Vand og klima - fra problem til potentiale

Transkript

1 Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO

2

3 Hvem er CONCITO?

4 Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Seniorforsker Lars Engberg Lektor Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Peter Kemp Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Professor Ole Færgeman Copenhagen Business School: Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Programleder Kirsten Halsnæs Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Thomas Højlund Christensen Professor Svend Svendsen Seniorforsker Henrik Gudmundsson Seniorforsker Kristian Borch Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Dekan Per Holten-Andersen Pro-dekan Birgitte Sloth Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Peter Nedergaard Professor Øjvind Lidegaard Professor John R. Porter

5 Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotec Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

6 Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter

7 Hvad vil CONCITO? Climate outreach Erhvervsliv Politikere Forbrugere/borgere

8 Den dårlige nyhed

9

10 50% Co2 reduktion i % i 2030 Kilde: GISS Surface Temperature Analysis.

11 50% Co2 reduktion i % i 2030 Kilde: DMI

12 Mandag Morgen 28. juni 2010:

13 The Arctic Ice is Melting Extent ( )

14 The Inland Ice is Melting Mass Change ( )

15

16 FN: To betingelser for max to grader Den globale udledning af drivhusgasser skal toppe i Det betyder at Vestens udledning skal toppe inden for fem år og falde 25-40% inden 2020 Den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres med 50-80% i Det betyder, at Vestens udledning skal reduceres 80-95%

17 Den gode nyhed

18 40% Co2 reduktion i % i 2050 Det kan lade sig gøre, og klimaet er en vindersag For miljøet For økonomien For sikkerheden

19 Første fase: CO2 reduktion i 2020 Videnskabelig enighed om at målet nås med 1. Massiv satsning på energieffektivitet 2. Massiv satsning på vedvarende energi 3. Bæredygtigt landbrug 4. Ændringer i adfærd

20 Første fase: CO2 reduktion i 2020 Blå og rød politisk enighed om: 1. Satsning på energieffektivitet 2. Stor satsning på vedvarende energi Transport, landbrug og adfærd er åbne spørgsmål Konklusion: Klimatilpasning bliver vigtig

21 Klimatilpasning - hvad er der brug for?

22 Klimatilpasning hvad er der brug for? De første skridt, der haster 1. National kortlægning af risici på matrikelniveau 2. Opdatering hvert fjerde år, baseret på ny klimaviden 3. Politisk afklaring af acceptabelt risikoniveau 4. Politisk afklaring af ansvarsdeling mellem stat, kommuner, lodsejere og forsikringsselskaber

23 Klimatilpasning hvad er der brug for? Fra problem til potentiale 1. Store udgifter kan spares for kommuner og borgere 2. Store gener kan spares for kommuner og borgere 3. Store synergieffekter mellem klima og vandmiljø, hvis der tages en strategisk tilgang

24 Klimatilpasning hvad er der brug for? Synergieffekter mellem klima og vandmiljø 1. Udtagning af marginale jorde er den hurtigste og billigste vej til både CO2e reduktioner og et bedre vandmiljø 2. Den bedste form for klimatilpasning er at bruge naturen og dermed gavne den 3. Erhvervspolitisk går de to temaer også hånd i hånd

25 Hvad sker der?

26 Hvem har ansvaret? Regeringens tilpasningsstrategi Ingen handlingsplaner Ingen midler Ingen sammenhængende indsatser ( ad hoc tilgang)

27 Hvem har ansvaret? Kommunernes tilpasningsstrategier 16% af kommunerne havde tilpasningsstrategi i 2010 Ingen nye midler i 2010 Mangel på viden og overblik over behov

28 Den gode nyhed Prioriterer kommunerne mere effektiv spildevandshåndtering?:

29 Men hvem har egentlig ansvaret? Hvem har bolden? Nye spildevandsselskaber i alle kommuner Politisk tøven både i stat og i kommuner i forhold til finansiering (men faktisk rige muligheder over vandafgiften ) Hvem sikrer den samlede strategiske tænkning?

30 Hvem har ansvaret? Det gør I sådan set.

31 Hvem har ansvaret? Situationen kan vendes til stor fordel for alle men: Kræver tværgående strategier på tværs af sektorer Kræver nyt samarbejde mellem kommunens virksomheder, myndigheder og spildevandsselskaber det samarbejde er nødvendigt under alle omstændigheder Kan blive en del af løsningen på Danmarks fremtidige vandforsyning Omkostningen ved intet at gøre kan blive enorm

32 Hvem har ansvaret? Vent ikke på de andre ryk selv, hvor I kan!

33 Tak for opmærksomheden.