NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN"

Transkript

1 NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN 16 PSYKOLOG NYT Nr

2 Mennesker med personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelse er en udbredt lidelse. Artiklen opsummerer viden om udbredelse, behandling og udredning. Samtidig opfordres der til øget diskussion, i lyset af at sundhedssystemet i disse år står over for omfattende omstruktureringer. - Har dit forhold til folk, du virkelig holder af, mange ekstreme op- og nedture? - Har der været masser af pludselige skift i dine mål, karriereplaner, religiøse overbevisninger osv.? - Har du prøvet at beskadige dig selv eller forsøgt selvmord, eller truet med at gøre det? - Har du ofte vredesudbrud eller bliver så vred, at du mister kontrollen? Sådan lyder eksempler på spørgsmål vedrørende borderline personlighedsforstyrrelse (fra SCID-II spørgeskemaet). Spørgsmålene besvares med nej eller ja. Ja-svar kræver uddybelse via et opfølgende SCID-II interview. I en tid med store omlægninger i sundhedsvæsenet og et stort pres på det sociale system må vi interessere os for, hvad vi ved om en stor gruppe af de mennesker, som i praksis behandles som patienter, klienter, brugere m.m. Mennesker med personlighedsforstyrrelser er et stort genstandsfelt, hvorom vi kan sige, at vi ved relativt lidt, mens det samtidig er svært for behandlere at have en opdateret viden. Vi vil i det følgende fastholde begge perspektiver, altså både pege på, hvor lidt vi ved, og samtidig fremlægge noget af al den gode forskning, som pågår især i international sammenhæng. Hvis man skrålæser sig igennem spørgeskemaet SCID-II [13], der identificerer de (aner-)kendte personlighedsforstyrrelser i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV [1], vil man nødigt skulle svare ja til ovenstående spørgsmål. At opfylde kriterierne for en personlighedsforstyrrelse er lig med at leve livet op ad bakke: En personlighedsforstyrrelse er et vedvarende mønster af indre oplevelse og ydre adfærd, som afviger markant fra det forventede i individets kultur. Dette mønster er gennemgribende og ufleksibelt, begynder i ungdommen eller den tidlige voksenalder, er stabilt over tid og medfører subjektiv lidelse og/eller nedsat social og arbejdsrelateret funktionsevne. (definition af personlighedsforstyrrelse, jf. sammendrag af ICD-10 side 135 og DSM-IV side 647). På den anden side har de senere års forskning vist, at de fænomener, som kriterierne skal identificere, i vidt omfang også ses i den normale befolkning. Mennesker med personlighedsproblemer ses derfor også i mange behandlingskontekster psykiatri, privat praksis, revalideringsområdet, familiebehandling m.fl. Det sprog, som beskriver personlighedsforstyrrelser, afhænger sandsynligvis meget af behandlingssammenhængen, men diagnosesystemer kan her betragtes som forsøg på at skabe et fælles sprog omkring fænomenerne. Når det drejer sig om personlighedsforstyrrelser, har diagnosesystemerne indtil videre været baseret på, at klinikeren vurderer, om et træk enten er til stede eller ikke til stede, jf. de indledende spørgsmål. Forskning viser imidlertid, at denne måde at forstå personlighedsrelaterede problemer på ikke er den optimale. Personlighedstræk måles mere præcist som dimensioner end som kategorier: Viden går tabt, når et menneske betragtes som ikke-mistænksomt i stedet for som mere eller mindre mistænksomt. Meget tyder på, at den kommende DSM- V vil forsøge at inkorporere sådanne dimensionale aspekter i forståelsen af personlighedsforstyrrelser [32]. Nr PSYKOLOG NYT 17

3 Dette betyder samtidig, at skellet mellem normalitet og patologi i nogen grad udviskes, hvilket støtter den politiske udvikling hen imod ophævelsen af klare overgange mellem behandling inden for socialområdet, sundhedsområdet og privat praksis. Denne udvikling sker lige for øjnene af os, og vi synes, det er vigtigt, at så mange som muligt kommer på banen med, hvad de ved om de personlighedsforstyrrede og fremlægger deres viden om, hvordan de hjælpes bedst. Vores egne erfaringer stammer fra henholdsvis psykiatrien og Københavns Universitets Psykologisk Klinik (UPK). I psykiatrien er de personlighedsforstyrrede ofte borderline-patienter, der indlægges efter mislykkede selvmordsforsøg. Men der er også mange evasive og dependente personer, der ses til opfølgning i distriktspsykiatrien efter indlæggelser eller henvises direkte fra den praktiserende læge på grund af vedvarende symptomer i form af angst og depression. På UPK har det vist sig, at en vis andel af kvinder med bulimia nervosa slås med en eller flere personlighedsforstyrrelser. Denne viden stammer fra et forskningsprojekt, hvor vi udreder og behandler denne spiseforstyrrelse med enten kognitiv adfærdsterapi eller psykoanalytisk psykoterapi. Der viser sig en bred vifte med repræsentanter fra alle tre klynger i DSM-systemet, men gruppen er heterogen med gradueringer fra ingen til svær personlighedspatologi ud over selve bulimien. 18 PSYKOLOG NYT Nr

4 TABEL 1 Diagnose (DSM-III & III-R) Prævalens (%) Paranoid Median 1,1 Skizoid Median 0,6 Skizotypi Median 1,5 Histrionisk Median 2,0 Antisocial Median 1,2 Borderline Median 1,1 Narcissistisk Median 0 Evasiv Median 1,2 Dependent Median 2,2 Obssesiv-kompulsiv Median 4,3 Udledt af tal fra Mattia & Zimmerman (2001) Forekomst Generelt er det vanskeligt at sige noget epidemiologisk præcist om personlighedsforstyrrelser. Epidemiologi hænger nøje sammen med diagnosesystemers nomenklatur og vurderingsinstrumenter. Da begge dele er under udvikling for personlighedsforstyrrelserne, er disse sjældent med i større epidemiologiske undersøgelser. I de fleste undersøgelser af forekomst er samplet således ikke repræsentativt for hele befolkningen. I en oversigtsartikel skønner Mattia og Zimmerman (i [18]), at livstidsprævalensen for, at en person lever op til kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, er ca %. På de psykiatriske hospitaler vurderes prævalensen at befinde sig mellem 36 og 67 %. I en dansk rapport [11] estimeres det, at ca. 20 % af den danske befolkning, dvs personer, i løbet af et år vil opfylde kriterierne for en ikke-psykotisk lidelse (1). Ud fra undersøgelser af komorbiditeten mellem akse I og II ved vi, at mange af disse personer vil være mere eller mindre præget af de personlighedstræk, som beskrives i definitionen af personlighedsforstyrrelserne. Bag de mange høje tal gemmer der sig imidlertid en manglende afklaring af helt basale spørgsmål om fx kulturens betydning for, hvad der opfattes som normalt. Torgersen et al. [28] har lavet en af de få repræsentative undersøgelser af prævalensen af personlighedsforstyrrelser. I deres sample fra Oslo-området finder de en prævalens på 13,4 %. Sammenlignet med de fleste andre (primært nordamerikanske) undersøgelser finder de en væsentligt større forekomst af den paranoide (2,4 %), skizoide (1,7 %) og evasive (5,0 %) diagnose. Sociale og kulturelle forhold ser ud til at have stor betydning ved personlighedsforstyrrelser. I den norske undersøgelse er den typiske personlighedsforstyrrede person lavt uddannet, single og bosat i byen. Der er i mange undersøgelser fundet signifikante sammenhænge mellem særlige diagnoser og aldersgrupper og køn: Især spørgsmålet om køn og personlighedsforstyrrelser er fortsat dårligt belyst. I undersøgelser baseret på kliniske stikprøver fremkommer der ofte markante kønsforskelle for fx borderline, men disse forskelle repliceres sjældent i repræsentative undersøgelser. Ud over stikprøven kan også vurderingsinstrumentet (de konkrete kriterier) have stor indflydelse på observerede kønsforskelle, angiveligt fordi der kan være niveauforskelle i kriterierne, som har betydning for responsen på testen. Det eneste nagelfaste resultat er tilsyneladende, at antisocial personlighedsforstyrrelse er mest udbredt blandt mænd. Vurderet ud fra de seneste års forskning bliver det stadig mere klart, at behandlingssystemet ikke indfanger og behandler alle slags personlighedsforstyrrelser lige godt. Der er fx en relativt stor gruppe af hovedsagelig skizoide, skizotype og paranoide mænd, der ikke opsøger og derfor heller ikke modtager behandling [19]. Mange af disse personer er sandsynligvis henvist til computeren og nattens tv i forsøg på at finde tilfredsstillelse for helt basale menneske- (1): Lette til moderate affektive tilstande, nervøse og stress-relaterede tilstande, herunder somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og misbrug af stoffer og alkohol. (DPS rapport, 2001). Nr PSYKOLOG NYT 19

5 Boks 1 Diagnose (DSM-systemet) Paranoid Skizoid Skizotypi Histrionisk Antisocial Borderline Narcissistisk Evasiv Evidens ved behandling (hovedkonklusioner vedr. behandling fra oversigtsartiklerne fra Maj et al., 2005) Enkelte case-studier, men ingen velkontrollerede studier af hverken farmakologisk eller psykoterapeutiske intervention [23]. Ingen velkontrollerede studier af hverken psykofarmakologisk eller psykoterapeutisk intervention [23]. Ingen velkontrollerede studier af effekten af psykoterapi eller psykosocial intervention. En håndfuld kontrollerede studier af effekten af psykofarmakologisk intervention. Lav-dosis antipsykotisk medicin kan effektivt reducere eller lindre de psykoselignende symptomer [23]. Ingen randomiserede kontrollerede undersøgelser af psykoterapeutisk intervention [27]. Der findes en række velkontrollerede undersøgelser af forskellige typer af psykosocial og farmakologisk behandling af kriminelle og antisociale personer. Recidiv af kriminalitet er mest anvendte effektmål, og metaanalyser viser typisk svag til moderat effekt. Bedst effekt ses oftest af mere struktureret kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling. Mere personlighedsændrende effekter af psykoterapi er kun fundet i mimimums-sikkerheds-institutioner. Samtidig ser det ud, som om depressioner og kriser kan indvirke positivt på den terapeutiske alliance og derved være prædiktorer for effekt af psykoterapeutisk behandling, både dynamisk og kognitiv [7]. Velkontrollerede undersøgelser af psykoanalytisk orienteret terapi og dialektisk adfærdsterapi. En række velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der viser positiv effekt på impulsive, affektive og kognitive symptomer [27]. Ingen velkontrollerede undersøgelser, dog er en lang række behandlingsstrategier velbeskrevet, herunder psykoanalytiske, kognitive, gruppeterapi, miljøterapi samt par- og familieterapi [25]. Ingen velkontrollerede undersøgelser af effekten af psykoterapeutisk intervention. Enkelte velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der indikerer en positiv effekt [30]. Dependent Ingen velkontrollerede undersøgelser af effekten af psykoterapeutisk intervention. Enkelte velkontrollerede undersøgelser af farmakologisk behandling, der indikerer en positiv effekt [30]. Obssesiv-kompulsiv Ingen velkontrollerede undersøgelser, dog er en række psykoanalytiske og kognitiv-adfærdsterapeutiske behandlingsstrategier beskrevet [9]. lige behov. Kan vi acceptere dette, når vi fra longitudinelle undersøgelser og effektstudier af andre personlighedsforstyrrelser ved, at personlighedsproblemer ikke nødvendigvis er stabile og kroniske [5]? Nogle personlighedsforstyrrelser ser nemlig ud til at kunne behandles ganske effektivt. Behandling I 2003 proklamerede the National Institute for Mental Health in England, at personlighedsforstyrrelse ikke længere er en diagnose, som skal udelukkes fra god behandling. Alene fra psykoterapiforskningen er der kommet flere randomiserede kontrollerede undersøgelser og metaanalyser af såvel kognitiv som analytisk orienteret terapi for borderline-patienter. Alligevel er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. For langt hovedparten af personlighedsforstyrrelserne gælder det nemlig, at der ikke findes tilstrækkeligt mange og gode effektstudier (se boks 1). Den foreløbige konklusion må altså lyde, at vi for de fleste personlighedsforstyrrelser ikke ved, om behandling er virksom. Der findes mange myter på området, fx at terapi ikke fører til personlighedsændringer hos personer med antisocial personlighedsforstyrrelse, men ret beset ved vi det ikke. Inden for behandlingen af borderline er Otto Kernberg i gang med et randomiseret kontrolleret forskningsprojekt, hvor effekten af både støttende og konfronterende psykodynamisk terapi sammenlignes med dialektisk adfærdsterapi. Men lige nu betragter mange mentaliseringsbaseret psykoterapi som den aktuelle spydspids på grund af virkningen i forhold til både de impulsive og de de- pressive symptomer [3, 31]. Der mangler generelt viden om virkningen af specifikke behandlingsformer på specifikke personlighedsforstyrrelser og deres kernesymptomatologier. I mange undersøgelser er effektmålene i stedet knyttet til akse I-tilstande, såsom depression og angst [16]. Uanset hvilken teoretisk model man arbejder ud fra, viser forskningen, at effektiv behandling af personlighedsforstyrrelser er længerevarende. Det tager tid at arbejde med grundlæggende forstyrrelser i relationen mellem selv og anden, ligesom opbygningen af kapacitet til at mentalisere ikke kan klares med 12 terapitimer. Hvordan gør man så, når den definerede opgave fx går på at få en evasiv og udbrændt person tilbage på arbejdsmarkedet? Allerede beskrevne be- 20 PSYKOLOG NYT Nr

6 handlingstiltag går fra klassisk psykoanalyse med to-fire ugentlige sessioner over en længere årrække [14] til ugeprogrammer under distriktspsykiatrien i en halvårsperiode. Af økonomiske grunde har man på mange hospitaler både her og i udlandet struktureret behandlingen, så den foregår i grupper. Behandling i grupper kan være lige så effektiv som individuel terapi [22]. Ud over de økonomiske argumenter synes gruppeterapi også på mange måder at være en ideel arena for arbejdet med relationsforstyrrelser. Gruppen bliver et mikrokosmos, hvor relationsforstyrrelsen udspiller sig og kan gøres til genstand for refleksion nye færdigheder kan læres, og gamle genopbygges. Gruppebehandling alene kan dog være utilstrækkelig for personer, hvis personlighed er borderline-organiseret i kernbergsk forstand, dvs. dem, der kan have mikropsykotiske episoder og svigtende realitetstestning, som benytter sig af primitive forsvarstyper såsom splitting og projektion, og hvis identitet er desintegreret. Her kan gruppebehandling kombineres med individuel terapi, hvilket sker i både mentaliseringsbaseret behandling og i dialektisk adfærdsterapi. En helt særlig tilgang kombinerer det individuelle og det gruppebaserede i et intensivt og relativt kort forløb. Førstnævnte sker i form af terapisessioner mellem terapeut og klient, men placeret i gruppen, dvs. mens hele gruppen overværer sessionen. Dette suppleres med almindelig gruppeterapi, hvor alle deltagere har viden om den enkeltes aktuelle problemer fra de individuelle sessioner. En sådan behandling finder sted i den såkaldte intensive dynamiske korttidsterapi [8]. Men selv inden for denne retning, hvor korttidsterapi betyder mellem 15 og 40 sessioner, vil man bruge omkring 70 sessioner til fx borderline-patienter [20]. På behandlingsinstitutionerne ved man, at det kan understøtte egoprocesserne at øge den ugentlige behandlingstid som i et dagbehandlingsprogram, på daghospitaler eller i (døgn-) behandlingskollektiver. Her suppleres terapigrupper ofte med andre typer af grupper, som kan være mere eller mindre færdighedsbaserede, fx socialrådgivning, forældregrupper eller lignende (jf. forekomsten af unge, lavtuddannede kvinder med borderline). Det er især det norske netværk af dagafdelinger og en canadisk forskningsgruppe, Nr PSYKOLOG NYT 21

7 Boks 2 Instrumenter til vurdering af normalpersonlighed og personlighedspatologi Instrument Antal items Tidsforbrug (min.) Antal subskalaer Dansk udgave NEO-Personality Inventory Revised (NEO-PI-R) /30 + Karolinska Psychodynamic Profile (KAPP) Ingen obligatoriske. Strukturelt interview ad modum Kernberg Boks 3 Instrumenter til vurdering af personlighedspatologi og personlighedsforstyrrelses-diagnoser (sidstnævnte markeret med *). Udledt af [6] Instrument Antal items Tidsforbrug (min.) Antal subskalaer Dansk udgave Dimensional Assessment of Personality Pathology Basic Questionnaire (DAPP-BQ) Under udvikling Schedule of Nonadaptive and Adaptive Personality (SNAP) * Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI-III) * Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis II Personality Disorder (SCID-II) * / Under udvikling < der har beskrevet denne type behandling [15,24]. Inden for de personlighedsforstyrrelser, hvor der forskes meget internationalt, er det muligt at lave retningslinjer for behandlingen. Dette er bl.a. gjort af American Psychiatric Association [2] i forhold til gruppen af svært forstyrrede borderline-patienter. Denne forskning rummer mange vægtige argumenter mod de overgeneraliseringer, der desværre høres alt for ofte, fx Borderlinepatienter skal aldrig indlægges, fordi de regredierer. I dansk sammenhæng savner vi systematisk effektforskning af personlighedsforstyrrelserne. Der er mange myter og meget, vi ikke ved om behandling og effekt af samme. Derfor kan man forudsige, at der vil blive problemer, når behandlingssystemet i de kommende år skal omstruktureres. Alle taler om specialisering af behandling, men hvordan specialiserer man behandlingen, når de rene lidelser synes at være undtagelsen frem for reglen? Behandling skal være differentieret og målrettet mod den enkelte lidelse, men kan vi kende forskel på krisereaktioner og svære personlighedsforstyrrelser? Uden en ordentlig udredning og evaluering af behandlingen risikerer man nemt at validere sin egen behandling ud fra forsimplede ræsonnementer, som fx at klienterne, brugerne eller patienterne ikke kommer igen. Assessment Personlighedsforstyrrelser udredes oftest ud fra en klinisk vurdering, og der anvendes, så vidt vi ved, ikke rutinemæssigt diagnostiske instrumenter eller psykologiske testninger. Det er ikke, fordi der ikke findes metoder til en sådan udredning, og to bøger om assessment-metoder, der er tilgængelige i Danmark, er henholdsvis lige blevet opdateret og lige på trapperne [4,12]. Problemet er nærmere at finde den relevante tilgang og at afgøre, i hvilket omfang man vil undersøge træk eller tilstande. Derudover kan man overordnet opdele personlighedsvurderinger i henholdsvis kategoriale, dimensionale og psykodynamiske, hvilket kort vil blive præsenteret i den rækkefølge her (se endvidere boks 2 og 3). Der er udviklet spørgeskemaer og manualer til de kategoriale diagnosesystemer repræsenteret ved DSM-IV [1] og ICD-10 [33], hvor førstnævnte skelner mellem tilstands- og personlighedsforstyrrelser i opdelingen i akse I og akse II. Metoderne er tidskrævende og ikke 22 PSYKOLOG NYT Nr

8 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Nr PSYKOLOG NYT 23

9 nødvendigvis særlig pålidelige eller gyldige. I den dimensionale tilgang som fx NEO-PI-R [10] ser man personlighedsforstyrrelserne afspejlet i nogle typiske, ekstreme profiler. Borderline-patienters ringe frustrationstolerance, angst og depressive træk ses fx i meget høje neuroticisme-scores, mens deres aggressivitet og ustabilitet afspejles i meget lave venligheds-scores og samvittighedsfuldheds-scores. Men hvor specifik og anvendelig er denne profil som diagnostisk mål? Man må også spørge sig: Er en personlighedsforstyrrelse blot en gradbøjning af personligheden eller en (måske arbitrær) statistisk afvigelse, og hvordan ser en profil så ud efter en vellykket behandling? Endelig er der den måske mere kliniknære psykodynamiske assessment, hvor man typisk vil vurdere jegstyrke, identitetsintegration, niveauet af de typisk anvendte psykiske forsvarsmekanismer og realitetstestning. Denne metode er operationaliseret i KAPP [26], hvor man ud over at vurdere personlighedsorganisationen (eller -strukturen) ser på en række psykosociale færdigheder samt kropsrelaterede fænomener. Her er problemet, at et godt KAPPinterview tager mellem halvanden og tre timer, hvilket der virkelig sjældent er tid til i den daglige klinik. Som noget (endnu) sjældent anvendt skal til slut nævnes udredningen af forstyrrelser i kognition og styringsfunktioner, dvs. en udvidet neuropsykologisk undersøgelse med fokus på både indlæringsevne og eksekutive funktioner [29]. Det faktum, at den typiske borderlinepatient som tidligere beskrevet er lavtuddannet, kunne bunde i specifikke dysfunktioner i samspil med et stort affektpres, der ikke reguleres, frem for i en generelt lavere intelligens [17,21]. Når behandlingstilbud overvejes, skulle man mene, der var vigtig information at hente gennem en sådan udredning. Afsluttende kommentarer Vi har valgt ikke her at inddrage spørgsmålet om ætiologi. Dette skyldes to ting: At spørgsmålet er for stort, og at der er for få klare svar i dag. Vi ved noget om personlighedsforstyrrelserne, men ved vi tilstrækkeligt i forhold til, hvor udbredte de er, og mere aktuelt i forhold til, at vi står foran store omstruktureringer i sundheds- og socialvæsnet? Hvordan skal behandlingen struktureres, så den både er tilstrækkeligt differentieret og specialiseret? Besvarelsen af sådanne spørgsmål er komplekse og kalder på dialog. Forudsætningen for at denne kan komme i stand er, at forskere og klinikere lægger viden, spørgsmål og undren frem til åben refleksion. Når der er meget, man ikke ved, kan resultatet være usikkerhed. En sådan usikkerhed er konstruktiv, når den fører til udveksling og spørgsmål. Men ofte kan usikkerhed også føre til fortielse og private teorier om virkeligheden. Som medlemmer af bestyrelsen for Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (2) føler vi en særlig forpligtelse til at modvirke sådanne tilbøjeligheder, og vi har forsøgt at pege på noget af den viden og nogle af de perspektiver, som vi finder mest centrale. Men personlighedsforstyrrelser er et udbredt fænomen, som angår både psykiatrien og psykologien. Vi håber, at flere nu kunne føle sig inspireret til at bidrage til diskussionen. Sebastian Simonsen, ph.d.-stipendiat, Fjorden i Roskilde Birgit Bork Mathiesen, lektor ved Universitetets Psykologiske Klinik, Københavns Universitet (2): Se 24 PSYKOLOG NYT Nr

10 Referencer: [1] American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, International Version. Washington, DC: American Psychiatric Association, [2] American Psychiatric Association. Practice guidelines for the treatment of patients with borderline personality disorder. American Journal of Psychiatry 158[10], [3] Bateman A., Fonagy P. The effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder A randomised controlled trial. American Journal of Psychiatry 1999; 156: [4] Brun B., Knudsen P. Psykologisk Undersøgelsesmetodik, 2. udg. Dansk psykologisk Forlag, [5] Clark L.A. Stability and change in personality pathology: revelations of three longitudinal studies. Journal of Personality Disorders 2005; 19: [6] Clark L.A., Harrison J.A. Assessment Instruments. In: Livesley W.J. editor., Handbook of Personality Disorders. Theory, Research and Treatment. New York: The Guilford Press; 2001: [7] Cloninger R.C. Antisocial Personality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [8] Cornelissen C.L.M. Davanloo s intensive short-term dynamic psychotherapy in a residential setting. The application of H. Davanloo s principles and technique in residential grouppsychotherapy. Ad Hoc Bulletin of Short-Term Dynamic Psychotherapy. Practice and Theory 2002; 6: [9] Costa P., Samuels J., Bagby M., Daffin L., Norton H. Obsessive-Compulsive Personality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [10] Costa P.T., McCrae R.R. NEO PI-R Manual klinisk. Virum: Dansk psykologisk Forlag, [11] Dansk Psykiatrisk Selskab. Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter [12] Elsass P., Ivanouw J., Mortensen E.L., Poulsen S., Rosenbaum B. Assessmentmetoder. Håndbog for psykologer og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag, [13] First M.B., Spitzer R.L., Gibbon M., Williams J.B., Benjamin L.S. Structured Clinical Interview for DSM-IV Axis II Personality Disorders. Washington, DC: American Psychiatric Press, Inc., [14] Gammelgaard J. Mellemværende. En diskussion af begrebet borderline. København: Akademisk Forlag, [15] Karterud S., Pedersen G., Friis S., Urnes Ø., Irion T., Brabrand J., Falkum L.R., Leirvåg H. The Norwegian network of psychotherapeutic Day Hospitals. Therapeutic Communities 1998; 19. [16] Leichsenring F., Leibing E. The effectiveness of psychodynamic therapy and cognitive behavior therapy in the treatment of personality disorders: A Meta-Analysis. Am. J. Psychiatry 2003; 160: [17] Lenzenweger M.F., Clarkin J.F., Fertuck E.A., Kernberg O.F. Executive Neurocognitive Functioning and Neurobehavioral Systems Indicators in Borderline Personality Disorder: A Preliminary Study. Journal of Personality Disorders 2004; 18: [18] Livesley W.J. Handbook of Personality Disorders. New York, London: The Guilford Press, [19] Loranger A. The impact of DSM III on diagnostic practice in a university hospital: a comparison of DSM II and DSM III in patients. Archives of General Psychiatry 1990; 56: [20] Malan D., Coughlin Della Selva P. Lives Transformed. A Revolutionary Method of Dynamic Psychotherapy. London: Karnac, [21] Mathiesen B.B., Simonsen E., Søgaard U. Executive Functions and Poor Autobiographical Memory in Borderline Personality Disorder: a Pilot Study. (Under udarbejdelse). [22] Monroe-Blum H., Marziali E. A controlled trial of shortterm group treatment for borderline personality disorder. Journal of Personality Disorders 1995; 9: [23] Parnas J., Licht D., Bovet P. Cluster A Personalit Disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [24] Piper W.E., Rosie S.R., Joyce A.S., Azim H.F.A. A Randomized Trial of Psychiatric Day Treatment for Patients with Affective and Personality Disorders. Hospital and Community Psychiatry 1993; 44. [25] Ronningstam E. Narcissistic Peronality Disorder: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [26] Søgaard U. Karolinska Psychodynamic Profile. Roskilde: IPTP s Forlag, [27] Stone M. Borderline and Histrionic Personality Disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [28] Torgersen S., Kringlen E., Cramer V. The prevalence of personality disorders in a community sample. Archives of General Psychiatry 2001; 58: [29] Travers C., King R. An Investigation of Organic Factors in the Neuropsychological Functioning of Patients with Borderline Personality Disorder. Journal of Personality Disorders 2005; 19: [30] Tyrer P. The anxious cluster of personality disorders: a review. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [31] Verheul R. Psychotherapy for Borderline Personality Disorder: some tentative interpretations of the available empirical findings. In: Maj M., Akiskal H., Mezzich J., Okasha A. editors., Personality Disorders. John Wiley & Sons; [32] Widiger T., Simonsen E. Introduction to the special section: the American Psychiatric Association s Research Agenda for the DSM-V. Journal of Personality Disorders 2005; 1: [33] World Health Organization. WHO ICD-10. Psykiske Lidelser og Adfærdsmæssige Forstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier, 1. udg. København: Munksgaard, Nr PSYKOLOG NYT 25

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

35/08 IPTP, Smedehus Zealand Region Psychiatry Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp.

35/08 IPTP, Smedehus Zealand Region Psychiatry Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp. Januar 2008 35/08 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Seminarer og kurser... 5 Kursus om Personlighedsforstyrrelser og Personlighedsteori... 6 Seminar med Professor Glen

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Januar 2009 37/09 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Kontingent... 5 Kursus i Metakognitiv Interpersonel Terapi... 6 Kursus om Personlighedsforstyrrelser... 7 Introduktionskursus

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

45/13 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

45/13 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. Januar 2013 45/13 Orientering fra formanden... 3 Kontingent... 5 Ordinær generalforsamling... 5 1. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser... 6 Masterclass med Nancy McWilliams... 8 Introduktionskursus

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser 2012 Arbejdsgruppe Seniorforsker, ph.d. Rune Andersen, psykolog Mickey Kongerslev, overlæge Kirsten Aaskov Larsen,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

47/14. IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

47/14. IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. 2014 47/14 Orientering fra formanden... 3 Indtryk fra ISSPD XIII kongressen... 5 Ordinær generalforsamling... 6 Introduktionskursus i brugen af MCMI-III... 7 Forskningsseminar med professor Arnoud Arntz...

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

43/12 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

43/12 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. Januar 2012 43/12 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Certificeringskursus i MCMI III... 6 Seminar med professor Paul Moran... 7 Refleksioner over den pågående revision

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

33/07 IPTP, Smedehus Psychiatric Hospital Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp.

33/07 IPTP, Smedehus Psychiatric Hospital Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp. Januar 2007 33/07 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Seminarer og kurser... 5 Seminarer... 6 Substance abuse and personality disorders... 6 Seminar med Lorna Smith Benjamin

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Følelsesmæssig dysregulering, impulsivitet, relationsforstyrrelse

Følelsesmæssig dysregulering, impulsivitet, relationsforstyrrelse Indholdsfortegnelse Forord til 2. udgave 9 Forord til 1. udgave 14 1 Introduktion 17 2 Hvad er personlighed og personlighedsforstyrrelse? 36 Almenpsykologisk indgang til personligheden 36 Identitetsdannelsen

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Juli 2009 38/09 Orientering fra formanden... 3 Referat fra IPTP s ordinære generalforsamling 22. april 2009... 4 Årsberetning... 5 Kontingent... 7 6. Millon seminar: Professor James P. Choca... 8 Kurser

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt 14 2010 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person,

Læs mere

16.01.2008. Henvisning. Assessment

16.01.2008. Henvisning. Assessment Personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd De selvskadende unge Lægeforeningens Sundhedskomite Konference den 29. januar 2007 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere