Socialpsykiatrien i Københavns Amt - Teorier og metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpsykiatrien i Københavns Amt - Teorier og metoder"

Transkript

1 Socialpsykiatrien i Københavns Amt - Teorier og metoder

2 Socialpsykiatrien i Københavns Amt - Teorier og metoder

3 FORORD INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL LÆSEVEJLEDNING DEFINITION OG AFGRÆNSNING INDLEDNING LOVGIVNING MÅL DE SOCIALE BO- OG DAGTILBUD Botilbud Dagtilbud DET FAGLIGE INDHOLD Personlig hjælp, omsorg og pleje mv Socialpædagogisk bistand Behandling Handleplaner Brugerindflydelse AFGRÆNSNING OG SAMARBEJDSRELATIONER Kommunerne Behandlingspsykiatrien LITTERATUR DET SOCIALPSYKIATRISKE FELT INDLEDNING HVERDAGSLIVET LIVSKVALITET I HVERDAGSLIVET NORMALISERING AF HVERDAGSLIVET RELATIONEN MELLEM BRUGER OG MEDARBEJDER LITTERATUR ANVENDTE TEORIER OG METODER I SOCIALPSYKIATRIEN INDLEDNING DET VIDENSKABSTEORETISKE FUNDAMENT SOCIALPSYKIATRIENS TEORETISKE BAGGRUND Psykodynamisk teori Systemisk teori Sociologisk teori SOCIALPSYKIATRIEN - PRAKTISKE METODER

4 Miljøterapi Kognitiv terapi Relationsarbejde Livshistorier og hverdagsbeskrivelser SOCIALPSYKIATRIEN - PRINCIPPER Psykosocial rehabilitering Recovery LITTERATUR AFSLUTNING OG PERSPEKTIVERING INDLEDNING MÅL DEFINITION MÅLGRUPPEN PRINCIPPER FOR PSYKOSOCIAL REHABILITERING FORUDSÆTNINGER BILAG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SOCIALPÆDAGOGUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE

5 Københavns Amt Psykiatri- og Socialforvaltningen Steffen Larsen. Oplag 500. Design, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S, Albertslund. Tryk og færdiggørelse er Svanemærket og derudover miljøcertificeret efter ISO og kvalitetscertificeret efter ISO Forside billede:victoria Suslik, Coloritten, Parkvænget.

6 Forord I januar 2002 påbegyndtes arbejdet med at formulere en fælles forståelsesramme for socialpsykiatrien i Københavns Amt. Dette arbejde er led i det kvalitets- og udviklingsprojekt som Social- og Sundhedsforvaltningen igangsatte i sensommeren Rapporten er blevet til i samarbejde med styregruppen for kvalitets- og udviklingsprojektet, som over syv møder er kommet med kommentarer og rettelser til indholdet. Endvidere har overlæge dr.med. Bent Rosenbaum fra Psykiatrisk Center Glostrup, været behjælpelig med at kommentere kapitel 4. Som det blandt andet er fremhævet af Videnscenteret for socialpsykiatri er det afgørende at nå frem til fælles sprog, værdigrundlag og mål for at videreudvikle socialpsykiatrien. For at skabe disse forudsætninger er det vigtigt, at man inden for socialpsykiatrien er bekendt med og enig i, hvad det socialpsykiatriske felt består af, og hvilke faglige metoder som kan anvendes. Denne rapport forsøger at sætte ord på, hvad de socialpsykiatriske opgaver består i. Den har også som ambition at udtale sig om, hvilken faglighed - teorier og metoder - som er nødvendig for at løfte opgaverne. Socialpsykiatrien i Københavns Amt år 2002 omfatter ni længerevarende botilbud og ét midlertidigt botilbud. Undervejs i færdiggørelsen af denne rapport blev behandlings- og socialpsykiatrien i Københavns Amt lagt sammen i henholdsvis et Psykiatriudvalg og en fælles administration. Denne rapport skal ved projektets afslutning anvendes som konferenceoplæg, hvor forvaltning og praksis mødes for at diskutere, hvordan og i hvilken retning socialpsykiatrien skal udvikles. Rapporten har derfor karakter af at være et procespapir og diskussionsoplæg, som vil være under løbende forandring, efterhånden som ny viden og erfaringer kommer til. 5

7 Baggrund Udviklingen inden for socialpsykiatrien er kendetegnet ved at være forankret i erfaringsbaseret viden og i langt mindre grad i teoridannelse og -anvendelse. En væsentlig årsag eller måske som konsekvens heraf, arbejder der inden for socialpsykiatrien et væld af fagpersoner med forskellig baggrund. Store faggrupper som sygeplejerskerne, pædagogerne og sosu-assistenterne har forskellige begrebsapparater og metodeforståelser, herudover findes andre faggrupper med en kortere og ikketeoretisk uddannelse. Alle disse faggrupper bringer hver især en faglighed ind i det socialpsykiatriske felt, der både kan anspore til en dynamisk udvikling af indsatsen, og samtidig kan give anledning til målforvirring blandt både medarbejdere og brugere. Derfor vil synlige og overensstemmende mål gøre den socialfaglige indsats mere effektfuld og bane vejen for en løbende udvikling af kvaliteten. Overordnet er målene i socialpsykiatrien formuleret og beskrevet i sociallovgivningen, men der er behov for, at man regionalt i amtet og lokalt på tilbuddene forholder sig til målene og omsætter dem til en strategi tilpasset lokale forhold. At arbejde strategisk kræver udover fælles mål også viden om, hvilken type indsats som virker. Det vil sige at en grundlæggende indsigt i psykiatrisk sygdom og psykoterapeutiske og socialpædagogiske metoder er forudsætningen for at kunne arbejde målrettet i forhold til en overordnet strategi. 1. Indledning 1. At beskrive socialpsykiatriens egen forståelse af, hvilken sammenhæng den sociale indsats indgår i, og hvilke opgaver og mål socialpsykiatrien har. 2. At give medarbejderne kendskab til de grundlæggende teoretiske præmisser for det socialpsykiatriske arbejde og derved sætte dem i stand til at koble intuitiv viden og erfaring fra det daglige arbejde sammen med teorier og metoder om det sociale arbejde og psykoterapi. 3. At skitsere en faglig ramme for socialpsykiatriens opgaver, således at udviklingen lokalt på botilbuddene sker inden for de samme faglige standarder. Læsevejledning Rapporten kan læses ved opslag, men er skrevet med henblik på at blive læst i sin fulde længde. Rapporten er disponeret i fem kapitler. I kapitel 2 lægges ud med at definere og afgrænse socialpsykiatrien gennem lovgivningen på området. Afgrænsningen består i at beskrive de mål og opgaver, som amtet skal varetage og supplere med beskrivelser af samarbejdsrelationerne til kommunerne og hospitalspsykiatrien. Denne kobling er nødvendig, da der i kapitlet argumenteres for, at den psykiatriske indsats må ses og forstås i en helhed uafhængigt af organisatorisk tilhørsforhold. Formål Overordnet er det formålet med rapporten at skabe en fælles forståelsesramme for socialpsykiatrien. Medarbejderne skal være bekendt med, hvilke mål og opgaver socialpsykiatrien har, og hvilke teorier og metoder som kan bringes i anvendelse. Målet med rapporten bliver således: I kapitel 3 præciseres nogle af de centrale socialpædagogiske begreber, som indgår i socialpsykiatriens selvforståelse. Disse begreber er væsentlige, da de er forudsætningen for at kunne relatere det socialfaglige arbejde til den teoretiske overbygning som udvikles i kapitel 4. Kapitel 4 omhandler teorier og metoder, som anvendes i det 6

8 sociale arbejde. Inspirationen til kapitlet er hentet fra psykoterapien, sociologien og socialpædagogikken. Hensigten er at vise, hvordan forskellige teorier og metoder indgår i socialpsykiatriens faglighed (beskrevet i kapitel 3). Kapitel 5 afslutter og perspektiverer rapportens overordnede tema, som er at beskrive en forståelsesramme for socialpsykiatrien. I dette kapitel samles trådene fra de foregående sider i et forsøg på at definere, hvad den faglige ramme er. Begrebet psykosocial rehabilitering introduceres og uddybes, og der gøres kortfattet rede for, hvilke forudsætninger som bør være tilstede. Kapitlet er skrevet som et oplæg til diskussion. 7

9 Indledning Psykiatrien i Danmark består af både en behandlingsmæssig og en socialfaglig indsats. Den behandlingsmæssige indsats foregår på amtssygehusene, mens den socialfaglige indsats varetages af kommunerne og amterne i fællesskab. Denne opsplitning af indsatsen på flere myndigheder og aktører inden for amtet, har til tider gjort det vanskeligt at få skabt en sammenhængende psykiatri, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i organisatoriske hensyn. Fagligt har det haft den betydning, at socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien udgør to forskellige verdener, der hver især har ansvaret for en afgrænset del af den samlede psykiatriske indsats. Denne skelnen udgør på en og samme tid både en styrke og en svaghed. Styrken ved det opsplittede system er, at den sindslidende ikke som tidligere tilbringer hele sit liv på en totalinstitution. Grænserne mellem det offentlige tilbud og det tilstødende samfund er blevet udvisket med de mange forskellige sociale tilbud, som kommuner og amter har oprettet. De sindslidende er i højere grad blevet integreret i samfundet gennem tilbuddenes fysiske placering og en aktiv socialfaglig indsats. Svagheden er, at systemerne lukker sig om sig selv. Indsatserne defineres udfra egne begreber og mål. Hospitalerne har tradition for at have en veldefineret og videnskabeligt beskrevet opgavebeskrivelse, mens de sociale tilbud er nyere og samtidig ikke har en årelang videnskabelig tradition for at definere og dokumentere deres arbejde. Koordinationen og kendskabet til de forskellige opgaver er således mangelfuld, hvilket betyder, at de gensidige fordele ved en fælles faglig forståelse langt fra altid kommer til deres ret. I dette kapitel beskrives socialpsykiatriens mål og opgaver 2. Definition og afgrænsning 8 samt relationerne til kommuner og hospitaler. Udgangspunktet er den sociale lovgivning, som udstikker rammerne for den sociale indsats. Denne indsats sker i et samspil med både kommuner og hospitaler, hvorfor relationerne til disse aktører er beskrevet. Lovgivning I amtsligt regi er socialpsykiatrien primært reguleret efter Lov om social service og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover findes også Lov om aktiv socialpolitik som vedrører regler om kontanthjælp, aktivering og revalidering. Denne lov administreres helt overvejende af kommunerne. Endelig har amtet efter Lov om specialundervisning for voksne også pligt til at sørge for undervisning og pædagogisk bistand til sindslidende for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Mål Formålet med den sociale indsats er i henhold til Lov om social service eller serviceloven som den også kaldes, at forbedre den sindslidendes funktionsniveau og udviklingsmuligheder og forbedre den sindslidendes livsudfoldelsesmuligheder udfra en helhedsorienteret indsats, der er afpasset den enkeltes særlige behov. Det betyder, at socialpsykiatrien, med respekt for den sindslidendes evner og ressourcer, skal fastholde kravet om udvikling af både det sociale og personlige funktionsniveau og samtidig anerkende den enkeltes ret til at bestemme over eget liv. Herudover skal socialpsykiatrien bidrage til, at den sindslidende har mulighed for at deltage i sociale sammenhænge enten uden for tilbuddet, eller hvis dette ikke er muligt, inden for tilbuddets rammer.

10 Det betyder også, at indsatsen skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af forholdene for den sindslidende. Det indebærer, at amtet skal sikre sammenhæng mellem de ydelser som psykiatrien tilbyder. For socialpsykiatrien betyder det et øget samarbejde med hospitaler og kommuner om at finde det rigtige tilbud til den sindslidende. Endelig skal indsatsen sigte mod at give den sindslidende et individuelt og fleksibelt tilbud, vurderet udfra den enkeltes muligheder. Det indebærer, at amtet skal involvere den sindslidende i tilrettelæggelsen af tilbuddet, og at tilbuddet løbende vurderes og tilpasses den sindslidendes skiftende behov. For socialpsykiatrien betyder det, at der skal arbejdes målrettet med brugerindflydelse, og at handleplaner bliver et væsentligt værktøj for en løbende tilpasning af ydelserne. De sociale bo- og dagtilbud Botilbud For at understrege den individuelle karakter af den sociale indsats er der med serviceloven sket en adskillelse af de fysiske rammer og det faglige indhold i botilbuddene. De fysiske rammer reguleres efter servicelovens 92, 93 og 94 som er henholdsvis længerevarende botilbud, midlertidige botilbud med behandlings- og træningstilbud og midlertidige botilbud med omsorg og støtte. Længerevarende botilbud skal gøre det ud for beboerens hjem og må derfor afpasses efter beboerens behov og give denne mulighed for dels at have privatliv, dels at indgå i ønskede fællesskaber. Dagtilbud Dagtilbud er en samlet betegnelse for en række tilbud som spænder meget bredt både hvad angår form og indhold. Tilbuddene strækker sig fra væresteder, hvor brugerne kan være, uden at der bliver stillet krav om aktiv deltagelse, til aktivitetssteder hvor brugerne forventes at deltage i aktiviteterne ud fra egne forudsætning. Disse tilbud er reguleret efter servicelovens 87 og 88. Dagtilbud kan også omfatte undervisningstilbud, idræt og andre kulturelle tilbud der er specielt tilrettelagt for sindslidende. Desuden omfatter det arbejdslignende tilbud og egentligt erhvervsarbejde som gennemføres med særlig hensyntagen til de sindslidende. En udbredt type dagtilbud er cafeer, som dels kan fungere som være- eller aktivitetssteder, dels som arbejdssted. Den sindslidende skal have mulighed for at deltage i disse dagtilbud efter eget ønske. Den sindslidende skal således ikke bare deltage i de aktiviteter som foregår inden for selve botilbuddet men støttes i at benytte samværs- og aktivitetstilbud, undervisning eller andre kulturelle tilbud i lokalsamfundet. Hvis den sindslidende ikke kan deltage i eksterne tilbud, skal tilbuddet, i den udstrækning det er muligt, gives i botilbuddet. Det faglige indhold Personlig hjælp, omsorg og pleje mv. Personlig hjælp, omsorg og pleje ydes efter 71 i serviceloven og omfatter typisk både tilbud om hjælp til personlig hygiejne, til af- og påklædning mv. og tilbud om hjælp eller støtte til praktiske opgaver som f.eks. til rengøring, mad, vask af tøj og indkøb o.l. Der ligger i tilbuddet en forventning om, at den sindslidende selv er aktiv i forhold til opgaven, og at der kun ydes støtte til det mest nødvendige. Denne type bistand kan bedst sammenlignes med den hjælp, som hjemmehjælpen yder. Socialpædagogisk bistand Formålet med den socialpædagogiske bistand efter 73 er 9

11 at bidrage til at skabe en tilværelse for den sindslidende på dennes egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at den sindslidende kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Den socialpædagogiske bistand kan bestå i mange forskellige typer indsatser, fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i den sindslidendes egne behov og forudsætninger. Der vil typisk være tale om vejledning, rådgivning og oplæring i daglige færdigheder. Udover en egentlig optræning kan bistanden også omfatte hjælp til at opretholde sociale netværk, personlige forhold, konfliktløsning og hjælp til økonomisk planlægning. Behandling Tilbud om behandling kan gives efter 86 i serviceloven. Behandling gives i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for at bevare eller forbedre den sindslidendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner og dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Der kan være tale om psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, specialpsykiatrisk eller anden behandling. Behandlingen/tilbuddet skal ligge udover den sociale støtte som ydes efter 73 i serviceloven. Handleplaner Amtet kan efter servicelovens 111 tilbyde at udarbejde en individuel og skriftlig handleplan. Formålet med handleplanen er at fastlægge perspektivet og sammenhængen i indsatsen, samt at klargøre grundlaget for indsatsen for alle parter, der er involveret i samarbejdet om forløbet. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med den sindslidende og udfra dennes ønsker og forudsætninger. Handleplanen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen og i hvilken periode hjælpen gives. Undtaget fra kravet om handleplaner er sindslidende som kan varetage egne interesser, og som er i besiddelse af en høj grad af social kompetence. Endvidere er der heller ikke pligt til at udarbejde handleplaner for sindslidende, der er så belastet og så dårligt fungerende, at alene opfyldelsen af basale behov for omsorg og pleje er målet for indsatsen. Brugerindflydelse Amtet har pligt til efter servicelovens 112 at sørge for, at brugerne får indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af botilbuddene. Amtet skal ifølge lovgivningen fastsætte retningslinierne for brugerindflydelsen. Arbejdet med at udfærdige retningslinier forventes færdigt primo Afgrænsning og samarbejdsrelationer Kommunerne Kommunerne har ansvaret for den gruppe af sindslidende, som er i stand til at klare sig selv i eget hjem med bostøtte eller har behov for ophold i en boform uden døgndækning. Det er endvidere kommunernes ansvar at tilkende pension og foretage arbejdsprøvning mm. Sigtet med den sociale indsats i kommunerne er principielt den samme som i amtet, da begge myndigheder arbejder udfra samme lovgivning. I praksis er det vanskeligt præcist at beskrive, hvor grænsen mellem de amtskommmunale og kommunale opgaver går. Kommunerne kan afhængigt af indbyggerantal og serviceniveau vælge at oprette og drive tilbud til målgrupper, der historisk hører hjemme i amtet. Amtet kan på den anden side påtage sig kommunale opgaver som f.eks. bostøtte og sælge ydelsen til de kommuner, der ikke selv kan løfte opgaven. Udviklingen af nye boformer har endvidere gjort det mere flydende, hvornår en bruger er en amtskommunal eller kommunal opgave. Brugernes tilstand er ikke statisk, og behovet for støtte og pleje kan variere over tid. Et kommunalt 10

12 tilbud vil på et tidspunkt være det optimale, men når støtteog plejebehovet bliver større vil et amtsligt botilbud være nødvendigt. Når botilbuddene samarbejder med kommunerne er det primært i forbindelse med udformning af handleplaner, og samarbejdspartneren er brugerens sagsbehandler. Sagsbehandleren kan også inddrages, hvis brugeren ønsker at benytte et alment kommunalt tilbud. Her gælder de samme regler som for kommunens øvrige borgere. Behandlingspsykiatrien Hospitalspsykiatriens opgave er at diagnosticere, observere og behandle den sindslidende så symptomerne på sindslidelsen lindres eller helt fjernes. Hospitalerne yder behandling efter Lov om sygehusvæsenet, og Lov om tvang i psykiatrien. Behandlingspsykiatrien er organiseret i seks centre heraf tre almenpsykiatriske centre i henholdsvis Gentofte, Glostrup og Ballerup. De øvrige er Retspsykiatrisk-, Psykoterapeutisk- og Børne- og Ungdomscenteret samt den almenpsykiatriske afdeling på Amager Hospital som drives i fællesskab med H:S. Når den sindslidende udskrives fra et psykiatrisk center og visiteres til et amtsligt botilbud, er det fordi behandlingen enten er indstillet eller fordi patienten ikke længere ønsker at modtage behandling. Selvom det lægeligt giver mening at indstille behandlingen, da patienten oftest ikke længere kan drage nytte af behandlingen, er det ikke ensbetydende med, at den sindslidende er rask. Den sindslidendes tilstand vil fortsat kunne svinge og kræve enten ambulant behandling eller indlæggelse på en sengeafdeling. Litteratur Bekendtgørelse af lov om social service nr. 884 af Sociale tilbud til voksne med handicap, Socialministeriets vejledning, 1998 Den sociale indsats for de mest udsatte voksne, Socialministeriets vejledning, 1998 Sammenhæng og brud i psykiatrien, Lægeforeningens forlag, 2000 De almenpsykiatriske centre har senge på åbne og lukkede afsnit, en psykiatrisk skadestue med observationssenge, et ambulatorium, en tilsynsfunktion overfor de somatiske afdelinger og distriktspsykiatrien. Alle tre centre omfatter desuden et antal gerontopsykiatriske senge og et gerontopsykiatrisk team med udgående funktion. Botilbuddene modtager besøg af en psykiatrisk lægekonsulent ca. hver fjortende dag; lægekonsulenten justerer brugernes medicinforbrug og taler med de brugere, der har behov for en lægelig samtale. Endvidere har botilbuddene kontakt med hospitalspsykiatrien i forbindelse med ind- og udskrivning af brugere fra centrene. 11

13 Indledning I det forrige kapitel blev mål og opgaver i socialpsykiatrien defineret ud fra sociallovgivningen, men det gav ingen anvisning om, hvordan opgaverne løses. I dette kapitel kommer vi bag om, hvad den sociale indsats er ved at anvende et socialpædagogisk begrebsapparat. Fagfolk og eksperter inden for socialpsykiatrien er enige om, at der uanset den faglige baggrund findes en række fælles kerneområder, som er centrale for den sociale indsats. Ved at beskrive dem får vi for det første en række fælles begreber, som kan lette dialogen og erfaringsudvekslingen mellem de forskellige faggrupper. For det andet får vi et begrebsapparat til at forstå og beskrive, hvordan forskellige teorier og metoder er med til at konstituere det socialpsykiatriske felt. Overordnet er udgangspunktet for den sociale indsats, at brugerne af de sociale tilbud skal integreres socialt, det vil sige at brugerne skal styrkes og støttes i at finde deres egen identitet. Derved bliver feltet for den sociale indsats hverdagslivet, livskvalitet i hverdagslivet, normalisering af hverdagslivet og relationen mellem den professionelle og brugeren. Hverdagslivet Genstandsfeltet for det sociale arbejde er brugerens hverdagsliv. Hverdagslivet består af en lang række opgaver og rutiner, som brugeren enten selv kan mestre eller som brugeren med støtte og hjælp kan gøres i stand til at klare, f.eks. at omgås andre mennesker, organisere sin tid, løse problemer i hverdagen, overholde aftaler, klare sin bolig og sin økonomi, tage den nødvendige medicin, passe på sig selv, vaske sig og klæde sig på. Støtte på et område som f.eks. at komme i tøjet hver morgen vil sætte brugeren i stand til at fungere kompetent på andre områder som f.eks. at opnå og fastholde social kontakt i lokalområdet. 3. Det socialpsykiatriske felt 12 For at kunne hjælpe og støtte brugeren i at mestre hverdagen må medarbejderen have øje for hele brugerens livssituation. Det betyder, at man skal se og forstå den enkelte persons problemer i sammenhæng med de omgivelser, som brugeren færdes i og i forhold til, hvad der er indtruffet af hændelser tidligere i personens liv f.eks. skilsmisser, misbrug mm. Det faglige mål for indsatsen er, at brugeren integreres i samfundet, så han eller hun ved og kender til de krav og normer som er afgørende for, hvad der betragtes som acceptabel adfærd. Men integration handler også om, at samfundet det vil sige sportsklubberne, virksomhederne og i det hele taget de steder hvor brugerne færdes, er parate og i stand til at rumme mennesker med anderledes adfærd. Integration handler derfor om, at medarbejderen støtter brugerens evne til social mestring det vil sige at klare forholdet til omverdenen f.eks. at bo, arbejde eller have et netværk. Det drejer sig også om brugerens evne til personlig mestring det vil sige at klare tanker og følelser i den indre verden f.eks. vrede, tvangsforestillinger, stemmer mm. I praksis kan disse to vinkler ikke adskilles, da de virker gensidigt forstærkende på hinanden. Livskvalitet i hverdagslivet Begrebet livskvalitet er de seneste år kommet i fokus som en væsentlig faktor ved den sociale indsats over for de marginaliserede grupper. Livskvalitet er en subjektiv størrelse, der vedrører den enkeltes egne oplevelser af sin situation, med de muligheder og begrænsninger vedkommende selv ser for at realisere egne ønsker. Livskvalitet er således udtryk for den enkeltes forestilling om det gode liv. Livskvalitet er en svær størrelse at operationalisere, da det ideelt set kun er den enkelte person, som kan udtrykke,

14 hvad det gode liv for ham eller hende er. Ikke desto mindre er det vigtigt at diskutere livskvalitetens rolle i det sociale arbejde. Ofte sættes social integration i relation til livskvalitet, og dermed bliver det til et væsentligt mål for den sociale indsats at fremme den enkelte brugers mulighed for at deltage i sociale sammenhænge. Begrebet deltagelse kan i denne forbindelse anvendes på mindst to måder. Den ene betydning lægger hovedvægten på kontakt og den anden betydning har hovedvægten på indflydelse og selvforvaltning. Når kontakten vægtes i livskvalitetsbegrebet fokuseres der på, at mange brugere mangler netværk og er ensomme. Brugeren oplever ikke, at der i det omgivende samfund er tilstrækkeligt med handle- og valgmuligheder til at opfylde deres behov for at få positive sociale relationer til andre mennesker. Derfor arbejdes der i socialpsykiatrien med at give brugeren et netværk, som kan hjælpe den enkelte med at undgå isolation. Når indflydelse vægtes i livskvalitetsbegrebet bliver deltagelse ensbetydende med mulighederne for at påvirke omgivelserne. Målet for den sociale indsats bliver at fremme brugernes muligheder for formelt at have indflydelse på beslutninger vedrørende egen situation, det vil sige indflydelse på bolig-, fritids- og beskæftigelsesforhold og uformelt at være aktiv i samfundslivet. Livskvalitet bliver dermed som begreb tæt knyttet til forestillingen om hverdagslivet. For at få brugernes hverdagsliv til at fungere så godt som muligt, er der nogle grundlæggende behov, der skal være opfyldt. I socialpsykiatrien er det medarbejderens opgave at sikre, at brugerne får deres grundlæggende behov tilfredsstillet og samtidig har mulighed for at præge deres livsbetingelser i forhold til deres personlige forestilling om det gode liv. Socialpsykiatriens primære opgave er således ikke at skabe livskvalitet, men at sikre, at brugeren kan få sine behov tilfredsstillet, så han ud fra personlige ønsker og værdier selv kan skabe kvalitet i sit liv. Normalisering af hverdagslivet Normalitet er et billede på, hvad der af samfundet anses for at være det rigtige og naturlige liv. Normer er retningslinier for adfærd og attituder, som understøtter samfundets billede af det gode liv. Men afhængigt af miljø og dagligdag er adfærd og attituder forskellige fra individ til individ, det gælder selvfølgelig også opfattelsen af, hvad det gode liv er. At arbejde frem mod at normalisere hverdagen for brugerne tager afsæt i to forskellige men gensidigt afhængige udlægninger af begrebet normalisering. For det første handler det om, at brugerne skal genlære at deltage i sociale relationer. Ved at tage udgangspunkt i det miljø som den sindslidende person vælger, skal medarbejderne hjælpe og støtte brugeren i at tilegne eller generhverve sig de normer og den adfærd, som er nøglen til det sociale fællesskab, som vedkommende færdes eller ønsker at færdes i. Vil en bruger gerne deltage i et kursus eller begynde på aftenskole, må brugeren kende til de normer som kendetegner en uddannelsesinstitution det vil sige mødepligt, forberedelse til timerne, lytten til læreren osv. Dernæst handler normaliseringen af hverdagslivet om, at der skal arbejdes med brugernes bevidsthed om og forståelse for, hvorfor normer og adfærd er vigtige grundelementer i omgangen med andre mennesker. Mange brugere har behov for at forstå, at der eksisterer spilleregler for social adfærd. Spilleregler som har til hensigt at regulere handlinger i forhold til, hvad der er passende og hensigtsmæssigt. Når brugerens egen selvforståelse er mangelfuld bliver vedkommendes mulighed for meningsfuldt at deltage i en social sammenhæng meget reduceret. Faren for at gøre fejl og blive misforstået er tilstede, 13

15 hvilket kan resultere i at brugeren enten bliver afvist af fællesskabet eller trækker sig ud og forlader fællesskabet. Målet for indsatsen er at skabe sammenhæng mellem brugerens opfattelse af det gode liv og det omgivende samfunds. Som det er tilfældet med social integration er fokus i dette arbejde rettet mod både personen og det omgivende samfund. Det vil sige at personer med sindslidelse skal tilpasse sig kravene om acceptabel adfærd, men samtidig skal de miljøer, som skal rumme de sindslidende, være fleksible, så de kan rumme personer med en lidt skæv vinkel på tilværelsen. Relationen mellem bruger og medarbejder Når brugeren modtager støtte eller hjælp på et botilbud, sker det i henhold til lovgivningen. Det betyder, at mødet mellem medarbejder og bruger er et møde mellem på den ene side en medborger og på den anden side en medarbejder som repræsenterer det sociale hjælpesystem. Men mødet er også et møde mellem to mennesker med hver deres personlige historier og motiver. Denne relation kan have form af behandling, kontakt, støtte og omsorg. Centralt for det sociale arbejde i botilbuddene er at etablere, udvikle og fastholde kontakten og relationen til brugerne. Relationen mellem en medarbejder på et botilbud og en bruger har en helt anden karakter end relationen mellem kollegaer på en arbejdsplads, mellem lærer og elev og relationen mellem familiemedlemmer. I udgangspunktet er relationen asymmetrisk, da brugeren er afhængig af hjælpen, og medarbejderen får løn for at hjælpe brugeren. Men selvom denne asymmetri er et grundvilkår, må medarbejderen hele tiden arbejde med at overvinde denne asymmetri og se brugeren som først og fremmest et menneske. Dialogen er i denne forbindelse altafgørende, for kun gennem den kan medarbejderen tilrettelægge sin hjælp på brugerens præmisser og dermed hjælpe brugeren til at mestre sit liv. Den professionelle relation etableres og opbygges principielt med henblik på at blive afviklet og afsluttet. Relationen afsluttes i takt med udviklingen af brugerens mestring, etablering og vedligeholdelse af eget netværk og deltagelse i hverdagslivet. Det vil sige relationen er ikke et mål i sig selv med en forudsætning for at kunne hjælpe. Men man skal være opmærksom på, at nogle brugere er så skrøbelige og har så svært ved at opbygge et eget netværk, at den professionelle også, gennem meget lang tid, kan være den eneste person som er i brugerens liv. I en relation af den karakter, vil en afvikling være en trussel for brugeren, og der kan meget vel være tale om, at relationen i stedet skal udvikles. Litteratur Adolph, Erik m.fl.: Socialt arbejde med sindslidende, 1999 Adolph, Erik (red): Kvalitet i socialpsykiatrien, 2000 Guldbrandsen, Klaes: Analyse af botilbudsområdet, Videnscenteret for socialpsykiatri, 2001 Rasmussen, Hanne (red): Metoder i socialpsykiatrisk arbejde, 1995 Socialpædagogernes Landsforbund: Socialpædagogik og mennesker med sindslidelser; Debatoplæg

16 Indledning I det foregående kapitel blev den sociale indsats beskrevet udfra socialpædagogiske begreber. Den sociale indsats blev her relateret til den individuelle bruger og dennes hverdagsliv, livskvalitet, relation til andre mennesker, sociale integration, tilfredsstillelse af grundlæggende behov og udvikling af det sociale funktionsniveau. I dette kapitel beskrives den teoretiske forforståelse og de metoder, som man enten bevidst eller intuitivt arbejder med, når den sociale indsats skal tilrettelægges og bringes i anvendelse. Afgrænsningen af beskrivelserne er gjort på baggrund af socialpsykiatriens egne erfaringer med at anvende teorier og metoder i det sociale arbejde. Indledningsvis skal de grundlæggende antagelser, som vi sjældent tænker på, men som er styrende for, hvordan vi forstår og forholder os til omverdenen, beskrives. Inden for videnskabsteorien bliver de grundlæggende antagelser kaldt paradigmer, og inden for psykiatrien findes der forskellige paradigmer alt efter om man befinder sig i behandlingspsykiatrien eller i socialpsykiatrien. 4. Anvendte teorier og metoder Teorier og metoder vil af pladsmæssige årsager være begrænset til en overordnet og generel beskrivelse, der overlader det til læseren selv at gå direkte til kilderne for at få en mere nuanceret og detaljeret gennemgang. Det videnskabsteoretiske fundament For at forstå udviklingen inden for psykiatrien og den løbende diskussion om ligheder og forskelle mellem behandlings- og socialpsykiatrien, er det nødvendigt at træde et skridt tilbage og betragte de grundlæggende forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter som psykiatrien bygger på. I psykiatrien arbejdes der groft forenklet inden for to forskellige paradigmer eller verdensbilleder. Paradigmerne definerer grundlæggende forskellige virkelighedsopfattelser og er styrende for, hvordan henholdsvis behandlings- og socialpsykiatrien arbejder med problemerkendelse, teorier, metoder, handlinger og mål. Som eksempel kan fremhæves lægens sygdomsopfattelse og psykologens menneskeopfattelse. Dernæst vil der i dette kapitel kortfattet blive introduceret tre teoriretninger med relevans for socialpsykiatrien. Disse teorier er såkaldte rammeforståelser, der formulerer en række grundlæggende antagelser om, hvad det vil sige at være psykisk syg. Disse antagelser er styrende for, hvilken indsats og metode som meningsfuldt kan bringes i anvendelse. Til slut i dette kapitel gennemgås en række praktiske metoder og principper for det socialpsykiatriske arbejde. Indenfor det sociale felt findes mange metoder, nogle bedre beskrevet end andre. Nogle metoder kræver en terapeutisk uddannelse andre er mere praksisrelaterede. Inden for lægevidenskaben arbejdes der udfra et positivistisk paradigme, hvor det antages, at det primært er en naturvidenskabelig tilgang til sygdom og behandling der er væsentlig 1. I delvis opposition hertil finder man inden for socialpsykiatrien en selvforståelse, der er et produkt af et fortolkningsvidenskabeligt paradigme 2. Dette paradigme er orienteret mod en dybtgående og indlevende forståelse af unikke fænomener på basis af hermeneutisk fortolkning. Den positivistiske videnskabsteori, som udspringer fra naturvidenskaben, lægger vægt på, at beskrive lovmæssig- 1 Psykiatrien har dog grundlæggende en mere nuanceret sygdomsopfattelse, som udover medicinske forklaringer også anvender sociale og psykologiske forklaringsmodeller. 15

17 hederne i de objekter som iagttages på baggrund af observationer, eksperimenter og sammenligninger. Iagttagelserne er objektive og renset for enhver forudfattet mening, følelse, interesse og engagement, iagttagerne er således passive registratorer af omverdenen. Forskeren eller praktikerne som personer er uden interesse for det studerede objekt og omvendt. Forskeren eller f.eks. lægen er interesseret i empirisk at kunne teste om den kausale sammenhæng som en sygdomsteori opstiller kan genfindes hos det objekt eller den person, som er genstand for deres interesse. Hvis det fastslås, at der er en kausal sammenhæng, kan en standardiseret behandling igangsættes. Det positivistiske ideal er blevet kritiseret for dets bestræbelser på at overføre naturvidenskabelige principper til studiet af mennesket, det såkaldte enhedsteoretiske udgangspunkt. Dette udgangspunkt slår til lyd for at både fysiske objekter, det vil sige naturen, og subjekter som menneskers handlinger og kommunikation kan betragtes og analyseres udfra samme videnskabelige metode. Særligt hermeneutikken står i modsætning til denne betragtning. Hermeneutik betyder, at forstå eller fortolke noget. Og i modsætning til positivismen kan forskeren eller praktikeren ikke objektivt og passivt iagttage og forstå fakta. Forståelse er afhængig af allerede erhvervet erfaring og viden, og objektet for forståelsen fortolkes ud fra den sociale kontekst det indgår i. Hermenuetikken anvender begrebet den hermeutiske cirkel til at anskue dette forhold. Den cirkulære forståelse betyder, at delen forstås i lyset af helheden, mens helheden forstås ud af de enkelte dele. Socialpsykiatriens teoretiske baggrund Psykodynamisk teori Psykodynamisk teori eller tænkning er et område som beskæftiger sig med udviklingen af mennesket personlighed - syge såvel som raske. Den psykodynamiske tænkning udgøres af et omfattende teoriapparat som bl.a. Freud påbegyndte udviklingen af i det 19. århundrede. Hermed er også sagt, at megen psykoterapi tager udgangspunkt i det psykodynamiske teoriapparat. Inden for socialpsykiatrien har den dynamiske tænkning også spillet en stor rolle i vores forståelse af de vilkår som det social arbejde foregår under. Her tænkes særligt på erkendelsen af, at vores personlighed formes, og vore handlinger styres af, samspillet mellem den ydre verden og det indre liv. Denne viden er væsentlig i det sociale arbejde med sindslidende og vil blive uddybet i dette afsnit. Den psykodynamiske teori tager udgangspunkt i, at menneskets personlighed er påvirkelig og bevægelig, og at den forandres og udvikles i takt med, at kontakten til andre mennesker etableres, brydes eller på anden måde undergår en forandring. Personligheden er altså ikke statisk og udelukkende biologisk betinget. Dermed bliver de meget tidlige og senere barndomsoplevelsers indflydelse på den psykologiske udvikling og den voksnes mentale funktion vigtige at forholde sig til, når man skal forklare den sindslidendes adfærd og symptomer. Sindslidelsen er altså et udtryk for, at der er forstyrelser eller mangler i det psykologiske samspil med andre mennesker. Den psykodynamiske teori beskæftiger sig med, hvordan det indre liv - følelser, tanker og fantasier, bevidste eller ubevidste - og de ydre påvirkninger spiller sammen. Denne erkendelse: at personligheden er determineret af relationen til andre mennesker, kan der i socialpsykiatrien arbejdes bevidst med. Netop betoningen af det relationelle aspekt ved den psykodynamiske teori gør det relevant også at forstå og inddrage sociologiske forklaringsmodeller, når arbejdet i botilbuddene skal tilrettelægges. 2 Det fortolkningsvidenskabelige paradigme er ikke ene om at repræsentere socialpsykiatrien. Nyere opfattelser fremhæver også det pædagogiske læringsparadigme, det sociale læringsparadigme og et socialt og erhvervsmæssigt handlingsparadigme. 16

18 At vedkende sig en psykodynamisk tænkning er samtidig ensbetydende med at ansvarliggøre og bevidstgøre brugeren om dennes situation. Brugeren skal gennem den erhvervede indsigt opnå en fornyet autonomi og kontrol med sit eget liv. Det betyder, at vedkommende skal lære at kunne indgå i forpligtende relationer med andre mennesker, da det er gennem interaktionen, at den sindslidende udvikler sin identitet og selvforståelse. Viften af metoder og terapier som udspringer af den psykodynamiske teori er ganske omfattende, og det vil ikke være på sin plads at gennemgå dem her. Dog skal det fremhæves, at både relationsarbejdet, kognitiv terapi og miljøterapi udspringer fra den psykodynamiske tradition. Tre metoder som bliver gennemgået senere i dette kapitel. Til forklaring af menneskelig adfærd og psykiske forstyrrelser findes der inden for den psykodynamiske tradition et veludbygget begrebsapparat. Cullberg (2001) fremhæver indledningsvis særligt den rolle det ubevidste og konfliktbegrebet spiller, når et menneskes handlinger og oplevelser skal forklares. Disse begreber er endvidere snævert knyttet sammen med individets tidligere udviklingshistorie, da kimen til den nuværende tilstand skal findes i det mangelfulde psykologiske samspil, som barnet har haft, og den voksne stadig har, med omverdenen. 3 Freud fortog i begyndelsen af 20 erne en opdeling af den menneskelige psyke i tre strukturer: jeg et, det et, og overjeg et. I moderne psykodynamisk teori er jeg ets væsentligste opgave at integrere og samordne personligheden i dens handlinger og kompromisdannelser mellem omverdenens krav, individets behov og dets normer og idealer. Det et er et udtryk for de biologisk forankrede forestillinger, der sikrer artens overlevelse, det vil sige seksualitet og tilknytning, og de drifter der sikrer individets overlevelse, det vil sige aggressiviteten og selvhævdelsen. Overjeget sørger for at tilpasse det et til de normer for ret og uret, godt og ondt, belønning og straf, som individet har udviklet i løbet af sit liv (Rosenbaum). For at forstå handlinger, både de normale og de neurotiske, må vi tænke på, at de fleste tanker, fantasier, forestillinger, ønsker og bestræbelser er ubevidste for os. At en stor del af vores indre liv er ubevidst betyder, at den sindslidendes livsholdning og handlinger kan være stærkt påvirket af tidligt fortrængte og nu ubevidste behov, ønsker, følelser og kommunikationsmønstre. For det sociale arbejde betyder det, at alle handlinger og kommunikationsforsøg er rationelle udfra deres egne præmisser. Det er således nødvendigt ikke kun at høre, hvad der bliver sagt, men også at forstå hvad der bliver sagt. Konflikt i en persons sind opstår, når personens ikke bliver forstået og modsatrettede interesser optræder samtidig. Konflikten kan enten være bevidst eller ubevidst. I de tilfælde hvor de modsatrettede interesser er ubevidste, er det kun angstoplevelsen, som når frem til bevidstheden. Når Jeg et 3 ikke formår at løse konflikten eller ikke er bevidst om, at der eksistere en konflikt mobiliserer Jeg et forskellige forsvarsmekanismer som neutraliserer angsten og omdanner dem til psykopatalogiske symptomer. At forstå konfliktens natur bliver således en væsentlig forudsætning for at arbejde med den sindslidendes sociale funktionsniveau. Systemisk teori I dette afsnit vil vi se på, hvordan en systemisk forståelse af samspillet mellem individ og omgivelser kan præge den socialfaglige indsats. Den systemiske teori har sit udspring inden for en kommunikativ forståelse af familien som et system, der enten er i lige eller ulige vægt. Dette får afgørende betydning for den måde, praktikeren fortolker og forholder sig til brugeren på. Blandt andet introducerer systemisk teori en demokratisering af botilbuddet, som fjerner de traditionelle skillelinier mellem medarbejder og bruger. I det følgende vil disse betragtninger blive uddybet. Den systemiske teori er særligt blevet anvendt i familieterapi, hvor udgangspunktet er, at det enkelte familiemedlems problemstilling må forstås i forhold til familierelationen. Gregory Bateson er en af stamfædrene til den systemiske tan- 17

19 kegang - med ordet systemisk lægger han vægt på, at alting hænger sammen som et stort sammenhængende system, hvor hver lille del er en del af en større sammenhæng. Som medarbejder i socialpsykiatrien får man således ikke en god forståelse af den enkelte bruger, hvis man betragter denne isoleret. I den systemiske teori lægges der vægt på, at der ikke findes nogen objektiv sandhed. Sandheden er altid afhængig af de øjne, der ser. I modsætning til det vi går og tror til daglig, kan vi ikke beskrive verden fuldstændig neutralt. Det sete afhænger af øjnene, der ser, observationerne afhænger af observatøren. Et sådant synspunkt kan få stor indflydelse, når det anvendes i socialpsykiatrien. Personalet har ikke længere patent på sandheden. Det praktikanten beskriver, kan være en lige så gyldig eller god version af virkeligheden som det, den erfarne psykolog beskriver. Brugerens og de pårørendes version af virkeligheden skal tages lige så alvorlig som personalets version af virkeligheden. Personalet bliver derfor samarbejdspartnere og ikke såkaldte eksperter med patent på sandheden. Hvor man tidligere krævede af personalet, at de skulle kende sandheden og komme med skråsikre ekspertudtalelser, er kravet i den systemiske teori snarere, at medarbejderne skal forholde sig nysgerrigt, undrende og udforskende ved f.eks. at stille spørgsmål og gå i dialog med hinanden og brugerne for eventuelt at finde frem til et fælles billede af virkeligheden. I det systemiske paradigme afløses årsag-virkningstankegangen af en cirkulær årsagsforståelse. Den cirkulære tankegang har betydning for opfattelse af sygdom. Inden for den traditionelle behandlingspsykiatri, søger man efter redskabet til at løse problemet. Hvis et menneske har en depression er det derfor vigtigt at stille en diagnose, lægge en behandlingsplan og igangsætte en behandling ved hjælp af antidepressivt psykofarmaka. Inden for den cirkulære tankegang ses der også på, hvordan familien har det med hinanden og med den person, som er udpeget som syg. Et væsentligt udgangspunkt for den systemiske teori er, at menneskets virkelighed er konstrueret. Mennesket konstruerer forskellige ideer om eller billeder af verden, der varierer fra menneske til menneske, da vi har hvert vores perspektiv på verden og dens forskellige fænomener. Billedligt kan man sige, at hvert menneske har sit eget personlige kort over virkeligheden. Brugeren i socialpsykiatrien ser måske sin medicin som en straf eller noget unødvendigt (kort 1), psykiateren ser medicinen som den vigtigste del af behandlingen (kort 2), og den socialpsykiatriske medarbejder ser medicinen som nødvendig, hvis brugeren skal kunne gennemføre samtaler, lære at lave mad osv. (kort 3). Sociologisk teori Socialpsykiatrien definerer sig ikke udelukkende ved hjælp af medicinske og psykologiske termer, men anvender også komplekse, sociale forklaringsmodeller til at beskrive de opgaver og relationer, som indgår i arbejdet med sindslidende. Med introduktionen af sociologien til psykiatrien er den interpersonelle relation mellem individer, systemer og samfund kommet i fokus. Et fokus som har defineret nye problemer og dermed også nye indsatsområder. Sociologien diskuterer magt og magtformer imellem individer og systemer, desuden normer og normdannelse i forbindelse med integration og stigmatisering af individer, der ser anderledes ud, eller som tænker eller handler anderledes. Sociologien har også henledt vores opmærksomhed på, hvordan kommunikation, her bredt forstået som både verbal, skriftlig og fysisk formidling, er styrende for udøvelsen af magt, normtilpasning og identitetsskabelse. 18

20 Det er i sagens natur ikke muligt at give et udførligt overblik og indføring i de centrale begreber og skoler inden for sociologien, men et par centrale navne og begreber skal nævnes her. Inden for nyere tid har canadieren Erving Goffman udviklet samhandlingsteorier, der omhandler hverdagen og individets bestræbelser på at beskytte og opretholde sit eget selvbillede gennem samhandling med andre individer. Samhandlingsteorier er typisk blevet brugt til at forstå karakteren af de problemer, som opstår ved social integration af fremmede m.fl. Goffman har gennem intensive, empiriske studier af bl.a. totalinstitutioner for psykisk syge kunnet bidrage med værdifuld viden om, hvordan "selvet" det vil sige vores eget billede af os selv, og den vurdering vi møder gennem interaktion med andre, formes. En af de helt store personligheder inden for sociologien er filosoffen og franskmanden Michel Foucault, som har været med til at præge ikke kun samfundsdebatten, men også opfattelsen af psykiatrien. I et af hans berømte værker "Galskabens historie i klassicismens epoke" beskriver han, hvordan tosserne og dårerne blev befriet fra lænkerne i forbedringshusene og anstalterne og blev gjort til sindssyge. Foucaults tese er, at "nok er lænkerne fjernet, men de er blevet erstattet af normativ bedømmelse og etikettering, som kræver en modpræstation i form af en bekræftende selvanklage" (Heine Andersen 1996). Foucault s pointe er, at de ydre tegn på disciplinering og magt er erstattet af en subjektivering af skyld og fordømmelse. Magtens ydre symboler er forsvundet og findes nu som videnskabeligt definerede vidensmonopoler. Foucault fremhæver lægevidenskaben som et godt eksempel på, hvordan et vidensmonopol sætter etikette på individet og dermed regulerer individets selvopfattelse. Socialpsykiatrien - praktiske metoder Miljøterapi Miljøterapi er en metode og behandlingsform, som tager afsæt i psykologiske, pædagogiske og sociale forklaringsmodeller. Indsatsen er tværfaglig og involverer alle medarbejdere i botilbuddet. For at være virkningsfuld skal medarbejderne løbende modtage supervision, så de kan bearbejde og rumme den angst og det kaos, brugerne møder dem med. Miljøterapi har til formål at give brugerne hjælp til at leve med deres sygdom, at træne dem i sociale færdigheder og gengive dem evnen til at opfatte virkeligheden realistisk. Der findes ikke kun én gyldig model for det miljøterapeutiske arbejde, da organisering og tilrettelæggelse af det terapeutiske arbejde kan og skal foregå ud fra lokale forhold på bo- eller dagtilbuddet. Det vil sige, at organisationskultur, tilgængelige ressourcer og brugergruppe er determinerende for udformningen af det terapeutiske miljø. Nedenfor er forsøgt gengivet en række af de mere principielle tanker og anvisninger for det terapeutiske arbejde, som bygger på psykodynamisk tænkning. Terapien er en proces, der løbende udvikler sig, afhængigt af den relation som brugeren har til medarbejderne og de andre brugere. Der er fokus på de dagligdagssituationer, som af den ene eller anden grund gør brugeren urolig eller ængstelig. Det kan for eksempel være det at vågne, spise, gå på toilettet, lave mad eller falde i søvn. Miljøet skal struktureres, så det signalerer både omsorg og kontrol. Derfor er det vigtigt, at strukturen i miljøet det vil sige arbejdstilrettelæggelsen, aktiviteterne osv. er kendetegnet ved klare rammer, meningsfuldhed, struktur og let gennemskuelighed. Herved nedsættes brugerens angst/forvirring så meget, at de kan indgå i mere udviklende relationer og aktiviteter, der kan fremme et bedre socialt funktionsniveau. Det er således for eksempel vigtigt, at spisetider overholdes, så brugere, der har svært ved at deltage i fællesspisning, undgår unødig angst og uro i denne særlige situation. Botilbuddet skal på den ene side kunne rumme brugernes 19

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Husene på Frydendalsvej

Husene på Frydendalsvej Husene på Frydendalsvej Frydendalsvej 29, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 31 12 48, Fax 33 31 03 51, e-mail 29@frydendalsvej.dk Frydendalsvej 8, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 21 12 48, e-mail 8@frydendalsvej.dk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET. Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse.

KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET. Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse. Overordnet formål med indsatsen: 1.Hvad er ydelsens

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem (version 1 af juli 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted Skema 1 Navn og adresse: Team Vestertorv, platanvej 14, 7700 Thisted 1. Lovgrundlag 85 i Serviceloven 2. Tilbuddets placering i kommunens organisation 3. Hvem kan modtage ydelsen, visitationsprocedure

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i Århus Kommune består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. De sygeplejestuderende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere