sted, end man var inden for de biologisk (og etologisk) inspirerede modeller. Med klar inspiration fra tilknytningsteoriens grundlægger John Bowlby blev det formuleret, at vi som art søger sikkerhed i sociale fællesskaber - hos forældre, venner og andre artsfæller - ud over steder, som giver os fysisk sikkerhed. Dette gør selvsagt traumer, hvor overgriberen er den person, man under normale omstændigheder ville søge sikkerhed hos, langt vanskeligere at rumme og bearbejde. Disse tanker førte dog ikke til, at man inden for Bodynamic Analyse mere systematisk overvejede, hvorledes forskellige former for tilknytningsmønstre nødvendigvis må præge, hvorledes vi søger eller ikke søger sikkerhed i social kontakt. En tredie vigtig erkendelse var, at mennesker i nogle situationer sætter andres overlevelse over deres egen. Det gælder i særlig grad forældre, som i truende situationer ofte reagerer med forsøg på at redde eller beskytte deres børn i stedet for selv at søge sikkerhed. Det er imidlertid et bredere fænomen end dette. Man kan se eksempler på, at mennesker lykkes med eller omkommer i forsøg på at redde andre, det kan være fremmede eller personer man er knyttet til, familiemedlemmer, venner osv. Reaktionen kan også udløses i forhold til dyr, og i forhold til ejendele såsom bolig, bil osv. Anerkendelse af beskyttelse som en kraftfuld overlevelsesreaktion på linje med flugt, kamp osv. kan være et afgørende element i traumebearbejdning. Navngivning og værdsættelse af handlinger og impulser til at beskytte andre kan være en nødvendig forudsætning for at der etableres kontakt til andre overlevelsesreaktioner såsom f.eks. flugt. Beskyttelse føjes derfor til ovenstående liste: Beskytte/redde andre Model 2b. Vigtig alternativ reaktion på traumer i følge Bodynamic Analyse. En sidste vigtig erkendelse vedrører de personlighedsmønstre, som udvikles eller forstærkes som led i de overlevelsesstrategier, man udvikler efter traumer. Jørgensen (1994) beskriver, at de personlighedsstrukturer, - på dette tidspunkt betegnet som karakterstrukturer, - som 3

4 man har udviklet i det daglige samspil med vigtige personer under opvæksten, kan blive forstærket eller ændret som resultat af traumatisering. Moaiku I - nye tanker om arbejde med traumer og reaktionsmønstre. Med afsæt i Bodynamic Analyse har Brantbjerg (2009a, 2009b, 2008, 2007) inden for Moaiku udviklet en teori og arbejdsform, som lægger vægt på at arbejde med at udvikle mestringsfærdigheder i dagligdagen og i forhold til traumatiske begivenheder og reaktioner på disse. Det giver mening at skelne mellem de færdigheder, som vi bruger til at håndtere hverdagens samspil med andre mennesker, og de særlige reaktioner som vi bruger i traumatiske situationer, som karakteriseres ved et højt niveau af aktivering, som ydermere er præget af hyperarousal og/eller hypoarousal samt de færdigheder, vi bruger til mestring af de høje arousaltilstande, som forbliver aktive i os, hvis overlevelsesreaktionerne ikke forløses efter en traumatisk situation. Parallelt med udviklingen af metoderne og det teoretiske grundlag inden for Moaiku, er Brantbjerg og Jørgensen blevet inspireret af en række nyere bidrag inden for området. Moderne teorier og praksis i arbejde med dissociation. Van der Hart, Nijenhuis & Steele (2006) har i forskellige artikler og bøger formuleret en teori om dissociation og retningslinier for, hvorledes man kan arbejde med dissociative forstyrrelser. Udgangspunktet for deres arbejde er en opdatering af Pierre Janet s arbejde, - og det giver en særdeles anvendelig forståelse af mennesker, som er ramt af traumatisering. I deres teori skelnes mellem forskellige grader af dissociering, lige som de i praksis betoner, at man må arbejde med at udvikle mestringsfærdigheder i nutiden, før man er i stand til at rumme og bearbejde fortidigt traumetisk materiale - på linie med tankerne inden for Moaiku (og til dels Bodynamic Analyse). Moderne forståelse af tab og arbejde med dette - Stroebe & Shut s teorier. Det er underligt, men sandt, at forståelse af traumer og bearbejdning af disse ikke har særlig forbindelse med den omfattende forskning, viden og erfaring, som er udviklet inden for arbejdet med tab og sorg. Margaret Stroebe og Henk Schut har udviklet en to-sporsmodel for sorgmestring, ligesom de har interesseret sig for tilknytningsstilens betydning for tabsreaktionen (Jørgensen, 2008 & 2009). Stroebe & Schut mener, at sorgprocesser indebærer en vekslen mellem 2 spor, som de benævner det tabsorienterede spor og det genopbygningsorienterede spor. Forskningen tyder på, at sorgbearbejdning ofte er forskellig for mænd og kvinder, - og at mænd i højere grad er i genopbygningssporet, mens kvinderne mere er i tabssporet. 4

5 Denne forskning har sat fokus på tilknytningsstilens betydning for tabsreaktionen, hvor man også har interesseret sig for brugen af problemløsningsorienterede og emotionsfokuserede mestringsstrategier. sikkert tilknyttede har generelt færre psykiske og fysiske symptomer end usikkert tilknyttede. Ved de forskellige former for usikkert tilknyttede har man fundet forskellige reaktionsmønstre på tab af nærtstående de usikkert-dependente har generelt veludviklede emotionelle mestrings-strategier, hvilket giver sig udtryk i en overvejende emotionel forholden sig til tabet. De har behov for støtte til udvikling af mere problemløsningsorienterede mestringsstrategier, således at de får redskaber til at forholde sig til deres ændrede virkelighed. det omvendte gør sig gældende for de usikkert-distancerende, som har gode problemløsningsorienterede copingstrategier, men behov for støtte til udvikling af mere emotionelle strategier, således at de får redskaber, der gør dem i stand til at gå ind i sorgens følelser. I forhold til de usikkert-ængsteligt tilknyttede, der oftere har problemer i form af PTSD, foreslår forskerne, at man bearbejder traumet med behandlingsmetoder som dem, der anvendes ved PTSD. De mener, at den traumatiske reaktion vil stå i vejen for normale sorgprocesser, og at man derfor må behandle denne, før man giver sig i kast med at arbejde med sorgen. (Det sidste har ført til, at Jørgensen og Brantbjerg nu mener, at det optimalt dækkende vil være en 3 spors model, med et tredie ligeværdigt spor, som passende kunne benævnes det traumebearbejdende spor). Flemming Kæreby - inspiration fra Stephen Porges m.fl. Kæreby (2009) har udviklet en model med inspiration fra dels Levine, dels fra Porges (og i mindre omfang Pat Ogden). Han opdeler i sin beskrivelse de forskellige reaktioner i forhold til traumer i reaktioner på 3 forskellige grader af stress. Det vigtigste er nok, at han med inspiration fra Porges teorier ud fra anatomiske studier beskriver en væsentlig forskel på de voldsomme traumereaktioner, som man finder i form af stivnen ("Freeze") og slap opgivelse ("Kollaps"). Kæreby beskriver stivnen som et mønster, som indgår som en reaktionsmulighed umiddelbart før kamp/flugt reaktionerne, hvorimod slap opgivelse betragtes som det ultimative reaktionsmønster, som reelt er at give op og forberede sig på at dø. Se model 3 på næste side.. Et andet væsentligt bidrag fra Porges er teorien om, at menneskers mestring af traumer og stress også set ud fra anatomiske og fysiologiske overvejelser idéelt set indebærer landing i mellemmenneskelig kontakt og socialt samvær - og at specielt etablering af kontakt ansigt-tilansigt er en væsentlig komponent i at rumme og lande traumatiske begivenheder og traumatisk aktiveret arousal. 5

6 Inspiration fra moderne tilknytningsteori - og fra såvel Pat Ogden som Bruce Perry (se senere) - har også ført til at beskrive en reaktionsform, som ikke tidligere er blevet inddraget i forståelsen af traumer, nemlig det såkaldte "attachment cry" (et råb om hjælp), som ikke kun rettes mod forældre, men også venner og andre artsfæller. Model 3. Jens Hardy Sørensen - og Plutchiks psykoevolutionære emotionsteori. Sørensen har i sine beskrivelser af traumer og forskellige mønstre hos traumatiserede mennesker fundet inspiration hos Plutchik (Sørensen, 2006), som ud fra mange års forskning har formuleret en såkaldt psykoevolutionær teori om følelser og deres funktion. Han opererer med 8 grundlæggende emotioner, som er involveret i forskellige former for adfærd, se model 4 på næste side. Sørensen har ud over dette været optaget af, hvorledes forskellige personlighedstyper, - forstået ud fra deres personlighedsudvikling, - har forskellige muligheder for at kunne bearbejde traumatiske begivenheder. I forhold til arbejde med tab og traumer er det interessant, at Plutchik beskriver, at de 8 grundfølelser: udløses af stimulerende begivenheder, 6

7 er forbundet med en særlig kognitiv aktivitet, har en karakteristisk følelsesmæssig tilstand, og er forbundet med en særlig og åbenlys form for adfærd, som tjener et bestemt formål for individet. Følelsesmæssig tilstand Åbenlys adfærd Forventning Kortlægge Overraskelse Stoppe Frygt Flygte Vrede Angribe Glæde Bevare eller gentage Tristhed Græde Accept Pleje, passe Afsky Kaste op Model 4. Plutchik s model (Sørensen, 2006). Plutchik 1 har også beskrevet, hvorledes forskellige typer af psykiatrisk sygdom kan relateres til de 8 forskellige følelsessystemer, men så vidt vi ved ikke direkte relateret dem til traumer og traumatisk stress. Hans forståelse er imidlertid umiddelbart relevant i forbindelse med bearbejdning af tab og traumatiske minder. De 5 typer af adfærd er almindeligt forekommende reaktioner i forbindelse med traumatiske begivenheder, 2 mere er oplagte og den sidste - glæde - vel usædvanlig, men ikke utænkelig i denne forbindelse. Plutchik s model indikerer, at der i forbindelse med traumer kan optræde mange flere mulige reaktionsformer end de klassisk beskrevne kamp/flugt og lammelse. Bruce Perry og hans kolleger. Perry et. al. (1995) har beskæftiget sig med traumatiserede børn. De beskæftiger sig ud fra tilknytningsteori og hjerneforskning med 2 forskellige og modsatte mønstre i stresshåndtering, som de betegner henholdsvis som et hyperarousal continuum og et dissociativt continuum, samtidig med at der også kan optræde mere komplekse og blandede mønstre. Efter deres opfattelse er der forskellige typiske adfærdsmønstre for henholdsvis drenge og piger, idet drenge oftest fremtræder med forstyrrelser inden for hyperarousal continuet, mens piger oftest fremtræder med forstyrrelser inden for det dissociative continuum. Dette er i sig selv særdeles interessant - og samtidig er det interessant, at de i deres model sammenholder henholdsvis drenge og piger med en typisk mandlig reaktions-form - og ikke nævner en kvindelig. Om dette betyder, at de blot ikke har været optaget af det, - eller ikke har gennemført deres overvejelser til også at overveje forskellige mønstre for voksne mænd og kvinder, er vi ikke klar over. 1 Plutchiks model beskrives mere detaljeret i Sørensen (2006). 7

8 Perry et.al. (1995) har udformet 2 modeller, som kan findes i deres artikel. Cousino Klein og hendes kolleger. Berkowitz har henledt opmærksomheden på det teoretiske arbejde, som Cousino Klein og hendes kolleger (Tailor et al., 2002) har udført omkring mandlige og kvindelige strategier i forbindelse med stress og traumatisering. Deres tanker er, at kvinder i mange tilfælde ikke reagerer på stress og traumatisering med de af mænd foretrukne kamp/flugt reaktioner, men i stedet tilpasser sig den nye virkelighed gennem at etablere kontakt med kvindefællesskaber, af dem betegnet Tend-and-Befriend. Deres argumenter for dette er selvsagt ud fra nutidige iagttagelser, selv om de opfatter dette mønster som historisk betinget - og til dels fordi kvinder traditionelt har et større ansvar for deres børn end mænd. De ser også en mulig sammenhæng med moderne viden og forskning i virkningen af "anti-stress" hormonet oxytocin, som i højere grad findes hos kvinder end hos mænd, og hvis virkning forstærkes af kvindeligt kønshormon. Klein m.fl.'s overvejelser er parallelle til den tidligere nævnte iagttagelse, at mennesker kan reagere i traumatiske situationer med at tage vare på andre. Det særlige ved Klein m.fl.'s bidrag er, at de overvejer, hvorvidt mænd og kvinder har forskellig præference i forhold til overlevelsesreaktionerne. Deres hypotese er, at kvinder oftere reagerer ud fra beskyttelse som en overlevelsesreaktion end mænd gør. Moaiku II - flere tanker om arbejde med traumer og reaktionsmønstre. Brantbjerg og Jørgensen har på forskellig vis bidraget til forståelsen inden for Moaiku af, at der findes forskellige former for mestringsfærdigheder og overlevelsesstrategier i forhold til forskellige former for traumer. Det er først og fremmest vigtigt at skelne mellem, om traumerne udspilles i en kontekst, som kan forstås ud fra rovdyr/byttedyr-modellen - eller om der er tale om traumer, som opstår i samspil mellem artsfæller. Jørgensen (2010) formidler, at man må skelne mellem de 2 former for samspil, - og at samspil mellem artsfæller er karakteristisk ved dels at handle om grænser og "goder" - først og fremmest mad, partnere og indflydelse - dels at indebære etablering af forskellige mulige mønstre omkring ligeværd, dominans og underkastelse. Brantbjerg har været optaget af, at mønstre omkring dominans og underkastelse både influerer muligheden for at søge hjælp - i netværket og professionelt - og kan vanskeliggøre det overhovedet at få hjælp. Den traumatiserede person kan både være præget af mere generelle erfaringer omkring dominans og underkastelse - og af konkrete oplevelser omkring dette i selve traumet eller i den hjælpetrængende fase efter traumet. Et særligt problemfelt udgøres af de reaktioner, man kan finde inden for interpersonelle traumer, som indebærer dominans og underkastelse - og som manifesteres i adfærd, hvor den traumatiserede selv indgår mere eller mindre aktivt i underkastende eller dominerende adfærd, i Moaiku betegnet som at "gå med" i et låst samspil. Der kan være tale om forskellige 8

9 former og grader af dette - fra at indgå i offerposition i et sadistisk/masochistisk lignende forhold til at medvirke til at mobbe andre eller at underkaste sig og direkte påtage sig en rolle som bøddel eller overgriber over for andre. I arbejdet med udviklingen af Moaiku traumeterapi er der blevet beskrevet en lang række forskellige mestringsfærdigheder og mønstre, som det er relevant at beskæftige sig med i bearbejdning af traumer, som kan forstås ud fra rovdyr/byttedyr-modellen og modellen for samspil mellem artsfæller. Identitet - og kognitive aspekter af traumatiske mønstre. Brantbjerg (2009c) har været optaget af, hvad traumer og bearbejdning af mønstre efter dem gør ved menneskers oplevelse og opfattelse af egen identitet. Inspireret af James Marcia s beskrivelse af forskellige identitetspositioner beskriver hun, at mennesker som resultat af traumatisering og som led i bearbejdningen af den ofte må revidere deres opfattelse af egen identitet. Viden om de forskellige mulige positioner i forhold til identitet er hjælpsom, når man vælger hvilken form for terapeutisk støtte og bearbejdning, man vil tilbyde traumatiserede. Vi har med inspiration fra kognitiv adfærdsterapi for PTSD 2 indført begrebet "added meanings" (tilføjede eller tolkede betydninger i forbindelse med traumet, som ikke er logiske eller realistisk forbundne med den traumatiske begivenhed) som afløser for begrebet "beslutninger", som tidligere blev anvendt inden for Bodynamic Analyse for dette fænomen. Vi er også begyndt at anvende begreberne "maintaining behavior" (opretholdelses adfærd) og undgåelsesadfærd. Begge begreber giver klar mening i bevidstgørelsen af, hvordan traumemønstre opretholdes - og hvilke valg, der er involveret i forandring af mønstrene. Inspirationen kommer fra Kognitiv adfærdsterapi for PTSD og fra ACT. Vi har fået et øget fokus på at arbejde med de sproglige formuleringer, som udgør en vigtig komponent i, hvordan traumemønstre opretholdes/vedligeholdes. Ud over tidligere inspiration fra Satir og Palo Alto-forskerne omkring kommunikation, har vi på det seneste fået inspiration fra nyere retninger inden for kognitiv adfærdsterapi (ACT og Dialektisk Adfærdsterapi) - og fra SCT, Systems Centered Therapy. Alle disse retninger arbejder med en klar skelnen mellem faktuel information og følelsesladet tolkning. Begreber som "kategoriel tænkning" fra ACT - eller "frames" fra SCT giver mening for os i arbejdet med at bevidstgøre verbale aspekter af, hvordan traumemønstre opretholdes. Vi er begyndt at nedtone anvendelse af begrebet awareness og i stedet mere og mere bruge begrebet mindfulness i forbindelse med vort arbejde 3. Det er her først og fremmest 2 Se Ehlers (2009)samt Ehlers & Clark (2000). 3 Vi har været inspireret af dette siden begyndelsen af 1970-erne, hvor inspiration fra meditation og zenbuddhistisk tankegang oprindeligt var en naturlig konsekvens af arbejde med afspænding, som senere blev styrket af inspiration fra arbejdet med awareness inden for gestaltterapi. I moderne (3. generations) mindfulness baseret kognitiv adfærdsterapi, hvor mindfulness er inddraget som element i terapien, findes en beslægtet anvendelse af opmærksomhed og bevidsthed, hvorfor vi nu er begyndt at anvende begrebet mindfulness i mange sammenhænge, hvor vi tidligere ville have talt om awareness. 9

10 forståelsen i japansk zen-buddhistisk meditation og Nhat Hahn, vi trækker på. Endelig har vi inden for Moaiku valgt at opdatere vores sprog omkring arbejde med at kunne iagttage oplevelser og samspil. Vi har med inspiration fra ACT indført begrebet "det observerende selv". Dette begreb bruger vi nu, hvor vi tidligere ville have talt om det observerende vi eller en observerende instans i personligheden. En omfattende systemisk inspiration hentes fra SCT. Den er beskrevet under "Systemiske færdigheder" i ROF øvelsesmanual (Brantbjerg, 2010). Paul Valent: 8 overlevelsesstrategier i Traumatisk Stress. Vi er for nyligt blevet gjort opmærksom på Valents arbejde, som beskriver og opregner en lang række forskellige overlevelsesstrategier, som kan forekomme efter traumatiske begivenheder. Valent (2007) tager sit udgangspunkt i en kritik af diagnosen for PTSD, som i sit 4. kriterie lægger vægt på kamp/flugt reaktioner og ignorerer en lang række andre mulige overlevelsesreaktioner, som kan indgå i mestring af traumer og traumatisk stress. Han nævner både Plutchik s model og Panksepp s beskrivelse af 5 systemer, som tjener til overlevelse. Han er selv kommet frem til at beskrive 8 overlevelsesstrategier 4, som sammenfalder med, overlapper og afviger fra begge disse modeller, se model 5 nedenfor. Han nævner i øvrigt, at han i tidligere publikationer har bemærket, at de forskellige, omfattende, skiftende og ofte modstridende overlevelsesresponser, man møder i forbindelse med traumer, synes at komme fra forskellige overlevelsesstrategier. DANSK OVERSÆTTELSE (SJ) ENGELSK VERSION 8 OVERLEVELSESSTRATEGIER: Eight Survival Strategies: Flugt Flight Kamp Fight Redning; Tage vare på (andre) Rescue; Caretaking Tilknytning Attachment Opnå mål; "assertiveness" Goal Achievement; Assertiveness Opgive mål: tilpasning Goal Surrender; Adaption Konkurrence; kæmpe (for at opnå noget) Competition; Struggle Samarbejde; kærlighed Cooperation; Love Model 5. Valent s (2007) beskrivelse af de 8 overlevelsesstrategier. I Valent s artikel findes et omfattende Survival Strategies Table 5, som er et nærmere studie værd. I dette opregner han både områder i hjernen, biologiske (hormonelle), psykologiske og sociale aspekter, fejltilpasninger m.m. for hver af de 8 forskellige overlevelsesstrategier. 4 Man kan måske være tvivlende over for, om der lige nøjagtig kan være tale om 4 modsatrettede par og ialt 8 forskellige overlevelsesstrategier - det giver jo en interessant model, men hvorfor ikke 7 eller 9? En tilsvarende kritik kan måske rettes mod Plutchiks model. 5 Den engelske version af dette kan nedtages fra nettet sammen med artiklen. 10

11 Moaiku III - Konklusion og perspektiver. Det er meningsfuldt at skelne mellem mestringsfærdigheder, som er begrænsede i deres omfang og funktion, og mere omfattende overlevelsesstrategier, som betegner mere omfattende strategier i forhold til traumer og traumatisk stress. Det er også relevant at tale om mestringsfærdigheder i forhold til tilstande præget af høj, uforløst arousal. Inden for Moaiku opereres med en række forskellige mestringsfærdigheder, hvoraf de fleste involverer sansning af kroppen - eller sansning af og samtidig aktiv brug af kroppen. Nogle af disse kan vilkårligt anvendes i en lang række dagligdags og ikke-traumatiske situationer. Alle kan indøves og trænes - og ofte vil forskellige af dem være mere eller mindre meningsfulde og anvendelige for det enkelte menneske. Der skelnes mellem: Grundlæggende nærværs- og mestringsfærdigheder (f.eks. bevægelighed, centrering, grounding, afgrænsning og orientering) Færdigheder i at kunne mestre og regulere høj arousal samt energiniveau Færdigheder omkring at kunne møde andre (f.eks. markere stop, gå til siden, gå med, tage kontakt, bede/råbe om hjælp, afslutte kontakt, sige farvel (for nu eller altid)) Færdigheder omkring at kunne optimere tryghed Færdigheder i at kunne mestre følelser i forskellig intensitetsgrad Orienteringsfærdigheder I traumatiske situationer med høj arousal benyttes uden vilkårlig beslutning en række andre reaktioner, som i nogle tilfælde er medfødte og delvist modificerede af erfaring, og i andre tilfælde er indlært indtil automatisering, hvilket gør det muligt at benytte dem i situationer, hvor den normale vilkårlige styring og mestring ikke fungerer. Disse reaktioner omfatter bl.a.: orientering beredskabsstop råb om hjælp ("attachment cry") fastfrysning flugt kamp beskytte/redde andre kollaps gøre sig parat til at dø Det er kun for nogle af disse reaktioners vedkommende meningsfuldt at tale om automatiserede færdigheder (det gælder næppe fastfrysning og kollaps), - og selv om man måske med et vist udbytte kan arbejde med bevidste elementer af disse reaktioner, er det væsentligste i traumearbejde at erkende dem, anerkende dem og se dem som 11

12 overlevelsesreaktioner, som har bidraget til at bringe den traumatiserede gennem den traumatiske situation, - uafhængigt af, om man synes om dem bagefter eller ej. Man kan også beskrive forskellige former for overlevelsesstrategier, som et menneske favoriserer som en livsstrategi efter traumeoplevelser. Meget almindeligt er hævet eller sænket stimulustærskel (orientering) samt øget kamp- eller flugtberedskab, men også andre mønstre kan være fremprovokeret eller forstærket af traumatiske hændelser, jvf. Valent s beskrivelse af overlevelsesstrategier. Dertil kommer, at det enkelte menneskes karakteristiske personlighedsstrukturer (tidligere betegnet som karakterstrukturer i overensstemmelse med Reichiansk og psykodynamisk teori) kan være forstærket eller fremkaldt af traumer og traumatisk stress. Lige som man i forhold til den normale brug af kroppen kan skelne mellem kropsområder, som er præget af forskellige spændingsmønstre (betegnet balancerede, hyperresponsive og hyporesponsive muskelsvar), kan man skelne mellem forskellige former for arousaltilstande. Det giver her mening at tale om 2 dimensioner - der kan være tale om forskellige grader af intensitet, og der kan være tale om fænomener, som vi har valgt at betegne som hyperarousal og hypoarousal. At lære disse forskellige tilstande at kende - og at kunne forholde sig til dem samt evt. lære at kunne bevæge sig imellem dem, er ud fra vores erfaring en farbar vej til at kunne mestre forskellige former for arousal, - og dermed også kunne begynde at hele traumatiske tilstande. (I den forbindelse er det værd at bemærke, at f.eks. Frewen & Lanius (2006) i forbindelse med revision af PTSD-diagnosen har argumenteret for, at PTSD primært er en forstyrrelse af evnen til at kunne regulere arousal). I vort perspektiv er det væsentligt at skelne mellem traumer, der kan forstås ud fra rovdyr/byttedyr modellen, og traumer, der opstår i samspil mellem artsfæller, - og som oftest indebærer temaer om dominans og underkastelse. I de sidste tilfælde kræves særlig opmærksomhed og procedurer, når traumerne skal bearbejdes, fordi dominans/underkastelses dynamikkerne påvirker etableringen af tillid til andre mennesker og dermed muligheden for at modtage hjælp fra netværk, professionelle terapeuter eller andre gruppedeltagere. Set fra et etologisk perspektiv må man skelne mellem sammenstød mellem rovdyr og byttedyr, som kan beskrives og forstås ud fra den klassiske traumemodel - og sammenstød mellem artsfæller. De sidste kan involvere en dimension omkring liv og død, men behøver ikke at gøre det. Sammenstød mellem artsfæller involverer som regel mindst ét af følgende temaer: territorial afgrænsning kamp om placering i gruppen (hierakiet) kamp om fordeling af værdier (føde, mulige (sex)partnere) beskyttelse af afkom 12

13 Den normale løsning på sådanne konflikter er aktuelle eller mere varige mønstre af dominans og underkastelse, - i sjældnere tilfælde 6 kamp, som resulterer i taberens død. I konflikter mellem artsfæller kan der optræde forskellige former for reaktioner - tidligere nævnte "gå med"-adfærd samt særlige reaktioner forbundet med 3. grads stress, som normalt ikke nævnes under kamp/flugt modellen 7. Vi har betegnet dette som vanvidsformer og skelner mellem 2 forskellige former - én, som er forbundet med hyperarousal, og én, som er forbundet med hypoarousal: vanvidsraseri/dominans - opløsning af virkelighed (præget af hyperarousal) vanvidsunderkastelse - opløsning af virkelighed (præget af hypoarousal) Vanvidsformerne (3. grads stressreaktioner) er normalt dybt skræmmende og angstprovokerende, - både for den som oplever dem og for andre mennesker, samtidig med at noget ved dem har en særlig skrækblandet fascination. Tilstedeværelse af sådanne reaktioner har en voldsom indflydelse på et gruppefelt - og kan næppe ignoreres uden konsekvenser for en gruppes funktion, selv om et almindeligt mønster i forhold til det er at forsøge at ignorere dem (eller give dem særlig opmærksomhed) eller gøre bæreren af dem til syndebuk eller offer. En foreløbig, men mere fuldstændig liste over overlevelsesreaktioner er således: orientering beredskabsstop råb om hjælp ("attachment cry") fastfrysning flugt kamp kollaps gøre sig parat til at dø beskytte/ redde andre dominant adfærd - herunder "gå med" adfærd underkastelsesadfærd - herunder "gå med"adfærd vanvidsraseri - opløsning af virkelighed (udadagerende/hyperarousal) vanvidsunderkastelse - opløsning af virkelighed (passiv/hypoarousal) Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejde med traumer ofte indebærer at arbejde med begivenheder, som har indebåret tab - af mennesker, man er knyttet til, eller af overbevisninger og opfattelser omkring hvorledes verden hænger sammen. Af denne grund er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mindst 3 spor involveret i bearbejdningen, som der må tages højde for i passende omfang. (Se tidligere afsnit om sorg-bearbejdning). Samtidig er det vigtigt at arbejde med at styrke og udbygge den nutidige funktion i dagligdagen, før man begynder at forholde sig til at arbejde med at integrere traumatisk 6 Det er karakteristisk for mennesker og chimpanser - modsat de fleste andre dyrearter, at kamp mellem artsfæller kan indebære drab på den underlegne, - og det er blevet hævdet, at mennesker og chimpanser er de eneste arter, der ser ud til at nyde at pine andre og at slå ihjel. 7 Man kan også finde eksempler på sådanne reaktioner i form af mere eller mindre åbenlys psykotisk adfærd i forbindelse med samspil mellem rovdyr/byttedyr eller f.eks. katastrofer. 13

14 materiale. Og med nogle mennesker med mindre optimal afgrænsning og integration af personligheden er det nok det eneste, man kan gøre uden årelang psykoterapeutisk indsats. Det er vigtigt at tage højde for, at traumebearbejdning vil være meget forskellig for mennesker med forskellig form for tilknytningsstil, - og at det klart vil være enklest at arbejde med mennesker, som har en sund tilknytningsstil. Samtidig vil som tidligere nævnt menneskers erfaringer og mønstre omkring dominans, underkastelse og ligeværd have en væsentlig indflydelse på arbejde med i hvert fald traumer, som primært udspringer af samspil mellem artsfæller - men også på traumer, som kan forstås ud fra rovdyr/byttedyr-modellen, fordi ethvert traume har et relationelt aspekt i hjælpesøgningsfasen efter traumet. Som det er konstateret i forbindelse med tab og sorgbearbejdning - og beskrevet af Perry og Klein, - må man være opmærksom på, at der muligvis er forskellige mandlige og kvindelige overlevelsesstrategier i forhold til traumer, - eller i hvert fald mange forskellige mulige overlevelsesstrategier, - som Valent beskriver det, - hvoraf nogle er mere almindelige at bruge for mænd og andre for kvinder, uden at man generelt kan konkludere, hvilke der er mest hensigtsmæssige. 14

15 Litteratur: Brantbjerg, Merete Holm & Jørgensen, Steen (2010): Om overlevelsesreaktioner. Notat til undervisning på Traume II. Brantbjerg, Merete Holm (2010): ROF øvelsesmanual. Materiale til undervisning på Moaiku Traumeuddannelse. Brantbjerg, Merete Holm (2009a): Om Moaiku traumeterapi. S. 34 i Brantbjerg, Merete Holm & Jørgensen, Steen (red.)(2009): Manual til "Skandinavisk Efteruddannelse i Traumeterapi". Kropslige og kognitive ressourcer i håndtering af traumer. Revideret København: Moaiku. Brantbjerg, Merete Holm (2009b): Hyporespons - den skjulte udfordring i mestring af stress. København: Bodynamic Brantbjerg/Moaiku. Brantbjerg, Merete Holm (2009c): Identitet og traumer. S i Brantbjerg, Merete Holm & Jørgensen, Steen (red.)(2009): Manual til "Skandinavisk Efteruddannelse i Traumeterapi". Kropslige og kognitive ressourcer i håndtering af traumer. Revideret København: Moaiku. Brantbjerg, Merete Holm (2008): Relationsaspektet i ressourceorienteret færdighedstræning. København: Bodynamic Brantbjerg/Moaiku. Brantbjerg, Merete Holm (2007): Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. København: Bodynamic Brantbjerg/Moaiku. Berkowitz, Gale (?): UCLA Study on friendship among Women. Kan f.eks. nedtages fra: Bodynamic & Levine, Peter A. (1993): Chokforløb (reflekser). I Jørgensen, Steen (red.)(1993): Forløsning af choktraumer. København: Forlaget Kreatik/Bodynamic Institute. Ehlers, Anke (2009): Før-konference præsentation om "Kognitiv adfærdsterapi for PTSD" på ESTS konference i Oslo, Ehlers, Anke & Clark, David M. (2000): A cognitive model of posttraumatic stress disorder. Behaviour Research and Therapy. Volume 38, Issue 4, April Frewen, Paul A. & Lanius, Ruth A. (2006): Toward a Psychobiology of Posttraumatic Self- Dysregulation. Reexperiencing, Hyperarousal, Dissociation, and Emotional Numbing. Ann. N.Y. Acad. Sci. 1071: (2006). Jørgensen, Steen (2010): Dominans set i et etologisk, sociobiologisk og psykologisk perspektiv. Manuskript til Traumeuddannelsen i Moaiku. 15

16 Jørgensen, Steen (2009): Nyere tanker om sorgprocesser. Manuskript til Traumeuddannelsen i Moaiku. Jørgensen, Steen (2008): Nyere tanker om bearbejdning af tab. To-sporsmodellen og dissociation. Psykoterapeuten. Nr. 3, 2008 Jørgensen, Steen (1994): Karakterstrukturer, traumer og chok. København: Bodynamic Institute. Dansk original til: Jørgensen, Steen (1994): Characterstruktur und Schock. I Hoffmann-Axthelm, Dagmar (Hrsg) (1994): Schock und Berührung. Reihe Körper & Seele Band 4. Oldenburg: Tranform Verlag. Jørgensen, Steen (red.)(1993): Forløsning af choktraumer. København: Forlaget Kreatik/Bodynamic Institute. Kæreby, Flemming (?): Hvad er psykofysiologisk traumeterapi? Kan nedtages fra: /artikler/hvad%20er%20psykofysiologisk%20traumeterapi.pdf Kæreby, Flemming (2009): Model til illustration af Stephen Porges' og Pat Ogden s teorier. Hart, Susan & Kæreby, Flemming (2009): Dialogen med det autonome nervesystem i den psykoterapeutiske proces. At støtte resiliens og afhjælpe traumatisk stress i lyset af arousalregulering. Matrix. nr. 3, Levine, Peter A. (1998): Væk tigeren. Helbredelse af traumer. København: Borgens forlag. Levine, Peter A. (2006): Helbredelsen af traumer. København: Borgens forlag. Ogden, Pat & Minton, Kekuni (2000): One Method for Processing Traumatic Memory. Traumatology. 2007; 6: 3. Perry, Bruce D., Bonnard, Ronnie A., Blakley, Toi L., Baker, William L. & Vigilante, Domenico (1995): Childhood Trauma, The Neurobiology of Adaption, and Use-Dependent Development of the Brain: How States Becoimes Traits. Infant Mental Health Journal. 1995; 16: 4. Sørensen, Jens Hardy (ed.)(2006): Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Tailor, Shelley E.; Cousino Klein, Laura; Lewis, Brian P.; Gruenewald, Tara L.; Gurung, Regan A. R. & Updegraff, John A. (2002): Biobehavioral Responses to Stress in Females: Tend-and- Befriend, Not Fight-or-Flight. 16

17 Kapitel 43 i Cacioppo, John T. et al. (ed) (2002): Foundations in social neuroscience. Cambridge, Mass. : MIT Press, Kan også nedtages fra: Valent, Paul (2007): Eight Survival Strategies in Traumatic Stress. Traumatology. 2007; 13: Van der Hart, Onno, Nijenhuis, Ellert R.S. & Steele, Kathy (2006): The Haunted Self. Structural Dissociation and the Treatment of Chronic Traumatization. New York: W.W. Norton & Co. 17

Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans

Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans Fra automatisk reaktivitet til empatisk resonans Af Merete Holm Brantbjerg September 2014 Artiklen har været bragt i en let forkortet udgave i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 3 2014. Moaiku 2014 Bodynamic

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Musklernes Intelligens

Musklernes Intelligens Musklernes Intelligens af Merete Holm Brantbjerg 2.udgave juli 2007 Kroppens muskler rummer et stort psykologisk potentiale. De er aktive i talrige sociale, følelsesmæssige, kognitive og fysiske funktioner.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress. af Merete Holm Brantbjerg november 2009

Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress. af Merete Holm Brantbjerg november 2009 Hyporespons den skjulte udfordring i mestring af stress af Merete Holm Brantbjerg november 2009 Moaiku 2009 Bodynamic Brantbjerg Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne tekst må gengives uden

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Rapport galt i halsen

Rapport galt i halsen Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer Tom Mårup www.mårup.dk Hvorfor? trivsel, helbred, performance flest vågen timer: arbejde Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource Der bruges

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af:

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af: 1 POST TRAUMATISK: Det følgende er skrevet efter tsunamikatastrofen i december 2004, men kan ses som en generel oplysning og vejledning i forbindelse med chok-traume oplevelser. Traumatiske hændelser,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING? OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere