INDHOLD. 1. Dokumentation for gennemførelsen og resultatet af risikoidentifikationen Konklusion på resultaterne af risikoanalysen 46

Transkript

1 INDHOLD A. VIBORG KOMMUNES RISIKOPROFIL side 1. Indledning 3 2 Faktuelle oplysninger om kommunen 4 3. Udrykningsstatistik (2008, 2009 og 2010) 9 4. Risikoidentifikation Risikoanalyse 21 B. FORSLAG TIL KOMMUNENS FREMTIDIGE PLAN FOR VIBORG BRANDVÆSENS SERVICENIVEAU 1. Forslag om serviceniveau for Viborg Brandvæsens forebyggende kapacitet Ændringer af den forebyggende kapacitet i forhold til det nuværende beredskab Forslag om serviceniveau for Viborg Brandvæsens afhjælpende kapacitet Ændringer af den afhjælpende kapacitet i forhold til det nuværende beredskab Indkvarterings- og forplejningsberedskabet Ændringer af indkvarterings- og forplejningsberedskabet i forhold til det nuværende beredskab Frivillige i beredskabet Ændringer vedr. frivillige i beredskabet i forhold til det nuværende beredskab Forslag om uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder Ændringer vedr. uddannelse i forhold til det nuværende beredskab Øvelsesaktiviteter Ændringer vedr. øvelsesaktiviteter i forhold til det nuværende beredskab 45 C. BILAG BILAG 1: Den gennemførte risikoidentifikation 1. Dokumentation for gennemførelsen og resultatet af risikoidentifikationen 46 BILAG 2: Den gennemførte risikoanalyse 1. Konklusion på resultaterne af risikoanalysen 46 BILAG 3: Styring og opfølgning 1. Målsætninger og målparametre Handlingsplan for indførelse af risikobaseret dimensionering Evaluering og revision 46 BILAG 4: Kommunikation af risikoprofil og serviceniveau Kommunikation mellem kommunens fagforvaltninger m.fl Kommunikation med borgere og virksomheder m.v. 3. Kommunikationsplan 47 BILAG 5: Dokumentation af arbejdet med risikobaseret dimensionering 1. Dokumentation af faserne i processen 48 BILAG 6: Plan for erfaringsopsamling 1. Erfaringsopsamling i praksis fra indsatser og forebyggelsestiltag National dataindsamling ved anvendelse af udrykningsstatistikker m.v. 48 BILAG 7: Udrykningsinstruks for Viborg Brandvæsens slukningsområder 49 1

2 BILAG 8: Udskiftningsplan for automobilsprøjter BILAG 9: Udskiftningsplan for vandtankvogne BILAG 10: Udrykningsinstruks for Viborg Brandvæsens slukningsområder 54 BILAG 11: Brandsluknings aftale m.m. med Favrskov Kommune 66 BILAG 12: Oversigt over brandhanenettet i Viborg Kommune 74 BILAG 13: Aftale om snitflader imellem Byggesagsafdelingen og Beredskabsafdelingen 75 BILAG 14: Materieludskiftningsplan for Viborg Brandvæsen BILAG 15: Samtidighed i udrykninger 78 BILAG 16: Risikomatricer 79 BILAG 17: indkvarterings- og forplejningskapaciteten 80 2

3 A. VIBORG KOMMUNES RISIKOPROFIL 1. Indledning Formål Formålet med projektet vedrørende risikobaseret dimensionering (RBD) i Viborg Kommune er at udarbejde redningsberedskabets faglige beslutningsoplæg til kommunens politikere om, hvilken service redningsberedskabet skal yde kommunens borgere og virksomheder. Oplægget til serviceniveau indeholder blandt andet en risikoprofil for kommunen og et oplæg til, hvordan redningsberedskabet foreslår, at de identificerede risici skal håndteres med forebyggelse og afhjælpning. Lovgrundlag Indførelse af RBD af de kommunale redningsberedskaber blev igangsat med den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvori det er anført, at "kommunerne i øget omfang bør få mulighed for at tilrettelægge beredskabet på baggrund af lokale risikovurderinger frem for på basis af centralt fastlagte og detaljerede regler. 1. september 2005 trådte så en ny bekendtgørelse i kraft, som medfører at de detaljerede og centralt fastsatte krav til redningsberedskabet afløses af en fleksibel dimensionering på baggrund af de lokale risikovurderinger. Det betyder, at hver kommune skal lave egne risikoanalyser og vurdere, hvad der kan føre til skader på personer, ejendom eller miljø, og hvordan man håndterer dette, og på baggrund heraf tilpasse redningsberedskabet til de lokale risici. Bekendtgørelsen har en overgangsperiode på to år, hvilket betyder at nuværende bekendtgørelse ophæves den 31. august 2007 og den nye bekendtgørelse træder i kraft senest 1. september Strukturering og gennemførelse m.v. Procesmodel Den viste procesmodel er benyttet i forbindelse med projektet vedrørende risikobaseret dimensionering. 3

4 Det tidligere Sammenlægningsudvalg for den nuværende Viborg Kommune besluttede, at RBDprocessen skulle gennemføres sideløbende med Arbejdsgruppen for Beredskabs opgaver i forbindelse med forberedelserne til kommunesammenlægningen. Arbejdsgruppen udarbejdede en tidsplan, der imidlertid viste sig ikke at kunne holde på grund af manglende ressourcer i de berørte kommuner. De involverede medarbejdere i arbejdsgruppen var desuden engageret i sammenlægningsarbejdet på flere forskellige områder, samtidig med, at der var en del andre, ikke beredskabsmæssige, opgaver i de gamle kommuner, der skulle være afsluttet inden sammenlægningstidspunktet. Det blev endvidere prioriteret højere, at anvende de forhåndenværende personelresourcer til at udarbejde en beredskabsplan for den nye Viborg Kommune, der kunne træde i kraft pr. 1. januar Det indledende arbejde inden kommunesammenlægningen blev startet op samtidigt i de enkelte tidligere kommuner af arbejdsgruppemedlemmer fra respektive kommuner. Efter kommunesammenlægningen blev processen videreført med gamle og nye medarbejdere i Beredskabsafdelingen. En ny tidsplan for processen blev sat i værk, og opgaven blev højt prioriteret. Den nye Beredskabskommission, der skulle indledende den politiske behandling af Beredskabsafdelingens forslag, blev konstitueret den 6. marts Opdelingen af procesarbejdet i "kommuneområder" blev delvis bevaret, idet disse områder rent naturligt fortsatte som "udrykningsområder" centreret omkring de bestående beredskabsstationer i den nye Viborg Kommune. Hele processen blev gennemført med udgangspunkt i "Håndbog i risikobaseret dimensionering", der er udgivet af Beredskabsstyrelsen, ligesom styrelsens foreslåede disposition stort set er fulgt ved udarbejdelsen af nærværende oplæg til serviceniveau. Detaljer vedr. tidsplaner, deltagere i arbejdsgruppen og mødereferater m.v. findes i dokumentationsringbind. Det af Byrådet endeligt besluttede serviceniveau for redningsberedskabet i Viborg Kommune, vil danne grundlaget for planen for Viborg Brandvæsen, der skal implementeres i Beredskabsplan for Viborg Kommune. Beredskabsplanen vil blive suppleret med yderligere informationer og detaljer dækkende redningsberedskabets område. 2. Faktuelle oplysninger om kommunen a. Beliggenhed og udstrækning Viborg Kommune i Region Midtjylland er beliggende i den centrale del af Jylland. Den dækker et samlet areal på km 2 og grænser op til følgende ni nabokommuner: Mod nord: Vesthimmerland- og Mariager Fjord kommuner mod øst: Randers- og Faurskov kommuner mod syd: Silkeborg- og Ikast-Brande kommuner, og mod vest: Herning, Holstebro- og Skive kommuner. Kommunens kystområde ved Hjarbæk Fjord strækker sig fra ca. 3 km Syd for Gedsted på østsiden af fjorden til ca. 1 km syd for Strandet på fjordens vestside. Afstanden fra den østlige til den vestlige kant af kommunen er ca. 52 km, og fra den nordlige til den sydlige kant ca. 56 km. 4

5 b. Geografisk karakteristik Kommunens landskab er meget varieret og består af bakket morænelandskab i øst, fladslette- og hedelandskab i den vestlige del og tillige præget af israndterræn med tunneldale og flere store søer og betydelige skov- og plantageområder. Området er præget af en meget varieret og kuperet natur med mange søer, ådale, åer og vandløb, skove og hedeområder. Større søer i området er: Tange Sø, Tjele Langsø, Hald Sø, Nørresø, Søndersø og Vedsø. Viborg er vejknudepunkt i det overordnede vejnet, præget af den nord-sydgående hovedvej 13, færdselshovedårerne A16 og A26 samt fjerntrafikvejene til Randers, Holstebro, Skive, Herning og Århus, der alle er belastet af tung trafik. Struer/Langå jernbanen fører igennem kommunen med jernbanestationer i Stoholm, Viborg, Rødkærsbro og Bjerringbro. Hjarbæk Fjord er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde med store fugletræk i forårs- og efterårsmånederne. c. Viborg Kommunes profil Facts om kommunen: indbyggere Et samlet areal på km 2 Ca arbejdspladser Ca ansatte i kommunen 33 skoler 73 børnehaver og vuggestuer 35 klubber 20 ældrecentre 500 dagplejere Ca virksomheder Ca. 650 foreninger 21 ungdomsuddannelsesinstitutioner d. Typer af erhverv og industri Området er karakteriseret ved en erhvervsmæssig sammensætning med én stor og en række små og mellemstore industrivirksomheder. Pumpekoncernen Grundfos A/S er den største private virksomhed. Den øvrige industri er primært beskæftiget indenfor jern- og metalindustrien, møbelindustrien samt it, medie- og grafisk industri. Et andet karakteristikum er de mange offentlige arbejdspladser, især som følge af hovedsædet for Region Midtjylland, Regionalhospital Viborg, Vestre Landsret og Flyvestation Karup. Desuden Karup Lufthavn, der årligt betjener over afgående passagerer, og det samme antal ankommende. Hertil kommer Forskningscenter Foulum, som er den største enhed under Danmarks JordbrugsForskning med ca. 600 ansatte, og DONGs Naturgaslager i Ll. Torup, samt Mønsted og Daubjerg Kalkgruber. e. Bebyggelsens karakteristika Bebyggelsen i Viborg by er i midtbyen præget af tæt etagebyggeri med en blandet anvendelse til erhvervsformål, offentlig virksomhed og boligformål i centrum, men også ret åbent etagebyggeri og lav, tæt bebyggelse til boligformål. Midtbyen rummer en stor del af byens handelscenter, den historiske bydel og boligområder. I udkanten af midtbyen er der områder med én- og tofamilieboliger. Desuden har midtbyen en del ældre etagebyggeri nær byens kærne. Uden for centrum er der ret klar adskillelse mellem områder til boligformål og erhvervsbyggeri. I områder der er udlagt til erhverv, er bebyggelsen i hovedsagen åben og lav. Der er i midtbyen ret store frie arealer udlagt til parkeringspladser, parker og andre rekreative formål. Sydvestbyen, nordvestbyen og østbyen er præget af tæt/lav og åben/lav bebyggelse og boligkomplekser med etagebyggeri. 5

6 I Bjerringbro er bebyggelsen stort set lav parcelhusbyggeri. Dog findes der også bebyggelser i op til 3½ plan samt større sammenhængende industriområder. Bebyggelsesarten er således af en type, der ikke i brand-/redningsmæssig henseende giver uoverskuelige problemer som f.eks. sammensmeltning af enkeltbrande eller store ustabile ruindynger. I de øvrige mindre byer og i landdistrikterne er bebyggelsen fortrinsvis lav bebyggelse med mindre områder med tæt/lav bebyggelse. f. Befolkningstæthed og befolkningssammensætning Kommunen har indbyggere (pr. 19. maj 2011). Befolkningen fordeler sig således i de største af byområderne: Viborg Bjerringbro Stoholm Karup Skals Frederiks Løgstrup Rødkærsbro Ørum Hald Ege Møldrup I alt Og den resterende del af indbyggerne (33.001) fordeles i de mindre byområder, landsbyer og de åbne landområder. g. Større og/eller brandfarlige industrivirksomheder m.v. Viborg-området Regionshospital Viborg og mange store og mellemstore virksomheder Karup-området Flyvestation Karup er deployeringsbase og tillige hjemsted for Flyvertaktisk Kommando, Hærens Operative Kommando og andre militære enheder. En del af Flyvestation Karup benævnes Helicopter Wing Karup. Udover Helicopter Wing Karups beredskabsmæssige opgaver til løsning af internationale udsendelsesopgaver løser den bl.a. følgende opgaver: redningstjeneste i samarbejde med Søværnets Redningscentral eftersøgningsopgaver i samarbejde med politiet samarbejde med forsvarets specialstyrker transport af personel og materiel i samarbejde med forsvarets øvrige enheder støtte og deltagelse i øvelsesaktivitet i ind- og udland. Grunduddannelse af forsvarets piloter. Flyvestation Karup er desuden hjemsted for en del af Forsvarets Bygnings- og Etablissementsforvaltning. Karup Lufthavn Der flyves ca. 16 dobbeltture pr. døgn med CIMBER AIR til København og i codeshare med SAS. I lufthavnens afgangshaller kan der opholde sig ca. 300 personer og i ankomsthallen ca

7 Møldrup-området Energinet.dk s naturgaslager i Ll. Torup Ll. Torup Naturgaslager har som formål at oplagre gas modtaget fra transmissionsledningen Egtved Ll. Torup og levere den oplagrede gas tilbage til transmissionssystemet i renset og tørret tilstand. Formålet med oplagringen er: Nødforsyning med gas, hvis der opstår svigt i produktionen af gas i Nordsøen. Belastningsudjævning mellem de tilførsler, der om vinteren er mulige fra leverandører til det danske marked, og markedets efterspørgsel efter gas. Naturgaslageret består af et underjordisk lager og et procesanlæg. Det underjordiske lager består af 7 kaverner i en underjordisk salthorst. Procesanlægget består af et anlæg til injektion af gas i det underjordiske lager og et anlæg til udtræk af gassen og tilbagelevering til transmissionssystemet. Procesanlægget er udstyret med filtre, kompressorer, gasforvarmere, tørreanlæg, målere og trykregulatorer. Over hver kaverne findes en kaverneplads med en brønd, som er forbundet til procesanlægget med en rørledning. Endvidere findes umiddelbart uden for gaslagerets område et separat område med måler- og regulatorstation, scaberstation til modtagelse og afsendelse af pigs, som anvendes til rensning og inspektion af transmissionsledningen, og et gaskromatograferingsanlæg til kvalitetsbestemmelse af den gas, der udveksles til/fra transmissionssystemet. Lageret har forbindelse til resten af transmissionssystemet mod syd gennem en 20 ledning til Egtved og mod nord gennem en 14 ledning mod Ålborg. Transmissionsledningerne er dimensioneret til og drives ved tryk op til 80 bar. Gaslageret blev sat i drift i 1986 og har siden undergået en række ændringer frem til den nuværende form. Der er udarbejdet en udførlig beredskabsplan for Naturgaslageret i Ll. Torup. Bjerringbro-området Grundfos A/S er Bjerringbro-områdets største virksomhed, såvel i omsætning som i udstrækning. Hovedproduktionen er pumper i alle størrelser og udformninger. Fabrikken i Bjerringbro er lokaliseret i to hovedområder. Den ældste del i et villakvarter ved Bjerringbros første gennemkørselsvej (Østergade). Det andet hovedområde er placeret i den østlige ende af Bjerringbro, ved krydset rute 525/575. Virksomheden dækker her et areal på ca. 0,7 km 2. Koncernens hovedkvarter er placeret på lokaliteten i Bjerringbro. Fabrikken er kendetegnet ved et minimalt slid på miljøet, og stort set ingen gener for nabobebyggelsen. Fabriksbygningerne er fortrinsvis én-etages sammenhængende store brandsektioner, enkelte over m 2. Hele fabriksområdet er sprinklet. Brandmæssigt er trykstøberiet (aluminiumssmeltning) og kompositfabrikken (støbning af plastemner) de mest interessante. Sikkerhedspolitikken har høj prioritet i virksomheden. Ca har over døgnet deres daglige virke ved Grundfos i Bjerringbro. På verdensplan beskæftiger Grundfos ca medarbejdere. Rødkærsbro Mejeri (Arla Food) er en virksomhed med ca. 375 ansatte over hele døgnet. Hovedproduktionen er ost. Virksomheden er én-etages bygninger. På virksomheden forefindes ammoniak og for skellige baser og syrer i såvel palletanke som i tankanlæg. Træindustri. I Bjerringbro-området findes flere store træindustrivirksomheder (Møbel-, køkken- og vinduesfabrikker). Alle er kendetegnet ved gode brandforebyggende foranstaltninger. 7

8 Stoholm-området Mønsted og Daubjerg kalkgruber Begge kalkminer er velbesøgte turistattraktioner, hvor der kan være op til ca. 500 personer til enkeltarrangementer. De to kalkgruber tilsammen er Europas vigtigste vinterkvarter for flagermus. En del af minerne i Mønsted Kalkgrube benyttes endvidere til lagring af ost. Ørum-området Forskningscenter Foulum Forskningscenter Foulum er den største enhed under Danmarks JordbrugsForskning. Det meste af forskningen indenfor husdyrbrug og planter sker i Foulum. Endvidere udfører Foulum en hel del tværgående forskning i for eksempel økologi, husdyrproduktion og velfærd. Danmarks JordbrugsForskning's direktion og administration er placeret på Foulum. Desuden har International Enhed, Informationsenheden og It-Funktionen hjemme på Foulum. På husdyrområdet omfatter faciliteterne stalde, besætninger, en foderfabrik og et slagteri. Hovedvægten af forskningen er lagt på kvæg, grise, får og fjerkræ. På planteområdet er der faciliteter til eksperimentel dyrkning og forskning inden for dyrkningssystemer i praksis og i specialanlæg. Forskningscenter Foulum råder over et bygningsareal på omkring m2 og jordtilliggendet er på ca. 550 ha. I Beredskabsplan for Viborg Kommune findes mere detaljerede oplysninger om kommunens infrastruktur og forsyningssystem. 8

9 3. Udrykningsstatistik (2008, 2009 og 2010) Den viste udrykningsstatistik i dette afsnit er udarbejdet på baggrund af ny udrykningsdata hentet fra ODIN fra de sidste 3 år: 2008, 2009 og Formålet med ODIN er at sikre en ensartet, tidssvarende og effektiv indsamling af oplysninger om redningsberedskabets opgavevaretagelse. Efterfølgende kan vi derigennem dokumentere antal udrykninger, køretider, opgaver og grafiske oversigter over indsatser. Opdelingen af udrykningsområder, der stort set svarer til de gamle kommunegrænser, er bibeholdt ved den statistiske analyse. I nærværende oplæg er der kun medtaget eksempler på udrykningsstatistikken for et landudrykningsområde (Stoholm) og et byudrykningsområde (Viborg), anskueliggjort ved diagrammer. Udrykningernes fordeling på måneder, ugedage og tidspunkt på døgnet viser samme tendens, at der ikke er de store variationer fra år til år. Typisk sker de fleste udrykninger i dagtimerne, og med meget lidt forskel på ugedagene. De fleste udrykninger til miljøuheld skyldes spild af væske, såsom olielækage m.v. fra transportmidler. Udrykninger til redning omfatter oftest redning i forbindelse med brand og frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. I forbindelse med et øget antal Automatiske brandalarmerings anlæg (ABA) må vi konstatere at vi også har haft en stigning i udkald til anlæggene. ABA anlægget er bla. I de seneste år kommet som et krav i daginstitutioner for at sikre en høj personsikkerhed..i Udrykningsområde Viborg er der et forholdsvis stort antal udkald til blinde alarmer og en del til falske alarmer, sat i forhold til reelle alarmer fra automatiske brandalarmanlæg. I Udrykningsområde Bjerringbro er der ligeledes et forholdsvis stort antal udkald til blinde alarmer, men meget få falske alarmer. I de øvrige udrykningsområder er der meget få udkald til både blinde og falske alarmer. En blind alarm. En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats.. En falsk alarm. En alarm der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver redningsberedskabets indsats. 9

10 a. Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Viborg: Faktiske opgaver Brand Redning Miljøuheld Assistance opgaver ABA anlæg samlet antal Stoholm: Faktiske opgaver Brand Redning Miljøuheld Assistance opgaver ABA anlæg Samlet antal udrygninger

11 b. Udrykninger fordelt på måneder, ugedage og tidspunkt på døgnet Viborg: Udrykninger fordelt på måneder JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Viborg: Udrykninger fordelt på ugedage MAN TIR ONS TOR FRE LØR SØN

12 Viborg: Udrykninger fordelt på tidspunkt :00 03:00 06;00 09:00 12:00 15:00 18:00 21: Stoholm: Udrykninger fordelt på måneder JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

13 Stoholm: Udrykninger fordelt på ugedage MAN TIR ONS TOR FRE LØR SØN Stoholm: Udrykninger fordelt på tidspunkt :00 03:00 06;00 09:00 12:00 15:00 18:00 21:

14 c. Specifikation af udrykningsopgaver REVIDERING AF SERVICENIVEAU Specifikation af udrykningsopgaver Skorstensbr and Bilbrand (<3500 kg) Juledekorati on / adventskran Elinstallationer Frigørelse af fastklemte Redning på vand Trin d. Oplysninger om blinde og falske alarmer m.v Antal rapporter Udkald fra tekniske anlæg Reelle alarmer Blinde alarmer Falske alarmer

15 e. Oplysninger om assistancer Som det ses af tabellen herunder, har der kun i enkelte situationer været behov for assistance fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Der har ligeledes kun været få hændelser, hvor der var behov for mellemkommunal assistance. Den mellemkommunale assistance har imidlertid været ydet mellem de tidligere kommuner, der nu er indgået som udrykningsområder i Viborg Kommunes samlede udrykningsområde. Det tidligere behov for mellemkommunal assistance anses nu for at kunne dækkes ved interne assistancer mellem udrykningsområdernes brandstationer. Assistancer Viborg 0 2 (B) 0 Karup (B) Stoholm Møldrup (B) Ørum Bjerringbro (B) = Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning (M) = Mellemkommunal assistance f. Samtidighed over udrykninger i Se bilag. 15 I 2010 var der 26 samtidige hændelser hvor både ISL-forvagt og ISL-bagtvagt har været kaldt på samme tid. I bilaget er de hændelser der er markeret med grøn, de samtidige hændelser. De røde markeret hændelser er der hvor opgaverne har været forskudt eller ISL forvagt har kunnet køre fra den primære udrykning til den næste. 15

16 g. Eksempler på grafiske udrykningsindplotninger Udrykninger 2010, Viborg Kommune: 573 godkendte rapporter. Fordelt på kategorierne Brandslukning (, rød), Redning (, gul), Miljøuheld (, grøn), Assistancer (, blå) og Blind / falsk alarm (, grå). Nogle punkter kan være sammenfaldende. 16

17 Udrykninger 2010, Viborg By: REVIDERING AF SERVICENIVEAU 17

18 Udrykninger 2010, Udrykningsområde Stoholm: 40 godkendte rapporter. Fordelt på kategorierne Brandslukning (, rød), Redning (, gul), Miljøuheld (, grøn), Assistancer ( blå) og Blind / falsk alarm ( grå). Nogle punkter kan være sammenfaldende. 18

19 4. Risikoidentifikation REVIDERING AF SERVICENIVEAU a. Beskrivelse af benyttet metode ved risikoidentifikationen Risikoidentifikation er første fase i arbejdet med risikobaseret dimensionering. Formålet med risikoidentifikationen er at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Det er en proces der omfatter: Identifikation af risikoobjekter, såsom forsamlingslokaler, beboelsesejendomme, kontorbygninger, virksomheder og parcelhuskvarterer m.v. Identifikation af hændelser, der kan ske i relation til risikoobjekterne, som brand, sammenstyrtning og udslip m.v., som kan gøre skade på personer, ejendom og miljø. Risikoidentifikationen danner grundlag for den efterfølgende risikoanalyse. Som oplæg til risikoidentifikation-processen udarbejdede arbejdsgruppen en skabelonmodel til strukturering af risikoobjekterne i forskellige nummererede grupperinger. I den efterfølgende proces var det således muligt, ved hjælp af nummereringen, at referere til de enkelte grupper og undergrupper. Det blev aftalt at alle seks kommuner skulle benytte den samme skabelon, så systemet senere kunne samordnes. Ved indsamlingen af information om risikoobjekter blev relevante parter inddraget, såsom indsatsledere, holdledere og øvrigt brandmandskab, samt andre af kommunernes forvaltninger, især de tekniske forvaltninger. Naboberedskaberne blev naturligt inddraget, da de sad sammen i arbejdsgruppen. Desuden gav udrykningsrapporterne et glimrende overblik over ulykker i kommunerne, bl.a. hvilke ulykker der havde fundet sted, hvor de havde fundet sted og hvor omfattende ulykkerne havde været m.v. Der blev tidligt i procesforløbet indhentet tilbud fra et privat firma om indkøb af et GIS-program, der kunne gøre det muligt at udarbejde et grafisk overblik over de identificerede risici, bl.a. ved at kortlægge, hvor i kommunen ulykker er sket og hvor risikoobjekterne ligger placeret. Det viste sig desværre, at det indhentede tilbud var for dyrt, sat i forhold til den gavn der kunne udledes af programmet. Sent i processen blev det dog muligt, via Beredskabsstyrelsens GIS.ODIN.DK program, der knytter sig til ODIN registrerings og indberetningssystem, at foretage forskellige grafiske statistikoversigter. Arbejdsgruppen valgte derfor, trods tidsnød, at benytte dette system til at udarbejde grafiske indplotninger af udrykningstyper og steder for hele Viborg Kommune. Eksempler på disse grafiske oversigtskort er indsat i det forrige afsnit om udrykningsstatistik. Alle udarbejdede indplotningskort er arkiveret i dokumentationsringbind. b. Tematisk oversigt over alle identificerede risici Benyttet gruppering til risikoidentifikation Grupper A. Beboelse B. Erhverv, industri, produktion og lager m.v. C. Skoler og andre uddannelsessteder m.v. D. Institutioner m.v. E. Diverse myndigheder m.v. F. Energiforsyning m.v. G. Kulturværdier (inkl. kirker) H. Hoteller og campingpladser m.v. I. Infrastruktur J. Steder, hvor mange er samlede (dag/aften) K. Natur L. Skorstensbrand M. Andet 19

20 Herunder er vist et eksempel på den benyttede skabelonopbygning, med den videre nummerering, for gruppe B i Udrykningsområde Viborg. GRUPPE B - ERHVERV, INDUSTRI, PRODUKTION OG LAGER m.v. Udrykningsområde Viborg Tema Mulige hændelser 1. Kontorbygninger 2. Forretningsbygninger 3. Industribygninger 4. Produktionsbygninger 5. Lagerbygninger 6. Særlige risikovirksomheder (brandfarlige og miljøfarlige m.v.) 7. Tankstationer og andre olie-/benzinlagre) 8. Landejendom drift uden dyr 9. Landejendom drift med dyr 10. Pelsdyrfarme og fiskefarme m.v. 11. Andet Kontorbygninger m.v. (fra 50 ansatte) Viborg Kommunes Nye Rådhus (850 ansatte) LandboCenter Randers-Viborg Retten i viborg Forretningsbygninger (fra 50 ansatte) Danske Bank Unibank Nordea Jørgen Laursen Viborg A/S (biler) Meca Denmark A/S Mogens Christensen Viborg A/S, biler Scanbox Entertainment A/S Vibocold, Bruno Simonsen A/S Volvo Truck Center Midtjylland A/S Industri- og produktionsbygninger (fra 50 ansatte) AC Hydraulic BJ Stål A/S Brøndum A/S DK Beton A/S Euromaster Danmark A/S F&H A/S Frederik Pedersen Alu-Glas A/S Gardit A/S SFK Food A/S Europarts Danish Crown Caravell Group Anders Brøndum Holding A/S Svanrub Holding A/S Samson Agro A/S Sundolitt A/S Unik-funkis A/S (Se vedlagte oversigt) Tankstationer og andre større olie-/benzinlagre DK Benzin, Brogade DK Benzin, Koldingvej Hydro-Texaco, Indre Ringvej Q8, Kirkebækvej Q8, Vestervangsvej Q8, Randersvej Shell, Houlkær Shell, Holstebrovej Shell, Gl. Aalborgvej Statoil, Randersvej Statoil, Indre Ringvej Statoil, Pilevej Statoil, Aalborgvej Uno-x, Skibdalvej a. Brand, eksplosion b. Sammenstyrtning c. Forsyningssvigt (varme, el, vand, gas) d. Storm, sne, oversvømmelse e. Miljøuheld, forurening, farlige stoffer f. Groft hærværk, vandalisme (m. fare for liv, værdier og miljø) g. Længerevarende nedbrud af it-systemer h. Brud på kommunikationsmidler i. Forurening af madvarer j. Terrorhandlinger k. Andet Aktuelle risikoobjekter Landbrugsejendomme drift med dyrehold (298) Se særlig liste, der udviser en oversigt over ejendomme med henhv. kvæg og svin således: Over 100 dyr (112 ejendomme) Mellem 51 og 100 dyr ( 92 ejendomme) Mellem 26 og 50 dyr ( 93 ejendomme) Mellem 15 og 25 dyr ( 75 ejendomme) Landbrugsejendomme drift uden dyrehold (677) (Se særlig liste) Landbrugsejendomme i alt, med og uden dyrehold: Pelsdyrfarme og fiskefarme m.v. (Se særlig liste) Farme med over 25 dyr (mink): 4 farme Lager/depotbygninger (Se særlig liste) Særlige risikovirksomheder (brandfarlig og miljøfarlige m.v.) Tømmerhandlere: Stark, Viborg Tømmerhandel J.N. Kjærsgaards Tømmerhandel Overlund Byggematerialer Silvan Jem & Fix Virksomheder med farlige stoffer: (Se særlig liste) Andet (fra 50 ansatte) Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Energi Viborg Hald Hovedgård Køreteknisk Anlæg Jysk Display A/S Pan Bus I/S System Fragt A/S Oversigter over risikoobjekter i alle udrykningsområder er arkiveret i Dokumentationsringbind. 20

21 c. Konklusioner på resultaterne af risikoidentifikationen Som et resultat af risikoidentifikationen er der valgt et antal repræsentative grupper af risici, der fungerer som bruttoliste, dannende grundlaget for senere udvælgelsen af repræsentative scenarier, hvoraf et antal vælges til videre analyse. Risikoidentifikationsfasen har bl.a. givet redningsberedskabet en meget grundig oversigt over, hvor i udrykningsområderne risikoobjekterne geografisk er placeret og grupperet. Dette har medvirket i bedømmelsen af den foreslåede justering af udrykningsområderne i Viborg Kommune. Hertil kommer, at opmærksomheden er blevet henledt på, at der er forskellige grupper der skal fokuseres mere på end hidtil med hensyn til det forebyggende beredskabsarbejde. Det skal desuden bemærkes, at der i alle kommunens seks udrykningsområder findes en eller flere særligt risikobetonede eller sårbare risikoobjekter: Udrykningsområde Viborg: Regionssygehus Viborg og flere store virksomheder Udrykningsområde Karup: Flyvestation Karup og Karup Lufthavn Udrykningsområde Stoholm: Mønsted og Daubjerg Kalkgruber Udrykningsområde Møldrup: Energinets Naturgaslager i Ll.Torup Udrykningsområde Ørum: Forskningscenter Foulum Udrykningsområde Bjerringbro: Virksomheden Grundfos A/S 5. Risikoanalyse a. Beskrivelse af benyttet metode ved risikoanalyserne Metoden, der er benyttet ved risikoanalyserne af de udvalgte scenarier, er stort set den der er anvist i "Håndbog i risikobaseret dimensionering". Risikoanalysen omfatter to trin for hvert scenarie: Scenarieanalyse, som er en analyse af omfanget af kommunens risici. Niveauet af kommunens risici fastlægges ud fra risicienes hyppighed og konsekvens med udgangspunkt i en række udvalgte scenarier Kapacitetsanalyse, som er en analyse af, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere kommunens risici forebyggende og afhjælpende. De to selvstændige analyser er sammenkørt sådan, at kapacitetsanalysen for hvert scenarie er indsat umiddelbart efter scenarieanalysen. b. Tematisk oversigt over udvalgte risici og scenarier med kortfattet begrundelse for udvælgelsen De risici, der er valgt til videre analyse giver tilsammen et repræsentativt billede af Viborg Kommunes risikoprofil. Ved valget af risici er det tilstræbt, at de repræsenterer risici i de enkelte udrykningsområder i kommunen, og som er karakteristiske for det enkelte område. Der er dog af naturlige grunde et stort overlap blandt de valgte scenarier. Udrykningsområderne i Viborg Kommune er sammensat af ét udpræget byområde (Viborg), et blandet by- og landområde (Bjerringbro) samt fire deciderede landområder (Karup, Stoholm, Møldrup og Ørum). Det væsentlige grundlag for udvælgelsen af scenarietyper og antal af scenarier til analysering var det indsamlede statistiske materiale, således at typer og antal blev udvalgt i forhold til de faktiske hændelser. 21

22 Hyppighed REVIDERING AF SERVICENIVEAU c. Risikomatrice med samlet oversigt over de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvenser Følgende risikomatrice er anvendt ved analysering af de enkelte scenarier: RISIKOMATRICE Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1 1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,10 pr. år Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde / mange kvæstede Værdier < kr kr mio. kr mio. kr. > 10 mio. kr. Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på< 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelser af drift på > 1 måned. Fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelser af drift på > 3 måneder, tab af kunder. Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Konsekvens Hyppighed = Hvor mange gange om året forventes hændelsen at indtræffe Konsekvens = Hvilke konsekvenser forventes hændelsen at have for personer ejendom og samfund Risikoniveau = Hyppighed x konsekvens Forebyggelseskapacitet beskriver de forebyggende tiltag og foranstaltninger, redningsberedskabet vurderer, er relevante for at håndtere kommunens risici gennem forebyggelse. Indsatskapacitet beskriver den kapacitet, redningsberedskabet vurderer, der er nødvendig for at håndtere kommunens risici gennem afhjælpende indsats. NB. Se den tilpassede og mere enkle risikomatrice på side

23 d. Eksempler på scenarie- og kapacitetsanalyser Der er gennemført 50 scenarie- og kapacitetsanalyser af repræsentative scenarier i Viborg Kommune. Som eksempel på udarbejdelsen af scenarie- og kapacitetsanalyser er der herunder indsat en analyse fra Udrykningsområde Viborg. Resten kan ses under bilag nr. 16 Scenarie: Brand i lejlighed med personredning Melding: "Bygningsbrand - Lejlighed" Tidspunkt: Søndag kl. 21:30 Geografisk beliggenhed: Boligområde i den østlige del af Viborg ca. 4½ km fra brandstationen. Ca. 200 meter til brandstander. Meteorologiske forhold: Klart vejr, tørt og let blæst Objekt: 4-etages betonejendom med udlejningslejligheder i et større boligkompleks med ca. 100 meter mellem de enkelte etagebygninger. Situation ved ankomst: Ild i lejlighed på anden sal. Flammer står ud af åbent køkkenvindue. En nabo til lejligheden meddeler, at der muligvis er en person i den brændende lejlighed, så der skal foretages person-eftersøgning/redning. Trappeopgang er røgfyldt. Scenarieanalyse Hyppighed: Påregnelig, ca pr. år Konsekvens: Få personer, værdiskade fra til over kr

24 Udrykningsområde Viborg REVIDERING AF SERVICENIVEAU Kapacitetsanalyse Scenarie: Brand i lejlighed med personredning Indsatsopgaver Indsat personel og materiel Personel Indsat Materiel Indsatsledelse X Frigørelse / fastklemte Indsatsleder 1 Automobilsprøjte 1 Sikring af skadested Forureningsbekæmpelse Holdleder 1 Tankvogn Personredning X Miljøsanering Brandmænd 5 Slangetender Førstehjælp Følgeskade Drejestige 1 Brandslukning X Forplejning / indkvartering Redningsvogn Vandforsyning X Olieskadevogn Pumpepasning X Beredskabsbåd Ventilation X Aktuelle Indsatsopgaver Analyse af indsatsforløb (Hver angiver 15 min. af indsatsforløbet) Ledelse Personredning 2 Vandforsyning Brandslukning Ventilation Pumpepasning Indsat mandskab Udrykningsområde Viborg Scenarie: Brand i lejlighed med personredning Analysekonklusion: Scenariet er baseret på hændelse. Til denne indsats kræves der 1 indsatsleder, 1 holdleder og 5 brandmænd. Der synes ikke at være belæg for at udvide indsatsstyrken ved hændelser af denne type. Personredning af flere personer og/eller indsats med mere end ét strålerør, vil kræve supplementsudrykning. Eksisterende forebyggelsesinitiativer: Ingen Forebyggelsestiltag Forslag til nye forebyggelsesinitiativer: Kampagne for opsætning af røgalarmer (Evt. uddeling af gratis røgalarmer med sponsorstøtte) Fremlægning af folderen Røgalarmer og alarmanlæg i boligen på biblioteker m.v. 24

25 e.dybdeanalyser Der er ikke foretaget dybdeanalyse for nogle af de analyserede scenarier f. Resultater af kapacitetsanalyserne Scenarie- og kapacitetsanalyserne er af praktiske grunde sammenkørt, således at kapacitetsanalysen er gennemført for hvert scenarie umiddelbart efter scenarieanalysen. I alt er der gennemført 50 analyser af repræsentative scenarier i Viborg Kommune fordelt over alle udrykningsområder. I afsnittet om scenarieanalyse er der medtaget et eksempel på de gennemførte analyser fra udrykningsområde Viborg. Alle gennemførte scenarie- og kapacitetsanalyser i Viborg Kommunes udrykningsområder er arkiveret i Dokumentationsringbind ved beredskabsafdelingen. Resultaterne af kapacitetsanalyserne viser generelt følgende: Kapacitetsbehovet er afhængigt af indsatsens art og karakter analyserne sammenholdt med udrykningsstatistik og udrykningstype danner baggrund for forslaget om normaludrykningens størrelse (se afsnit B.3.g) normaludrykningen vil kunne indsættes selvstændigt i ca. 87% af indsatserne en række af analyserne viser, at der skal bruges materiel og mandskab ud over normaludrykningen. Supplementsudrykningen tilkaldes i henhold til udrykningsinstruks, mødeplaner eller på indsatslederens anmodning fra egen station, nabostation eller brandstationen i Viborg. g. Oversigt over afhjælpende og forebyggende foranstaltninger, eksisterende og nye, for de analyserede scenarier Da analyserne for det samlede udrykningsområde i Viborg Kommune er en sammenblanding af seks tidligere kommuners serviceniveau for både det afhjælpende og forebyggende område, vil det være for komplekst at udarbejde en nøjagtig oversigt, der dækker det samlede område. Arbejdsgruppen har derfor valgt at lave en oversigt, der generelt dækker de tidligere foranstaltninger i de gamle kommuner, og eventuelle nye foranstaltninger, der gælder for samtlige udrykningsområder i kommunen. Afhjælpende foranstaltninger Eksisterende Indsatskapaciteten der skal udløses ved de forskellige typer af alarmeringsmeldinger er fastlagt efter landsdækkende regler ved "Bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. der trådte i kraft 1. januar Nye I flere af scenarierne vil indsatskapaciteten kunne reduceres uden mærkbar ændring både med hensyn til mandskab, køretøjer og materiel. Den nye Dimensioneringsbekendtgørelse, der sættes i kraft senest 1. september 2007, giver nu kommunen mulighed for, i stor udstrækning, selv at dimensionere redningsberedskabet ud fra de lokale risikovurderinger. Som en konsekvens deraf er der udarbejdet en oversigt der i detaljer udviser, hvilken indsatskapacitet der skal indsættes ved de forskellige alarmeringsmeldinger. Oversigten er udmøntet i Udrykningsinstruks for Viborg Brandvæsens slukningsområde, der er indsat som bilag 7. 25

26 Forebyggende foranstaltninger Eksisterende Hver indsatsleder udfylder den lovpligtige udrykningsrapport i ODIN statistik- og rapporteringssystem. Der er visse rubrikker i rapporten som obligatorisk skal udfyldes. De øvrige rubrikker udfyldes efter behov. Hvis ikke udrykningsrapporten er skrevet så nøjagtigt som muligt, kan det betyde at den statistik, der kan udledes af en rapportårgang ikke er retvisende, eller endog umulig at sætte ind i et statistiksystem Nye Der sættes fokus på, at alle indsatsledere udfylder udrykningsrapporter så nøjagtigt som muligt, så den årgangsvise statistik for Viborg Brandvæsens udrykninger giver det korrekte billede og derved giver mulighed for at evaluere og justere de afhjælpende foranstaltninger som følge deraf. I forbindelse med gårdbrande har Beredskabsafdelingen et udvalg af foldere med forebyggende råd, der er udgivet af Beredskabsstyrelsen, forsikringsselskaber og DBI m.fl. Desuden har Beredskabsstyrelsen en hjemmeside ( der giver en oversigt over foldere m.v. vedrørende brandforebyggende råd i forbindelse med erhverv, herunder landbrug. Beredskabsafdelingen vil diskutere muligheden for at arrangere Brandrådgivning for større landbrug, samt temadage om brandsikkerhed for landmænd. Beredskabsafdelingen skønner dog ikke at have kapacitet til dette indenfor nærmeste fremtid. Beredskabsafdelingen foretager de obligatoriske brandsyn for ældreinstitutioner, skoler, børnehaver, vuggestuer, klubber, fredede bygninger, hoteller, forsamlingslokaler, større butikker og brandfarlige virksomheder og oplæg m.fl. Herudover er afdelingen til rådighed for ovennævnte skoler m.v. med foredrag, brandøvelser og kursus for personalet om elementær brandbekæmpelse. I den gamle Viborg Kommune har det været obligatorisk at hver enkelt af ovennævnte institutioner m.v. skulle udarbejde en specifik beredskabsplan (med vejledning fra Beredskabsafdelingen) I de øvrige fem gamle kommuner, der nu er indgået i Viborg Kommune har der ikke været samme krav om udarbejdelse af specifikke beredskabsplaner. Som et væsentligt forebyggende tiltag vil Viborg Kommune fokusere på udarbejdelsen af specifikke beredskabsplaner for kommunens institutioner, herunder skoler, børnehaver, vuggestuer, klubber og plejecentre m.fl. Derfor har Byrådet ved godkendelsen af "Beredskabsplan for Viborg Kommune" besluttet, at alle kommunens institutioner skal have udarbejdet en specifik beredskabsplan. Beredskabsafdelingen vil fortsat kunne vejlede den enkelte institution, bl.a. med elektroniske skabeloner m.v. Ved de obligatoriske brandsyn vil den inspicerende medbringe Beredskabsafdelingens kopi af den pågældende institutions beredskabsplan, og der gives mulighed for at vejlede om evt. videreudvikling af den konkrete beredskabsplan. I forbindelse med perioden for markbrande har Beredskabsafdelingen fremlagt en beholdning af en pjece vedrørende forebyggelse af markbrande. Der er også mulighed for via Viborg Brandvæsens officielle hjemmeside at rekvirere den nævnte pjece. I perioden for mark/høstbrande vil Beredskabsafdelingen udlægge nævnte folder på kommunens biblioteker og andre offentlige steder. Dette giver mulighed for at flere får mulighed for at se pjesen. Desuden vil der blive taget initiativ til medieomtale af emnet samt indlæg på hjemmeside. Elementær brandbekæmpelse Ved undervisning i forebyggelse af en brand og praktiske øvelser i brug af slukningsmateriel på forskellige brandmomenter, sikres det at personale m.m. har et grundlæggende kendskab til hvordan de forebygger brand og ved brand kan afhjælpe/begrænse skader på mennesker og værdier. Elementær brandbekæmpelse Via vores intranet og internet bliver der fokuseret på øget information om kurset elementær brandbekæmpelse. Sikkerhedsrepræsentanter der gennemfører arbejdsmiljøuddannelsen, får i samarbejde med personaleudvilking tilbudt kurset. Førstehjælp Alle medarbejder ved Viborg kommune har fået tilbuddet om et 6 timers livreddende førstehjælpskursus. Indtil dato har 2000 medarbejder gennemført kurset. Fokusområdet har været ansatte indenfor plejesektoren (aktivitet og pleje), institutionsområdet - SFO - børnehave - dagpleje - tandplejen (pædagoger og dagplejer), lærer. Førstehjælp Der skal fokuseres på samme personalegruppe ude i omegnsbyerne der nu indgår i den nye Viborg Kommune. 26

27 Hyppighed REVIDERING AF SERVICENIVEAU h. Risikomatrice udvisende Viborg Kommunes samlede risikoprofil (På baggrund af de analyserede scenarier) De fleste af de analyserede scenariers risikoprofil falder indenfor de med rødt skraverede felter de øvrige falder på de med gult skraverede felter, og ingen falder på de uskraverede, hvide felter. = hyppig = påregnelig = forekommer = sjælden 1 = næsten aldrig 1 = ubetydelig 2 = mindre skader 3 = varige skader 4 = store skader 5 = Kritisk/ katastrofe Konsekvens i. Konklusioner på resultaterne af risikoanalyserne Resultaterne af risikoanalyserne kan afspejles i de tiltag og foranstaltninger, der er anført i afsnittene om forebyggende og afhjælpende kapacitet. Kapacitetsanalysen gav et overblik over de ressourcer, de enkelte scenarier kræver. På baggrund heraf har arbejdsgruppen vurderet, om der er behov for justering, herunder tiltag i forbindelse med forebyggelses- og indsatskapaciteten. De samlede analyseresultaterne viser især, at beredskabet i højere grad end tidligere bør inddrage forebyggelsesaspektet, som kan bidrage til at reducere behovet for udrykninger bl.a. til brandslukning. Analyseresultaterne viser desuden, at de beredskabsmæssige ressourcer er placeret fornuftigt og funktionelt i kommunen i forhold til risikoobjekternes placering. Også de nuværende responstider er som grundlag passende. Dog kan det, i enkelte tilfælde, være vanskeligt at nå nogle ganske få og små definerede yderområder indenfor de 15 minutter. Der vil derfor være belæg for at ændre målsætningen for udrykningstiden i dele af kommunen til 18 minutter. Dette kan sikre, at den maksimale udrykningstid stort set kan overholdes i yderområderne, idet den maksimale responstid i % af alle udrykninger vil være under eller lig med 18 minutter. Det kan tillige konkluderes, at der er basis for en ændring af mandskabsstyrkens basissammensætning ved udrykninger fra "1+1+7" til "1+1+5". Ca. 87 % af udrykningerne vil kunne klares med en normaludrykning. En normaludrykning kan indsættes med ét røgdykkerhold og ét røgdykkerhold til back-up. På baggrund af ovenstående foreslås følgende udrykningstider, idet førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, og senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen: 10 minutters responstid i bymæssig bebyggelse, og 18 minutters responstid i resten af kommunens udrykningsområde. 27

28 B. FORSLAG TIL KOMMUNENS FREMTIDIGE PLAN FOR VIBORG BRANDVÆSENS SERVICENIVEAU 1. Forslag om serviceniveau for Viborg Brandvæsens forebyggende kapacitet a. Forebyggende lovbundne og ikke-lovbundne opgaver der løses af Viborg Brandvæsen Forebyggende opgaver som Viborg Brandvæsen løser fordelt på lovbundne og ikke-lovbundne opgaver Lovbundne forebyggende opgaver Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Brandteknisk rådgivning Fyrværkerikontrol Administration af brandvagter Administration af lejlighedstilladelser Administration af sikringsrumbestemmelser Administration af bedriftværnsbestemmelser Administration af tvangsrutebestemmelser Udarbejdelse af årsberetning til Beredskabsstyrelsen Uddannelsesplanlægning (Grunduddannelser, funktionsuddannelser og faguddannelser) Uddannelse af personel (inkl. øvelser) Administration vedrørende indsatsledere Reparation og vedligeholdelse af beredskabskøretøjer Reparation og vedligeholdelse af personlige værnemidler Kontrol og tilsyn med vedligeholdelse af beredskabskøretøjer, materiel og personlige værnemidler Vedligeholdelse af brandhanenet og branddamme m.v. Administration og drift af materieldepot Slangepleje Kontrol og tilsyn med skorstensfejervæsenet Administration Udarbejdelse af beredskabsplan og instrukser m.m. Indkvarterings- og forplejningsplanlægning Revidering og a`jourføring af Viborg Kommunes Risikobaserede Dimensioneringsplan for beredskabet. Ikke-lovbundne forebyggende opgaver Brandtekniske kampagner Administration af byggesagsarkiv Administration af lovbibliotek Drift og vedligeholdelse af beredskabsbygninger Samarbejde med andre beredskabsmyndigheder Uddannelse vedr. øvrige uddannelse for beredskabspersonel samt kommunalt ansatte Instruktørvirksomhed i forb.m. interne og eksterne kurser Udvikling af nye beredskabsopgaver Udvikling af Viborg Brandvæsens hjemmeside Vedligeholdelse af Viborg brandvæsens Plansystem Vejledning/konsulentvirksomhed vedr. beredskabs- og evakueringsplaner for institutioner og virksomheder Vejledning/ konsulentvirksomhed vedr. tyverianlæg og videoovervågnings systemer for institutioner m.fl.. b. Særlige fokusområder på forebyggende opgaver Det forebyggende arbejde skal mest muligt i fokus, såvel teknisk som taktisk forebyggelse Medvirkende til udarbejdelse af specifikke del beredskabsplaner for kommunens institutioner. (team Forebyggelse & tilsyn udfører det nødvendige konsulent arbejde i forbindelse med udarbejdelse af de specifikke del beredskabsplaner. Det er her vigtigt at institutionerne selv er engageret i at få planen udført, netop med fokus på deres risikoområder). Der skal generelt sættes fokus på at få nedbragt niveauet for risici, der kan forårsage skader på samfundet og særlig ressourcesvage grupper. 28

29 (Den samlede beredskabsafdeling skal have fokus på initiativer der kan nedbringe skader på særlig ressourcesvage persongrupper i forbindelse med brande. Særlig ressourcesvage persongrupper kunne eksempelvis være enlige gamle hjemmeboende, handicappede, misbrugere i forskellige sammenhænge m.fl..) Det ses her nødvendigt at der abrjdes tæt sammen med andre interessegrupper på området, herunder bl.a. Social- og Sundhedsforvaltningen, Forebyggelsesudvalget m.fl.. c. Ressourcer beregnet til forebyggende beredskabsopgaver Hele staben indgår med en større eller mindre del af deres kapacitet i det forebyggende arbejde. Beredskabsafdelingens områder er indstillet på at stille relevante ressourcepersoner til rådighed for projektgrupper / arbejdsgrupper der bliver nedsat på forebyggende områder. d. Overordnede målsætninger og konkrete målparametre for forebyggende kapacitet Målsætninger og konkrete målparametre Viborg Brandvæsens serviceniveau udtrykker summen af de ydelser, redningsberedskabet skal yde over for borgere og virksomheder m.v. Målsætninger konkretiserer serviceniveauet ved at udtrykke de mål, Viborg Brandvæsen skal nå, herunder områder (målgrupper, risici og typer af ulykker) der skal være i fokus i det beredskabsmæssige arbejde. De overordnede målsætninger for redningsberedskabet udmøntes til konkrete målparametre for de forskellige områder af organisationen. Område Målsætninger Målparametre Forebyggelse Bereredskabsafdelingen skal kunne behandle brandtekniske byggesager, jf. Beredskabslovgivningen med tilhørende bekendtgørelser, forskrifter m.m.. 95% af de brandtekniske byggesager der ønskes behandlet i Beredskabsafdelingen, skal være behandlet inden 14 dage, såfremt der foreligger kvalificeret og dokumenteret projektmateriale at behandle byggesagen efter. Sager der kræver byggetilladelse vil alle sammen blive startet op i teknisk forvaltnings byggesagsafdeling og herefter i h.t. de aftaler der foreligger imellem Byggesagsafdelingen og Beredskabsafdelingen blive fremsendt til udtalelse / behandling. Hver onsdag mødes Byggesagsafdelingen og Beredskabsafdelingen for at afklare mindre komplicerede fælles byggesager. Betingelser i medfør af Beredskabslovens bestemmelser / Tekniske og driftsmæssige forskrifter påføres byggetilladelsen som almindelige betingelser for byggeriet. Dette: forenkler byggesagen, samler betingelser for byggeriets udførsel et sted Byggetilladelsen, giver Byggesagsafdelingen og Beredskabsafdelingen mulighed for at tilbyde bygherren / projekterende fælles formøder forud for projekteringen. Kunne rådgive Teknisk forvaltnings Byggesagsafdeling i sager der er omfattet af Bygningsreglementet BR 10, kap. 5. (Brandforhold). Rådgivning skal kunne gives i overensstemmelse med tidsfrister fastsat af Teknisk forvaltning. Der er udarbejdet en aftale om samarbejdssnitflader mellem Teknisk forvaltnings Byggesagsafdeling og Beredskabsafdeling. Aftalen anviser, hvorledes Byggesagsafdelingen og Beredskabsafdelingen koordinerer sagsbehandlingen af indkomne byggesager, hvor byggeriet omhandler både de almindelige byggebestemmelser i h.t. BR 10 og særlige brandtekniske bestemmelser i h.t. Beredskabsloven. Ligeledes indeholder aftalen hvorledes beredskabsafdelingen rådgiver Byggesagsafdelingen i særlig kom- 29