Den psykiske lidelses grundlag ifølge Stanislav Grofs psykologi, samt den kognitive terapi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den psykiske lidelses grundlag ifølge Stanislav Grofs psykologi, samt den kognitive terapi."

Transkript

1 Den psykiske lidelses grundlag ifølge Stanislav Grofs psykologi, samt den kognitive terapi. Rilind Burniki Almindelig projekt i BA psykologi Vejleder: Hanne Themsen Tegn:

2 Indholdsfortegnelse 1. Motivation og metode Problemformulering Reduktionistisk og Antireduktionistisk Stanislav Grof og LSD-forskningen COEX-systemer af fortættede oplevelser De fire perinatale lag(fødselstraumet) Den psykiske lidelse og fødselstraumet Den kognitive teoris terapeutiske praksis Den transpersonlige lag samt en perspektivering og konklusion på projektet Litteraturliste

3 Motivation og metode Motivationen for projektet er psykiske lidelser. Psykiske lidelser har altid været kendt i menneskets historie, de er en forhindring for menneskets velbefindende. Samtidig har de en utrolig vigtig plads i forhold til forståelsen af det menneskelig sinds mekanisme. Hele grundlaget for psykologis opståen kan siges at hvile på den hysteriske patients fortrængte oplevelse, og dermed opdagelsen af det ubevidste. Projektets hovedteoretiske undersøgelse vil være den dybdepsykologiske skole og dets kernebegreb om det ubevidste. Motivationen for projektet er Stanislav Grofs(1931-)LSD-forskning og den mængde påvirkning stoffets brug har haft på utallige grene af menneskets aktiviteter. En lille del af denne brug har været under videnskabens grænser, og Grof har været en af pionererne indenfor denne forskning. På baggrund af samlede empiriske data har forsøgt at indfange alle de dybdepsykologiske begreber i et udvidet model af psyken. Ifølge Finn Nordentoft (Dybdepsykologi 2003) har dybdepsykologien altid mødt stor modstand både fra den etablerede videnskab og kirken. Den etablerede videnskabs filosofi var den positivistiske materialistiske filosofi, hvis grundlag er at finde objektive love for materialismens mekanismer. Alt kan føres tilbage til fysiske-kemiske forhold, og eksperimentet er metoden. Adskillelsen mellem dybdepsykologien og positivismen manifesteres Adfærdspsykologien grundlagt af B.F.Skinner( ). Adfærdspsykologien påvirker mange kommende psykologiske retninger, herunder Kognitionspsykologien og den kognitive terapi. Projektets formål er at undersøge Grofs holotropiske tilstand, og det menneskesyn der kommer ud af Grofs forskning med LSD og holotropiske tilstande. Det interessante er Grofs opgør med det materialistiske verdenssyn som jeg senere vil diskutere. Jeg vil også inddrage en generel forståelse af den kognitive terapis grundlæggende metoder og undersøge de forskellige menneskesyn i forhold til hinanden. Da projektet omhandler den psykiske lidelse, eller den psykiske sygedom har jeg valgt at supplere med nogle grundlæggende teoretisk forståelse af læren om sygedomme. 3

4 Problemformulering: Projektet søger at finde de to teories grundlæggende forståelse af den psykiske lidelse årsag, samt deres behandlingsform, og hvordan disse afspejler deres implicite menneskesyn Reduktionistisk og Antireduktionistisk Som en sikker base for definitionen af psykiske lidelser, set udenfor de to psykologiske skoler, søger vi noget grundlæggende metodologisk og begrebsmæssig information indenfor psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser. Dermed har vi noget grundlæggende at forholde os til når vi til sidst skal konkluder på vores undersøgelse. Der findes forskellige former for opfattelser af sygedommes opståen, det kan være svært at pege på den grundlæggende årsag til sygedommen, da der kan være flere årsager til disse. Sygdommes processer også kaldet patogenese, indgår som led i en årsagskæde der begynder med de primære årsager og slutter med symptombilledet(bechgaard, Jensen, Nielsen2001, 11). De primære årsager har altid været svært at pege finger på. F.eks. ved man heller hvad den primære årsag for sukkersyge er, man ved dog godt at insulinproduktionen er en vigtig del af processen, men man kan ikke konkludere den som den primære årsag. Når vi taler om psykiske sygedomme så er det altid forholdet mellem psyke og soma, mellem psyken(sjælen), og soma de enkelte fysiske bestanddele som sjælen består af. Dette forhold har altid været problematisk for filosofien, og er også interessant for projektet. Der er derfor to grundlæggende opfattelser som også er indlejret i hele psykologiens og psykiatriens praksis. Disse er den reduktionistiske opfattelse, og den antireduktionistiske opfattelse. Den første fortæller os at enhver komplekst fænomen kan forklares ved at blive reduceret til mere elementære enheder. Dette betyder at alle psykiske fænomener kan reduceres til fysiske og kemiske strukturer, og at det kun er spørgsmål om tid og teknologisk udvikling af forfinede undersøgelses metoder, før vi kan påvise de fysiske strukturer der er bag de psykiske fænomener(bechgaard, Jensen, Nielsen 2001, 10). Den anden opfattelse er den antireduktionistiske og siger at, fænomener ikke kan forklares endegyldigt ved at blive reduceret til elementære enheder. Psyken kan siges at være et emergent fænomen, hvis årsag er strukturering af fysiske neuroner. Emergent vil sige at der opstår nogle nye ikke i 4

5 forvejen forekommende egenskaber. Psyken er derfor den nye kvalitet der ermegere udefra struktureringen af de fysiske strukturer. Derfor er det nødvendigt ifølge denne opfattelse med en psykologisk videnskab der forklarer psyken med begreber og lovmæssigheder(bechgaard, Jensen, Nielsen 2001, 12) Sygedomslæren er delt op i to grundlæggende kategorier, den somatiske og den psykiske, begge har noget at sige i forhold til hinanden. Den somatiske er reduktionistisk, og den anerkender ikke psykologiske begreber og spekulationer. Den psykiske sygdomslære er mere interessant, og den er delt op i flere undergrupper der mere eller mindre hælder til enten den reduktionistiske opfattelse og den antireduktionistiske. Vi har den biologiske psykiatri som til tider lader sig forstyrre af psykologien, og den psykologiske psykiatris som herunder er delt op i den adfærds-kognitive og den psykodynamiske skole. (Bechgaard, Jensen, Nielsen 2001, 14) Stanislav Grof og LSD-forskningen En stor del af Grofs teori er gennemarbejdet gennem hans kliniske forsøg med stoffet LSD. Det er derfor vigtigt lige at redegøre hvad det er for et stof og hvordan dette påvirker den menneskelige psyke. LSD blev opfundet af den schweiziske kemikere Albert Hofmann( ) i Det var ved et tilfælde at kemikeren fik stoffet i sig, dette medførte store psykologiske forandringer for Hofmann, og LSD-forskning blev sat i værk verden rundt. LSD viste sig at have store terapeutiske potentiale indenfor psykiatrien, da det var betydelig effektiv i vise sygedommes behandlingstid(grof 1975/1977, 22). Psykiater tog også LSD, fordi det viste sig at have en midlertidigt psykose-lignende tilstand, og psykiaterne derfor fik en dybere indsigt i patienternes sygedomme. Dens brug begrænsede sig ikke kun i terapien men den har vist sig at stimulere kunstens, musikkens, religionens og mystikken verden. LSD- oplevelsens karakter har en stor variation af mystiske, og religiøse oplevelser der ligner dem fra alle tiders hellige skrifter. Det har derfor været muligt blandt andet at undersøge den religiøse oplevelse på et naturvidenskabeligt plan. At fremtvinge en 5

6 religiøs oplevelse under videnskabelige forløb havde man ikke prøvet før. I løbet af 60'erne undslap LSD den akademiske forskning, og var med til at revolutionere en hel generation, nemlig Hippierne. Dette medførte LSD en ulovlig status og al forskning blev indstillet, dog kan det ikke betvivles at i de 20 år LSD var frit har det givet en masse data at arbejde med, og Stanislav Grof er en af dem der hele sit liv har gennemarbejdet og struktureret dette data. LSD er den stærkeste psykoaktive stof mennesket kender, den mindste dose af LSD på mikrogram kan have mentale forandringer, og dens forgiftnings niveau ligner ikke andre stoffer, man kan tag helt op til 2000 mikrogram, uden at påvise biologiske forandringer(grof /1977, 29). LSD oplevelsen kan deles op i forskellige lag af kategorier når det handler om påvirkning af psyken disse kan være: fysiske symptomer, sanse-forandringer, forvrængninger i sansningen af tid og rum, sølelsesmæssige forandringer, forandringer i tænkning, intellekt og hukommelse, bevidsthedsændringer, påvirkning af seksualiteten, samt religiøse og mystiske oplevelser. Denne enorme påvirkning af hjernen var Grof og mange andre forsker optaget og forundret over. Hvordan kunne et stof skabe så store ændringer i bevidsthed? Derfor forsøgte forsker verden rundt at identificere årsagerne til påvirkningerne. Det man fandt frem til med LSD-oplevelsen var den enorme forskel i individuelle oplevelser på trods af de samme omstændigheder(grof 1975/1877, 37). Nogle individer påvirkes ikke, deres oplevelse er måske begrænset til lettere fysisk ubehag, eller behag. Andre får et utal af syner, og indsigt i deres barndoms gamle erindringer. Efter mange forsøg begynder oplevelserne at danne basis for en ny teoretisk grundlag for LSD's psykoaktive virkning. Resultatet af LSD's påvirkning af den menneskelige psykes kan opsummeres i følgende citat af Grof I det storer hele har jeg ikke under analysen af mine data været i stand til at opdage nogen tydelige farmakologiske virkninger af LSD (på mennesker), som var konstante og uforanderlige, og som derfor kan anses for særegne for stoffet. På nuværende tidspunkt anser jeg LSD for at være en kraftig uspecificeret forstærker eller katalysator af biokemiske og fysiologiske processer i hjernen. Detsynes at skabe en udifferentieret aktivitetssituation, som letter fremkomsten af ubevidst materiale fra forskellige lag af personligheden. LSDoplevelsens rigdom såvel som dens usædvanlige inter- og intra-individuelle 6

7 variationsbredde kan således forklares ved den afgørende deltagelse af ikke- faktorer, såsom individets personlighed og strukturen af dets ubevidste, terapeutens eller medhjælperens personlighed og indstilling og i miljø i al deres kompleksitet. LSD og nogle andre psykedeliske stoffers evne til at eksternalisere ellers usynlige fænomener og processer og gøre dem til genstand for videnskabelige undersøgelser, giver disse stoffer enestående muligheder som diagnostiske instrumenter og forskningsredskaber til udforskning af det menneskelige sind. (Grof 1975/1977, 54). Herunder sammenligner Grof LSD's betydning for psykiatrien som mikroskopet for lægevidenskaben og teleskopet for astrologien. LSD er det redskab som vi kan bruge til at zoome ind i vores psyke. Ordet psykedelisk betyder i retning af sinds åbenbarende, eller sinds manifesterende, og er navnet på den forskning der blev foretaget med psykedeliske stoffer. Ifølge Grof er LSD ikke andet end redskab til at ekstrahere det indhold som i forvejen ligger i sindet, og nærmere betegnet det ubevidste sind. Det ubevidste er det som ifølge den freudianske psykologi er det der er grundlaget for den menneskelige personlighed. De strukturer der ligger i vores ubevidste sind er afgørende for hvordan vi er som personer. Psykiske sygedommes forløsning skal søges i vores ubevidste sind, i vores fortrængte oplevelser. LSD kan bruges til at fremhæve dette indhold så patienten får indsigt i dets ubevidste og dermed blive helbredt. Det er i dette lys at vi først og fremmest skal undersøge psykiske sygedommes beskaffenhed. I følge Grof er den freudianske psykologi ikke tilstrækkelige som terapi form, da den begrænser sig kun til det individuelle ubevidste, og dens teknikker er ikke stærke nok til at aktivere de ubevidste fortrængte følelser, som patienten i øvrigt altid vil have tendens til at skjule. Grofs metode indebærer oplevelsesterapi, og disse teknikker kaldes af Grof for holotropiske tilstande. Disse teknikker aktiverer direkte det ubevidste materiale som har den stærkeste følelsesmæssige betydning for personen. I modsætning til samtaleterapi sparer det terapeuten en hel masse sorteringsarbejde, da patientens eget oplevelsesindhold her peger retningen for ham(grof 1987/1987, 19). De teknikker som der nævnes her har Grof defineret som holotropiske, og en anden del af LSD forskningens konklusion er at disse tilstande altid er blevet brugt gennem historien i shamanistiske ritualer, trancelignende tilstande forsaget af rytmisk dans, 7

8 trommemusik, og indtagelse af forskellige bevidsthedsudvidende planter(grof 1987/1987, 10). Det skal nævnes at oplevelserne af disse tilstande har karakter og ligheder med psykiske sygedomme. De kategorier af oplevelser som fremkommer under holotropiske tilstande er æstetiske oplevelser, psykodynamiske oplevelser, perinatale oplevelser, og transpersonlige oplevelser. Det perinatale område synes at går igennem meget af Grofs litteratur, det perinatale oplevelse er oplevelsen af fødslen, og dette er for Grof menneskets første og største trauma. Otto Rank( ) var den der i 1929 udviklede ideen om mennesket fødsel som dets første trauma. Jeg vil her kort redegøre for det psykodynamiske og de perinatale oplevelser, og til sidste gemme den transpersonlige oplevelse til en perspektivering sidst i projektet. COEX-systemerne af fortættede oplevelser Et såkaldt COEX-system er et system af fortættede oplevelser med forbundet fantasimateriale. Et individs personlighedsstruktur kan have flere forskellige af disse systemer, men hver deres grundlæggende oplevelse. Et COEX-system kan karakteriseres ved at have en grundlæggende følelsesmæssig ladning som fællesevner for mange oplevelser. Disse systemer er vigtige for individets oplevelse af verden(grof 1975/1977, 69). Et COEX system er et system af virkelige hændelser i personens liv, og indgår i den psykodynamiske biografiske område af Grofs teori. Der er dog en udvikling i denne forståelse hos Grof i afslutning af sin forskningsfase med psykedelisk og holotropisk forskning og behandling af psykiske syge skriver Grof følgende: I de tidligere faser af mine psykedeliske forskning, da jeg først opdagede eksistensen af COEX-systemerne, beskrev jeg dem som principper der styrede dynamikkerne i det biografiske lag af det ubevidste(...)efterhånden som min forskning med holotropiske tilstande blev rigere og mere omfattende, blev det klart, at COEX-systemernes rødder når meget dybere ned(grof 2001/2001, 45). 8

9 Med dybere ned mener Grof af disse har deres kerne i det perinatale lag som vil blive redegjort i næste afsnit. COEX-systemerne er dynamiske i vores psykologiske liv, de er samtidig i samspil med den ydre verden, de er grunden til vores følelser og psykosomatiske symptomer, vores vanskelige forhold og irrationelle adfærd(grof 2001/2001, 45). Et COEX-system kan aktiveres af en ydre påvirkning og følelser kan komme frem, omvendt kan disse systemer også påvirke vores opfattelse af verden. F.eks. kan et negativt COEXkonstellation på baggrund af en ubehagelig oplevelse farve selve positive møder med omverden. Det psykoterapeutiske arbejdes formål er at afdække den grundlæggende kerne oplevelse, som er farvet af andre oplevelser og blandet med fantasimateriale. -systemer kan være positive eller negative Det ser ud til at de negative COEX-systemers spektrum,er betydelige rigere,og mere broget end positive systemer. De fire perinatale lag(fødselstraumaet) Den første basale matrice: BPM1(Den oprindelige forening med moderen) Den første lag af fødslen omhandler den tilstand som barnet oplever i livmoderen. Barnet kan siges at være i en tilstand af komplet behovstilfredsstillelse. Betingelserne for barnet i livmoderen er utopiske. Dog kan der være forskel på den gode livmoder, og den dårlige livmoder. Oplevelser med LSD-sessioner og holotropiske tilstande har vist at regression til denne tilstand er en oplevelse der er karakteriseret ved kosmisk enhed, overvindelse af subjekt-objekt spaltningen, usædvanlig positive følelser af ro, glæde, afklarethed og lyksalighed. Tilstanden er karakteriseret ved en selvmodsigelse, en følelse af altomfattende bevidsthed og intethed, det er alt i alt en positiv og ekstatiske følelse af sikkerhed og manglende ondskab eller trussel. Denne tilstand i livmoderen kan siges at have to dele, det biologiske miljøs tilstand, og barnets glemte oplevelse og fantasi. En genoplevelse af en dårlig livmoder, i en holotropisk tilstand giver billeder skræmmende scenarier om helvede, onde djævelske væsener der eksperimentere med en, forurening, giftige angreb. Disse forestillinger er afledt af morens biologiske og psykologiske velbefindende(grof 2001/2001, 65). 9

10 Den anden perinatale matrice BPM 2(Kosmisk opslugning og ingen vej ud) I denne fase af fødslen er vandet gået, og livmoderen begynder at trække sig sammen, hvilket lægger et pres på fosteret. Det giver ubehagelige kropslige fornemmelser for barnet. Regression til denne tilstand af fødselen i holotropiske sessioner er ledsaget af temaer, som kosmisk opslugning, ingen vej ud, helvede, ildevarslende mørke farver, meningsløshed og flere negative aspekter. Som skrevet før mener Grof at alle COEX-systemerne i bund og grund har fødslen som den grundlæggende associative element. Dette er et stærkt udgangspunkt, og vi vil diskutere dette senere i projektet. BPM 2's psykologiske og fantasi mæssig sammenhænge er følelser af skyld, desperation, lidelse af store propotioner. Grof påpeger f.eks. at de store mytologiske figurer og menneskets gamle myter om helvede svarer til en genoplevelse af denne del af fødslen. Grof nævner feks. Sisyfos skæbne, og hades afgrund som nogle af temaerne. Personer der har disse oplevelser under holotropiske tilstande vil altid have en kæmpe modvilje i at går oplevelsen i møde, da det virker som en evig fordømmelse og ingen vej ud. Tredje perinatale matrice BPM3(Død-genfødselskampen) Denne fase er komplekst og indebærer mange fysiologiske ændringer. Livmoderen afbryder blodcirkulationen til fosteret, og presset fra sidevæggene kan yderligere forsage iltmangel. Der er andre mulige komplikationer som navlestrengen kan snore sig rundt om halsen, og moderkagen kan rive sig løs og blokere for indgangen, der kan være behov for fysiske indgreb som kejsersnit, eller fødselstang. Alle disse faktorer er med til at skabe en utryg omgivelse for barnet. En konfrontation af dette aspekt med BPM 3, kan man opleve scener af mord, selvmord, tortur henrettelse, blodige kampe, og sadomasochistiske tendenser. Grof påpeger at den menneskelige lidelse har en indbygget fysiologisk organisme, der forvandler stærke kropslige smerter som kvælning til ejendommelig seksuel opstemthed(grof 2001/2001, 71). 10

11 Den fjerde perinatale matrice BPM4(Død-genfødselsoplevelsen).. Det sidste fase er en total forvandlende process, fra at være i den kosmiske enhed i livmoderen til følelsen af en afgrænsning af kroppen kan kun sammenlignes, med dødsprocessen. Den ubehagelige vej gennem fødselskanalen, og oplevelsen af ekstrem pres og ingen vej ud, som ledsaget af en indtræden i en helt ny verden, har en ekstrem frigørende effekt på fosteret. Denne sidste fase i fødslen er udrivningen af fødselskanalen. Det skal forstås sådan fødslen er en grundlæggende traumatisk oplevelse for alle mennesker. Barnet kan ikke omgående behandle de ekstreme følelser og kropslige fornemmelser som denne process skaber, erindringen forbliver derfor ufordøjet(grof 2001/2001, 78) Den psykiske lidelse set i forhold til fødselstraumet I modsætning til til de sygedomme, der behandles af den somatiske lægevidenskab, er de psykotiske tilstande, der ikke er klar af organisk natur, funktionelle psykoser, ikke videnskabeligt definerede. Det er i virkeligheden yderst tvivlsomt, om de overhoved burde kaldes sygedomme (Grof 2001/2001:185). Grof argumenter for en forandring af begrebet psykiske lidelse, eller psykiske sygedom. Det man kalder psykisk sygedomme i dag er ikke et resultat af en somatisk lidelse i hjernen. Altså vil det sige at psykotiske personer der lider af høre og syns hallucinationer, fobier, angst, er ikke symptomer på en sygelig hjerne. De er symptomer på kriser, der kræver forvandling(grof 2001/2001:186). Fødselstraumets forskellige faser, har forskellige temaer og aktiviteter, og hænger også sammen med symptomer fra psykiske lidelser. Vedhæftet bilag viser hvordan de forskellige typer af menneskelige oplevelser alle kan relateres til fødselstraumet. Det der er uklart ved denne forståelse er sammenhængen mellem senere livsoplevelser og selve traumet. Et eksempel i bogen (Grof 1975/1977, 71-73), viser hvordan Peter en 37 årig mand havde sadomasochistiske tendenser det tvang ham til at finde mænd af en bestemt udsende, og betale dem for at lukke ham i mørke kælder og mishandle ham. Det medfører at han kommer ud i farlige situationer hvor han flere gange er ved at blive slået ihjel.under 11

12 terapien med LSD, genoplevede Peter disse oplevelser regressivt. Som terapien skrider frem, kommer de dybere ned i patientens COEX-systemer, og finder frem til hans barndom hvor han blev slået af sine forældre, og lukkede ind i mørke rum. Til sidst ender Peter med at genopleve sin biologiske fødsel og hans symptomer forsvandt. I det vedhæftet bilag kan man se Peters sygedomssymptomer som ligner dem fra BPM3, og hans oplevelser fra hans senere liv ligner også dem fra BMP3. Det interessante ved dette eksempel er at Peters COEX-system søges at realiseres ud i virkeligheden. Tendensen til at eksteriorisere ubevidst materiale kan være usædvanlig stærk og kan skabe vanskelige og krævende situationer for terapeuten. Da patienten ofte anstrenger sig enormt for at presse terapeuten ind i de forskellige roller, som er i overensstemmelse med COEXsystemets tema. (Grof, 1975/1977, 112) En følge af denne forståelse må være at det ubevidste materiale søges at rekonstrueres i virkeligheden. Hvis det er et negativt COEX-system der styrer personen, så betyder det altså at personen søger en genoplevelse af det ubevidste negative situation. Som i sidste ende er en manifestation af den biologiske fødsel. Udefra denne forståelse kunne vi forklare en stor del af den menneskelige aktivitet. Man kunne nærmest være fristet til at sige at alle vores aktiviteter, forsøg på succes, sport, leg, kunst, musik, ikke er andet end et ubevidst forsøg på at rekonstruere den glemte oplevelse af vores fødsel. Den kognitive Teoris Terapeutiske praksis Som mange andre teorier hjælper det på definition af står i modsætning til andre teorier. Kognitionspsykologien er først og fremmest et opgør med behaviorismen og deres black box. Den har også et opgør med psykoanalysen og den psykodynamiske skoles forståelse af det driftstyret menneske. Dette er det klassiske opgør, de forskellige teoretiske skoler har hver deres udvikling og det er svært at sætte klare grænser. Dog har de alle en metode til hvordan man behandler psykiske lidelser. Metoden er mere elle mindre dannet på baggrund af noget teori, og det er vigtigt for forståelsen af den psykiske sygedom. Den kognitive teori 12

13 baserer sig på ideen om informations behandling(genter&jensen 2000, 15). Dette har rødder til naturvidenskabens model af computeren. Den menneskelig hjerne sammenlignes med en bearbejdende maskine der får informationer af input, og kommer med en reaktion af output. Kognitiv terapi operer med menneskets tænkningen, og den måde den behandler det information fra omverden. Den kognitive terapi operer også med det bevidste og det førbevidste niveau. Det før-bevidste er hentet fra psykoanalysens ubevidste og indgik oprindeligt hos Freud imellem det bevidste og det bevidste. Her betragtes det som det ubevidste, altså er forståelsen at enten er noget bevidst eller før-bevidst(genter&jensen 2000, 55). Det før-bevidste indeholder informationer som ikke er nødvendige at bearbejde hele tiden, det kan f.eks. være at man ved hvem man er, eller den automatiske evne til at køre bil, eller tale. Alle de ting som vi ved men som vi ikke tænker over. Behandlingen af informationer sker hele tiden, men hjerne sorter dem fra afhængige af deres relevans for det nuværende øjeblik. Vi sorter informationer fra 1.De ikke er betydningsfulde i øjeblikket 2.Indholdet fortrænges, hvis det er for smertefuldt eller uacceptabelt 3.Indholdet ikke kan forstås eller integreres ud fra tidligere lagret informationer = indholdet kan ikke assimileres. 4.Indholdet kommer i en form, der ikke kan omsættes til sprog eller billeder. 5.Der er fysiske blokeringer og stagnation i bearbejdningen af informationer, f.eks. pga. for høj stress-niveau. (Genter&Jensen 2000, 57) Den bevidste tilstand kræver flere ressourcer, da det er her vi skal være logiske og analytiske i forhold til situationen. At være bevidst hele tiden kræver mange kræfter, og vores organisme vil derfor have en tendens til at være i det før-bevidste. Det før-bevidste er 13

14 der hvor vores tavse viden er lagret, den automatiske viden. Det bevidste skal sørge for at vi ikke er i disse følelses vold, f.eks. kan det være uhensigtsmæssigt at slår ens chef i gulvet fordi man har en dårlig dag, det bevidste vil fortælle at dette er urationelt, og man kan risikere at miste sit job(genter&jensen 2000, 58). Det bevidste bruger altså i dette tilfælde energi på at undertrykke det før-bevidste information. Med tiden og indlæring bliver bevidste handlinger før-bevidste, og vi behøver derfor ikke at bruge bevidste kræfter på at opretholde dem. De før-bevidste er svære at styre, det er styret af gamle oplevelser og erfaring, det har tendens til at kategorisere, det ændres langsomt uanset fremkomsten af nye informationer(genter&jensen 2000, 58). Det bevidste er derimod nemmere at påvirke, er styret af rationel analytisk bearbejdning, kan hurtig ændres hvis der kommer ny information. Derimod kan det påvirkes let af stress og bliver sat ud af funktion. Dannelsen af personligheden består ifølge den kognitive teori af Kognitive skemata er før-bevidste antagelser, som er dannet og forstærket gennem vores opvækst, som er grundlæggende for vores opfattelse af os selv og omverdenen. (Genter&Jensen 2000, 60). Vores identitet er indlejret i disse kognitive skemaer, at ændre på disse kan være stærkt angst provokerende, da det jo logisk følger en ændring af selve personligheden. Et eksempel kunne være en barn med overbeskyttende forældre, der konstant var påpasselig med deres børn, og ikke givet børnene lov til at udforske verden eller gøre sig farlige erfaringer af egen vej. I stedet for indlærer disse børn et kognitiv skema der siger Jeg er svag, og sårbar. Når disse børn på et tidspunkt skal ud i verden og stå på egne ben, og møde udfodringer, ville disse skemaer aktiveres og man vil have en tendens til at ængstes, da dette møde jo kræver et andet tilgang til verden, at lave om på denne tendens vil medføre at man begik sig ud i situationer man ikke var vant til. Der et andet begreb indenfor den kognitive teori der kaldes stabilitetsprincippet. At man kan indoptage information og møde omverden uden at skulle lave om på sine skemaer. (Genter&Jensen 200, 64). Princippet virker simpelt at forstå, psyken består af nogle skemaer, hvis identitet ligger i. Denne identitet er baseret på en selvforståelse, og en omverdensforståelse. Den kognitive skema kan assimilere information altså indoptage information, hvis information passer med den kognitive skemas grundlæggende forståelse. Den kan benægte informationen, eller den kan ændre den kognitive skema. De kognitive skema er før-bevidste, men de kan blive gjort bevidste med 14

15 terapeutiske teknikker som vi kommer ind på senere. De kognitive skemaer er med til at fortolke omverden omkring os, der ligger informationer i dem som i mødet med omverden skaber en mening om verden, uanset om vi er bevidste om det eller ej. Vi reagerer ikke direkte på vores omgivelser, på andre mennesker og situationer, men på vores egen vurdering og fortolkning af disse (Genter&Jensen 2000, 66). Den kognitive terapi indeholder visse metoder og teknikker til behandling af psykiske lidelser. 1)Undersøgelse og psykoedukation, 2) problemregistrering, 3) problemanalyse og 4) omstrukturering af tænkningen(hougaard, Diderichsen, Nielsen 1998, 160) I den første undersøgende fase introducerer man patienten for de kognitive psykologis principper. Allerede her begynder man at lære patienten om symptomer og årsager. Man foretager en systematisk undersøgelser af hele patientens tilstand, livssituation, relationer til andre mennesker og omverden. Man søger at skabe en anden forståelses ramme for problemstilling, som herunder kan være alle slags psykiske sygedomme. I den anden fase skal patienten søge at registrere de konkrete problemer i hans hverdag ved at føre logbog, og notere alle former for forhindringer osv. Der findes forskellige skemaer for de forskellige psykiske sygedomme. I den tredje fase skal patienten være i stand til at se mønsteret i den gældende problemstilling, altså skal patienten her analysere de situationer som virker umulige at overkomme, f.eks. angst, eller fobier af forskellige art. Denne fase skal opløse situationen i forskellige dele af de kognitive begreber. Det er adskillelsen af tankerne, følelserne og handlingerne som er afgørende, og formålet er at identificere de negative irrationelle aspekter af problemstillingen. I den sidste fase har patienten adskilt problemets komponenter, og kan nu undersøge hvordan personens tænkningen er med til at opretholde problemet. Kernen i den kognitive terapi er derfor at mobilisere andre alternative tanker, en vedvarende øvelse af dette, vil får patienten til at ændre uønskede oplevelser og handlemåder.(hougaard, Diderichsen, Nielsen 1998, ). Man tager altså de negative tanker og undersøger hvad der støtter og modsiger dem, på den måde når man til en realistisk bedømmelse af sine tanker. Det betyder dog ikke at tankerne forsvinder derfor laver man adfærds-kognitive metoder gennem:aktivitetsskema, registrering og mestring af lyst, opgaver med gradueret sværhedsgrad, eksponering, rollespil, social færdighedstræning, 15

16 afslappning/vejrtrækning, spændingsreduktion, opmærksomhedstræning, adfærdseksperiment. En diskussion af de to teorier samt deres videnskabsteoretiske selvforståelse og en udredning af de to syn på den psykiske lidelse. Grofs udgangspunkt er psykiatrien, dog gør han et opgør med denne. Hele hans liv er præget af konfrontationer med det gænge psykiatris opfattelse af den menneskelige psyke. Det er LSD-forskningen der satte denne konfrontation i gang. Grofs opgør med psykiatrien er dennes grundforståelse af bevidsthedens mekanisme. Den traditionelle psykiatri hviler på den reduktionistiske opfattelse at al bevidsthedens aktivitet kan føres tilbage til fysiologiske processer. Dette kan også sammenlignes med den filosofiske opfattelse at der intet findes i intellektet, som ikke tidligere var i et sanseorgan (Nordentoft 2003, 192). Grof er ikke uenig i at bevidstheden skabes på denne måde. Han mener derimod at bevidstheden er en større og mere kompliceret størrelse end antaget. Bevidstheden er en selvstændig arbejdende størrelse, der skaber både universet og det enkelte menneske. En af Grofs opdagelser med hans forskning er at den holotropiske tilstand virker som uspecifik helbredelses mekanisme. Det hviler også på den forståelse at det er patientens erkendelse og oplevelse der muliggør hans helbredelse. I modsætningen til psykiatrien der ikke ønsker fremkomsten af symptomerne, og en helbredelse i denne forstand vil betyde et forsøg på at fjerne symptomerne. For Grofs Holotropiske terapi er symptomerne ikke andet end et bevis på at organismen forsøger at befri sig selv. De er ikke blot en plag og en komplikation i livet, men også en stor mulighed (Grof 2001/2001, 230). Terapien handler derfor om at intensivere symptomerne og finde frem til deres grundlæggende årsag, og af den vej nå til en forløsning. For Grof er det altså patienten der ubevidst ved hvor problemet er, det handler derfor om at nedbryde hans modvilje til at se problemet i øjnene. Det har vist sig at være meget effektiv med LSD, da det naturligt nedbryder forsvarsmekanismer. For Grof er den Holotropiske tilstand en forsøg på en helhedsopfattelse af sig selv og verden. Den anden tilstand som for Grof er skyld i mange psykosomatiske forstyrrelser er den Hylotropiske tilstand, som indebære grundlæggende naturvidenskabelige begreber om massens soliditet, årsag virkning, og hverdagens elementer. Ifølge Grof er vores bevidsthed det meste af tiden 16

17 indlejret i denne opfattelse, og vi identificere os med hverdagens aktiviteter, vores jobs, hobbyer osv. Når disse aktiviteter ikke længere finder sted eller vi ikke kan identificere os med noget, så kan vi føle angst eller får en depression. Noget som Grof påpeger omkring den psykiske lidelse er at den har elementer eller ligner former for mystiske oplevelser. Samtidig har Grof den ide at religionen grundlæggende stammer fra holotropiske mystiske oplevelse, men at de med tiden formaliseres med hylotropiske regler og derfor mister kontakten til den sande religiøse oplevelse. Grof har efterfølgende udviklet et åndedrætsterapi der ikke indebærer brugen af LSD. Terapien foregår ved en dybere og hurtigere vejtrækning. Terapien skaber stærke holotropiske tilstande, hvor der kan forekomme lignende tilstande som ved LSD-terapi. Grof integrer Østens spirituelle traditioner sammen med vestens dybdepsykologi. I følge sygedomslæren som nævnt tidligere i projektet ligger Grof i den antireduktionistiske forståelse af den psykiske sygedom, da han mener at de fleste psykiske sygedomme ikke skyldes ændringer i hjernefysiologien Pateinter, der lider af denne forstyrrelse, har en hel række ejendommelige kropsfornemmelser, som de ikke kan gøre rede for, og de er tilbøjelig til at fortolke dem som udtryk for en virkelig legemlig sygdom(...)gentagende lægeundersøgelser er almindeligvis ikke i stand til at afsløre nogen organiske forstyrrelser, der kunne forklare de subjektive klager. Grunden er, at de forstyrrende sansefornemmelser og følelser ikke er forbundet med en nuværende fysiologisk process, men med erindringer om tidligere kropslige traumer (Grof 2001/2001, 111). Under åndedtrætsterapiens forløb skriver Grof nemlig at have tillid til kroppen egen indre visdom (Grof 2001/2001, 237). Denne opfattelse går igen hos Grof at kroppen selv ved, og at det kun handler om at støtte de symptomer der nu kan fremkomme. Det er interessant fordi man kunne diskuttere om Grof i virkeligheden ikke bare reducerer det komplekse psykiske fænomen, ved selv at lade det somatiske gøre arbejdet. 17

18 Kognitionspsykologien er det som den kognitive behandling trækker på, selve kognitionspsykologien er en videreudvikling fra behaviorismen og er selv tværvidenskabelig. Dens undersøgelsesmetoder har været afgrænsede eksperimenter af personers oplevelser. Ifølge (Genter &Jensen 2000) bygger kognitionspsykologien sine teorier på en lang række videnskabelige undersøgelser, blandt andet fra neurologien. Kognitionspsykologiens formål er at indlejre det naturvidenskabelige data og begreber om psyken i den kognitive terapi. Den teoretiske hjerne kognitionspsykologen består ifølge (Genter&Jensen 2000, 48) af følgende begreber det Metakognitive system(sprogelig og begrebsmæssig bearbejdningsniveau), Det skematiske kognitive system(skematisk og automatisk bearbejdningsniveau), Samt det grundlæggende emotionelle system, som er en biologisk og automatisk bearbejdningsniveau. Den kognitive terapis grundlæggende behandlingsgrundlag er omstrukturering af de førbevidste skematiske kognitive system. Disse kan dog kun ændres hvis det metakognitive system tages i brug. Dette system er viljestyret og bevidst, og man kan her bearbejde følelsesmæssige reaktioner uden at være følelsesmæssig styret. Der er en central tanke i kognitiv terapi, at man opnår det bedste behandlingsresultat, hvis man kan tage udgangspunkt i en præcis model for lidelsens akutte årsagsmekanismer (Hougaard, Diderichsen, Nielsen 1998, 137). Den transpersonlige lag samt en perspektivering og konklusion på projektet Den menneskelige psyke er et komplekst fænomen af dynamikker og strukturer som begge valgte teorier søger indsigt i. I følge den kognitive terapi skal den psykiske lidelse elimineres, ved hjælp af den bevidste analytiske rationelle tænkning. Det handler om at får indsigt i den irrationelle adfærd. Nøglen til ændringen af adfærden er en stimulation af tænkningen, og en eliminering af irrationelle følelser. Begge teorier kan siges at have en grundlæggende opfattelse af den psykiske lidelse, den kognitive psykologi(hougaard, 18

19 Diderichsen, Nielsen 1998, 141). siger at mennesket forvrænger situationerne, og hjernens dynamikker som: Selektiv opmærksomhed, overgeneralisering, dikotomisering og katastrofetænkningen alt sammen er med til at opretholde en fovrænget forståelse af forholdet mellem subjektet og verden. Den kognitive terapi adskiller sig dog betydelig fra fra Grofs dybdeterapi, af en grundlæggende forståelse af symptomet. For dybdepsykologien er symptomet et regn på en mere dybtegående problem. Her vil den kognitive psykologi mere fokusere på effekten, og terapien har vist sig at være effektiv ved lette former for angst, dog knap så effektiv ved stærke emotionelle reaktioner(hougaard, Diderichsen, Nielsen 1998, 141). Den kogntive terapi søger på en måde at skematiserer følelserne og skabe en forudsigende adfærd udfra stimuli eksperimenter. At indeføre skematiske strukturer på bagrund af afgrænset videnskabelig forskning hvis gendstandsfelt ikke er den menneskelige dynammiske hverdag, men laboratoriet. Dette vil være det samme som at gøre mennesket til et eksperment. Herunder vil jeg redegøre for Grof transpersonlige lag af bevidstheden. Dette lag af bevidstheden overskrider den de personlige lag, dette lag har ingen grænser for oplevelsens indhold. I dette lag kan der forekomme oplevelser af tidligere liv, eller identifikationer med dyr, oplevelser af andre verden med guder og dæmoner. Grof mener at disse oplevelser altid har eksisteret hos menneskeracen, men at den monistiske materialistiske verdensbilledet søger at behandle dem som psykiske sygedomme, eller ugyldig fantasistof. Grof mener at disse oplevelser er kernen i alle religioner, og at de indeholder stor mængde gyldige informationer om universet omkring os. Denne opfattelse er høstet fra mange personer under holotropiske tilstande. Disse oplevelser sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende naturvidenskabelig dogmer om mennesket, psyken, årsager og virkninger. Grofs holotropiske forskning viser en side af bevidstheden, der ikke accepteres af naturvidenskaben. Ifølge Grof kan mennesket i holotropiske tilstande møde det guddommelige, og får indsigt i mange aspekter af tilværelsen, og en dybere forståelse af menneskets formål og hele meningen med tilværelsen. Grofs første LSD-oplevelse : Selvom mit sind var dybt påvirket af stoffet, var jeg i stand til at se det paradoksale og ironiske ved situationen. Det guddommelige manifesterede sig og overvældede mig i et 19

20 moderne laboratorium midt i et seriøst videnskabeligt eksperiment, der foregik i et kommunistisk land med et stof, som var fremstillet i et reagensglas af en kemiker fra det tyvende århundrede (Nordentoft 2003, 201) Grof mener at den nuværende globale krise er en direkte årsag af menneskets modvilje til at gennemgå den indre forandring der skal til, det fortrængte stræber hele tiden efter tilfredsstillelse(grof 2001/2001, 392). Den kollektive menneskelige lidelse og krigsførelse er for Grof en ubearbejdet menneskelige psyke, der inderst inde søger helhed og helbredelse. De kollektive udslip af aggressioner, revolutionære opstande, og ophævelse af seksuel fortrængning, frigørelse af det seksuelle impuls, eksperimenter med forskellige former for afvigende seksualitet og global forurening er alt sammen et tegn på BMP3 fase i fødslen. Den nuværende menneskelig tilstand kan altså tolkes som et kollektivt negativt COEX-system der søger at eksternalisere den ubevidste kerneoplevelse af fødslens tredje fase. At eksternalisere denne oplevelse vil medføre en ende på menneskeheden og livet på denne planet(grof 2001/2001, 398). Den eneste måde at redde os selv og planeten er ved kollektivt at internalisere processen. Den succefulde behandling af traumaet er altså ikke kun begrænset til mennesket, men til hele menneskeheden. 20

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Alt, hvad vi ønsker at ændre i livet, starter med os selv. o Et godt helbred o Kærlighed o En god økonomi o Succesfuld karriere o Gode relationer

Alt, hvad vi ønsker at ændre i livet, starter med os selv. o Et godt helbred o Kærlighed o En god økonomi o Succesfuld karriere o Gode relationer En rejse ind i den ny tids energi Kursus i Portugal d. 8.-15. maj 2015 Denne rejse, ind i den nye tids energi, er en rejse, der skaber vejen ind til dit sande selv. Find vejen ind til din indre kilde,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VAF Psykologi B Johan Poulsen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

personlig udvikling POWER i dig selv

personlig udvikling POWER i dig selv POWER i dig selv spiritualitet Det nye paradigme Når man udlever sin passion, så kan man kun have succes. Når man arbejder sammen med sin passion hver dag, så får man al energi i hele verden, og så vokser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Psykoterapi en introduktion

Psykoterapi en introduktion Psykoterapi en introduktion Stig Poulsen Psykoterapi en introduktion Frydenlund Psykoterapi en introduktion Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-444-0 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere