CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN"

Transkript

1 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

2 CANNABIS OG SUNDHED Denne rapport giver en sundhedsfaglig vurdering af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af cannabisbrug, vurderer forbrugets omfang og kommer ind på de forebyggelses- og behandlingsmuligheder, der findes i dag. Rapporten kommer ikke ind på medicinsk cannabisbrug eller sundhedseffekterne af de syntetiske cannabinoider. Samlet konklusion Cannabis har været kendt som rusmiddel i mange hundrede år, men først i det seneste halve århundrede er det for alvor blevet udbredt i Danmark. Den unge aldersgruppe har det højeste forbrug af cannabis. Aktuelt har mindst 10% af de årige brugt cannabis inden for den seneste måned. Det er især denne aldersgruppe, der er sårbar over for et stort forbrug. Det skyldes, at hyppig brug af cannabis er forbundet med en lang række sociale problemer. F.eks. er det sandsynligt, at cannabis nedsætter evnen til at fastholde/fuldføre arbejde/ uddannelse. Brug af cannabis fører til nedsættelse af kognitive funktioner såsom indlæringsevne og hukommelse. Hos voksne er denne virkning tilsyneladende reversibel, men hos unge kan der i nogle tilfælde ses varig nedsættelse af kognitive hjernefunktioner. Brug af cannabis er forbundet med øget risiko for psykose, og dette kan delvist være udtryk for, at personer, der er i risiko for at få psykose, hyppigere end andre bruger cannabis, men det er også sandsynligt, at cannabisbrug og specielt hyppigt cannabisbrug øger risikoen for længerevarende psykose. Cannabisbrug er dog hverken en nødvendig eller tilstrækkelig årsag til psykose, idet man kan få en psykose uden at have brugt cannabis, og man kan bruge cannabis uden at få en psykose. Cannabis giver tit bronkitis, og da det indeholder kendte kræftfremkaldende stoffer, øger det formentlig risikoen for at få lungekræft. Der er til gengæld ikke evidens for, at cannabisrygning fører til udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Cannabis er med andre ord på ingen måde harmløst, og på grund af den store udbredelse af brugen mener vi, at både forebyggelse af cannabisdebut, opsporing samt forebyggelse af fortsat problematisk brug af cannabis og behandling skal være fokusområde for både sundhedsprofessionelle og lovgivere. Særligt mener vi, at der er behov for en indsats for at forebygge brugen af cannabis hos børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer er mistrivsel, stressende livsbegivenheder, psykiske lidelser, kort/ingen uddannelse eller arbejdsløshed og en belastet opvækst alle faktorer, der kan øge risikoen for at blive cannabisbruger. God trivsel og mental sundhed, en negativ opfattelse af stoffer hos familie og venner, gode sociale relationer, fastholdelse i uddannelse og job samt høj socioøkonomisk status kan på den anden side ifølge Sundhedsstyrelsen beskytte mod udvikling af stofbrug hos unge. I forebyggelsespakken peges der på, at der er stærk evidens for, at følgende fire indsatser kan forebygge debut og fortsat brug af cannabis blandt unge under 25 år: 1) begrænsninger i stoffets tilgængelighed, 2) interaktiv og 9

3 CANNABIS 0G SUNDHED struktureret undervisning om stoffer i skoler og på ungdomsuddannelser, 3) tidlig indsats med korte rådgivende samtaler og 4) forældreuddannelse. Der tilbydes p.t. behandling af cannabisafhængighed i en lang række kommuner, men vores viden om effektive behandlingsmuligheder er begrænset. Der synes dog at være en vis effekt af psykosociale interventioner som motivational interviewing og kognitiv adfærdsterapi. Botanik, historie og lovgivning Cannabisplanten er en tokønnet, etårig plante, der sælges på det illegale marked som marihuana (tørrede plantedele) og hash (harpiks og tørrede plantedele). Cannabis har været anvendt i årtusinder som nytte- og lægeplante, i forbindelse med religiøse ritualer og som rusmiddel. Cannabis blev indført i den vestlige verden omkring det 16. århundrede og blev primært anvendt som nytteplante. Anvendelsen som rusmiddel blev først udbredt i USA fra 1930 erne og i Europa fra 1960 erne. Cannabis blev narkotikaklassificeret i 1961 med FN s enkeltkonvention, men der er store forskelle på, hvordan forbuddet administreres i de enkelte lande. I Danmark indførte man i 2007 en såkaldt nultolerance over for enhver besiddelse af cannabis, som straffes med mindst en bøde. Biologiske mekanismer og effekter Cannabis er et rusmiddel, som i lighed med alkohol forringer de psykomotoriske og kognitive funktioner under rusen. Cannabis indtages for at blive»skæv«eller»stenet«, og de to udtryk signalerer ret præcist, hvilken grad af rus brugeren går efter. De to vigtigste aktive bestanddele i cannabis er cannabinoiderne delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). THC er primært årsag til rusmiddeleffekten, mens CBD har en angstdæmpende og muligvis også en antipsykotisk virkning. Indholdet af THC varierer meget, men tendensen er, at indholdet af THC har været stigende over tid. Cannabis indtages så godt som altid ved rygning, og den maksimale ruseffekt opnås i løbet af få minutter. Varigheden af cannabisrusen er ca. fire timer, fordi det hurtigt omdannes til inaktive stoffer, der fordeler sig i fedtvævet, hvorfra det langsomt udskilles. De inaktive omsætningsprodukter kan påvises i urinen i dage og uger efter den seneste indtagelse. Et dagligt cannabisbrug i ca. to uger er tilstrækkeligt til at fremkalde et veldefineret abstinenssyndrom. Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer uden stoffet og er mest udtalte i de første ti døgn. Cannabisbrug ligger på bruger- og samfundsplan i midterfeltet af de skadelige virkninger af psykoaktive substanser, og det anslås, at omkring 9% af cannabisbrugerne og helt op til 25-50% af de personer, der bruger cannabis dagligt bliver afhængige, og at unge, der begynder at ryge cannabis, før de er 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige end dem, der begynder senere. Forbruget af cannabis Forbruget af cannabis varierer stærkt mellem de europæiske lande og kulturer. I Danmark har f.eks. 6% af de årige brugt cannabis i den seneste måned, mens andelen er 1,6% i Norge og 23,8% i Frankrig. Inden for de enkelte lande, inklusive Danmark, ses der desuden store geografiske og aldersmæssige variationer i befolkningens forbrug. F.eks. er forbruget blandt årige i København mere end dobbelt så stort som forbruget blandt årige på Lolland. På tværs af kulturer er det overvejende mænd, der har et forbrug af cannabis, og andelen, der bruger cannabis, er størst i de unge år. Inden for de senere år synes forbruget af cannabis at have været stigende blandt de unge. Sammenlignelige metoder viser således, at 7,1% havde brugt cannabis i 2010, 8,5% i 2013 og mindst 10,3% i Selvom forbruget af cannabis i Dan- 10

4 CANNABIS OG SUNDHED mark ikke er blandt de højeste i Europa, må antallet af brugere med et dagligt/næsten dagligt forbrug anses for at være betragteligt. Således viste en spørgeskemaundersøgelse fra 2014, at danske unge i alderen år inden for den seneste måned havde brugt cannabis dagligt/ næsten dagligt (mindst 20 dage om måneden). Sociale konsekvenser Mens et lille og moderat forbrug af cannabis kun i begrænset omfang kan relateres til sociale konsekvenser, kan et storforbrug (mindst ti dage om måneden) signifikant relateres til sociale konsekvenser. Det kan f.eks. dreje sig om bilkørsel og maskinbetjening i påvirket tilstand, forøget fravær fra skole og arbejde, kort uddannelsesniveau, konflikter med sociale netværk, misligholdelse af sociale forpligtelser og inklusion i sociale miljøer med let adgang til andre illegale stoffer end cannabis som f.eks. heroin, kokain og amfetamin. En stor dansk undersøgelse af unge, der havde et storforbrug af cannabis, viste, at knap to tredjedele af dem havde nære venner, der også brugte cannabis. Brug af cannabis kan med andre ord i høj grad knyttes til bestemte miljøer. Hvis den unge er en del af et sådant miljø, kan det være vanskeligt at afstå fra at bruge cannabis, og det er vanskeligt at stoppe forbruget. Et stort forbrug af cannabis ses især blandt unge, som i forvejen har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er overbevisende evidens for, at stigende forbrug af cannabis fører til stigende risiko for ophør med uddannelse og i sidste ende lavere socioøkonomisk position. Unge, der er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, har ni gange større sandsynlighed for at have et dagligt/næsten dagligt forbrug af cannabis end unge, der er i samme alder og går i gymnasiet. Storforbrug af cannabis kan forstærke en i forvejen ustabil og vanskelig livssituation. De sociale konsekvenser ses tydeligst hos de helt unge teenagere med et stort forbrug, og det store forbrug af cannabis kan have alvorligt negative indvirkninger på disse unges fremtidige sociale liv. Kognitive konsekvenser I eksperimentelle lodtrækningsundersøgelser er der fundet stærk evidens for, at cannabis er forbundet med nedsatte kognitive funktioner som planlægnings- og indlæringsevne samt arbejdshukommelse under den umiddelbare rus og i timer efter, at rusvirkningen er klinget af. Der er ret få undersøgelser, hvor man har set på det kognitive funktionsniveau i en større gruppe personer før og efter en periode, hvor nogle har brugt cannabis, og andre ikke har. Sammenfattende viser disse undersøgelser, at cannabisbrug nedsætter de kognitive funktioner også efter ophør med brug. De kognitive skader er ikke varige hos voksne, idet voksne, der er ophørt med cannabisbrug, på længere sigt opnår samme kognitive funktionsniveau som voksne, der ikke bruger cannabis. Hvis forbruget af cannabis påbegyndes allerede i teenageårene, er der dog risiko for, at det kognitive funktionsniveau (f.eks. intelligenskvotient, indlæringsevne og arbejdshukommelse) ikke kan genvindes fuldt ud efter ophør. Psykiske konsekvenser En samlet konklusion på tværs af en række undersøgelser er, at cannabisbrug i ungdomsårene er forbundet med en fordoblet risiko for senere psykose, også efter at der er taget højde for uddannelsesniveau, forbruget af cannabis, psykisk sygdom hos forældrene og tidlige tegn på psykisk sygdom. Der er stærk evidens for, at psykotiske symptomer, målt som alder ved første kontakt til hospitalsvæsenet, forekommer i en tidligere alder hos cannabisbrugere end hos andre. Det er fortsat usikkert, om der er tale om en direkte årsagssammenhæng, da der ikke er gennemført langvarige eksperimentelle undersøgelser, der kan bevise 11

5 CANNABIS 0G SUNDHED sammenhængen mellem cannabisbrug og senere psykiske konsekvenser. Der foreligger kortvarige, eksperimentelle undersøgelser, som viser, at der på kort sigt kan udvikles psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger som udtryk for akut rusvirkning. På basis af en række velgennemførte opfølgningsundersøgelser kan det ikke udelukkes, at cannabisbrug, og især hyppigt cannabisbrug, kan føre til psykose. Det er svært at drage sikre konklusioner om årsagssammenhænge i studier, der ikke er eksperimentelle. Alligevel vurderes det på baggrund af den eksisterende evidens, at der er en risiko for, at cannabisbrug og specielt hyppigt cannabisbrug kan forårsage eller fremrykke udvikling af psykose. Selvom det er overvejende sandsynligt, at cannabis kan være årsag til psykose, er brugen hverken en nødvendig eller tilstrækkelig komponent i udviklingen af psykose, idet man kan få en psykose uden at have brugt cannabis, og man kan bruge cannabis uden at få en psykose. Resultaterne af langtidsstudier tyder på, at det er tvivlsomt, om der er en årsagssammenhæng mellem cannabisbrug og depression. Neurobiologiske konsekvenser Billeddannende undersøgelser af menneskehjernen tyder på, at hippocampus, som er et hjerneområde, der er afgørende for hukommelse, er mindre i størrelse hos cannabisbrugere end hos ikkebrugere, og at piger i teenagealderen generelt er mere sårbare end drenge over for cannabisbrug med hensyn til strukturelle forandringer i hjernen, men der er behov for flere undersøgelser, før man kan konkludere noget sikkert. Dopamin er et signalstof, der er afgørende for indlæring og motivation. Avancerede billeddannende undersøgelser har overraskende vist, at der ikke foregår en tydelig frigivelse af dopamin i menneskehjernen, når den udsættes for cannabis, og at dopaminreceptorerne ikke ser ud til at være nedregulerede på samme måde, som man har set ved afhængighed af f.eks. kokain, alkohol og methamfetamin. Hjernens evne til at producere dopamin (målt med positronemissionstomografi (PET)) er derimod fundet at være nedsat hos cannabisbrugere i forhold til hos kontrolpersoner, og der er påvist en sammenhæng mellem, hvor meget cannabis brugerne røg, og hvor stor nedsættelsen af dopaminsyntesen var. Desuden var apati (mangel på interesse og motivation) hos cannabisbrugere mere udtalt, jo mere der blev røget. Således kan resultaterne fra et PET-studie af dopaminsystemet bruges til at påvise en mulig biologisk forklaring på apati hos storbrugere af cannabis. Andre undersøgelser af såvel akut som kronisk cannabisbrug tyder på, at cannabisbrugere ofte involverer flere hjerneceller i udførelse af test i skanneren end kontrolpersoner, selv om de udfører opgaven lige godt (målt med funktionel MR-skanning). Dette kan være udtryk for, at cannabis nedsætter effektiviteten af hjernearbejdet. Slutteligt har man ved cannabisbrug set en midlertidig nedregulering af hjernens egne cannabinoide receptorer (CB1-receptorer) i visse områder af hjernen. Det vil sige, at CB1-receptorerne i en periode formentlig ikke sidder i cellemembranen, som de plejer, og/eller ikke kan udføre deres sædvanlige arbejde med at formidle information mellem hjernecellerne. Somatiske konsekvenser Vores viden om helbredsvirkninger af cannabis på lunger, hjerte og andre organer er baseret på relativt få studier, og kun i enkelte af dem har man fulgt cannabisbrugerne over længere tid. Derfor er konklusioner om årsagssammenhænge usikre. Rygning af cannabis giver først og fremmest skadelige effekter i de store luftveje. Der er stærk 12

6 CANNABIS OG SUNDHED evidens for, at cannabis fører til udtalt luftvejsirritation, som viser sig ved hoste, opspytning af slim og pibende vejrtrækning hos næsten en tredjedel af brugerne. Målinger af lungefunktion viser, at cannabisrygere har øget luftvejsmodstand i de store luftveje, hvilket tyder på, at disse luftveje er forsnævrede. Resultaterne af de fleste studier tyder på, at cannabisrygning modsat tobaksrygning, ikke er årsag til udvikling af KOL. Selv om der er rapporteret om en del tilfælde, hvor der hos storforbrugere af cannabis var udviklet lokaliserede blærer i lungerne (cyster), viser de fleste større undersøgelser, at cannabis, modsat tobak, ikke ødelægger lungevævets normale struktur og heller ikke nedsætter lungernes ilttransportevne. Hvad angår risiko for lungekræft hos cannabisrygere, er resultaterne ikke entydige, men da kondensat fra cannabis indeholder høje koncentrationer af kendte kræftfremkaldende stoffer, er det sandsynligt, at et større forbrug øger risikoen for at få lungekræft. Effekter på helbredet uden for lungerne af cannabis er dårligt beskrevet. Enkelte undersøgelser tyder på, at cannabisrygning kan øge risikoen for at få blodprop i hjertet, men her er der brug for flere undersøgelser, før noget sikkert kan konkluderes. Cannabisrygning kan reducere mænds sædkvalitet og dermed være en medvirkende årsag til infertilitet. Cannabisrygning under en graviditet kan i mindre grad føre til nedsat fødselsvægt hos barnet, mens der ikke er tilstrækkeligt store undersøgelser af cannabisbrug under graviditeten til, at man kan konkludere noget sikkert om varige udviklingsskader hos barnet. Forebyggelse og behandling af cannabismisbrug Man må anbefale at den primære og sekundære forebyggelse af cannabisbrug følger Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger ved at være flerstrenget og systematisk. Den skal foregå tæt sammen med forebyggelse af brug af alkohol og tobak samt fremme af mental trivsel. Forebyggelsen bør i særlig grad rettes mod unge under 25 år. Personer, der oplever mistrivsel eller er udsat for stressende livsbegivenheder, har psykiske lidelser, kort eller ingen uddannelse samt arbejdsløshed og en belastet opvækst, er i øget risiko for blive cannabisbrugere. God trivsel og mental sundhed, en negativ opfattelse af stoffer og stofbrug hos familie og venner samt gode og støttende familie-/ voksenrelationer, fastholdelse i uddannelse og job samt høj socioøkonomisk status er på den anden side faktorer, som ifølge Sundhedsstyrelsen beskytter mod udvikling af stofbrug hos unge. Der er ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer stærk evidens for, at følgende fire indsatser kan forebygge debut og fortsat brug af cannabis: 1) begrænsning af tilgængeligheden af stoffer, herunder håndhævelse af lovgivning og indsats i festmiljøer, 2) interaktiv og struktureret undervisning om stoffer i skolen og på ungdomsuddannelser, 3) tidlig indsats med korte rådgivende samtaler (korte interventioner) og 4) forældreuddannelse. Det er ikke muligt på baggrund af den eksisterende evidens entydigt at identificere en eller flere behandlingsformer (tertiær forebyggelse) som værende særligt effektive til behandling af cannabismisbrug. Evidensniveauet for farmakologisk behandling er ganske lavt, da de fleste præparater kun er afprøvet i mindre og enkeltstående forsøg, ofte endda uden kontrolgrupper. Vedrørende psykoterapeutiske interventioner er der en tendens til, at motivational interviewing (en behandlingsform, der fremmer deltagernes egen 13

7 CANNABIS 0G SUNDHED motivation for forandring), eventuelt i kombination med kognitiv adfærdsterapi, kan være effektiv til at reducere forbruget af cannabis, men ikke til at opnå afholdenhed. De kommunale behandlingstilbud er forskelligartede, og selvom evalueringer heraf tyder på, at tilbuddene er effektive bl.a. i forhold til at komme tilbage til arbejde og uddannelse, er de generelt ikke sammenlignet med kontrolgrupper. Blandt psykisk syge ser behandlingseffekten ud til at være beskeden på decideret cannabismisbrug, men der er muligvis en afledt effekt f.eks. i form af nedsat sværhedsgrad af psykotiske symptomer. Evidensniveauet er her lidt højere, da der er lavet en del større og længerevarende forsøg. En mulig fremtidig behandlingsform kunne være kombineret psykosocial og farmakologisk intervention, hvilket dog endnu aldrig er blevet afprøvet videnskabeligt. Endelig er der et rimeligt niveau af evidens for, at økonomiske incitamentbehandlinger kan være i hvert fald kortvarigt effektive, f.eks. modtagelse af penge for urinprøver uden spor af cannabis. 14

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen En

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvorfor tager de rusmidler, når vi ved, at det ikke er godt for dem?

Hvorfor tager de rusmidler, når vi ved, at det ikke er godt for dem? Psykolog Allan Fohlmann det ikke er godt for dem? Kan vores viden om psykoselidelser og rusmidler hjælpe os til at forholde os til problemet på en bedre måde? kognitioner.dk frederiksbergpsykologen.dk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere