? INSPEKTION AF ARRESTEN I VIBORG. HVAD MED UNDERVISNING? KAN MAN STOLE PÅ RECIDIVPROCEN-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "? INSPEKTION AF ARRESTEN I VIBORG. HVAD MED UNDERVISNING? KAN MAN STOLE PÅ RECIDIVPROCEN-"

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 25 April årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD SAMVIRKE: OMKRING EN TREDJEDEL AF DE INDSATTE LÆSER SOM BØRN I 4. KLAS- SE FOLKETINGET: SPØRGSMÅL TIL MINI- STEREN OM ORDBLINDE? INSPEKTION AF ARRESTEN I VIBORG. HVAD MED UNDERVISNING? KAN MAN STOLE PÅ RECIDIVPROCEN- TEN? % Dette nummer er lavet før årsmødet. Næste nummer vil indeholde elementer fra årsmødet. Side 1 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

2 I pressens søgelys - Genmæle Kirsten Grønnebæk Pressen har i de sidste par måneder udvist stor interesse for en fængselslærers arbejde, og jeg har personligt oplevet en sand storm af forespørgsler fra såvel den skrivende presse som fra fjernsyn og radio. I forrige uge var lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Koudahl og jeg igen i pressens søgelys, og her anførte jeg, at vi i lighed med den behandlingsgaranti, der er blevet indført, bør øge fokus på uddannelse og dermed nærme os en egentlig uddannelsesgaranti. Peter Koudahl løftede lidt af sløret i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen om indsattes skolebaggrund, der forventes færdig i begyndelsen af april. Undersøgelsen viser, at indsatte skolemæssigt er ekstremt dårligt funderet og anbefaler, at der satses mere på undervisning, idet indsatte ikke bliver bedre samfundsborgere af at sidde i fængsel, men det bliver de til gengæld af at sidde på skolebænken. Jeg skal også fremhæve artiklen i Samvirke, der efter min mening giver et troværdigt og kvalitativt billede af vores arbejdsområde, ligesom vi har formået at vække politikernes bevågenhed om fængselsundervisningens vigtighed i forbindelse med understøttelse af målet om, at uddannelse og vejledning skal medvirke til at begrænse recidivet. Selv forbundets formand Kim Østerby understøtter denne vigtighed og ønsker en opprioritering af undervisning i fængslerne i forhold til anden beskæftigelse. Jeg kunne imidlertid ønske, at Kim Østerby udtaler sig om forhold, han har forstand på, men det gør Kim Østerby desværre i mange sammenhænge ikke. Kim Østerby udtaler: Meget af den basale undervisning, der er brug for, behøver man jo ikke være uddannet lærer for at klare. Det er på så lavt niveau, at det kan det almindelige fængselspersonale godt tage sig af Sikke noget vrøvl! Jo svagere en elevgruppe jo højere uddannelse er nødvendig. Jeg skal ikke i denne artikel belære Kim Østerby om, hvad der kræves af videreuddannelse af en uddannet lærer med matematik eller dansk som hovedfag for at kvalificere sig til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på FVU niveau - det niveau Kim Østerby foreslår, at fængselsfunktionærerne kan tage sig af - men blot nævne, at en FVU lærer er bachelor, uddannet på universitetet. Erfaringerne med AUFbetænkningen viser måske også, at der er begrænsninger for, hvor mange opgaver en funktionær kan magte. Jeg efterlyser derfor, at der indledes videnskabelige undersøgelser, der blotligger funktionærens arbejde og evner i forbindelse med de indsattes resocialisering og funktionærens arbejdsmetoder. Det er en proces som fængselslærerne og socialrådgiverne er blevet vænnet til og har draget nytte af. Vi har alle godt af at professionelle forskere kigger os i kortene. Jeg vil gerne indbyde funktionærerne til at samarbejde med skolerne om at højne de indsattes uddannelsesniveau. Der er opgaver som kan løses i fællesskab. Kim Østerby er hermed inviteret til konstruktiv dialog. Folketinget: Spørgsmål til ministeren vedr. ordblinde i fængslerne Foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. S1753 fra medlem af Folketinget Martin Henriksen (DF). Spørgsmål: Er det muligt for ministeren at foranledige, at indsatte i danske fængsler testes for arvelig ordblindhed, således at en statistik kan fremvises? Svar: Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at indsatte ikke testes for ordblindhed ved indsættelsen. Indsatte bliver ved indsættelsen bredt orienteret om fængslets beskæftigelsestilbud - herunder også de muligheder for undervisning i fængselsskolen, som aktuelt er planlagt. Indsatte med mangelfuld skolegang motiveres især til at deltage i undervisning herunder ordblindeundervisning under afsoningen. Indsatte, der oplyser, at de er ordblinde, henvises til en samtale med en fængselslærer med henblik på at starte ordblindeundervisning. Fra 1. januar 2007 er det forudsat, at der laves en visitationstest og en udredningsplan, før ordblindeundervisningen kan iværksættes, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne. Der foretages ikke løbende statistiske undersøgelser, som belyser forekomsten af ordblindhed blandt de indsatte i fængslerne. I lyset af de tiltag, som er beskrevet ovenfor, finder direktoratet heller ikke grundlag for at indføre obligatoriske test af samtlige indsatte med henblik på Side 2 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

3 at tilvejebringe sådanne statistiske undersøgelser. Direktoratet har imidlertid oplyst, at man på baggrund af spørgsmålet har iværksat en rundspørge til alle fængsler vedrørende antallet af indsatte, som for tiden deltager i undervisning for ordblinde. Justitsministeriet vil vende tilbage til sagen, når resultatet af denne rundspørge foreligger. Kan man stole på recidivprocenten? Af Per Thrane Som tidligere vist har man siden Napoleonskrigen brugt fængselsundervisning som et middel til at styrke indsatte til et liv efter fængslet. Dengang tvivlede man ikke på at det var en vigtig samfundsopgave at få uddannet flere dygtige søfolk, mens de var i fangenskab. Senest har recidivprocenten været brugt som bevis for at fængselsundervisningen i nutidens verden nedsætter kriminaliteten. Faktisk har der gennem tiden med baggrund i recidivprocenten været ført argumenter både for og imod at fængselsundervisning medfører nedsat kriminalitet. I 1974 udgav amerikaneren Robert Martinson en undersøgelse med titlen: Does correctional education reduce recidivism? og herefter stillede han spørgsmålet: Hvad virker?. Undersøgelsen konkluderede med baggrund i sammenligninger med recidivprocenter at intet virkede og at undervisning og programmer ikke havde noget effekt på indsattes recidivprocent. Undersøgelsens resultat førte til et massiv tilbageslag for fængselsundervisning på det amerikanske kontinent og nogle amerikanske stater stoppede helt med at have undervisning og programvirksomhed i deres fængsler. Efter ca. et årti gik det op for alle at undervisning af indsatte måske alligevel kunne betale sig, og dette er siden blevet bekræftet via en række undersøgelser i udlandet, der alle viser, at indsatte der deltager i undervisning får halveret deres recidivprocent. Flere af disse undersøgelser har været bragt i FLF Bulletin. I et FLF Bulletin fortæller Mr. James Vacca fra New York at han ikke betragter recidivprocenten for et værdigt mål for betydningen af fængselsundervisningen. Han mener at recidivprocenten er et forsimplet mål, der viser noget om straf og samfundsforhold, og ikke specifikt kan bruges til at måle fængselsundervisningens effektivitet eller for den sags skyld alle andre mulige forhold for indsatte. Vacca har nok ret derhen at recidivprocenten er et makromål, der kun viser nogle store linier i et samfundsperspektiv, og skal man virkelig finde betydningen af fængselsundervisningen, må der også bruges mikromål i form af kvalitative undersøgelser. I en sådan mikroundersøgelse indgår om indsatte gennemlever en personlighedsændring, føler de indsatte at samfundet ser anderledes på dem, hvis de gennemgår uddannelse og hvordan ser deres familier på dem, hvis de gennem deres fængselsophold tager eksamener. De pædagogiske metoder vi anvender, må også have en indflydelse på effekten. Vil man analysere effekten af undervisning gennem recidivprocenten må man i en sådan undersøgelse også tage højde for hvilken uddannelse og undervisningsform de indsatte har været igennem, for at den kan accepteres. For os der underviser indsatte er det klart at undervisningen styrker indsattes selvfølelse, at de gennem uddannelse også finder et overskud til at tage sig af familien herunder deres børn, og vi er heller ikke i tvivl om, at samfundet får en borger retur med nogle forbedrede evner. Når vi ser en indsat bestå FVU i dansk trin 1, 2 og 3 og dermed kan bevise for dem, at de ikke er ordblinde, og ser den stolthed og afklaring de har fået, er vi ikke i tvivl det nytter. Den største effekt på indsattes recidivprocent i forbindelse med undervisning tror jeg er os, fængselslærere, og den måde vi griber vores arbejde an på. Om noget virker, eller ikke virker, afhænger mest af alt af os, og hvordan vi ser på det vi laver. Kriminelle mangler undervisning Jyllandsposten De er voksne forbrydere, men de læser og staver som små børn. De indsatte i landets fængsler er dårligt uddannede, og hvis de ikke skal begå nye forbrydelser, når de kommer på fri fod, så skal tiden bag tremmer bruges på at studere. Arkivfoto: Hung Tien Vu Det viser udenlandske undersøgelser, og derfor foreslår Fængselslærerforeningen, at de indsatte får en undervisningsgaranti. - Hvis en indsat har et narkoproblem, så er han garanteret en behandling. Hvis den indsatte mangler skoleuddannelse, som mange af dem jo gør, så skal han også garanteres, Side 3 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

4 at han kan få de grundlæggende færdigheder, siger foreningens formand, Kirsten Grønnebæk, til Ritzau. Hun lægger vægt på ordet "grundlæggende". Det er dansk, engelsk og matematik på folkeskoleniveau, hun mener, at de indsatte bør have krav på. Det er i forvejen de mest populære kurser i fængslerne, fortæller hun, og derfor er der ventelister til kurserne mange steder. Ifølge forsker Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet er det også helt elementær undervisning, de indsatte mangler. Han undersøger i øjeblikket de indsattes skolebaggrund og ønsker om uddannelse som en del af et større forskningsprojekt om undervisning i de danske fængsler. Undersøgelsen er først færdig i starten af april, men Peter Koudahl kan godt løfte lidt af sløret. - Det peger i retning af, at de skolemæssigt er ekstremt dårligt funderet. Det er sådan set ikke nogen overraskelse. Men det ser ud til, at over 20 procent af dem slet ikke har nogen uddannelse, heller ikke folkeskole. Og det er jo voldsomt, siger han. Peter Koudahl mener, at det er indlysende at satse mere på undervisning af de indsatte. De bliver nemlig ikke bedre samfundsborgere af at sidde i fængsel. Men det bliver de til gengæld af at sidde på skolebænken, mener han. - Man skal satse meget mere på uddannelse. De erfaringer, man har fra for eksempel Canada, viser jo, at de nedbragte tilbagefaldsprocenten ganske betragteligt med en meget stor satsning på uddannelse og programvirksomhed, siger han. Før Peter Koudahls forskningsprojekt er helt færdigt, er der dog ingen danske undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem undervisning og mindre tilbagefald til kriminalitet. Men Kirsten Grønnebæk er ikke i tvivl. - Det er min erfaring, at det virker. Ud over den almindelige undervisning, er det jo også en konstant påvirkning, vi udsætter de indsatte for. Undervisningen er en del, en andel del er hele dannelsesprocessen, forklarer hun. Omkring en tredjedel af de indsatte i danske fængsler læser så dårligt, at de ikke ville kunne læse Gummi-Tarzan. Samvirke 3, 2007 Det vurderer de indsattes talsmænd i flere lukkede fængsler, som Samvirke har talt med. Børnebogen Gummi-Tarzan af Ole Lund Kirkegaard bliver brugt i folkeskolens dansk-undervisning ned til 2. klasse, og det forventes, at et barn i 4. klasse kan læse den uden hjælp. Fællestalsmand René Thomsen fra Statsfængslet i Vridsløselille fortæller, at der på hans 22-mands afdeling er seks-syv mand, der ikke kan læse. Og det er et generelt billede i fængslerne, siger han.»mange kan hverken kan læse eller skrive, enten fordi de er ordblinde, utrænede eller fordi de ikke har fået en ordentlig skolegang, og det er et kæmpe problem, når de kommer ud.bare det at skrive en jobansøgning eller udfylde en blanket, hvis du skal til jobsamtale. Det kan man jo ikke,«siger René Thomsen og efterlyser mere målrettet undervisning og specialundervisning - ligesom i hjælpeklasserne i folkeskolen. ANSATTE: LAV UDDANNEL- SESPLANER. Der findes ingen præcise tal for hvor mange indsatte i de danske fængsler, der reelt set er analfabeter, men en norsk undersøgelse har vist, at 37 procent af de indsatte dér har læsevanskeligheder. Og intet tyder på, at billedet er anderledes i Danmark. Overalt i fængselssystemet - både blandt de ansatte, fængselspræsterne, fængselslærerne og fængselsinspektørerne - nikker man genkendende til problemet.»alt for mange får ikke den undervisning, der er behov for,«konkluderer formanden for fængselsforbundet Kim Østerbye.»En af mine drømme er, at man i fremtiden ikke ville fokusere så meget på produktion i fængslerne. I stedet kunne vi måske være bedre til at lægge en reel uddannelsesplan for den enkelte, når han kommer.«i dag er det kun to pct. af de ansatte i kriminalforsorgen, der arbejder med undervisning, men det tal kunne godt være højre, mener Kim Østerbye.»Meget af den basale undervisning, der er brug for, behøver man jo ikke være uddannet lærer for at klare. Det er på så lavt niveau, at det kan det almindelige fængselspersonale godt tage sig af, men det kræver, at der er ressourcer til det.«fra politisk hold er man klar til at gøre noget ved de indsattes dårlige skolekundskaber. I år udløber den rammeaftale, der siden 2004 har udstukket målene for fængslerne, og det er derfor oplagt, at man nu ser på undervisningen, mener næstformand i Dansk Folkeparti og formand for retsudvalget Peter Skaarup.»Vi skal have udstukket mål for, hvor mange af de indsatte og det må gerne være 100 procent der skal have deres mest basale skolekundskaber pudset af, så de kan klare sig, når de kommer ud, uden at begå kriminalitet,«siger han. Et sådant mål kunne passende skrives ind i den kontrakt, der hvert år udarbejdes mellem Justitsministeren og lederen af kriminalforsorgen, mener Peter Skaarup Side 4 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

5 I 2005 var der cirka 4000 indsatte i danske fængsler. Dertil kommer en række andre muligheder for afsoning; særlige pensioner, fodlænke etc. De samlede undervisningstimer, som indsatte modtager, svarer til, at 20 procent af afsonerne går i skole/studerer på fuld tid. 12 danske fængsler er godkendt til at udbyde fag og eksamen inden for almen voksenuddannelse. Typisk underviser fængselsskolerne i dansk, matematik, engelsk og flere steder også EDB. Rundt regnet 100 mennesker er på frigang hver dag fra et fængsel i Danmark for at deltage i undervisning»ude i samfundet«. Frigang er kun sjældent et spørgsmål om at forlade fængslet for en hel dag. Oftest er frigangen nøje planlagt med transport og undervisning skrevet ned i en præcis tidsplan for afgang og tilbagekomst. Kriminalforsorgen undersøgte i 2003 antallet af indsatte, som begik ny kriminalitet inden for en periode på to år efter løsladelse såkaldt recidiv. Undersøgelsen viste, at lidt mere end hver fjerde dømte havde tilbagefald. Der er ikke lavet nogen dansk undersøgelse af sammenhængen mellem uddannelse under afsoning og effekten på recidiv. I Canada har man halveret tilbagefaldet ved at sætte massivt ind med undervisning og behandling til de indsatte. Inden for skolemurene Samvirke 3, 2007 I Statsfængslet i Vridsløselille går en del af fangerne i skole. Oplæsning, diktat, referat og matematik forbedrer deres skolekundskaber. Og undervisningen giver næring til drømmen om et andet liv Kronragede hoveder, muskuløse kroppe, tatoveringer og blå bukser med påskriften»københavns Fængsler«dominerer klasseværelset. De syv granvoksne elever har tilsyneladende tilbragt mere tid i livets skole end i det gængse uddannelsessystem. Men i dag er de skoleelever og terper dansk med deres lærer, Henriette Hvid. De hører til den gruppe af fanger, der på fængselssprog karakteriseres som svært belastet efter danske forhold. Inden for i Statsfængslet i Vridsløselille havner man nemlig kun, hvis man har begået alvorlig kriminalitet og har udsigt til at skulle afsone i mange år. Det betyder, at en stor del af de 241 indsatte har drab, vold eller narkokriminalitet på samvittigheden. Sager, der ofte udløser en dorn på mellem seks år og livstid. Siden 1859 har fængslet givet ufrivillig opholdstilladelse til»mænd over 23 år fra Storkøbenhavn og Sjælland, der skal anbringes i lukket fængsel«. Sådan formuleres det på stedets hjemmeside. Og det er også tilfældet for eleverne i de to klasser i Lilleskolen. Her går de indsatte, som skolemæssigt befinder sig på 7. og 8. klasses niveau. MÆND AF DEN RETTE STØB- NING. Lilleskolen hører hjemme i en grå barak placeret ved siden af fængslets kirke. Solidt forskanset bag hegn. Mure. Tremmer. En næsten uendelig strøm af låste døre. Overvågningskameraer og betjente med raslende nøgler og overfaldstelefoner. I dag byder skemaet på oplæsning, diktat og referat.»vi skal læse en tekst om en Falckredder. De hedder Man skal være gjort af et bestemt stof. Hvad tror du, at det betyder, Jens?«spørger Henriette Hvid og skriver titlen op på den grønne tavle i det smalle lokale.»at man skal kunne holde til det fysisk og psykisk. Klare at se døde mennesker og være en hår( negl. Det gælder mere eller mindre for alle job, svarer Jens. Hans klassekammerater finder morgen langsomt ind i rollen som skolelever. Leder efter el blyant i penalhuset, småsnakker og bladrer gårsdagens gratisaviser, der ligger spredt ud over bordet mellem kaffekopper, skriveblokke og undervisningshæfter. Uden for klasselokalet skramler gangmanden med gulvvask og op- Side 5 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

6 lamellers i de sølvgrå persienner. På sedler på væggen har eleverne skrevet, hvilke bøger de senest har læst - Harry Potter og Bjarne Reuter hænger side om side med alfabetet, en opfordring til at rydde op og opslaget fra Skolerådet. Et andet sted bag de gule murstensmure ligger endnu en skoleafdeling, hvor folkeskolens afgangseksamen eller en HF-eksamen kan erhverves. Sammenlagt går omkring 25 procent af de indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille i skole, mens de afsoner. Navn: Søren Fauli Alder:40 år Uddannelse: Filminstruktør fra Filmskolen Familie: Kone og tre børn. En datter på otte, en dreng på tre et halvt og endnu en datter på halvandet Seneste læste bog: Det kan jeg ikke huske. Jeg er en dårlig læser grænsende til ordblind rydning efter den fælles morgenmad. Ved en computer, der af sikkerhedshensyn er uden forbindelse til Internettet, sidder e elev og lægger syvkabale. I vagtstuen småsnakke de to betjente, der følger de indsatte fra deres ce ler til skoleklassen og tilbage igen. De sidder de også, hvis en underviser trykker på alarmknag pen på den overfaldstelefon, som er standardudstyr for alle ansatte. OPLÆSNING FRA VIRKELIG- HEDEN.»Vil d starte med at læse op, Ali?«Med klar og sammenhængende røst begynde han at læse. Om Falckredderen, der via sit jo kommer ud til trafikulykker, hvor folk er brænd ihjel, og som ser en mand, der ligger dolket p sit stuegulv, mens ungerne rædselsslagne ser t i baggrunden.»skal jeg læse videre?«spørger Ali efter at hav læst et afsnit i bogen. Hans fødder i de hvide Nike-sko bevæger si, uroligt på det grå linoleumsgulv, og hovedet e delvist gemt bag en hvid hættetrøje. Solen skinner ind mellem de hvide tremmer og En af dem er Ali. Han er i gang med det sidste af de tre års fængsel, han fik for bedrageri og trusler. Som flere andre i klasseværelset har han ikke lyst til at optræde med billede og efternavn i denne artikel. Han har nemlig en drøm om at blive tømrer, når han en dag går ud af frihedsporten til Egon Olsens Vej. Og der er ikke grund til at skilte med sin fortid, hvis ønsket om at komme til at se en kommende arbejdsgiver i øjnene skal opfyldes.»det er længe siden, at jeg har gået i skole. Jeg fortryder i dag, at jeg ikke fik 9. klasses eksamen. Men når jeg kommer ud, så kan jeg sige, at jeg har brugt tiden herinde fornuftigt,<< siger den 24-årige. Hans erfaringer med det traditionelle skolesystem er ikke udelt positive. På den københavnske midtbyskole, hvor han gik indtil engang i 9. klasse, havde han blandt andet problemer med at stave.»det bliver man lidt flov over. Dengang kunne jeg ikke regne ud, at jeg havde brug for at gå i skole. Jeg satte ikke pris på det,«siger han og understreger med et smil omkring læberne i det velplejede skæg, at der er god kemi mellem underviser og elev i fængslet. TILLID FRA LÆREREN.»Vi har respekt for hinanden. Når Henriette i dag siger noget - retter mig - så er det fint nok, for hun gider at bruge tid på mig. Hun tager hensyn til hver enkelt person, så vi Side 6 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

7 får den undervisning, vi har brug for.«i sidste uge fik hans selvtillid et nøk opad. Da stod han nemlig med sit livs første eksamensbevis i hånden: Matematik - trin 1.»Jeg var helt oppe at køre. Det er en stor hjælp, og skolen er faktisk det bedste ved fængslet; den minder om en almindelig skole og gør, at man kommer på rette vej, bliver klogere, glad inden i sig selv og får selvtillid,«siger Ali, inden han sammen med sine seks klassekammerater koncentrerer sig om næste del af dagens undervisning: diktat. Henriette Hvid læser 20 ord fra dagens tekst op. Staveord er ikke Alis stærke side. Men»der var da nogle rigtige, og det er ikke så ringe«får han siden at vide - bag en forsvarligt lukket skoleport i Københavns vestlige udkant. Af hensyn til de indsatte og deres familier er navne og identiteter i denne artikel sløret. Inspektion af arresten i Viborg Folketinget 2.2. Undervisning I arresthusets brev af 12. september 2006 er det oplyst at der undervises i 3-4 timer om ugen eller efter behov. Det blev under inspektionen oplyst at arresthuset er tildelt 260 undervisningstimer om året, men at arresthuset plejer at søge om (og ikke har problemer med at få bevilget) yderligere timer. Det blev endvidere oplyst at arresthuset i 2006 indtil videre havde brugt mange timer. Ombudsmanden: Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt det har været overvejet at øge timeantallet henset til at der normalt søges om ekstra timer. I forbindelse med om- og tilbygningen af arresthuset er der etableret et 23 m2 stort kombineret undervisnings- og fritidslokale. I et brev af 9. juli 2004 hvormed direktoratet godkendte arresthusets fællesskabsregler, er det (imidlertid) anført at undervisning af flere sammen foregår i besøgsrummet. Ombudsmanden: Jeg anmoder om oplysning om hvorfor undervisning af flere indsatte sammen ikke foregå i undervisnings- og fritidslokalet. Undervisningen varetages af en timelærer. Det blev under inspektionen oplyst at arresthuset havde ansat en ny lærer (en tidligere fængselsfunktionær). Det blev endvidere oplyst at der tillige tilbydes undervisning til udlændinge, og at den nye lærer er vant til at undervise særligt klientel. De fleste indsatte tager imod tilbud om undervisning. Ombudsmanden: Jeg anmoder om nærmere oplysninger om undervisningstilbudene. Det blev endvidere oplyst at der ikke anvendes pc i undervisningen. Selvstuderende vil eventuelt kunne få udleveret en bærbar pc. Det blev oplyst at den manglende adgang til at anvende pc i undervisningen skyldes at der ikke er faciliteter hertil. I en betænkning om beskæftigelsen af de indsatte som direktoratet udsendte i oktober 2002, peger beskæftigelsesudvalget (i forbindelse med en anbefaling om at flere indsatte tilbydes undervisning under ophold i arresthus) på at der også i arresthusregi bør ske en opprioritering af anvendelse af it i undervisningen (samt i beskæftigelsen i øvrigt), jf. s. 29 i betænkningen. På s. 77 i betænkningen er om opprioritering af it som selvstændigt fag anført følgende: Den rivende udvikling inden for informationsteknologien præger i stigende grad vores hverdag både arbejdsmæssigt og i privatsfæren. Færdigheder inden for IT vil således i stigende grad være nødvendige for, at den enkelte fremover kan begå sig både på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget. På den baggrund finder udvalget, at der snarest muligt bør ske en generel opprioritering af IT-undervisning som en selvstændig fagdisciplin og ikke kun som en integreret del af den øvrige undervisning i fængslerne. Udvalget er opmærksomt på, at dette forslag på en række af institutionerne vil forudsætte investering i ny teknologi samt eventuelt også opkvalificering af lærere til at forestå IT-undervisningen. Ombudsmanden: I sagen om min inspektion den 7. oktober 2003 af Arresthuset i Frederikshavn har jeg tilkendegivet at det (også) er min opfattelse at de indsatte så vidt muligt bør have mulighed for at benytte pc i undervisningen. Jeg bad derfor arresthuset om (på ny) at overveje at anskaffe en pc til undervisningsbrug, og arresthuset fik herefter efter en særbevilling fra direktoratet en pc til dette brug. Jeg henviser tillige til pkt. 9 i den ovenfor nævnte fællesskabsvejledning hvor- efter undervisningslokaler bør indeholde pc er. Jeg er opmærksom på at arresthuset ikke har et særskilt undervisningslokale, men et kombineret undervisnings- og fritidslokale som imidlertid så vidt ses ikke benyttes til undervisning. Jeg anmoder under henvisning til ovenstående (tillige) Arresthuset i Viborg om at anskaffe en pc til undervisningsbrug. Jeg anmoder om underretning om hvad der sker i anledning af min anmodning. Side 7 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25

8 at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. Side 8 af 8 flf@flf.dk 4. årgang / April 2007 Nr. 25