FOLKEUNIVERSITETET. Folkeuniversitetet KØBENHAVN. København PROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKEUNIVERSITETET. Folkeuniversitetet KØBENHAVN. København PROGRAM"

Transkript

1 FOLKEUNIVERSITETET Folkeuniversitetet I i KØBENHAVN København PROGRAM EftERåR 2012

2 Kom tæt på teknologien og dens fascinerende historie Læs mere på side 81 om vores teknologiforelæsninger TEKNOLOGI Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere Hold 1202: 5 tirsdage (4/9-2/10) Ved museumsinspektør, cand.phil. Boum Pyndiah, Nationalmuseet; museumsinspektør, cand.mag. Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet; museumsinspektør Johan P. V. Laustsen, Teknisk Museum; cand.scient. Laila Zwisler, DTU Med industrialiseringen gik Danmark fra landbrugssamfund til et industrielt velfærdssamfund og blev moderne. Videnskab, teknologi og opfindelser blev centrale begreber i fortællingen om industrialisering og den moderne verden. Forelæsningerne er omvisninger på forskellige lokaliteter med nedslag på de aspekter af teknologihistorien, der arbejdes med på stedet. Vi besøger Frilandsmuseet, Brede Værk, Danmarks Tekniske Museum, Sehested og Sælen samt Danmarks Tekniske Universitet. Mødested første gang: Frilandsmuseet, hovedindgangen. 585 kr. TEKNOLOGI Nanoteknologi i hverdagen Hold 1204: 6 torsdage (20/9-1/11) Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla Vogel, DTU Nanoteknologi fremstår ofte som noget futuristisk, fjernt og fantastisk, men teknologien er meget tættere på hverdagen, end de fleste tror. Vore forfædre har farvet keramik og glas med nanopartikler, og udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at lave smøremidler uden at ane noget om nanovidenskab. Det store gennembrud skete, da man udviklede mikroskoper der gjorde det muligt at tage billeder af enkelte molekyler og atomer nu kunne forskerne pludselig se, hvad de foretog sig. Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 600 kr. (rabatpris: 550 kr.)

3 Ny viden overalt i Hovedstadsområdet Er du tosset med teknologi eller kulret med kunsthistorie? Leder du efter et kursus i dagtimerne, eller vil du hellere gå til forelæsning om aftenen? Synes du, at Amager er meget langt væk, eller er det vigtigere for dig, at undervisningen foregår nær en metrostation? I programmet, som du sidder med i hånden, er der 370 forskellige kurser og forelæsningsrækker indenfor alle videnskabelige discipliner, om dagen, aftenen eller i weekenden og overalt i Storkøbenhavn. Vi er stolte af som noget nyt at kunne præsentere et bredt program indenfor det teknologiske område, som du kan se på modsatte side. Her kan du opleve forskere fra Danmarks Tekniske Universitet dykke ned i problemerne omkring bæredygtig energi og fremtidens klima, overvære et nanoscience-show eller komme med på en teknologisk tidsrejse tilbage til industrialiseringens barndom. Igen i år afholder vi de populære introduktionsforelæsninger, hvor 10 af landets dygtigste forskere og eksperter fortæller om det emne, som de brænder allermest for. Her kan du bl.a. møde Peter Lund Madsen, Vincent Hendricks og Jesper Hoffmeyer. Langt de fleste af vores kurser foregår i Københavns Universitets lokaler overalt i byen, men vi har også spændende undervisningstilbud i Sorø, Køge, Roskilde og Helsingør, hvor vi samarbejder med de lokaler kulturinstitutioner og folkeuniversitetskomitéer. Velkommen til efterårssemestret vi starter d. 3. september. 1 FORORD Bente Hagelund Rektor

4 Indhold Forord... 1 Introduktion til videnskaben Forelæsningsrækker...79 Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland Studierejser Tilmelding og praktiske oplysninger Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger Kort over Campus-placeringer Introduk tion til vidensk aben Hold 1206 BIOSEMIOTIK Da kroppen blev psykisk...13 Hold 1207 PSYKIATRI Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden...13 Hold 1208 FILOSOFI Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk...13 Hold 1209 JURA Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik...14 Hold 1210 LITTERATUR Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur...14 Hold 1211 KUNSTHISTORIE Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten...14 Hold 1212 FYSIK Iskerneforskning: Tidligere tiders klima...14 Hold 1213 TEOLOGI Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse...15 Hold 1214 SUNDHEDSVIDENSKAB Den tredje revolution...15 Hold 1215 HISTORIE Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede INDHOLDSFORTEGNELSE Teologi og religion Teologi Hold 4149 Bibelfagene (grundmodul)...16 Hold 5530 Gud på Borgen...16 Hold 5531 Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske...16 Hold 5532 Kierkegaard og eksistensfilosofien...17 Hold 5533 Menneskets vilkår efter Guds død...17 Hold 5534 Rock og ritualer...17 Religionsvidenskab Hold 4144, 4145 Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul)...17 Hold 5521 Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu...18 Hold 5522 Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? Hold 5523 Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon...18 Hold 5524 Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund...18 Hold 5549 Islam i Europa: Kulturmøder og konflikter...19

5 Naturvidenskab Astronomi Hold 4086 Fra sigtelinjer til satellitter og teleskoper (grundmodul)...19 Hold 4087 Det astronomiske verdensbillede (grundmodul)...19 Hold 5354 Er der liv derude?...19 Hold 5355 Kulturastronomi...20 Hold 5356 Galakser og storskala...20 Hold 5357 Big Bang-modellen...20 Botanik Hold 5551 How Plants Changed World History...20 Hold 5553 Geografi Geofysik: Klimaforskning og glaciologi...21 Geologi Hold 4096 Processer og materialer (grundmodul)...21 Hold 5380 Tysklands og Alpernes geologi...21 Hold 5381 Grundfjeldet i Skandinavien Hold 5382 Alperne og Himalaya: En sammenhængende bjergkæde...22 Samfundsvidenskab Hold 5508 Hele vejen rundt om KØBENHAVN...22 Antropologi og etnografi Hold 4083 Nyere antropologisk teori (grundmodul)...22 Hold 5342 Se min kjole: Om tøj og identitet...22 Hold 5344 Moderne myter om Kina...23 Hold 5345 Så længe præriegræsset gror...23 Jura Hold 4114 Introduktion til jura (grundmodul)...23 Hold 5413 Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed...23 Hold 5417 Den amerikanske borgerkrig: Retligt set...24 Psykologi Hold 4140 Kognitionspsykologi (grundmodul)...24 Hold 4141, 4142 Personlighedspsykologi (grundmodul)...24 Hold 4143 Socialpsykologi (grundmodul)...24 Hold 5512 Positiv psykologi...25 Hold 5513 Neuropsykologi...25 Hold 5514 Kognitiv adfærdsterapi...25 Hold 5515 Kroppen i psyken: Nye veje i kognitionspsykologien...25 Hold 5517 Sundhedspsykologi...25 Hold 5518 Terapeutiske retninger...26 Hold 5519 Personlighedsforstyrrelser Hold 5520 Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Sociologi Hold 4148 Sociologiens klassikere (grundmodul)...27 Hold 5529 De velkendte fremmede...27 Statskundskab Hold 4139 Det politiske system i Danmark: Dansk politik i lokalt og globalt perspektiv (grundmodul)...27 Hold 5509 Moderne politisk filosofi og politiske ideologier...27 Hold 5510 Videoens rolle i international politik...28 Uddannelsesvidenskab Hold 5535 Synlig og usynlig pædagogik i skolen...28 Økonomi Hold 4150 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul)...28 Hold 5536 Aktuel økonomi...28 Hold 5537 BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og deres relationer til Danmark, EU og USA INDHOLDSFORTEGNELSE Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 4098, 4099, 4100 Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1)...29 Hold 4101, 4102, 4103 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2)...29 Hold 4104, 4105 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3)...30 Hold 4106, 4107 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4)...30 Hold 4108, 4109 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5)...30 Hold 4110 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie (grundmodul 6)...31 Hold 4111, 4112 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7)...31 Hold 5398 Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket...31 Hold 5399 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida...31 Hold 5400 Lykke-Per: Henrik Pontoppidan som kritiker af det moderne liv...32 Hold 5401 Jagten på autenticitet: Fra Rousseau til Bonderøven...32 Hold 5402 Familien Mann: Mellem kultur og politik...32 Hold 5403 Hvad er dannelse? Dannelsens historie og aktualitet...33 Hold 5404 Barokkens modsætningsfulde tidsalder...33 Hold 5405 Civilisation eller barbari? Bylivets idéhistorie fra den græske bystat til vor tids metropoler...33 Hold 5406 Krise eller befrielse? Nihilismeproblemet fra Dostojevskij og Nietzshe til i dag...33 Hold 5407 Charles Dickens Store forventninger...34 Hold 5408 Historiens værdi for livet: Nietzches Historiens nytte...34 Hold 5409 Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet...34 Hold 5410 Kant om mennesket, historien og samfundet...34 Hold 5411 Kerstin Ekmans triologi Ulveskindet...35 Hold 5412 De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid...35

7 Filosofi Hold 4093 Metafysik: Læren om de første principper (grundmodul)...35 Hold 4094 Fra Platon til renæssancen (grundmodul)...35 Hold 5372 Om livets mening...36 Hold 5373 Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault...36 Hold 5374 Religionsfilosofi...36 Hold 5376 Kierkegaards aktualitet Hold 5377 Frihedsbegrebet fra antikken til i dag...36 Kunsthistorie Hold 4115, 4116, 4117 Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1)...37 Hold 4118, 4119, 4120 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen ( ) (grundmodul 2)...37 Hold 4121, 4122, 4123 Fra romantik til modernisme ( ) (grundmodul 3)...37 Hold 4124, 4125 Fra modernismen til samtidskunsten ( ) (grundmodul 4)...38 Hold 4126 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 5418 Krise og triumf: Amerikansk kunst og arkitektur Hold 5419 Pluralisme, kommercialisering og globalisering: Dansk malerkunst og arkitektur Hold 5420 Fra Valdemarer til oldenborgere: Kunst og arkitektur i senmiddelalder og tidlig renæssance...39 Hold 5421 Fra Bellini til Tintoretto: Veneziansk renæssancemaleri Hold 5422 Dansk kunst Hold 5423, 5557 Dansk kunst Hold 5424 Dansk samtidskunst Hold 5425 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit Hold 5426 Fra abstrakt ekspressionisme og Cobra til Fluxus Hold 5427 International og dansk samtidskunst...41 Hold 5428 Kroppen og kødet: Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til Lucian Freud...41 Hold 5429 Død og sanselighed i skulpturen fra Thorvaldsen til Christian Lemmerz...41 Hold 5430 ME ME ME! Selvportræt og krop i samtidskunsten...41 Hold 5432 Kunstneren, kongen og kirken: Kunst og kultur under Karl den Store...42 Hold 5433 Medici-familien: Bankvæsen og mæcenvirksomhed...42 Hold 5434 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko...42 Hold 5435 Mesterværker på Statens Museum for Kunst...42 Hold 5436, 5437 Rembrandt! Hvem var han egentlig?...43 Hold 5438 Danske kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder...43 Hold 5439 Futurisme og Pittura Metafisica: Italiensk billedkunst i 1900-tallets første halvdel...43 Hold 5440 Fem besøg i Nationalmuseets middelaldersamling...43 Hold 5441 Fem besøg i Nationalmuseets samling Danmarks oldtid...43 Hold 5442 Byzantinsk kunst...44 Hold 5443 Keramik fra oldtiden til ca Hold 5444 Fra Art déco til streamline: Kunsthåndværk, arkitektur Hold 5445 Impressionismen og det moderne liv...44 Hold 5446 Kunstnere ved middelhavet: Matisse og Picasso...45 Hold 5447 Le ré-enchantement de l art? Spiritualité et religion dans l art contemporain...45 Hold 5448 Den unge Picasso...45 Hold 5449, 5450 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg...45 Hold 5451 Borgerlige billeder: Guldalderens portrætkunst...46 Hold 5452 Tendenser i dansk landskabsmaleri...46 Hold 5453 Jens Juel: En oplyst maler INDHOLDSFORTEGNELSE

8 Hold 5454, 5455 Billedanalyse...46 Hold 5456, 5457 Billedkunsten som symbolsk sprog...46 Hold 5458, århundrede: Danmarksbilleder Hold 5459 Kunst til tiden...47 Hold 5460 Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson...47 Hold 5461 Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl...47 Hold 5462 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali...48 Hold 5463 Ikon: Billeder af det usynlige og guddommelige...48 Hold 5464 Fotografiets historie: Fra Niépce til Gursky...48 Hold 5465 Er det nu også kunst?...48 Hold 5466 Kunst, æstetik og hjerne...48 Hold 5467 Kunst, religion og krig Hold 5468 Billedet som billede: Om billedbegrebets udvikling Hold 5469 Barokkens sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, kulturel og filosofisk tankeform Hold 5470 Det tomme nærvær: Lyset i Pieter Saenredams kirkeinteriøer og Vilhelm Hammershøis stuer Hold 5471 Iagttagelsens kunst: Danske kunstneres studier i naturen fra J.Th. Lundbye til John Olsen...50 Hold 5472 Grafik gennem tiderne...50 Hold 5473 Danske kunstnere i den arabiske verden...50 Hold 5474 Klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen...50 Hold 5475 International og dansk samtidskunst...51 Hold 5476 Mødested Paris i billedkunsten Hold 5477 Europæisk symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele...51 Hold 5478 Det nye verdensbillede: Ungrenæssancen i Firenze...51 Hold 5479 Edvard Munch: Maleriet og det moderne menneske...52 Hold 5480 Se på verdenskunst i København INDHOLDSFORTEGNELSE Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 4131 Musik i middelalderen (grundmodul 1)...52 Hold 4132 Elementær musikteori (grundmodul 2)...52 Hold 4133 Former i den klassiske musik (grundmodul 3)...53 Hold 4134 Operaens historie 1. del ( ) (grundmodul 4)...53 Hold 4135 Jazzens udtryksformer (grundmodul 5) Hold 4136 Folkemusik: Den europæiske mangfoldighed (grundmodul 6)...53 Hold klassikere, du bør kende...53 Hold 5494 Vild med tango? Tangomusikkens rødder, historie og udbredelse...54 Hold 5495 Opera: Lidenskab mellem liv og død hos Mozart og Verdi...54 Hold 5496 Bliv dus med barokken (Concerto Copenhagen)...54 Hold 5497 Bach: Barokkens universalgeni...54 Hold 5498 Endnu mere kammermusik...55 Hold 5499 Masker og mennesker...55 Hold 5500 Milano: Operaens slagmark...55 Hold 5501 Fyraftensopera...55 Hold 5502 Den muntre Wagner...55 Hold 5503 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal...56 Hold 5556 Portræt af to modpoler i dansk musik: Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen...56 Hold 5504 Donizetti Festival...56

9 Filmvidenskab Hold 4090 Filmhistorie (grundmodul)...56 Hold 4091 Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul)...56 Hold 4092 Filmteori og -analyse (grundmodul)...57 Hold 5359 De drog mod vest: Europæiske instruktører i Hollywood...57 Hold 5360 John Cassavetes...57 Hold 5361: Film fra Spanien...57 Hold 5362 John Frankenheimer...58 Hold 5363 Engelsk køkkenvask-realisme...58 Hold 5364 Deborah Kerr...58 Hold 5365 Gangsterfilm...58 Hold 5366 Mad Men: En længsel efter galskab?...58 Hold 5367 Film om film Hold 5368 Martin Scorsese: En mesterinstruktørs hovedværker...59 Hold 5369 Indisk film: Kitsch, kunst og social bevidsthed...59 Hold 5371 Scener fra et ægteskab...59 Teatervidenskab Hold 5491 Magt og kærlighed hos Shakespeare...60 Hold 5492 Moderne teater live...60 Historie Antikken Hold 4080, 4081 Det antikke Grækenland (grundmodul)...60 Hold 4082 Det antikke Rom (grundmodul)...61 Hold 5335 Sundhed og sygdom i antikken...61 Hold 5336 Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og sex, skabelse og begær...61 Hold 5337 Romerske kejsere i en kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år...61 Hold 5338 Et levet liv: Den antikke biografi...62 Hold 5339 Pompeii...62 Hold 5340 Vest i øst...62 Hold 5341 Græske guder og myter: I antikken og i dag Forhistorisk arkæologi Hold 4095 Fantastiske fortidsfund (grundmodul)...63 Hold 5378 Fra stamme til stat i Danmark: Jernalder og vikingetid...63 Hold 5379 Arkæologiens idéhistorie...63 Historie Hold 4097 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul)...63 Hold 5383 Det moderne Egyptens historie: Fra Muhammed Ali til Det arabiske forår Hold 5384 Cato d. yngre, Pompeius, Cicero og forretningsmanden Atticus Hold 5385 Mennesket i middelalderen Hold 5386 Magtens kvinder i dansk middelalder Hold 5387 Det moderne Israels historie...65 Hold 5388 Napoleon Bonaparte...65 Hold afgørende beslutninger i 2. verdenskrig INDHOLDSFORTEGNELSE

10 Hold 5390 Danmark fra revolution til genforening Hold 5391 Danmark fra 1920 til i dag Hold 5392 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA s historie Hold 5393 En nation fødes: Fra koloni til uafhængighed: USA s historie Hold 5394 Folkedrab: Menneskehedens største forbrydelse Hold 5395 Karl Gustav krigene : Dengang svenskerne krydsede Øresund...67 Hold 5538 Inkarigets storhedstid og fald...67 Kulturhistorie Hold 5396, 5397 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie...67 Hold 5539 Polens omskiftelige historie...67 Hold 5540 Wien og Berlin: Elegance og brutalitet Hold 5552 Barcelona og det nordøstlige Spanien Hold 5541 Vestspanien ad Sølvruten Nærorienten Hold 4137 Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4138 Muslimsk kultur (grundmodul) Hold 5505 Memphis, Abydos, Philæ Hold 5506 Det gamle Ægyptens templer Hold 5507 Irans oldtid: Perserriget og dets forhistorie INDHOLDSFORTEGNELSE Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Hold 4127 Litterær periode 1: : Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) Hold 4128 Litterær periode 3: (grundmodul)...70 Hold 4129 Litterær analyse (grundmodul)...70 Hold 4130 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul)...70 Hold 5481 Fra Enquist til Knausgård: Det religiøse som tema i en række senmoderne romaner...70 Hold 5482 Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, Ulitskaja...71 Hold 5483 Den blicherske novelle Hold 5484 Læsninger i Svend Åge Madsens sene forfatterskab...71 Hold 5485 Lyrikanalyse...72 Hold 5486 Den historiske roman...72 Hold 5487 Goethe: Et tværsnit gennem forfatterskabet...72 Hold 5488 Frihed og normbrud i moderne litteratur...72 Hold 5490 Den besættende skrift: Fra pen til tastatur...72 Hold 5542 Jorge Luis Borges og Gauchofortællingerne...73 Hold 5543 New Yorkerromanens grundtone og spændvidde...73 Hold 5544 Tysk tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt von gestern...73 Hold 5545 Engelsk tekstlæsning: Four Comtemporary Writers life stories...73 Hold 5546 Engelsk tekstlæsning: Salman Rushdie and his influence on the literary scene...74 Hold 5547 Fransk tekstlæsning: L oeuvre houellebecquienne, miroir ou déformation de la société contemporaine...74 Hold 5548 Fransk tekstlæsning: Clair de femme. Romain Gary,

11 Dansk sprog Hold 4089 Sprogets elementer og struktur (grundmodul)...74 Hold 5358 Fra wonderbra til havenisse: På kanalrundfart i sproget...75 Hold 5399 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida...31 Retorik og kommunikation Hold 4146 Mundtlig retorik (grundmodul)...75 Hold 4147 Skriftlig retorik (grundmodul)...75 Hold 5526 Retorisk argumentationslære...75 Hold 5527 Radioreporteren: På vej mod en mere subjektiv stil...75 Hold 5528 Mit liv på facebook...76 Arkitektur og design Hold 4084 Europæisk arkitekturhistorie: Fra antikken-1400 (grundmodul)...76 Hold 4085 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede (grundmodul)...76 Hold 5346 Romersk arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin...77 Hold 5347 Dansk kirkearkitektur: Fra middelalder til nutid...77 Hold 5348 Arkitektioner indenfor den danske arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans Steenwinkel til Henning Larsen...77 Hold 5349 Design og arkitektursproget Hold 5350 Paris bygningshistorie: Udvikling og vækst fra 1600-tallet til i dag...77 Hold 5351 Nazistisk arkitektur...78 Hold storbyer: Arkitektonisk set...78 Hold 5353 Ørestadens steder og rum...78 Forel æsningsr ækker Teologi og religion Teologi Hold 1198 Straffens logik...79 Hold 1201 Søren Kierkegaards forfatterskab del Hold 1199 Religionsvidenskab De store myter i kognitionsneurologisk perspektiv...79 Sundhedsvidenskab Hold 1196 Hvad vi ved og ikke ved om fedme Hold 1197 Sygdomme i de endokrine kirtler INDHOLDSFORTEGNELSE Naturvidenskab Astronomi Hold 1122 Universets første galakser... 80

12 Biologi Hold 1123 Livets sprog: Fra det statiske til det dynamiske verdensbillede...81 Hold 1132 Fysik Nyt fra Niels Bohr International Academy...81 Geologi Hold 1133 Jordskælv i geologisk sammenhæng...81 Teknologi Hold 1202 Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere...81 Hold 1203 Bæredygtig energi skal redde fremtidens klima...82 Hold 1204 Nanoteknologi i hverdagen...82 Samfundsvidenskab Hold 1187 Mellemøstens udfordringer efter Det arabiske forår Hold 1188 Globale udfordringer globale trends...83 Hold 1189 EU i krise...83 Antropologi Hold 1118 Ind i fortællingernes verden...83 Jura Hold 1170 Dansk politi under tysk besættelse...84 Psykologi Hold 1184 Om at lære at ængstes: Kierkegaardske perspektiver på terapeutisk praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1205 Økonomi Samfundsøkonomi på en skrøbelig planet...84 Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 1169 Preussen: Myte og virkelighed...85 Hold 1220 Heideggers værenshistorie og historien om vestens værensglemsel...85 Filosofi Hold 1130 Kulturkampe i danmarkshistorien...85 Hold 1131 Kierkegaard og Nietzsche i porten til vores tid Hold 1216 Klimaforandringer og etik: Hvad bør vi gøre? Kunsthistorie Hold 1171 Modens kultur og æstetik Hold 1173 Indisk samtidskultur på ARKEN: Religion, kunst, mode, film og litteratur...87 Hold 1174 Ny kunst i kirkerne...87 Hold 1175, 1176 Se Sorø se kunsten: Fra guldalderen til nutiden...87 Hold 1177 Dansk gravkunst og dens betydninger...88

13 Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 1182 Rundt om Verdis Requiem...88 Hold 1183 Mød musikken...88 Film- og teatervidenskab Hold 1125 Historien og filmen Hold 1129 Fra postfeministisk romance til tøsefilm Hold 1124 Billedet af Tyrken Hold 1126 Tre premierer på Det Kongelige Teater...90 Hold 1127 Rituel iscenesættelse fra middelalder til romantik: Djævle, hekse og dæmoner mellem skræk og fascination...90 Hold 1128 Dansk teaterkultur: Aktuelle brændpunkter...90 Historie Antikken Hold 1115 Stor er efesiernes Artemis...91 Hold 1116 Nyt lys på de oldgræske historikere...91 Hold 1117 Græsk drama...91 Historie Hold 1134 Vestens vej til stormagt Hold 1135, 1136, 1137, 1138 Rundvisninger på Københavns Universitet...92 Hold 1140 Katastrofer som fænomen...92 Hold 1141 Terrorgrupper i Danmark under besættelsen...92 Hold 1142 Drabssager i det 20. århundrede...92 Hold 1143 USA og verden...93 Hold 1145 D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet...93 Hold 1146 København under belejring: Fæstning og garnisonsby Hold 1147 Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag...93 Hold 1148 Skatkammer og smykkeskrin: Danske kronregalier og kongelige smykker Hold 1149 Aspekter af dansk søfartshistorie Hold 1218, 1219 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby...95 Kulturhistorie Hold 1151 Erindringssteder i Danmark...95 Hold 1152 Verdens syv nye vidundere...95 Hold 1153 Indien: Verdens stormagt Hold 1154 Nepal, Tibet og Bhutan: Buddhisme, kultur og historie i Himalaya Hold 1155 Silkevejen i globalt perspektiv Hold 1156 Konservatisme, kulturkamp og religiøse bevægelser omkring Hold 1157 Marco Polo på Silkevejen...97 Hold 1158 Istanbul: Én by, to kontinenter, mange kulturer...97 Hold 1159, 1160, 1161 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer...97 Hold 1162, 1163 København: Folk, forlystelser og erhverv...97 Hold 1165 Derfor elsker jeg Rusland Hold 1168 Mit Mellemøsten INDHOLDSFORTEGNELSE

14 Litteratur, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Hold 1178 Kunst og kærlighed i Karen Blixens fortællinger Hold 1179 De sjove og de triste Hold 1180 Rundt om Thomas Mann Hold 1191 Tove Ditlevsens forfatterskab Hold 1190 Livsfortællingen i Kerstin Ekmans forfatterskab Hold 1192 Modernismer i dansk litteratur Hold 1193 Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa Hold 1194 Darwin i hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, Munch og Strindberg Hold 1195 Det kristne billedsprog Hold 1217 Rundt om Holbergs Niels Klims underjordiske rejse Retorik og kommunikation Hold 1185 Det amerikanske præsidentvalg Hold 1186 Retorik i teori og praksis Arkitektur og design Hold 1119 Byernes by: Paris arkitektonisk set Hold 1120 Forstadens historie og fremtid Hold 1121 Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur Folkeuniversitetskomitéer på Sjæll and 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Studierejser Folkeuniversitetet i Egedal Folkeuniversitetet i Frederikssund Folkeuniversitetet i Hillerød Folkeuniversitetet i Sorø Vestegnens Folkeuniversitet Hold 9017 Normandiet Hold 9030, 9021, 9031 Kulturrejse til Moskva Hold 9019, 9020, 9029 Kulturrejse til Skt. Petersborg Hold 9018 I Jesu fodspor i Israel og Palæstina Hold 9022 Livet langs Ganges: Indien før og nu Hold 9023 Peru Hold 9024 Jordan Hold 9027 Nepal Tibet Bhutan Hold 9028 Silkevejens kulturer...107

15 INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier. Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5. BIOSEMIOTIK Da kroppen blev psykisk Hold 1206: 1 torsdag (6/9) Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs via tegn der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken videnskaben om tegn bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens. Det, vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op på den omgivende verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie, og den må studeres med biosemiotikkens hjælpemidler. 50 kr. PSYKIATRI Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden Hold 1207: 1 torsdag (13/9) Ved overlæge, ph.d. Henrik Day Poulsen Psykiatri er et af de største specialer inden for lægevidenskaben, og stort set alle mennesker kender en med en psykisk sygdom eller har måske selv haft en. Eksempelvis får op mod 15 % af alle på et tidspunkt i livet en depression, og angsttilstande og personlighedsforstyrrelser er ligeledes hyppige tilstande. Forelæsningen giver et kort historisk overblik og beskriver psykiatriske sygdomme og hvordan de behandles. Hvornår er man sindssyg, hvad er en psykopat, hvad bruges lykkepiller til, hvor går grænsen mellem den normale personlighed og den syge, og hvorfor anvender man nogle gang tvang over for psykisk syge? 50 kr. FILOSOFI Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk Hold 1208: 1 torsdag (20/9) Ved professor, dr.phil og ph.d. Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet Ligesom man troede, det var evig optur, så blev det langvarig nedtur. Det er finanskrisen. At det kunne gå så galt, er ikke kun det finansielle systems skyld. Det er også vores som mennesker og den måde vi overvejer, beslutter og handler både individuelt og i samspillet med andre. Forelæsningen henvender sig til dem, der både vil have indblik i centrale forhold, der førte til finanskrisen, og gerne vil have en mere grundlæggende forståelse for de filosofiske og informationsteoretiske mekanismer, der udgør væsentlige elementer i forklaringen på, hvordan det kunne ende så galt. Forelæsningen er baseret på Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk, Vincent F. Hendricks & Jan Lundorff Rasmusssen. Gyldendal, kr. 13 introduktion til videnskaben

16 JURA Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik Hold 1209: 1 torsdag (4/10) Ved professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen Forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen er væsentligt for os alle. I et gennemreguleret samfund som det danske griber de offentligretlige regler ind i næsten alle livsområder, ofte af stor betydning for den pågældendes tilværelse. Derfor bliver den måde vi møder reglerne og deres forvaltning på, så væsentlig. Hvad er de grundlæggende principper for forvaltningens behandling af sagerne og borgerne? Hvorledes er disse principper udmøntet i retsregler? Hvad er god forvaltningsskik? Om disse og andre, beslægtede spørgsmål taler Hans Gammeltoft-Hansen på baggrund af sit virke som Folketingets ombudsmand gennem 25 år. 50 kr. LITTERATUR Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur Hold 1210: 1 torsdag (11/10) Ved lektor Erik Skyum-Nielsen, Københavns Universitet Nordisk Råds Litteraturpris gik i 2011 til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson, der modtog de kr. for novellesamlingen Mellem træerne. Erik Skyum-Nielsen, der har oversat bogen til dansk, introducerer til værket og give en teoribaseret indføring i novelleanalyse. Herefter præsenteres Gyrðir Elíassons nyeste udgivelse på dansk, den korte roman Ved Sandåen, om en fraskilt maler, der isolerer sig i den islandske natur. Bogen, der lader sig læse som en islandsk pendant til H.D. Thoreaus berømte Livet i skovene (Walden), har fået en begejstret modtagelse i Tyskland. 50 kr. 14 introduktion til videnskaben KUNSTHISTORIE Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten Hold 1211: 1 torsdag (25/10) Ved cand.mag. Lisbeth Bonde Den danske samtidskunst får i disse år stadig mere international opmærksomhed. Man kan tale om Eliasson -effekten med reference til et af verdens absolutte topnavne, den dansk-islandske installationskunstner, Olafur Eliasson, men også kunstnere som Tal R, John Kørner, Jeppe Hein, Jesper Just, Kirstine Roepstorff, Peter Callesen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Morten Schelde m.fl. bliver internationalt anerkendt i disse år. Succesen skyldes naturligvis først og fremmest kvaliteten af deres værker, men en række andre faktorer har hjulpet dem på vej. Forelæsningen introducerer til nye tendenser i samtidskunsten og præsenterer og analyserer en række værker, skabt af denne kunstens fortrop. 50 kr. FYSIK Iskerneforskning: Tidligere tiders klima Hold 1212: 1 torsdag (1/11) Ved professor Dorthe Dahl-Jensen, Københavns Universitet I løbet af har et internationalt forskerhold boret en m dyb iskerne gennem indlandsisen ved borestedet NEEM i Nordgrønland. Målinger på iskernen har lært os meget om fortidens klima. Vi ser, hvorledes de naturlige klimavariationer har været, både gennem vores nuværende mellemistid, der har varet i år, og gennem den sidste istid, der begyndte for år siden. Særlig spændende er de helt nye oplysninger, vi får fra iskernens dybeste is: fra den forrige mellemistid, som vi kalder Eem-tiden. Under denne periode var der fem grader varmere i Grønland, så klimaoplysninger fra denne periode kan fortælles os om forhold under en varmere periode, som vi forventer i fremtiden, når den globale opvarmning slår igennem. 50 kr.

17 TEOLOGI Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse Hold 1213: 1 torsdag (15/11) Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet Begrebet dannelse har inden for de seneste år bevæget sig fra støvet kustodeord til selvbevidst modeord. Noget tilsvarende er hændt for begrebet identitetsdannelse, der med stigende styrke gør sig gældende i dagens filosofiske og pædagogiske debat. Men hvordan er forholdet egentlig mellem dannelse og identitetsdannelse og fører det ene automatisk det andet med sig? At dannelse er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at blive sig selv, hævdede blandt andre Kierkegaard, hvis forfatterskab kan læses som en intens og forunderlig dannelsesrejse mod sand subjektivitet. Forelæsning vil udpege nogle af de vigtigste positioner på denne rejse, der inkluderer J.L. Heiberg og H.C. Andersen, men også fører ud over Kierkegaard til blandt andre Emma Gad og ender ved nutidige fænomener som kompetenceudvikling og coaching. 50 kr. SUNDHEDSVIDENSKAB Den tredje revolution Hold 1214: 1 torsdag (22/11) Ved dr.med. Peter Lund Madsen Der har været tre revolutioner i livets historie: 1) Livets opståen. 2) Fotosyntesen. 3) Menneskehjernen. Med menneskehjernen bliver evolutionen kulturel, og udviklingshistorien går op i et helt nyt gear. Nu kan hjernen gøre opfindelser som frisætter dens eget potentiale. Intet er som før og vi står midt i det. Forelæsningen handler om alt det som gør os til mennesker, alt det, vi har at være stolte af og frem for alt om, hvorfor vi skal være så glade for ikke at være født som grise. Hvor kommer hjernen fra? Hvad er det, den kan? Hvor er det hele på vej hen? 50 kr. HISTORIE Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede Hold 1215: 1 torsdag (29/11) Ved tidl. lektor og forfatter Søren Mørch Historikeren og forfatteren Søren Mørch fortæller om dansk politik i nullerne med udgangspunkt i hans nye bog af samme titel. Som i sine tidligere bøger om dansk historie, anskuer Søren Mørch altid historien set fra nutiden. Ved forelæsningen vil Søren Mørch belyse dansk politik fra de senere år set fra i dag og diskutere, hvorfor han anvender dette greb i sin historieformidling, hvad denne tilgang til historien betyder for vores forståelse af fortiden, og hvordan metoden anvendes i praksis. 50 kr. 15 introduktion til videnskaben

18 LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. PRÆSENSBEVIS Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan der udstedes bevis for deltagelse det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger. 16 Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet TEOLOGI Bibelfagene (grundmodul) Hold 4149: 10 onsdage (5/9-14/11) Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine de Hemmer Gudme, Københavns Universitet og lektor, cand.theol. Ane Kirstine Brandt, Københavns Universitet Det Gamle Testamente. Der gives en generel indføring i den gammeltestamentlige videnskabs problemer, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens problem og dødehavsmenigheden. Det Nye Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolkningsog metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet med de nytestamentlige tekster. Herefter gennemgås udvalgte tekster til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne, som historiske og litterære vidnesbyrd samt de paulinske breves teologiske diskussion. TEOLOGI Gud på Borgen Hold 5530: 10 onsdage (12/9-21/11) Ved lektor, cand.theol. Ane Kirstine Brandt, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt, Københavns Universitet Med udgangspunkt i bogen Gud på Borgen tages aktuelle spørgsmål og debatter, om forholdet imellem stat og kirke, op og belyses i et historisk og idéhistorisk lys. Vi gennemgår en række aktuelle politikeres opfattelse af religionens plads i det offentlige rum og deres argumentationer for forskellige positioner i diskussionen om adskillelse af stat og kirke. Vi ser på forskellige forståelser af evangelisk-luthersk kristendoms betydning for velfærdsstaten og på spørgsmålet om religionens betydning for sammenhængskraften. Litteratur: Gud på Borgen, af Ane Kirstine Brandt og Pia Rose Böwadt, Forlaget UCC, TEOLOGI Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske Hold 5531: 10 onsdage (5/9-14/11) Ved cand.theol. Ingrid Ank og post.doc. Stefan Nordgaard, Københavns Universitet Bibelen er ikke et opslagsværk, man kan leve sit liv efter eller indrette et samfund på. Bibelen er et kludetæppe vævet sammen af meget blandede tekster, hvis historiske forankring fortoner sig i det dunkle. Alligevel hævder en række moderne filosoffer, at de bibelske fortællinger kan være både meningsska-

19 bende og provokerende, også i moderne tid. Men hvordan læser og finder man mening i Bibelen, når den nu ikke kan bruges, som man bruger en kogebog? På kurset vil der blive skudt med skarpt mod en række af de mest kendte fortællinger fra Det Nye Testamente, og samtidig vil teksterne blive anledning til en diskussion af spørgsmålet om mening for det moderne menneske. Navnlig filosofferne René Girard, Gianni Vattimo og Paul Ricoeur vil blive inddraget i diskussionen. TEOLOGI Kierkegaard og eksistensfilosofien Hold 5532: 10 tirsdage (4/9-13/11) Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen Søren Kierkegaard regnes ofte som eksistensfilosofiens og eksistensteologiens ophavsmand. Begrebet eksistensfilosofi er også titlen på bogen, skrevet af den tyske filosof og psykiater Karl Jaspers i 1938, som søger at forene filosofiens historie med sit eget filosofiske anliggende. Vi skal følge Jaspers læsning af Kierkegaard, for på den baggrund at studere en række af Kierkegaards mest fremtrædende skrifter og tematikker, der vedrører eksistensen. Fra vores læsning af først Jaspers Tilbage til Kierkegaard vil vi efterfølgende læse forfattere, der alle i en vis forstand har haft Søren Kierkegaard som litterært forlæg. Det drejer sig om Gabriel Marcel, Martin Buber, Martin Heidegger, Rudolf Bultmann og Jean-Paul Sartre, som skal danne basis for vores lekture udi eksistensfilosofiens facetter. TEOLOGI Menneskets vilkår efter Guds død Hold 5533: 10 onsdage (5/9-14/11) Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen Vi skal undersøge de vilkår, som mennesket synes at være efterladt i som følge af erklæringen om Guds død. Hvad betyder Gud er død? Hvilken situation befinder mennesket sig så at sige i, efter Guds død? Og i forhold til hvilke forankringspunkter, om nogen, kan mennesket nu med det guddommeliges deroute forestille sig selv? Kurset tager udgangspunkt i Gudens (og gudernes) flugt. Hvad kan vi stille op med en Gud, som vi måske har slået ihjel? Som måske har slået sig selv ihjel? Som måske har vendt sig bort fra os? Og som vi måske tillige har vendt os bort fra? Vi skal gennemgå Friedrich Nietzsche, som i Den muntre videnskab lader det skøre menneske genlyde ordene om Guds død, og Martin Heideggers kryptiske Bidrag til filosofien, hvori forestillingen om den sidste Gud varsles. TEOLOGI Rock og ritualer Hold 5534: 10 onsdage (5/9-14/11) Ved cand.theol. Susan Godsk Weile Bibelske temaer er på ingen måde reserveret universitetsteologien eller kirkens højmesse, de synes tværtimod at have et liv uden for murene i populærkulturens mange kunstneriske frembringelser. Kurset vil med udgangspunkt i ældre og nyere rock og pop se på, hvordan de bibelske tekster og temaer bruges og omtolkes i forskellige musikeres værker. Vi skal høre, og ikke mindst se, eksempler fra populærmusikkens mange genrer og sammen analysere teksterne, for ad den vej at blive klogere på, hvordan den religiøse sprogbrug anvendes og med hvilket formål. Med udgangspunkt i litterær teori, antropologi, religionssociologi og ritualteori, vil vi desuden undersøge hvilken teologi og religionsopfattelse, der kommer til udtryk i de forskellige tekstuniverser samt se på, om rockkoncerter kan forstås som moderne ritualer. På kurset vil vi blandt andre beskæftige os med kunstnere som Bob Dylan, Nick Cave og Leonard Cohen, men også popmusik og rockens mere obskure skikkelser vil blive inddraget. Religionsvidenskab Studieleder: Ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet RELIGIONSVIDENSKAB Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) Hold 4144: 10 mandage (10/9-19/11) Hold 4145: 10 mandage (10/9-19/11) Ved lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt og ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Kurset tager afsæt i zarathustrismen, som var statsreligion i det persiske rige fra omkring 500 f.v.t.. Med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk dualisme og apokalyptik har den øvet indflydelse på jødedom, kristendom og islam. Jødedommens store skikkelse er Moses. I tiden omkring Jerusalems fald 17

20 18 i år 70 e.v.t. samles kanon, og en autoritativ tradition føjes til, hvis principper fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. Kristendommen blev til som en jødisk sekt. Om den historiske Jesus ved vi ikke meget, men Ny Testamente tegner prægnante billeder, ligesom Paulus forkyndelse af Kristus, som død og opstanden, er afgørende for kristen lære. De store kirkeafdelinger demonstrerer med deres forskellige læreudvikling kristendommens evne til at indoptage nye erfaringer. Islam er nært beslægtet med jødedom og kristendom, som den har overtaget meget stof fra. Koranen betragtes af muslimer som Guds direkte ord åbenbaret til Muhammad, og er nu som før islams vigtigste grundlag. RELIGIONSVIDENSKAB Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu Hold 5521: 10 torsdage (6/9-15/11) Ved lektor, mag.art. Tove Tybjerg, Københavns Universitet og cand.mag. Torben Smith Larsen Med opdagelsesrejsendes møde med nye verdener blev der sat gang i tankerne hos europæerne. Beskrivelser af de fremmede folk og deres religioner rejste spørgsmål om, hvordan man skulle forstå disse andre, deres religioner og sære skikke, men også spørgsmål om, hvordan man på den baggrund skulle forstå sig selv. Sammen med oplysningstidens kritiske blik på religion gav det anledning til religionsvidenskabelige overvejelser over, hvordan religion skulle forstås og forklares og dermed teorier om, hvad religion er. Vi vil følge religionsvidenskaben fra dens spæde begyndelse som videnskab op til nyeste tid. Vi skal se på klassiske religionsteoretikere som Frazer, Durkheim, Weber og Eliade og deres forskellige religionsteorier fra evolutionistisk religionsvidenskab til religionsfænomenologi og dybdepsykologi. Vi vil også inddrage kognitionsforskningens seneste bidrag til religionsvidenskaben for at belyse de religionsvidenskabelige svar på spørgsmålet: Hvad er religion? Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) RELIGIONSVIDENSKAB Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? Hold 5522: 10 torsdage (6/9-15/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls, Københavns Universitet Nye religioner har altid været en kontroversiel størrelse eftersom de udfordrer den etablerede kultur. Det gjaldt for kristendommen, da den langsomt blev udbredt i middelhavsområdet for snart år siden og igen da den kom til Danmark år senere. Og det gælder i dag for de opblomstrende nye religiøse bevægelser. Dette kursus vil give et indblik i hvad nye religioner er, og hvordan de forholder sig til de mere etablerede religioner. Vi vil gennemgå et udvalg af nye religioner, som direkte udspringer af kristendommen og andre, som er opstået fra forskellige ikke-kristne religiøse systemer samt den overflod af fænomener, der ofte samles under betegnelsen New Age. En rød tråd i kurset vil være fokus på spændingsforholdet mellem religion og videnskab samt religion overfor begreber som spiritualitet, åndelighed, tro, m.m. og hvordan disse problematikker kommer til udtryk i de enkelte religiøse grupper. RELIGIONSVIDENSKAB Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon Hold 5523: 10 onsdage (19/9-28/11) Ved cand.mag., Master of Arts Christina Brøndsholm Andersen og sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt I de to sidste århundreder er hidtil glemte og forsvundne kristne tekster dukket op i huler, klostre og grave. Fundene tegner et langt mere broget billede af urkristendommen, end Det Nye Testamente lader ane. Allerede kristendommens udspring i den antikke jødedom gav forskellige spor at følge. I rabbinsk jødedom forblev Mosebøgernes lovtradition en levende tradition, som kaldte på fortsat fortolkning. Samtidig opstod en omfattende apokalyptisk litteratur, hvis forestillinger om dommedag, Messias og gudsrige satte sit præg på kristendommen. Mens den jødiske kanon blev fastlagt i slutningen af 1. årh., fandt den kristne kanon først sin endelige form omkring år 400. På kurset følges de forskellige spor og skrifter, idet der spørges: Hvad var det, som udelukkedes og forkætredes og hvorfor? RELIGIONSVIDENSKAB Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund Hold 5524: 10 onsdage (5/9-14/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Carin Laudrup, Københavns Universitet og adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, Københavns Universitet Religiøse fortællinger og religiøst sprog har fra begyndelsen været tæt knyttet

Indtegningsoversigt 4. oktober 2012 Folkeuni. København pr Side 1 TL

Indtegningsoversigt 4. oktober 2012 Folkeuni. København pr Side 1 TL Folkeuni. København pr 010707 Side 1 Emnekurser 2012-5335 ANTIKKEN - Sundhed og sygdom i antikken 04-09-12 0 Ej oprettet 2012-5336 ANTIKKEN - Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlig 12-09-12 11 2012-5337

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX Valgfag09 Idehistorie B Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Idehistorie B Niels-Arne Hansen HTXValgfag09

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Indtegningsoversigt 2. august 2012 Folkeuni. København pr 010707 Side 1 RIKKET

Indtegningsoversigt 2. august 2012 Folkeuni. København pr 010707 Side 1 RIKKET Folkeuni. København pr 010707 Side 1 Kategori: Emnekurser 2012-5335 ANTIKKEN - Sundhed og sygdom i antikken 04-09-12 5 2012-5336 ANTIKKEN - Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlig 12-09-12 6 2012-5337

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14-Juni 16 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: TES og ACH De ugentlige dansktimer vil bestå af: Dansk undervisningsplan - Kursus i analyse, stilskrivning, grammatik og genrearbejde - Frilæsning - Den resterende tid anvendes til hhv. selvstændigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Foråret 2013 Københavns

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2015-2016

Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en årrække

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 VUC

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol. V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): kandidater. (975-ordningen): kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen): 8 kandidater. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk

Læs mere

Der kan søges om genindskrivning på følgende uddannelser med sommerstart 2017: ARTS

Der kan søges om genindskrivning på følgende uddannelser med sommerstart 2017: ARTS Der kan søges om genindskrivning på følgende uddannelser med sommerstart 2017: ARTS Anthropology - General Anthropology Anthropology - Global Studies and Development Anthropology - Visual Anthropology

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Fakultet/Faggruppe/Studieretning Uddannelsesniveau Kvinder Mænd Hovedtotal Det Teologiske Fakultet 455 308 763 Afrikaområdestudier

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Udvikling i Udvikling i Fakulteter Institut ADMENHED Studieretning

Udvikling i Udvikling i Fakulteter Institut ADMENHED Studieretning Kandidatoptag 01.10.2016 Opgjort 1. oktober 2016 AR Institut for Kultur og Samfund Antropologi, kandidat Antropologi 65 68 67 55 65 0,0% 0 18,2% 10 General Anthropology 2 2 - - - - - - - Asienstudier (indien-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere