#!$%&'$(!)!$("*) ' %(! '%,.&&!$%

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#!$%&'$(!)!$("*) ' %(! '%,.&&!$%"

Transkript

1 !" #!$%&'$(!)!$("*) ' %(!!'(# +!&'$(!)% $"!'$",-'('$ '%,.&&!$%

2 Nærværende projekt var medfinansieret af Fonden for Velfærdsteknologi (Anvendt Borgernær Teknologi) under finansministeriet (ansøgnings id 1087). Projektet gennemførtes på Klinik for Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi, Context Consulting (konsulentbistand til fundraising, filmatisering o.a.) og CCBT (ejer af programmet FearFighter). Projektleder var psykolog Kim Mathiasen, som ikke har tilknytning til Fonden for Velfærdsteknologi, CCBT eller Context Consulting. Chefpsykolog og leder af Angstklinikken i Risskov Nicole Rosenberg var ansvarlig for projektet og effektmålingsprogrammet. Projektet evalueres eksternt af professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet. Det randomiserede forsøg danner også grundlag for forskningspublikationer om henholdsvis den kliniske effekt og de sundhedsøkonomiske resultater.

3 :!" # $%!!" #!!#& '(!&!))#* + )), ))-. /! 0-. $0 %! )4!- )4 3))- 5!34-5 ))-!0 #-* 6-,!! ))#7!! ))#7 5!%#7& 5))! " #7&!))!%#7, $03. /

4 : Panikangst og socialfobi er udbredte angstlidelser karakteriseret ved overdreven angst for almindeligvis relativt ufarlige situationer eller stimuli. Computerbaseret kognitiv adfærdsterapi (C-KAT) er en effektiv behandling af angst/fobi. Formålet med dette projekt er at afprøve og evaluere computerprogrammet FearFighter (FF) til behandling af angst/fobi under daglig klinisk praksis i Danmark. Projektet er finansieret af Fonden for Velfærdsteknologi under forudsætning af, at projektet ønskede at demonstrere, at der er væsentlige arbejdskraftbesparelser og økonomiske besparelser ved brug af en dansk version af FF til behandling af patienter med angst og fobi i psykiatriens sekundærsektor samt, at projektets formål var at vise, at der kan frigøres ressourcer, og at der derved kan opnås arbejdskraftsbesparelser ved i nogle tilfælde helt, i andre tilfælde delvist, at erstatte den traditionelle face-to-face behandling med behandling med FF støttet af en psykiatrisk sygeplejerske eller psykolog. Forudsætningen for at opnå arbejdskraftbesparelser og økonomiske besparelser med FF er, at der kan realiseres og dokumenteres en klinisk effekt af behandlingen. Da der ikke foreligger en tilstrækkelig evidens for klinisk effekt af behandling af angst og fobi med en dansk version af FF er en del af dette projekt tilrettelagt som et randomiseret, kontrolleret studie (RCT). Et RCT er den eneste metode til at opnå god evidens for klinisk effekt. Afrapporteringsformatet for denne rapport er derfor tilpasset retningslinjerne for afrapportering af RCT. Rapporten følger således ikke standarddispositionen for evalueringsrapporter fra Fonden for Velfærdsteknologi. Forudsætningen for at implementere en ny behandlingsform i Danmark er, at der i de kliniske behandlingsmiljøer er en udbredt forståelse for og accept af behandlingen. Da nærværende rapport forventes at have læsere, som primært er interesserede i netop de kliniske og sundhedsøkonomiske aspekter af behandlingen, er rapporten særligt tilpasset disse behov. Hovedresultaterne fra evalueringen er følgende: Teknologien er moden og den danske version af programmet er velfungerende Den behandlingsmæssige effekt på patienternes sygdom og livskvalitet er god (og i overensstemmelse med internationale forskningsresultater) C-KAT behandling af angst/fobi med FF er billig og omkostningseffektiv hvis den rigtige patientmålgruppe til behandlingen kan udpeges. Det arbejdskraftbesparende potentiale ved implementering af et ventelistetilbud til patienter med angst/fobi i Danmark er opgjort til 5,5 mio. kr. pr år svarende til 11,75 årsværk (for Region Midtjylland i alt ca. 1,3 mio. kr. svarende til 2,7 årsværk).

5 Besparelserne realiseres indenfor faggrupperne psykolog og lægesekretær. De skal bruge færre timer på henholdsvis face to face kontakt med patienten og på dokumentation for udført behandling. Der vil være et endnu større potentiale ved at udvide patientgruppen med henvisninger fra egen læge til behandling af angst/fobi på hovedfunktionsniveau og behandling af regionens øvrige patienter med angst/fobi. Der mangler dog forskning på området. Der er indhentet værdifulde erfaringer til Fonden for Velfærdsteknologi, der kan danne grundlag for det videre arbejde Teknologien er moden og den danske version af programmet er velfungerende, men der er store organisatoriske udfordringer knyttet til at høste teknologiens fulde potentiale. På ledelsesniveau ønskes FF implementeret i Regionens psykiatri med udgangspunkt i Regionens Innovationsafdeling. Det anbefales: At der arbejdes videre med projektet med henblik på senere at kunne implementere og videreudvikle C-KAT som et fast tilbud til regionens patienter med angst/fobi. At der gennemføres et nyt studie (gerne et randomiseret, kontrolleret forsøg med sundhedsøkonomisk evaluering) med patienter med angst/fobi henvist fra egen læge til behandling på hovedfunktionsniveau (og eventuelt inklusiv selvhenvisning). Ideelt set kan et nyt studie danne grundlaget for den endelige business case for implementering af internetbaserede psykiatriske behandlingsprogrammer i regionen og nationalt. At der i det fortsatte arbejde anlægges et bredt samfundsøkonomisk perspektiv, når fordele og ulemper gøres op. Det er således væsentligt at gøre business casen klar, når der på regionalt og nationalt niveau skal tages stilling til eventuel implementering af internetbaserede psykiatriske behandlingstilbud. At der oprettes en afregningstakst for behandling med C-KAT på regionens Angstklinikker. Det skal være attraktivt at inddrage tilbuddet i behandlingen.

6 Panikangst og socialfobi er udbredte angstlidelser karakteriseret ved overdreven angst for almindeligvis relativt ufarlige situationer eller stimuli. Sygdommen begynder relativt tidligt i livet. Forløbet af angsttilstande er varierende, oftest fluktuerende i intensitet gennem livet, og hos en del personer bliver forløbet kronisk og invaliderende. Begge lidelser vurderes at have et kronisk forløb, hvis de ikke behandles. Det er altså udbredte lidelser, der rammer tidligt og ofte får et kronisk forløb, hvis de ikke behandles (Sundhedsstyrelsen 2007). Konsekvenserne af sygdommen er ofte alvorlige både for patienten selv og for vedkommendes omgivelser. Mange bliver ude af stand til at opretholde en almindelig dagligdag og vil ofte få nedsat arbejdsevne. Dette skyldes, at patienten oplever kraftige angstsymptomer i ellers almindelige dagligdagssituationer som eksempelvis benyttelse af transportmidler eller i mødet med andre mennesker. Forekomsten af angstlidelser i befolkninger er grundigt undersøgt og er fundet høj målt som livstidsprævalens i størrelsesordenen % (Sundhedsstyrelsen 2007). Herhjemme skønnes punktprævalensen (dvs. andelen af befolkningen, der på et givet tidspunkt lider af sygdommen) at være ca. 2-3 % for panikangst og ca. 2-5 % for social fobi (Lægehåndbogen 2010). De bedste behandlingsresultater for denne patientgruppe opnås ved kognitiv adfærdsterapi (KAT) og/eller med psykofarmaka, og de er derfor også de anbefalede behandlinger fra Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser (Sundhedsstyrelsen 2007). Det er dog kun en mindre del af patienterne, som i dag kommer i behandling og får et optimalt behandlingsforløb. (Det anslås, at kun ca. 25 % af personer med angstlidelser søger en form af behandling mod deres angstlidelser). Mange mennesker, som lider af panikangst eller social fobi, henvender sig imidlertid aldrig til egen læge eller til en psykolog. Det kan opleves som stigmatiserende, eller også har patienten ingen viden om behandlingstilbud eller ingen forventning om gavnlig effekt af kognitiv behandling. Et andet problem er, at mange patienter ofte henvender sig til egen læge på grund af fysiske symptomer som svimmelhed, besvimelsestendens, hjertebanken, brystsmerter eller åndenød. I sådanne tilfælde er hverken patienten eller lægen måske klar over, at de fysiske symptomer i virkeligheden skyldes en psykisk lidelse. Et tredje problem er, at der ofte begrænset adgang og/eller lang ventetid til kvalificeret kognitiv adfærdsterapi, hvilket kan variere fra kommune til kommune. Endelig kan behandling i

7 privat regi (hos privatpraktiserende psykolog) være et finansielt problem for mange mennesker. Nogen mener ikke, at de har råd til behandling, eller prioriterer ikke egen behandling højt nok til at ville betale af egen lomme. Selvom der således findes virksom psykoterapeutisk behandling for socialfobi og panikangst, er det af forskellige årsager, langt fra alle mennesker med et behov for behandling der starter i et behandlingsforløb. Psykoterapeutisk behandling er tidskrævende og dermed relativt bekosteligt, samtidig med at det blandt andet kan være en praktisk udfordring at få mennesker med en angstlidelse til at møde op til face-to-face behandling. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de mest veldokumenterede psykoterapeutiske behandlingsmetoder og anses i dag for at være den foretrukne psykoterapeutiske behandling for angst og depressionslidelser (Sundhedsstyrelsen 2007). KAT er dog ikke blot én terapiform, men består i princippet af en række højt specialiserede behandlingsprogrammer til forskellige psykiske lidelser. Det er eksempelvis forskellige behandlingsprogrammer, som anvendes til depression og panikangst. Generelt er terapiens mål at ændre uhensigtsmæssig tænkning og adfærd hos patienten og dermed også de affektive konsekvenser, der ses som en følge af disse. Kognitiv terapi omfatter en række højt specialiserede behandlingsprogrammer til blandt andet behandling af panikangst og socialfobi. Terapien er oprindelig udformet til almindelig face-to-face-behandling, men har vist sig velegnet til at blive transformeret til computerformat.! " Der er en voksende mængde studier, der har demonstreret, at computerbaseret KAT (C- KAT) kan opnå behandlingsresultater, som er sammenlignelige med standard KAT, og at det er vist i Storbritannien, at dette behandlingsformat kan være arbejdskraftbesparende (NICE 2008, Cuijpers et al 2009, Reger et al 2009, Barak 2008). I de senere år er der således udviklet computerprogrammer, som formidler kognitiv adfærdsterapi. Disse internet- og/eller computerbaserede terapiprogrammer indeholder i hovedtræk de samme elementer af psykoedukation, kognitiv omstrukturering, eksponering og hjemmearbejde, som face-to-face terapi. C-KAT er særlig interessant fordi, det er en relativt hurtigt tilgængelig og billig behandling (mindre transporttid og mindre timeforbrug for terapeut i sammenligning med fx face-toface terapi), og fordi det er et tilbud, der kan benyttes af personer, som af forskellige årsager ikke ønsker face-to-face terapi. Der er således mulighed for at få langt flere mennesker i behandling. Den bedste evidens for effekten af disse programmer findes i to såkaldte meta-analyser af effekt og risici for bivirkninger ved C-KAT, henholdsvis af Cuijpers et al. samt af Reger et al.

8 Sammenfattende findes indikationer på, at sådanne programmer kan have en effektstørrelse på niveau med traditionel terapeutguidet kognitiv adfærdsterapi og kan give økonomiske besparelser. Disse højt specialiserede psykoterapeutiske behandlingsprogrammer er interessante, fordi teknologien er modnet, at alt for få personer i dag har adgang til eller råd til face-to-face psykoterapi, og at de høje udgifter i sundhedsvæsenet giver begrænsede muligheder for at få flere i traditionel behandling. Udviklingen i Danmark er gået noget langsommere end blandt andet Storbritannien, Sverige, Holland og Australien, og feltet er relativt uudforsket herhjemme. Den seneste kommenterede udenlandske MTV-rapport fra 2008 konkluderer, at der savnes tilstrækkelig evidens for at tage stilling til en eventuel indførelse af C-KAT i Danmark (Rosenberg et al 2008). Trods ligheder mellem Danmark og disse lande er der også store forskelle i sundhedsvæsenets opbygning og patientkultur. I dette projekt kombineres en undersøgelse af det arbejdskraftbesparende potentiale derfor med en klinisk effektundersøgelse og et implementeringsstudie. Dette skyldes, at det både ønskes undersøgt, hvordan danske patienter responderer på C-KAT, og hvordan dette format passer ind i det danske sundhedsvæsen. ## FearFighter TM (FF) er det mest udbredte (og mest gennemprøvede) C-KAT program til behandling af socialfobi og panikangst. Det er et internetbaseret computerprogram baseret på kognitiv adfærdsterapi og består i alt af ni trin (hvert trin tager ca. 30 minutter at gennemføre). Disse trin gennemgår patienten med ca. en uges mellemrum svarende omtrentligt til almindelig face-to-face behandling. Der er en begrænsning i programmet, således at patienten ikke kan zappe det hele igennem på en dag. Der skal gå mindst en uge mellem hvert trin, men patienten kan dog vælge, om der skal gå endnu længere tid. Programmet tager i alt ca. tre måneder at gennemføre afhængigt af patientens omhu, ærlighed og frekvens af login. Den samlede behandling bør dog forløbe inden for en tidsperiode på 3 måneder, og patienten vil løbende aftale telefontid med en terapeut, som vil spørge ind til forløbet (se nedenfor). De ni trin i programmet er følgende: Trin 1 Psykoedukation om lidelserne, KAT og programmet. Patienten får en hjemmeopgave at finde en person til at hjælpe patienten igennem programmet. Trin 2 Psykoedukation om angstsymptomer og sikkerhedsadfærd. Patientens hjemmeopgave er at registrere angstepisoder i en systematisk dagbog inde i programmet. Trin 3 Psykoedukation om panikangst og interoceptiv eksponering. Der demonstreres tre interoceptive øvelser, huskekort, progressiv muskelafspænding og anvendt opspænding. Hjemmeopgaven er udførelse af foretrukne øvelser dagligt. Trin 4 Psykoedukation om negative automatiske tanker. Hjemmeopgaven er at udfordre negative automatiske tanker ved udfordrende spørgsmål i kolonneskema. Trin 5 Psykoedukation om kerneantagelser. Hjemmeopgaven er at udfordre kerneantagelser.

9 Trin 6 Psykoedukation om eksponering og angsthierarki. Hjemmeopgave: Lave angsthierarki. Trin 7 Psykoedukation om forberedende eksponering ved hjælp af billeder, lyde, video etc. Hjemmeopgaven er at forberedende eksponering. Trin 8 Støtte til eksponeringen. Dette trin går i ring indtil patienten har opnået sit mål med eksponeringen - dog maksimalt 2 uger. Trin 9 Afslutning og tilbagefaldsforebyggelse. I hver session ses video af en skuespiller, der foregiver at være psykolog og som formidler psykoedukation om lidelserne og behandlingen. I seks af de ni trin kan man endvidere se videoklip af fire andre skuespillere, der foregiver at være personer, som selv har gennemført FF og her fortæller om relevante erfaringer passende til, hvor langt patienten er kommet i programmet. Disse case-eksempler hjælper brugeren til at identificere deres egne problemer, altså identifikation af hvad der udløser deres angst, og hvordan de gennem sikkerhedsadfærd vedligeholdes i deres angst. Til hvert trin hører en hjemmeopgave, som programmet indleder hvert nyt trin med at spørge til. FF giver slutteligt også feedback på fremskridt, samt råd om eventuelle problemer, der kan opstå efter interventionen. Patienterne opfordres også af programmet til at finde sammen med en støtteperson, der eksempelvis kan være med dem ved de forskellige eksponeringsøvelser. Efter hvert trin vises en menu, hvor der kan ses demonstrationer af øvelser, printes hjælpeark og resuméer, genses tidligere trin o.a. Face-to-face behandlingen er baseret på internationalt anerkendte protokoller for angstbehandling med kognitiv adfærdsterapi. FF kan kombineres med forskellige grader og former af terapeutkontakt. Typisk vil der være et mindre antal støttende telefonsamtaler knyttet til forløbet, hvor terapeuten og patienten indbyrdes aftaler, hvornår og hvordan disse samtaler skal forløb. Selve behandlingen leveres ikke af terapeuten, men af computerprogrammet. Samtalerne har mere karakter af støtte til gennemførelse, herunder eventuelle forståelsesmæssige problemer og kan i princippet gennemføres af personer uden længerevarende terapeutisk uddannelse. $ ## I Storbritannien er FF til behandling af panikangst og socialfobi godkendt af The National Institute of Clinical Excellence (NICE). Det er en del af den britiske step-care model, hvor FF kan benyttes i både det primære og sekundære sundhedsvæsen samt i kommunalt regi (NICE 2008). Der anvendes forskellige organisatoriske modeller, hvor FF anvendes ved henvisning fra egen læge eller health worker i kommunen, og hvor patienterne også selv kan henvende sig via Internettet. Endvidere anbefales FF også til brug i hospitalsregi (NICE 2008). Den engelske regering igangsatte i 2008 to pilotprojekter (i henholdsvis Doncaster og Newham) til afprøvning af storskala-indsats for forbedret adgang til behandling af angst og depression. Forsøgene har kørt indtil 2001 og FF indgik i disse forsøg som et blandt flere lav-intensitetstilbud til lokalbefolkningen (Clark 2009). Der er endnu ikke publiceret afsluttende evalueringer fra forsøget, men de foreløbige resultater tyder på, at et imponerende stort antal mennesker har modtaget behandling, at der er opnået gode

10 kliniske resultater, at befolkningen har taget godt imod ordningerne, samt at der ses en reduktion i sygefravær (Clark 2009; Clark 2011). FF anvendes/afprøves i andre lande herunder Norge (Bergen og Trondheim), Holland og USA. Også i andre lande som fx Sverige har man valgt at introducere selvhjælpeprogrammer som en del af en step-care model. I Stockholm er der etableret et en afdeling på Karolinska Sjukhus, som varetager en række behandlinger med C-kat. Behandlingen tilgås med adgang til C-KAT via selvhenvisning, men her anvendes et lokalt udviklet computerprogram (og ikke FF). Selvhenvisning foregår pt. i Sverige på Karolinska Sjukhus (http://www.internetpsykiatri.se/). Patienterne henvender sig via en hjemmeside, hvor de udfylder screeningsskemaer som grundlag for en udredende samtale. Denne samtale foregår på angstklinikken ved en psykiater. I Danmark har man endnu ikke valgt at implementere internet- og computerbaseret terapi som en del af sundhedsvæsenets anbefalinger til behandling af mentale lidelser, men der er dog indenfor sundhedsvæsenet opmærksomhed på feltets eksistens og fremtidige muligheder (Sundhedsstyrelsen 2007; Rosenberg 2008). ## Der er publiceret en række relevante studier om det engelske program FearFighter, heraf blandt andet 2 randomiserede, kontrollerede undersøgelser (Marks et al 2004; Gega et al 2005). Studierne viser generelt, at der er god effekt af programmet, samt at det kan implementeres i områder med langt til adækvat behandling. Der rapporteres generelt om positiv feedback fra patienterne, der oplever signifikant nedgang i symptomer på generaliseret angstlidelse, fobisk undgåelse og/eller depressive symptomer. Der er aldrig dokumenteret bivirkninger ved FF. Der er ikke fundet en signifikant ændring i suicidalitet eller social/arbejdsmæssig tilpasning. Det er dog nødvendigt med varsomhed i tolkningen af disse resultater, da der både i feltet generelt og i studierne af FearFighter er metodologiske problemer som eksempelvis lille stikprøve og stort frafald. Det er derfor indtil videre anbefalet af Sundhedsstyrelsen, at der skal forskes yderligere på området før de anvendes i rutinebehandling i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2007; Rosenberg 2008). Desuden er der ikke hidtil lavet studier af programmer på dansk i Danmark. % & Det samlede projekt inkluderede oversættelse, testning af behandlingseffekt og evaluering af arbejdskraftbesparende potentiale. Demonstrationsprojektet fandt sted i regi af Klinik for OCD og angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital, Risskov og inkluderede patienter med panikangst og socialfobi, der stod på venteliste til behandling på denne klinik, samt dens to søsterklinikker i Silkeborg og Viborg. Målgruppen for disse tre klinikker er patienter med svære angstlidelser, som har mindst 2 tidligere behandlingsforløb bag sig.

11 Demonstrationsprojektet består af: 1. Et klinisk randomiseret undersøgelse af effekt og omkostningseffektivitet 2. Et implementeringsstudie 3. En økonomisk analyse af det arbejdskraftbesparende potentiale i form af et tids studie Ad 1. Undersøgelsen af den kliniske effekt blev foretaget ved et randomiseret, kontrolleret studie som tillige indeholdt en sundhedsøkonomisk evaluering. Ad 2. Implementeringsstudiet indeholdt en afprøvning af FF i den daglige arbejdsgang i psykiatrien i sekundærsektoren. Dette studie forløb ved Klinik for Angstlidelser i Risskov og dens to søsterafdelinger i Viborg og Kjellerup. Ad 3. Analyse og beregninger af det arbejdskraftbesparende potentiale tog afsæt i resultaterne fra det kliniske studie. Der blev desuden foretaget en detaljeret beregning af omkostningerne ved et face-to-face behandlingsforløb samt et behandlingsforløb med FF. & Projektets forandringsmodel bygger på, at de automatiserbare dele af kognitiv adfærdsterapi af angstlidelser overdrages til et internetbaseret computerprogram, hvorved der kan realiseres en reduktion i psykologtimer til behandling og dermed frigives arbejdskraft. Patienter, som slipper af med deres angst/fobi i løbet af en ventelisteperiode (med FearFighter), har i princippet ikke behov for face-to-face terapi til behandling af samme lidelse. Der er således et arbejdskraftbesparende potentiale ved FF-behandling for ventelistepatienter, idet en række af patienterne efterfølgende ikke behøver face-to-face terapi. Figur 2 viser af arbejdsgangen før afprøvning af FF med henvisning, udredning, ventetid samt face-to-face behandling og opfølgning. Figur 2. Arbejdsgang før FF Henvisning Udredning Ventetid F2F Opfølgning Figur 3 viser arbejdsgangen efter fuld implementering af FF med henvisning, udredning, C-KAT behandling med FF, face-to-face behandling og opfølgning. Figur 3. Arbejdsgang efter fuld implementering af FF Henvisning Udredning FF Afsluttes Opfølgning F2F Opfølgning

12 Forandringen i arbejdsgangen ved fuld implementering vil være, at patienterne ikke har en ventetid, men i stedet får et tilbud om FF før face-to-face terapi. Herefter vil nogle af patienterne ikke behøve face-to-face behandling. Af etiske årsager var det som nævnt ikke muligt at afprøve arbejdsgangen i figur 2. Det randomiserede, kontrollerede studie var nødvendigt for først at dokumentere, at FF behandlingen havde den forventede effekt. I stedet for er det arbejdskraftbesparende potentiale ved fuld implementering af arbejdsgangen i figur 2 beregnet ud fra resultaterne i det kliniske studie (se nedenfor). Den logiske model efter fuld implementering af FF på Klinik for OCD og Angstlidelser fremgår af nedenstående figur 4. Figur 4. Projektets logiske model

13 ' Det samlede projekt inkluderede oversættelse, testning af behandlingseffekt og evaluering af arbejdskraftbesparende potentiale. Demonstrationsprojektet fandt sted i regi af Klinik for OCD og angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital, Risskov og inkluderede patienter med panikangst og socialfobi, der stod på venteliste til behandling på denne klinik, samt dens to søsterklinikker i Silkeborg og Viborg. Målgruppen for disse tre klinikker er patienter med svære angstlidelser, som har mindst 2 tidligere behandlingsforløb bag sig. Demonstrationsprojektet består af: Et klinisk randomiseret undersøgelse af effekt og omkostningseffektivitet Et implementeringsstudie En økonomisk analyse af det arbejdskraftbesparende potentiale ' Projektets arbejde med dokumentation omfatter følgende datakilder: Data om symptomreduktion ved anvendelse af FF indsamlet ved lodtrækningsforsøg Tidsmålinger ved behandlings- og ventelisteforløb med og uden FF Registerdata til analyse af forbrug af offentlige sundhedsydelser og sociale ydelser Fokusgruppeinterview med psykologer som har anvendt programmet Kvalitative interview med 10 patienter Litteratursøgning ( ) Patienter, som har henvendt sig til egen læge med klager over angst/fobi viderehenvises til Klinik for OCD og Angstlidelser, hvor de udredes af læge/psykolog og tilbydes deltagelse i projektet. Patienterne i dette studie blev randomiseret til enten C-KAT med programmet FearFighter på dansk, eller den almindelige venteliste til kognitiv adfærdsterapi. En power-beregning viste, at minimum 80 patienter skulle deltage i undersøgelsen for at man kunne regne med at påvise en signifikant effekt af behandlingen (blandt andet fordi studier fra udlandet har vist et stort frafald blandt deltagerne). De deltagende patienter var alle habile, over 18 år og med diagnoserne socialfobi eller panikangst som primær lidelse (hvilket udelukker svære psykiske lidelser). Patienter med

14 aktuel moderat eller svær depressiv episode, alkohol- eller stofmisbrug, personlighedsforstyrrelser andre end evasiv, dependent og obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse, manglende evne til at udfylde spørgeskemaerne i undersøgelsen, manglende tilgang til fornøden teknik såsom computer og bredbånd internetforbindelse blev ekskluderet. Alle patienter fik tilsendt spørgeskemaer sammen med indkaldelse til forsamtale. Ved forsamtalen blev patienterne udredt ved et klinisk interview. Alle deltagende terapeuter var uddannede i kognitiv adfærdsterapi og behandling af angstlidelser. Deltagerne i effektundersøgelsen blev herefter og randomiseret til enten forsøgsgruppe (FF) eller kontrolgruppe (venteliste til almindelig face-to-face behandling). Randomiseringsprocessen foregik ved hjælp af et computerprogram og blev varetaget af en sekretær. De patienter, der blev randomiseret til FF, fik adgangskode og password udleveret med det samme og kunne starte behandlingen kort tid efter udredningen. For alle deltagere aftaltes tid til seks telefonsamtaler af ti minutters varighed i løbet af de kommende to til tre måneder. Disse samtaler indeholdt både støtte til tekniske og psykologiske temaer, men udelukkende af støttende karakter. Ved projektets planlægning estimeredes, at et stort antal patienter ville kunne afprøve FF og et stort antal arbejdspladser kunne spares. Første fase af projektet, hvor versioneringen af den engelske version af programmet til dansk forløb planmæssigt. I den anden fase af projektet opstod der imidlertid flere vanskeligheder, og FearFighter viste sig at være langt mere kompliceret at implementere end forventet: Hele organisationen var på dette tidspunkt uvant med teknologibåren psykoterapi Projektet valgte at afprøve FF på den tungeste del af populationen, nærmere bestemt de 10 % (2 %) med de sværeste angstlidelser og med mest komorbiditet. Under projektets gennemførelse blev Den Danske Kvalitetsmodel og Elektronisk Patient Journal med nogen forsinkelse indført, hvilket dels var meget krævende for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder, dels betød, at der ikke var en færdigudviklet elektronisk infrastruktur klar til implementering af et program som FF. Dette havde vi regnet med i planlægningsfasen. Samtidig planlagdes en omorganisering af hele regionens psykiatri, der medførte en usikkerhed i ledelseslaget mht. økonomiske muligheder for fortsat at udbyde FF. Dette hindrede Regionens øvrige angstklinikker i at afprøve FF, hvilket havde været afgørende for at opnå afprøvning på det planlagte antal patienter. Regionen indførte registrering af ydelsestal og satte et højt krav om ydelser pr. enhed. Ydelse defineres som face to face kontakt med en patient. Det betød, at FearFighter support ikke talte som en ydelse, hvilket nedsatte medarbejdernes motivation for at anvende FF. Dette umuliggjorde endegyldigt et produktivt samarbejde med Regionens øvrige angstklinikker. Projektet valgte et design til afprøvning af teknologien, hvor patienterne fik tilbudt FF mens de var på venteliste til face to face behandling. Det indebar, at mange patienter ikke anså FF som rigtig behandling, hvilket sænkede commitment til metoden. Dette var imidlertid nødvendigt af hensyn til godkendelse i Videnskabsetisk Komité. Det må understreges, at det ikke er teknologien per se der er umoden, men at der er store organisatoriske udfordringer knyttet til at høste teknologiens fulde potentiale.

15 Før projektet var forventningen var, at de patienter, hvor FF helt kan erstatte F2F, vil der være tale om en arbejdskraftbesparelse på 5 årsværk ca kr. for et demonstrationsprojekt omfattende 300 patienter. Projektets succeskriterie var, at 25 % af patienterne kan behandles alene med FF, mens 75 % af patienterne skal have en kombination af FF og F2F behandling. Resultatet er som beskrevet ovenfor at 19,5 % af patienterne ikke har behov for en anden behandling end FF. #* #* ) ## Det overordnede formål med projektet var at demonstrere, at der er væsentlige arbejdskraftbesparelser og økonomiske besparelser ved brug af en dansk version af programmet FearFighter (FF) til behandling af patienter med angst og fobi i psykiatriens sekundærsektor. Projektet skal vise, at der kan frigøres ressourcer, og at der kan opnås arbejdskraftbesparelser ved i nogle tilfælde helt, i andre delvist, at erstatte den traditionelle face-to-face behandling med en behandling med FF støttet af en psykolog. For de patienter, hvor FF helt kan erstatte F2F, vil der være tale om en arbejdskraftbesparelse. Projektets succeskriterie (hypotese) er, at ca. 25 % af patienterne kan behandles alene med FF, mens 75 % af patienterne skal have en kombination af FF og face-to-face behandling. Herudover undersøges den kliniske effekt og implementerbarhed af C-KAT. +)* Formålet med evaluering af projektet er mere specifikt at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er effekten af FearFighter? 2. Hvor stort arbejdskraftbesparende potentiale er der tale om? 3. Hvordan oplever patienterne brugen af FearFighter? 4. Hvad er personalets oplevelse af FearFighter? 5. Er teknologien moden til implementering i det danske sundhedsvæsen? 6. Er FearFighter et omkostningseffektivt tilbud til behandling af panikangst og socialfobi? 7. Hvordan kan FearFighter implementeres i det regionale sundhedsvæsen? + ## Nedenstående flowdiagram viser inkluderingen af patienter i det randomiserede, kontrollerede forsøg. Det ses, at der har været et stort frafald (større end i de udenlandske studier). I alt 66 patienter blev inkluderet i forsøget, men kun 36 patienter indgår i de endelige analyser af effekt og omkostningseffektivitet. Af disse 36 patienter har 18 modtaget FF og 24 er således kontrol (eller venteliste) patienter. Det store frafald skyldes blandt andet, at flere patienter er startet i face-to-face terapi (og dermed er ekskluderet fra forsøget), at flere patienter er droppet ud af forsøget (og at der ikke er indsamlet data for

16 disse drop-out patienter), eller at der mangler centrale oplysninger om personer (fx at de ikke har besvaret spørgeskemaerne), så det ikke var muligt at opgøre en effekt. Der forventes publiceret en videnskabelig artikel om projektet, som nærmere vil redegøre for disse forhold. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne for så vidt angår base-line karakteristika (data ikke vist). Der er altså cirka samme andel af ældre, kvinder, medicinerede, osv. i hver gruppe. Dette betyder, at en eventuel forskel i effekt burde kunne tilskrives FF. Nedenstående tabel 1. viser de primære kliniske resultater fra forsøget. Der ses en tendens til forbedring i kliniske symptomer målt ved BAI samt LSAS, hvor et fald i score (dvs. et negativt tal i tabel 1) svarer til, at patientens symptomer er formindsket. Effekten er dog ikke statistisk signifikant. Dette kan skyldes, at forsøget ikke nåede at inkludere tilstrækkeligt mange patienter til at påvise en signifikant forbedring. Hertil skulle som ovenfor beskrevet minimum 80 patienter være inkluderet. Til gengæld ses en klar og signifikant forbedring i patienternes livskvalitet (V-QALY), hvor en positiv ændring er en forbedring af patientens livskvalitet. Figur 1. Oversigt over patientflow i det randomiserede, kontrollerede studie. Tabel 1. Gennemsnitlig effekt af FearFighter versus venteliste (kontrol) Type FearFight CI (95 %) Kontrol CI (95 %) Test er V-QALY 0,066 0,039 0,092 0,009 (0,037) 0,018 p=0,00 LSAS (7,2) (15,8) 1,3 4 (4,3) 12,2 p=0,12 BAI (4,6) (7,2) - (1,9) (2,9) (5,5) - (0,3) p=0,54 Ophør af angst/fobi* 0,278 0,06 0,49 0,083 (0,21) 0,189 p=0,10 Note: Effekten af FF er opgjort per protokol dvs. som gennemsnit for de patienter, der har gennemført FF behandlingen. *Refererer til andelen af patienter som rapporterer en LSAS score under 60 (dvs. ingen socialfobi ) eller BAI score under 10 (dvs. ingen angstlidelse )

17 efter 4 måneder. Test lig ikke-parametrisk Mann-Whitney test pga. lille stikprøvestørrelse og ikke-normalfordelte data. Tal i parentes er negative tal. Tabel 2 viser opgørelsen af de gennemsnitlige omkostninger per patient i de to grupper. Det ses af tabellen, at de marginale omkostninger på Angstklinikken er estimeret til ca ,5 kr. i gennemsnit pr. FF. Dette må betragtes som en relativt billig intervention, hvor selve licensen udgør størstedelen af de marginale omkostninger. Tabel 2 viser også, at FF kan være forbundet med besparelser på andre sundhedsydelser. Når disse afledte omkostninger/besparelser medregnes er forskellen blot ca. (2.870, ) kr. = 1.625,2 kr. pr. patient. Tabel 2. Gennemsnitlige omkostninger per patient Art FearFighter CI (95 %) Kontrol CI (95 %) Test Omkost. på Angstklinikken Licens p=0,000 Psykolog 443,4 329,3-557,6 - - p=0,000 Telefon 53,9 40,4-67,2 - - p=0,000 IT-support p=0,000 Oplæring/udd. 36, p=0,000 Overhead 221,7 166,0-277,4 - - p=0,000 I alt Angstklinik 2.607, p=0, ,3 Andre omkostninger Medicin (5) (138,0) - (82,77) (209,3) - 43,8 p=0, ,9 Egen læge (28,8) (66,8) - 9,1 (36,4) (61,0) - (11,8) p=0,559 m.m. Sygehus 235,5 31,0-440,0 1364,2 200,0 p=0, ,4 Omkostninger i 2.870, , ,00 103,4 p=0,000 alt 3.096, ,7 Note: Omkostninger for FF er opgjort per protokol dvs. som gennemsnit for de patienter, der har fået FF behandlingen. Test lig ikke-parametrisk Mann-Whitney test pga. lille stikprøvestørrelse og ikke-normalfordelte data. Tal i parentes er negative tal. I dette forsøg var der ikke forskel i forbruget af offentlige overførselsindkomster jf. DREAM. Alle patienter, som modtog overførselsindkomst før behandling modtog også dette efterfølgende. (Dette var dog også forventeligt, da der er tale om kroniske angstpatienter, som er udenfor arbejdsmarkedet. Desuden var alle patienter af etiske årsager stillet i udsigt, at skulle have face-to-face behandling bagefter, og dette forhold kan muligvis have betydet, at patienterne ikke var motiverede for at ændre deres status før efter denne behandling. Skal dette undersøges bedre, anbefales et længerevarende forsøg, hvor FF også af patienterne opfattes som den primære behandling).

18 Det skal bemærkes, at der ikke at forsøgt at kvantificere forskelle i sygefravær, reduceret produktivitet, omkostninger for pårørende, relation til eventuelt alkoholmisbrug eller andre former for indirekte omkostninger. Det skal understreges, at tallene i tabel 3 er marginale omkostninger. Man kan således ikke umiddelbart ud fra tabel 3 udlede, hvad det ville koste, at indføre teknologien som et fast tilbud i regionen. Der er eksempelvis en række omkostninger, som er fælles for patienter på venteliste og patienter i FF-gruppen som er ens, og som ikke er medregnet her. Tabel 3. viser resultatet af de sundhedsøkonomiske beregninger præsenteret som inkrementale omkostningseffektratioer, der udtrykker hvad det koster, at få en ekstra enhed af effekt ved at implementere FF i Angstklinikkens regi. Det ses af tabel 3, at FF er bedre end venteliste, men samtidig koster mere (FF er dyrere, men bedre end at stå på venteliste uden at få FF). Tabellen skal læses således, at hvis kun der medregnes omkostningerne på Angsklinikken, så koster det ca at vinde et godt leveår (V-QALY), eller det koster kr., at gøre patienter fri for angst/fobi. Hvis de andre omkostninger (besparelser) medregnes jf tabel 2, så falder denne omkostning til h.h.v. ca kr. pr. V_QALY eller kr.pr. ophør af angst/fobi. Vurderingen af, om FF er omkostningseffektivt eller ej, afhænger således af, om beslutningstagere vil betale de estimerede beløb for ekstra patient-outcome. Tabel 3. Inkremental omkostningseffekt ratio ICER Pris pr. vundet Pris pr. ophør af panikangst/socialfobi V_QALY Kun omkostninger på Angstklinikken er medregnet Alle omkostninger er medregnet Note: ved omkostninger på Angstklinikken og ved alle omkostninger henvises til tabel 2. Det skal bemærkes, at V_QALY ikke er helt sammenligneligt med de QALY beregninger, man almindeligvis ser i internationale undersøgelser. V_QALY er beregnet ud fra EQ-VAS, hvorimod EQ-5D eller andre præferencebaserede instrumenter normalt anbefales. (Yderligere læsning om dette emner kan findes i fx Parkin et al 2012). & Beregningerne af det arbejdskraftbesparende potentiale tager udgangspunkt i resultaterne fra demonstrationsprojektet. Det fremgik af tabel 1, at ca. 27,8 % af patienterne i FearFighter-gruppen og ca. 8,3 % af patienterne i kontrolgruppen opnåede at blive fri for deres angst eller fobi i løbet af de i gennemsnit 4 måneder, de stod på venteliste (dvs. til sidst havde en LSAS score under 60 eller en BAI score under 10). Patienter, som slipper af med deres angst/fobi i løbet af en ventelisteperiode, har i princippet ikke behov for face-to-face terapi til behandling af samme lidelse. Der er således et arbejdskraftbesparende potentiale ved FF-behandling for ventelistepatienter, idet en række af patienterne efterfølgende ikke behøver face-to-face terapi.

19 Beregningerne viser således, at ca. (27,8-8,3) = 19,5 % af patienterne kan nøjes med FFbehandling givet forandringsmodellen. Det skal bemærkes, at antagelserne om effekten af FF fra begyndelsen af projektet har vist sig at holde stik (effekten blev i projektet estimeret til 19,5 % og var forventet at være ca. 25 %), men antallet af patienter blev aldrig 300 som forventet. På grund af organisatoriske problemer jf. ovenfor blev kun 68 forløb gennemført. I demonstrationsprojektet gennemgik i alt 68 patienter et behandlingsforløb med FF. Heraf indgår 18 patienter med fuldstændigt datagrundlag i effektmålingen i det randomiserede forsøg. De øvrige patienter har enten deltaget i det randomiserede forsøg, men på grund af mangelfuldt datagrundlag, er de ikke inkluderet i effektmålingen, eller også har de deltaget i implementeringsstudiet på de øvrige deltagende klinikker i regionen). Det er de 18 gennemførte patientforløb, der ligger til grund for målingen vedrørende effekten af FF behandlingen, og målingen af tidsforbrug i forhold til det tidsbesparende potentiale. Målingen af tid skal sættes i forhold til den nulpunktsmåling der er foretaget, for at dokumentere det arbejdskrafts besparende potentiale. Nulpunktsmålingen er foretaget ved en beregning af tidsforbrug per patient ved face-toface behandling på Klinik for OCD og Angstlidelser. Tidsforbruget er i vis udstrækning en ledelsesbeslutning (dvs. ud fra kliniske og økonomiske overvejelser besluttes, hvor mange timers samtale, der kan bevilges som et standard behandlingsforløb. Men der er foretaget en analyse af medgået tid til 34 afsluttede forløb i samme periode som FF blev afprøvet (Der foreligger materiale på de 34 forløb). Slutmålingen er foretaget som en beregning af tidsforbruget per patient ved FF behandling. Dette består af patientspecifikke målinger af tidsforbrug til støttesamtaler samt en gennemsnitlig beregning af psykologens øvrige arbejdsopgaver pr. patient. Selve beregningerne følger nedenfor., Som udgangspunkt for at kunne beregne, hvor meget tid der kan spares ved at benytte FF programmet skal vi have kortlagt baseline. Vi har derfor taget de normale Face to Face patientforløb, der er afsluttet i perioden december 2011 til marts I den periode er der afsluttet 34 forløb. Disse er gennemgået, og det er optalt hvor meget tid, der er gået til henholdsvis forsamtaler, psykolog og lægesamtaler. Altså arbejdsgangen som vil blive berørt af FearFighter. Tiden til lægesekretær er anslået på baggrund af sekretærernes erfaring og den ramme der ledelsesmæssigt er udstukket. Resultaterne er som oplistet i tabel 4: (Der findes dokumentation for samtlige optalte behandlingsforløb) Tabel 4: Optælling af timer til dele af behandlingen, og den tilhørende økonomi ved et almindeligt patientforløb.

20 Fremmøde timer Efterbeh. Timer I alt Pris (netto) Forsamtale Psykolog mfl Læge Sekretær Konference Dataindtastning Epikrise Pris pr patient Da fokus både er på økonomisk besparelsespotentiale, men også arbejdskrafts besparende potentiale, så benyttes optællingen også til at kortlægge det tidsmæssige gennemsnit for et behandlings forløb. Det er som beskrevet i tabel 5: Tabel 5: Arbejdskraft Nulpunktsmåling antal timer pr. patientbehandling før projektet & 79*, -,* -97 7*-, Pris i alt -.-* Så er det relevant at undersøge det arbejdskraftbesparende potentiale. Til brug herfor tages udgangspunkt i tidsforbruget ved anvendelse af FF. Tallene for hvor mange timer der forbruges, er resultatet af det randomiserede forsøg. Umiddelbart virker gennemsnittet på 12 timers psykolog højt i forhold til at selve FearFigther behandlingen kræver en forsamtale, samt 6 gange 10 minutters opfølgning og yderligere 2 timer i forbindelse med afslutning, men det skyldes den patientgruppe som er udtaget til dette projekt. Der er som tidligere beskrevet tale om de 2 % allertungeste patienter der for manges vedkommende har bi diagnosen som også skal håndteres. Det kan ex. være spiseforstyrrelser, psykose relaterede problemstillinger eller depressioner. Derfor er der Samtidig er mange patienter fra den tunge kategori enten på sygedagpenge eller anden ofentlig forsørgelse. Det afføder stort behov for samarbejde til de kommunale instanser. Ofte har patientgruppen også flere somatiske udfordringer, der stiller krav til samarbejde med egen læge. Således opstår behovet for flere timer end dem som den direkte angstbehandling kræver. Problematikken er gældende for alle klinikkens patienter og derfor er forskellen mellem de to behandlingsformer også fortsat retvisende. Men det giver anledning til at forvente at behandlingen i primærsektoren vil meget billigere, da langt de fleste patienter vil være rene angst patienter.

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 Anne Grethe Viuff, Overlæge, leder af Amb. P og OPUS Vest Program 1. Hvad er Telepsykiatri/Digital

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere