STAM INFORMATIONER. Hovedinstitutionens navn. Angerlarsimaffik Palleq. Adresse. Qipoqqaq 22 B-940, Postboks 516, 3940 Paamiut

Transkript

1 DEPARTEMENTET FOR FAMILIE OG SUNDHED Nuuk 2009

2 STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Adresse Angerlarsimaffik Palleq Qipoqqaq 22 B-940, Postboks 516, 3940 Paamiut Hovedtelefonnummer / Mobilnumre Forstander: Souschef: Fax Hjemmeside Forstander/leder Stedfortræder/ledelsesteam Evt. satellitter - Satellittens navn palleq@gh.gl Else T. Jensen Ane Dorthe Møller (konstitueret) Institutionen har ingen satellitter - Daglig leder - Adresse/tlf/ MANUAL

3 MANU AL 2008 ORGANISATIONEN 17

4 Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 1. februar 2009? Målgruppe (type handicap) Unge / voksne år Angerlarsimaffik Palleq er et hjem for unge / voksne psykisk udviklingshæmmede, hvor beboerne har behov for støtte i alle døgnets timer. Beboerne bliver placeret i institutionen, når de vurderes ikke at kunne drage fordel af behandling og træning under andre boformer Institutionen er ikke egnet til personer med svære fysiske handicaps, autisme og psykoser Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? Institutionens formål er at skabe et trygt og omsorgsfuldt bomiljø med udgangspunkt i den enkelte beboers muligheder og behov Antal pladser (inkl. satellitter) 10 Institutionen kan tilbyde arbejde i dagtimerne i det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq. Endvidere søger institutionen at integrere beboerne i det daglige arbejde Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? Angerlarsimaffik Palleq har ingen satellitter eller separate afdelinger. Institutionen har en aftale med det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq Aflastningstilbud Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Institutionen har ingen aflastningstilbud Dagtilbud Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Angerlarsimaffik Palleq kan ikke benyttes som dagtilbud Det beskyttede værksted, Nuilaaq, er kommunalt ejet og benyttes af andre handikappede borgere I Paamiut Støtte ud af huset Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. ferie. Institutionen sørger for ledsagere døgnet rundt i forbindelse med beboernes ferier i hjemkommunerne INDEN ANBRINGELSEN Desuden arrangerer PÅ INSTITUTIONEN institutionen ledsagelse i MANUAL forbindelse med aktiviteter i byen o.l., hvis beboerne har behov for det

5 MANU AL 2008 Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Fysiske handicaps er isoleret set ikke tilstrækkeligt grundlag for anbringelse på institutionen Beboergruppen består af psykisk udviklingshæmmede voksne, hvoraf en del har dobbeltdiagnoser Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Omsorgssvigt. Traumer. Ustabile opvækstvilkår med ophold i flere forskellige institutioner har sat sit præg på flere af beboerne Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Visitationsgruppen består af forstanderen, souschefen, en afdelingsleder, den kommunale socialchef samt en repræsentant fra sundhedsvæsenet Man afholder et møde, hvor man vurderer, om ansøgeren passer ind og kan integreres med den øvrige beboergruppe Tidligere har en psykolog fra Departementet for Familie og Sundhed deltaget ved visitationerne Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Der er 1 person på venteliste Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? F.eks. skolepapirer, journaler osv. Lægeerklæring (diagnose), sagsoplysninger fra (hjem-) kommunen, evt. rapport fra tidligere bosted 17

6 ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen Tildeles den handicappede f.eks. en primær kontaktperson? Alle beboere har en primær kontaktperson Primær kontaktpersonen er bl.a. med ved beboernes ugentlige hjemmedage, hvor de gør rent på værelserne, vasker tøj og gør indkøb m.m. Institutionen forsøger at tilpasse sit omsorgsarbejde i forhold til beboernes individuelle behov. Med henblik på at opnå viden om beboernes evner og behov, forsøger man at finde måder at kommunikere med de beboere, der ikke har noget sprog, bl.a. gennem tegntil-tale og piktogrammer Institutionen bestræber sig på at involvere beboerne i det daglige arbejde alt efter evne, bl.a. er beboerne med til at lave aftensmad MANUAL

7 MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? Hvad er anderledes i forhold til længerevarende ophold? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Angerlarsimaffik Palleq har som regel kun faste beboere, men institutionen kan rumme midlertidige beboere f.eks. handicappede, der er på ferie i Paamiut I et enkelt tilfælde har man haft en midlertidig beboer fra Det Gule Hus i Qaqortoq. I den forbindelse havde man først en samtale med kontaktpersonen med henblik på at vurdere, om den midlertidige beboer kunne integreres i institutionen. Efterfølgende blev det besluttet, at den midlertidige beboer skulle ledsages af to medarbejdere fra Det Gule Hus, der skulle arrangere opholdet 17

8 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilken fremgangsmåde følger institutionen? I forbindelse med flytning fra institutionen samarbejder Angerlarsimaffik Palleq med den kommunale sagsbehandler Beslutninger træffes på baggrund af de rapporter, institutionen sender til kommunen Koordinering Hvordan sikres koordinering Der er ingen fast procedure for et koordineret mellem myndigheder samarbejde (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdelingen) og institutionen? Hjemgivelse Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Der er ingen fast udslusningsmodel Kontaktpersonen ledsager den handicappede på rejsen til det nye bosted MANUAL

9 MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Findes der efterværn (opfølgning)? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov En tidligere beboer har fortsat kontakt til institutionen i forbindelse med behov for samtale, rådgivning mv. Der er dog ingen fast procedure for efterværn 17

10 HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Der foreligger som regel en handleplan Generelt er der behov for flere oplysninger om de kommende beboere, bl.a. mangler handleplanerne oplysninger om personlige behov. Derfor er der sket fejlanbringelser Angerlarsimaffik Palleq kontakter de kommunale sagsbehandlere, når der sker en udvikling med beboerne I forbindelse med årsplaner laves en vurdering af hver enkelt beboer Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Indeholder handleplanen Hvert halve år laves en handleplan for beboerne i samarbejde mellem afdelingslederen, kontaktpersonen og beboeren selv Observationer af udvikling i personlighed, evner og behov medtages i udarbejdelsen af handleplanen Handleplanen bliver revideret hvert halve år Handleplanen udarbejdes hvert halve år i samarbejde mellem afdelingslederen, kontaktpersonen og beboeren selv MANUAL

11 MANU AL 2008 kortsigtede mål for den handicappede? Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. Handleplaner bruges i det daglige arbejde til at justere omsorgsarbejdet efter beboernes individuelle evner og behov TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Angerlarsimaffik Palleq primære mål er at yde omsorg og tryghed samt sætte grænser Institutionen bestræber sig på at fungere som et hjem for beboerne Struktureret pædagogik velvære fremkommer gennem omsorg og tryghed i stabile rammer Institutionen forsøger at involvere beboerne i de daglige arbejdsopgaver For at kommunikere med beboere uden sprog bruger man tegn-til-tale-teknikker og piktogrammer 17

12 Findes der mål for det pædagogiske arbejde? Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? Målet er, at beboerne skal føle tryghed og omsorg samt føle sig hjemme Hver 14. dag evalueres hver enkel beboer i forhold til deres tilstand, situation og udvikling FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - andet Der indhentes faglig rådgivning fra forstanderne på de øvrige handicap-døgninstitutioner og fra Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk To psykologer ydede supervision i 2008 Danskkursus om magtanvendelse i 2008 Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer To psykologer ydede supervision i Ansøgninger - Psykiater - Fysioterapeut - Sundhedsplejersken - Ergoterapeut er fremsendt for 2009 MANUAL

13 MANU AL Tandplejen Tandplejen besøger institutionen en gang i måneden - Andre? Institutionen har kontakt til en læge på den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk 17

14 INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. Institutionen har to store køkkener Institutionen har seks toiletter med almindelige badefaciliteter og boblebad Institutionen har to dagligstuer med spisekrog, et fællesrum til aktivitet og computerspil samt et samtalerum Institutionen har en samarbejdsaftale med det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq Institutionen ejer to handicapcykler, ski til langrend og telte til udendørsture Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? Institutionen vurderes til at være i god stand Der kunne være behov for et større vaskerum MANUAL

15 MANU AL 2008 UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? som regel er det ikke relevant i forhold til beboergruppen Der forefindes ikke specialskoler i Paamiut Ja En beboer har et deltidsjob i institutionens køkken Pr. februar 2009 har ingen beboere et job uden for institutionen, men det har tidligere været forsøgt Når en beboer ønsker et job, kontakter institutionen kommunen og arrangerer en samtale om, hvilke muligheder der kan være I nogle tilfælde ønsker beboerne ikke de job, kommunen tilbyder 17

16 FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? En populær aktivitet blandt beboerne er boldspil Desuden vil de gerne deltage i kulturelle arrangementer i lokalsamfundet Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - maling kreative aktiviteter - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. Ja Ja I beskyttet værksted Teater, koncerter mv. Beboerne deltager i stigende grad i lokale aktiviteter i Paamiut, fordi de bliver opfordret til det. De har venskaber uden for institutionen og deltager bl.a. i kaffemikker Handicapforeningen i Paamiut arrangerer hver måned banko, spisning m.m., som beboerne kan deltage i Institutionen arrangerer ture ud i den omkringliggende natur hele året rundt MANUAL

17 MANU AL 2008 KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Institutionen forsøger at give beboerne så meget selvbestemmelse som muligt i deres hverdag Beboerne involveres i beslutninger vedrørende deres økonomi, madplaner og ferieplaner Familien bliver som regel ikke inddraget i de daglige forhold omkring opholdet. Men bl.a. i forbindelse ferie og sygdom kontaktes familie og pårørende Beboerne har hjemmedage hver uge, hvor de ringer / skriver til familie og pårørende. Desuden har de fleste en mobiltelefon, så de kan ringe og modtage opkald løbende Der er ingen fast procedure i forhold til at sikre kontakt mellem den anbringende myndighed og familien 17

18 SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Der samarbejdes omkring ferieansøgninger, ansøgninger om praktiske ting, såsom nye briller til beboere, ekstra støtte til beboere, der f.eks. slider deres tøj meget hurtigt (kommunen sender ansøgning til Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk) Rådgivning / vidensudveksling Kan være aktuelt i forbindelse med udslusning og midlertidige ophold, men det er sjældent Læge eller sundhedsplejerske gennemgår beboernes medicin en gang årligt Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Hospitalsvæsen og distriktspsykiatri kontaktes efter behov Psykologekspertise? To besøg i Ansøgning fremsendt for 2009 Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) Det er besværligt at etablere fast kontakt med en læge pga. stor udskiftning MANUAL

19 MANU AL 2008 Skoler? 17

20 ØKONOMI Bevilling ,97 mio. kr. Taksten pr. beboer pr. døgn (jf kr. Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? Ikke oplyst 15 kr. i timen Institutionen har modtaget ekstra økonomisk støtte til en beboer, der ødelægger sit tøj meget hurtigt MANUAL

21 MANU AL 2008 MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Antal ufaglært personale? Normering: 21 samlet Ansatte 1. feb. 2009: 21, heraf 7 uddannede medarbejdere 12, heraf 5 vikarer Antal anderledes kvalificerede? 2 Antal kontorpersonale og pedel? 1 pedel og 1 kontorassistent Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, 2 pædagoger, 5 socialmedhjælpere, 2 anderledes kvalificerede, 6 pædagogmedhjælpere, 1 kontorassistent, 1 pedel, 1 køkkenmedhjælper, 1 rengøringsassistent og 2 nattevagter. Ledelsen, kontorassistenten 17

22 vagtplan etc.) LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Forstander, souschef, 2 x afdelingsledere At koordinere samarbejde og planlægning Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? - Introkursus - Medicinkursus - Efteruddannelseskurser - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Der arrangeres introforløb vedrørende beboernes handicaps, medicin, behov mv. Forløbene forestås af erfarne medarbejdere Sygeplejeskolen og distriktspsykiatrien været på besøg og fortalt om bl.a. medicinering og arbejdsmetoder i forbindelse med udviklingshæmmede I 2008 blev gennemført et 4 modulers kursus for medarbejderne vedrørende personlig udvikling, pædagogik og arbejde med handicappede (i samarbejde med seminariet i Ilulissat) Interne kurser bl.a. om kommunikation ved hjælp af piktogrammer Er der fokus på Institutionen afholder medarbejdermøder, hvor der MANUAL

23 MANU AL 2008 erfaringsopsamling og vidensdeling? Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Er der andre faglige arrangementer? F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. bl.a. udveksles viden fra kurser, viden om beboerne m.m. Der har ikke været afholdt medarbejdersamtaler i Samtaler er planlagt for 2009 I 2008 har der været afholdt en sommerfest for medarbejderne. Man har planer om at lave flere fællesarrangementer fremover Interne kurser bl.a. om kommunikation ved hjælp af piktogrammer 17

24 MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Er der vagtlokale for de ansatte? Institutionen har et mødelokale med plads til alle ansatte Institutionen har to vagtlokaler I praksis benyttes vagtlokalerne til kontor og opmagasinering Er der et personalerum?, men andre lokaler kan benyttes Holdes der følgende møder og hvor tit? Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Institutionen holder løbende møder med byens værested samt det beskyttede værksted MANUAL

25 MANU AL 2008 Interne tværfaglige møder 17

26 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -ernæring og sundhed -miljø (natur) -særlige ordninger Der må ikke ryges indenfor i institutionen Institutionen har en nedskrevet alkoholpolitik alkohol er forbudt både for medarbejdere og beboere I PIP-overenskomst / ikke i SIK-overenskomst Sygefravær skal meldes senest kl Raskmelding skal ske inden kl Institutionen bestræber sig at give beboerne en så sund og varieret kost som muligt Institutionen deltager i fællesrengøring af byen Institutionen bruger sin bil mindst muligt, da man ønsker, at beboerne skal have frisk luft og motion Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab -evakueringsplan Bygningen er opført, så der er fire trappeopgange til værelserne. Hvert værelse har to døre en mod fællesgangen og en mod trappeafsatsen MANUAL

27 MANU AL 2008 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger Institutionen lider under personalemangel Desuden er det personalet meget ustabilt. Stress, pjækkeri og alkohol er ifølge institutionen de væsentlige årsager 17