Februar 2012 Årgang 41 nr. 1 ISSN Sommerlængsel, fra Skibsdage på Fejø Foto: Egon Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2012 Årgang 41 nr. 1 ISSN 0905-1635. Sommerlængsel, fra Skibsdage på Fejø 2011. Foto: Egon Hansen"

Transkript

1 Februar 2012 Årgang 41 nr. 1 ISSN Sommerlængsel, fra Skibsdage på Fejø Foto: Egon Hansen

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Grafiker: Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, / Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / Næstformand: Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive suppleant: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup suppleant: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / Østjylland: Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige / Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / Ribe og Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, , Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2011, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 2 er 12. marts 2012 Vore medlemsskibe I optagelsesudvalget af skibe, har der været et pres på udvalget fra forskellige skibsejere for at få deres skibe optaget i TS. Der har været mange forskellige forklaringer, fortolkninger og fortællinger om skibenes oprindelse og hvilken skibskonstruktion og historie der var om skibene. Det er ikke altid sandheden har været nedfældet i ansøgningen, men en fortolkning af sandheden, og ofte er der i samtalen med skibsejeren, en hentydning til andre TS- skibes kriterier i deres optagelse. På Kolofonmødet var der lagt op til en debat og dialog omkring hvilke kriterier et skib skal opfylde for at kunne optages i TS, og bestyrelsen fremførte nedennævnte 3 forhold som lokalfolkene skulle medtage i deres vurderinger sammen med optagelses-udvalget oplæg. Når vi er i dialog med havnene om frihavnspladser til vore skibe er et af vore budskaber, at vi er gamle brugsfartøjer, som mange mennesker vælger at beskue når vi ligger i havnene, og dermed kan være med i turistannonceringen af området. Når skibsbevaringsfonden er i dialog med det offentlige for at få øget deres økonomiske midler til træskibsflåden, er et af deres væsentlige argumenter vores kulturhistoriske og bevaringsværdige skibe der alle har en kulturhistorie bag, og som vi skal bevare til vore efterkommere. Når vi i bestyrelsen har sat os det mål, at vi skal have den maritime kulturarv forankret i kulturarvsstyrelsens formåls-paragraf, som en selvstændig betegnelse på lige fod med museer, slotte og herregårdes betegnelser om bevaringsværdige kulturværdier. I afrapporteringen fra lokalfolkene kom der mange kvalitative bud på kriterier for skibenes optagelse i TS, og alt dette arbejde tager optagelsesudvalget med i deres kommende arbejde med, at få vedtaget nye regler og kriterier for skibenes optagelse i TS Poul-Erik Clausen, Formand TS 3

4 Indkaldelse til Generalforsamling Pinsedag søndag den 27. maj 2012, kl i Marstal Medlemsmøde i Gilleleje Lørdag den 3. marts 2012 Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelse i henh. t 7 7. Eventuelt På valg er (pkt. 6): Formand: Poul Erik Clausen Bestyrelsesmedlemmer: Ole Brauner, Gert Iversen 2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide og Jens Glinvad 1 Revisor: Kirsten Hjort 1 Revisorsuppleant: Poul Pilegård Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Fuldstændigt program for generalforsamlingen og tilmeldingsblanket vil blive bragt i TS-blad nr. 2/2012, der udkommer medio april måned Følg også med på VELKOMMEN TIL MEDLEMSMØDE I GILLELEJE Program: Kl. 10: Vi mødes ved Vilhelms kajplads (å-udløbet i Gilleleje Havn), herfra går vi til Marinestuen, hvor vi kan købe en øl/vand. (ring til Ingelise på nr , hvis I bliver væk på havnen) kl. 12: Frokost i sejlklubben ved østre mole, 50 kr., derefter gåtur gennem Gilleleje til museet Pyramiden Vesterbrogade 56. kl. 16: Eftermiddagskaffe i sejlklubben med belysning af emner som: Fritagelse af moms på vedligehold af foreningsskibe Rig og tovværk søsikkerhed zinkanoder m.m. kl. 18: Middag, 150kr. Efter middagen: nyt fra lokalfolk. evt. film fra BBC med Vilhelm. Drikkevarer købes i sejlklubben: øl/vand 10kr.vin.60.kr. Kontant betaling for frokost og middag til Ingelise ved ankomst. På gensyn TS-bestyrelsen v. Gert Iversen , lokal m/k Ingelise Brandt , Formand for Vilhelms skibslaug : Klaus Rigger og Gilleleje Sejlklub. Tilmelding til TS-sekretariatet, Lisbeth senest på mail: el. tlf

5 TS s 40 års jubilæum, 25 marts 2012 Af Andrea Gotved, kommunikationsudvalget Den 25. marts 2012 er det 40 år siden at der var stiftende generalforsamling i Træskibsejernes Sammenslutning - senere ændret til det navn vi har i dag, Træskibs Sammenslutningen. Jubilæet skal markeres i lokalområderne, samt i landsdækkende aviser. På kolofonmødet blev der snakket om muligheder og ideer til hvordan man kan gøre det længere nede i spalten kan der ses et udpluk at ideerne. Vi har et lille budget til jubilæet, I kan søge penge fra til jeres arrangement. Ansøgning senest 1. marts til Egon I får svar senest den 6. Marts. Der vil blive oprette en side på ts-skib.dk, hvor vi laver en oversigt over, hvad der sker landet rundt. Så vi opfordrer til at sende program ind INDEN den 25. marts - SAMT afrapportere tilbage til bestyrelsen om, hvordan jeres arrangement gik, hvad I lavede og hvad pengene gik til (gerne med billeder). Dels til afregning af økonomi, dels til en artikel om jubilæumsaktiviteterne landet over. Afrapportering til Merete Ettrup gmail.com) Vi håber alle vil være med til at markere dagen, lad flaget gå til tops, send TS-standeren med derop, skab liv på havnen, fortæl historien, få den lokale journalist og fotograf til at møde op, start den gamle motor op, ideerne er mange kun fantasien sætter grænsen! Forslag fra og til lokalfolkene Hold Åbent hus Happening starte motorer op, lave knudekonkurrence Kom først til at låne billedudstillingen! Fortæl din lokale journalist om de gode historier fra havnen/jeres lokalforening Fortæl om de udfordringer, der er i at holde skibene oven vande og aktivitet på havnen Maritime dage med billedudstilling og jollesejlads. Brug også dagene omkring 25 marts. Billeder via projektor på storsejlet. Bruge andre medier: Youtube, Facebook osv. Afholde en konkurrence, hvor gevinsten er en sejltur, fx præsentationssejladsen 5

6 SKIBSDAGE 2012 i Ebeltoft Af Karsten Heide DET SEJLER Forespurgt hvordan det står til og svaret lyder at - DET SEJ- LER, - giver det en fornemmelse af at alt flyder, vilkårligheden råder, tilstanden er måske ligefrem kaotisk. Situationen er ikke under kommando. Det er fravær af en ordnende kraft. Svares der alternativt at DET GÅR, så står det vel ikke helt skidt til, måske heller ikke helt godt. Endnu bedre er svaret at DET KØRER, ja, så går det fint. Der er styr på tingene, alt er vel. At det søværts udtryk DET SEJLER anvendt til at beskrive en tilstand formidler en fornemmelse af flydende vilkårlighed, illustrerer vel meget godt behovet for en ordnende kraft som forudsætning for at få retning. Den kraft er navigatøren, som forvandler det vilkårligt flydende til et fartøj med en forud- Skibsdage på Fejø 2011, foto Egon Hansen. 6

7 bestemt retning. Jeg navigerer. Navi gere. Fartøj agere. Jeg agerer med et fartøj, vel at mærke i en forudbestemt retning. LYST Nu er heldigvis mere lyst end nødvendighed, vi forbinder med sejladser. Den nødvendige planlægning og navigation er velintegrerede i vores lystsejlads. Vi foreslår, som arrangører af skibsdagene, at det diskuteres under temaet Elementer af en skipperuddannelse, - altså en videreførelse af temaet fra sidste år. ud på deres eget skib og øve disciplinerne i praksis om eftermiddagen. Deltagelse i skibsdagene er gratis. Tilmeldingsskema vil komme på hjemmesiden. Alle er velkomne, såvel TS medlemmer som ikke. Med eller uden Jolle/skib. Der vil sandsynligvis blive mulighed for at campere. I næste nummer af TS-bladet, vil der komme et mere detaljeret program. Skibsdagene 2012 For tredje år i træk inviterer vi til skibsdage. Denne i uge 28 og i Ebeltoft. Grundtanken er den samme, nemlig erfaringsudveksling om sømandskab og vedligeholdelse under formiddagens temabehandling, efterfulgt af eftermiddagene med praktiske øvelser og manøvrer arrangementet adskiller sig fra de to foregående år ved at få følgeskab af to andre stævner, nemlig De Fæles sejladsstævne samt stævne for Nordisk Kystkultur. Det er endnu ikke aftalt noget samarbejde mellem stævnerne, men det vil være oplagt at forhandle en eller anden form for samarbejde. Begreberne i overskriften, sømandskab og vedligeholdelse søges udmøntet dels i temaformiddage dels i tilbud om korte vedligeholdelseskurser eller vejledning for konkrete individuelle reparations- og vedligeholdelsesprojekter. Alle deltagerne kan komme med oplæg under temaernes behandling. Temaoplæggene tilstræbes at være så tilpas korte så der er plads til diskussion og erfaringsudveksling. Temaoverskrifterne i år bliver jollesejlads, elementer af en skipperuddannelse samt et førstehjælpskursus inklusiv brug af hjertestarter. Temaet skipperuddannelse vil rumme konkrete undervisningsforløb omkring det at føre et fartøj. Forhåbningen er at mange skippere vil supplere samt tage stævnedeltagere, med 7

8 Maritimhistorisk Konference 2012 Nakskov april 2012 Maritim Kontakt indbyder til maritimhistorisk konference den 20. i rækken. Konferencen er åben for alle maritimt interesserede, såvel amatører som professionelle forskere, der her får lejlighed til at fremlægge deres projekter og resultater, samt stifte kontakter og udveksle erfaringer. Konferencen finder sted på Hotel Harmonien i Nakskov. De fine rammer i den traditionsrige købstad og værftsby byder på spændende oplæg, god mad, hygge og den traditionelle bogauktion. Desuden vil der blive arrangeret en sejlads til Kong Hans befæstede værft på Slotø. Foreløbigt program: Fredag, 27. april Ankomst og indkvartering på Hotel Harmonien Hotel Harmonien, Nybrogade 2, 4900 Nakskov, Tlf Velkomst og middag (to retter) Offentligt foredrag ved museumsinspektør Nils Engberg fra Nationalmuseet om Nakskovs betydning i lyset af Slotø og Albuen Lørdag, 28.april Morgenmad Indlæg fra deltagerne Frokost Maritim Prisopgave 2010 med vinderindlæggene Udflugt til Slotø og Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum Festmiddag (tre retter) Bogauktion Søndag, 29. april Morgenmad Indlæg fra deltagerne Frokost Admiralsforsamling og afslutning Deltagergebyr: Konference og udflugt m/fuld forplejning, enkeltværelse: Konference og udflugt m/fuld forplejning, dobbeltværelse: Konference og udflugt m/forplejning, u/overnatning: 2300 kr kr kr. Rettelser & tilføjelser Af Andrea Gotved, redaktør TS frihavne Der er følgende ændringer til oversigten over frihavne i årbogen: Lemvig Havn har ændret status fra delvis frihavn til frihavn, idet havnen nu tilbyder 3 fridøgn. Fåborg Havn er som den eneste stadigvæk delvis frihavn, men har sænket betalingen fra 180 kr. til 150 kr. pr. døgn. Kalvehave Havn udgår som frihavn. Det er muligt løbende at orientere sig om frihavnene på hjemmesidens oversigt: Love I årbogen kom der ved en fejl en gammel udgave af TS s love med det beklager jeg selvfølgelig. På næste side kan I se de korrekte love, revideret og godkendt i Nyhavn Det er 5 og 8 der er ændringer i. Tilmelding og betaling inden 1. marts 2012: Deltagergebyr indbetales inden 1. marts til: Bank Nordic, Reg.nr Kontonr Betaling fra Udlandet: SWIFT: AMBKDKKK, IBAN DK Tilmeld dig derefter venligst til Kontaktudvalgets kasser Carsten Jahnke med reference til det deltagergebyr, du har valgt. Husk at angive din adresse, telefonnr. og adresse. Ønsker du at holde et indlæg (15 min + 5 min diskussion), så tilføj venligst din foredragstitel. Der stilles en powerpointprojektor med computer til rådighed. Vel mødt i Nakskov! 8

9 Træskibsammenslutningens Love 1 Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. 2 Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge Skibstilsynets krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, der redegør for filosofi og retningslinier for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf. 3 Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træskibsforeninger/ts-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. 4 Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret med ret til at føre foreningens stander under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materiale-ægte kopibygning. 2. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende. 3. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i at fartøjet til enhver tid er ansvarsforsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. 5 Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7: a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant 7. Eventuelt 6 Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgperioden er 2 år. 9 Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Formandsposten og mindst 3 af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er 1 år. 8 Lokalfolk Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger i samarbejde med lokale medlemmer lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest 6 uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. 10 Opløsning Forslag til sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at oplægning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2 måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, forening, museum eller lignende, sammenslutningens aktiver skal tilfalde. Lovene er senest revideret på generalforsamlingen i Nyhavn Barcelona Chartret findes nu på under Om TS.

10 JOLLER skal VEDLIGEHOLDES ligesom alt andet som os selv Af Ulf Brammer Fra sidst i januar måned 2012 kan man finde en længere forklaring på TS hjemmeside om, hvordan Sammenslutningens gamle joller og kopierne selvfølgelig kan imprægneres og vedligeholdes på en god og holdbar måde. Vi har indsamlet erfaringer konsulteret bådebyggere og Skibsbevaringsfonden hentet fotos fra TS-medlemmer og æltet det hele sammen til en god, grundig og langtidsholdbar metode, som du ikke bliver snydt med. Det er naturligvis en forudsætning at du selv kan leverer knofedtet! I denne træskibssammenslutning kommer man ikke sovende til et smukt resultat. Fra havnen, tidsskrifter og artikler kan man se mange velholdte både. Sådanne resultater kommer ikke af sig selv. Heller ikke af moderne lak på vandbasis. I Håndbog for vedligehold af åbne træbåde og joller fod har vi samlet og sammenlignet nye og gamle metoder. For en gammel lystsejler er det godt at få bekræftet at de gamle metoder er de bedste, nemmeste og billigste. Lad dem med både af glasfiber bruge nok så mange moderne midler - det holder ikke, hvis vi skal bevare autenticiteten fartøjets oprindelige udseende og tilstand. I første del gennemgår vi forårsklargøringen søsætning optagning og vinteropbevaring. Anden del omtaler mindre reparationer og gennemgår de forskellige materialer koldpresset linolie linoliemaling bundsmøring - bådens metaller og træsorterne. Der er mange fotos og Sven Bülow den gamle redaktør har sat det hele pænt op og fyldt siderne med fine tuschtegninger. Det med at udgive bøger om vedligeholdelse er ikke lige sagen for TS. Vi har besluttet at lægge hæftet / tryksagen på TS hjemmeside, så medlemmerne selv kan printe de 34 sider ud. 10

11 Strøtanker om skibsnisser, klabautermænd og andet godtfolk Af Stavnsboen. Illustrationer og foto: Sven Bülow -Der foregår intet på et skib, der ikke kan forklares ud fra rent videnskabelige fakta! Med dette postulat, vel at mærke fremsat af den gængse flok af kloge-åger, vil jeg nu bevæge mig ind på et område, der i umenneskelige tider har floreret og bragt mange sind i kog. Egentlig skal man helt tilbage til de tider, hvor de første mennesker drog ud på længere sørejser. Ofte med konstruktioner vi nok til daglig ikke vil kalde velovervejede. Nok om det. Allerede dengang kunne man opleve, at der skete ting og sager under sejladsen man ikke lige havde en fornuftig forklaring på. Men det sjove er at tendensen til, at der forekommer uforklarlige ting ombord, er fulgt med tiden. Og da skibene blev større og større og med flere skumle afkroge og dunkle aflukker, jo større blev antallet af uforklarlige hændelser. Pjat! vil den lærde udi naturvidenskab nok udbryde og vifte konstateringen væk som var det en irriterende myg. MEN... tænk lige efter engang kære læser. Hvis du graver dybt nok i hovedets mest støvede erindringer, kan du garanteret selv komme i tanke om noget, der kuldsejler al den skolelærdom du har fået banket ind i hovedet lige fra barnsben af. Nu vil jeg prøve at nærme mig den stejle holdning de lærde har til skibsnisser og klabautermænd. Man er vel en anelse åben for fastlåste videnskabelige paradigmer! - og det gøres bedst ved referere sandfærdige og rimeligt ædruelige beretninger. Her er et eksempel: 11

12 Et skib var på vej fra Bergen til Island af den kendte kurs fra Hornum til Horn på Island. Hundevagten var tildelt et par ældre herrer, der ikke havde meget sul på kroppen, men dog lune skindjakker. Inden skipper krøb ned i sine lune skind, blev han gjort opmærksom på, at der ikke var stillet et anker mørkt skibsøl frem til skibsnissen. Skipperen slog sig for panden, stillede et ølanker på dørken om læ og tørnede ind. Næste morgen var ankeret tomt. De to ældre herrer sværgede ved alle deres guder (der var mange!) at de ikke havde været i nærheden af det omtalte anker. Endnu et eksempel: Det gode skib Havmågen var det første skib til Upernavik det år. Det var højsommer og fastisen var næsten væk. Da man smed anker ud for molen skulle der festes. Det blev der og selvfølgelig med folk inde fra Upernavik, der ikke fandt det svært at finde en årsag til en lille festimik. Det udviklede sig jo som det plejede, når det første skib sydfra anløb bygden. Men det mærkelige var, at næste dag kunne ret mange ikke finde hverken hoser, støvler, skjorter eller sågar sygelukaf ets beholdning af bandager og hospitalsprit. Man ledte og ledte lige fra kølen til udkigstønden, men det eneste man fandt var bandagerne de var viklet omkring skibskatten, der lå i et hjørne af kabyssen med panik i øjnene og hvæsede af enhver, der nærmede sig. Maskinmesteren der var af den mere eftertænksomme af menneskeracen spurgte nu skipperen om hvor han dog havde stillet ølankeret inden han gik til køjs. -Ølankeret?! skulle skipper vist have mumlet ret omtåget. - Satans! Det har jeg sgu glemt. Man fandt aldrig besætningens klæder eller hospitalspritten, men til gengæld et hav af mere eller mindre rene klædningsstykker spredt ud over Havmågen, som ingen ærlig mand ville kendes ved. Den lærde læser vil nu fnyse hånligt! Her vil jeg indskyde et par bemærkninger til en almen kendt tese, der i rum tid har verseret blandt jævne folk (ikke naturvidenskabeligt bevist): En skibsnisse er ikke et ondt væsen. Og den tese skal man altså bide mærke i. Husk endelig det. Det er der åbenbart en del folk, der er begyndt at tro, men de er helt på gale veje. Skibsnisser skal dog behandles med respekt, nogenlunde på linje med en husnisse. Man ville jo aldrig drømme om at glemme en husnisse i de strenge vintermåneder, for så er der lagt i kakkelovnen det ved enhver jo. En af de smukke teorier omkring skibsnisser er, at det simpelthen er en husnisse, der er taget med fatter på langfart, som en slags hjælpende hånd i svære situationer når de daglige ting ikke fungerede ombord. Det er muligvis grunden til at traditionen med at stille lidt godt frem om natten helst i flydende form aldrig må ignoreres. Så har skibsnissen det med at blive en anelse ond i sulet og nærmest sabotere de gængse regler for god opførsel ombord. I særligt grove tilfælde af usømmelig optræden, kan en skibsnisse i værste fald sørge for at der går fordærvelse i provianten eller at skibet simpelthen mister en del af sin last på den ene eller anden måde. Noget helt andet er det med klabautermanden. Hvis du nogensinde har bragt det ord frem i en forsamling af djærve søulke, bliver der ligesom ret hurtigt stille. Klabautermanden har et lidt andet ry end skibsnissen. Hvorfor nu det? Hvis man borer lidt i det vil man opdage at klabautermanden åbenbart varsler dårlige tider. Den mest gængse er at dårligt vejr er under opsejling. Eller at skibet i den nærmeste fremtid springer læk. Dengang man begyndte at sejle med præster, åh jo det gjorde man jo på et tidspunkt, blev omtalen desværre fordrejet i den retning, at klabautermanden var noget rent djævelskab. Så længe man kke egenhændigt havde fanget en af slagsen (en klabautermand ikke en præst!), måtte det være noget grufuldt ondt værk fra det hinsides, ja ligefrem et rent og skært varsel om død og forlis. Det har nok præget mange skippere og styrmænd, men de skulle jo tage hensyn til de lærde og præsterne 12

13 (tit de samme personer) og for at få lidt skibsfred accepterede man den tankegang. Den er desværre blevet hængende. En klaubautermand er mand for varsler - ingen tvivl om det. En god grundregel er at når han viser sig med en økse og begynder at pusle omkring bord og bundstokke, bør man se lasker og landinger efter. Ofte vil det vise sig at der optræder en mindre utæthed et sådan et sted. Hvis han derimod sysler med en høvl skal man straks efterse samtlige bord, for det betyder et varsel om en stor læk, der kan være til fare for skibet. Klabautermanden er også kyndig udi varsler om vejr og vind, dog er pålidelige efterretninger på dette ømtålelige område sparsomme. Og det hjælper ikke på klabautermandens ry at varsle om beværligt vejr. Men så skal man huske at et vejrvarsel jo ikke per defenition er ondt ment. Det er derimod et råd om lige at være beredt på det værste. En go gammel skik for den drevne skipper. Til at belyse dette er endnu et eksempel: En skipper havde været på Lofoten efter tørfisk til Hansastæderne i Østersøen og var nu på vej sydover. Skipperen havde gjort turen mange gange og kendte kursen nøje. Det var blevet nattemørkt og snart kunne man ikke se langt, da havgusen samtidig bredte sig. Ud for Trondheimfjorden flovede vinden og skipperen gloede bekymret mod vejrmanden ombord, der i dette tilfælde også var styrmanden. Vejrmanden bedyrede at han i en rum tid havde set sulerne vaske deres fjer på læ side af skibet og siden var de fløjet mod fjordmundingen derinde mod land da skumringen satte ind. Men skipper og vejrmanden kunne ikke se langt nok ud i kimingen, til at bedømme om det var nødvendigt at tage nogen forholdsregler. De stod begge nede på agterløftningen og anede ikke deres gode råd. Mest af alt var vejret til et ordenligt mandfolkekrus sort øl og de stod lidt og tøvede, men så pludselig så de noget bevæge sig omkring boven. Havgusen lå meget tæt nu, så det var svært at se noget tydeligt, men det lignede altså en skikkelse, der i læ side ligesom møvede sig langsomt indenbords. Svagt kunne de se skikkelsen pege mod sydvest, hvorefter han ligesom gik i opløsning i havgusen. -Hva hulen var det? mumlede vejrmanden til skipper, der blot stod med klaprende tænder. Nuvel! De tøvede ikke. Skibet blev rebet, både topreb og underreb, og ganske rigtigt. Ud på natten blæste det op fra sydvest og hvis de ikke havde rebet i tide (det var en råsejler!) og spændt livliner ud, kunne det være gået grueligt galt. De kunne nemlig være blæst indenfjords i Trondheimfjorden og der var der både nordmænd og jættefolk, der levede af strandede søfolk. Det skal lige siges at både skipperen og vejrmanden hårdnakkede holdt ved, at de ikke havde rørt hverken vådt eller tørt undervejs siden Lofoten. Her er det værd at bemærke at der er hele to varsler nemlig både klabautermanden og sulerne, der vaskede fjer om læ. Værsgo! Er det ikke et bevis nok? Så det med at klabautermanden kun varsler død og ulykke, skal altså tages med et gran salt. Dog er der en episode, som er lidt uklar, men som maner til eftertanke. Her er det tredie eksempel: En hirdmand i Harald Tryggvesons følge ville sove den ud på Ormen hin Lange inden morgendagens lange sejlads til Svold. Så var han da sikker på at være ombord når der blev lettet anker. Ombord var der kun et par ædru ankervagter ellers var der roligt, også blandt de andre skibe i flåden. Der sker dette: Hirdmanden bliver vækket midt om natten ved at nogen rumsterer midtskibs. De to vagter kan han lige ane sove trygt i forskibsløftningen og de ser eller hører intet. Hirdmanden ser at ved masten står nogen og roder med linen, hvor Tryggvesons kongemærke er hængt op. Han peger derop, men hirdmanden forstår ikke meningen. Han slår det hen, da skikkelsen kort efter går ud mod forløftningen, han vender sig om på den anden side i den tro, at det blot er endnu en søvagt. Næste morgen er der et farligt postyr. Besætningen er begyndt at indfinde sig deriblandt Tryggveson. Tryggvesons mærke er nemlig væk simpelthen væk, forsvundet fra linen ved masten. Alle roder nede blandt 13

14 bundstokkene, Tryggveson råber op, men det er og bliver væk. Hirdmanden tænker ikke over det, før han senere hen sidder i et drikkelag et sted i Halland. Der udveksles erfaringer i drikkelaget, som man altid gør når søfolk samles om godt øl. Først da lufter han sit syn om det han så ved masten hine nat. Pokker stå i det om Tryggveson ikke var sunket i bølgerne under Volderslaget og forsvundet for evig tid. Så hirdmanden egentlig klabautermanden rode med linen til kongemærket? Kunne det være et varsel om et kongeskifte med død til følge. Ingen tvivl om det, man skal bare tænke lidt rationelt. Især i bagklogskabens skærene lys. Nu ved vi jo godt ud fra historiebøger o.lign. at Tryggveson slet ikke kom glad og livsmæt af dage. Nu vil den lærde selvfølgelig stille det nærgående spørgsmål om der overhovedet er en sammenhæng mellem en skibsnisse og en klabautermand Ren inkvisatorisk tankegang, men lad os bare tage den også. Tilsyneladende har de ikke andet tilfælles end at de har hver deres funktion på et skib. Skibsnissen står for det rent daglige og sørger for at de simple ting fungerer, mens klabautermanden tager sig af de store verdensomspændende sager. Skibsnissen kan man godt henvende sig til, hvis man tror man kender til hans opholdssted. For eksempel kan man lige gøre opmærksom på, at nu er ølankeret altså stillet frem og så ellers ønske en god og rolig nat. Klabautermanden taler man ikke til. Han skal kun ses. Man taler jo ikke med væsener, der har den alvorlige byrde at varsle om tunge tider, dertil er verdens gang alt for alvorlig til at almindelige dødelige skal blande sig. Klabautermanden giver kun anvisning på de store linier på livets vej. Simple gøremål sorterer ikke under ham. Der findes ingen forlydender om at de er set på samme tid, men hvis man tager deres respektive erhverv i betragning er det ikke så underligt. Som fagmand ser man jo helst ikke at ufaglærte går en i bedende. Det kommer der kun skærmysler ud af. Muligvis lidt håndgemæng. Jeg kan fornemme at evt. lærde allerede nu er ved at finde gabestokken frem. Men hvorfor nu egentlig denne lange skrivelse? Nu tænker den nøgterne læser nok: Hvad kommer det egentlig mig ved - alt det gamle forvrøvlede ævl om skibsnisser og klabautermænd? Se, det er der muligvis en god grund til. Undertegnede har faktisk selv observeret uforklarlige hændelser på ANNA ELISE og jeg godtager som bekendt ikke ting og sager, der ikke kan måles, vejes, lugtes, føles på eller tales fornuftigt med etc. - i hvert fald ikke til daglig. Men når det bliver mørkt stiller tingene sig lidt anderledes og man bliver pludselig mere modtagelig i sindet. Typisk er det sent på natten eller meget tidligt om morgen, hvor man lige er oppe og lænse nyrerne og nyder at fuglene ikke er begyndt at larme voldsomt endnu. Oppe i forskibet kan man af og til pludselig se en skikkelse dukke frem af ingenting, stå lidt ved rælingen, udstøde mærkelige stønnende lyde for derefter at forsvinde som dug for solen. Så går tankerne! Kunne det mon være klabautermanden, der forsøger at give et varsel om dagens kommende genvordigheder og faldgruber? En påfaldende ting, der kun kan tilskrives klabautermanden, er virakken omkring alt værktøjet ombord på ANNA ELISE. En venlig mand har gjort sig umage med at skaffe hvert stykke værktøj sin helt egen plads i forskibet. Hvad sker der? Man behøver kun at være ombord i ganske kort tid, før høvl, træbor, hamre, save, søm og skruer er pist væk. Ude af syne. Fordampet. Ingen har set noget og ingen ved noget. Med tanke for hvad klabautermanden til daglig render rundt med i hænderne når han giver varsler er mistanken påfaldende. En anden mystisk ting ved ANNA ELISE er den evindelige larm om morgenen. Det starter med at nogen ret tit bruger store ord om morgenen, når nogen ikke lige kan finde sin snorkel, den ene sko, posen til soveposen (!) eller intime benklæder eller 14

15 børnenes et-eller-andet. Fluks bliver man beskyldt for at have bortført slige sager i nattens løb, selv om man bliver ved med at benægte det hårdnakket. Aha vil den tålmodige læser tænke ku det alligevel være et svagt bevis på, at ombord på Anna Elise foregår der alligevel uforklarlige ting, der ikke kan henføres til den almindelige morgen tumult. Jeg bliver ved: Og hvad med alle de kaffekrus, der pludselig dukker op alle mulige vegne? Selvom nogen i sin morgentornado-agtige oprydning har fjernet alt hvad der ikke er surret fast, går der kun omkring 17 sekunder før det hele roder igen. Var der nogen der hviskede skibsnisse? En ofte sket hændelse som alle burde nikke genkendende til: Man sidder og slår mave efter det sædvanlige overdådige og helt umådeholdne aftensmåltid og nyder lidt go rødvin dertil. Der går ikke lang tid, før snakken bliver livligere og arme og ben gestikulere om kap. Men pludselig udbryder en: Hvor er mit rødvinsglas? Jeg stillede det lige her! Og langer ud efter det nærmeste glas, der fluks bliver konfiskeret af naboen, der udbryder Nallerne væk, det er mit og det har stået der hele aftenen, ja faktisk siden i går aftes! Få minutter senere er katastrofen der ingen kan finde deres egne glas, men ingen tænker på, at der måske er lidt sandhed i, at ens eget glas virkelig er havnet hos naboen eller et helt tredje sted som f.eks i jollen uden at man selv har bidraget til forsvindingsnummeret. Mistanken burde nu langsomt trænge ind hos den skarpsindige læser og lade den naturvidenskabelige verden stå tilbage med røde ører. En anden sælsom ting er maskinen. Enten har den en voldsom personlighed eller også foregår der noget man ikke rigtig kan sætte ord på. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor den nogen gange starter baglæns. Kan nogen erindre den tur fra Helsingør til Amerikakaj, hvor ANNA ELISE sejlede baglæns hele vejen? Ja altså maskinen bakkede, men vi sejlede med stævnen først. Umiddelbart vil jeg tolke det som et varsel (klabautermanden?) om at vi den dag slet ikke burde sejle sydpå men tværtimod nordpå. Skipperen den dag erklærede at han godt vidste vi sejlede den forkerte vej på kursen til Amerikakaj og så spørger man sig selv - hvor blev klabautermanden af i den sammenhæng? Ren logik. Han har selvfølgelig med garanti været der, men ingen af os dødelige kunne øjne ham i det mylder af folk, der var omkring ANNA ELISE i bunden af Helsingør havn. Der var simpelthen for meget virak og hurlumhej til, at man ville lægge mærke til ham. Hvis han altså var der! Husk på at han kun skal ses han taler ikke med nogen. Nå, hvilken kyst vi evt. var havnet udfor er uden for denne teksts rækkevidde, men éet er dog tankevækkende: kunne klabautermanden have sendt os et varsel gennem maskinen ved at starte den baglæns, om at vi skulle sejle nordpå og ikke sydpå? Hvad skete der mon af spændende ting oppe nordpå den dag? Hvorfor skulle vi absolut ikke vende stævnen mod syd? Vi får det såmænd aldrig at vide. Ups ud af øjenkrogen kan jeg levende forestille mig vores lærde modpart er på nippet til at løbe skrigende bort! Skibsnisse klabautermand noget helt tredje? Et er sikkert: ANNA ELISE rummer et eller andet uforklarligt som på nøjagtig samme vis, ligesom i de tidlige tider, har huseret blandt besætninger. Kære læser strit du bare imod og tilmeld dig den kedelige gruppe af lærde, der vader rundt med skyklapper på. Den virkelige verden viser noget ganske andet, end hvad der står i kedelige bøger og støvede faldefærdige dødehavsruller. I fald af at du ikke tror på slige hændelser, der så nydeligt er gengivet her, så prøv at stille et ølanker (fyldt!) frem på bordet inden du kryber til køjs. Vil det monstro være der, når du vågner...? Ærbødigst: Stavnboen 15

16 Jollestof GÆSLINGEN ex. Ejnars pram, Jollebygget pram fra Fejø Tekst: Arne Gotved. Fotos: Bogø Tidende/Jørgen Stæhr Fejø og bådebyggerne GASEN har i mange år med mellemrum anduvet Fejø, og skipper og besætning har hver gang fundet sig mere end godt tilpas i det historiske træskibsmiljø i Dybvig Havn, og de smukke omgivelser i det bagved liggende æbleland. Det er Dybvig der er de berømmede Fejø-drivkvasers vugge med hele to produktive bådeværfter ved havnen, hvorfra den ene smukke og velsejlende drivkvase efter den anden er blevet afleveret til fiskeriet - i de gode tider var ventelisterne lange. Historien begynder da bådebygger Niels Christian Nielsen startede sit bådebyggeri 1878, og den fortsætter i 1889 hvor hans hjælper - bådebygger Christian Mortensen starter for sig selv, og bygger sit værksted ved beddingen som stadig eksisterer. Og den fælles historie bliver lang. I et spænd på godt 130 år har dynastierne Nielsen og Mortensen bygget hundredvis af både og joller - hvoraf en stor del var de berømte Fejø- drivkvaser - og gennem tiden har familierne samarbejdet og konkurreret på fredelig vis, og begge steder har været lærerpladser for konkurrentens sønner i en fortsat tradition. I 1961 var der alene på Nielsens bådebyggeri blevet bygget 340 større og mindre fartøjer, heraf 40 Fejø-drivkvaser, hvor de 27 blev leveret til fiskeriet i Smålandsfarvandet og de resterende 17 til Lillebælt. Men alt har sin ende og bådebyggeriet i Dybvig har tvende. Nielsens bådebyggeri lukkede gradvist ned op mod 1970, men vi er mange der har fulgt sidste fase af Mortensens værft, der nu efter fire generationer desværre har måtte lukke. Men byggehal og bedding er heldigvis foreløbig reddet fra nedrivning gennem et foreningseje, der sikrer at der stadig er de nødvendige faciliteter for de hjemmehørende træskibe, og at Dybvig Havn kan fortsætte som historisk træskibscenter - de berømte Fejø-drivkvasers hjemhavn. Held og lykke med det. Dynastiet Nielsen I Træskibs Sammenslutningen kender vi bedst Christian Nielsen ( ) som rådgiver og æresmedlem i TS. Manden bag de fine skibsmodeller på Kronborg og ikke mindst biblen Danske bådtyper der udkom først i 70erne. Christian døde desværre alt for tidligt, og vi er mange der savner hans store viden og jordnære tilgang til det bevaringsarbejde vi selv har rodet os ind i. Christian startede sin læretid hos sin far Carl Nielsen der havde lært af sin far Niels Christian Nielsen men arbejdede de sid- GÆSLINGEN på molen i Bogø Havn. 16 En elev ror GÆSLINGEN med samt 2 skippere til prammens rette plads i haven.

17 Elever og besætning losser den dyrebare last. ste tre år af læretiden hos Emanuel Mortensen på naboværftet, hvor han blev udlært bådebygger i 1934, så det er længe siden. Når vi kender værftets byggetal fra 1961 er det fra en artikel Bådebyggeriet på Fejø og de danske åledrivkvaser som Christian havde i Handels- og Søfartsmuseets årbog samme år. Det er herlig og videnstung læsning som interesserede kan finde på museets hjemmeside Edwin Mortensen fortæller i øvrigt at hans far, Emanuel Mortensen, dengang fik en dedikeret årbog af Christian med en varm tak for den gode læretid. Dynastiet Mortensen I 1968 overtog brødrene Ejnar og Edwin Mortensen bådebyggeriet på Fejø efter faderen, der havde videreført værftet efter farfaderen fra Efter en årrække gik Ejnars yngre bror Edwin selvstændig med EM Bådebyg i Gilleleje, hvor mange af vores større fartøjer har været på grundigt og livreddende besøg blandt andre MIRA og VILHELM - og Ejnar fortsatte på Fejø indtil hans søn Henrik kunne overtage arbejdet. Begge brødrene fortsatte med jollebyggeriet efter pensioneringen som det kan ses på side 77 og 78 i Arv og Gæld (Arv og Gæld er Træskibs Sammenslutningens 35års jubilæumsbog der stadig kan rekvireres gennem sekretariatet.). Edwin er still going strong hvorimod Ejnar er gået noget i stå og dårligt kommer på havnen mere. Sønnen Henrik - Mortensen i 4.generation der overtog værftet for få år siden, måtte på grund af tidernes manglende arbejdsopgaver til træskibsværfterne opgive bådebyggeriet på Fejø, så der blev lukket og slukket sidste år. Nu kan vi så kun håbe at de omkringboende ildsjæle der har overtaget værftet, får held med at sikre det gode træskibsmiljø fremover. Ejnars pram Og så er vi nået frem til min fortælling. Der har altid ligget en pram i Ejnars slæbested, som jeg har beundret og fotograferet fra besøg til besøg (Arv og Gæld side 74). Beundringen har jeg selvfølgelig ikke kunne tie stille med, og engang har jeg fået sagt til Ejnar at jeg meget gerne ville høres, hvis han en dag skulle skille sig af med den. Da GASEN i sommeren 2010 deltog i TS-sejlskibsdagene på Fejø fik jeg følgende melding fra Ejnar: Henrik har jo overtaget 17

18 værftet, og der hørte prammen med. Men en dag i vinter så jeg at han havde sat et til salg skilt i den, og fik så sagt til ham at det skulle han fjerne, for den skal Arne ha og nu må du så selv tale med Henrik. Og det fik jeg så gjort, og vi fik lavet en fornuftig handel. Prammen blev søsat, og jeg kunne hente den når den engang blev tæt, for den var godt nok tørret ud hvor den stod i pakhuset. Og hvad var det så lige jeg havde udvidet rederiet med? En ualmindelig velformet jollebygget pram det vil sige en fladbundet båd hvor siderne er bygget op med bord og spanter som på en klinkbygget jolle. Med agterspejl, og et svagt spring i længderetningen af den plane bund, der sikrer en let roet pram. Hvidmalet med grå lønning og tofter. Knap 13 x 5 x ½ fod. Ejnar havde bygget den midt i 1960erne, og den havde været brugt ved værftet siden. Hos os ville det være (og er) den perfekte fiskejolle på den store lavvandede Bredemagehage i Grønsund ud for huset på Bogø. Og velegnet til børnebørnene. EMANUEL og Lollands Produktionsskole Den gode jagt EMANUEL deltog også i TS-sejlskibsdagene på Fejø, og min gamle ven skipperen og ejeren Ulrik Larsen (Arv og Gæld side 58) - orienterede mig en af de følgende dage om EMANUEL og tidernes skiften, hvor han med skibet nu var blevet en afdeling af produktionsskolen i Nakskov. Det nedlagte træskibsværft på Plutøen skulle være landbasen, som de var gået i gang med at få styr på. Og hvad var så de videre planer? jo blandt mange andre ting skulle bygges skibsmodeller og måske nogle kopier af gamle egnstypiske træjoller i fuld størrelse. Og så er det at inspirationerne smitter og ideer opstår vi står her med netop en egnstypisk gammel pram af stor skønhed tag den med hjem og mål den op i vinter så I har noget at bygge den første båd efter. Det er lige til at gå til prammen skal bare være tæt når jeg får den tilbage til næste sommer. Det var så en aftale, bortset fra at der først skulle ske noget mere på Plutøen inden der kunne koges suppe på den pølsepind, så jeg hentede prammen hjem over land et par uger senere på traileren fra Bogø. Tæt var den nu langtfra blevet blevet, så den blev lagt op eller oplagt - i haven til Ulrik kunne hente den med produktionsskolens lastbil i det sene efterår. Fejø sejlskibsdagene 2011 Vi mødtes igen under sejlskibsdagene året efter, og da jeg forsigtigt efterlyste min pram fik jeg følgende gode og mindre gode meldinger fra Ulrik: Det gode Skib EMANUEL er kommet til Bogø Havn for at aflevere GÆSLINGEN. 18

19 Der snakkes på broen. 19 Den gode melding var at opmålingen havde været en stor succes. Den var foretaget på Middelaldercentret i Nykøbing Falster hvor produktionsskolen sammen med et hold fra Tyskland havde sikret prammens fine linjer for fremtiden. Tyskerne var meget begejstrede, da deres gamle træpramme, der tidligere lå overalt langs floderne, var gået tabt. Her fik de noget de kunne bruge at bygge efter. Den dårlige melding var at det var nødvendigt at udskifte det nederste bordpar for at prammen kunne blive tæt, og det havde der endnu ikke været stunder til, så fiskene og børnebørnene måtte have tålmodighed og ja, sådan måtte det selvfølgelig være, jeg var kun glad hvis det blev gjort, og ville betale for tid og materialer. Senere havde jeg en god snak med Ejnar, der spurgte om jeg havde nogen mening om hvor lang tid det tog at bygge jollen og det havde jeg selvfølgelig ikke. 100 timer Nielsen kunne bygge en pram på 100 timer, men det kunne jeg ærgerligt nok ikke. Så satte jeg to i gang samtidig den ene er din og jeg ved ikke hvor den anden er blevet af og dem fik jeg færdige på præcis 200 timer. Så det har taget 100 timer at bygge prammen. Jeg fortalte glad om opmålingen, men der var det nær gået galt. Det havde ikke været meningen protesterede Ejnar - der skulle ikke bygges kopier af hans pram det var hans design. Der sluttede festen for den dag, og først dagen efter blev problemet løst. Jeg opsøgte Ejnar i hans hus og beklagede misforståelsen, som jeg var ked af. Jeg var overbevist om at han havde hørt om planerne året før, det fik være, men jeg var uforstående over for forbuddet mod kopibygning. Hvad glæde ville hans eftermæle have af at der lå en pram gemt i sivene på Bogø i forhold til måske en serie pramme her og i Tyskland - med teksten kopi af Ejnar Mortensens jollebyggede pram fra Fejø 1965 på en messingplade det var da anderledes ærefuldt. Det kunne Ejnar godt se, forbuddet blev ophævet, og Ulrik åndede lettet op over sagens vending. Aflevering Så gik sommeren, og Ulrik satte en klargøring i gang hvor han skiftede bord og brugte jollen som elevprojekt, samtidig med at han lagde op til en god historie: jollen skulle afleveres til en 70års fødselsdag ganske vist tre år for sent, men sådan er livet. Så den skulle både skrabes i bund og have den helt store linoliekur. EMANUEL og ANNA MØLLER havde haft planer om at ankre op ud for Bogø Havn til min 70 års fødselsdag i juni 2008, men et forkert vejr kom i vejen, og nu mente Ulrik at jeg havde noget til gode, og den fik han eleverne med på. Så da EMANUEL med hele holdet midt i oktober anduvede Bogø Havn med den restaurerede jollepram på dækket, var der dømt fest, og der var lavet lagkager pyntet med havblå glasur og hvide flødeskumsbølger, den ene med en tegning af GASEN og den anden med teksten Arne 70. Og det blev en fest det var en god historie, som hverken de gamle eller unge glemmer foreløbigt. De unges stolthed var synlig de havde været en del af et meningsfyldt projekt med et flot resultat. At jeg så oven i det hele ikke måtte betale noget gør ikke historien ringere arbejdet var udført som skolearbejde, malingen var sponsoreret, Ulriks gamle værft i Rødbyhavn havde givet plankerne, og sejlturen til Bogø havde de længe glædet sig til. Det er storslået at blive 70 på den måde. Prammen blev søsat, og roet midlertidigt på plads i dens nye familie DUNFIN, GASEN og GÅSEN, og fik selvfølgelig navnet GÆSLINGEN. Resten af dagen blev der fortalt røverhistorier på både EMA- NUEL og GASEN - Bogø Tidende var på pletten, skrev om afleveringen og sendte billeder af begivenheden. Tidlig næste morgen afsejlede EMANUEL mod det sydfynske, og prammen blev roet over til sin kommende plads i rørskoven ud for vores hus. Den er perfekt til garnfiskeri på det lave vand der er allerede fanget adskillige multer og gedder. Største multe: 76 cm/ 3,6 kg, og største gedde: 98 cm / 6,3 kg. renset vægt. Vi har allerede haft nogle uforglemmelige oplevelser med prammen - men børnebørnene må vente med fornøjelserne til sommer når vandet igen bliver varmt.

20 VILHELMS lange sommer Af Klaus Rigger, fotos: sommertogtets besætning. Gilleleje Museumsforeningens veteranfiskekutter VILHELM, har i 2011 været på flere lange ture, som har været stærkt præget af meget vand, både oppefra og nedefra. Kapsejlads Limfjorden Rundt, her med HJALM ude agter. Der er ikke meget plads ombord... Den 25. juni stak VILHELM til søs med kurs Fejø. Der bliver splejset, sejlet og undervist i praktisk sømandskab. Efter mange våde timer anløb vi Kalvehave for natten og et godt måltid mad på kroen. Næste dag Fejø, ingen vind, så da vi passerede ANNA MØL- LER (Nationalmuseets galease) prajede de os for en ende, så vi slæbte det store skib et par timer. Vi skiftede besætningen på Fejø, fortsatte til Gedser efter 4 dage på øen, kuling gennem Guldborgsund, anløb Gedser for natten. Så blev kursen sat mod Rügen i Tyskland, en sejlads på 12 timer i høj sø og frisk vind. Ankom til Sassnitz sent aften i regn som fortsatte i 2 dage, rigtigt møgvejr. Kursen mod Rønne blev sat og alt blev gjort søklar, frisk vind, selvfølgelig fra den forkerte retning, men VILHELM bjærger sig godt og den nye motor spinder som en kat. Lå et døgn i Rønne og sejlede derefter til Hasle og spiste røgede sild, købte fine store rødspætter på kajen, herremad. Vi forsøgte at anløbe Allinge, men der var stoppet, tog til Tejn, hvilket vi ikke fortrød, fin plads og flink havnefoged, alt gratis. 20

21 Efter et par dage der, kom der ny besætning for hjemturen, men det blev da også til en tur til Chr. Ø og til besøg på værftet i Nexø hvor man er gået i stå med at bygge Svanen, sørgeligt. Fra Rønne gik turen hjemover, kunne ikke holde Falsterbo op og måtte gå til Ystad for natten, næste dag, gennem Falsterbo, fin oplevelse, så kom der fin vind så alle sejl blev sat, også det nye topsejl, gik ind til Dragør for proviant, gode bøffer, anløb Helsingør sent aften. Efter 14 timer nåede vi til Gilleleje søndag formiddag. 520 sømil på tre uger september deltog VILHELM i træskibsstævnet Limfjorden Rundt Fra Gilleleje gik kursen mod Anholt, derfra til Hals, selvfølgelig med dårlig vind til rigtig sejlads. I Hals kulede det op med regn, gik videre til Ålborg. Derefter Løgstør, hvor de mindre både måtte blive et par dage pga. storm. Thisted sejladsen måtte aflyses, videre for motor til Nykøbing M., kuling lige i snuden. Den 16.september bliver vejret endelig til en god kapsejlads - går over målstregen med 17 både agter. Derefter var det mest motorsejlads hjem. Ankomst til Gilleleje 20. september. 21

22 Fotomanipulation Af Niels Kold Olesen Skibsbilleder Tekst og tegninger: Arne Gotved Fotomanipulation er et gammelt håndværk... I en artikel i TS nr. 4, 2011 undrer Jørgen Josephsen sig over, at to fotografier fra forrige århundrede tilsyneladende er manipulerede, således at billedkompositionen er den samme, blot med to forskellige fartøjer i baggrunden. Observationen er helt korrekt. Robåden i forgrunden er den samme, for så vidt er kajen den samme, blot er fartøjet i den øverste halvdel af billedet et andet. Fotografen har formodentlig stået med det problem, at han er blevet bedt om at lave et flot velkomponeret billede af en fuldrigger, hvilket er svært uden enten en forgrund eller en baggrund. Så bliver det bare en cigar i midten med masser af vand i forgrunden eller himmel i baggrunden. Imidlertid har han tidligere haft held til at lave et foto, hvor en robåd sejler forbi, og udgør en rigtigt god forgrund, som skaber harmoni i billedet. Dette benytter han sig af ved en senere lejlighed. Skibet ved kaj er det mindste problem, men for at lave en forgrund, benytter han sit tidligere foto. Teknisk set et det nemt, man vifter med et stykke papir over den ene halvdel at af det fotografiske materiale, når det første negativ belyses. Derpå skiftes negativ, og man gør det samme over den modsatte halvdel. Grænsen mellem de to fotografier bliver flydende, og det ligner et og samme foto. I det konkrete eksempel er det tydeligt, at det originale foto et det til venstre. Krusningerne på vandet afslører, at de går jævnt hele vejen forbi fartøjet, hvor de på det til højre netop erstattes af fladt vand lige før det store fartøj. Større er hemmeligheden ikke. I forbindelse med artiklen i dette blad om GÆSLINGEN og bådebyggeriet på Fejø, har jeg plukket et par skibsbilleder der kom i min skitsebog, under TS-sejldagene på Fejø Akvarellen viser den (formentlig) næstsidste station for en aldrende 29 fods kvase, der langsomt er under nedbrydning, ribbet for alt bortset fra skrogets smukke linjer. Det forlyder at båden kom til Fejø fordi motoren stadig kunne bruges, og efter maskineriet var taget ud endte det tomme skrog i et hjørne på strandstykket vest for den store plæne ved havnen, hvorfra den nådigt er skjult bag buske og træer. Klods op af hegnet til affaldspladsen, der (også formentlig) bliver bådens endelige gravplads, med mindre den skal brændes. Men smuk er eller rettere var - den i al dens yndefulde forfald i hvert fald på lidt afstand. Gennem mine øjne ses båden som et billede på den del af træskibssagen der ikke lykkedes og er endt som bristede drømme, og dem har der været mange af i årenes løb. Men midt i den tristhed det er opløftende og en smule utroligt - at så mange andre fartøjer fra samme tid er reddet og kommet under sejl på ny. Den nederste tegning er Ejnars pram fra Fejø, hvis linjer er lige så besnærende som kvasens, men unægtelig mere overkommelig at passe på og bevare. Hvis man ellers vil - tidligere har der været et utal af pramme ved vores lavvandede kyster, men de er stort set alle gået til. Historien om Ejnars pram står i ovennævnte artikel. 22

23 23

24 Frederikshavnerkutter vil hjem til Danmark Uddrag af pressemeddelelse, som kan ses i sin fulde længde på under køb/salg/søges Frederikshavnerkutteren REXONA vil gerne hjem til Danmark, og søger medlemmer til dannelse af en dansk forening. Kutteren ejes p.t. af en nederlandsk forening, som ønsker at overdrage den til en dansk forening. Kutteren blev bygget i Frederikshavn i 1899 som F57 NEVADA, og var hjemmehørende i Frederikshavn indtil 1916, hvorefter hjemhavnen indtil 1961 var Esbjerg E365, henholdsvis navnene KARIN og REBEK- KA. Fra hørte hun hjemme i Lemvig som L386 REXONA. I 1977, ved fiskerflådens sanering, blev REXONA pensioneret. Samme år blev hun solgt til hollænderen Sam Kaptein. Hun sejlede så samme år med motorkraft til Nederland. Fra 1980 til 1997 var ejeren Victor van Dalen fra Amsterdam. I denne periode blev der udført grundige renoveringer. I 1996 oprettedes foreningen REXONA med det mål at bringe kutteren i en så god stand som mulig og at beholde den under sejl. Den nuværende hjemhavn er Den Helder. REXONA har status som sejlende monument (Nationaal Register Varende Monumenten, Nr.753). Kontaktperson i Danmark er: Donation af redningsveste fra TrygFonden Tekst og foto Annette Dres, LOTTE BRINCH af Nyhavn I 2010 modtog foreningsskibet LOTTE BRINCH efter ansøgning til TrygFonden redningsveste, primært - efter ønske - i børnestørrelser. I 2011 har Nyhavns Skipperlaug ligeledes modtaget 20 redningsveste i forskellige størrelser, så de 14 skibe i havnen altid er sikre på at have veste i korrekte størrelser til gaster, der måtte komme med på en sejltur. På LOTTE BRINCH er det altid et krav, at børn har redningsvest på. Sidsel Brinch, der er lillesøster til Lotte Brinch, der har lagt navn til skibet i 1963, var på ferie i København. Hun kom forbi Nyhavn for at vise sine to små døtre det skib, hun svagt minder fra sin barndom. Det blev selvfølgeligt til en havnerundtur med broåbning, og de nye børneveste fra TrygFonden blev indviet af de to piger, der ses på billedet. Mange tak til TrygFonden for de nye veste, og hermed en opfordring til andre skibslaug og foreningsskibe om at ansøge fonden, det er ofte børnestørrelser, det kniber med på skibene!!! Foreningen REXONA, att. Thea Rønsby Tuse Næsvej 14, 4300 Holbæk tlf / / , 24

25 SBF orienterer Anden del af en artikel om post- og passagerbåden RØRET af Nyord. Tekst og foto Jes Kroman Postbåden RØRET fortsat, Første del bragt i blad 4, 2011 RØRET, der var bygget i Nykøbing Falster i 1902, havde siden 1973 været ejet af familien Andersen i Værløse, som havde anvendt båden som lystbåd. Men efterhånden trængte den mere og mere til en gennemgribende istandsættelse. Og så skete det, i 2008 sank RØRET i Christianshavns kanal. Og så kunne eventyret egentlig udmærket have været slut her. Men sådan skulle det ikke gå. En gruppe borgere på Nyord havde åbenbart haft øje på båden i lang tid, og de fik lov at købe RØRET for 1 kr.! Men nu er det jo ikke prisen, der er afgørende for, om købet af en gammel båd er et godt køb. Det helt afgørende er det, man pådrager sig efterfølgende. Og i dette tilfælde var det bestemt ikke nogen god forretning, de gode folk på Nyord havde gjort. Den første store udfordring blev at hæve båden og få den sejlet hjem til Nyord. På trods af at motoren havde været helt nede på bunden af kanalen, så lykkedes det faktisk at få gang i den og den var i stand til at bringe båden sikkert hjem. Det blev en stor dag på Nyord, da den gamle RØRET vendte hjem, selv om det var en helt anden båd, end den der forlod øen. Den var jo i mellemtiden blevet bygget om til ukendelighed. Men fest og glæde var der alligevel, for der var jo stadig mange på Nyord, der havde sejlet med RØRET, da den endnu fungerede som postbåd. Kort tid efter RØRETs hjemkomst kom den første henvendel- Arbejdet på RØRET er gået i gang. Kølen og agterstævnen er nu blevet skiftet. 25 Udskiftningen af spanter skrider frem.

26 se til Skibsbevaringsfonden og jeg tog til Nyord for at besigtige herlighederne. Chok er en nænsom beskrivelse af min reaktion, da jeg så herlighederne, som de glade ejere stolt fremviste. Men det gik hurtigt op for mig, at her var en gruppe mennesker, som mente det alvorligt og ikke var så lette at skræmme. Og de havde frem for alt set, at her var tale om et unikt fartøj. Senere blev RØRET bugseret til værftet i Rødvig, hvor den kom på land og her fik vi en første indikation på, at det nok ikke var så godt med den gamle båd. Da den var kommet op at stå på vognen, tabte den simpelthen enderne, som måtte understøttes. Desuden var forstævnen revet ud under bugseringen. Men samtidig med denne håbløshed, så var båden jo utrolig spændende at arbejde sig ned i. Det viste sig i forbindelse med opmålingen, at der ikke var nogen original aptering eller dækshuse tilbage på båden. Det eneste originale, der var tilbage, var selve skroget, og her havde de tidligere ejere jo naturligvis over årene skiftet en del. Så kom næste fase, hvor der skulle udarbejdes en historisk dokumentation og rekonstruktion, som kunne anvendes, når der skulle indhentes priser på selve restaureringsarbejdet. Det var en spændende tid, hvor der rullede rigtigt meget materiale ind fra mange mennesker i området. Desuden var vi så heldige, at de tidligere ejere havde lavet en hurtig opmåling af båden inden de begyndte deres ombygning. På baggrund af dette materiale lykkedes det at lave en ret præcis rekonstruktion, som førte båden tilbage til tiden lige efter 2. Verdenskrig. Vi havde desuden det held, at sønnen til den sidste ejer af båden, medens den stadig var aktiv postbåd, endnu boede på Nyord og kunne fortælle i detaljer, hvorledes alle dele af båden havde set ud og var skruet sammen. For rigtigt at få et indtryk af hvordan båden havde fungeret, så bad jeg ejerne invitere alle de ældre beboere der endnu var i live, og som havde sejlet med RØRET. Det blev en helt uforglemmelig eftermiddag. Det var sjovt at høre uenigheden om hvordan en- Selve skroget er færdigt og nu klar til ilægning af dæk og aptering. 26

27 Opplankning af skroget er påbegyndt. kelte detaljer i virkeligheden havde set ud. Men også sjovt at høre om hvordan båden havde fungeret som livsline i et så lille samfund. Ejerne indhentede efterfølgende tilbud fra to værfter, og på baggrund af disse blev Skibsbevaringsfonden så i 2009 første gang ansøgt om økonomisk støtte til projektet. Der blev bevilget kr. til opmåling og restaurering af skroget. Men dette var jo langtfra nok til at afslutte projektet, idet båden jo også skulle have dækshuse, aptering og rig. Så der måtte ansøges igen, og Fonden gav året efter et lånetilsagn på kr Lånene fra Fonden blev givet under forudsætning af, at båden blev udført så historisk korrekt som det ville være muligt. Selv om projektet endnu ikke var fuldt finansieret, så betød det dog, at det nu var muligt at sætte gang i selve træarbejdet på værftet. Sideløbende hermed ansøgte ejerne nu om yderligere støtte til færdiggørelsen via andre kanaler. Der skulle jo også ny maskine og øvrig teknisk udrustning til. Det lykkedes senere samme år ejerne at få en donation på over kr fra Fiskeri aktionsgruppen, og dermed var der foreløbig fuld finansiering af projektet. Vinderen af opgaven var Rødbyhavn bådeværft. Men RØRET var nu i så dårlig stand, at den næppe ville kunne sejle selv, og den blev derfor transporteret til Rødbyhavn på en stor lastbil. Efter en periode uden for værftet, blev RØRET sat ind i værftets byggehal, og arbejdet kunne endelig gå i gang. I første omgang handlede det jo om at få demonteret båden, fjernet de nyere dele, som ikke skulle indgå i det kommende projekt og gradvist få udskiftet de ubrugelige dele. Det startede med kølen, som vi godt vidste var meget blød. Men efterhånden som processen skred fremad og vi kom længere og længere op i båden, stod det efterhånden mere og mere klart, at der næppe ville blive meget tilbage af den gamle båd fra Men, på den anden side set, båden var nu 109 år gammel. Så det var vel egentlig ret godt gået. Men det så dog i hvert fald ud til, at en del spanter kunne reddes. Men her tog vi fejl, for da klædningen kom af, viste spanterne sig at være helt hule på yderkanten under plankerne. Der lå på langs mellem alle spanterne - langs alle plankenådder - en liste, der var spigret eller nittet i klædningen. Grunden hertil var formentlig, at klædningen var meget tynd, og det havde været umuligt at kalfatre båden, så den blev tæt. Disse lister endte med at blive klædningens og spanternes død, idet vand, der havde stået på toppen af listerne var løbet ind bag spanterne og gradvist havde undermineret dem. Det viste sig også, at de tidligere ejere havde foretaget en del udskiftninger undervejs i deres proces med at omdanne båden til tomastet lystbåd. Og disse udskiftninger var bestemt ikke af forskriftsmæssig karakter. Så det betød, at en del originale samlinger og tømmer var fjernet, og nyt indsat, så det mange steder var klods på klods. Efterhånden tog skroget form, men det var en meget langstrakt proces, og også en del længere og vanskeligere end bådebygger Hugo Hansen fra starten havde tænkt. Der viste sig desuden nødvendigt at udskifte væsentligt mere end der oprindeligt var planlagt. Opbygning af dækshusene tager form. 27

28 Da skroget endelig stod færdigt kunne opbygningen af dækshusene påbegyndes. Og det var ligeledes en udfordrende proces, idet de oprindelige dækshuse bestemt ikke var lavet af en faguddannet bådebygger. Så øvelsen bestod i høj grad i at lave nye dækshuse, der samtidig ikke skulle se for pæne ud. Men det er jo svært at piske en i øvrigt dygtig håndværker til at lave dårligt håndværk. Men jeg tror det lykkedes, og nogle få år i drift, vil sikkert gøre sit til at båden fremtræder mere autentisk. I løbet af et sådant projekt ligger der mange byggemøder, hvor selv de mindste detaljer diskuteres. Og det er også her, man diskuterer de eventuelle fravigelser i det autentiske, som der altid vil dukke op i et sådant projekt, som skal leve op til et nutidigt krav til sikkerhed. Vi ved jo erfaringsmæssigt, at en nyrestaureret båd ser meget ny ud. Og det er vel heller ikke helt galt i dette tilfælde, at der næsten er tale om en ny båd. Nogen vil måske kalde det en kopi, men det vil jeg tilbagevise, idet den proces hvorunder det er sket, må siges at være en traditionel reparation/restaurering. Men jeg anerkender, at der ikke er meget tilbage af den oprindelige båd fra Vi har set det før, men det er jo desværre et resultat af mange faktorer: naturlig alderdom, der er ikke foretaget det fornødne vedligehold, der er lavet en alt for tætsluttende aptering og så det som måske i grunden er det væsentligste: der har ikke været penge nok. For der er jo ingen tvivl om, at det har været rigtigt dyrt at holde et træfartøj i denne størrelse for en privat familie. Og de har gjort det så godt, som de kunne. RØRET adskiller sig ikke fra alle de andre fartøjer, som vi har haft fat i over årene. Og det kunne måske så lede til den konklusion, at vi er nødt til at se nærmere på hvorledes folk vedligeholder deres skibe. For det er jo ikke lige meget hvordan man gør, hvis det arbejde og de mange mange penge, Skibsbevaringsfonden i de senere år har lagt i en række fartøjer, ikke skal være spildt i løbet af en kort årrække. RØRET er tilbage på vandet i efter mange timers restaurering og rekonstruktion. Nu med en fjernkending fra 1920-erne. 28

29 Invitationer Nordisk Sejlads 28. juni 7. juli 2012 Årets Nordisk Sejlads starter i Danmark, nærmere betegnet i Hals, derfra går turen til Uddevalla i Sverige og slutter i Risør i Norge! I Risør vil skibene deltage i markeringen af 200 års dagen for Norges mest berømte søslag, Søslaget i Lyngør Program og tilmelding på Limfjorden Rundt 25 år! Uge 37, september I år er det 25 års jubilæum for sejladsen Limfjorden Rundt, og ifølge rygtet vil arrangører, sponsorer og byerne overgå sig selv og gøre fejringen mindeværdig på alle måder! Ifølge hjemmesiden er 9 skibe allerede tilmeldt! Mere info, tilmelding og program findes på Fyn Rundt 2012 Uge 30, juli. Skibene anløber i år Kerteminde, Middelfart, Assens, Sønderborg, Faaborg og Svendborg. Program kommer på Alt Skibstømrer arbejde udføres til fornuftige priser af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring. Ring og få en snak om dit projekt. Jess Møller Tlf efter kl. 16 Projektstyring tilstandsrapport masterrigning VEDLIGEHOLD af JOLLER fod Smakkejoller sjægte - oselvere hækjoller og travaljer vil vedligeholdes SKAL vedligeholdes. Se det som en fornøjelse! Prøv det! Læs om det! TS har det! Hent selv hæftet på Navnestandere Skynd dig...skynd dig.. Inden længe er det forår og så er det pludselig Pinse og så skal du bruge din nye navnestander. Så bestil den allerede nu. Ring eller mail og få et tilbud. Asta Graunbøl Tlf: mail: 29

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Gymnastikforeningen Køge Bugt

Gymnastikforeningen Køge Bugt Gymnastikforeningen Køge Bugt Stiftet den 21. september 1970 Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. september 1970 med seneste ændringer den 7. oktober 2002 4. marts 2008 4. marts 2009 4. marts

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Vedtægter for Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Danish Society for Shoulder and Elbow Surgery 1 NAVN Selskabets navn er: Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi (DSSAK). Selskabet er medlem

Læs mere

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012 Holbæk Træskibslaug Admiralsforsamling 2012 Dato: 2012.03.24 Sted: Til stede: Hjalm A-medlemmer Flemming Jan Poul Knud Ole Bøgballe Lis Jens Tolstrup Merethe Leif Cruiser Emma Hjalm Thilde Terne KDL Lodsbåden

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917 Vedtægter for Aalborg Marineforening Stiftet 1917 Marinestuen Vestre Fjordvej 79, 9000 Aalborg Tlf: 98130461 Åben hver søndag fra kl. 1100 til 1500 Hjemmeside: www.aalborg-marineforening.dk E-mail: mf-aalborg@mail.tele.dk

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtægter for: LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtaget på generalforsamlingen 23 februar 2011 NAVN 1. Foreningens navn er: Litorina, amatørgeologisk forening Køge. HJEMSTED 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Vedtægter for Motionsklubben Amager

Vedtægter for Motionsklubben Amager Vedtægter for Motionsklubben Amager 1. Foreningens navn Foreningens navn er Motionsklubben Amager. Initialer: MA Stiftelse: 13. september 2001 2. Foreningens hjemsted Foreningen er hjemmehørende i Tårnby

Læs mere

Aalborg Billardklub af 1931

Aalborg Billardklub af 1931 Aalborg Billardklub af 1931 VEDTÆGTER 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aalborg Billard Klub af 1931, forkortet: ABK31. Klubben er stiftet den 6. oktober 1931, og er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

BK Trekanten KIF s Vedtægter

BK Trekanten KIF s Vedtægter BK Trekanten KIF s Vedtægter Dato: 24. januar 2015 BK Trekanten KIF Side: 1 af 8 03-02-15 BK Trekanten - KIF Stiftet 1. juni 1978 1 BK Trekanten KIF s navn og hjemsted 1. Klubbens navn er BK Trekanten

Læs mere

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013 Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling Lørdag d. 2. november 2013 Dagsorden Ad 1. 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Opgørelse af stemmeberettigede medlemmer 4.

Læs mere

Fægteklubben Niels Juel - Svendborg

Fægteklubben Niels Juel - Svendborg Vedtægter Foreningens navn er Fægteklubben Niels Juel, Svendborg Foreningen er hjemmehørende i Svendborg Kommune. 1. 2. Foreningens formål er, at fremme interessen for fægtningen på Sydfyn og omliggende

Læs mere

Generalforsamling 19. november 2014

Generalforsamling 19. november 2014 Generalforsamling 19. november 2014 Nappedam Bådelaug 1. Valg af dirigent Dagsorden i henhold til vedtægter 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år, samt fremlæggelse af planer for det kommende år.

Læs mere

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 for Dansk Zoom8 Klub 1. Klubbens navn og adresse 1.1 Klubbens navn er Dansk Zoom8 Klub (Danish Zoom8 Association). Den officielle forkortelse er DZA. 1.2 Klubbens adresse

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold

Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. stk. 1 Klubben har tilhørsforhold og adresse i Multihuset, Under Lien 60, 9000 Aalborg og bærer navnet Aalborg KFUM Fodbold. stk. 2 De til

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg s generalforsamling Tirsdag d. 08. april 2014 kl. 19:00 21.00 Hermed indbydes til generalforsamling incl. bestyrelsens forslag til dagsorden. Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker,

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

Silkeborg Skøjteløber Forening af 1896, Århusvej 45, DK - 8600 Silkeborg, CVR. 3182 5334

Silkeborg Skøjteløber Forening af 1896, Århusvej 45, DK - 8600 Silkeborg, CVR. 3182 5334 Vedtægter for Silkeborg Skøjteløberforening af 1896 Gældende fra ekstraordinær generalforsamling 24. August 2011. 1. Foreningens navn Silkeborg Skøjteløberforening af 1896. Hjemstedet er Silkeborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtaget på generalforsamlingen den 1.oktober 2009 Revideret på generalforsamling 3.oktober 2013 1 1 Navn og adresse 1.1 Foreningens navn er Frederiksborg

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Marts 2009-31. årgang

Marts 2009-31. årgang Marts 2009-31. årgang Bestyrelse og redaktion Formand: Per Sørensen Gl. Krovej 25 A 8300 Odder Tlf. 86 93 35 26 Næstformand: Ole Gundersen Lundgårdsvej 12 8300 Odder Tlf: 87 47 83 84 Mail: og@rectus.dk

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

V e d t æ g t e r. Snekkersten Idræts Forening

V e d t æ g t e r. Snekkersten Idræts Forening Snekkersten Idræts Forening V e d t æ g t e r for Snekkersten Idræts Forening 1. Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Snekkersten Idræts Forening forkortet SIF. I nærværende vedtægter anvendes betegnelsen:

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter Tong-Il Slagelse Taekwondo Klub

Vedtægter Tong-Il Slagelse Taekwondo Klub Vedtægter Tong-Il Slagelse Taekwondo Klub 1 - NAVN OG HJEMSTED: Foreningens navn er Tong-Il, Slagelse Taekwondo Klub Foreningen er hjemmehørende i Slagelse kommune. 2 - FORMÅL: Foreningens formål er at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00

Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00 Generalforsamling 12.03.2014 kl 19:00 Fremmødte: 74 Stemmeberettigede: 53 heraf fuldmagter: 2 Dagsorden 1. Valg af dirigent a. Tommy Due Jensen foreslås som dirigent. Tommy blev valgt. Generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Frederikshavn Blackhawks Floorball Stiftelsesdato: 2. Klubbens hjemsted: Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A.

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 5 5. Optagelse af andelshavere:... 5 6. Andelsbevis:... 5

Læs mere

Vedtægter. For. Ærøskøbing Sejlklub Stiftet den 28. juni 1940

Vedtægter. For. Ærøskøbing Sejlklub Stiftet den 28. juni 1940 Vedtægter For Ærøskøbing Sejlklub Stiftet den 28. juni 1940 1 Navn Foreningens navn er Ærøskøbing Sejlklub, hjemsted er Ærøskøbing. 2 Formål Klubbens formål er at fremme og udvikle lystsejlads og motorbådssport

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn Copenhagen Tomahawks AFC. Stk. 2. Foreningen er stiftet den 30. oktober 2002. Stk. 3. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Stk. 2. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Stk. 3. Klubben er stiftet den 27. maj 1980.

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 26.11.2013 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning v/næstformand Per Nørgaard Torben? blev valgt

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD.

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD. VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD. 2011 1 Foreningens navn er Danmarks civile Hundeførerforening, Køge afd. Dens hjemsted er Køge Kommune. Foreningen er medlem af landsforeningen

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde 1. Navn og hjemsted Lokalforeningens navn er DAF Roskildeafdelingen. Dens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål Lokalforeningens

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Foreningens navn er Kreds 57 Ferslev-Skibby, stiftet i 1896 og er hjemmehørende i Ferslev, 4050 Skibby, Frederikssund kommune. Foreningen har CVR.nr.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø.

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø. Everten Rebekka af Fanø Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003 Afsender: Everten Rebekka af Fanø. Adresse: Konsul Lauritzens Plads 26, Nordby DK 6720 Fanø. 1 2 Nyhedsbrev nr. 23-2003. Everten Rebekka af Fanø Adresse:

Læs mere

GENERALFORSAMLING. De bedste hilsner og på gensyn. Merete Behrndt Stoltz Formand for Garderhøjfortets venner Telefon 26164576 kbhloppe@post.tele.

GENERALFORSAMLING. De bedste hilsner og på gensyn. Merete Behrndt Stoltz Formand for Garderhøjfortets venner Telefon 26164576 kbhloppe@post.tele. GENERALFORSAMLING Tiden for årets generalforsamling nærmer sig og på grund af Påsken og andre helligdage, bliver Generalforsamlingen afholdt sent i år. Vi har valgt søndag den 19. april. Jeg skal opfordre

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Gråsten Sejlklub

Vedtægter for Gråsten Sejlklub 1 Navn og hjemsted 1. Gråsten Sejlklub, der er stiftet i 1929, er hjemmehørende i Sønderborg Kommune. 2. Klubnavnet Gråsten Sejlklub forkortes i al almindelighed til G.S. (GS). 2 Formål, stander og emblem

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Vedtægter i Jernløse Gymnastikforening

Vedtægter i Jernløse Gymnastikforening 1. Navn og Hjemsted. Foreningens navn er Jernløse Gymnastikforening og foreningen er hjemmehørende i Holbæk kommune. Jernløse Gymnastikforening er stiftet den 9. november 1892. 2. Formål. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter. Fredericia Billard Klub. Stiftet. 17. maj 1994

Vedtægter. Fredericia Billard Klub. Stiftet. 17. maj 1994 Vedtægter Fredericia Billard Klub Stiftet 17. maj 1994 1 KLUBNAVN Klubbens navn er Fredericia Billard Klub. 2 KLUBBENS FORMÅL Klubbens formål er at fremme billardsporten. 3 MEDLEM AF ORGANISATIONER Fredericia

Læs mere

Juni 2012 Årgang 41 nr. 3 ISSN 0905-1635. BONAVISTAs stabelafløbning, lørdag den 26. maj i Marstal - sikke et fremmøde! Foto: Eric Erichsen

Juni 2012 Årgang 41 nr. 3 ISSN 0905-1635. BONAVISTAs stabelafløbning, lørdag den 26. maj i Marstal - sikke et fremmøde! Foto: Eric Erichsen Juni 2012 Årgang 41 nr. 3 ISSN 0905-1635 BONAVISTAs stabelafløbning, lørdag den 26. maj i Marstal - sikke et fremmøde! Foto: Eric Erichsen REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup.

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Deltagere: Arne Jessen (AJ), Else Egholm (EE), Chr. Frederiksen (CF), Carsten Jacobsen (CJ), Frede V Jensen (FJ), Henrik Delf

Læs mere

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR Vedtægter for Foreningen KORSKÆR 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Foreningen KORSKÆR, i daglig tale KORSKÆR og har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. FORMÅL. Foreningen KORSKÆR er en paraplyorganisation

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK.

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK. Østre Stationsvej 43, 1. 5000 Odense C Tlf. 66 12 03 03 J. nr. 13272 JPH/bk/cp VEDTÆGTER Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere

Læs mere