Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere. - Forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere. - Forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere - Forebyggelse og behandling 1

2 2

3 Jeg begyndte at tænke meget over det at spise sundt, da jeg var 16 år. På det tidspunkt vejede jeg 55 kg og trænede 4 gange om ugen. Jeg havde egentlig ikke noget mål om at tabe mig. Om efteråret blev jeg udtaget til elitecentret, og jeg begyndte at træne hver dag. Jeg tabte mig 5 kg og begyndte at fokusere mere og mere på min vægt og på, hvad jeg spiste. Da sommeren var gået vejede jeg 45 kg. Jeg kunne godt se, at jeg var for tynd, og var meget ked af, at jeg ikke bare kunne tage på og blive flot igen. Jeg kunne stadig godt lide mad, men der var mange ting, jeg følte, jeg ikke måtte spise, specielt fede ting, slik og kød. Mine tanker omkring træning ændrede sig gradvist, og jeg blev helt besat af at træne i flere timer ad gangen. Min træner prøvede at hjælpe mig ved at fortælle mig, at jeg nedbrød mine muskler, og at jeg ikke kunne blive bedre, hvis jeg ikke fik nok mad og hvile. Jeg var ligeglad. Denne beretning fra en sportsudøver med en spiseforstyrrelse kunne komme fra en hvilken som helst sportsgren og fra hvilken som helst idrætsforening i Danmark. Sportsudøvere er i deres hverdag i kontakt med mange forskellige mennesker. Måske er du en af dem? Vi har valgt at kalde Jer for ressourcepersoner, fordi I er tæt på sportsudøverne, har deres fortrolighed og derfor mulighed for at gå i dialog med den enkelte udøver. En ressourceperson kan være en træner eller leder i klub eller specialforbund, diætist, læge, fysioterapeut, massør osv. I denne folder findes oplysninger om, hvordan du kan være med til at forebygge spiseforstyrrelser, opdage en negativ spiseadfærd tidligt, ligesom du finder information om behandlingsmuligheder, hvis spiseforstyrrelsen allerede er udviklet. 3

4 Da jeg var 18 år, blev jeg udtaget til landsholdet. På den første træningslejr blev vi vejet af fyssen og træneren. Bagefter begyndte jeg at spise meget mindre og holdt helt op med at spise fede ting, slik og kager. Jeg troede, at hvis jeg tog på til næste træningssamling, måtte jeg ikke komme med mere. Landstræneren henviste mig til en diætist, og jeg fik bl.a. en kostplan med, hvor meget jeg skulle spise. Det var en enorm lettelse at få lov at spise igen og ikke at skulle tænke over det med maden mere. 4

5 Sport, mad og vægt I de fleste sportsgrene har vægt og kropssammensætning betydning for præstationsevnen. Mange sportsudøvere er derfor meget fokuserede på deres vægt og kroppens fedtprocent. Indenfor forskellige sportsgrene er der stor forskel på, hvilke normer der findes omkring vægt, krop og udseende. Og da sport udgør en vigtig del af udøvernes liv, er udøvere ofte villige til at gøre næsten alt for at kunne præstere bedre også selvom de må gå på kompromis med deres helbred. Vægt og kropssammensætning er og bliver centralt i forhold til sportspræstationer, men kan for nogle spille en for stor rolle på bekostning af andre præstationsfremmende faktorer. Det kan f.eks. være: Talent Træning Trænbarhed Motivation Forebyggelse af skader Optimal kost Mange trænere og ledere har selv været sportsudøvere, og der er eksempler på, hvordan de ukritisk - måske af gammel vane viderefører uhensigtsmæssige vurderinger, metoder og idéer, som de selv har lært og levet efter i løbet af deres egen karriere. For at kunne træne optimalt og for at undgå fejlernæring er der store krav til sportsudøveres kost, både med hensyn til mængder, sammensætning og timing af måltider. Der er mange elitesportsudøvere, som ikke spiser det, de har behov for. Specielt udsatte er sportsudøvere, der er fokuserede på deres vægt, og som derfor ofte spiser for ensformigt og for lidt. Typiske uhensigtsmæssige spisemønstre er for eksempel, at udøveren generelt spiser for lidt eller har et udpræget svingende spisemønster, dvs. hvor udøveren nogle dage spiser meget lidt med henblik på vægttab, og andre dage spiser forholdsvis meget vi kalder det jo-jo spisning. Konsekvensen er en forringet sundhed, reduceret træningsrespons og præstationsevne. På længere sigt kan denne spiseadfærd medføre øget risiko for skader, infektioner, overtræningssyndrom, spiseforstyrrelser, menstruationsforstyrrelser og/eller træthedsbrud. 5

6 Op til sæsonen plejer jeg at tænke meget over min vægt og vejer mig hver dag. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser og prøver at spise så lidt som muligt. I begyndelsen af året gik det fint, men siden foråret har jeg haft den ene infektion efter den anden. 6

7 Konsekvenser af at spise for lidt mad Ligesom en sportsvogn skal have benzin for at motoren kan køre, skal en sportsudøver have det rette brændstof for at præstere optimalt. Hvis det daglige energiindtag ikke er stort nok eller sammensætningen ikke er optimal, vil det på længere sigt få en negativ effekt på både udøverens helbred og præstationsevne: Blodmængden bliver mindre, og det fører til en øget hvile- og arbejdspuls med større belastning af hjertet Indtag og optagelse af vitaminer og mineraler vil blive forringet Blodsukkerkoncentrationen falder, og glykogenlagrene i lever og muskler bliver mindre. Det fører til forbrænding af musklernes protein Evnen til at regulere kropstemperaturen vil blive dårligere Koncentrationen af kønshormoner falder Forstyrrelser af saltbalancen kan give muskelkramper og hjerteflimmer, som i værste tilfælde kan medføre dødsfald Påvirkning af helbred: Hårtab Hårvækst i ansigtet Svækket immunforsvar Tør hud og hår Kuldefølsomhed Ingen eller uregelmæssig menstruation Risiko for udvikling af knogleskørhed Jernmangel, blodmangel Fordøjelsesproblemer Infektioner Søvnproblemer Hovedpine Træthed og svimmelhed. Forringet koncentrationsevne Påvirkning af præstation: Forringet muskelstyrke og mindsket hurtighed Forringet udholdenhed Forringet koordination, dømmekraft og koncentrationsevne Mindre energi, lyst og overskud i træning og konkurrence Træthedsbrud og skader 7

8 Lav energi-tilgængelighed En af de helbredsmæssigt meget alvorlige følger af et for lavt energiindtag er risikoen for at udvikle knogleskørhed i en tidlig alder. Det kan ramme både mænd og kvinder. Normalt opbygges skelettet til omkring 25-års alderen. Knoglerne vokser i bredde og længde, og knoglestyrken øges, dvs. knoglens tæthed øges. Derudover bliver knoglevævet fornyet igennem hele livet og tilpasset den belastning, knoglerne udsættes for. Både knogleopbygning og knogleomsætning er efter puberteten stærkt påvirket af koncentrationen af kønshormoner. Høje koncentrationer vil fremme knogleopbygningen, mens lave koncentrationer vil fremme nedbrydningen og dermed øge risikoen for at udvikle knogleskørhed. Lav energitilgængelighed fører til lave koncentrationer af kønshormoner. At spise for lidt kan derfor især i perioden op til 25-års alderen øge risikoen for knogleskørhed. Da de fleste eliteudøvere netop i 20 erne træner målrettet og intensivt, er deres knogler særligt udsatte, hvis energiindtaget ikke er tilstrækkeligt. Især hos løbere er der til tider konstateret usædvanligt lave knogletætheder på trods af, at fysisk aktivitet normalt medvirker til at opbygge stærke knogler. Hos kvinder vil lave koncentrationer af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron ligeledes medføre, at perioden mellem menstruationerne bliver forlænget, eller at menstruationen helt ophører. Menstruationsforstyrrelser kan altså være tegn på, at risikoen for udvikling af knogleskørhed er forøget. Hos mænd er det derimod vigtigt at være opmærksom på andre tegn på negativ energibalance. Det kan f.eks. være uforklarlig træthed, hyppige skader, overtræning, træthedsbrud, nedsat sexuallyst og infektioner. Hvis sportsudøveren uforstyrret får lov at blive mere og mere fikseret på mad og vægt, er der risiko for, at personen med tiden udvikler en alvorlig spiseforstyrrelse. Denne problemstilling går vi mere i dybden med senere men først sætter vi fokus på, hvad du kan gøre som ressourceperson, hvis du har mistanke om spiseforstyrrelser i dit sportsmiljø. 8

9 Din rolle som ressourceperson Når sportsudøvere finder deres forbilleder i det nære idrætsmiljø, så falder valget ofte på ressourcepersoner i sporten, f.eks. træneren eller lederen: Personen er måske nuværende eller tidligere elitesportsudøver og indbegrebet af, hvad udøveren selv ønsker at opnå. Personen fremstår som en autoritet, der har afgørende indflydelse på udøverens sportslige udvikling og mulighed for at avancere. Forholdet til vedkommende kan være et af de få positive forhold, udøveren har til en voksen igennem en svær pubertet. Som træner, leder, fysioterapeut, massør, læge, ernæringsvejleder mv. er du en ressourceperson, som udøverne bl.a. støtter sig til i hverdagen, og du har dermed indflydelse på sportsudøvernes viden, holdninger og adfærd. Dine holdninger til mad, vægt, kropssammensætning og udseende og de signaler, du sender, har derfor afgørende betydning for, hvor stort fokus udøverne retter mod disse faktorer. 9

10 Jeg tænker meget over min vægt og min fedtprocent, da jeg vejer mere end de andre på holdet. Der er ikke nogen bestemt vægt, jeg skal veje, men jeg plejer at gå på kur op til hver konkurrence, og jeg spiser næsten ikke noget dagen før for at veje så lidt som muligt. 10

11 Hvordan kan du forebygge spiseforstyrrelser? I kontakten med sportsudøverne er det vigtigt, at du er bevidst om at vægt, kropssammensætning og udseende kan være ømtålelige emner - især for unge i puberteten. De følgende punkter er forslag til, hvad du som ressourceperson især bør være opmærksom på i din kontakt med sportsfolkene for at forebygge uhensigtsmæssig spiseadfærd og spiseforstyrrelser: Brug udøvernes eventuelle diskussioner og sammenligninger af krop og vægt til at starte en nuanceret snak om krop, kost, træning og præstation. Hvis der foregår en vejning, så forklar hvorfor at denne vejning finder sted. Afværg slankepres og slankekonkurrencer. Bed som udgangspunkt ikke en ung udøver om at gå på slankekur, så længe vedkommende er i voksealderen - også selvom han eller hun pludselig ændrer kropsform og måske oplever idrætslig stilstand eller tilbagegang. Den fysiske udvikling er en naturlig proces, som alle skal igennem, og forsøg på at bremse den kan få alvorlige konsekvenser. Selvom udøveren på et tidspunkt måske kommer til at bule ud, er det vigtigt at huske på, at det som oftest går i sig selv igen, når puberteten er ovre. Fokusér i stedet på andre områder, der kan fremme præstationen og glæden ved at dyrke sport som f.eks. motivation, socialt samvær, godt kammeratskab, kost, restitution, træningsmetoder m.v. Hvis en ung sportsudøver har et stort vægtproblem, er det naturligvis en god ide at italesætte det samt søge eksperthjælp. Sørg for, at sportsudøvere og forældre får god vejledning om vigtigheden af rigtig og tilstrækkelig mad. Er du træner, så anbefaler vi, at du får andre til at stå for denne orientering, også selvom du har erfaring på området. På den måde undgår du at komme til at stå i en uheldig dobbeltrolle over for udøverne. Hvis du selv vejleder om kost, kan det medføre, at udøveren føler sig overvåget, når I spiser sammen. En udøvers manglende evne til at overholde dine kostråd kan eksempelvis føre til frygt for ikke at blive udtaget til stævner m.m. På træningslejre bliver vi vejet hver morgen, fordi de vil se, om vi drikker nok. Vi er ret mange, der ikke spiser morgenmad, fordi vi skal vejes, og fordi alle står og kigger på, når vi bliver vejet. 11

12 Sørg for, at der bliver serveret regelmæssige og ernæringsrigtige måltider ved træningssamlinger. Spis sammen med sportsudøverne og vis i handling og ikke kun i ord at tilstrækkelig og ernæringsrigtig mad er en forudsætning for gode præstationer. Bed konkurrenceudøvere, som træner hårdt altså mere end 3-4 gange om ugen - om én gang årligt at få foretaget en sundhedskontrol hos egen læge. Skab et miljø, hvor udøverne føler sig motiverede, trygge og engagerede. De skal vide, at der er plads til både succes og fiasko, og at din interesse for ham eller hende er ægte og ikke svinger med resultaterne. Det er vigtigt at du som ressourceperson tør: Tale med den unge om hvordan han / hun har det Bryde den sociale isolation Være parat til at hjælpe og lytte. 12

13 Gode råd til at skabe et godt træningsmiljø Anvend ros, konstruktiv kritik og fremadrettede træningsråd frem for negativ kritik. Sæt i træningsplanlægningen fokus på balancen mellem træningsmængde, intensitet og træningshyppighed i relation til mål og forventninger. Sæt fokus på både de langsigtede sportslige mål, samt kvaliteten og samværet i træningen. Skab et åbent miljø, hvor der er plads til dialog, og hvor sportsudøverne kan udtrykke sine meninger og holdninger. Hvad skal du være opmærksom på? Som ressourceperson i kontakt med sportsudøvere har du et stort ansvar. Derfor bør du reagere, så snart du fornemmer, at en sportsudøver begynder at fokusere overdrevent meget på mad, vægt og kropssammensætning. Husk på, at jo tidligere problemet bliver opdaget og italesat, desto lettere er det at gribe ind og vende udøverens negative adfærd! Det første signal, du skal være opmærksom på er, hvis en sportsudøver pludselig ændrer spisevaner. Hvis et eller flere af følgende punkter er opfyldt, er det vigtigt, at du griber hurtigt ind og sikrer, at udøveren får hjælp til at komme på rette spor igen. Ændringer i adfærdsmønster Undlader at spise kød, ost, smør eller lign., fordi det feder. Har undskyldninger for ikke at spise, f.eks. Jeg har allerede spist, Jeg er på kur. Spiser helst alene. Skærer maden i bittesmå stykker. Spiser mest grøntsager og salat. Lader som om, han eller hun spiser uden reelt at gøre det. Hyppige slankekure Overdreven fokus på mad, krop og vægt Ønske om slankepiller trods normal vægt 13

14 Psykologiske ændringer Isolation. Lavt selvværd Humørsvingninger. Koncentrationsproblemer. Træthed. Det kan være vanskeligt at opdage disse tidlige ændringer, da det måske er sjældent, du spiser sammen med udøveren. Er du læge, fysioterapeut, massør, ernæringsvejleder el. lign., bør du ved din kontakt med udøverne generelt være opmærksom på eventuelle symptomer. Ved samlinger eller til stævner bør du som træner, leder eller fysioterapeut være med til at sikre, at udøverne spiser tilstrækkeligt. På træningslejre ville mange trænere ofte ikke drømme om at lade udøverne bestemme, om de ville træne eller ej - men spisningen overlades ofte fuldstændigt til udøverne selv. Både når det gælder, hvad udøverne får serveret, og hvad de spiser. Bliver en overfokusering på mad, vægt og udseende ikke opdaget og stoppet tidligt, kan der med tiden komme flere og mere tydelige symptomer på en spiseforstyrrelse: Vægttab eller vægtsvingninger. Hurtigt vægttab ved hjælp af væsketab. Øget træningsmængde - løber til og fra træning, ekstra styrketræning om aftenen m.m. Øget aktivitet på andre områder f.eks. i skolen og derhjemme (hyperaktivitet). Uregelmæssig eller udebleven menstruation. Manglende overensstemmelse mellem vægt og den mængde mad, der spises. Evt. periodevis opkast, brug af afførings- eller vanddrivende midler, slankepiller eller faste. Toiletbesøg lige efter et måltid (som tegn på, at maden kastes op) Megen tale om vægt, udseende, slankekure m.m. Modvilje mod at spise sammen med andre Udtalte humørsvingninger. Lugt af acetone (tegn på at stofskiftet mangler kulhydrater) Koncentrations- og søvnproblemer. Social isolation. 14

15 Disse symptomer beskriver en lettere form for spiseforstyrrelse, og en sportsudøver med disse symptomer kan ofte ganske smertefrit blive hjulpet ud af problemerne, hvis du reagerer hurtigt. Hvis ikke, er der stor risiko for, at symptomerne bliver mere tvangsprægede og med tiden udvikler sig til en mere alvorlig form for spiseforstyrrelse. Flere af symptomerne kan være svære at vurdere, men hos kvindelige sportsudøvere er udebleven menstruation eller gentagne forlængede menstruationscykli på mere end 35 dage et sikkert tegn på, at noget er galt at kroppen ikke fungerer optimalt. Derfor skal menstruationsforstyrrelser ikke bare forbigås i tavshed. Symptomerne på en udviklet spiseforstyrrelse kan, udover de symptomer, der tidligere nævnt, være: Røde øjne. Sår på hænder og i mundvigene. Dårlig tandstatus fordi mavesyren ætser tandemaljen væk ved opkast. Hævede spytkirtler. Smerter og ubehag i spiserør og mavesæk. Hyppige og langvarige toiletbesøg. Øget behåring på kroppen. Stort vægttab, stor vægtstigning eller store vægtsvingninger. Forstoppelse eller andre maveproblemer. Væskeophobninger. Kramper. Depression. Hovedpine Søvnproblemer Svimmelhed Stressfraktur Sidste sommer blev jeg udtaget til et stævne, jeg egentlig ikke havde regnet med, og for at kunne veje ind skulle jeg tabe 2,5 kg. Jeg klarede det ved at sulte mig i en uge, men bagefter gik det galt. Jeg begyndte at tabe kontrollen over, hvor meget jeg spiste. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe. Bagefter sultede jeg mig selv i flere dage. Til sidst kunne jeg ikke overskue noget som helst. Jeg stoppede med at træne og droppede ud af mit studie al glæde var væk. Jeg følte, at jeg skuffede alle; min træner, mine forældre Jeg følte, at jeg burde kunne komme ud af det selv. 15

16 Hvad kan du gøre, hvis en sportsudøver har en spiseforstyrrelse? Det følgende er et forslag til, hvad du som ressourceperson kan gøre, hvis du har mistanke om, at en udøver har en spiseforstyrrelse: Tal med udøveren om, hvordan hun eller han har det. Fortæl, at du er bekymret, fordi du oplever, at han eller hun responderer dårligt på træningen og/eller synes at være mentalt påvirket (f.eks. humørsvingninger). Lyt og spørg efterhånden mere konkret ind til forhold som krop og vægt, spisevaner, ønske om vægttab, metoder for at undgå vægtstigning og udøverens almene velbefindende. Denne omsorg kan i starten opfattes negativt, og problemerne kan fornægtes. Opgiv ikke, men bliv ved med at tale med udøveren om det. Vær ikke bange for at tage fat og tale med udøveren om dette. Hvis du overvejer at fortælle andre om problemstillingen, skal du først fortælle udøveren, hvem du ønsker at inddrage. Ellers kan sportsudøveren nemt opfatte det som tillidsbrud, og det kan derefter blive svært at genoprette tillidsforholdet mellem jer. Hvis der er tale om en ung udøver bør du kontakte forældrene og fremlægge din opfattelse af problemet, gerne sammen med udøveren. Hvis udøveren er voksen, bør du kraftigt opfordre ham eller hende til at gå til egen læge. Tal eventuelt med ægtefællen eller kæresten sammen med udøveren. Hvis der er tale om et stort fokus på mad og vægt, kan vejledning og rådgivning klares af egen læge og/eller diætist. Udøveren skal have støtte og vejledning til at begynde at spise tilstrækkeligt igen, afpasset efter træningsniveauet. Vægtkontrol kan i nogle tilfælde være en hjælp for udøveren for at se, at vægten ikke stiger. Vægtkontrol bør dog foretages af en for udøveren neutral person f.eks. af læge eller diætist. Du og udøverens forældre har en vigtig funktion i at støtte udøveren på sidelinjen. Hvis der er tale om alvorlige, tvangsprægede symptomer, skal behandlingen overlades til specialister på området. Hvis du er i tvivl så vent ikke med at kontakte en faglig ekspert for råd og vejledning. Du finder en oversigt bagerst i dette hæfte. Det kan være nødvendigt at holde udøvere med en spiseforstyrrelse konkurrencefri i behandlingsperioden. Lad den kliniske psykolog give en tilbagemelding på dette. 16

17 Du kan som ressourceperson være en vigtig støtte i en behandlingsfase. Det er en god idé, at du holder dig orienteret om udøverens behandlingsudvikling gennem forældre eller pårørende. Det kan være med til at gøre det vanskeligere for sportsudøveren at manipulere med sine omgivelser. F.eks. bør der være klare aftaler om træningsmængde, og hvilke måltider udøveren spiser hvor og hvornår, så han/hun ikke kan komme og sige: Jeg har spist, eller at udøveren træner ekstra derhjemme. Det er vigtigt, at sportsudøveren med en spiseforstyrrelse bibeholder tilknytningen til sporten og træningskammeraterne. Træningsforbud kan medføre en uhensigtsmæssig social isolation. Der skal i de fleste tilfælde fortsat trænes, men på et lavere niveau og læg vægt på kvalitet fremfor kvantitet. Bliver et træningsforbud imidlertid nødvendigt for en periode, er det vigtigt, at udøveren ikke føler sig glemt, men f.eks. fortsat indgår i sociale arrangementer. 17

18 Hvad er en spiseforstyrrelse? I de følgende afsnit går vi mere i dybden med, hvad spiseforstyrrelser er, hvem der får spiseforstyrrelser og hvordan behandling af spiseforstyrrelser bedst foregår. En spiseforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, som kan defineres som en tvangspræget fiksering på mad, krop og vægt, som på kortere eller længere sigt får negative konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred og den sociale trivsel. Ca. hver 4. danske pige i alderen år har et så usundt og uhensigtsmæssigt forhold til mad, krop og vægt, at de er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Man kunne måske tro, at elitesportsfolk var særligt sunde og raske på grund af deres evner for sportspræstationer, men studier i Norge af elitesportsudøvere på landsholdsniveau viser, at ca. 20% af kvinderne og 8% af mændene har en spiseforstyrrelse. Der findes ingen tilsvarende undersøgelser af danske forhold, og vi ved derfor ikke, om forekomsten af spiseforstyrrelser blandt danske sportsudøvere afviger fra den norske. Der findes flere forskellige former for spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser opstår typisk omkring puberteten og frem til voksenalder, men de kan også opstå udenfor denne periode. Spiseforstyrrelser handler ikke kun om mad og vægt. Mad og vægt er et symptom på, at personen oplever følelsesmæssige problemer. Dvs. for at løse problemerne omkring mad og vægt må man koncentrere sig om årsagen til dette; nemlig de følelsesmæssige problemer. Nedenfor er beskrevet de spiseforstyrrelser der oftest forekommer inden for sporten. Bulimia Nervosa - bulimi - er i norske undersøgelser fundet hos 7% af de kvindelige og 3% af de mandlige elitesportsudøvere. Sygdommen er svær at opdage, da personer med bulimi ofte har normal vægt, men har et forstyrret kropsbillede, hvor de føler sig fede. Vægten fortæller derfor intet om, hvor syge de er. Bulimi kendetegnes ved overspisninger og en oplevelse af at miste kontrollen over spisningen. For ikke at tage på i vægt kompenserer en person med bulimi for det store madindtag f.eks. med opkastninger, diæter, afføringsmidler, vanddrivende piller, faste og fysisk træning. Opkastninger starter ofte med en følelse af at have fundet en smart løsning på problemet med at spise for meget. Kontroltabet og brugen af opkast opleves af mange som meget skamfuldt og medfører ofte lav selvfølelse. Depressioner kan derfor komme i forlængelse af en spiseforstyrrelse. 18

19 Anorexia Nervosa - anorexi - er den mest kendte form for spiseforstyrrelse, men faktisk den mindst almindelige - også i sportsverdenen. Norske undersøgelser har vist, at 3% af de kvindelige og 1% af de mandlige elitesportsudøvere har anorexi. Anorexi kendetegnes ved restriktiv spisning, øget fysisk træning, stort vægttab dvs. mere end 15% under normalvægt - og et forvrænget kropsbillede. Selv ved kraftig undervægt har en person med anorexi en følelse af at være tyk og en intens frygt for at tage på i vægt. Hos kvinder forsvinder menstruationen - ofte ganske tidligt i sygdomsforløbet. Vi har en spiller på juniorlandsholdet, som har en spiseforstyrrelse, og som går i behandling hos psykolog. Hun kommer til alle træninger, men kan ikke holde intensiteten. Det er sket, at hun er besvimet. Vi er enige om i trænergruppen, at vi bliver nødt til at begrænse hendes træningsmængde og eventuelt udarbejde et specielt træningsprogram til hende, så længe hun ikke kan spise ordentligt. Hvis vi taler med hende om, hvordan hun har det, og hvis vi hjælpes ad, tror vi, at vi kan have en motiverende effekt på hende. Jo mere hun kan spise, jo mere må hun træne. Atypiske spiseforstyrrelser eller EDNOS (Eating Disorder Not Otherwise Specified) er de hyppigst forekommende spiseforstyrrelser i sportsverdenen. Således har undersøgelser vist, at 10% af de kvindelige og 4% af de mandlige elitesportsfolk lider af disse former for spiseforstyrrelser. En atypisk spiseforstyrrelse har de samme grundlæggende kendetegn som anorexi eller bulimi, men i mildere grad. F.eks. kan vægttabet være lidt mindre end ved anorexi og overspisningerne og opkast mindre hyppige end ved bulimi. Selv om atypiske spiseforstyrrelser ikke er lige så dramatiske som anorexi og bulimi, er det vigtigt at tage dem alvorligt, idet de også er psykiatriske sygdomme, som kræver behandling. Denne mildere form for spiseforstyrrelse påvirker ligeledes det fysiske og psykiske helbred negativt og kan med tiden udvikle sig til anorexi eller bulimi. En anden type spiseforstyrrelse er Binge Eating Disorder (BED) eller tvangsoverspisning. Sygdommen har endnu ikke fået nogen særlig betegnelse i Danmark. BED kendetegnes ved tvangsmæssige anfald af store overspisninger med en efterfølgende følelse af stort fysisk og psykisk ubehag. Ligesom ved bulimi er der en oplevelse af at miste kontrollen over spisningen, og der er tale om enorme mængder mad, som spises meget hurtigt i det skjulte. Personer med BED kompenserer ikke for deres overspisning som ved bulimi, og de er derfor ofte overvægtige. Denne type af spi- 19

20 seforstyrrelse overses ofte, da den generelle holdning til de lidt overvægtige sportsudøvere er, at de kunne tabe sig, hvis bare de tog sig lidt sammen at de mangler karakter. Disse personer har, ligesom alle andre med en spiseforstyrrelse brug for støtte og hjælp til at blive raske. I nogle sportsgrene, hvor muskelstyrke og -størrelser samt tyngde er afgørende, kan især drenge og mænd blive så optaget af at oparbejde muskler og ved at spise særlige muskelopbyggende diæter og præparater, at de får et tvangspræget og usundt forhold til krop, mad og vægt. For nogle er ønsket om at blive stadigt større lige så uhensigtsmæssigt og tvangspræget som ønsket om at blive tyndere og lettere hos en person med anorexi. Dette særlige mandlige fænomen kaldes Megarexi. Orthoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor sportsudøveren er besat af sundhed. Orthoretikeren er ikke decideret bange for at blive fed og ønsker ikke at være specielt tynd men vil bare gerne spise sundt, dog i så stor en grad, at det bliver til en besættelse at spise sundt. Maden for orthoretikeren er så stor en besættelse, at det hindrer et normalt liv. Orthoretikeren danner sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Det kan være madvarer, de undgår, diæter de selv opfinder, daglig planlægning af maden i morgen og medbragt mad, når de skal ud. 20

21 21

22 Hvem får spiseforstyrrelser? Mange sportsudøvere har svært ved at håndtere den kraftige fokusering på mad, vægt og kropssammensætning, der er i nogle idrætsmiljøer. Nogle udøvere bliver overfokuserede på vægttab eller på at holde en lav vægt, hvilket med tiden kan udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Der er ofte mange årsager til, at en person udvikler en spiseforstyrrelse, og nogle mennesker er mere disponerede end andre, enten biologisk eller psykologisk. Spiseforstyrrelser er i alle miljøer, men der er en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, og forekomsten af spiseforstyrrede er højere i miljøer, hvor der bliver fokuseret på udseende, vægt og mad som f.eks. i sport, men også i modebranchen, inden for dans, fitness osv. Nogle af de personlighedstræk, man ofte finder hos en person med en spiseforstyrrelse er f.eks. en stærk vilje, pligtopfyldenhed, konkurrencelyst, perfektionisme eller evnen til at fortrænge træthed og smerte. Det er alle karaktertræk, der er nødvendige for succes i sportens verden. Spiseforstyrrelser udvikles ofte ved et samspil mellem disse personlighedstræk og en eller flere udløsende faktorer. Nedenfor har vi samlet en række de udløsende faktorer: Forhold der kan udløse en spiseforstyrrelse hos en sårbar udøver Slankekure eller anbefalinger om vægttab i en ung alder uden vejledning Vægtpineri i forbindelse med konkurrencer, hvor konkurrence- eller kampvægt opnås ved hjælp af stort væsketab, faste, skrappe diæter m.m. Vægtøgning i forbindelse med puberteten og lav accept af denne pubertetsudvikling Overdreven fokus på mad, krop og vægt Ovedreven træning Skader eller overtræning, hvor træningspause medfører, at udøveren er bange for at tage på i vægt Nedgang i præstation Kriser og traumatiske oplevelser som f.eks. tab af kæreste eller familiemedlem Kommentarer fra omgivelserne om udseende eller kropsstørrelse Nye krav forbundet med f.eks. udtagelse til et nyt hold eller det at få en ny træner Drastisk øgning af træningsmængde uden samtidig at spise mere 22

23 Dårlig kommunikation mellem trænere og udøver, f.eks. manglende indflydelse på egen træning Offentlige vejninger At udøveren oplever at vægt er et afgørende parameter for præstationsfremme En spiseforstyrrelse begynder ofte med et ønske om vægttab. Ønsket om vægttab kan for en sportsudøvers vedkommende hænge sammen med ønsket om bedre præstationer. Måske har en bemærkning fra en træner eller kammerater gjort, at udøveren har følt sig tyk, forkert eller følt sig afvist. En mindre vægtnedgang kan i starten medvirke til bedre resultater og positive reaktioner fra omgivelserne, og når formudviklingen ophører efter en tid, er det nærliggende at forsøge sig med yderligere vægttab. Men ingen kan i længere perioder spise mindre end det, kroppen har behov for, og samtidig træne og præstere optimalt. 23

24 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsudøvere Team Danmark Team Danmark og specialforbundene har et fælles ansvar for at sikre behandlingstilbud til elitesportsudøvere i international elite og/eller andre, der indgår i Team Danmarks bruttogrupper med daglig træning i Team Danmark-regi og som derudover er godkendt til nogle af Team Danmarks serviceydelser. Behandlingsudgifterne fordeles så vidt muligt mellem Team Danmark, specialforbundet og elitesportsudøveren. Kontaktpersoner i Team Danmark findes i sportsfysiologisk team, der arbejder med sportsernæring: Telefon Danmarks Idræts-Forbund DIF og specialforbundene har et fælles ansvar for at sikre behandlingstilbud til elitesportsudøvere i den nationale elite. DIF kan efter aftale med specialforbundet yde tilskud på op til kr. 5000,- til et behandlingsforløb - typisk til en udredning (se nedenfor) hos en psykolog i DIF og Team Danmarks netværk. Betingelsen for at opnå dette tilskud er, at DIF inden udøverens første konsultation i samarbejde med specialforbundet har vurderet og godkendt sagen. Øvrige omkostninger i forbindelse med et behandlingsforløb betales af specialforbundet, klubben og udøveren. Kontaktperson Danmarks Idræts-Forbund: Konsulent Helle Carlsen, telefon , Specialforbundene Specialforbundene kan ved behov anbefale elitesportsudøvere i klubelite at benytte DIF og Team Danmarks netværk af psykologer og psykiatere med henblik på behandling af spiseforstyrrelser. Omkostninger i forbindelse med et behandlingsforløb betales af udøveren. 24

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere. - Forebyggelse og behandling

Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere. - Forebyggelse og behandling Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere - Forebyggelse og behandling 1 2 Jeg begyndte at tænke meget over det at spise sundt, da jeg var 16 år. På det tidspunkt vejede jeg 55 kg og trænede 4 gange om ugen.

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Baggrund Svømning på eliteniveau fordrer stor træningsmængde hvilket stiller krav til mad og drikke med hensyn til mængde, variation, sammensætning og timing. Der

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

om spiseforstyrrelser

om spiseforstyrrelser LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Intensiv ambulant behandling

Intensiv ambulant behandling Intensiv ambulant behandling Voksne patienter med Anoreksi Satspuljeprojekt dec. 2012- dec.2015 Tværfagligt behandlerteam Lise Groth og Inger Becker Amb. sygeplejersker /psykoterapeuter Målgruppe F50.0,

Læs mere

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil SPORT & PENGESPIL Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil Vi har lavet en præsentation (i Power Point-format). Den kan du bruge til at sætte sport og spil på dagsordenen over for sportstrænere og

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Pressalit Sports Academy. Learn2improve

Pressalit Sports Academy. Learn2improve Pressalit Sports Academy Velkommen til PSA5 Siden sidst Udfordringer og succeser? Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST

MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST #lkosti DE RIGTIGE MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST 44 'PLl~~OKTOEfER t 2012 DU SLÅR,

Læs mere

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Til børn, unge, voksne, forældre og andre pårørende Information om SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere