Læring og undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring og undervisning"

Transkript

1 Læring og undervisning Mads Hermansen I denne artikel vil jeg forsøge at give et overblik over det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for at forstå forskellige læringsprocessers betydning for den vellykkede undervisning. Det klassiske læringsområde Psykologisk forskning har på to grundlæggende områder beriget forståelsen af hvordan automatiske og ikke bevidste læreprocesser foregår. Den ene kaldes operant betingning og den anden klassisk betingning. Den første form er knyttet til navne som B. F. Skinner og E. L.Thorndike. Den anden form er knyttet til I. P. Pavlov. Læring som operant betingning sker som positiv belønning af hensigtsmæssig adfærd. I undervisingssituationer er det f.eks opmuntring og tilskyndelse til at arbejde videre ad en vej som er rigtig, men som eleven endnu kun magter usikkert. Læring som klassisk betingning sker ved at noget man allerede kan knyttes sammen med noget nyt. Læring på denne måde kræver altså samtidighed i udfoldelse af noget man kan med noget andet/nyt man præsenteres for. I undervisningssituationer er det f.eks svar eller responser ved at der bliver spurgt til noget bestemt på samme måde og ofte også i samme sammenhæng. En bestemt tricker udløser det rigtige svar. Træning og repetition hører til her. Der er ingen tvivl om at læring via belønning og læring gennem samtidighed og træning er meget fundamentale og aktive læringsprincipper. Disse grundformer har især indenfor det terapeutiske felt gennemgået en rivende udvikling, hvor de er blevet suppleret med især kognitive synspunkter (Oestrich 1996). Det har medført at de relativt mekaniske forståelser, som har præget klassisk læreprocesforskning, er blevet koblet sammen med mere dynamiske forståelser. Denne nye måde at kombinere automatlæring og mere bevidste og kognitive forståelser på giver grundlag for at forstå læreprocesser på forskellige niveauer som ens trods forskelligheder. Normalt opfatter vi ikke automatlæring som problemløsning, men det kan man med visse modifikationer alligevel gøre med fordel. Det kan vi gøre ved at betragte den forforståelse som er forudsætningen for læring i klassisk betingning som en form for før refleksion Vi får på denne måde mulighed for at forbinde de ubevidste og ikke reflekterede læreprocesser og de refleksive læreprocesser. Både den operante- og den klassiske betingning kan altså ikke alene forstås som et belønningsforhold eller et samtidighedsforhold, hvor tilfældigheden slår ind. Allerede i forsøget på at finde en løsning er der noget, der ligner en forestil- 19

2 ling (i trial and error vil det være en model eller en mind som afprøves). De klassiske læreprocesforståelser kommer således mere til at ligne kognitive, hvor det lærte fixeres i et skema eller et narrativ (en historie). I klassisk betingning er der en underforstået forforståelse i form af feed forward. En forestilling (mind) om det noget som vil dukke op lige efter den situation jeg er i nu. Dette noget er det jeg retter mig mod. Altså en ubevidst og ikke erkendt fremtidsforetilling, hypotese, antagelse eller forforståelse. I klassisk betingning afsøger man ubevidst mulighederne (feed forward). Hvis den automatiske afsøgning fungerede registreres den ikke som bevidsthed. Det gør den først hvis situationen alligevel går i smadder og den automatiske forforståelse viste sig ikke at være god nok til at klare situationen med. Vi kan altså med en vis rimelighed selv i klassisk betingning tale om noget som ligner problemløsning, også selv om den forgår automatisk og uden bevidsthed. Habitus, Pierre Bourdieus begreb for vores automatiserede vaner, kan forstås som resultat af ikke refleksive læring, belønning, samtidighed og øvelse og en mere eller mindre succesfuld bearbejdning af og justering af opståede fejl. Jeg vil nu vove et øje og opstille et hierarki for læring som kan give begreber til den stadigt mere komplekse læring, men samtidig vise at de er i familie med hinanden. De grundlæggende kategorier for læring er altså korrektion gennem feed back ved belønning, automatisk forudsigelse af muligheder gennem feed forward og ved samtidighedslæring. Det er min påstand at fejljustering er aktiv som udgangspunkt for læring både i ikke refleksive læreprocesser i operant betingning og i refleksiv læring Det er fejltagelsen som kræver korrektion. Om læreprocessen bliver bevidst eller refleksiv afhænger grundlæggende af hvor stor korrektion der kræves. I såvel de refleksive som ikke refleksive områder støder man på forskellige former for træghed og modstand mod læring som i vidt omfang spærrer for læringen. Her er det ofte uviljen eller modstanden mod at erkende fejlen som fejl, der umuliggør korrektion, og hvis fejlen ikke er umiddelbart livstruende kan man selvfølgelig godt undlade korrektion. C. Argyris behandler dette problem i sin bog Bryt forsvarrutinerne (1990) hvor han viser hvordan f.eks en gruppe konsulenter ikke magter læringen fordi den går for tæt på deres identitet og sårbarhed. Når vi beskæftiger os med de ubevidste eller ikke refleksive læringer kan vi endnu ikke forstå hvordan overskridende læring kan bryde disse forsvars rutiner. Her er vi nødt til at se på den læring som kommer af aktiv eksperimentering (Y. Engeström 1998). Aktiv eksperimentering er karakteriseret af at man på grund af nødvendighed eller ved leg bliver i stand til at løse problemet. Problemløsningen har karakter af undersøgelse af muligheder i bevidste eftersøgninger af løsning. Operant betingnings læring er baseret på positiv feed back, men er stadig medlem af familien korrektion. Det kan forstås på følgende måde. Når vi belønnes for noget sker det meget ofte ved at tingene bliver lettere for os at gennemføre. 20

3 Lettelsen er belønningen som muliggør at automatikken/vanen/habitus igen kan forløbe glat. Stræben efter at automatisere og at få processer til at forløbe glat er økonomisk hensigtsmæssig for vores opmærksomhed. Den frigjorte kapacitet kan så koncentreres om at beskæftige sig med det som kræver bevidsthed og refleksion. Når opmærksomheden er blevet påkaldt kan det ske på forskellige niveauer. De laveste er, som vi har set, under refleksionsgrænsen og foregår som automatiske selvjusteringer. Hvis trial and error ikke giver problemløsning må opmærksomhedsniveauet yderligere hæves til et refleksivt niveau eller højere. Læringens niveauer Gregory Bateson har lavet en model om læringsniveauer (1998). Min refortolkning af Batesons model ser således ud: Læring kan bestemmes som en mere og mere kompleks proces, gående fra at der overhovedet ikke er tale om nogen form for refleksion til refleksion af den reflekterede læring. På læringsniveau 0 er der ingen refleksion. På læringsniveau 1 er der heller ingen refleksion, men fundamentet for refleksionen udvikles ved læring på dette niveau. Læringen er tilfældig, eventuelt forudgribende ubevidst eller mere eller mindre systematisk ubevidst afprøvning af muligheder. Netop denne afprøvning sætter sig spor i form af automatiserede kvalifikationer, som beskrevet ovenfor. I første omgang som udvidelse af de medfødte evner til at søge løsninger. Senere, på højere niveauer f.eks. læringsniveau 2, som rutiner, der kan aktiveres i mere bevidste læringsforløb. På læringsniveau 2 er det netop overvejelser over, hvordan opgaven skal løses, der er karakteristisk. Det er på dette niveau, der for første gang er tale om selvbestemt, bevidst og villet læring. Man kan også kalde læringen på dette niveau for læring af læring. Læringen sættes i gang af omstændighederne i bred forstand. Man bruger nu aktivt og bevidst det, man har lært på lavere niveauer. På læringsniveau 3 er det refleksion over refleksion over læreprocessen. Her forholder man sig til, hvordan man selv forholder sig, når man lærer. Eller om man vil, man overvejer/evaluerer sin måde at reflektere på. Det nye i forhold til niveau 2 er at det giver mulighed for at justere den måde man tænker på. Den slags aktivitet finder ofte sted uden for konkrete lærings- eller undervisningssituationer, dvs. at den er delvis frigjort fra det den er udsprunget af. Man kan sige at ikke blot forholder man sig konkret, men mærker og tænker over, hvordan man forholder sig, når man forholder sig. Bateson hævder at springet fra 2 til 3 er betinget af at situationen er paradoksal. Refleksion bringer store forandringer ind i vilkår for læring. Men vi mangler stadig at få lidt mere om hvordan disse faktisk foregår på de refleksive niveauer. Det vil jeg beskæftige mig med i næste afsnit. 21

4 To aktuelle opfattelser af læring Eksistentiel læring P. Colaizzi (1998) skelner mellem to former for læring, men han vil kun kalde den ene for egentlig læring. Han beskriver det som - informationstilegnelse og - genuin læring. Informationstilegnelse er Colaizzis navn for alt der i psykologi og pædagogik beskrives som indlæring. Hvis vi f.eks ser på Batesons niveauer for læring er det 0 til 2 inkl. som omfatter informationstilegnelse. På en måde kan man sige at alt det der ikke er genuin læring er informationstilegnelse. Genuin læring er i Colaizzis definition følgende: Den virksomhed, hvorved den lærende af materialet uddrager sit læringsindhold, der er en mening, som han ikke havde kendskab til før, og som han postulerer er sand ( p. 195). Det radikale kommer især til udtryk i den personlige forbundethed med sandhed. Vi har altså her at gøre med læringsprocesser, som skal være livsforandrende for at kunne defineres som læring. Sandheden er i eksistentiel læring knyttet til personen, som opfattes som ensom og udskilt fra andre, men med mulighed for at forbinde sig med andre i denne erkendelse. Udskillelsesprocessen er resultat af genuin læring. Det er her man opdager at man er alene. Men udskillelsesprocessen er også den proces, hvor man er nødt til at tage sig selv som ansvar på sig, vedkende sig sin egen forpligtelse til selv at vælge og ikke bevidstløst gøre, hvad andre forventer. I konsekvens af dette eksistentialistiske krav omtaler Colaizzi også genuin læring som sjælden. Min påstand er at eksistentiel læring er refleksiv læring. Grundlæggende handler det om at erkende sin egen sårbarhed for derigennem at kunne forbinde sig med andre i respekt og omsorg for deres sårbarhed. Etiske læreprocesser hører til her og må være en aktiv del af skolens liv, hvilket for øvrigt også fremgår af skolelovens formålsformuleringer. Narrativ læring Socialkonstruktionisterne påstår at vi først husker noget og dermed først har lært det, når vi har fortalt det eller deltaget i en fortælling om det. Det er også radikalt. Skulle det virkelig være rigtigt, at vi kun husker det vi har fortalt, og fået fortalt? Den socialkonstruktionistiske synsvinkel bliver vi f.eks præsenteret for hos K.J. Gergen og M.M. Gergen (1983), K.J. Gergen (1997) og hos J. Bruner (1998). Alt hvad der fortælles af andre og en selv indskrives i den personlige historie med henblik på at få orden på, så det danner mening og man fremtræder accepta- 22

5 belt for sig selv, og så man overbeviser andre om at man er det. Således er ingen fortælling en ren genfortælling af det skete, men netop en konstruktion. Socialkonstruktionisterne hævder, at det der sker altid sker i en social og personlig sammenhæng, som medkonstruerer historien om begivenheden. Vi husker altså det, der passer med vores nuværende helhedopfattelse. Grundlæggende er historiens store styrke, at den uanset hvordan den fortælles, indeholder personens holdninger, værdier og tro. Det er det, der kan spørges og skal spørges ind i. Det er ved at lytte nærværende og spørge undersøgende til en person, som fortæller sig, at vedkommende lærer sig selv at kende. Fortællingen giver anledning til genfortolking af det skete, af værdierne og følelserne. Fortællingen giver også anledning til at tænke ud over historien og ind i det endnu ikke gjorte. Historier som lyder troværdige, og som giver mening, får betydning. Det er gennem historien, at vi skaber os selv til os selv og de andre. Dermed skaber vi også vores kunnen ved at fortælle os ind i det vi gerne vil. Når vi fortæller vores historier bliver den vores. Men i øvrigt ændre vi hele tiden på vores egen og den fælles historie, kaster nyt lys over den, giver nye tolkninger på den og nyformulerer den ved hele tiden at fortælle den. En hvilken som helst historie/konstruktion vil ikke være mulig. Paradoksalt kan man sige, at der er et begrænset, men uoverskueligt stort antal mulige historier og tolkninger. Man bliver den historie, man fortæller. Konsekvenser for undervisning Det er min påstand at god undervisning må indeholde elementer af de her gennemgåede fire former for læring. God undervisning må systematisk give hjælp til at danne gode vaner for automatisk behandling af information. Dette betyder f.eks. at der i undervisningstilrettelæggelsen fokuseres på indarbejdelse af disse gode vaner. Det kan handle om gode arbejdsformer i forhold til orden, god læsekompetence så tidligt som muligt, gode vaner for socialt samarbejde og oprydning, tidlig automatisering af simple regneregler og kalkuleringer m.v. På lidt mere avanceret niveau handler det f.eks om at få gode vaner for orden på computeren, rigtig skrivestilling på tastaturet etc. Tidlig indarbejdelse af gode vaner letter alle senere processer, hvor man bruger disse vaner. Hvis dette grundlag ikke er tilegnet i begyndelsen af skoleforløbet giver det problemer i den senere undervisning/læring fordi tilegnelsen af det grundlæggende skal ske samtidig med at man arbejder med mere avancerede læringsforløb. Det er derfor nødvendigt at give mere rum til, mere træning af grundlæggende færdigheder i begynderundervisningen. Begynderundervisningen skal naturligvis også være fyldt med gode og meningsfulde forløb, hvor man fordyber sig. God undervisning vil være pendelen mellem aktiviteter hvor der arbejdes i både refleksive og ikke-refleksive registre af læring. Trådene, forbindelsen eller 23

6 overblikket skal selvfølgelig knyttes, så det lærte ikke bliver til den form for meningsløs indlæring af nonsens som mange i den nuværende forældregeneration har været udsat for i deres skoletid. Evaluering og kvalitetsjustering bliver på denne måde naturlige dele af det gode undervisningsforløb. Undervisningen skal selvfølgelig også indeholde udfordring på høje niveauer. Med dette grundlag har man mulighed for at udvikle kompetencer både på automatiske og i refleksive og bevidste niveauer, så skolen kan være medskaber i den enkeltes fortsatte konstruktion af eget meningsfuldt liv med rød tråd. Litteratur Bateson, G.:De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: M. Hermansen (red). Fra læringens horisont - en antologi. Århus Klim. Bruner, J.: Mening i handling. Århus Klim. Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Kbh Colaizzie, P. E.:Læring og eksistens. I: M. Hermansen (red) Fra læringens horisont - en antologi. Århus Klim. Gergen, K. & M.M. Gergen: Narrative Form and the Construction of Psychological Science. I: T.R. Sarbin (Ed.). Narrative Psychology. The Structure of Human Conducts. New York Praeger. Gergen, K.: Virkelighed og relationer. Kbh Dansk Psykologisk Forlag. Hermansen, M.: Indledning. I: M. Hermansen (red) Kvalitet i skolen. Århus Klim. Hermansen, M.: Læringens univers. Århus Klim. Hermansen, M.: Den fortællende skole - om muligheder i skoleudviklingen. Bd. 1&2. Århus Klim Oestrich, I. H. : Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis. Kbh Dansk Psykologisk Forlag. 24

Historiefortælling som hovedvejen i livet og benchmark for:

Historiefortælling som hovedvejen i livet og benchmark for: // unge pædagoger // Nr. 1-2011 Side 17 Historiefortælling som hovedvejen i livet og benchmark for: Af: Mads Hermansen UP 2011_Nr. 1_2.korrektur.indd 17 24/02/11 16.21 Side 18 // unge pædagoger // Nr.

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Behavorisme, Konstruktivisme mm.

Behavorisme, Konstruktivisme mm. Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Weekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014

Weekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014 Weekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014 At få skabt rum for en dialog der gør os klogere på de valg vi foretager os i opdragelsen af vore børn. At belyse nogle etiske aspekter ved

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

VIPASSANA. Town retreater i København 1. halvår 2016. Påsken d. 24.-26, marts. Pinsen d. 14.-16. maj. Nørregade 41, København K.

VIPASSANA. Town retreater i København 1. halvår 2016. Påsken d. 24.-26, marts. Pinsen d. 14.-16. maj. Nørregade 41, København K. VIPASSANA Town retreater i København 1. halvår 2016 Påsken d. 24.-26, marts Pinsen d. 14.-16. maj Nørregade 41, København K. Ved meditationslærer cand.psych. Uffe Damborg De mindfulness baserede psykoterapier,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vibenhus HTX HTX Psykologi C Nanna

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn

Læs mere

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Compagnie Cnops i samarbejde med Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Lidt om Steen og Compagniet Arbejder med æstetiske lærings- og vejledningsformer Compagnie Cnops - forumteatermetoden Cnops

Læs mere

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hvilken psykologi kommer i spil, når der skal laves om på noget på en arbejdsplads og hvordan kan

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Vejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.

Vejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen. Vejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.dk Spiseseddel Hvad er opgaven? Udfordringer At hjælpe til at blive

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere