VISSENBJERGHALLERNE DISPOSITIONSFORSLAG _

Transkript

1 VISSENBJERGHALLERNE DISPOSITIONSFORSLAG _

2 VISSENBJERGHALLERNE 2

3 3 INDHOLD 4 Fællesskab og Aktivitet er fundamentalt 4 Perspektiv Aktivitetsterrassen 5 Situationsplan 1:400 6 Synlighed og Sammenhæng - Hovedgrebet - om facaden og formsproget 7 Perspektiv sydfacade 9 Aftenperspektiv sydfacade 18 Åbenhed og Muligheder - 19 Axonometri 20 Stueplan 1: Kælderplan 1: salsplan 1: Livet og Dagslyset - om den fysiske og visuelle kontakt i huset mellem ude og inde 10 Dagsperspektiv 10 Aftenssperspektiv 11 Perspektiv Aktivitetsterrassen 12 Hjerterum - rum for alle 13 Perspektiv Cafeområdet 14 Oplevelser og Mangfoldighed - materialitet og stemninger 15 Perspektiv Det Høje Rum 16 Fra Ankomst til Aktivitet - 16 Østfacade 22 Sammenhænng og Helhed- om samspillet med det eksisterende 22 Snit AA 1: Fundamental enkelhed - om konstruktioner og materialer 24 Snit BB 1: Snit CC 1: Naturlighed og Omtanke - om bæredygtighed 26 Miljømæssig Bæredygtighed - om energiforbrug og forsyning 27 Holdbarhed og Driftssikkerhed - om materialer 27 Hvis det brænder - om brandstrategi 27 Arealskema

4 VISSENBJERGHALLERNE Fællesskab og aktivitet er fundamentalt Fysisk aktivitet er fundamentet for et sundt og langt liv. Det skaber glæder og velvære, og det udvikler og styrker både individet og fællesskabet. Mennesket er gennem tiden blevet mindre og mindre aktivt dette i takt med udviklingen, videnssamfundet og stillesiddende arbejde. Det er menneskets natur at bevæge sig og bruge sin krop. Gennem de sidste årtier har den organiserede idræt været den foretrukne motionsform, men udviklingen og ikke mindst bevidstheden om sundhed får der sættes nye standarder for, hvordan vi indretter vores idrætsfaciliteter. De seneste år er folkesundheden blevet et samfundsmæssigt spørgsmål, hvorfor det også er på den politiske agenda at opgradere og skabe tidssvarende idrætstilbud. Det er ikke kun den fysiske ramme omkring idrætten, der udvides og grænserne her, der udviskes. Det er i høj grad også tidsrammen omkring det at dyrke idræt, der rykkes ved. I begge tilfælde er nøgleordet og hvor alle føler sig velkomne? Nye typer idræt tiltrækker nye typer mennesker, hvilket efterspørger nye faciliteter i alle henseender. Det være sig lige fra hvordan vi ankommer til hallen, til hvordan vi opholder os, hvordan vi klæder om, hvilke aktiviteter vi udøver og ikke mindst hvornår vi gør det. Projektforslagets intention er at skabe et nyt samlingspunkt i Vissenbjerg et nutidens torv. At skabe et attraktivt samlingspunkt for nuværende og fremtidige brugere et attraktivt sted med aktiviteter, der kan tiltrække nye brugere. Et sted, der rummer mangfoldighed og oplevelser. God Læselyst! 4

5 5 Nød ø ød Ask Kirsebærtræ Ahorn Æbletræ Alu Fo ldedø r1 Aktivitetsterrasse Terrasse Putting green Eksisterende hal Det store rum Trapper Tennisbaner Eksisterende hal Petanquebane Det høje rum Tennisbaner Fitness Lyse SF-sten Cy kle r Bænk 18 stk bed Skulptur 020 tværsnit1 Cykler Klubzonen Cykler Nedgang til udebase Bænk 10 stk Lyse SF-sten Mø rke SF -ste n Bænk Bænk Cykler 45 stk Mørke SF-sten Bed Cykler rampe 64 stk bed Fortorv Vej A NSPLAN 1:400

6 VISSENBJERGHALLERNE Synlighed og sammenhæng (diagram loopet) - Hovedgrebet - om facaden og formsproget Facaden afspejler ikke kun Vissenbjerghallernes ansigt udad til men er et bærende element i den samlede oplevelse såvel inde som uden for bygningen. Facaden udtrykker mangfoldighed og rumlighed den skaber identitet og genkendelighed. Med et enkelt greb danner facaden et loop, der favner både bygningens indre rum og ydre omkringliggende rum. indre og de ydre rum. Det 2.2 meter høje vinduesbånd i terrænniveau, giver udkig over udendørsarealerne med fodboldbanerne mod syd. Et smallere bånd placeres i den øverste del af facaden og sikrer hermed lysindfaldet længere ind i rummene. Disse åbninger tilføjer en dynamik til facadens udtryk, samtidigt med, at de er med til at udviske overgangen mellem ude og inde. Vinduesbåndende udføres som lyse alu-partier med gående rammer i mørkbejdset træ. I vinduespartierne arbejdes der med en komposition af vinduer i forskellige bredder med både klart glas og glas med lamineret folie i grønne nuancer. Den lukkede del af facaden foreslås beklædt med plader i varme gyldne farvenuancer. Det neddæmpede farvevalg vil være med til at forstærke vinduespartiernes subtile farve og skyggespil. Der arbejdes med en lodret opdeling af facaden med varierende bredde, der følger vinduernes rytme, som i et slags stregkode-mønster. Pladernes stødes op mod hinanden, således at facaden opleves som én harmonisk og I forlængelse af Cafe Zonen møder vi Dagligstuen. I direkte sammenhæng med Dagligstuen, kun adskilt af en glasvæg, mødes vi af Cool Down Zonen, hvor overgangen mellem inde og ude er udformet, således at det store INTIM UDE INDE OFFENTLIG LOOP DIAGRAM HOVEDGREB LOOP 6

7 7 PERSPEKTIV SYDFACADEN

8 VISSENBJERGHALLERNE så der skabes et intimt og stille rum. På dette sted er facaden samtidig udformet med foldedøre, der muliggør at facaden kan åbnes helt op, hvorpå de to rum smelter sammen til ét. ude og inde. I forhold til indeklimaet er det med de lange glaspartier nødvendigt at etablere en form for solafskærmning. Der introduceres her endnu et arkitektonisk facadeelement i form af en serie vandrette og lodrette paneler med samtidigt med, at det giver et effektivt værn mod solens opvarmning. Den vandretligende solafskærmning sikrer yderligere, at man på udvalgte stedder kan være beskyttet mod regnen. de indre rum med oplevelsen af dagens rytme og de skiftende årstider. Også her vil ude og inde derfor være tæt forbundet. Om dagen vil man inde i hallen fornemme, hvad der foregår udenfor via udkig gennem vinduesbåndet. Om aftenen vil være den modsatte virkning. Her fremstår hallen som en lysende juvel. Dragende og fuld af liv og aktivitet... DAG AFTEN DIAGRAM: FACDENS TRANSPARENS DAG/AFTEN 8

9 9 AFTENPERSPEKTIV SYDFACADEN

10 Visuelle forbindelser mellem inde og ude Interne visuelle forbindelser VISSENBJERGHALLERNE Livet og Dagslyset - Om den fysiske og visuelle kontakt i huset og kontakten mellem inde og ude Den visuelle kontakt aktiviteterne imellem, og ikke mindst mellem ude og inde er en vigtig generator for det aktive liv. Det liv, der udleves i centrets indre vil i kraft af den visuelle kontakt fungerer som inspirator for de mennesker, der passerer forbi uden for bygningen. Om aftenen og i vinterhalvåret vil bygningen i kraft af sin åbenhed lyse omgivelserne op og fortælle historien om alt det spændende og varme, der foregår indenfor. Mens den i dagtimerne udefra vil fremstå mere lukket, og det her bevirker samtidig, at inde og ude har mulighed for fysisk at smelte sammen. På den måde opnås et udtryk der på én og samme måde åbner op mod eksisterende og omkransende omgivelser, der lyser op i omgivelserne og fortæller historien om et aktivt sted og ikke mindst virker dragende og hemmelig med sine forskellige rumligheder og kig igennem disse. AFTENSPERSPEKTIV 10

11 11

12 VISSENBJERGHALLERNE Hjerterum - Rum for alle Hjertet er bygnings omdrejningspunkt, samlingssted og ikke mindst varemærke. Det skaber sammenhæng i bygningen både vertikal og horisontalt. Hjertet repræsenterer i høj grad det som Vissenbjerghallerne står for. Her dannes den røde tråd gennem bygningen, der binder rumligheder inde som ude sammen, samtidig byder det på overraskelser og aktiviteter Hjertet griber, favner og samler. Hjertet er et skulpturelt, rødt element i beton støbt i en bræddeforskalling. Bræddeforskallingen giver hjertet en centrum. aktiviteter. Hjertet spreder sig her i to retninger. Den ene løber ud gennem facaden ud i terrænet, mens den anden løber ind, og griber fat i den eksisterende hal. sammen eller frem af med hjertet, og fremstår derfor som ét samlet element. Udover dens funktion som trappe, danner tumleområde for børn. Her adskilles den fra den eksisterende hal med en let væg af ribber og bliver til Vertikalt er der i hjertet placeret runde vinduer, der tillader kig ud gennem hjertet, når man bevæger sig inde i det. Og for den nysgerrige klatre eller nyankomne til centeret vil hullerne skabe mulighed for nysgerrige kig ind i det dragende mørke hjerte. Indvendigt i hjertet etableres akustikregulerende materialer, således vil hjertes indre vil sluge lyden og opleves favnende, frem for som et almindeligt trapperum. Denne akustikregulering er samtidig Farveholdningen i hele hjertet samt de elementer der rejser sig fra den er holdt i den samme røde farve. Denne farve forstærkes yderlig af den gennemgående grønne farve. De to komplementærfarver pirrer hinanden, samtidigt udgør de sammen et harmonisk hele. BUFFERZONEN NYE HALLER EKSISTERENDE HALLER HJERTET HJERTET CAFÉZONEN FODBOLD BANERNE PARKERING DIAGRAM HJERTETS FUNKTIONER DIAGRAM :HJERTETS SIGNALVÆRDI DIAGRAM :HJERTETS FORBINDELSER REFERENCE HJERTETS AKUSTIK 12

13 13 PERSPEKTIV PERSPEKTIV CAFÉZONEN CAFEZONEN EXTERIØR PERSPEKTIV - DEN NYE PLADS

14 VISSENBJERGHALLERNE Oplevelser og mangfoldighed - materialitet og stemninger Der er i bygningen skabt et bevidst og sammenhængende valg af materialer, der skal udtrykke en rød tråd gennem hele bygningen, og samtidig skabe en variation af stemninger i de forskellige rumligheder. organisk form, belagt med et gummi faldunderlag. Gummibelægningen løber både ud gennem facaden og danner bund for et legeområde uden for bygningen, samtidig løber denne belægning ind i den eksisterende hal og danner bund for et tumleområde med yderlige klatremuligheder for børn. De 3 haller forbindes af samme trægulv i ask. Dette gulv løber også ind i den eksisterende hal, og skaber dermed en sammenhæng til det eksisterende anlæg. I Dagligstuen lægges en mørkbejdset ask for at skabe en mere intim af mørkt og lyst træ. Denne kombination danner igen overgang til området udenfor Cool Down, hvor der lægges træplanker som gradvist aftager i tæthed for til sidst kun at være græs. Der etableres ligeledes trædetrin i træ ned langs skrænten. Det gradvise skift i både gulv indvendig samt i materialet udvendigt er samtidig et billede på som låger på reolvæggen være en kombination af grønne nuancer og træ. Det har været et ønske at skabe sammenhæng og genkendelighed i helle byggeriet, samtidig har det været vigtigt der gentages, mens stemningerne skabes både i materialer men særligt igennem transparens og åbenhed de visuelle forbindelser, naturligt lys samt ind- og udkig. at akustikken i dette projekt har været et vigtigt parameter. Vi har valgt at beklæde alle lofter med troldtekt, da det er i god tråd med de resterende materialer, der ellers benyttes i byggeriet. I hallerne trækkes troldtekten ned af væggene for at skabe den optimale rumakustik. Her favner troldtekten rummene, og skabe en mere omkransende Generelt er projektets materialer valg med hensyntagen til drift og holdbarhed. overgang til det indvendige betongulv, der lægges i ankomst og Cafe Zonen. I kælder lægges der et epoxy gulv i forskellige farver. Her er det igen samspillet mellem farverne, der danner rum i rummet samt skaber stemninger. i rummet. På den måde opstår der forskellige dybder i væggen, som yderlig vil varierer, når den fyldes med diverse rekvisitter. Hvor reolen lukkes med låger, skabes der et varieret udtryk af låger i forskellige farvenuancer samt træ, muligt at låse af. Døre og porte er holdt i et materiale og farvevalg, der spiller sammen med det resterende. Mobil- og foldevægge vil 14

15 PERSPEKTIV DET HØJE RUM 15

16 Fra ankomst til aktivitet - Den primære ankomst til hallerne markerer sig tydeligt i kraft af facadeskærmen - loopet, der her rejser sig og tydeligt markerer indgangen. I samspil med den modstående skærmvæg ledes de besøgende fra pladsen og ind i bygningen. Placeringen af den nye indgang til Vissenbjerghallerne bevirker, at der dannes en plads i forbindelse med ankomsten. Den nye plads fungerer som naturlig indslusning til selve indgangen. Den udformes med en rampe, der sikre optimal tilgængelighed for alle. Desuden indrettes pladsen så der opstår en naturlig sammenhæng med det eksisterende bygningsanlæg. Pladsen indrettes, så der opstår stedder til diverse former for ophold. Op mod ankomsten til selve hallen etableres der lys i belægning og langs facadeskærmen samt markeringer af belægning, så brugerne ledes op til ankomsten i hallen. Cykelparkering etableres på to øer den ene ved den eksisterende hal og den anden langs facade ved den nye ankomst. På den måde sikres der parkering af cykler i direkte forbindelse til alle aktiviteter. Pladsen er vigtig for koblingen af det nye og det gamle. Placeringen på kanten af de eksisterende haller skaber sammenhæng og bevirker, at den nye indgang åbner sig for den besøgende, allerede når der svinges ned mod hallerne fra hovedvejen. Herved vil det også for den ukendte bruger være nemt at orienterer sig ved ankomsten til hallen. - tilknytning til køkkenet, således at den daglige arbejdsgang lettes mest muligt. Ved sortering af skrald vil der ydermere være en fordel med de mindre 400 liter affaldsbeholdere frem for én stor samlet container. Prioriteringen af dette betyder dog, at der en gang ugentligt skal trilles affaldsbeholdere ned af rampen, og stilles ved det nordligste cykelskur, det er kendte eller ukendte brugere. Hovedparten af brugerne vil ankomme gennem hovedindgangen, og herfra fordele sig til de forskellige aktiviteter. Men muligheden er også at ankomme i kælder niveau, såfremt der enten spilles fodbold, dyrkes stavgang eller cykles i brugen af disse uden for hallernes åbningstider. vil være muligt i kælderetagen, hvor omklædning mm kan anvendes uafhængigt af de resterende faciliteter. Ligeledes 16

17 17 HOLD HOLD ÆLDRE SKOLER SKOLER FITNESS SKOLER HOLD FLOW UNGE ÆLDRE FLOWDIAGRAM ØSTFACADEN

18 HÅNDBOLD VISSENBJERGHALLERNE Åbenhed og muligheder (diagram) - UDE GYMNASTIK YOGA handler det i høj grad om åbenhed åbenhed i forhold til rumligheder - interne og eksterne på tværs, åbenhed i brugen/aktiviteterne og ikke mindst åbenhed over for brugerne og deres tilgængelighed til hallerne. COOLDOWN DANS BADMINTON Den visuelle kontakt mellem rum og funktioner har været en vigtig medspiller i udformningen af projektet. oplevelser og forskellige muligheder. Der er stor forskel på hvem, der ønskes at blive betragtet, når de dyrker deres idræt, og det er derfor vigtigt, at skabe muligheder for forskellige brugere. TERASSE STUE SPRING CAFÉ KLUB Det er derfor vigtigt at skabe differentieret kig gennem bygningen, så alt ikke fremstå fuldstændig åbent og transparent. Ved at skabe varieret former for kig og visuel kontakt, vil brugerne nogle steder vækkes af nysgerrighed, mens de andre steder på afstand kan få en oplevelse af forskellige aktiviteter. RUMLIGHEDER SKATEING/OPHOLD DIAGRAM: RUMLIGHEDER Fleksibilitet i vores tid består i høj grad af muligheden for at dyrke motion, når det passer individet, og dermed muligheden for individuelt at kunne indpasse sin træning i en travl hverdag. Derfor har vi ved ankomsten skabt bygningen. Det vil også være muligt, at benytte omklædning i kælderen via brik systemet. Dermed kan hele mulighed er ligeledes en besparelse på ressourcer iht. opsyn med hele hallen. SPORTSZONE SPORTSZONE OPHOLDSZONE ZONER/ ÅBENHED UDEAKTIVITERER ZONEDIAGRAM 18

19 19 AXONOMETRI

20 VISSENBJERGHALLERNE OMKLÆDNING KONTOR KØLERUM VAREMODTAGELSE EKSISTERENDE HAL C OPVASK GRØN ZONE LEGEZONE AFFALD PORT PORT PORT PORT TEKNIK DEPOT OMKLÆDNING PORT DEPOT DEPOT SPRINGGRAV SKYDEDØR FOLDEVÆG OVENLYS TRAMPOLIN DET STILLE RUM DET STORE RUM SPRINGGRAV DEPOTVÆG TRAMPOLIN FOLDEVÆGGE FOLDEDØR DEPOTSKABE FOLDEDØR HJERTET TUMLEZONE FOLDEVÆG AKTIVITETSTERASSE COOL DOWN DAGLIGSTUEN BB B CAFÉTERASSE C LEGEZONE STUE L 1 20

21 SPRINGGRAV TRAMPOLIN TRAMPOLIN OMKLÆDNING OMKLÆDNING UOPVARMET VÆRKSTED WC WC WC WC OMKLÆDNING BAD BAD WC WC LYSSKAKT WC WC BAD BAD TEKNIK DEPOT ELEVATOR OMKLÆDNING FODBOLD LOUNGE CYKEL OG STØVLEVASK TUMLE NICHE TEKNIK FITNESS FLUGTVEJ 1. SALSPLAN 1:200 KÆLDERPLAN 1:200 21

22 VISSENBJERGHALLERNE Sammenhæng og Helhed - om samspillet med det eksisterende Vissenbjerg Hallerne er i dag et eksisterende anlæg, der fremstår som et typisk halbyggeri med stor grad af lukkethed i forhold til den aktivitet, der foregår indenfor. Ved aktivitet inde i hallen er der ingen kontakt med tid og sted. Denne lukkethed gøres der op med i tilbygningen, som med sin åbenhed vil stå i kontrast til det eksisterende lukkede byggeri, og signalerer nytænkning. Det nye byggeri adskilles fra det eksisterende af en glasgang, og er dermed løsrevet og griber ikke ind i den eksisterende bygningskrop. Facaden er her udformet i samme materiale som på den nye facade, hvorved der skabes sammenhæng mellem de enkelte elementer. enkelte ikke eksponeres i samme omfang, som i det store åbne omklædningsrum. I bruserummet etableres der lette brusevægge, der giver mulighed for større privathed. færdig. Mellem de 2 omklædningsrum etableres der desuden et mindre omklædningsrum der indrettes til familier der her være et ekstra fokus på tilgængelighed i forhold til handicappede, så også de på alle måder tilgodeses i det nye byggeri. sammen materiale, som resten af nybyggeriet. gamle. Bygningerne arbejdes sammen og fremstår ikke blot som to fremmed elementer i hvert sit hjørne. den eksisterende bygningskrop etableret ikke blot omklædningsrum, men omklædningsrum der henvender sig til den individuelle idræt frem for holdsporten. Her skabes mindre nicher til mere intim omklædning, således at den DEPOT DEPOT 22

23 B 23 INDGREB EKSISTERENDE NYBYGGERI INDGREB EXTERIØR EKSISTERENDE HAL FORANDRINGSMARKØR LEGEZONE DIAGRAM: PROJEKTTILTAG KØLERUM FRYSERUM SNIT AA 1:200

24 VISSENBJERGHALLERNE Fundamental enkelhed - om konstruktioner og materialer bestående af en blanding af stålrammer, betonelementer og træelementer. Det giver en hurtigere byggeproces og en minimering af fejl. Brugen af store elementer betyder også at bygningen er relativt hurtigt lukket med tæt tag, hvilket giver hurtigere adgang for håndværkerne. bliver stående, når vinden rammer facaderne. STRETCH CARDIO FODBOLD LOUNGE NETCAFÉ SNIT BB 1:200 SNIT CC 1:200 24

25 PERSPEKTIV COOL DOWN PERSPEKTIV COOL DOWN 25

26 VISSENBJERGHALLERNE Naturlighed og omtanke - Om bæredygtighed misk indeklima. Begreberne social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed relaterer til problemstillinger omkring de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af de valg, der er foretaget i projektet. Miljømæssig bæredygtighed relaterer især til ressourceforbrug og forurening. I dette projekt er målsætningen, at skabe rammerne for den minimale miljøpåvirkning i forbindelse med anlæg og drift af tilbygningen til Vissenbjerghallerne. mulig bæredygtighed for pengene inden for projektets økonomiske ramme. indeklima og arbejdsmiljø, for derved at skabe gode rammer for trivsel blandt byggeriets brugergruppe. Vi har i strategien for bæredygtighed i vores projekt haft et særligt fokus på 2 temaer og tiltag for bæredygtigt byggeri: 2. Vandforbrug og forsyning samtidig er reduktionen i varmetabet betydelig. indeklimaet facaden mod syd. I nybyggeri er overtemperaturer et stigende problem, og kan give store gener for brugerne, da det medfører, at det termiske indeklima bliver utilfredsstillende. vinduespartier. Herved bevares det gode dagslys og samtidig undgås der overtemperaturer. Vinduespartier uden solafskærmning muliggør varmeakkumulering i betonkonstruktionerne længere inde i rummene, som her bidrager til opvarmningen af rummene i aftentimerne. Derved reduceres varmeforbruget i den nye bygningen. I Cool Down området er der opsat vandret solafskærmning foran vinduespartierne. Dette for at holde skabe en optimal temperatur, der gør rummet behageligt niveau til nedvarmning, stretch mm. sterende del af året, hvor solen står lavere på himlen, kan solens stråler ikke så let trænge ind i bygningen. Dette reducerer kraftigt risikoen for blænding på steder, hvor der er aktivitet samtidig med at overtemperaturer minimeres. Der opnås derved et bedre indeklima i bygningen. Miljømæssig bæredygtighed - Om Energiforbrug og forsyning Vores projekt vurderes at forårsage mindre miljøpåvirkninger grundet varmeforsyning ved fjernevarme. Byggeteknisk er en række tiltag gjort for at minimere byggeriets energibehov i forbindelse med bygningsdriften. Hovedvægten er lagt på de passive tiltag, som f.eks. isolering af konstruktioner og installationer, lavenergivinduer og vinduesorientering. Det er gjort for at sikre det lavest mulige CO 2 udslip. Vandforbrug og forsyning Følgende tiltag er integreret i projektet med henblik på at minimere forbruget af grundvand: og elektricitet: Energirigtigt ventilationsanlæg med høj varmegenvinding behovet for el produceret på en mindre bæredygtig måde ekstra ventilation, og derved bibeholde et godt indeklima 26

27 27 Holdbarhed og Driftssikkerhed - Materialer Projektet er udlagt med øje for bygningens drift. Vi har derfor bestræbt os på, at vælge bygningsdele med toiletter udlagt med epoxy med hulkel. Epoxygulve giver en ensartet og fugefri løsning i forhold til gulvklinker, hvor klinkefugerne med tiden misfarves og gummifuger ved vægtilslutninger jævnligt skal efterses og udskiftes. derved en bestandig og vedligeholdesesnem bygningsdel. Hvis det brænder. om brandstrategi ved at vinkle gangen ind mellem ombygningen af køkken og omklædning. og eksisterende bebyggelse fastholdes. Brandportene er placeret i åbningen mellem det store rum og eksisterende hal. Portene sidder i det store rum, parkeret på betonvæggen over åbningen og glider automatisk i ved brand. Portene er samtidig forsynet med døre, AREALSKEMA Udbudsmateriale Konkurrence forslag Hovedbenævnelse Rumbetegnelse Antal lokaler Areal behov m² i alt Areal m² i alt Modernisering

28