Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi"

Transkript

1 Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi af psykolog Lone Kærvang D epressioner er mangfoldige i deres fremtoning, komplekse at behandle og har en tendens til at vende tilbage senere i livet. Derfor mener jeg, vi må arbejde multimodalt, når vi behandler depressioner. Vi må være kreative og fleksible som behandlere, samtidig med at vi har specialiseret viden og nogle klare rammer at tage udgangspunkt i. Depressioner må behandles grundlæggende for at forebygge tilbagefald. Som en klient udtrykte det: Jeg har været igennem en del behandlingsforløb tidligere, som umiddelbart betød, at jeg følte en lettelse, når jeg gik der fra. Men det har været som at sætte et plaster på et sår, uden at såret var blevet renset først. Mine problemer er vendt tilbage. Kognitiv terapi, der blev udviklet af A. Beck med henblik på behandling af depressioner, er én af de bedst dokumenterede virksomme behandlingsmetoder i forhold til depression. De traditionelle kognitive metoder virker imidlertid ikke på alle og de har en del begrænsninger. Derfor er den 3. bølge af kognitiv terapi blevet videreudviklet med Mindfulness- og Acceptance & Commitment Therapy. For os, der har erfaring med hypnose, er det ikke overraskende, at forskning viser, at hypnose forbedrer behandlingsudbytte. Den canadiske psykolog A. Alladin (2007) har gennem empiriske studier sammenlignet effekten af kognitiv terapi med effekten af kognitiv hypnoterapi. Han har fundet belæg for, at et kognitivt behandlingsforløb suppleret med klinisk hypnose, kan forbedre behandlingsresultatet yderligere og sætte ind med tidligere bedring af tilstanden, bl.a. i forhold til de depressives angstsymptomer. Jeg er sikker på, vi kan finde gode argumenter for en 4. bølge inden for kognitiv terapi, hvor hypnosen yder væsentlige bidrag til behandlingsudbyttet. Caseformuleringen Noget af det, vi som hypnoterapeuter kan have gavn af fra den kognitive tradition, er caseformuleringen. Caseformuleringen er en grundig behandlingsplan, der skaber retning for behandlingen ved at behandleren sammen med klienten formulerer hypnoteser om de mekanismer, der har været medvirkende til at skabe og vedligeholde depressionen. Den giver klienten forståelse, forklaringer og overblik, og dermed håb i forhold til at der kan gøres noget, som kan vende klientens situation. Og den giver behandleren en struktur at styre efter. Flere forskere 1 anbefaler en evidensbaseret case-tilgang til behandlingen, fordi den gør det kliniske arbejde mere systematisk og hypotesestyret. Når behandlingsarbejdet er styret af hypoteser, som løbende udvikles, kan man systematisk tilføje nye interventioner, hvis det er nødvendigt. I stedet for at ændre strategi på må og få. Caseformuleringen giver retning og evaluering gennem behandlingsprocessen. 1 Persons, 1989, 2001, Davidson & Tompkins,

2 Caseformuleringens indhold 1 : 1. Problemliste. Primære henvendelsesårsager. Psykologiske problemer, interpersonelle- og relationelle vanskeligheder. Arbejdsmæssige-, økonomiske-, somatiske/helbredsmæssige problemer, etc. Relationen mellem vigtigste problemer. 2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv. Grad af depression, angstsymptomer, mv., medicin, sygdomsforløb. Disposition for psykisk lidelse og øvrige vanskeligheder. Tidligere behandling og udbytte heraf. 3. Kerneantagelser/jeg-tilstande. Hypoteser om de underliggende mekanismer bag problemerne. Kerneantagelser relateret til selvet, andre, verden og fremtiden/ Jeg-tilstande. Tilbagevendede hovedantagelser, rumination/negativ selvhypnose. Ressourceorienterede kerneantagelser/jeg-tilstande. 4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg-tilstande. Opvækst: særlige forhold ved opvækstmiljøet, tidlige ugunstige livsbegivenheder, familiemæssige bånd, tilknytning, venskaber, skolegang etc. Øvrige vigtige livsbegivenheder frem til nu. 5. Sammenhængen mellem problemerne og vedligeholdende mekanismer. Udløsende faktorer i forhold til nuværende problemer. Forbindelsen mellem underliggende mekanismer, triggere og nuværende problemer. Leveregler og kompensationsstrategier ( hvis så ), kognitive forvrængninger/typiske måder at opfatte verden på. 6. Ressourcer og aktiver. Livsomstændigheder, socialt netværk, personlige ressourcer, interesser, etc. 7. Arbejdshypnotese(r). 8. Behandlingsplan. Mål, behandlingsmetoder, hyppighed, evt. supplerende behandling, hindringer. Modtagelighed over for/ erfaring med hypnose. 2

3 Caseformuleringen udvikles i løbet af de første 2-4 sessioner; afhængig af kompleksiteten af klientens problemer og om der er tale om en akut krisesituation, der kræver bearbejdning. De forskellige punkter hænger sammen og forståelsen af dem fremkommer gennem dynamisk dialog. Selv om de første konsultationer i høj grad handler om at lytte, udrede, interviewe, undervise, tegne modeller og give overblik, indgår der også behandlingsinterventioner. Eksempelvis via analyse af tanker, følelser og adfærd i forskellige situationer (ved hjælp af det kognitive kolonneskema). Som det helt centrale indeholder caseformuleringen en arbejdshypotese, der kan guide valget af behandlingsmetoder. Arbejdshypotesen (pkt. 7) bygger på en forståelse af klientens kerneantagelser (også kaldet skemata inden for kognitiv terapi), udløsende situationer og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og giver depressive symptomer. Personens kerneantagelser er dybe kognitive strukturer, som personen har haft det meste af sit liv, og som aktiveres i mange forskellige situationer. Kerneantagelserne har ifølge kognitiv teori en grundlæggende indflydelse på, hvordan personen føler, løser situationer og opfatter sig selv og omverdenen. Teorien om kerneantagelser kan forståes sammen med ego state-teorien. En typisk depressiv kerneantagelse som jeg er værdiløs svarer til jeg-tilstanden om at føle sig værdiløs. Personligheden bestående af forskellige dele, er en genkendelig og brugbar metafor for de fleste mennesker. Udover at skrive de forskelle kerneantagelser op, kan man tegne de forskellige jeg-tilstande, incl. de ressourceorienterede, som klienten kan have gavn af at udnytte bedre 2. Selv om depressive personer har flere negative kerneantagelser, plejer de som regel at ruminere over én eller to hovedantagelser. De kan i mange tilfælde være uhyggeligt præsente for den depressive, de er selvnedvurderende og forbundet med skam. De ressourceorienterede kerneantagelser/jeg tilstande, som er vigtige at få med i caseformuleringen, er som regel svage i starten af forløbet. Derfor har klienten gavn af et par aktivt lyttende ører til at tydeliggøre dem (og en tranceoplevelse til at (gen)oplive og forstærke dem). I forlængelse af forståelsen af kerneantagelserne - herunder hvor de stammer fra - er det vigtigt at få de vedligeholdende mekanismer tydeliggjort for klienten. Leveregler eller copingstrategier er adfærdsmønstre, som vedligeholder eller kompenserer for kerneantagelserne. F.eks. det at arbejde hårdt for at føle sig respekteret, kan vedligeholde oplevelsen af aldrig at gøre det godt nok, fordi tilstrækkelig tydelig belønning ofte udebliver. Et sådan mønster forstærkes, når man har depressive måder at opfatte verden på, som sort-hvidtænkning eller fokusering på negative deltaljer og fejl, der betyder, at den depressive evaluerer sig selv negativt og unuanceret. Arbejdshypotesen er en opsummering af kerneantagelserne, jeg-tilstandene, udløsende situationer og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og fører til depressive symptomer. På baggrund af caseformuleringen og arbejdshypnotese(r)n(e) kan der lægges en be- 2 Klienten kan evt. få til opgave at lave en collage over sine jeg-tilstande, sådan som Woltemade Hartmann introducerede på et kursus i København sidste år. Det er en givende proces for klienten at skabe collagen og den kan fungere som en visuel behandlingsplan. 3

4 handlingsplan med mål (gerne konkrete handleorienterede-mål, da de er lettest at evaluere), mulige behandlingsmetoder, hyppighed for konsultationer, interventioner, og evt. hindringer. Hvordan hypnose kan indgå i forløbet, inddrager jeg også i caseformuleringsprocessen. Dels kan klienten kan have gavn af umiddelbar antidepressiv lindring (en behagelig oplevelse, der giver ro og vækker håb), dels kan han have gavn af at begynde at træne selvhypnose. Det kan give en tidlig indikation på, hvordan klienten responderer på hypnose. Jeg oplever ofte, at depressive i starten har svært ved at gå i trance, fordi de bliver kede af det, når de vender opmærksomheden indad. De kan have svært ved at koncentrere sig eller få præstationsangst og devaluerende tanker om, at de ikke kan finde ud af det. Men da mange depressive er belastede af rumination, dvs. tendensen til ufrivilligt at have negative tanker kværnende rundt i hovedet, kan man sige, at de har stor erfaring med negativ selvhypnose. Og højt hypnotiserbare har en tendens til at blive mere involveret i deres ruminationer, har Alladin fundet frem til (Alladin 2007) 3. Klientens oplevelser med hypnoterapi og ihærdighed med at lære det, er afgørende for, hvor meget hypnosen kan bidrage til behandlingen. Jeg har set eksempler på, hvordan klienter, der de første gange gav udtryk for, at de ikke oplevede at være i trance og ikke fik særlig meget ud af det, alligevel pludselig oplevede et stort udbytte, når de gennem en periode trænede selvhypnose med en CD, jeg havde indspillet til dem. Mirakler kan ske gennem egen indsats, selv når det ser håbløst ud og det er jo en gavnlig erfaring for en deprimeret person. Eksempel Jeg vil nu give et eksempel på en caseformulering for en 40 årig mand, som jeg kalder Lars. Behandlingsforløbet var på 11 konsultationer fordelt over ½ års tid. Jeg beskriver til sidst, hvordan hypnoterapien forløb. 3 Selv om der er stor forskel på en persons respons på en standard hypnotiserbarhedstest og en individuelt tilpasset induktion givet af en behandler, man har opbygget tillid til, er Alladin af den opfattelse, at klienter, som scorer lavt på en standardtest, ikke får det maksimale udbytte af hypnoterapi. De har lige så meget udbyttet af visualiseringsøvelser og afslapning, ifølge ham. 4

5 Caseformulering for klienten Lars 1. Problemliste. Henvendelsesårsager: Lars henvender sig til mig, fordi han har brug for hjælp til at slippe af med sine mindreværdsfølelser. Han vil gerne være mindre afhængig af ros og anerkendelse, og slippe af med sin stræben efter at være den bedste. Centralt for ham er angsten for nærhed, for afvisninger og for konflikter med andre. Lars har været sygemeldt to gange på gr. af depression og stress, men er i arbejde igen, da han kommer hos mig. Symptomerne, som Lars især er plaget af, er mangelfuld energi, træthed, manglende glæde og lyst (herunder sexlyst), selvbebrejdelser, tristhed og tomhed. Han føler sig handlingslammet. Dårlige arbejdsvilkår: Han har haft et psykisk krævende arbejde gennem en årrække, men det sidste års tid har han arbejdet ¾ af arbejdstiden med et IT-projekt. Han er glad for projektarbejdet, men hans jobsituationen er uafklaret, og der er en del problemer. Han oplever en manglende anerkendelse af sin arbejdsindsats med implementering af nye tiltag i organisationen, bl.a. har han ikke sit eget kontor/ kontorplads, han deltager ikke ved ledelsesmøder, får ikke svar på ting, og møder med ham bliver aflyst. Ægteskabelige problemer: Lars er gift med Lotte. De har to mindre børn. Objektivt set er de presset som mange børnefamilier. De har begge fuldtidsarbejde, børnene sover ikke igennem om natten, der er mange praktiske opgaver, osv. Han oplever at Lotte anklager ham for manglende initiativ til familieaktiviteter. Han nyder at være sammen med børnene i en leg på gulvet, eller inddrage dem i praktiske opgaver. Mens hun tilbyder dem kreative, pædagogiske aktiviteter. Han er selv tilfreds med det, han tilbyder af samvær med børnene, men han føler, han taber en diskussion med konen hver gang. Han oplever, at Lotte ofte kommenterer negative ting og er fejlfinder, f.eks. hvis han har overset at tørre bordet af eller at roserne, han forærer hende, har for lange stilke. Han beskriver, at de lever sammen som venner, idet det mest er praktiske ting, de samarbejder om. Han har mistet lysten til sex. Han har forsøgt at tilfredsstille hende så godt som muligt, og tilsidesat egne behov. På den måde er sex blevet pligtbetonet for ham. Økonomiske/andre problemer: De har store problemer med en feriebolig, de har købt, den skal gennemgribende renoveres, og de skal samtidig holde ferie der. Deres økonomi er dårlig. Fysisk tilstand og overvægt: Lars har det dårligt med sig selv, på gr. af sin dårlige kondition og overvægt. Han vejer ca. 25 kg for meget. Han har tidligere svinget i vægt, men har kunnet tabe sig igen ved at være meget viljestærk. I dag vil vægttabet nødvendigvis skulle gå noget langsommere på gr. af livet som familiefar. 2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv. Lars får antidepressiv medicin (20 mg Cipralex). Jeg vurderer ham moderat deprimeret, da han starter behandling. Medicinen har hjulpet ham til at få lidt forbedret energi, så han kunne genoptage 5

6 arbejdet. Moder og begge søskende har også depression. Han mener moderen måske fik en fødselsdepression, da han blev født. Han har ikke tidligere været i psykoterapi. 3. Kerneantagelser/jeg-tilstande. Kerneantagelser jeg tilstande, der har ført til depressive symptomer: Jeg er ikke god nok Jeg skal gøre mig fortjent til at blive elsket Det er farligt at have konflikter med andre Det er farligt at vise nærhed og omsorg for andre De ressourceorienterede kerneantagelser: Jeg er god nok Jeg yder en værdifuld indsats, har gode kompetencer Jeg har en stærk vilje Jeg er en god far 4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg-tilstande. Familie- og udviklingshistorien: Lars forældre blev skilt, da han var 3-4 år. Faderen var fraværende gennem barndommen, og Lars oplever, at han aldrig har været der, når det gjaldt. Moderen flyttede med Lars og hans to mindre søskende til en større by, da Lars var 9-10 år. Da moderen skulle tage uddannelse ved siden af sit arbejde, fik Lars meget ansvar for sine søskende og for hjemlige opgaver udover fritidsjob og skole. Allerede som 13 årig skulle han bidrage til huslejen ved at gå med aviser. De havde begrænsede økonomiske midler sammenlignet med hans jævnaldrende skolekammerater. Lars boede forskellige steder i Jylland gennem sin opvækst. 5. Sammenhængen mellem problemerne og vedligeholdende mekanismer. Leveregler: Hvis jeg yder en ekstraordinær indsats/ er den bedste, er der større chancer for at blive accepteret og elsket. Jeg skal sørge for at leve op til andres forventninger, så jeg ikke bliver afvist eller forladt. Kognitive forvrængninger: Enten-eller-tænkning: Det kan være lige meget, hvis det ikke er perfekt. Uanset hvor stor indsats jeg gør, er det aldrig helt godt nok. Når jeg ikke kan tabe mig hurtigt, kan jeg lige så godt lade være at gøre en indsats. Personalisering: Når jeg bliver overset eller ikke ros/anerkendt, er det fordi jeg ikke er god nok. En konkret kritik er lig med at jeg er en dårlig person ( Når hun synes rose-stilkene er for lange, er hun også utilfreds med mig ). Et barn er afhængig af sine forældres kærlighed og omsorg. Lars er blevet pålagt for meget ansvar under sin opvækst, i forhold til praktiske opgaver i hjemme, søskende, økonomi, osv., i stedet for at 6

7 få lov til at være barn. Han er ikke blevet mødt med alderssvarende og kærlig omsorg og opbakning af sin moder. Moderen har formentlig været deprimeret under hans opvækst, eller i hvert fald haft vanskeligheder med indlevelse og nærvær. Han er blevet svigtet af sin fader. Det har påvirket hans selvværd. Det har givet problemer i parforholdet, at han har været igennem en langvarig frigørelse fra sin dominerende mor. Han har vanskeligt ved nære relationer, fordi det var forbundet med smerte som barn. Han oplevede at de depressive symptomer tiltog i forbindelse med et kærestebrud (da hans første længerevarende forhold sluttede for en del år siden). Han er sårbar over for kritik og afvisning. Han trækker sig derhjemme og mister initiativ, fordi han oplever at hans initiativer og indsats aldrig er godt nok. Når han oplever ikke at kunne leve op til Lottes forventninger, bliver han bange for, at hun går fra ham og føler sig ikke elsket. Lotte fremstår som en fejlfinder. Parforholds-cocktailen mellem en person, der er sårbar over for kritik og en person, der kritiserer fejl frem for at anerkende gode tiltag, er med til at aktivere Lars depression. Han har arbejdet meget siden han var barn, nærmest for at overleve. Hans depression er udløst af overbelastning kombineret med manglende anerkendelse. Han ser en udvej i at komme fra skiftende arbejdstider til en mere overordnet projektstilling. Men der er en række konkrete, tydelige tegn på, at ledelsen hverken ser ham eller bakker hans indsats for nye tiltag tilstrækkeligt op. Dette aktiverer følelsen af ikke at være god nok, og angsten for at blive afsløret. 6. Ressourcer og aktiver. Lars har opbakning fra sin fader til at gå i terapi (faderen betaler forløbet). Lotte bakker moralsk op. Han har arbejde og familie. Men han har et begrænset socialt netværk, han sjældent ser. Han savner nære venner. Arbejdet og familielivet fylder hans tid. Han er motiveret for forandring; problemerne har stået på i en årrække. Han har potentiale og viljestyrke i forhold til at skabe positiv forandring. Han har gode erfaringer med kunne være stædig fra periode med vægttab. Han kan lide at lede og koordinere, gribe ind i forhold til andres behov, vinde og være den bedste. Han har ressourceorienterede basale antagelser, selv om de i begyndelsen af forløbet ikke er fremtrædende for ham selv. 7. Arbejdshypnotese. Kerneantagelsen om ikke at være god nok er blevet aktiveret, fordi han gennem mange år har stræbt efter at yde en særlig arbejdsmæssig- og familiær indsats, uden at få tilstrækkelig anerkendelse for det. Han er bange for at blive afvist/ ikke elsket, hvis han ikke yder en indsats, der lever op til andres forventninger. Han har derved mistet energi og lysten til initiativ mere og mere, og har trukket sig følelsesmæssigt af frygt for afvisning. 8. Behandlingsplan. Mål: At få mere energi, lyst og glæde At få styrket egne ressourcer og troen på sig selv og egne kompetencer. At erkende og anerkende egne behov, turde stå ved dem, stille krav og tage konflikter. 7

8 At få mere klarhed over sine arbejdsforhold (forbedret samarbejde med ledelsen om bedre arbejdsbetingelser). At få afstemt forventningerne derhjemme, at bakke hinanden mere positivt op, at kommunikere bedre. At styrke kærlighedslivet. At tabe sig i vægt og være mere fysisk aktiv. Metoder: Kognitiv terapi: - analyse af ægteskabelige- og arbejdsmæssige konflikter, nuancere tænkning, turde nærhed. - træning i forbedret, direkte kommunikation og konfliktløsning. - bearbejdning af basale antagelser og traumer, der ligger bag depressionen. - styrke alternative, ressource orienterede antagelser om sig selv. Hypnoterapi: (som jeg vil beskrive i det efterfølgende) - styrke antidepressive mønstre: følelser af fornyet energi, ressourcer, indre styrke og håb. - ego state terapi med regression til barndomsoplevelser mhp på heling af traumatiske oplevelser og styrkelse af ressourcer - styrke ressourcer og tillid til sig selv og egne problemløsningsevner Hvordan forløb hypnoterapien? Lars er åben over for at prøve hypnoterapi. Han kender tilstanden fra da han overvågede dårlige intensivpatienter. Han sad gennem mange timer med patienten i hånden og "gik i trance", men kunne vågne så snart, der var behov for det. Vi inddrager hypnose i 5. session, hvor Lars stadig føler sig deprimeret og handlingslammet. Han har tabt sig lidt ved at nedsætte mængden af mad og cykle på arbejde. Vi starter med at arbejde med at skabe håb og visioner for fremtiden. Jeg laver en Ericksonian-inspireret session med metaforer vedr. håb og forandring, og sætter gang i en proces, hvor han skaber visioner for fremtiden, med henblik på at bringe ham ud af handlingslammelsen. Som forventet har Lars let ved at gå i trance. Han tilbagemelder efter seancen, at det gav god mening for ham, og han føler sig bedre i stand til at handle. Han oplever at have fået fornyet energi af det. De efterfølgende gange arbejder vi bl.a. med de hjemlige problemer, og sammenhængen mellem nuværende selvusikkerhed og barndomstraumer. Lotte ønsker han skal være mere deltagende derhjemme. Han bliver tom i hovedet og desillusioneret, når Lotte beder ham om idéer til, hvad familien skal foretage sig sammen. I 8. session arbejder vi med ego state terapi efter SARI-modellen 4. Under problemdelen tager vi kontakt til jeg-tilstanden 4 Den terapeutiske metode (SARI-modellen) består af 4 faser: S-fasen, hvor der fokuseres på sikkerhed og stabilitet A-fasen, hvor der tages kontakt til det traumatiske materiale R-fasen, hvor traumet/symptomet bearbejdes og søges omstruktureret. I-fasen, hvor problemet søges integreret med udvikling af en ny identitet. 8

9 om ikke at være god nok, der viser sig som følelsesmæssig tilbagetrækning og angsten for ikke at leve op til ægtefællens forventninger. Han kommer under trance tilbage til en situation som 3-4 årig, hvor faderen havde forladt dem og moderen sidder i en stol og græder. Han går hen til moderen for at trøste hende, men bliver i stedet slået med en tæppebanker. Han oplever det som en stor afvisning. Under terapien arbejder vi med at hele denne afvisningsoplevelse og følelse af utilstrækkelighed, ved at opleve nærvær med moderen, hvor han oplever at blive accepteret, at kunne give og få trøst, og få kærlighed fra moderen. Under future pacing oplever han at få kærlighed fra ægtefællen og genvinde glæde og lyst i forhold til familiesamvær. Han har det godt bagefter, og giver udtryk for udbytte af processen. Dét, der kommer frem i Ego state terapien giver et klart billede af sammenhængen mellem moderens afvisning af Lars gode intentioner (i en meget tidlig alder), og ægtefællens nuværende kritik af Lars bidrag til familien, der af Lars opleves som verbale tæsk (at lege på gulvet med børnene, lave mad, osv. tæller ifølge Lars ikke med i Lottes regnskab). Moderens mange krav til Lars ansvar i familien gennem barndommen forstærker denne tidlige oplevelse, og gør at Lars stræber efter at leve op til sin mors forventninger af frygt for at blive afvist. Da han kommer igen i 9. session, tilbagemelder han, at han har haft det meget bedre siden hypnoterapien. Han har været mindre træt og haft fornyet energi. Der er dukket erindringer frem, om positive følelser fra moderens side, og de fylder nu mere. Desuden har han arbejdet alene noget tid i deres fritidshus, mens ægtefællen tog sig af børnene. Han synes, det har været dejligt for ham med konkret arbejde, og at Lotte har anerkendt denne indsats. De har dog stadig en del kommunikationsproblemer. I forhold til sin jobsituation, har han konfronteret ledelsen med en del af problemerne, og han vil arbejde videre med at gøre sin indsats mere tydelig. En måned senere har Lars det meget bedre, og på mange områder rigtig godt. De har været på familie-ferie, hvor de havde 3 dage uden at skændes. Lars kan stadig føle, at han ikke er god nok. Vi taler om skammen, han som barn oplevede over deres fattige hjem alene med moderen. Og det store ansvar han havde for hjemmet, økonomien og sine små søskende. Han husker f.eks. en vinterdag som 9 årig, hvor hans hænder var så frosne, at han ikke kunne låse hoveddøren op for sig selv og sine søskende. De måtte gå hen til en nabokone, hvor de fik varme og omsorg. Han husker, det var trist, at omsorgen måtte komme fra en fremmed frem for fra sin moder. Jeg laver en hypnosesession mere med ham i 10. session, hvor vi tager kontakt til hans indre styrke og hans indre rådgiver, for at få hjælp til selvværdsproblemet. Lars kommer dybere i trance. Rådgiveren fremstår som hans gamle klasselærer gennem 8 år i Folkeskolen. Selv om han ikke kunne høre hans råd helt klart, kunne han komme i kontakt med at være god nok. Han vil fremover øve sig mere i at sige "pyt", stå ved fejl, som sker i en travl hverdag, prioriteringer, osv. Da vi afslutter terapien i 11. session har Lars det godt. Han er blevet bedre til ikke at tage ting personligt, har forbedret energi, og er ikke deprimeret. Han har haft stort udbytte af forløbet, både de indledende/afklarende samtaler samt hypnosen. Han beskriver, hvordan han tør gøre nye ting helt af sig selv, uden at 9

10 være særlig bevidst om det: Det er som om jeg finder nye stier på en græsplæne, der endnu ikke er betrådt. 9 måneder senere, da jeg kontakter ham i forbindelse med, at jeg vil bruge hans case, skriver han, at han har det godt med sig selv. På hjemmefronten kører det også godt. De har færre skænderier, mere sex og mere tid sammen. På arbejdet har hans chefer indset, at han rent faktisk har styr på tingene. De holder ugentlige møder og hans projekt kører på skinner. Konklusion Caseformuleringen med hypoteser om mekanismerne bag depressionen og de vedligeholdende faktorer kan guide vores behandlingsvalg. Jeg valgte at illustrere det med Lars forløb, fordi hans depressive symptomer tydeligvis hænger sammen med hans livsforløb. Desuden kunne han på så fin en måde give udtryk for sit udbytte af hypnosen. Jeg synes, ego state terapien med Lars illustrerer, hvordan denne metode kan samle og hele det allermest centrale i forhold til arbejdshypotesen. Lars fik det godt inden for relativt kort tid, og resultatet er holdt ved og yderligere forbedret, siden vi afsluttede forløbet. At Lars depression var aftaget noget på gr. af medicinen, inden han påbegyndte forløbet, har virket fremmende for arbejdet med de mange vigtige mekanismer, som medicinen ikke kunne løse. Mange depressive kan være væsentligt mere fastlåste i depressiv håbløshed og rumination i begyndelsen af et forløb end Lars var, hvilke stiller større krav til både terapeut og klient, og kræver inddragelse af flere metoder for at depressionen letter. Lars formåede at forandre forhold i sin hverdag, dvs. omsætte indsigt til handling, og omgivelserne ser også ud til at have spillet med. Desuden havde Lars gode hypnotiske evner, og han oplevede, at hypnosen fik forandringer til at ske at ske uden han skulle anstrenge sig. Til forskel fra kognitiv terapi, der ofte er hårdt arbejde for klienten. Alt sammen er med til at fremme udbyttet og gøre det ekstra meningsfyldt at behandle depressioner og arbejde med hypnose! Udgivet i Hypnoterapi, medlemsbladet for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose december

11 Litteratur Alladin, A. (1989). Cognitive-hypnotherapy for depression. In Waxman, D., Pederson, D., Wilkie I., Mellett, P. (Eds.), Hypnosis: The 4th European Congress at Oxford. London: Whurr. Alladin, A. (2006). Cognitive hypnotherapy for treating depression. In: R. Champman (ed.) The Clinical Use of Hypnosis with Cognitive Behavior Therapy: A Tractitioner s Casedbook, pp New York: Springer. Alladin, A. (2007). Handbook of cognitive hypnotherapy: An evidence-based approach. Lippincott: Williams & Wilkins. Alladin, A., Alibhai, A. (2007). Cognitive hypnotherapy for depression: An Empirical Investigation. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 55, Routledge: Taylor & Francis Group. Alladin, A. (2009). Evidence-based cognitive hypnotherapy for depression. Contemporary Hypnosis, 26, Hubble, M.A., Miller, S.D. & Duncan, B.L. (1999). The heart and soul of change: what works in the therapy. New York: American Psychological Association. Persons, J.B., & Davidson, J. (2001). Cognitive-behavioral case formulation. In K. Dobson (Ed.), Handbook of cognitive-behavioral therapies (pp ). New York: Guilford Press. 11

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi. Medundervisere: Anders Degn Pedersen, Specialist & Supervisor i Neuropsykologi

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 13. årgang - nr.3 November 2011 Trykt i 250 ekspl. DSKHs medlems.tal: 212-1 - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose National Society affiliated

Læs mere

Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16

Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16 Kursusforløb i hypnoterapi 2015-16 I alt 42 kursustimer Der tages forbehold for ændringer og opkvalificering af programmet i forberedelsesfasen før kursusstart samt undervejs i undervisningsprocessen.

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

At åbne klientens øjne, mens de er lukkede

At åbne klientens øjne, mens de er lukkede At åbne klientens øjne, mens de er lukkede Om klinisk hypnose i kombination med kognitiv terapi ved behandling af depressioner. Kognitiv Hypnoterapi Af Lone Kærvang Som privatpraktiserende psykolog med

Læs mere

At åbne klientens øjne, mens

At åbne klientens øjne, mens At åbne klientens øjne, mens Hypnoterapi Af Lone Kærvang Om hvordan klinisk hypnose med fordel kan anvendes i depressionsbehandlingen i kombination med kognitiv adfærdsterapi. I min klinik oplever jeg

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi

Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi Hypnose workshop Introduktion til klinisk hypnose om trancebegrebet, hypnoterapi og inddragelsen af klientens ressourcer i integrativ psykoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen,

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen, Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT Nedturen, der rammer alt for mange Det er vigtigt at dele sine erfaringer om depression med hinanden, mener Dorthe Kreutzfeldt og Christina

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere