NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN"

Transkript

1 NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN 16 PSYKOLOG NYT Nr

2 Mennesker med personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelse er en udbredt lidelse. Artiklen opsummerer viden om udbredelse, behandling og udredning. Samtidig opfordres der til øget diskussion, i lyset af at sundhedssystemet i disse år står over for omfattende omstruktureringer. - Har dit forhold til folk, du virkelig holder af, mange ekstreme op- og nedture? - Har der været masser af pludselige skift i dine mål, karriereplaner, religiøse overbevisninger osv.? - Har du prøvet at beskadige dig selv eller forsøgt selvmord, eller truet med at gøre det? - Har du ofte vredesudbrud eller bliver så vred, at du mister kontrollen? Sådan lyder eksempler på spørgsmål vedrørende borderline personlighedsforstyrrelse (fra SCID-II spørgeskemaet). Spørgsmålene besvares med nej eller ja. Ja-svar kræver uddybelse via et opfølgende SCID-II interview. I en tid med store omlægninger i sundhedsvæsenet og et stort pres på det sociale system må vi interessere os for, hvad vi ved om en stor gruppe af de mennesker, som i praksis behandles som patienter, klienter, brugere m.m. Mennesker med personlighedsforstyrrelser er et stort genstandsfelt, hvorom vi kan sige, at vi ved relativt lidt, mens det samtidig er svært for behandlere at have en opdateret viden. Vi vil i det følgende fastholde begge perspektiver, altså både pege på, hvor lidt vi ved, og samtidig fremlægge noget af al den gode forskning, som pågår især i international sammenhæng. Hvis man skrålæser sig igennem spørgeskemaet SCID-II [13], der identificerer de (aner-)kendte personlighedsforstyrrelser i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV [1], vil man nødigt skulle svare ja til ovenstående spørgsmål. At opfylde kriterierne for en personlighedsforstyrrelse er lig med at leve livet op ad bakke: En personlighedsforstyrrelse er et vedvarende mønster af indre oplevelse og ydre adfærd, som afviger markant fra det forventede i individets kultur. Dette mønster er gennemgribende og ufleksibelt, begynder i ungdommen eller den tidlige voksenalder, er stabilt over tid og medfører subjektiv lidelse og/eller nedsat social og arbejdsrelateret funktionsevne. (definition af personlighedsforstyrrelse, jf. sammendrag af ICD-10 side 135 og DSM-IV side 647). På den anden side har de senere års forskning vist, at de fænomener, som kriterierne skal identificere, i vidt omfang også ses i den normale befolkning. Mennesker med personlighedsproblemer ses derfor også i mange behandlingskontekster psykiatri, privat praksis, revalideringsområdet, familiebehandling m.fl. Det sprog, som beskriver personlighedsforstyrrelser, afhænger sandsynligvis meget af behandlingssammenhængen, men diagnosesystemer kan her betragtes som forsøg på at skabe et fælles sprog omkring fænomenerne. Når det drejer sig om personlighedsforstyrrelser, har diagnosesystemerne indtil videre været baseret på, at klinikeren vurderer, om et træk enten er til stede eller ikke til stede, jf. de indledende spørgsmål. Forskning viser imidlertid, at denne måde at forstå personlighedsrelaterede problemer på ikke er den optimale. Personlighedstræk måles mere præcist som dimensioner end som kategorier: Viden går tabt, når et menneske betragtes som ikke-mistænksomt i stedet for som mere eller mindre mistænksomt. Meget tyder på, at den kommende DSM- V vil forsøge at inkorporere sådanne dimensionale aspekter i forståelsen af personlighedsforstyrrelser [32]. Nr PSYKOLOG NYT 17

3 Dette betyder samtidig, at skellet mellem normalitet og patologi i nogen grad udviskes, hvilket støtter den politiske udvikling hen imod ophævelsen af klare overgange mellem behandling inden for socialområdet, sundhedsområdet og privat praksis. Denne udvikling sker lige for øjnene af os, og vi synes, det er vigtigt, at så mange som muligt kommer på banen med, hvad de ved om de personlighedsforstyrrede og fremlægger deres viden om, hvordan de hjælpes bedst. Vores egne erfaringer stammer fra henholdsvis psykiatrien og Københavns Universitets Psykologisk Klinik (UPK). I psykiatrien er de personlighedsforstyrrede ofte borderline-patienter, der indlægges efter mislykkede selvmordsforsøg. Men der er også mange evasive og dependente personer, der ses til opfølgning i distriktspsykiatrien efter indlæggelser eller henvises direkte fra den praktiserende læge på grund af vedvarende symptomer i form af angst og depression. På UPK har det vist sig, at en vis andel af kvinder med bulimia nervosa slås med en eller flere personlighedsforstyrrelser. Denne viden stammer fra et forskningsprojekt, hvor vi udreder og behandler denne spiseforstyrrelse med enten kognitiv adfærdsterapi eller psykoanalytisk psykoterapi. Der viser sig en bred vifte med repræsentanter fra alle tre klynger i DSM-systemet, men gruppen er heterogen med gradueringer fra ingen til svær personlighedspatologi ud over selve bulimien. 18 PSYKOLOG NYT Nr

4 TABEL 1 Diagnose (DSM-III & III-R) Prævalens (%) Paranoid Median 1,1 Skizoid Median 0,6 Skizotypi Median 1,5 Histrionisk Median 2,0 Antisocial Median 1,2 Borderline Median 1,1 Narcissistisk Median 0 Evasiv Median 1,2 Dependent Median 2,2 Obssesiv-kompulsiv Median 4,3 Udledt af tal fra Mattia & Zimmerman (2001) Forekomst Generelt er det vanskeligt at sige noget epidemiologisk præcist om personlighedsforstyrrelser. Epidemiologi hænger nøje sammen med diagnosesystemers nomenklatur og vurderingsinstrumenter. Da begge dele er under udvikling for personlighedsforstyrrelserne, er disse sjældent med i større epidemiologiske undersøgelser. I de fleste undersøgelser af forekomst er samplet således ikke repræsentativt for hele befolkningen. I en oversigtsartikel skønner Mattia og Zimmerman (i [18]), at livstidsprævalensen for, at en person lever op til kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, er ca %. På de psykiatriske hospitaler vurderes prævalensen at befinde sig mellem 36 og 67 %. I en dansk rapport [11] estimeres det, at ca. 20 % af den danske befolkning, dvs personer, i løbet af et år vil opfylde kriterierne for en ikke-psykotisk lidelse (1). Ud fra undersøgelser af komorbiditeten mellem akse I og II ved vi, at mange af disse personer vil være mere eller mindre præget af de personlighedstræk, som beskrives i definitionen af personlighedsforstyrrelserne. Bag de mange høje tal gemmer der sig imidlertid en manglende afklaring af helt basale spørgsmål om fx kulturens betydning for, hvad der opfattes som normalt. Torgersen et al. [28] har lavet en af de få repræsentative undersøgelser af prævalensen af personlighedsforstyrrelser. I deres sample fra Oslo-området finder de en prævalens på 13,4 %. Sammenlignet med de fleste andre (primært nordamerikanske) undersøgelser finder de en væsentligt større forekomst af den paranoide (2,4 %), skizoide (1,7 %) og evasive (5,0 %) diagnose. Sociale og kulturelle forhold ser ud til at have stor betydning ved personlighedsforstyrrelser. I den norske undersøgelse er den typiske personlighedsforstyrrede person lavt uddannet, single og bosat i byen. Der er i mange undersøgelser fundet signifikante sammenhænge mellem særlige diagnoser og aldersgrupper og køn: Især spørgsmålet om køn og personlighedsforstyrrelser er fortsat dårligt belyst. I undersøgelser baseret på kliniske stikprøver fremkommer der ofte markante kønsforskelle for fx borderline, men disse forskelle repliceres sjældent i repræsentative undersøgelser. Ud over stikprøven kan også vurderingsinstrumentet (de konkrete kriterier) have stor indflydelse på observerede kønsforskelle, angiveligt fordi der kan være niveauforskelle i kriterierne, som har betydning for responsen på testen. Det eneste nagelfaste resultat er tilsyneladende, at antisocial personlighedsforstyrrelse er mest udbredt blandt mænd. Vurderet ud fra de seneste års forskning bliver det stadig mere klart, at behandlingssystemet ikke indfanger og behandler alle slags personlighedsforstyrrelser lige godt. Der er fx en relativt stor gruppe af hovedsagelig skizoide, skizotype og paranoide mænd, der ikke opsøger og derfor heller ikke modtager behandling [19]. Mange af disse personer er sandsynligvis henvist til computeren og nattens tv i forsøg på at finde tilfredsstillelse for helt basale menneske- (1): Lette til moderate affektive tilstande, nervøse og stress-relaterede tilstande, herunder somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og misbrug af stoffer og alkohol. (DPS rapport, 2001). Nr PSYKOLOG NYT 19

5 Boks 1 Diagnose (DSM-systemet) Paranoid Skizoid Skizotypi Histrionisk Antisocial Borderline Narcissistisk Evasiv Evidens ved behandling (hovedkonklusioner vedr. behandling fra oversigtsartiklerne fra Maj et al., 2005) Enkelte case-studier, men ingen velkontrollerede studier af hverken farmakologisk eller psykoterapeutiske intervention [23]. Ingen velkontrollerede studier af hverken psykofarmakologisk eller psykoterapeutisk intervention [23]. Ingen velkontrollerede studier af effekten af psykoterapi eller psykosocial intervention. En håndfuld kontrollerede studier af effekten af psykofarmakologisk intervention. Lav-dosis antipsykotisk medicin kan effektivt reducere eller lindre de psykoselignende symptomer [23]. Ingen randomiserede kontrollerede undersøgelser af psykoterapeutisk intervention [27]. Der findes en række velkontrollerede undersøgelser af forskellige typer af psykosocial og farmakologisk behandling af kriminelle og antisociale personer. Recidiv af kriminalitet er mest anvendte effektmål, og metaanalyser viser typisk svag til moderat effekt. Bedst effekt ses oftest af mere struktureret kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling. Mere personlighedsændrende effekter af psykoterapi er kun fundet i mimimums-sikkerheds-institutioner. Samtidig ser det ud, som om depressioner og kriser kan indvirke positivt på den terapeutiske alliance og derved være prædiktorer for effekt af psykoterapeutisk behandling, både dynamisk og kognitiv [7]. Velkontrollerede undersøgelser af psykoanalytisk orienteret terapi og dialektisk adfærdsterapi. En række velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der viser positiv effekt på impulsive, affektive og kognitive symptomer [27]. Ingen velkontrollerede undersøgelser, dog er en lang række behandlingsstrategier velbeskrevet, herunder psykoanalytiske, kognitive, gruppeterapi, miljøterapi samt par- og familieterapi [25]. Ingen velkontrollerede undersøgelser af effekten af psykoterapeutisk intervention. Enkelte velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der indikerer en positiv effekt [30]. Dependent Ingen velkontrollerede undersøgelser af effekten af psykoterapeutisk intervention. Enkelte velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der indikerer en positiv effekt [30]. Obssesiv-kompulsiv Ingen velkontrollerede undersøgelser, dog er en række psykoanalytiske og kognitiv-adfærdsterapeutiske behandlingsstrategier beskrevet [9]. lige behov. Kan vi acceptere dette, når vi fra longitudinelle undersøgelser og effektstudier af andre personlighedsforstyrrelser ved, at personlighedsproblemer ikke nødvendigvis er stabile og kroniske [5]? Nogle personlighedsforstyrrelser ser nemlig ud til at kunne behandles ganske effektivt. Behandling I 2003 proklamerede the National Institute for Mental Health in England, at personlighedsforstyrrelse ikke længere er en diagnose, som skal udelukkes fra god behandling. Alene fra psykoterapiforskningen er der kommet flere randomiserede kontrollerede undersøgelser og metaanalyser af såvel kognitiv som analytisk orienteret terapi for borderline-patienter. Alligevel er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. For langt hovedparten af personlighedsforstyrrelserne gælder det nemlig, at der ikke findes tilstrækkeligt mange og gode effektstudier (se boks 1). Den foreløbige konklusion må altså lyde, at vi for de fleste personlighedsforstyrrelser ikke ved, om behandling er virksom. Der findes mange myter på området, fx at terapi ikke fører til personlighedsændringer hos personer med antisocial personlighedsforstyrrelse, men ret beset ved vi det ikke. Inden for behandlingen af borderline er Otto Kernberg i gang med et randomiseret kontrolleret forskningsprojekt, hvor effekten af både støttende og konfronterende psykodynamisk terapi sammenlignes med dialektisk adfærdsterapi. Men lige nu betragter mange mentaliseringsbaseret psykoterapi som den aktuelle spydspids på grund af virkningen i forhold til både de impulsive og de de- pressive symptomer [3, 31]. Der mangler generelt viden om virkningen af specifikke behandlingsformer på specifikke personlighedsforstyrrelser og deres kernesymptomatologier. I mange undersøgelser er effektmålene i stedet knyttet til akse I-tilstande, såsom depression og angst [16]. Uanset hvilken teoretisk model man arbejder ud fra, viser forskningen, at effektiv behandling af personlighedsforstyrrelser er længerevarende. Det tager tid at arbejde med grundlæggende forstyrrelser i relationen mellem selv og anden, ligesom opbygningen af kapacitet til at mentalisere ikke kan klares med 12 terapitimer. Hvordan gør man så, når den definerede opgave fx går på at få en evasiv og udbrændt person tilbage på arbejdsmarkedet? Allerede beskrevne be- 20 PSYKOLOG NYT Nr

6 handlingstiltag går fra klassisk psykoanalyse med to-fire ugentlige sessioner over en længere årrække [14] til ugeprogrammer under distriktspsykiatrien i en halvårsperiode. Af økonomiske grunde har man på mange hospitaler både her og i udlandet struktureret behandlingen, så den foregår i grupper. Behandling i grupper kan være lige så effektiv som individuel terapi [22]. Ud over de økonomiske argumenter synes gruppeterapi også på mange måder at være en ideel arena for arbejdet med relationsforstyrrelser. Gruppen bliver et mikrokosmos, hvor relationsforstyrrelsen udspiller sig og kan gøres til genstand for refleksion nye færdigheder kan læres, og gamle genopbygges. Gruppebehandling alene kan dog være utilstrækkelig for personer, hvis personlighed er borderline-organiseret i kernbergsk forstand, dvs. dem, der kan have mikropsykotiske episoder og svigtende realitetstestning, som benytter sig af primitive forsvarstyper såsom splitting og projektion, og hvis identitet er desintegreret. Her kan gruppebehandling kombineres med individuel terapi, hvilket sker i både mentaliseringsbaseret behandling og i dialektisk adfærdsterapi. En helt særlig tilgang kombinerer det individuelle og det gruppebaserede i et intensivt og relativt kort forløb. Førstnævnte sker i form af terapisessioner mellem terapeut og klient, men placeret i gruppen, dvs. mens hele gruppen overværer sessionen. Dette suppleres med almindelig gruppeterapi, hvor alle deltagere har viden om den enkeltes aktuelle problemer fra de individuelle sessioner. En sådan behandling finder sted i den såkaldte intensive dynamiske korttidsterapi [8]. Men selv inden for denne retning, hvor korttidsterapi betyder mellem 15 og 40 sessioner, vil man bruge omkring 70 sessioner til fx borderline-patienter [20]. På behandlingsinstitutionerne ved man, at det kan understøtte egoprocesserne at øge den ugentlige behandlingstid som i et dagbehandlingsprogram, på daghospitaler eller i (døgn-) behandlingskollektiver. Her suppleres terapigrupper ofte med andre typer af grupper, som kan være mere eller mindre færdighedsbaserede, fx socialrådgivning, forældregrupper eller lignende (jf. forekomsten af unge, lavtuddannede kvinder med borderline). Det er især det norske netværk af dagafdelinger og en canadisk forskningsgruppe, Nr PSYKOLOG NYT 21

7 Boks 2 Instrumenter til vurdering af normalpersonlighed og personlighedspatologi Instrument Antal items Tidsforbrug (min.) Antal subskalaer Dansk udgave NEO-Personality Inventory Revised (NEO-PI-R) /30 + Karolinska Psychodynamic Profile (KAPP) Ingen obligatoriske. Strukturelt interview ad modum Kernberg Boks 3 Instrumenter til vurdering af personlighedspatologi og personlighedsforstyrrelses-diagnoser (sidstnævnte markeret med *). Udledt af [6] Instrument Antal items Tidsforbrug (min.) Antal subskalaer Dansk udgave Dimensional Assessment of Personality Pathology Basic Questionnaire (DAPP-BQ) Under udvikling Schedule of Nonadaptive and Adaptive Personality (SNAP) * Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI-III) * Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis II Personality Disorder (SCID-II) * / Under udvikling < der har beskrevet denne type behandling [15,24]. Inden for de personlighedsforstyrrelser, hvor der forskes meget internationalt, er det muligt at lave retningslinjer for behandlingen. Dette er bl.a. gjort af American Psychiatric Association [2] i forhold til gruppen af svært forstyrrede borderline-patienter. Denne forskning rummer mange vægtige argumenter mod de overgeneraliseringer, der desværre høres alt for ofte, fx Borderlinepatienter skal aldrig indlægges, fordi de regredierer. I dansk sammenhæng savner vi systematisk effektforskning af personlighedsforstyrrelserne. Der er mange myter og meget, vi ikke ved om behandling og effekt af samme. Derfor kan man forudsige, at der vil blive problemer, når behandlingssystemet i de kommende år skal omstruktureres. Alle taler om specialisering af behandling, men hvordan specialiserer man behandlingen, når de rene lidelser synes at være undtagelsen frem for reglen? Behandling skal være differentieret og målrettet mod den enkelte lidelse, men kan vi kende forskel på krisereaktioner og svære personlighedsforstyrrelser? Uden en ordentlig udredning og evaluering af behandlingen risikerer man nemt at validere sin egen behandling ud fra forsimplede ræsonnementer, som fx at klienterne, brugerne eller patienterne ikke kommer igen. Assessment Personlighedsforstyrrelser udredes oftest ud fra en klinisk vurdering, og der anvendes, så vidt vi ved, ikke rutinemæssigt diagnostiske instrumenter eller psykologiske testninger. Det er ikke, fordi der ikke findes metoder til en sådan udredning, og to bøger om assessment-metoder, der er tilgængelige i Danmark, er henholdsvis lige blevet opdateret og lige på trapperne [4,12]. Problemet er nærmere at finde den relevante tilgang og at afgøre, i hvilket omfang man vil undersøge træk eller tilstande. Derudover kan man overordnet opdele personlighedsvurderinger i henholdsvis kategoriale, dimensionale og psykodynamiske, hvilket kort vil blive præsenteret i den rækkefølge her (se endvidere boks 2 og 3). Der er udviklet spørgeskemaer og manualer til de kategoriale diagnosesystemer repræsenteret ved DSM-IV [1] og ICD-10 [33], hvor førstnævnte skelner mellem tilstands- og personlighedsforstyrrelser i opdelingen i akse I og akse II. Metoderne er tidskrævende og ikke 22 PSYKOLOG NYT Nr

8 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Nr PSYKOLOG NYT 23

9 nødvendigvis særlig pålidelige eller gyldige. I den dimensionale tilgang som fx NEO-PI-R [10] ser man personlighedsforstyrrelserne afspejlet i nogle typiske, ekstreme profiler. Borderline-patienters ringe frustrationstolerance, angst og depressive træk ses fx i meget høje neuroticisme-scores, mens deres aggressivitet og ustabilitet afspejles i meget lave venligheds-scores og samvittighedsfuldheds-scores. Men hvor specifik og anvendelig er denne profil som diagnostisk mål? Man må også spørge sig: Er en personlighedsforstyrrelse blot en gradbøjning af personligheden eller en (måske arbitrær) statistisk afvigelse, og hvordan ser en profil så ud efter en vellykket behandling? Endelig er der den måske mere kliniknære psykodynamiske assessment, hvor man typisk vil vurdere jegstyrke, identitetsintegration, niveauet af de typisk anvendte psykiske forsvarsmekanismer og realitetstestning. Denne metode er operationaliseret i KAPP [26], hvor man ud over at vurdere personlighedsorganisationen (eller -strukturen) ser på en række psykosociale færdigheder samt kropsrelaterede fænomener. Her er problemet, at et godt KAPPinterview tager mellem halvanden og tre timer, hvilket der virkelig sjældent er tid til i den daglige klinik. Som noget (endnu) sjældent anvendt skal til slut nævnes udredningen af forstyrrelser i kognition og styringsfunktioner, dvs. en udvidet neuropsykologisk undersøgelse med fokus på både indlæringsevne og eksekutive funktioner [29]. Det faktum, at den typiske borderlinepatient som tidligere beskrevet er lavtuddannet, kunne bunde i specifikke dysfunktioner i samspil med et stort affektpres, der ikke reguleres, frem for i en generelt lavere intelligens [17,21]. Når behandlingstilbud overvejes, skulle man mene, der var vigtig information at hente gennem en sådan udredning. Afsluttende kommentarer Vi har valgt ikke her at inddrage spørgsmålet om ætiologi. Dette skyldes to ting: At spørgsmålet er for stort, og at der er for få klare svar i dag. Vi ved noget om personlighedsforstyrrelserne, men ved vi tilstrækkeligt i forhold til, hvor udbredte de er, og mere aktuelt i forhold til, at vi står foran store omstruktureringer i sundheds- og socialvæsnet? Hvordan skal behandlingen struktureres, så den både er tilstrækkeligt differentieret og specialiseret? Besvarelsen af sådanne spørgsmål er komplekse og kalder på dialog. Forudsætningen for at denne kan komme i stand er, at forskere og klinikere lægger viden, spørgsmål og undren frem til åben refleksion. Når der er meget, man ikke ved, kan resultatet være usikkerhed. En sådan usikkerhed er konstruktiv, når den fører til udveksling og spørgsmål. Men ofte kan usikkerhed også føre til fortielse og private teorier om virkeligheden. Som medlemmer af bestyrelsen for Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (2) føler vi en særlig forpligtelse til at modvirke sådanne tilbøjeligheder, og vi har forsøgt at pege på noget af den viden og nogle af de perspektiver, som vi finder mest centrale. Men personlighedsforstyrrelser er et udbredt fænomen, som angår både psykiatrien og psykologien. Vi håber, at flere nu kunne føle sig inspireret til at bidrage til diskussionen. Sebastian Simonsen, ph.d.-stipendiat, Fjorden i Roskilde Birgit Bork Mathiesen, lektor ved Universitetets Psykologiske Klinik, Københavns Universitet (2): Se 24 PSYKOLOG NYT Nr

10 Referencer: [1] American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, International Version. Washington, DC: American Psychiatric Association, [2] American Psychiatric Association. Practice guidelines for the treatment of patients with borderline personality disorder. American Journal of Psychiatry 158[10], [3] Bateman A., Fonagy P. The effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder A randomised controlled trial. American Journal of Psychiatry 1999; 156: [4] Brun B., Knudsen P. Psykologisk Undersøgelsesmetodik, 2. udg. Dansk psykologisk Forlag, [5] Clark L.A. Stability and change in personality pathology: revelations of three longitudinal studies. Journal of Personality Disorders 2005; 19: [6] Clark L.A., Harrison J.A. Assessment Instruments. In: Livesley W.J. editor., Handbook of Personality Disorders. Theory, Research and Treatment. New York: The Guilford Press; 2001: [7] Cloninger R.C. Antisocial Personality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [8] Cornelissen C.L.M. Davanloo s intensive short-term dynamic psychotherapy in a residential setting. The application of H. Davanloo s principles and technique in residential grouppsychotherapy. Ad Hoc Bulletin of Short-Term Dynamic Psychotherapy. Practice and Theory 2002; 6: [9] Costa P., Samuels J., Bagby M., Daffin L., Norton H. Obsessive-Compulsive Personality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [10] Costa P.T., McCrae R.R. NEO PI-R Manual klinisk. Virum: Dansk psykologisk Forlag, [11] Dansk Psykiatrisk Selskab. Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter [12] Elsass P., Ivanouw J., Mortensen E.L., Poulsen S., Rosenbaum B. Assessmentmetoder. Håndbog for psykologer og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag, [13] First M.B., Spitzer R.L., Gibbon M., Williams J.B., Benjamin L.S. Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis II Personality Disorders. Washington, DC: American Psychiatric Press, Inc., [14] Gammelgaard J. Mellemværende. En diskussion af begrebet borderline. København: Akademisk Forlag, [15] Karterud S., Pedersen G., Friis S., Urnes Ø., Irion T., Brabrand J., Falkum L.R., Leirvåg H. The Norwegian network of psychotherapeutic Day Hospitals. Therapeutic Communities 1998; 19. [16] Leichsenring F., Leibing E. The effectiveness of psychodynamic therapy and cognitive behavior therapy in the treatment of personality disorders: A Meta-Analysis. Am. J. Psychiatry 2003; 160: [17] Lenzenweger M.F., Clarkin J.F., Fertuck E.A., Kernberg O.F. Executive Neurocognitive Functioning and Neurobehavioral Systems Indicators in Borderline Personality Disorder: A Preliminary Study. Journal of Personality Disorders 2004; 18: [18] Livesley W.J. Handbook of Personality Disorders. New York, London: The Guilford Press, [19] Loranger A. The impact of DSM III on diagnostic practice in a university hospital: a comparison of DSM II and DSM III in patients. Archives of General Psychiatry 1990; 56: [20] Malan D., Coughlin Della Selva P. Lives Transformed. A Revolutionary Method of Dynamic Psychotherapy. London: Karnac, [21] Mathiesen B.B., Simonsen E., Søgaard U. Executive Functions and Poor Autobiographical Memory in Borderline Personality Disorder: a Pilot Study. (Under udarbejdelse). [22] Monroe-Blum H., Marziali E. A controlled trial of shortterm group treatment for borderline personality disorder. Journal of Personality Disorders 1995; 9: [23] Parnas J., Licht D., Bovet P. Cluster A Personalit Disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [24] Piper W.E., Rosie S.R., Joyce A.S., Azim H.F.A. A Randomized Trial of Psychiatric Day Treatment for Patients with Affective and Personality Disorders. Hospital and Community Psychiatry 1993; 44. [25] Ronningstam E. Narcissistic Peronality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [26] Søgaard U. Karolinska Psychodynamic Profile. Roskilde: IPTP s Forlag, [27] Stone M. Borderline and Histrionic Personality Disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [28] Torgersen S., Kringlen E., Cramer V. The prevalence of personality disorders in a community sample. Archives of General Psychiatry 2001; 58: [29] Travers C., King R. An Investigation of Organic Factors in the Neuropsychological Functioning of Patients with Borderline Personality Disorder. Journal of Personality Disorders 2005; 19: [30] Tyrer P. The anxious cluster of personality disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [31] Verheul R. Psychotherapy for Borderline Personality Disorder: some tentative interpretations of the available empirical findings. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [32] Widiger T., Simonsen E. Introduction to the special section: the American Psychiatric Association s Research Agenda for the DSM-V. Journal of Personality Disorders 2005; 1: [33] World Health Organization. WHO ICD-10. Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Forstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier, 1. udg. København: Munksgaard, Nr PSYKOLOG NYT 25

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser 3 Psykoterapi med Personlighedsforstyrrelser VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen Den fjerde og sidste artikel om vidensbaseret psykoterapi med udgangspunkt i Roth & Fonagy omhandler personlighedsforstyrrelser.

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl:

1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl: 1 1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl: Hvad er depression? En deprimeret klient fortæller i en indledende samtale at hans vanskeligheder skyldes en kemisk ubalance (Shedler, 2006). En anden klient

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser og arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Udbredelse Baggrund Ikke-psykotiske lidelser har stor udbredelse. Det vurderes

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Januar 2006 31/06 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Specialiseret Enheds Dagafsnit, Psykiatrisk Afdeling, Amager Hospital... 6 Boganmeldelse... 10 Kurser i MCMI III (Millon

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Hold 14 II Forår 2016

Hold 14 II Forår 2016 Læseplan for Modul 8 - den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Viden om og behandling af borderline

Viden om og behandling af borderline DIAGNOSE Viden om og behandling af borderline Hvordan kan psykologer blive bedre til at hjælpe personer med borderline? Blandt andet ved at aflive myterne om lidelsen og ved at ajourføre klinisk praksis

Læs mere

Deltagere: Tid og sted:

Deltagere: Tid og sted: Der er mulighed for at gennemføre en uddannelse til ISTDP-terapeut på dansk. Undervisningsplan, øvelser og materiale er udviklet af Jon Frederickson fra ISTDP-institute i Washington efter samme pædagogiske

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Misbrug og personlighedsforstyrrelser

Misbrug og personlighedsforstyrrelser Misbrug og personlighedsforstyrrelser Per Nielsen, psykolog, ph.d. Centerleder Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling 1 Afhængighed/misbrug og anden form for psykisk lidelse

Læs mere

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Forskning i børne og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask

Forskning i børne og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask Forskning i børne og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask BUC's organisation * Ledende psykolog med reference til Centerledelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Følgende sygdomsgrupper

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere