Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne

Transkript

1 Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune med støtte fra Landsbyggefonden Udarbejdet af Sundheds og trivselskonsulent Ruben Lindberg, marts 2009

2 1. Indledning Interviewundersøgelse Metode og proces Spørgeskemaundersøgelse Metode og proces Spørgeskemaets tilblivelse Gennemførelse distribution og indsamling Svarprocent Personopgjort Husstandsopgjort svarprocent Repræsentativitet Analyse Sundhed KRAM-faktorerne Kroniske sygdomme Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred Sundhed sammenfatning og perspektivering Tryghed og kriminalitet Den generelle tryghed Faktuelle utryghedsfaktorer Tiltag til højnelse af tryghed Kriminalitet og tryghed sammenfatning og perspektiv Beboerdemokrati Kendskab til beboerdemokratiet Deltagelse aktivt medborgerskab Beboerdemokrati sammenfatning og perspektivering Trivsel Relationer, netværk og tillid Engagement og deltagelse Specifikke forhold i boligområdet Trivsel sammenfatning og perspektivering Konklusion Litteratur Bilag...54 A. Idékatalog...54 B. Interviewguide...55 C. Spørgeskema (råtekst)

3 1. Indledning Som et led i den boligsociale indsats har netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne et samarbejde med Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden i efteråret 2008 gennemført en beboerundersøgelse i 5 udvalgte boligområder i Sønderborg by. Formålet har været at få afdækket områdernes sociale kapital, de boligsociale udfordringer og beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på sundhed og trivsel. De 5 konkrete boligområder er følgende: Afd. 24. Søstjernevej m.fl. Afd. 22. Kløver- og Hvedemarken Afd. 30. Stenbjergparken Afd. 35. Nørager Afd. 33. Jørgensgård Sundheds- og trivselsundersøgelsen (fremover trivselsundersøgelsen) er todelt og består af: 1. En større interviewundersøgelse af 50 voksne beboere i de 5 boligområder og 2. En spørgeskemaundersøgelse for alle voksne beboere i områderne. 2. Interviewundersøgelse 2.1. Metode og proces Til grund for de i alt 50 foretagne personinterviews blev hvert boligområde indledningsvis på baggrund af KÅS-tal inddelt i 5 afgrænsede aldersgrupper med udgangspunkt i de enkelte områdes respektive alderssammensætning. Yderligere blev det i forhold til beboersammensætningen valgt at lade ét boligområde udelukkende repræsentere af interviewpersoner med anden etnisk herkomst end dansk. For de 5 boligområder er der således med udgangspunkt i alder og etnicitet blevet foretaget 50 interviews fordelt med 10 interviews i hvert område. Interviewenes aldersgrupperede fordeling i områderne, ser ud som følger: 3

4 Afd. 24. Søstjernevej m.fl. repræsenterer 697 beboere > Interviewfokus på aldersgruppen år (=13,5 %). Afd. 22. Kløver- og Hvedemarken repræsenterer 787 beboere > Interviewfokus på aldersgruppen år (=18 %). Afd. 30. Stenbjergparken repræsenterer 682 beboere > Interviewfokus på aldersgruppen år (21,8 %) > Hertil kommer respondentfokus på personer med anden etnisk herkomst end dansk (ca. 2/3-dele af aldersgruppen). Afd. 35. Nørager repræsenterer 622 beboere > Interviewfokus på aldersgruppen år (11,3 %). Afd. 33. Jørgensgård repræsenterer 316 beboere > Interviewfokus på aldersgruppen 65+årige (=18,7 %). Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i temaerne: sundhed, status, trivsel og idéer. Formålet med interviewguiden har været så vidt muligt at få afdækket en række trivsels- og sundhedsfaktorer samt at opnå viden om eventuelle behov, ressourcer og ideer hos de aldersinddelte grupper af tilfældigt udvalgte beboere i områderne. 1 Yderligere har hensigten med interviewundersøgelsen været, at den skulle bidrage til en kvalificering af de spørgsmål, som har skullet indgå i det efterfølgende spørgeskema. Dette er gjort ved at stille en række forskellige spørgsmål bl.a. med inspiration hentet fra de indledende workshops, naboskabets interviewredskab samt andre lignende undersøgelser. En anden målsætning for interviewdelen har ligeledes som en sidegevinst været, at få potentielle ressourcepersoner identificeret. Spørgsmålene er i interviewguidens opbygning fordelt på de 3 temaer: 1) Personlige data (alder; køn; familiestatus; tilknytning til arbejdsmarkedet m.fl.). 2) Trivsel, vaner og behov/ideer (sociale forhold såsom aktiviteter; interesser; trygheds faktorer; beboerdemokrati mv.). 1 Interviewguide se bilag B 4

5 3) Sundhed (KRAM-faktorer; samt overordnede spørgsmål rettet mod respondentens selvvurderede helbred). Guidens spørgsmål er generelt møntet til brug i alle 5 boligområder, dog er der mindre spørgsmålsafvigelser i forhold til de forskellige aldersgrupper. I forhold til det tidsmæssige aspekt blev interviewguiden afprøvet forud således, at et interviewforløb i gennemsnit skulle vare ca. 45 min. Den aktuelle tid har dog i høj grad varieret alt efter den enkelte interviewpersons måde at svare på, og det viste sig også under gennemførelsen, at en del interviews varede mere end 2 timer. Samtlige respondenter blev indledningsvis bekendtgjort med en række etiske retningslinjer herunder interviewets formål og hensigt, en orientering i hvad oplysningerne skulle bruges til samt den enkeltes anonymitet. Interviewpersonerne blev primært fundet gennem brug af dørklokkemetoden, dog ændredes metoden under forløbet til i stedet at tage førstekontakt pr. telefon såvel som, at der også blev trukket på beboerrådgiverens forhåndskendskab til beboere i områderne. Baggrunden herfor bestod primært af vanskeligheder med at finde de rette personer, idet man skulle sikre sig at de pågældende interviewpersoner også faldt inden for det specifikke aldersinterval, som området jf. metoden repræsenterede. På trods af de nævnte vanskeligheder, har metoden ikke desto mindre medført, at interviewundersøgelsen ved sin slutning repræsenterer et bredt udsnit af samtlige aldersgrupper, såvel som at gruppen af danskere med anden etnisk herkomst ikke er underrepræsenteret i forhold til den generelle beboersammensætning. Resultatet af interviewundersøgelsen vil blive refereret løbene under gennemgangen af spørgeskemaanalysens perspektiveringsafsnit. 5

6 3. Spørgeskemaundersøgelse 3.1. Metode og proces I det følgende vil trivselsundersøgelsens rammer og gennemførelse blive kort beskrevet. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, distribueret mv Spørgeskemaets tilblivelse Ved siden af interviewundersøgelsen er der i forhold til udarbejdelse af det konkrete spørgeskema hentet inspiration fra hhv. Sønderborg Kommunes KRAM-Profil og kommunens HEPROundersøgelse. Endvidere er der også hentet inspiration fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) samt elementer fra Naboskabets spørgeskemaredskab til beboerundersøgelser. Det kronologiske forløb for skemaets udarbejdelse ser ud som følger: Indledende interviews med 50 beboere fordelt i boligområderne. Ved siden af en reel afprøvning af hvilke spørgsmål, som virkede, blev der også fra interviewdelen medtaget de konkrete ønsker til fremtidige aktiviteter, som beboerne selv nævnte. Intern høring i netværkssekretariatet > her blev en række formuleringer bl.a. korrigeret med henblik på at gøre det så letlæseligt så muligt. Dette betød bl.a. at en del af de spørgsmål, der var blevet hentet direkte fra bl.a. KRAM-undersøgelsen enten blev slettet eller omformuleret. Dog blev konkrete ændringer så vidt muligt kun gjort i det omfang, at et reelt sammenlignelighedsgrundlag kunne bibeholdes. Rundsendt til relevante fagpersoner i kommunens Fagcenter Sundhed, hvor inputs blev indarbejdet Afprøvning i koordinationsgruppen hvor inputs blev indarbejdet Oversættelse af følgebrevets grundoplysninger til albansk, bosnisk, arabisk, engelsk og farsi Afprøvning hos udvalgt beboergruppe 6

7 Det endelige resultat af spørgeskemaets indhold er foruden baggrundsvariable fordelt på følgende 4 hovedtemaer: 2 1. Sundhed 2. Tryghed og kriminalitet 3. Beboerdemokrati 4. Trivsel For alle temaerne gælder, at de har skullet afdække sundheden og trivslen i boligområderne i forhold til den eksisterende Helhedsplan. Dertil har det også været hensigten, at temaerne har skullet bidrage til en kvalificering af den kommende ansøgning til Landbyggefonden. Vægtningen af sundhedstemaet har specifikt været møntet på at skulle afføde indsatsområder i forhold til sundheds- og trivselskonsulenten, samt bidrage til inddragelse af nye indsatsområder i forhold til den kommende ansøgning. Denne vægtning af sundhed har også gjort, at herværende sundheds- og trivselsundersøgelse i sit hele og udelukkende er udarbejdet lokalt, idet de eksisterende undersøgelsesredskaber herunder naboskabets spørgeskemaredskab ikke indeholder konkrete sundhedsfaktorer i det ønskede målrettede omfang Gennemførelse distribution og indsamling Spøgeskemaets papirudgave blev husstandsomdelt hvor hver husstand modtog 2 spørgeskemaer. I følgebrevet blev beboerne desuden oplyst om muligheden for at besvare skemaet elektronisk. Samtidig med omdelingen blev der sat opslag op i samtlige opgange med kort præsentation af undersøgelsen, muligheden for at vinde et gavekort mv. Beboerne havde efterfølgende 14 dage til at besvare skemaet, hvorefter besvarelsen skulle afleveres på det lokale gårdmandskontor i en lukket svarkuvert. Én uge inde i svarperioden blev der sat yderligere huskeopslag op i samtlige opgange i de 5 områder. Efter svarperiodens udløb blev det på baggrund af en opgørelse besluttet, at ét boligområde fik yderligere en uge til at besvare spørgeskemaet, idet det enkelte område var stærkt underrepræsenteret i forhold til de 4 andre. Derfor blev der i det pågældende område sat yderligere et opslag op, som opfordrede folk til at besvare skemaet. Beboerne havde her mulighed for at afhente spørgeskemaet i ny udgave indeholdt frankeret svarkuvert på det lokale gårdmandskontor. 2 Spørgeskema se Bilag C 7

8 Dette initiativ resulterede ikke i yderligere besvarelser. Efter svarperiodernes udløb blev der sat takkeopslag op i samtlige opgange, hvoraf det også blev oplyst om hvilke 5 personer, som havde vundet et gavekort Svarprocent Personopgjort Antallet af voksne personer i de 5 afdelinger er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2008) på i alt 2103 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået ved at hver husstand har modtaget 2 spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor 859 (=samtlige husstande, hvori der kun bor 1 voksen) (=samtlige husstande med 2 eller flere voksne). Sidstnævnte husstandsgruppe ganges med 2, idet alle her kun har haft 2 svarmuligheder, selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end 2 voksne. Den personopgjorte grundpopulation er herefter = 1941 personer. Heraf har i alt 448 beboere besvaret spørgeskemaet fyldestgørende, hvilket er lig med en besvarelsesandel på 23,1 %. I forhold til de indkomne besvarelser, er det vigtigt at nævne, at nogle af de medtagne blot er besvaret delvist. Dette dilemma var allerede kendt under udarbejdelsen af spørgeskemaet og bestod dengang i en afvejning af både antallet såvel som temaindholdet i spørgsmålene. Som et eksempel har nogle svarpersoner bevidst undladt at besvare spørgsmålene vedrørende sundhed, mens andre bevidst har undladt at besvare spørgsmål omkring kriminalitet og tryghed. En sidste gruppe har øjensynligt valgt at afbryde besvarelsen undervejs, hvilket formentlig har skyldtes antallet af spørgsmål. De mest mangelfulde besvarelser er sorteret fra. I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Som det fremgår, er det bemærkelsesværdigt hvor lille en del af svarpersonerne, som har valgt at besvare spørgeskemaet elektronisk. 8

9 Figur 1 Bruttopopulation n = 2103 (Kåstal jan. 2008) Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 1941 Elektroniske spørgeskemabesvarelser n = 4 Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne n =162 Bortfald Ikke besvaret spørgeskemaet n = 1478 Hele eller delvise spørgeskemabesvarelser (papir) n = 459 Endelig svarpopulation n = 448 (23,1 %) Bortfald Besvarelser for mangelfulde n = Husstandsopgjort svarprocent En opgørelse af svarprocent i forhold til husstande kunne identificeres gennem baggrundsspørgsmål i spørgeskemaet. Af de i alt 1439 husstande (KÅS-tal pr. 1/1/2008) er der indkommet besvarelser fra 376 husstande, hvilket er lig en besvarelsesprocent på 26, Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer den samlede beboerpopulationen i de 5 boligområder. Til belysning af dette er beboersammensætningen i den samlede population sammenlignet med beboersammensætningen for de 448 svarpersoner i nedenstående tabel. 9

10 Tabel 1 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Andel i de 5 boligområder (KÅS-tal pr. 1/1/2008) 15 % 20,4 % 33,2 % 19,2 % 11,2 % Andel besvarelser i trivselsundersøgelsen 9,8 % 14,3 % 29 % 30,2 % 16,7 % Afvigelse i % - point - 5,2-6,1-4, ,5 Køn 3 Kvinder Mænd 59,6 % 40,4 % Husstandstype Med enlige: Med 2 eller flere voksne: Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: 61,4 % 38,6 % 43,5 % 56,5 % 63,4 % 36,6 % 23,7 % 76,3 % ,8 + 19,8 De 5 afdelinger Nørager Søstjernevej m.fl. Stenbjergparken Kløver- og Hvedemarken Jørgensgård 17,9 % 23,2 % 18,6 % 28,2 % 12,1 % 12,1 % 19,6 % 18,5 % 33,7 % 16,1 % - 5,8-3,6-0,1 + 5,5 + 4 Som man kan se, er aldersgrupperne 18-24år og 25-34år en smule underrepræsenteret i forhold til beboersammensætningen, hvorimod aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige omvendt er overrepræsenteret. Dette siger således også indirekte noget om at bortfaldsgruppen har været højere blandt de yngste aldersgrupper. Den kønsmæssige fordeling fremgår ikke af KÅS-tallene, men sammenlignes der i stedet med tilsvarende undersøgelser repræsenterer trivselsundersøgelsen en ret jævn kønsfordeling, idet gruppen af mænd i lignende undersøgelser ofte er yderligere underrepræsenteret. 4 Baggrunden herfor er formentlig at lignende undersøgelser herunder de fleste af naboskabsundersøgelserne ofte er husstandsbaseret, således at hver husstand kun har modtaget 1 spørgeskema. En sådan tilgang betyder derfor også, at det er vanskeligere at få en mere ligelig repræsentativ individfordeling af besvarelserne i forhold til køn såvel som aldersgrupper. Kigger man dernæst videre på husstandstyper er svarpopulationen i trivselsundersøgelsen mere eller mindre samsvarende med beboersammensætningen i den samlede population. 3 Kønsfordeling fremgår ikke af KÅS-tallene 4 Se fx naboskabsundersøgelserne fra Kjærslund (mænd = 28 %), Rosenvang (mænd = 33 %) og Søndervangen (mænd = 34 %). Links til undersøgelserne findes på 10

11 I forhold til etnicitet er trivselsundersøgelsen umiddelbart ganske godt repræsenteret, idet gruppen af danskere med anden etnisk herkomst næsten udgør knap 1/4 af den samlede svarprocent. Dog er denne gruppe alligevel underrepræsenteret i forhold til sit faktiske populationsgrundlag, idet svarprocenten for samtlige danskere med anden etnisk herkomst blot udgør 12,7 %. Omvendt ses at svarprocenten for etniske danskere i forhold til populationsgrundlag udgør 31 %. Selvom der således også implicit er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk herkomst, kan det alligevel konkluderes, at gruppen er ganske godt repræsenteret, når man sammenligner med lignende undersøgelser. I forhold til boligområderne fremgår det, at Nørager og Søstjernevej m.fl. er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, hvorimod de 3 andre boligområder er kendetegnet ved enten at være overrepræsenteret eller være på linje med niveauet i KÅS-tallenes fordeling. Sammenfattende kan det siges, at undersøgelsen i forhold til køn, alder, etnicitet og husstandstype er rimelig repræsentativ for området som helhed. Dog med det forbehold at det konkrete bortfald betyder, at de yngste aldersgrupper (< 35år) er en smule underrepræsenteret i forhold til gruppen af ældre beboere (>50år). 11

12 3.4. Analyse Den følgende analyse tager udgangspunkt i de 4 hovedtemaer: Sundhed, Tryghed og kriminalitet, Beboerdemokrati og Trivsel. Hvert tema vil blive analyseret særskilt efterfulgt af et perspektiveringsafsnit, hvori de vigtigste resultater vil blive sammenfattet og sammenholdt med resultatet fra interviewundersøgelsen. Undervejs vil der hvor det er muligt blive sammenlignet med nedenstående undersøgelser.: Sønderborg Kommunes KRAM-Profil, Sønderborg Kommunes HEPRO-profil, Etniske Minoriteters Sundhed, Sundhed og Sygelighed i Danmark (SUSY-undersøgelsen). 8 Relevansen med inddragelsen af KRAM- SUSY- og HEPRO-undersøgelserne er, at de geografisk set omhandler samme område hhv. regionalt og lokalt på kommuneplan. Visse steder vil der også blive sammenlignet med undersøgelsen Etniske Minoriteters Sundhed, der udmærker sig ved at være den største undersøgelse af sin slags i en dansk kontekst. I trivselsundersøgelsen udgør gruppen af etniske minoriteter samlet set i alt 43,5 % af populationen. Endvidere i forhold til sammenligningerne er det vigtigt, at gøre opmærksom på undersøgelsernes indbyrdes forskellighed både mht. populationsgrundlag, stikprøvestørrelse, metode, indsamling mv. For alle de 4 undersøgelser gælder, at de i forhold til trivselsundersøgelsen bygger på meget store stikprøvestørrelser netop fordi udgangspunktet også har været at opnå generaliserbarhed på meget store populationer. I den forstand er trivselsundersøgelsens stikprøvestørrelse på 448 personer alligevel stort set identisk med de i alt personer som indgår i KRAM-undersøgelsen, 5 SFI. KRAM-profil for Sønderborg Kommune Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse møntet på hele den voksne befolkning (18+årige) i Sønderborg Kommune. I alt personer modtog et spørgeskema, hvoraf svarede, hvilket giver en svarprocent på 24 %. 6 Fagcenter Sundhed. Sundhedsprofil for Sønderborg Kommune Baseret på en stikprøve i Sønderborg Kommune på i alt årige med i alt besvarelser, hvilket giver en svarprocent på godt 50 % 7 Singhammer, John. et al. Etniske Minoriteters Sundhed Er en telefoninterviewbaseret undersøgelse for årige, både etniske danskere og danskere med anden etnisk herkomst (fra specifikke oprindelseslande). Svarprocenten er på 52,1 %. 8 SFI. Sundhed og sygelighed i Danmark Region Syddanmark Er en interviewbaseret undersøgelse møntet på den voksne befolkning (16+årige) i regionen. I alt indgik i stikprøven, hvoraf i alt svarede, hvilket giver en svarprocent på 72 %. 12

13 idet de procentvise andele i forhold til de 2 populationer er hhv. 23 % (trivselsundersøgelsen) og 24 % (KRAM-undersøgelsen). Af andre mærkbare forskelle kan nævnes, at voksne personer i trivselsundersøgelsen er defineret som personer fra 18år og opefter, hvorimod man i de andre undersøgelser på nær KRAM-undersøgelsen anvender 16år som skillelinje. Yderligere må det formodes at trivselsundersøgelsen procentvis har en højere repræsentation af danskere med anden etnisk herkomst end både HEPRO-, SUSY- og KRAM-undersøgelserne, idet denne gruppe i trivselsundersøgelsen udgør 43 % af den samlede beboersammensætning. Af hensyn til sammenligningernes validitet og generalisérbarhed er den statistiske usikkerhed blevet beregnet i forhold til trivselsundersøgelsens resultater. Den samlede svarpopulation (=448 personer) er identisk med en stikprøvepopulation, hvorefter det er muligt at angive det usikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population. 9 9 Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket betyder at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en statistisk estimeret margin også kaldet konfidensinterval, Dette interval vil af noterne fremgå, når der i det følgende sammenlignes med andre undersøgelser. Det er efter overvejelse undladt at foretage vægtning/ efterstratificering af data grundet usikkerhedsmargin ved bortfaldsgruppen. 13

14 Sundhed Spørgsmålene i denne kategori er funderet i følgende undertemaer: KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion Kroniske sygdomme: Diabetes, astma/bronkitis, Hjertekarsygdomme, KOL, knogleskørhed, slidgigt, angst eller depression samt andre psykiske lidelser. Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred KRAM-faktorerne I forhold til alkoholvaner, er der med inspiration fra KRAM-undersøgelsen blevet spurgt ind til koblingen mellem hyppighed og kvantum af det alkoholforbrug (såkaldt binge-drikning) 10, som svarpersonen muligvis måtte have indtaget inden for den sidste måned. Tabel 2 Sp. 37. Hvis du drikker alkohol (øl, vin, spiritus), hvor ofte inden for den sidste måned har du ved en enkelt lejlighed drukket 5 genstande eller derover? - Sæt kun ét kryds Ingen ,4% En enkelt gang 84 19,2% Cirka 2-3 gange 34 7,8% Cirka 4 gange 14 3,2% Cirka 5 gange eller mere 20 4,6% Ved ikke 21 4,8% I alt ,0% Ser man ud fra ovenstående tabel kun på binge-drikning, så har i alt 34,8 % ved én enkelt lejlighed eller flere drukket 5 genstande eller derover. Yderligere kan konstateres det næppe overraskende, at mændene er overrepræsenteret, idet 40,5 % af samtlige mænd mod 24 % af samtlige kvinder er repræsenteret i binge-kategorien. Den samlede forekomst af binge-drikning er markant større end hvad resultatet fra Sønderborg Kommunes KRAM-profil viser, idet andelen af binge-drikning her er på 19,8 %. 11 Et helt andet tal fremgår af SUSY-undersøgelsen, hvor andelen af binge-drikning her er på 49,7 %. 12 I HEPRO-undersøgelsen anvendes binge-kategorien ud fra en anden grad af hyppighed, da der her er valgt at tage udgangspunkt i indtag af mere end 5 genstande i den forløbne måned i 2 eller flere tilfælde. Resultatet af den korrigerede hyppighed indbefatter jf. HEPRO- 10 Binge-drikning er identisk med Sundhedsstyrelsens definition af det, at man ved en enkelt lejlighed drikker 5 genstande eller derover. 11 SFI. KRAM-profil for Sønderborg Kommune, s. 74. I SUSY-undersøgelsen er tallet på ikke mindre end 49,7 % 12 Vigtigt at huske her er, at SUSY medtager personer ned til 16 år, som voksne, samt at tallet er fra Se SUSYdatabase på 14

15 undersøgelsen 23 % af borgerne i Sønderborg Kommune, hvorimod den ændrede hyppighed i forhold til tabellen fra trivselsundersøgelsen ovenfor i stedet vil indbefatte et lavere antal, idet nu kun 20,4 % af beboerne og det inkl. ved ikke kategorien tilhører binge-kategorien. I den forstand er forekomsten/graden af binge-drikning i trivselsundersøgelsen helt afhængig af hvilken af de nævnte undersøgelser, der sammenlignes med. På det efterfølgende spørgsmål vedrørende motivationen for at nedsætte sit alkoholforbrug, så har i alt 24 svarpersoner (=13,8 %) et direkte ønske om at nedsætte sit forbrug, mens 49 personer (=28,3 %) er i tvivl. På spørgsmålet vedrørende rygning viser undersøgelsen, at 34 % af svarpersonerne ryger dagligt. Tabel 3 Sp. 35. Ryger du? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt ,1% Ja, mindst én gang om ugen 7 1,6% Ja, men sjældent 15 3,4% Nej, jeg er holdt op 90 20,5% Nej, jeg har aldrig røget ,5% I alt ,0% Der kan ikke ses noget umiddelbart sammenfald mellem rygning og etnicitet. Derimod er der en overvægt blandt mænd, som ryger dagligt og dernæst er der i forhold til alder en lignende overrepræsentation af hverdagsrygere inden for gruppen af 35-64årige. Endvidere omkring motivationen for at blive røgfri har i alt 60 personer (34,8 %) tilkendegivet et direkte ønske om at stoppe med at ryge, mens 49 personer (28,5 %) svarer de er i tvivl. Sammenlignes antallet af personer der ryger dagligt med de regionale/lokale undersøgelser fremgår det af nedenstående tabel, at antallet af rygere er størst i herværende trivselsundersøgelse. Tabel 4 Ryger dagligt Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 KRAM-profil Sønderborg Kommune, 2007 SUSY- Region Syddanmark, 2005 Procent 33,1 % 14,1 % 30,7 % 23,1 % Antal respondenter % konfidensinterval 13 +/- 0,044 HEPRO Sønderborg Kommune, Med 95 % signifikansniveau = intervallet 29,7 % - 38,5 % 15

16 Som tabellen viser minder antallet af daglige rygere i trivselsundersøgelsen mest om resultatet fra SUSY-undersøgelsen. Mest bemærkelsesværdigt er det markant lavere antal daglige rygere i KRAM-undersøgelsen. 14 Ses der udelukkende på SUSY-, KRAM- og HEPRO-undersøgelsernes indbyrdes forskellighed fremgår det klart, at undersøgelsestidspunktet spiller en væsentlig rolle, idet den generelle nedgang i antallet af rygere også afspejler sig i undersøgelsernes tidsrum fra I forhold til det nyeste tal fremgår det, ifølge Sundhedsstyrelsen, at antallet af daglige rygere opgjort i 2008 er på 23,2 % på landsplan, hvilket dermed også udtrykker et klart fald siden SUSY s 2005-undersøgelse. 15 En nyere undersøgelse, som dog ikke afspejler samme markante nedgang i antallet af daglige rygere, er undersøgelsen af Etniske Minoriteters Sundhed, hvoraf det fremgår, at det samlede antal af daglige rygere udgør ca. 27,5 %. Baggrunden herfor er primært forskelle populationsgrundlag, idet antallet af daglige rygere i undersøgelsen Etniske Minoriteters Sundhed er størst blandt danskere med anden etnisk herkomst, der som gruppe også udgør ca. ¾ af hele populationsgrundlaget. I hverken SUSY-, KRAM- eller HEPRO- undersøgelserne fremgår opgørelser i forhold til etnicitet. Sammenlignes Etniske Minoriteters Sundhed omvendt med trivselsundersøgelsen ses det, at trivselsundersøgelsen samlet set har en højere forekomst af daglige rygere, og dernæst at gruppen af daglige rygere blandt etniske danskere er større i trivselsundersøgelsen end det er tilfældet i Etniske Minoriteters Sundhed. Derimod er daglige rygere inden for gruppen af danskere med anden etnisk herkomst nogenlunde lige stor i de 2 undersøgelser se tabel nedenfor. Tabel 5 Ryger dagligt Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 Etniske minoriteters sundhed 2008 Danskere med anden etnisk herkomst Etniske danskere Danskere med anden etnisk herkomst Etniske danskere Procent 31,1 % 35,1 % 29,9 % 25 % Antal respondenter % konfidensinterval 16 +/- 0,090 +/- 0, I KRAM-undersøgelsen forklares det noget lavere antal daglige rygere med den såkaldte KRAM-effekt, hvilket er et udtryk for en formodning om at de folk som har valgt at besvare KRAM-spørgeskemaet sandsynligvis er de mindst belastede mht. de specifikke KRAM-faktorer. SFI. KRAM-profil for Sønderborg Kommune, s. 60 ff. 15 Se Sundhedsstyrelsen. Monitorering af danskernes rygevaner, % signifikansniveau hhv. intervallerne Anden etnisk herkomst = 22,08 % - 40,12 % og Etnisk dansk = 29,92 % - 40,28 %. 16

17 Temaet motion har i spørgeskemaet kun bestået af et enkelt spørgsmål, hvortil de samlede svar ser ud som følger: Tabel 6 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt 90 20,4% Ja 3-4 gange om ugen 66 15,0% Cirka 1-2 gange om ugen 84 19,0% Sjældnere ,1% Stort set aldrig 99 22,4% I alt ,0% Det mest iøjnefaldende ved ovenstående er, at 45 % af svarpersonerne bekræfter, at de sjældnere end 1 gang om ugen eller stort set aldrig dyrker motion. 17 Ved en nærmere karakteristik af de 45 %, fremgår det, at gruppen er kendetegnet ved en overvægt af mænd, idet 52 % af samtlige mænd bekræfter at de sjældnere end 1 gang om ugen eller stort set aldrig dyrker motion, hvor tallet for kvinder er 41 %. Der ses ikke umiddelbart noget markant udslag i forhold til de forskellige aldersgrupper, dog er aldersgruppen år den mindst repræsenterede i motionskategorierne sjældnere end 1 gang om ugen eller stort set aldrig. Kigger man derimod på etnicitet, fremgår følgende: Tabel 7 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Sp. 6. Hvad er din etniske oprindelse? Dansk Anden etnisk herkomst end dansk I alt Ja, dagligt 22,1% 15,4% 20,5% Ja 3-4 gange om ugen 15,8% 12,5% 15,0% Cirka 1-2 gange om ugen 20,3% 15,4% 19,1% Sjældnere 20,6% 30,8% 23,0% Stort set aldrig 21,2% 26,0% 22,3% I alt Som tabellen viser, bekræfter 56,8 % af gruppen bestående af personer med anden etnisk herkomst end dansk, at tilhøre motionskategorierne sjældnere end 1 gang om ugen eller stort set aldrig, hvorimod de samme tal for etniske danskere er 41,8 %. På grund af den manglende definition af motion i spørgeskemaet, er det her ikke muligt at sammenligne direkte med hverken KRAMprofilen eller SUSY-undersøgelsen, dog ses samme tendens i undersøgelsen Etniske Minoriteters 17 Det skal her indskydes at der i spørgeskemaet ikke er medfulgt en nærmere beskrivelse/definition af hvad der menes med motion. 17

18 Sundhed, hvori det fremgår, at danskere med anden etnisk herkomst dyrker markant mindre motion end etniske danskere. 18 Spørgsmålene vedrørende kost er i spørgeskemaet koncentreret til at omhandle hyppigheden af indtag i forhold til de 3 spisevarianter grøntsager, frugt og fisk. Den samlede oversigt for frugtindtaget er skitseret i tabellen nedenfor: Tabel 8 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Frugt - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt % 3-4 gange om ugen 87 19,6% Cirka 1 gang om ugen 66 14,9% Sjældnere 26 5,9% Stort set aldrig 6 1,4% I alt ,0% Som det fremgår udgør antallet af personer, der spiser frugt dagligt 58 %, hvilket må betegnes som værende højt. Til sammenligning hermed kan man i nedenstående tabel se, at antallet af personer, der spiser frugt dagligt er på 50,7 % i SUSY-undersøgelsen fra , og 49 % i Sønderborg Kommunes KRAM-profil fra Tabel 9 Frugt dagligt Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 KRAM-profil Sønderborg Kommune, 2007 Procent 58 % 49,4 % 50,7 % Antal respondenter % konfidensinterval 21 +/- 0,046 SUSY- Region Syddanmark, 2005 Baggrunden for at Sundheds- og trivselsundersøgelsen har et markant højere frugtindtag, kunne hænge sammen med, at populationsgrundlaget for 43,5 % vedkommende består af personer med anden etnisk herkomst end dansk. Som man kan se af nedenstående tabel, er det også gruppen af anden etnisk herkomst, som trækker gennemsnittet for de etniske danske op. 18 Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed. Etniske minoriteters sundhed s Det skal indskydes at der er en mindre forskel i svarkategorierne, hvor SUSY anvender 6 svarkategorier modsat herværende undersøgelse på 5 svarkategorier. SFI. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987, 2005 s Alligevel kan man i forhold til de negative kategorier sammenligne med SUSY, da disse er helt identiske med ovenstående. Her er der tale om kategorierne, hvor frugt spises sjældnere end 1 gang om ugen og stort set aldrig, og hvoraf de 2 svargrupper i SUSY-undersøgelsen tilsammen udgør knap 10 % modsat ovenstående tilsvarende svargrupper, som kun udgør 6,4 %. 20 SFI. KRAM-profil for Sønderborg Kommune, s Med 95 % signifikansniveau = intervallet 53,4 % - 62,6 % 18

19 Tabel 10 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Frugt - Sæt kun ét kryds i hver linie Krydset med: Sp. 6. Hvad er din etniske oprindelse? Dansk Anden etnisk herkomst end dansk I alt Dagligt 54,6% 68,9% 58,0% 3-4 gange om ugen 18,8% 22,6% 19,7% Cirka 1 gang om ugen 17,9% 5,7% 15,0% Sjældnere 7,5% 0,9% 5,9% Stort set aldrig 1,2% 1,9% 1,4% I alt Samme tendens gør sig gældende mht. indtaget af grøntsager, hvor det af nedenstående tabel fremgår, at lidt under 50 % af de adspurgte spiser grøntsager dagligt. Tabel 11 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Grøntsager - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt ,9% 3-4 gange om ugen ,6% Cirka 1 gang om ugen 72 16,3% Sjældnere 19 4,3% Stort set aldrig 4 0,9% I alt ,0% I forhold til indtaget af grøntsager er det ikke muligt at sammenligne med hverken kommunens KRAM-profil eller SUSY-undersøgelsen. Dog er der i Sønderborg Kommunes Sundhedsprofil (HEPRO) mulighed for en sammenligning, selvom der her er anvendt nogle andre svarkategorier, idet personer der spiser grøntsager dagligt i HEPRO-undersøgelsen, er slået sammen med personer, der spiser grøntsager næsten hver dag. 22 Sammenstilles HEPRO-kategorien næsten hver dag med trivselsundersøgelses svarkategori 3-4 gange om ugen, ser den samlede fordeling således ud: Tabel 12 Grøntsager dagligt/ + næsten hver dag Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 Procent 78,5 % 71,6 % Antal respondenter % konfidensinterval 23 +/- 0,038 HEPRO Sønderborg Kommune, 2006 Endnu en gang synes baggrunden for, at der blandt trivselsundersøgelsens svarpersoner hyppigere spises grøntsager, at kunne knyttes til den overrepræsentativitet, som her udgøres af personer med anden etnisk herkomst end dansk se nedenstående tabel. 22 HEPRO-undersøgelsen s Med 95 % signifikansniveau = intervallet 74,7 % - 82,3 % 19

20 Tabel 13 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Grøntsager - Sæt kun ét kryds i hver linie Krydset med: Sp. 6. Hvad er din etniske oprindelse? Dansk Anden etnisk herkomst end dansk I alt Dagligt 45,2% 59,4% 48,6% 3-4 gange om ugen 30,8% 26,4% 29,8% Cirka 1 gang om ugen 18,0% 11,3% 16,4% Sjældnere 5,1% 1,9% 4,3% Stort set aldrig 0,9% 0,9% 0,9% I alt En anden forklaring på det højere indtag af grøntsager kan også formodes at være knyttet til trivselsundersøgelsens underrepræsentativitet af personer i aldersgruppen 18-24år, da disse også er identiske med den aldersgruppe, der har det laveste indtag af grøntsager. Den sidste kostvariant som er fisk, betegner også den mindst spiselige kategori blandt de adspurgte, som det ses af nedenstående tabel. Tabel 14 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Fisk - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 14 3,2% 3-4 gange om ugen 49 11,2% Cirka 1 gang om ugen ,9% Sjældnere ,1% Stort set aldrig 42 9,6% I alt ,0% Som det fremgår, er andelen af personer, der spiser et mindre kvantum af fisk end det anbefalede (=1-2gange ugentligt) på næsten 40 %. Dernæst er det en relativ stor andel, her knap 10 %, der stort set aldrig spiser fisk. Der ses en klar sammenhæng i forhold til fiskeindtag og alder, hvor hyppigheden af fiskeindtag synes at stige med alderen. Værst ser det ud for aldersgruppen år, hvor knap 70 % har et fiskeindtag inden for kategorierne: sjældnere end 1 gang om ugen og stort set aldrig. I forhold til etnicitet betegner gruppen af danskere af anden etnisk herkomst den mest positive tendens, idet godt 70 % spiser den anbefalede mængde, hvorimod kun godt 55 % af de etniske danskere spiser det anbefalede. 20

21 Kroniske sygdomme Under følgende kategori skulle beboerne udelukkende svare på ét spørgsmål, hvortil den samlede fordeling af svar fremgår af nedenstående tabel. Tabel 15 Sp. 39. Lider du af én eller flere af følgende kroniske sygdomme? - Du må gerne sætte flere kryds Diabetes/sukkersyge 37 8,7% Astma/bronkitis 46 10,8% Hjertekarsygdomme 28 6,6% Kol/ rygerlunger 15 3,5% Knogleskørhed 17 4,0% Slidgigt 84 19,7% Angst eller depression 64 15,0% Anden psykisk lidelse 36 8,4% Nej, lider ikke af nogen af de nævnte sygdomme ,9% I alt ,0% Som det ses er der kun 427 personer, der har besvaret spørgsmålet, og heraf svarer halvdelen at de ikke lider af nogle af de nævnte sygdomme. Af de oplistede kroniske sygdomme er slidgigt den klart hyppigste sygdom blandt svarpersonerne, stærkt efterfulgt af lidelserne angst eller depression. Endvidere fremgår det at slidgigt har en klar sammenhæng med høj alder, idet hhv. 32 % af samtlige 50-64årige samt 29 % af samtlige 65+årige svarer at de lider af slidgigt. Den modsatte tendens afspejler sig i forhold til personer, som lider af angst eller depression, idet, hyppigheden af lidelsen her er faldende i takt med stigende alder. Den største forekomst af angst eller depression findes hos den yngre aldersgruppe bestående af 24-35årige, hvor 24 % af hele aldersgruppen angiver at lide af enten angst eller depression. En anden sammenhæng i forhold til angst eller depression er lidelsens høje forekomst blandt danskere af anden etnisk herkomst, hvor sygdommen udgør 21 % af gruppens samtlige besvarelser. Til forskel udgør lidelsen 13 % af samtlige etniske danskere. Sammenlægges kategorierne angst eller depression med anden psykisk lidelse udgør gruppen samlet set 23,4 % og er herved en højere forekomst end de anslåede 20 %, som fremgår af Folkesundhedsrapportens konklusion omkring psykiske lidelsers forekomst hos den danske befolkning fremskrevet til år I nedenstående tabel er forekomsten af slidgigt, astma, diabetes, angst og depression sammenlignet med resultaterne fra hhv. KRAM-profilen og SUSY-undersøgelsen. Som det fremgår, er der lidt 24 SFI. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 s

22 færre i trivselsundersøgelsen, som angiver at have slidgigt, dog er niveauet de 3 undersøgelser imellem nogenlunde ens. Modsat er der procentvis flere i trivselsundersøgelsen, som angiver, at de lider af sygdommene diabetes og astma. I forhold til angst eller depression ses der en langt højere forekomst (godt 10 % -point flere) blandt trivselsundersøgelsens svarpersoner i forhold til resultatet fra SUSY s regionsundersøgelse fra Korrigeres der for usikkerhed vil det procentvise antal i trivselsundersøgelsen stadig være minimum dobbelt så stor som end antallet i SUSY-undersøgelsen. Tabel 16 Kroniske sygdomme Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 KRAM-profil Sønderborg Kommune 2007 Slidgigt Procent 19,7 % 22,9 % 21,9 % Antal respondenter % konfidensinterval 25 +/-0,038 Diabetes Procent 8,7 % 4,6 % 3,6 % Antal respondenter % konfidensinterval 26 +/- 0,027 Astma Procent 10,8 % 6,1 % Antal respondenter % konfidensinterval 27 +/- 0,029 Angst eller depression Procent 15 % 4,7 % Antal respondenter % konfidensinterval 28 +/- 0,033 SUSY- Region Syddanmark 2005 Ses der mere specifikt på etniske forskelle, er det også muligt at sammenligne ovennævnte sygdomme med undersøgelsen Etniske Minoriteters Sundhed. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det interessant at se hvordan de indbyrdes etniske forskelle i trivselsundersøgelsen adskiller sig i forhold til undersøgelsen Etniske minoriteters sundhed. Her er, som man kan se, tale om en modsat tendens, idet gruppen af etniske danskere i trivselsundersøgelsen i højere grad lider af de ovennævnte 3 sygdomskategorier end hvad resultatet i Etniske minoriteters sundhed viser. Omvendt afspejler de 2 undersøgelser samme tendens, når man ser på forekomsten af angst eller depression, hvor gruppen af danskere med anden etnisk herkomst er i klar overvægt. 25 Med 95 % signifikansniveau = intervallet 15,9 % - 23,5 % 26 Ibid. 6 % - 11,4 % 27 Ibid. 7,9 % - 13,7 % 28 Ibid. 11,3 % - 18,3 % 22

23 Tabel 17 Kroniske sygdomme Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 Etniske minoriteters sundhed 2008 Slidgigt Danskere med anden etnisk herkomst Etniske Danskere Danskere med anden etnisk herkomst Etniske danskere Procent 15 % 21,2 % 27 % 10 % Antal respondenter % konfidensinterval 29 +/- 0,069 +/- 0,044 Diabetes Procent 7 % 9,2 % 12 % 2 % Antal respondenter % konfidensinterval 30 +/- 0,049 +/- 0,031 Astma Procent 9 % 11,4 % 9,8 % 7 % Antal respondenter % konfidensinterval 31 +/- 0,055 +/- 0,034 Angst eller depression Procent 20,8% 13,2 % 27 % 10 % Antal respondenter % konfidensinterval 32 +/- 0,079 +/- 0, Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred. I den sidste kategori inden for de specifikke sundhedsspørgsmål, har beboerne på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er bedst og 5 er dårligst), angivet deres selvvurderede fysiske og psykiske velbefindende. Skalaen er efterfølgende tolket således, at 1 og 2 er positive værdier, 3 er værdineutral (=hverken eller), og 4 og 5 er negative værdier. I nedenstående tabel fremgår den samlede oversigt over det selvvurderede fysiske helbred. Tabel 18 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Fysisk - Sæt kun ét kryds i hver linie ,9% ,1% ,1% ,9% ,0% I alt ,0% Som det fremgår, vurderer størstedelen (54 %) deres fysiske helbred, som værende godt. Knap 30 % synes hverken eller og næsten 17 % definerer sit fysiske helbred, som værende under middel. Den mest markante forskel her er, at der iblandt danskere af anden etnisk herkomst er 10 % flere, som definerer sit fysiske helbred som værende under middel. Dette billede synes også at svare overens med undersøgelsen Etniske minoriteters sundhed, hvori det fremgår, at danskere af anden etnisk % signifikansniveau hhv. intervallerne Anden etnisk herkomst = 8,1 % - 21,9 % og Etnisk dansk = 16,8 % - 25,6 % 30 Ibid. Anden etnisk herkomst = 2,1 % - 11,9 % og Etnisk dansk = 6,1 % - 12,3 % 31 Ibid. Anden etnisk herkomst = 3,5 % - 14,5 % og Etnisk dansk = 8 % - 14,8 % 32 Ibid. Anden etnisk herkomst = 12,9 % - 28,7 % og Etnisk dansk = 9,6 % - 16,8 % 23

24 herkomst angiver at have 2-4 gange dårligere selvvurderet helbred end gruppen af etniske danskere. 33 I nedenstående tabel ses den samlede oversigt over det selvvurderede psykiske helbred. Tabel 19 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Psykisk - Sæt kun ét kryds i hver linie ,6% ,6% ,2% ,7% ,9% I alt ,0% Her fremgår det, at størstedelen 63,2 % vurderer deres psykiske helbred, som værende godt. Dertil kommer, at godt 20,2 % synes hverken eller og 16,6 % definerer sit psykiske helbred, som værende under middel. Ved de sidstnævnte ses ingen mærkbare forskelle i forhold til køn. Derimod fremgår der en mindre forskel de etniske grupper imellem, idet der blandt danskere af anden etnisk herkomst er 4 % flere, som vurderer sit psykiske helbred, som værende under middel. Den klareste forskel findes dog i forhold til alder, hvor ikke mindre end 26 % af samtlige 18-24årige definerer deres psykiske helbred som værende under middel, hvilket således er knap 10 procentpoint flere end gennemsnittet. Generelt fremgår det, at gruppen med selvvurderet helbred liggende under middel bliver mindre i takt med stigende alder Sundhed sammenfatning og perspektivering I forhold til KRAM-faktorerne repræsenterer trivselsundersøgelsens resultater langt fra noget entydigt billede. På den ene side ses det i forhold til kost, at befolkningen i de 5 boligområder har et højere indtag af både grøntsager og frugt sammenlignet med kommunens voksne befolkning som helhed. Baggrunden herfor kan, ifølge undersøgelsen, i høj grad forstås ud fra beboersammensætningens højere andel af danskere med anden etnisk herkomst. Én ting er dog det specifikke kostindhold, som har været udgangspunktet i spørgeskemaet, men noget andet er kostfrekvensen, som blev strejfet i interviewundersøgelsen. Og her fremgik det, at ca. 1/3 af de i alt 50 adspurgte kun sjældent eller aldrig spiser morgenmad. Endvidere blev der i 33 Når der står 2-4 gange er det fordi tallene i undersøgelsen kun er opgjort efter de forskellige oprindelseslande. Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed. Etniske minoriteters sundhed s

25 interviewundersøgelsen under kostkategorien også spurgt ind til folks indkøbsvaner, og herunder om hvilken rolle det spillede om madvarerne var økologiske, og/ eller om fedtindholdet var et vigtigt element i forhold til folks indkøb. Karakteristisk her er, at kun relativt få interviewpersoner bekræftede at økologi var en vigtig faktor, hvorimod fedtindhold spillede en langt større rolle. Den væsentligste indikator for indkøbsvaner var dog for langt de fleste af interviewpersonerne prisfaktoren. I forhold til alkoholvaner belyst gennem binge-drikning, synes der ikke at være nogen reel forskel undersøgelserne imellem. Dog kan én forskel findes, men dette vil i så fald, som det har fremgået i analysen, i høj grad være afhængigt af hvilken undersøgelse man vælger at sammenligne med. Her er det valgt at sammenligne med HEPRO-undersøgelsen og dennes definition af binge-drikning. Et opmærksomhedspunkt i forhold til alkoholvaner er dog, at motivationen for at stoppe/nedsætte sit alkoholforbrug udtrykkes af en mindre gruppe af beboere. Det største behov for fremtidige indsatsområder i KRAM-regi befinder sig, ifølge trivselsundersøgelsens resultater inden for områderne rygning og motion. Omkring rygning fremgik det, at trivselsundersøgelsen har en markant højere forekomst af personer som ryger dagligt sammenlignet med de andre undersøgelser. Og her ses også, at motivationen for et rygestop er eksisterende for en relativt stor gruppe af beboerne. Dernæst fremgik det i forhold til motion, at over halvdelen af danskere med anden etnisk herkomst befandt sig i motionskategorien sjældnere end 1 gang om ugen eller stort set aldrig. Denne oplysning understøttes også efterfølgende af spørgsmålet vedrørende selvvurderet fysisk helbred, hvoraf det fremgik, at danskere med anden etnisk herkomst repræsenterer den højeste forekomst i gruppen af personer, der angiver sit fysiske helbred, som værende under middel. I forhold kroniske sygdomme fremgik det, at en stor gruppe i den yngste aldersgruppe angiver at lide af enten angst eller depression. Denne oplysning stemmer også overens med resultatet fra spørgsmålet vedrørende selvvurderet psykisk helbred, hvoraf det fremgik at 26 % af samtlige årige, angiver sit psykiske helbred, som værende under middel. Med andre ord synes et vigtigt indsatsområde at befinde sig inden for denne gruppe af yngre beboere. Det samme gør sig også gældende om end det er i mindre grad inden for gruppen af danskere med anden etnisk herkomst. I forhold til sidstnævnte gruppes høje andel af flygtninge, anslås det fra centralt hold, at 25

26 mellem % af herboende flygtninge lider af traumatiske og psykiske følgevirkninger. 34 Sammenholdes denne oplysning med den højere forekomst af psykiske lidelser både angst eller depression samt selvvurderet psykisk helbred for den samlede gruppe af danskere med anden etnisk herkomst, synes der også her, at befinde sig et vigtigt indsatsområde. 34 Se mere herom under integrationsfremmende initiativer på 26

27 Tryghed og kriminalitet Spørgsmålene i denne kategori tager udgangspunkt i 5 spørgsmål fordelt på de 3 undertemaer: Den generelle tryghed i boligområdet Faktuelle utryghedsfaktorer - her primært af kriminel karakter Konkrete tiltag til højnelse af tryghed Den generelle tryghed Spørgsmålet beboerne her har svaret på, er et kort formuleret spørgsmål møntet på de enkelte beboeres oplevelse af den generelle tryghed i boligområdet. I svarkategorien har der kun kunnet svares i form af ét ja eller ét nej. Den samlede oversigt fremgår af nedenstående tabel. Tabel 20 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Ja ,5% Nej ,5% I alt ,0% Størstedelen af beboerne, 60 % svarer således, at de er trygge i boligområdet, hvorimod de resterende 40 % ikke føler sig trygge i området. Men som det fremgår af nedenstående tabel er den gennemsnitlige tryghed meget høj for de 3 af boligområderne, hvorimod den er markant lavere for de 2 sidste områder. Et af disse Stenbjergparken, har som det eneste område en omvendt fordeling, idet størstedelen af beboerne, 57 % svarer, at de er utrygge jf. nedenstående tabel. Tabel 21 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej m.fl. Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/Hvedemarken I alt Ja 73,9% 72,2% 43,0% 70,0% 52,7% 60,4% Nej 26,1% 27,8% 57,0% 30,0% 47,3% 39,6% I alt Af yderligere karakteristika kan nævnes, at kvinderne er lidt mindre trygge end mændene. Hertil kommer, at de 3 yngste aldersgrupper udgør de mest utrygge, hvorimod de mest trygge aldersgrupper udgøres af beboere fra 50år og opefter. Der er ingen forskel i oplevelsen af tryghed i forhold til etnicitet. Ses der i stedet på en eventuel sammenhæng mellem oplevelse af utryghed og svarpersonernes svar på spørgsmålet om hvor man ønsker at bo om 5 år, ses der en sammenhæng, 27

28 idet Stenbjergparken, hvor der var den højeste forekomst af utryghed, også har den højeste andel af beboere, som ønsker at bo et andet sted om 5 år. Tabel Hvor ønsker du at bo om 5 år? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/Hvedemarken I alt m.fl. I boligområdet 57,5% 48,1% 42,0% 64,3% 53,7% 53,3% Et andet sted 42,5% 51,9% 58,0% 35,7% 46,3% 46,7% I alt Faktuelle utryghedsfaktorer. De herværende spørgsmål sætter fokus på bestemte utryghedsfaktorer såkaldt subjektiv tryghed, og som det fremgår af nedenstående tabel, er oplevelsen af tryghed her faldet markant i forhold til spørgsmålet omkring den generelle tryghed gennemgået ovenfor. Tabel 23 Sp. 28. Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? - Du må gerne sætte flere kryds Bestemte grupper af mennesker ,0% Bestemte personer, som du kender 36 8,1% Indbrud ,4% Vold ,1% Hærværk ,2% Andet 41 9,3% Nej, føler mig altid tryg i boligområdet ,3% I alt ,0% Svarpersonerne har her haft mulighed for at sætte flere kryds medmindre man har sat kryds i den nederste svarkategori, hvori 23 % - med en overvægt af hhv. mænd og danskere af anden etnisk herkomst har bekræftet, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Som man kan se, er den største faktor for utryghed indbrud med 62 % af samtlige stemmer. Her fremgår de største udslag i hhv. Stenbjergparken (73 %) og Kløver- Hvedemarken (73,3 %). Dernæst følger hærværk med 57 % i gennemsnit, og igen med størst udslag i hhv. Stenbjergparken (70 %) og Kløver- Hvedemarken (67 %). Den tredje utryghedsfaktor findes i kategorien bestemte grupper af mennesker som udgøres af hele 43 % og endnu en gang ses det største udslag i hhv. Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken. For alle tre faktorer gælder, at de er uafhængige af markante forskelle i køn. Dog kan man ved alder se, at beboerne i aldersgrupperne 50-64år og 60+årige er de mest trygge, hvilket igen må ses i lyset af den generelle beboersammensætning de enkelte afdelinger imellem, hvor det 28