CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN"

Transkript

1 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

2 CANNABIS OG SUNDHED Denne rapport giver en sundhedsfaglig vurdering af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af cannabisbrug, vurderer forbrugets omfang og kommer ind på de forebyggelses- og behandlingsmuligheder, der findes i dag. Rapporten kommer ikke ind på medicinsk cannabisbrug eller sundhedseffekterne af de syntetiske cannabinoider. Samlet konklusion Cannabis har været kendt som rusmiddel i mange hundrede år, men først i det seneste halve århundrede er det for alvor blevet udbredt i Danmark. Den unge aldersgruppe har det højeste forbrug af cannabis. Aktuelt har mindst 10% af de årige brugt cannabis inden for den seneste måned. Det er især denne aldersgruppe, der er sårbar over for et stort forbrug. Det skyldes, at hyppig brug af cannabis er forbundet med en lang række sociale problemer. F.eks. er det sandsynligt, at cannabis nedsætter evnen til at fastholde/fuldføre arbejde/ uddannelse. Brug af cannabis fører til nedsættelse af kognitive funktioner såsom indlæringsevne og hukommelse. Hos voksne er denne virkning tilsyneladende reversibel, men hos unge kan der i nogle tilfælde ses varig nedsættelse af kognitive hjernefunktioner. Brug af cannabis er forbundet med øget risiko for psykose, og dette kan delvist være udtryk for, at personer, der er i risiko for at få psykose, hyppigere end andre bruger cannabis, men det er også sandsynligt, at cannabisbrug og specielt hyppigt cannabisbrug øger risikoen for længerevarende psykose. Cannabisbrug er dog hverken en nødvendig eller tilstrækkelig årsag til psykose, idet man kan få en psykose uden at have brugt cannabis, og man kan bruge cannabis uden at få en psykose. Cannabis giver tit bronkitis, og da det indeholder kendte kræftfremkaldende stoffer, øger det formentlig risikoen for at få lungekræft. Der er til gengæld ikke evidens for, at cannabisrygning fører til udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Cannabis er med andre ord på ingen måde harmløst, og på grund af den store udbredelse af brugen mener vi, at både forebyggelse af cannabisdebut, opsporing samt forebyggelse af fortsat problematisk brug af cannabis og behandling skal være fokusområde for både sundhedsprofessionelle og lovgivere. Særligt mener vi, at der er behov for en indsats for at forebygge brugen af cannabis hos børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer er mistrivsel, stressende livsbegivenheder, psykiske lidelser, kort/ingen uddannelse eller arbejdsløshed og en belastet opvækst alle faktorer, der kan øge risikoen for at blive cannabisbruger. God trivsel og mental sundhed, en negativ opfattelse af stoffer hos familie og venner, gode sociale relationer, fastholdelse i uddannelse og job samt høj socioøkonomisk status kan på den anden side ifølge Sundhedsstyrelsen beskytte mod udvikling af stofbrug hos unge. I forebyggelsespakken peges der på, at der er stærk evidens for, at følgende fire indsatser kan forebygge debut og fortsat brug af cannabis blandt unge under 25 år: 1) begrænsninger i stoffets tilgængelighed, 2) interaktiv og 9

3 CANNABIS 0G SUNDHED struktureret undervisning om stoffer i skoler og på ungdomsuddannelser, 3) tidlig indsats med korte rådgivende samtaler og 4) forældreuddannelse. Der tilbydes p.t. behandling af cannabisafhængighed i en lang række kommuner, men vores viden om effektive behandlingsmuligheder er begrænset. Der synes dog at være en vis effekt af psykosociale interventioner som motivational interviewing og kognitiv adfærdsterapi. Botanik, historie og lovgivning Cannabisplanten er en tokønnet, etårig plante, der sælges på det illegale marked som marihuana (tørrede plantedele) og hash (harpiks og tørrede plantedele). Cannabis har været anvendt i årtusinder som nytte- og lægeplante, i forbindelse med religiøse ritualer og som rusmiddel. Cannabis blev indført i den vestlige verden omkring det 16. århundrede og blev primært anvendt som nytteplante. Anvendelsen som rusmiddel blev først udbredt i USA fra 1930 erne og i Europa fra 1960 erne. Cannabis blev narkotikaklassificeret i 1961 med FN s enkeltkonvention, men der er store forskelle på, hvordan forbuddet administreres i de enkelte lande. I Danmark indførte man i 2007 en såkaldt nultolerance over for enhver besiddelse af cannabis, som straffes med mindst en bøde. Biologiske mekanismer og effekter Cannabis er et rusmiddel, som i lighed med alkohol forringer de psykomotoriske og kognitive funktioner under rusen. Cannabis indtages for at blive»skæv«eller»stenet«, og de to udtryk signalerer ret præcist, hvilken grad af rus brugeren går efter. De to vigtigste aktive bestanddele i cannabis er cannabinoiderne delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). THC er primært årsag til rusmiddeleffekten, mens CBD har en angstdæmpende og muligvis også en antipsykotisk virkning. Indholdet af THC varierer meget, men tendensen er, at indholdet af THC har været stigende over tid. Cannabis indtages så godt som altid ved rygning, og den maksimale ruseffekt opnås i løbet af få minutter. Varigheden af cannabisrusen er ca. fire timer, fordi det hurtigt omdannes til inaktive stoffer, der fordeler sig i fedtvævet, hvorfra det langsomt udskilles. De inaktive omsætningsprodukter kan påvises i urinen i dage og uger efter den seneste indtagelse. Et dagligt cannabisbrug i ca. to uger er tilstrækkeligt til at fremkalde et veldefineret abstinenssyndrom. Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer uden stoffet og er mest udtalte i de første ti døgn. Cannabisbrug ligger på bruger- og samfundsplan i midterfeltet af de skadelige virkninger af psykoaktive substanser, og det anslås, at omkring 9% af cannabisbrugerne og helt op til 25-50% af de personer, der bruger cannabis dagligt bliver afhængige, og at unge, der begynder at ryge cannabis, før de er 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige end dem, der begynder senere. Forbruget af cannabis Forbruget af cannabis varierer stærkt mellem de europæiske lande og kulturer. I Danmark har f.eks. 6% af de årige brugt cannabis i den seneste måned, mens andelen er 1,6% i Norge og 23,8% i Frankrig. Inden for de enkelte lande, inklusive Danmark, ses der desuden store geografiske og aldersmæssige variationer i befolkningens forbrug. F.eks. er forbruget blandt årige i København mere end dobbelt så stort som forbruget blandt årige på Lolland. På tværs af kulturer er det overvejende mænd, der har et forbrug af cannabis, og andelen, der bruger cannabis, er størst i de unge år. Inden for de senere år synes forbruget af cannabis at have været stigende blandt de unge. Sammenlignelige metoder viser således, at 7,1% havde brugt cannabis i 2010, 8,5% i 2013 og mindst 10,3% i Selvom forbruget af cannabis i Dan- 10

4 CANNABIS OG SUNDHED mark ikke er blandt de højeste i Europa, må antallet af brugere med et dagligt/næsten dagligt forbrug anses for at være betragteligt. Således viste en spørgeskemaundersøgelse fra 2014, at danske unge i alderen år inden for den seneste måned havde brugt cannabis dagligt/ næsten dagligt (mindst 20 dage om måneden). Sociale konsekvenser Mens et lille og moderat forbrug af cannabis kun i begrænset omfang kan relateres til sociale konsekvenser, kan et storforbrug (mindst ti dage om måneden) signifikant relateres til sociale konsekvenser. Det kan f.eks. dreje sig om bilkørsel og maskinbetjening i påvirket tilstand, forøget fravær fra skole og arbejde, kort uddannelsesniveau, konflikter med sociale netværk, misligholdelse af sociale forpligtelser og inklusion i sociale miljøer med let adgang til andre illegale stoffer end cannabis som f.eks. heroin, kokain og amfetamin. En stor dansk undersøgelse af unge, der havde et storforbrug af cannabis, viste, at knap to tredjedele af dem havde nære venner, der også brugte cannabis. Brug af cannabis kan med andre ord i høj grad knyttes til bestemte miljøer. Hvis den unge er en del af et sådant miljø, kan det være vanskeligt at afstå fra at bruge cannabis, og det er vanskeligt at stoppe forbruget. Et stort forbrug af cannabis ses især blandt unge, som i forvejen har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er overbevisende evidens for, at stigende forbrug af cannabis fører til stigende risiko for ophør med uddannelse og i sidste ende lavere socioøkonomisk position. Unge, der er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, har ni gange større sandsynlighed for at have et dagligt/næsten dagligt forbrug af cannabis end unge, der er i samme alder og går i gymnasiet. Storforbrug af cannabis kan forstærke en i forvejen ustabil og vanskelig livssituation. De sociale konsekvenser ses tydeligst hos de helt unge teenagere med et stort forbrug, og det store forbrug af cannabis kan have alvorligt negative indvirkninger på disse unges fremtidige sociale liv. Kognitive konsekvenser I eksperimentelle lodtrækningsundersøgelser er der fundet stærk evidens for, at cannabis er forbundet med nedsatte kognitive funktioner som planlægnings- og indlæringsevne samt arbejdshukommelse under den umiddelbare rus og i timer efter, at rusvirkningen er klinget af. Der er ret få undersøgelser, hvor man har set på det kognitive funktionsniveau i en større gruppe personer før og efter en periode, hvor nogle har brugt cannabis, og andre ikke har. Sammenfattende viser disse undersøgelser, at cannabisbrug nedsætter de kognitive funktioner også efter ophør med brug. De kognitive skader er ikke varige hos voksne, idet voksne, der er ophørt med cannabisbrug, på længere sigt opnår samme kognitive funktionsniveau som voksne, der ikke bruger cannabis. Hvis forbruget af cannabis påbegyndes allerede i teenageårene, er der dog risiko for, at det kognitive funktionsniveau (f.eks. intelligenskvotient, indlæringsevne og arbejdshukommelse) ikke kan genvindes fuldt ud efter ophør. Psykiske konsekvenser En samlet konklusion på tværs af en række undersøgelser er, at cannabisbrug i ungdomsårene er forbundet med en fordoblet risiko for senere psykose, også efter at der er taget højde for uddannelsesniveau, forbruget af cannabis, psykisk sygdom hos forældrene og tidlige tegn på psykisk sygdom. Der er stærk evidens for, at psykotiske symptomer, målt som alder ved første kontakt til hospitalsvæsenet, forekommer i en tidligere alder hos cannabisbrugere end hos andre. Det er fortsat usikkert, om der er tale om en direkte årsagssammenhæng, da der ikke er gennemført langvarige eksperimentelle undersøgelser, der kan bevise 11

5 CANNABIS 0G SUNDHED sammenhængen mellem cannabisbrug og senere psykiske konsekvenser. Der foreligger kortvarige, eksperimentelle undersøgelser, som viser, at der på kort sigt kan udvikles psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger som udtryk for akut rusvirkning. På basis af en række velgennemførte opfølgningsundersøgelser kan det ikke udelukkes, at cannabisbrug, og især hyppigt cannabisbrug, kan føre til psykose. Det er svært at drage sikre konklusioner om årsagssammenhænge i studier, der ikke er eksperimentelle. Alligevel vurderes det på baggrund af den eksisterende evidens, at der er en risiko for, at cannabisbrug og specielt hyppigt cannabisbrug kan forårsage eller fremrykke udvikling af psykose. Selvom det er overvejende sandsynligt, at cannabis kan være årsag til psykose, er brugen hverken en nødvendig eller tilstrækkelig komponent i udviklingen af psykose, idet man kan få en psykose uden at have brugt cannabis, og man kan bruge cannabis uden at få en psykose. Resultaterne af langtidsstudier tyder på, at det er tvivlsomt, om der er en årsagssammenhæng mellem cannabisbrug og depression. Neurobiologiske konsekvenser Billeddannende undersøgelser af menneskehjernen tyder på, at hippocampus, som er et hjerneområde, der er afgørende for hukommelse, er mindre i størrelse hos cannabisbrugere end hos ikkebrugere, og at piger i teenagealderen generelt er mere sårbare end drenge over for cannabisbrug med hensyn til strukturelle forandringer i hjernen, men der er behov for flere undersøgelser, før man kan konkludere noget sikkert. Dopamin er et signalstof, der er afgørende for indlæring og motivation. Avancerede billeddannende undersøgelser har overraskende vist, at der ikke foregår en tydelig frigivelse af dopamin i menneskehjernen, når den udsættes for cannabis, og at dopaminreceptorerne ikke ser ud til at være nedregulerede på samme måde, som man har set ved afhængighed af f.eks. kokain, alkohol og methamfetamin. Hjernens evne til at producere dopamin (målt med positronemissionstomografi (PET)) er derimod fundet at være nedsat hos cannabisbrugere i forhold til hos kontrolpersoner, og der er påvist en sammenhæng mellem, hvor meget cannabis brugerne røg, og hvor stor nedsættelsen af dopaminsyntesen var. Desuden var apati (mangel på interesse og motivation) hos cannabisbrugere mere udtalt, jo mere der blev røget. Således kan resultaterne fra et PET-studie af dopaminsystemet bruges til at påvise en mulig biologisk forklaring på apati hos storbrugere af cannabis. Andre undersøgelser af såvel akut som kronisk cannabisbrug tyder på, at cannabisbrugere ofte involverer flere hjerneceller i udførelse af test i skanneren end kontrolpersoner, selv om de udfører opgaven lige godt (målt med funktionel MR-skanning). Dette kan være udtryk for, at cannabis nedsætter effektiviteten af hjernearbejdet. Slutteligt har man ved cannabisbrug set en midlertidig nedregulering af hjernens egne cannabinoide receptorer (CB1-receptorer) i visse områder af hjernen. Det vil sige, at CB1-receptorerne i en periode formentlig ikke sidder i cellemembranen, som de plejer, og/eller ikke kan udføre deres sædvanlige arbejde med at formidle information mellem hjernecellerne. Somatiske konsekvenser Vores viden om helbredsvirkninger af cannabis på lunger, hjerte og andre organer er baseret på relativt få studier, og kun i enkelte af dem har man fulgt cannabisbrugerne over længere tid. Derfor er konklusioner om årsagssammenhænge usikre. Rygning af cannabis giver først og fremmest skadelige effekter i de store luftveje. Der er stærk 12

6 CANNABIS OG SUNDHED evidens for, at cannabis fører til udtalt luftvejsirritation, som viser sig ved hoste, opspytning af slim og pibende vejrtrækning hos næsten en tredjedel af brugerne. Målinger af lungefunktion viser, at cannabisrygere har øget luftvejsmodstand i de store luftveje, hvilket tyder på, at disse luftveje er forsnævrede. Resultaterne af de fleste studier tyder på, at cannabisrygning modsat tobaksrygning, ikke er årsag til udvikling af KOL. Selv om der er rapporteret om en del tilfælde, hvor der hos storforbrugere af cannabis var udviklet lokaliserede blærer i lungerne (cyster), viser de fleste større undersøgelser, at cannabis, modsat tobak, ikke ødelægger lungevævets normale struktur og heller ikke nedsætter lungernes ilttransportevne. Hvad angår risiko for lungekræft hos cannabisrygere, er resultaterne ikke entydige, men da kondensat fra cannabis indeholder høje koncentrationer af kendte kræftfremkaldende stoffer, er det sandsynligt, at et større forbrug øger risikoen for at få lungekræft. Effekter på helbredet uden for lungerne af cannabis er dårligt beskrevet. Enkelte undersøgelser tyder på, at cannabisrygning kan øge risikoen for at få blodprop i hjertet, men her er der brug for flere undersøgelser, før noget sikkert kan konkluderes. Cannabisrygning kan reducere mænds sædkvalitet og dermed være en medvirkende årsag til infertilitet. Cannabisrygning under en graviditet kan i mindre grad føre til nedsat fødselsvægt hos barnet, mens der ikke er tilstrækkeligt store undersøgelser af cannabisbrug under graviditeten til, at man kan konkludere noget sikkert om varige udviklingsskader hos barnet. Forebyggelse og behandling af cannabismisbrug Man må anbefale at den primære og sekundære forebyggelse af cannabisbrug følger Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger ved at være flerstrenget og systematisk. Den skal foregå tæt sammen med forebyggelse af brug af alkohol og tobak samt fremme af mental trivsel. Forebyggelsen bør i særlig grad rettes mod unge under 25 år. Personer, der oplever mistrivsel eller er udsat for stressende livsbegivenheder, har psykiske lidelser, kort eller ingen uddannelse samt arbejdsløshed og en belastet opvækst, er i øget risiko for blive cannabisbrugere. God trivsel og mental sundhed, en negativ opfattelse af stoffer og stofbrug hos familie og venner samt gode og støttende familie-/ voksenrelationer, fastholdelse i uddannelse og job samt høj socioøkonomisk status er på den anden side faktorer, som ifølge Sundhedsstyrelsen beskytter mod udvikling af stofbrug hos unge. Der er ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer stærk evidens for, at følgende fire indsatser kan forebygge debut og fortsat brug af cannabis: 1) begrænsning af tilgængeligheden af stoffer, herunder håndhævelse af lovgivning og indsats i festmiljøer, 2) interaktiv og struktureret undervisning om stoffer i skolen og på ungdomsuddannelser, 3) tidlig indsats med korte rådgivende samtaler (korte interventioner) og 4) forældreuddannelse. Det er ikke muligt på baggrund af den eksisterende evidens entydigt at identificere en eller flere behandlingsformer (tertiær forebyggelse) som værende særligt effektive til behandling af cannabismisbrug. Evidensniveauet for farmakologisk behandling er ganske lavt, da de fleste præparater kun er afprøvet i mindre og enkeltstående forsøg, ofte endda uden kontrolgrupper. Vedrørende psykoterapeutiske interventioner er der en tendens til, at motivational interviewing (en behandlingsform, der fremmer deltagernes egen 13

7 CANNABIS 0G SUNDHED motivation for forandring), eventuelt i kombination med kognitiv adfærdsterapi, kan være effektiv til at reducere forbruget af cannabis, men ikke til at opnå afholdenhed. De kommunale behandlingstilbud er forskelligartede, og selvom evalueringer heraf tyder på, at tilbuddene er effektive bl.a. i forhold til at komme tilbage til arbejde og uddannelse, er de generelt ikke sammenlignet med kontrolgrupper. Blandt psykisk syge ser behandlingseffekten ud til at være beskeden på decideret cannabismisbrug, men der er muligvis en afledt effekt f.eks. i form af nedsat sværhedsgrad af psykotiske symptomer. Evidensniveauet er her lidt højere, da der er lavet en del større og længerevarende forsøg. En mulig fremtidig behandlingsform kunne være kombineret psykosocial og farmakologisk intervention, hvilket dog endnu aldrig er blevet afprøvet videnskabeligt. Endelig er der et rimeligt niveau af evidens for, at økonomiske incitamentbehandlinger kan være i hvert fald kortvarigt effektive, f.eks. modtagelse af penge for urinprøver uden spor af cannabis. 14

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

og hvordan man kan imødegå dem

og hvordan man kan imødegå dem og hvordan man kan imødegå dem Cannabis er medicin. Der er ingen undersøgelser, der viser, at cannabis er farligt. Cannabis er mindre skadeligt end alkohol. Eftersom det er kriminelt at ryge cannabis,

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. N O T A T 1 CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 1-2613-10/22/AMS Borgerrettet Forebyggelse Axel Heides Gade 1 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Sundhedsudvalget (2. samling) B 72 - Bilag 1 Offentligt NOTAT 2. maj 2005 J.nr. 0-310-40/17/AMS Center for Forebyggelse CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Opsummering

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:

De to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er: 1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere