Formandens beretning VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 1

Transkript

1 Formandens beretning Folkeskolereformen Den 1. august 2014 blev en skelsættende dato, både hvad angik skolens indhold og de rammer og vilkår, som efter denne dato blev gældende for lærerne. En ambitiøs folkeskolereform, nye samarbejdsforpligtelser, nye arbejdstidsregler og fuld tilstedeværelse i hele arbejdstiden blev sat i søen på samme tid. Når vi derudover tager i betragtning, at inklusionsudfordringen i forvejen stillede store krav til lærerne, er det ikke underligt, at forskere og andre, der har indsigt i folkeskolen, over de politikere, der både havde lovgivet om folkeskolereformen og om lærernes arbejdstid, var det vel egentlig kun professor Niels Egelund, der synes, at det var en fantastisk god ide at kaste folkeskolen ud i høj søgang på denne måde. Men uanset hvad såkaldt kloge folk mener, så er det et faktum, at det er lærerne og lederne rundt omkring på skolerne, der står med det store ansvar for, at tingene kommer til at virke i dagligdagen. Det har været og er stadig en stor opgave at få udmøntet folkeskolereformens bestemmelser og intentioner i den måde, som vi strukturerer og organiserer skoledagen på. Mange nye elementer i folkeskolereformen har sat sit præg på skolerne siden august Fagrækken er udvidet, og timetallet er øget i enkelte fag. Der er indført en nyskabelse i form af den understøttende undervisning, og der er tilbudt lektiehjælp og faglig fordybelse i henhold til lovens bestemmelser. Dertil kommer et lovkrav om gennemsnitlig 45 minutters daglig bevægelse i løbet af skoledagen samt krav om øget samarbejde mellem de forskellige personalegrupper på skolen og aktører i det omkringliggende samfund. Ja, det er en ordentlig mundfuld, vi har skullet sluge på én gang! Men både ledere og ansatte har taget opgaven på sig med stor ansvarlighed, og derfor er det også indtrykket, at man rundt omkring på skolerne har gjort, hvad man kunne for at skabe en ny og på mange måder anderledes skoledag for eleverne. Her i kommunen har det fra politisk side været en klar forventning, at man nok fik implementeret reformen fra skoleårets start, men samtidig blev der også udtrykt forståelse for, at man gjorde det på forskellige måder og ud fra de lokale forudsætninger. Derfor ser vi nu også mange måder at skære kagen på ikke mindst når det drejer sig om lektiehjælp, understøttende undervisning og de 45 minutters bevægelse. Tager vi fx lektiehjælpen er det meget symptomatisk, at begrebet har mange betegnelser rundt omkring i skolevæsenet. Studietid, selvfag, ff-tid osv. er i denne sammenhæng synonymer for lektiehjælp og faglig fordybelse, og lige som betegnelserne er forskellige, er erfaringerne det tilsvarende. I hvor høj grad der er tale om succes og god effekt af lektiehjælpen, afhænger meget af den måde, man har organiseret sig på. Hvis fx en lærer og en pædagog skal varetage lektiehjælpen i en hel årgang med op mod 80 elever, er det vel næsten indlysende, at der ikke kommer noget godt ud af det. Har man modsat prioriteret at have en god og solid lærerbesætning på, kan det give god mening og være en god støtte for eleverne. Også på andre områder, hvor folkeskolereformen har medført nyskabelser, ser man forskellige måder at gribe tingene an på, og erfaringerne går derfor også i forskellige retninger. Nogle mener, at understøttende undervisning mere eller mindre er spild af tid, mens andre oplever, at disse timer i høj grad skaber VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 1

2 læring og støtter godt op om undervisningen i fagene. Derfor er der som nævnt grund til i det samlede skolevæsen at sætte stærkt fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Videndeling på tværs af skolerne bør have høj prioritet fremover. Lærere og pædagoger i samarbejde. Det gælder også, når vi forholder os til samarbejdet mellem lærerne og de andre personalegrupper. Ikke mindst er pædagogerne en medarbejdergruppe, som i langt højere grad end tidligere er på banen, når vi snakker om skolens dagligdag bredt set. Dette udvidede samarbejde skal vi som lærere selvfølgelig være indstillet på at indgå i, og på mange skoler er det jo i sig selv ikke en speciel nyskabelse. På de fleste skoler har der i flere år været et godt samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen, men med folkeskolelovens bestemmelser om understøttende undervisning, lektiehjælp osv. blev grunden lagt til, at pædagogerne involveres mere direkte i skolens læringsmiljø. Desværre må vi erkende, at man på visse skoler er gået for langt ad dette spor, da man planlagde dette skoleår. Allerede i august måned rejste lærerkredsen problemstillingen over for forvaltningen, da vi kunne konstatere, at pædagoger i alt for mange tilfælde blev sat til at undervise i konkrete fag. Sagen blev drøftet og diskuteret med forvaltningen hen over efteråret, og det er min oplevelse, at det har været en sej kamp at få skabt respekt om folkeskolelovens definition af undervisningskompetencen. Sagen er jo, at pædagoger kun er tillagt undervisningskompetence, når det drejer sig om undervisning i børnehaveklassen, i afgrænsede undervisningsforløb i indskolingen, og når det drejer sig om understøttende undervisning herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Undervisning i fag skal varetages af en lærer. Folkeskoleloven er meget klar og entydig, og det er mig ubegribeligt, at man flere steder og i alt for høj grad har prioriteret at lade pædagoger og sågar pædagogassistenter overtage lærernes ansvar og jobfunktion ved at pålægge dem at undervise i konkrete fag. Det er uprofessionelt, og det er kredsens vurdering, at der i en del tilfælde har været tale om klare brud på folkeskoleloven. Uanset hvor mange sange fra de varme lande, vi har hørt! Vores dilemma som lærerkreds har dog været, at hvis vi havde insisteret voldsomt på, at tingene skulle bringes i orden her og nu, ville det med stor sandsynlighed have betydet, at et større antal lærere fik lagt ekstra timer oven i den undervisningsbyrde, som i forvejen var tyngende for mange lærere. Derfor kaldte situationen på en vis pragmatisme, og den fælles forståelse med forvaltningen kom derfor til at gå på, at pædagogerne skulle ansættes som faglærere under lovens 28, stk. 2 for den del af deres arbejdstid, hvor de skulle undervise i konkrete fag. Dermed var de også for denne del af deres ansættelse på vores overenskomst, og principielt er situationen dermed gjort lovlig. Nu venter vi så bare på, at den fælles forståelse bliver efterlevet ude på skolerne, så vi på kredskontoret kan få skrevet under på lønaftalerne for disse faglærere! Og vi så har vi i øvrigt en klar forventning om, at der fra næste skoleår er helt styr på, hvem der har undervisningskompetencen. Ud over de mere lovmæssige og overenskomstmæssige problemstillinger har der også på mange skoler været store problemer med organiseringen af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Meldingen har ofte været, at det stort set ikke var muligt at finde tidspunkter, hvor man kunne mødes på tværs af de to medarbejdergrupper. Dermed bliver lovens intention om det gode og tætte samarbejde mellem lærere og andet pædagogisk personale til dels en illusion og en kilde til frustration hos både den ene og den anden medarbejdergruppe. Derfor er samarbejdet og samarbejdsvilkårene et vigtigt tema at drøfte forud for næste skoleår. Det gælder både på den enkelte VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 2

3 skole, men også på det centrale niveau i kommunen, hvor vi som lærerkreds og fællestillidsrepræsentanter er medspillere. Set ud fra en fagpolitisk vinkel har vi selvfølgelig en interesse i, at loven bliver fulgt i forhold til lærernes og andre personalegruppers roller og kompetencer, og vi har en interesse i at forsvare vores lærerprofession, så vi aldrig når derhen, hvor undervisning i fagene kan klares af hvem som helst uden læreruddannelse. Derudover vil det være fuldstændig paradoksalt og uacceptabelt, hvis der fortsat planlægges med ikke-uddannede som undervisere i fagene, når skolerne samtidig skal leve op til målsætningen om, at alle lærere senest i år 2020 skal have fuld undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Et krav, der betyder, at der nu bliver sat gang i en systematisk efteruddannelse af lærerne, så målet kan nås. Lov 409 I 7 måneder har vi skullet leve med de rammer for vores arbejde, som lov 409 har dikteret. Overalt i landet har der været stor utilfredshed med loven, og årsagen til de mange frustrationer er indlysende. Dels har politikerne ved lovindgrebet vredet armen om på ryggen af os og har ladet hånt om vores synspunkter og holdninger. Dels er der rigtig mange lærere, der oplever, at den meget firkantede måde at rammesætte vores arbejdstid på og den totale mangel på sikkerhed for at have tid til at løse opgaverne, har gjort det svært at leve op til forventninger og krav. Mange føler, at lov 409 og den forøgede undervisningsforpligtigelse på 80 timer har ødelagt vores mulighed for at levere en undervisning, som vi ud fra et fagligt synspunkt kan stå inde for, og som har den kvalitet, som den skal have. Men vi må også konstatere, at det ikke er alle lærere, der har samme oplevelse. Faktisk er der mange, som trods stor vrede over den behandling, vi fik af vores arbejdsgiver i 2013, også har erkendt, at lov 409 har ført nogle positive ting med sig. Man oplever, at det nu er helt legitimt at holde fri, når man forlader skolen. Man oplever væsentligt færre møder i tidsrummet efter kl. 17, og i mange tilfælde er der skåret ned på pædagogiske arrangementer, der har været henlagt til lørdage. Man finder det inspirerende at forberede sig blandt kolleger på skolen og kan hurtigere få kontakt med kolleger om aktuelle ting. Derudover er der for lærerne i Viborg Kommune stillet en arbejdsplads til rådighed, så der generelt er gode forberedelsesfaciliteter. Det ændrer dog ikke ved den oplevelse som alt for mange lærere har at den væsentligt forøgede undervisningsforpligtigelse gør det næsten umuligt at løse opgaverne på en ordentlig og professionel måde. Man kan simpelt hen ikke nå, hverken at forberede sig godt nok til at give alle elever en kvalificeret undervisning, eller til at efterbehandle den. Det er nærmest håbløst at leve op til folkeskolelovens krav om, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Man oplever, at dagligdagen er blevet en overlevelsesøvelse. Man tænker time for time og dag for dag, hvor man før havde rum til refleksion og til en mere langsigtet og udviklingsorienteret opgaveløsning. Kredsens undersøgelse fra oktober måned om lærernes oplevelse af de nye rammer og vilkår viser en klar sammenhæng mellem ledelsens håndtering af lov 409 og den måde, som lærerne oplever tingene på. Graden af tilfredshed afhænger i vid udstrækning af ledelsens forståelse af og tillid til lærerne og dens evne til at skabe en god og optimistisk stemning. Nærværet i dagligdagen, oplevelsen af at man som medarbejder bliver taget seriøst, når man forelægger ledelsen et problem, og at ledelsen viser vilje og handlekraft, når problemerne skal løses, er helt afgørende for tilfredsheden og det gode arbejdsmiljø. Dertil kommer vigtigheden af, at ledelsen er åben over for dialogen om fleksibilitet inden for rammerne, så der i så høj grad som muligt kan skabes fornuftige arbejdsvilkår for den enkelte. VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 3

4 Ledelse er derfor et utroligt vigtigt parameter, når målsætningen er, at lærerne skal trives med og lykkes i deres job. Når det er sagt, er det dermed også spørgsmålet, om lov 409 i sig selv og i alle tilfælde er problemet! At dømme ud fra svarene fra et markant flertal i kredsens undersøgelse i oktober måned er det i hvert fald vigtigt at notere sig, at 2/3 af lærerne lever fint med den fulde tilstedeværelsestid, vel at mærke hvis forudsætningen er, at man kan nå sine opgaver. Af samme grund er det også godt halvdelen af alle lærerne, der den gang gav udtryk for, at kredsen skal lade være med at forsøge sig med en lokal aftale om arbejdstiden. Lokale drøftelser om arbejdstid og løn For præcist et år siden underskrev kredsen sammen med forvaltningen og Skolelederforeningen et forståelsespapir om rammerne og værdierne for samarbejdet på skolerne. Heller ikke på dette tidspunkt var det min opfattelse, at papiret løste alle problemer og sikrede lærerne nogle attraktive arbejdsvilkår. Vi kunne ikke sikre tiden til forberedelse og til øvrige opgaver, og vi kunne ikke sikre tiden til og rammerne for samarbejdet. Alligevel er det min og kredsstyrelsens vurdering, at papiret har vist sin værdi. På et mere overordnet plan i kommunen har vi kunnet holde fast i nogle væsentlige værdier i forhold til ledelse, til dialogen og til de tillidsvalgtes rolle. Vi har konkret aftalt en fast årsnorm, mulighed for at afvikle den 6. ferieuge, krav til en opgaveoversigt og fornuftige rammer for de tillidsvalgtes virksomhed. Også lokalt på skolerne har man kunnet tage udgangspunkt i det kommunalt aftalte forståelsespapir. Flere skoler har i MED-systemet eller mellem TR og leder aftalt noget, der minder om lokale forståelsespapirer, som har været med til at løse en del af de udfordringer, der fulgte i kølvandet på lov 409. Altså har vores forståelsespapir haft en ikke ubetydelig værdi. Det ændrer dog ikke ved, at man på visse skoler har oplevet, at elastikken om man så må sige har været lige lovlig slap på visse punkter. Eksempelvis kan der sættes spørgsmålstegn ved, om papiret i tilstrækkelig grad er blevet efterlevet. Det er selvfølgelig et væsentligt tema i den revision af forståelsespapiret, vi tog fat på i starten af februar måned, og som vi fortsat arbejder på. I det hele taget er vi jo nødt til at stille skarpt på de kilder, der er til frustration og mistrivsel i jobbet både på baggrund af erfaringerne siden 1. august, men i lige så høj grad med udgangspunkt i de åbninger og muligheder, der ligger i overenskomstforliget, som nu er sendt til urafstemning. Når vi taler om evaluering og revision af aftaler, er det også naturligt at kommentere på et andet problemfelt i forbindelse med overgangen til at det nye. Jeg er sikker på, at det ikke har undgået ret mange læreres opmærksomhed, at der var fejl i lønudbetalingerne i efteråret. Ja, jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt alle udeståender på dette område er på plads. Vi har været temmelig skarpe og direkte i vores kritik fra kredsens side, og vi har haft meget svært ved at acceptere de undskyldninger, der var for, at man ikke kunne finde ud af at udbetale undervisningstillæggene korrekt. På alle måder og for alle lærere har det været dybt frustrerende og utilfredsstillende, og derfor ser vi frem til, at lignende problemer ikke opstår ved overgangen til den nye overenskomst, som forudsat, den stemmes hjem kommer til at gælde fra 1. april. I hvert fald noterer jeg mig med tilfredshed, at der den 16. april afholdes en temadag for lederne om den måde, der skal administreres på, så der fremdbetaling. I øvrigt er det jo sådan, at når en overenskomst bliver fornyet, så får det også den konsekvens, at den lokale lønaftale skal revideres. Derfor går forvaltningen og lærerkredsen om kort tid i gang med et forhandlingsforløb, som forventes at bliver kort og ukompliceret. VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 4

5 Økonomiske forskelle forskellige skoler Apropos penge er det også helt naturligt at kommentere på de økonomiske rammer, der gælder for skolevæsenet. Vi har som bekendt i en del år ligget helt i bund med hensyn til resurser til skolevæsenet i sammenligning med andre kommuner. De sidste par år er der heldigvis sket en vis udvikling som følge af folkeskolereformens krav om øget timetal for eleverne, og måske også som følge af lidt politiske røde ører over den lidet flatterende bundplacering! Den lidt større økonomiske tildeling til vores område betyder, at vi nu indtager en plads som nr. 86 blandt de 98 kommuner, så ja det ser bedre ud. Der er dog stadig langt op til den gennemsnitlige resursetildeling på landsplan, og det vil være synd at sige, at vi svømmer i penge. Nej, vi har tværtimod grund til at være stærkt bekymrede for, om den fortsat snævre økonomiske ramme danner tilstrækkeligt grundlag for, at vi kan efterleve folkeskoleloven fuldt ud. Meget tyder i hvert fald på, at der er brug for flere lærerkræfter rundt omkring, hvis lærerne skal have reelle muligheder for at kunne tilrettelægge, evaluere og målrette undervisningen i forhold til den enkelte elev. Vi får meget alarmerende meldinger fra en stor del af skolerne om manglende tid til at foretage en ordentlig og grundig forberedelse og efterbehandling, og mange lærere stønner med rette over opgavemængden, som i høj grad afspejler de knappe resurser mange steder. Vi skal huske på og i særdeleshed skal politikerne huske på at selv om vi taler utroligt meget om folkeskolereformen, er der stadig en stor udfordring for skolerne og lærerne, når det drejer sig om inklusionsmålsætningen. Emnet er næsten trængt helt i baggrunden, men for lærerne og børnehaveklasselederne er denne udfordring absolut ikke blevet mindre. Tværtimod. I den sammenhæng må vi også konstatere, at skolerne er rustet meget forskelligt, når de skal leve op til kravene i folkeskoleloven, og når de skal arbejde ud fra en inkluderende tankegang. Resursetildelingsmodellen, som udløser det økonomiske grundlag for skolernes drift, virker ikke i alle henseender som en retfærdig og rimelig model. Der er skoler, der kæmper gevaldigt med økonomien, typisk fordi årgangene tæller et uhensigtsmæssigt antal elever og dermed resulterer i relativt små klasser. Andre skoler er noget heldigere stillet, og økonomien ser her ganske fornuftig ud og giver et bedre råderum. Når denne skævdeling af resurserne, som man måske kan kalde det, er en kendsgerning, hvordan harmonerer det så med det politiske ønske om et fælles skolevæsen? Er et fælles skolevæsen i virkeligheden ikke en illusion, når resursetildelingen medfører så store forskelle i skolernes eksistensgrundlag og dermed så store forskelle i skolernes tilbud til eleverne? Jeg mener, der er grund til, at politikerne gør sig grundige overvejelser i den retning specielt i år, hvor der er sat et proor fra politisk side sat fokus på to temaer i den sammenhæng, nemlig ledelse og udskolingen, men der kan godt være brug for en lidt bredere debat om det indholdsmæssige, når vi taler om fremtidens skole. Et fælles og velfungerende skolevæsen handler ikke alene om struktur og organisering, men handler også om en fælles forståelse om det serviceniveau og de tilbud, som skolerne skal kunne give eleverne. OK 15 vilkår for lærerarbejdet. Med andre ord skal vi nu forholde os til det overenskomstresultat, som i går blev sendt til urafstemning blandt medlemmerne, og som har været grundigt beskrevet i Folkeskolen, i kredsens nyhedsbrev, på Danmarks Lærerforenings hjemmeside osv. VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 5

6 Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i alle detaljer i overenskomstforliget, for så ville det blive en noget omstændig og tidskrævende affære. Men jeg vil gerne bruge lidt tid på at fremhæve de elementer, som jeg og kredsstyrelsen mener, er væsentlige, når vi skal bedømme forliget. Et overenskomstresultat består jo af to dele dels et generelt forlig gældende for hele det kommunale område, dels LC-forliget som gælder for Danmarks Lærerforenings medlemmer samt medlemmer af andre mindre organisationer under LC. I det generelle forlig er det især det aftalte lønstigninger, der er interessante. Der er aftalt lønstigninger på 5,42 % over de tre år, overenskomsten skal dække, og allerede fra 1. april 2015 vil vi kunne mærke en lønstigning på knap 1 %. Hen over de 3 år udmøntes der 1,6 % i 2015, 1,5 % i 2016 og 2,32 % i Selv om det ikke er specielt voldsomme lønforbedringer, der er tale om, skal vi se dem i forhold til den prisudvikling, man har skønnet for overenskomstperioden. Kloge hoveder skønner, at prisudviklingen vil være på 4,77 %, og dermed er købekraften sikret og forbedret en smule. Det var et mål for forhandlingerne, og det har man nået. Derudover er det aftalt, at fædre får ret til 7 ugers barselsorlov mod de nuværende 6 uger, og endelig er det aftalt, at en ansat har ret til frihed med løn i op til 10 arbejdsdage ved et barns hospitalsindlæggelse. Ud over de lønstigninger og andre småforbedringer, der ligger i det generelle forlig, blev der afsat 0,4 % af rammen til organisationsforhandlingerne. På vores område er det LC, der forhandler udmøntningen af de 0,4 %, og derfor kalder vi denne del af overenskomstresultatet for LC-forliget. Ser vi i første omgang på de aftalte lønforbedringer i LC-forliget, kan vi konstatere, at alle lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter, skolepsykologer og UU-vejledere får et ekstra løntrin pr. 1. april Afhængig af det nuværende løntrin, som man befinder sig på, har det en større eller mindre værdi. Rykker man eksempelvis fra trin 31 til 32 udgør værdien ca kr. årligt, men befinder man sig på nuværende tidspunkt på trin 40 er værdien af det ekstra løntrin på ca årligt. Desværre er der ikke tale om en ren lønforbedring oven i den løn, vi har nu i hvert fald ikke, når det drejer sig om lærerne og børnehaveklasselederne. Disse medlemmer mister nemlig samtidig det tillæg, som nu udbetales som kompensation for bortfald af aldersreduktionen. For overenskomstansatte på ny løn skal der således modregnes med ca årligt, og er man tjenestemand eller overenskomstansat på personlig ordning skal der modregnes med ca årligt. - Til gengæld slår lønforbedringen rent igennem for alle andre medlemsgrupper, idet de ikke har haft ret til aldersreduktion og dermed ikke har fået et tillæg for udfasningen af aldersreduktionen. Herudover skal det bemærkes, at det tillæg, der nu udbetales for hver time, man varetager specialundervisning i særlige klasser fx specialklasser bortfalder fra 1. august Dog vil de lærere, der i dette og næste skoleår underviser i sådanne klasser få et personligt tillæg, hvis værdi svarer til de penge, som tillægget har givet i dette skoleår. Dette tillæg vil man få så længe, man underviser i specialklasser eller på hold, der svarer hertil. Det sidste element, som jeg vil nævne vedr. det lønmæssige, er indførelse af et undervisertillæg. Dette tillæg indføres fra 1. august 2015 og afløser det nuværende undervisningstillæg op til 750 for børnehaveklasselederne 836 undervisningstimer pr. år. Desuden øges tillægget for undervisning ud over 750 timer hhv. 836 timer årligt med ca. 8 kr. pr time. Undervisertillæggets størrelse varierer efter ansættelsesform. Er man ansat som lærer på grundløn, får man et tillæg på kr. årligt, mens tillægget for ansatte lærere på personlig ordning udgør kr. årligt. VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 6

7 For børnehaveklasseledere er beløbene lidt højere. Ansatte på grundløn får årligt, mens tillægget udgør 7.900, hvis man er på personlig ordning. Men ét er penge noget andet er arbejdstid. På baggrund af de mange frustrationer og den store utilfredshed med arbejdsforholdene siden 1. august 2014, er der mange, der havde håbet på, at overenskomstresultatet kunne bringe os tilbage til et system, hvor vi via aftaler på centralt og lokalt plan kunne sikre den enkelte lærer tilstrækkelig forberedelsestid og samarbejdstid. Det er desværre ikke lykkedes! Vore forhandlere kunne ikke komme igennem med et krav om en aftale, der kunne give en sådan sikring. Derfor blev parterne enige om at konstatere, at det indtil videre fortsat er lov 409, der regulerer lærernes arbejdstid. Vi vælger derfor som organisation at undlade at tage et medansvar for den måde, som lov 409 regulerer vores arbejdstid på. Vi vil ikke tage et medansvar for en lov, der på en række områder har gjort det mere eller mindre umuligt at udføre lærerarbejdet på en måde, så vi kan honorere de mange krav og levere en undervisning, vi rent fagligt kan stå inde for. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at lov 409 ikke er til afstemning, når vi nu skal til at sætte vores kryds ved urafstemningen. Til gengæld skal vi forholde os til, om det centrale forståelsespapir kan være afsæt til forbedringer i vores arbejdssituation. Er der grund til at stole på, at de hensigtserklæringer om værdier og fornuftige planlægningsprincipper bliver overholdt? Er der overhovedet noget som helst, der forandres med dette arbejdstidspapir? Ja, det er jo den personlige vurdering, vi hver især må gøre os. Som tillidsvalgte i en kredsstyrelse skal vi selvfølgelig også overveje tingene grundigt, for vi har også et ansvar for at tilkendegive vores holdning til resultatet, og som det fremgår af nyhedsbrev nr. 36, er det en enig kredsstyrelse, der anbefaler medlemmerne at stemme ja. Når vi anbefaler jer at stemme ja til det samlede resultat, er det ud fra den argumentation, at det lønmæssigt ser fornuftigt ud og er på niveau med de forventninger, man med rette kunne have til resultatet. Kredsstyrelsen vælger også at tro på, at det centrale forståelsespapir om arbejdstid, kan få en positiv afsmitning på de lokale muligheder for at forbedre arbejdssituationen for lærere og børnehaveklasseledere. I særlig grad vil vi fremhæve, At der er sat et særligt fokus på forberedelsestiden. Det er helt afgørende, at der nu er enighed om, at forberedelsestid ikke umiddelbart kan konverteres til andre formål. At skolelederen fremover skal konkretisere, hvor megen tid, læreren har til forberedelse og øvrige opgaver, og opgaveoversigten skal være udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. At planlægningen skal sikre, at der bliver reelle muligheder for at mødes om planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisningen. At der skal være fastlagt sammenhængende og effektiv tid til både individuel og fælles forberedelse. At parterne finder det hensigtsmæssigt, at man vurderer muligheden for at indgå flekstidsaftaler. Som det også indikeres, er det et spørgsmål om tillid og tro, hvorvidt man mener, at disse formuleringer bringer os videre til noget mere positivt. Men med de erfaringer, vi har fra vores eget forståelsespapir, er det helt afgørende at have nogle håndtag eller trædesten, om man vil som afsæt til en forpligtende dialog om lærernes arbejdsvilkår. Vi mener, VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 7

8 der er nogle gode og relativt solide håndtag i det centrale papir, og dem vil vi kunne bruge direkte og konstruktivt i forbindelse med revisionen af vores lokale forståelsespapir. Endelig vil jeg sige, at der ikke er nogen i kredsstyrelsen, der har en forestilling om, at en konflikt som følge af et evt. nej til overenskomstresultatet, vil give nogen væsentlig forbedring. Tværtimod er der en betydelig risiko for, at vi kommer til at stå med en splittet medlemsskare, hvor det bliver svært at skaffe fuld opbakning og loyalitet i forhold til konflikten. Derfor kan det blive en temmelig dyr konflikt i mere end én forstand. Fremtidsperspektiver Nogen vil måske mene, at det er en meget defensiv tilgang til tingene, men jeg tror, vi må erkende, at vi ikke har en chance for at klare alle problemerne på én gang ved et overenskomstbord. Det helt overskyggende problem nemlig opgavemængden kan vi ikke løse alene ved overenskomstbordet. Vi bliver nødt til at kæmpe på flere fronter og gøre, hvad vi kan for at få de ansvarlige politikere til at forstå, at det ikke er gratis at iværksætte en række nye og ambitiøse tiltag i folkeskolen. På et skrivebord langt væk fra virkeligheden er det en enkelt øvelse at forpligte lærerne på at undervise 80 timer mere om året, men det er beskæmmende at konstatere, hvor lidt man forholder sig til, hvad det betyder for lærernes mulighed for at præstere en ordentlig undervisning. Vi ser jo konsekvenserne allerede. Sygefraværet er stigende, og der er efterhånden en del lærere, der enten har forladt jobbet eller kraftigt overvejer det. Lærerflugt og lærermangelen trænger sig på, og det er en udfordring kommunerne skal tage særdeles alvorligt. Og det skal vi hjælpe dem til at forstå. Som organisation skal vi fortsat kunne forstå at arbejde strategisk på mange forskellige niveauer, når vi skal sikre vore medlemmer ordentlige vilkår. Vi skal kunne gøre en forskel for vore medlemmer i en verden, der nu er langt mere decentraliseret, end den var tidligere. Det giver uvægerligt nogle udfordringer, og vi oplever i mange tilfælde, at udfordringerne også indebærer dilemmaer både centralt og lokalt. Den samme oplevelse har alle andre organisationer, er jeg helt overbevist om. Jeg vil her til sidst sige, at i den megen snak om alle trængslerne på skolerne kan vi nemt komme til at skubbe andre og mindre medlemsgrupper som konsulenter, skolepsykologer, tale-hørelærere m.fl. i baggrunden. Det skal vi selvfølgelig passe på med, for disse medlemmer har også krav på nærvær og opbakning fra deres fagforening. Det er vi også som kreds opmærksom på, og derfor vil vi fortsat have et fokus på at sikre en ordentlig service for disse medlemmer. Jeg vil slutte af med at sige en stor og uforbeholden tak til tillidsrepræsentanterne på skolerne og på de andre arbejdspladser for det fantastiske arbejde, I præsterer i jeres tillidshverv. Det er mildt sagt ikke blevet nemmere at varetage kollegernes interesser, siden lov 409 holdt sit indtog, men I gør det utroligt flot. Også en stor tak til de øvrige i kredsstyrelsen og til de ansatte på kredskontoret. Tak for et supergodt samarbejde til gavn for alle medlemmerne. Med disse ord overgiver jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. VIBORG LÆRERKREDS - GENERALFORSAMLING 2015 S I D E 8