Overvægt og følgesygdomme TEMA. TEMABLAD Forår Krisetid i Danmark. Ny Fedtskat. Sund mad sparkes ind i idrætshallerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægt og følgesygdomme TEMA. TEMABLAD Forår 2012. Krisetid i Danmark. Ny Fedtskat. Sund mad sparkes ind i idrætshallerne"

Transkript

1 TEMABLAD Forår 2012 Krisetid i Danmark Ny Fedtskat Sund mad sparkes ind i idrætshallerne Mange fedmeopererede indlægges Av, av og atter av Overvægt og følgesygdomme 700 dagbøger fra gastric by-pass opererede personer Boganmeldelse BigKids: Tilbud om gratis efteruddannelse TEMA Overvægt og følgesygdomme

2 T EMABLAD - FO R Å R Klumme! Af Birgitte Hansen, Formand Krisetid i Danmark Det er krisetid i Danmark. Vi skal passe på pengene og være meget mere omhyggelige med, hvordan vi får samfundsøkonomien til at hænge sammen. Vi er blevet bevidste om, at kun halvdelen af danskerne arbejder, mens resten lever af overførselsindkomster. Dette har sat fokus på folkesundheden. Overvægt er et stigende problem. Antallet af overvægtige og svært overvægtige stiger i et rasende tempo. Antallet af overvægtige, som må forlade arbejdsmarkedet i utide, stiger også med rasende fart. Antallet af overvægtige og svært overvægtige med følgesygdomme eksploderer og belaster vores sundhedsvæsen voldsomt. Vi har i dette blad valgt at sætte fokus på følgesygdommene. Vi har bedt vores søsterforeninger om at give et interview til bladet. Du kan således læse om overvægt i forhold til diabetes, slidgigt, hjertesygdomme og kræft. Vi har også valgt at sætte fokus på nogle voldsomme og hidtil ubelyste komplikationer efter fedmeopera tion: tarmslyng. Læs interview og case. GB-foreningen og er gået sammen om et større projekt, hvor 700 dagbøger skrevet af fedmeopererede bliver gennemgået og bearbejdet. Vi håber på, med dette kæmpe arbejde, som udføres af professionelle forskere, at kunne afdække, hvordan den fedmeopererede oplever sin nye livssituation på godt og ondt. Overlæge Jette Ingerslev fra s bestyrelse skriver her i bladet om dette spændende arbejde, som endnu er i sin indledende fase. Endelig har vi en boganmeldelse. I efteråret udkom bogen Adipositas. Læs anmeldelsen her. Rigtig god læselyst! Temablad - Forår Redaktionen: Formand Birgitte Hansen, Fagjournalist Jette Nikolajsen, Redaktion Henvendelse om indlæg sendes til Redaktionen: eller til, Skrænten 4, 7600 Struer, Telefon Deadline Til nummer : 11. maj 2012 Sats og tryk: Stiftsbogtrykkeriet, tlf ISSN-nr.: Annoncer i bladet er ikke nødvendigvis et udtryk for s holdning. 2

3 TEMABLAD - FO R Å R Ny fedtskat har ingen betydning I efteråret 2011 blev loven om fedtskat vedtaget. Den lever ikke op til intentionen. Af Birgitte Hansen Set fra s synsvinkel har loven om fedtskat ikke levet op til ambitionen om at tilskynde til bedre kostvaner og styrke befolkningens sundhed. Efter blot få måneder med fedt-skatten kan vi allerede se, at den ingen betydning har haft for danskernes indkøbsvaner. Fedskatten har alene tjent det formål at øge statens skatteindtjening. Skal befolkningen adfærdsreguleres via pengepungen, skal afgiften være væsentlig større som vi f.eks. ser på cigaretforbruget i Norge, hvor en voldsom afgiftsøgning på tobak har betydet en mærkbar nedgang i cigaretforbruget. En mere farbar vej at gå var at øge fødevarekvaliteten. Vi bliver nødt til at prioritere, at vi får sunde fødevarer på hylderne i supermarkederne, hvor de fleste af os køber vore madvarer. Vi skal have forbud mod at fylde tilsætningsstoffer, farvestoffer, hormoner og kemikalier i fødevarerne og vi skal have varedeklarationer, som ikke er fyldt med sproglige fælder og fremmedord, som gør dem uforståelige for den almindelige forbruger. Familierne har hovedansvaret, når det gælder om vores madkultur. Vi skal lave god mad og vi skal lære vores børn at lave god mad. Men tiden er en knap faktor i børnefamilierne, så skolen må også træde til. Vi har brug for energiske ildsjæle, som brænder for at få fag som hjemkundskab op at ringe. Skolerne er de fleste steder allerede udstyret med gode undervisnings-køkkener, så det handler om at få opprioriteret dette område. Afgift på mættet fedt i fødevarer Regeringen nedsatte i 2008 en Forebyggelseskommission, som i april 2009 afgav en række anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Kommissionen anfører, at:»en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og vegetabilske fedtstoffer på 20 kr. pr. kg, skønnes at kunne reducere det samlede forbrug af mættet fedt med omkring 3 pct. Kommissionens beregninger viser, at denne afgiftsforhøjelse kun har en begrænset betydning for middellevetiden. En afgift på mættet fedt på 20 kr. pr. kg forventes at medføre en nettoprovenu-gevinst for staten på ca. 1 mia. kr., samt betydelige administrative byrder og øge omkostningerne for udvalgte erhverv.«kød var oprindelig ikke med i afgiftsgrundlaget, fordi man vurderede, at fedtafgiften ikke kunne differentieres ud fra den enkelte udskærings konkrete indhold af mættet fedt, uden at afgiften ville blive meget administrativt tung for virksomhederne at håndtere. EU-Kommissionen har på baggrund af en dialog med Skatteministeriet imidlertid udtalt, at udeladelsen af kød fra afgiftsgrundlaget ikke lever op til EU s statsstøtteregler. Inddragelsen af kød i afgiftsgrundlaget medfører, at provenuet øges med 500 mio. kr. årligt. Kilde: Sund mad sparkes ind i idrætshallerne Ud med pommes frites, pølser og slush ice. Et nyt og banebrydende projekt skal skabe en sund madkultur i danske idrætshaller, og Nordea-fonden støtter projektet med 5,3 mio. kr. I februar 2012 søsættes projektet Sundere mad i idrætslivet, der skal bane vejen for en kulinarisk madrevolution i idrætshallerne. Projektet koster 10,4 millioner kroner og udarbejdes af DGIhuse og haller i samarbejde med Nordea-fonden, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og flere danske kommuner. Kilde: 3

4 T EMABLAD - FO RÅR Mange fedmeopererede blev indlagt i 2011 På Aarhus Universitetshospital blev der sidste år indlagt et stort antal fedmeopererede patienter. De blev indlagt med tarmslyng, som er en komplikation, der opstår længe efter selve operationen. I nogle tilfælde er det flere år efter. Det er en ny situation, som foruroliger ledende overlæge Lone S. Jensen. Af Jette Nikolajsen Ifølge Lone S. Jensen fik hospitalet nok enkelte patienter med disse komplikationer året før, men antallet steg gevaldigt i Hun forklarer, at der næsten blev indlagt en ny patient hver dag med mistanke om tarmslyng efter fedmeoperationer, og nogen gange var det to om dagen. Vi taler om et højt antal patienter, som har fyldt rigtigt meget i vores hverdag. Det bekymrer mig, siger hun. Hun mener, de mange komplikationer primært skyldes, at der blev foretaget rigtigt mange fedmeoperationer i Alvorlige komplikationer Lone S. Jensen forklarer, at patienterne er meget syge, og de skal opereres igen, hvis de har tarmslyng. Så er det en ny operation, og denne gang kan det være Lone S. Jensen Foto af Mark Buskbjerg på grund af en livstruende tilstand. Nogle patienter er blevet opereret flere gange, og enkelte helt op til 10 gange. Vi har også haft en patient, der er død af sine komplikationer. Det er meget alvorligt. Årsagen til tarmslyng er patientens vægttab, som betyder, at tarmene får mere plads til at bølge rundt inde i maven og eventuelt komme i klemme. Resultatet kan være, at noget af tarmen dør og må fjernes. I nogle tilfælde ender det med stomi. Gør vi det rigtige? Et er, at man kan foretage operationen, som hjælper patienten i første omgang. Noget andet er, hvis der kommer komplikationer, som i værste fald kan være livstruende. Min mening er, at vi må standse op og tænke os grundigt om, før vi opererer en patient for fedme, siger hun. Antallet af fedmeoperationer er eksploderet Kilde: Danske Regioner Pr. 1/ skærpedes visitations reglerne, hvilket forventes at reducere antallet af operationer. Tallet for 2011 foreligger endnu ikke. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Hun mener, både lægestanden og sundhedsmyndighederne bør overveje, om der opereres for mange patienter. Det kan vise sig, at disse komplikationer efter fedmeoperationer er et stort problem for den enkelte patient i fremtiden. Fordi man udsætter dem for en større risiko, end man troede, understreger Lone S. Jensen. Intet alternativ til fedmeoperation Mona Larsen er formand for foreningen af fedmeopererede, også kaldet GBforeningen. Hun kender til de mange tilfælde af tarmslyng. Folk ved, at tarmslyng er en risiko, men det er en risiko de tager med, forklarer hun. Mange er så overvægtige, at det i sig selv er livstruende, og derfor bliver de nødt til at gøre noget. Her er en fedmeoperation den eneste metode, der giver varigt vægttab. Jeg mener, at vi fortsat skal operere det samme antal patienter. Fordi der ikke er noget alternativ, siger Mona Larsen. Fakta Til de personer, som overvejer en fedmeoperation, er Lone S. Jensens budskab, at de nok bør overveje mindre risikofyldte metoder. Sådan at en fedmeoperation er absolut sidste udvej. 4

5 TEMABLAD - FORÅR 2012 Av, av og atter av Kitty Jeppesen på 44 år fik i 2008 foretaget en fedmeoperation. Siden er hun opereret for tarmslyng tre gange. Operationen har givet hende et bedre liv, men hun tøver med at anbefale den til andre. Af Jette Nikolajsen Når man har tarmslyng, er man kun båret af smerter. Man aner ikke selv, hvad man gør, for man er et stort inferno af smerter. Det føles som om, man har en ildkugle inde i maven. Morfin hjælper overhovedet ikke. Man tænker, at det her kan man ikke overleve, siger Kitty Jeppesen, som bor i Hjørring. Fælles for de tre gange er, at hun er blevet kørt i en hylende ambulance til Ålborg Sygehus. Det var et chok for hende og hendes familie, den første gang hun fik tarmslyng. Den anden gang var situationen så kritisk, at hun var i yderste livsfare. Efter hver af disse to operationer var lægernes besked, at det ikke kunne ske igen. Efter den tredje operation lød beskeden, at det kan ske igen. Oplevelserne vil påvirke mig resten af livet. De to sidste gange hun blev syg, havde hun mavesmerter et stykke tid forinden, men lægerne lyttede ikke. De sagde, jeg skulle passe på ikke at udvikle en spiseforstyrrelse, siger hun. Men nu har hun aftalt med lægerne, at de tager hende alvorligt en anden gang. Så når jeg siger til, er de klar til at tage imod mig. Det giver ro at vide, at jeg bare kan ringe, siger hun. Enormt vægttab Siden hendes fedmeoperation har hun mere end halveret sin vægt. Den er gået fra 137 kilo til 62 kilo. Livskvaliteten har taget et stort spring opad. Hun er blevet langt mere udadvendt og fri både i sit privatliv samt i jobbet som folkeskolelærer. Hendes børn bliver ikke længere drillet med, at de har en stor og tyk mor. Jeg har fået glæden ved livet tilbage. Hun fortæller, at alle i hendes familie tror, det vil ske igen. De er ekstremt bekymrede, og angsten dukker let op. Det vil hun ønske, hun kunne tage fra dem. Men samlet set har operationen været det hele værd. På godt og ondt Alligevel understreger hun, at andre overvægtige skal veje fordele og ulemper nøje op mod hinanden. Hvis en person er svært overvægtig i forhold til sin kropsbygning, som hun selv var, så er det nødvendigt med hjælp. Så tager man risikoen med. Er overvægten derimod ikke alarmerende, så er risikoen for stor, i forhold til at man kan dø af tarmslyng. Jeg er en stærk person. Jeg fortryder ikke. Operationen har givet mig meget godt. Men jeg tøver helt sikkert med at anbefale den til andre, siger Kitty Jeppesen. 5

6 T EMABLAD - FORÅ R 2012 Tema: Overvægt og følgesygdomme Af Jette Nikolajsen Overvægtige har større risiko end ikke overvægtige for at få diabetes, slidgigt, hjertesygdomme og kræft. I de følgende interviews fortæller fire eksperter om sygdommenes årsager, behandlinger og de giver gode råd. Eksperterne kommer fra patientforeningerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Overvægt & diabetes Mange type 2 diabetikere er overvægtige Interview med Malene Bagger, Diabetesforeningen. Chef for Forskning- & Videnafdelingen, Cand. scient. ph.d. Hvordan kan overvægt føre til diabetes 2? Når mennesker med overvægt er særligt udsatte for sygdommen, skyldes det blandt andet det ekstra fedtvæv de har. Fedtvævet gør nemlig, at muskelcellerne har sværere ved at åbne op for insulinet end ellers. Hos raske mennesker er det insulin, der får sukkeret til at virke i kroppens muskler. Hvis man har diabetes 2, virker denne mekanisme ikke mere, og musklerne får ikke tilført den nødvendige energi. Det er det, der får mennesker med sygdommen til at føle sig trætte. Hvordan viser sygdommen sig? Sygdommen viser sig ved træthed, tørst og tissetrang. Kløe hører også typisk med til billedet. Hvem er i risikogruppen? I flere tilfælde er det en god ide at få målt sit blodsukker hos egen læge hvert eller hvert andet år. Det gælder, hvis man har en hjertesygdom, har forhøjet blodtryk, har forhøjede kolesteroltal, eller hvis en kvinde har haft en forbigående type 2 diabetes under en graviditet. Taljemålet er også en indikator på, om man er udsat. Det vil sige, at kvinder med et taljemål på over 88 centimeter og mænd med et taljemål på over 102 centimeter også bør få målt deres blodsukker. Hvad er behandlingen for type 2 diabetes? Der er netop kommet nye retningslinjer for behandlingen. De går ud på, at alle nyopdagede type 2 diabetikere skal i medicinsk behandling fra dag et. De almindelige råd om livsstil er uændrede. Sund kost og vægttab er stadig i højsædet. Begge dele er med til at stabilisere blodsukkeret og forebygge nogle af de komplikationer, der kan opstå på øjne, nyrer eller fødder. På grund af risikoen for disse komplikationer anbefaler man et årligt lægetjek. Gode råde til den der har sygdommen Det kan være en god ide, at mødes i et fællesskab med andre, der har den samme sygdom. Grunden er, at man som type2 diabetiker skal klare en stor del af behandlingen selv, og det kan let medføre bekymring og angst for, om man gør det rigtige. I Diabetesforeningens lokalforeninger kan man mødes med andre diabetikere. Se mere på 6

7 TEMABLAD - FO R Å R Overvægt & slidgigt Vægttab hjælper på slidgigt Interview med Henriette Thorseng, Gigtforeningen. Videnskabelig medarbejder, cant.scient i human ernæring, samt rådgiver i foreningen. Hvordan kan overvægt føre til slidgigt? Overvægt belaster kroppen, og derfor har mennesker med overvægt større risiko end andre for at få slidgigt - også kaldet artrose. Slidgigten rammer især de led, der bærer kroppen, såsom knæ og hofte. Hånd- og fingerled kan også rammes. En undersøgelse viser, at et vægttab kan give op til 28 % forbedret funktionsevne. For at mindske generne fra leddene, skal den enkelte dog tabe 5 % af sin overvægt. Der findes også mennesker, som på grund af slidgigt ikke kan bevæge sig så meget mere, og bliver overvægtige af den grund. Hvordan viser sygdommen sig? Slidgigt er en kronisk sygdom, der viser sig ved nedsat bevægelighed i leddet og ved kroniske smerter, der kan være vedvarende eller periodiske. Slidgigt er en tilstand, hvor brusken i et eller flere led nedbrydes. Der er ingen entydig sammenhæng mellem smerternes styrke og udviklingen af sygdommen. Uden at man ved hvorfor, så har nogle mennesker med svær slidgigt ingen smerter, imens andre med mild slidgigt har svære smerter. Hvad er behandlingen? Der findes ikke en egentlig behandling, som kan genopbygge brusken, men tilstanden kan blive bedre gennem vægttab og fysisk aktivitet. Det er væsentligt, at vægttab kombineres med fysisk træning under vejledning af en fagperson. Hvor lang tid udvikler sygdommen sig over? Slidgigt udvikler sig over en længere årrække. Høj alder og svær overvægt har størst betydning for udviklingen, men også arv, skader og ensidigt belastende arbejde spiller ind. Hvor mange er ramt af sygdommen slidgigt og hvor mange tilfælde skyldes overvægt? Ca danskere har fået stillet diagnosen slidgigt af en speciallæge, men antallet af mennesker med gigt er langt større. D et er vanskeligt at sige hvor mange tilfælde, der skyldes overvægt. Men man ved, at der blandt overvægtige er dobbelt så mange, der har slidgigt som i resten af befolkningen. Gode råd til at leve med slidgigt Kilde: Lene Mandrup Thomsen, fysioterapeut i Gigtforeningen Vær fysisk aktiv, selv om overvægten gør det besværligt. Det er vigtigt. Start med motion der ikke belaster leddene såsom svømning og cykling. Fitnesscenter med individuelt program er godt. Læg ikke for hårdt ud. Træn sammen med andre. Gigtforeningen tilbyder træning i varmtvandsbassiner rundt om i landet, hvilket er særligt godt for mennesker med gigt. Se hjemmeside 7

8 T EMABLAD - FORÅ R 2012 Tema: Overvægt og følgesygdomme Overvægt & hjertesygdomme Sunde vaner styrker hjertet Interview med Anne Skjødt, leder af Hjerteforeningens Rådgivningscenter i København og tobaksansvarlig i Hjerteforeningen. Hvordan kan overvægt føre til en hjertesygdom? Overvægt kan give forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og forsnævring af blodkarrene. Det er alle faktorer, der kan give hjertesygdom. Hvis en overvægtig person har diabetes, øger det yderligere risikoen. Hertil kommer, at overvægt som sidder på maven, giver fedt omkring hjertet og dermed en større risiko for åreforkalkning. Det gode er dog, at 75 % af de mange tilfælde af åreforkalkningssygdomme faktisk kan forebygges ved en sund livsstil. Smerterne kan vare ved. De kan være svagere eller de kan komme og gå. Smerterne stråler typisk op i kæben, ud i armen eller om i ryggen. Hver fjerde, der rammes af en blodprop, har ingen symptomer. Hvis man ser en person få disse symptomer, skal man straks ringe 112, så der kan gives en behandling. Hjertesvigt kan være en følgesygdom til blodprop i hjertet. Årsagen kan også være for højt blodtryk over en længere periode, men så kommer sygdommen mere snigende. Her er symptomerne typisk åndenød, træthed og væskeophobning i kroppen. Det kan også skyldes forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og stress. Behandling Nogle patienter får medicinsk behandling, men det er en lægelig vurdering. Derudover handler det om en sundere livsstil. Det vil sige, at personen skal kvitte tobakken, spare på fedtet i kosten, spise mindre portioner mad og motionere. Hvor lang tid udvikler sådan en sygdom sig over? Det varierer meget, men sygdommen starter, længe før den enkelte begynder at få symptomer. Men uanset hvad, så kan det altid betale sig at gøre en indsats for at leve sundere. Hvad er symptomerne på hjertesygdom? De hyppigste hjertesygdomme er blodprop i hjertet og hjertesvigt. Symptomerne på en blodprop i hjertet er pludselige stærke smerter i hjertet. Hvad er årsagerne til hjertesygdomme? Nogle mennesker er mere udsatte for hjertesygdomme end andre. Det kan skyldes en arvelig disposition, tobak eller manglende fysisk bevægelse i hverdagen. Gode hjerte råd Få målt dit blodtryk en gang om året, hvis du er over 40 år. Få sunde vaner. Søg viden om sundhed, selv om viden ikke gør det alene. Find ud af hvilken aktivitet der motiverer dig. Måske er det bedst at være aktiv sammen med andre. Husk, at det tager tid at ændre vaner. Tip se på 8

9 TEMABLAD - FO R Å R Overvægt & kræft Overvægt øger risikoen for kræft Interview med Jytte Halkjær, forsker i Kræftens Bekæmpelses store undersøgelse om Kost, Kræft og Helbred. Hvordan kan overvægt føre til kræft? Forklaringen på, at overvægt kan føre til kræft, er stadig ikke fuldstændig klarlagt, fordi de mange biologiske mekanismer, der sættes i forbindelse med sammenhængen er meget komplicerede. Fedtvævet, især det der sidder på maven, er nemlig et aktivt væv, der udløser mange hormoner, fedtsyrer og signalstoffer. Overvægt øger frigivelsen af disse stoffer, som bl.a. kan føre til kronisk forhøjede niveauer af insulin, som sammen med forhøjede niveauer af kønshormonet østrogen, er de to mest undersøgte biologiske mekanismer, bag sammenhængen mellem overvægt og kræft. Forhøjede niveauer af insulin er måske en selvstændig risikofaktor for udviklingen af kræft og samtidig påvirker det også andre vækstfaktorer, der menes at øge celledelingen i kroppen og dermed risikoen for udvikling af mange kræftformer. I særdeleshed tyktarmskræft. Det kvindelige kønshormon østrogen dannes både i æggestokkene og i fedtvævet. Efter overgangsalderen dannes østrogen dog kun i fedtvævet, så en overvægtig kvinde har højere niveauer end en slank kvinde. Da østrogen er en meget vigtig risikofaktor for udviklingen af kræft i bryst og livmoder, vil højere østrogenniveauer pga. overvægt øge risikoen. Hvilke kræftformer kan overvægt føre til? Man ved, at overvægt øger risikoen for at få kræft i forskellige organer. Det er tyktarmskræft, brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen og livmoderkræft. Desuden er det nyrekræft, spiserørskræft og kræft i bugspytkirtlen. Listen over kræfttyper, hvor svær overvægt er en sandsynlig risikofaktor bliver dog hele tiden længere i takt med at forskningen kommer med ny viden på området. Hvordan viser sygdommen sig? Symptomerne er forskellige afhængigt af den enkelte kræftform. Ved mistanke om kræft er det vigtigt at gå til lægen, da en tidlig behandling øger chancerne for at blive rask. Hvor lang tid udvikler sygdommen sig over? En kræftsygdom vil typisk udvikle sig over mange år. Hvad er behandlingen af kræft? En person med kræft bliver opereret, bliver strålebehandlet eller får kemoterapi. Den præcise behandling afhænger af kræftformen og den enkelte patient. Hvor mange tilfælde af kræft skyldes overvægt? I Danmark kunne omkring 5 procent af alle nye kræfttilfælde sandsynligvis undgås, hvis ingen danskere bliver overvægtige i fremtiden, men for f.eks. livmoderkræft kunne helt op mod 30 % af nye tilfælde måske forebygges. Gode råd til forebyggelse af kræft Undgå store vægtstigninger gennem hele voksenlivet. Vær fysisk aktiv alle former for aktivitet tæller med. Spis masser af grønsager og fuldkornsprodukter hver dag. Rygere har en meget stor sundhedsmæssig gevinst ved at stoppe. Læs mere på 9

10 T EMABLAD - FORÅ R 2012 Den faglige vinkel 700 dagbøger fra gastric har fået tildelt kr. til det indledende arbejde Af overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Med. afd., Kolding Sygehus, Medlem af bestyrelsen i Gb-foreningen, også kaldet Gastric bypass foreningen, blev stiftet i Den har som formål at være samlingssted og støtte/patientforening for personer, der overvejer, venter på eller har fået foretaget en operation for deres overvægt, samt pårørende og andre interesserede. Gb-forum Arbejdet i foreningen har løbende udviklet sig. Det har blandt andet vist sig i form af udvikling af det elektroniske Gbforum, oprettet i I Gb-forum er de opererede medlemmer blevet opfordret til at skrive dagbøger om, hvad de har oplevet, tænkt og gjort, efter det operative indgreb. Omkring 700 opererede medlemmer har taget mod udfordringen og påbegyndt en elektronisk dagbog. s tidligere formand, Nina Frahm, kendte til dagbøgerne og fandt, at den viden, der her var tilgængelig, burde bearbejdes videnskabeligt. Hun tog kontakt til Gb-foreningens bestyrelse, der med medlemmernes accept tilbød at stille dagbøgerne til rådighed i anonymiseret form for en videre undersøgelse. Nina Frahm tog derfor i 2010 kontakt til lektor, mag. scient. soc. et lic. Merete Watt Boolsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet for om muligt - at få etableret et samarbejde omkring de gastric by-pass opererede personers dagbøger på Gb-forum. Der var positiv holdning til samarbejdet med det samme, men processen skred langsomt frem pga. sygdom og manglende økonomisk opbakning trods mange afsendte ansøgninger. Økonomisk Støtte Stor var glæden derfor, da i november 2011 fik tildelt kr. fra Rådighedspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer til en forprøveundersøgelse/ projekt med analyse af 20 ud af 700 tilgængelige dagbøger. Det tildelte beløb skal benyttes således, at der kan blive udarbejdet / udviklet en metode til vurdering af dagbøgernes omfang og indhold samt til udfærdigelse af en protokol for videre analyse af hele materialet. Protokollen skal dernæst danne basis for yderligere ansøgninger om økonomisk støtte. Overspisning og kirurgisk behandling heraf Overspisning er blevet et globalt og hastigt voksende problem. Behandlingsmetoder og resultater har været meget tvetydige. Stort set er gastic by-pass den eneste metode, der har givet varige vægttab, men ofte med bivirkninger og/ eller nye operationer til følge. Antallet af reoperationer og plastickirurgiske indgreb pgra. ændrede hudforhold efter store vægttab er hastigt stigende. Der foreligger adskillige amerikanske og svenske studier over, hvorledes det kirurgiske og medicinsk forløb og efterforløb, er for gastric by-pass opererede patienter. Indtil videre er der kun sparsomme videnskabelige oplysninger om de psykosociale forhold hos samme gruppe. Det kan derfor blive af stor betydning at få gennemført en undersøgelse af dette unikke materiale på 700 dagbøger. I s blad er der i 2005 gengivet en sygehistorie, hvor en 35-årig mand beretter om sin tilstand før og efter gastric by-pass operation. Han beskriver sig som meget lykkelig over det operative indgreb med vægttab på 55 kg. Til trods for livstruende blodpropper i hjerte og lunger samt infektioner, er han meget tilfreds med det operative indgreb. Denne historie fortæller, at der kan være stor forskel på den subjektive oplevelse og de objektive tildragelser. Planlægning af projekt Målet med dette projekt er at belyse, hvad dagbøgerne indeholder af informationer om, hvorledes de opererede personer har det, og hvorledes de oplever deres egen situation efter det operative indgreb. De områder, der ønskes belyst er de psykiske, fysiske og sociale virkninger og bivirkninger af det operative indgreb. Der vil blive lagt vægt på de positive og negative følger, det operative indgreb gav. Overordnet er der tale om en såkaldt social socialpsykologisk beskrivelse. Den primære plan med delmål: Det første delmål er at finde frem til, hvilken analysemetode, der skal benyttes og hvilke parametre, der skal fokuseres på. Det andet delmål er at få analyseret 20 dagbøger. Det tredje delmål er at få udarbejdet en rapport på ca. 15 sider om de primære resultater. Rapporten er primært dedikeret til og Datatilsynet. Så langt formodes det, at de tildelte midler kan række. Og så bør det tilføjes, at der allerede er ydet en stor frivillig og ulønnet indsats i forbindelse med projektet i form af møder med rejser, mere end kontakter via mails, breve og telefon samt udformning af ansøgninger. Det fjerde delmål er at få publiceret artikler, blandt andet i Ugeskrift for Læger, s blad, Dagens Medicin og andre relevante tidsskrifter. Det femte delmål er at få udfærdiget nye ansøgninger til analyse af alle 700 dagbøger. Det sjette delmål er, at få lagt en plan for de videre aktiviteter, herunder forslag til nye tiltag i behandlingen af bariatriske patienter, samt publikationer. Indledende aktiviteter De tildelte kr. har nu gjort det muligt at komme videre. Merete Watt Boolsen er sammen med mag. scient. soc. Marianne Egedal begyndt at tilrettelægge analyse af 20 dagbøger i samarbejde med overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, og Kolding Sygehus. I december udtog Gb-foreningen 20 dagbøger, skrevet af 10 kvinder og 10 mænd i aldersgrupper over og under 45 år. Dagbøgerne blev udtrukket tilfældigt indenfor de nævnte køns- og aldersgrupper. Den præliminære vurdering har vist, at omfanget af de enkelte dagbøger er 10

11 TEMABLAD - FO R Å R by-pass opererede personer betydeligt større end forventet, nemlig omkring sider per dagbog med yderpunkter sider. Det vil sige, at de 20 dagbøger omfatter sider, og hele materialet sandsynligvis sider. Allerede efter gennemlæsning af de første dagbøger har de primære planer måttet justeres. Realistiske aktiviteter På møde d. 20. januar 2012 blev det vurderet, at de tildelte kr., kan dække udgifter til følgende: Gennemlæsning af samtlige 20 dagbøger med det mål at identificere centrale variable i patienternes dagbøger (Marianne Egedal) Oplæg til videre undersøgelse i forlængelse heraf: Hvordan kan man forskningsmæssigt komme videre med en kvalificerende undersøgelse af problemstillinger inden for feltet. Et oplæg hertil vil omfatte: 1 problemformulering 2 planlægning og design 3 data (definition og afgrænsning for at kunne sige noget om det samlede dagbogsmateriale) 4 analyse, analyseteorier Temaer for dagbogsanalysen: Familieforhold Selvopfattelse Motivation til at søge operation Støttepersoner/-grupper Tilfredshed med operation Frustrationer før og efter operation Andre facetter Efter de første gennemlæsninger tegner der sig nogle tendenser: Det går fint for alle med at tabe 8-10 % af overvægten, hvilket er forudsætningen for en operation. De gb-opererede ser ud til at være meget optagne af vægttab, andres beundring for opnåede vægttab samt mulighederne for yderligere indgreb som opstramning af bryster, maveskin og overarme. De omfattende dagbøger, der ofte er skrevet med belysning af mange parametre, har rejst ønske og forslag om en spørgeskemaundersøgelse med meget konkrete spørgsmål til gb-opererede, også til dem, der ikke har skrevet dagbøger. Datatilsynet Datatilsynet har givet tilladelse til projektet indtil udgangen af 2012, dog med mulighed for forlængelse. Afsluttende bemærkninger Til sidst en varm tak, fordi projektet fik tildelt de kr. af Rådighedspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer. Det har været til stor opmuntring i det ovenfor beskrevne arbejde. Se endvidere www. gb-foreningen.dk Gb-foreningen har en række mærkesager, som beskrives i detaljer på hjemmesiden: Gb-foreningen blev stiftet lørdag den 27. maj 2006 og har som overordnet formål at være samlingssted og støtte/ patientforening for personer der overvejer, venter på eller har fået foretaget en operation for deres overvægt, samt pårørende og andre interesserede. Gb-foreningen driver ud over foreningens officielle hjemmeside også forummet Gb-forum. dk, på hvor der kan læses dagbøger, stilles spørgsmål og opnås kontakt til andre personer der står i samme situation som en selv. De fleste patienter, der søger en operation, vil på et eller andet tidspunkt høre om Gb-foreningen., enten hos den praktiserende læge eller på den afdeling, der foretager operationen, enten det er på offentligt eller privat hospital. Holdningsændring i samfundet Fedme er en sygdom Økonomisk gevinst på fedmeoperationer Fedmeoperationer har en gunstig indvirkning på arbejdsevnen Ventelisterne skal nedbringes Psykologsamtaler Hudreduktion Traditionel behandling er nytteløs Gb-forum. Alle 700 dagbøger er skrevet af de brugere, der har oprette sig under Gb-forum Aktiviteter i Gb-foreningen som møder, foredrag, støttegrupper 11

12 T EMABLAD - FO R Å R Boganmeldelse Adipositas sygdom, behandling og organisation Red. Ole Lander Svendsen, Arne Astrup, Gitte Stage Hansen Af psykolog Helle Øster Enstrøm, Livsstilslinjen, Struerskolens Kursusafdeling For alle os, der arbejder med overvægtige, er der nu kommet en samlet bog, hvor man kan finde en omfattende gennemgang af alle aspekter omkring patienter med adipositas, som der står i følgebrevet fra Munksgaard. Umiddelbart tænkte jeg, at alle aspekter var ambitiøst skrevet, men efter at have læst bogen, er der faktisk ikke noget jeg savner at få svar på omhandlende adipositas. Det er en meget velstruktureret og klart skrevet bog, der på en konkret og forståelig måde kommer hele vejen omkring problemstillinger forbundet med den adipøse tilstand, behandling samt bud på, hvorledes behandlingen og det forebyggende arbejde skal tilrettelægges i fremtiden for at kunne være så effektivt som muligt. Som ikke naturvidenskabeligt uddannet oplever jeg, at specielt kapitlerne om den fysiologiske side af adipositas, er svært tilgængelige i sin fulde forståelse. Dog vil jeg sige, at det er skrevet på en måde, hvor jeg oplever at forstå principperne og følte mig beriget af at læse kapitlerne, selvom jeg ikke forstod det til bunds. Gennemgående har man oplevelsen af, at forfatterne er opdateret videnskabeligt på den seneste forskning i ind og udland, samt har stor klinisk erfaring og er gode til at formulere sig om feltet på en måde, hvor der er skåret ind til det væsentligste. Faktisk oplevede jeg ikke at læse en eneste artikel og tænke, at den var overflødig. Bogens disponering er meget stram og vedkommende. Der forekommer ikke mange diskussioner af forskellige tilgange men redegøres for, en lang række forskellige tilgange og hvilken effekt de har, vurderet gennem videnskabeligt arbejde. Bogens ånd er dermed ikke i nærheden af at prædike, men er snarere redegørende i sin stil. Det er ikke en bog, der kommer i dybden med emnerne det er et oversigtsværk. Som behandler og underviser af overvægtige på Struerskolens Livsstilslinje vurderer jeg, at denne bog er meget nyttig for professionelle. Det er bekvemt, at alt er samlet i en bog. Bogen kommer hele vejen omkring udredning, behandling og organisering af overvægtige med baggrund i forskning og klinisk erfaring. Fantastisk tværfagligt opslagsværk for professionelle, der arbejder med overvægt. Fedmebehandling Adipositas Center Limfjorden ApS Skrænten Struer Tlf.:

13 TEM A BLA D - FORÅ R BigKids Tilbud om gratis efteruddannelse af kommunens sunhedspersonale Af projektleder Naima Halse Kirkefeldt Praktisk håndtering Mulighederne for at samarbejde med BigKids, andre tilbud og aktiviteter Varighed og tidspunkt Sundhedsstyrelsen og inviterer hermed til en 3-timers efteruddannelsesdag. Der gives inspiration til hvordan man kan arbejde målrettet med kommunens overvægtige børn og deres familier. Alt sammen med udgangspunktet i konceptet BigKids. har via NUMO National Udviklingscenter Mod Overvægt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet uddannelsen til Vægtstoprådgiver. I forlængelse af denne, har Sundhedsstyrelsen nu bevilliget, at 10 kommuners forebyggelses- og sundhedspersonale på henholdsvis Fyn, Jylland og Sjælland kan få dette tilbud. Værtskommunen Bevillingen er baseret på, at en kommune med vægtstoprådgivere agerer vært for selve arrangementet og at nærtliggende kommuners forebyggelses-og sundhedspersonaler inviteres af denne. Derudover, er det værtskommunens opgave at stå for tilmeldinger, finde egnet datoer, stille lokaler og udstyr til rådighed og evt. sørge for vand/kaffe m.m. Der er berammet en varighed af 3 timer, hvilket forhåbentlig giver kommunens medarbejdere mulighed for at deltage. Vi håber på jeres interesse og medvirken. Vi hører gerne fra jer snarest om I er interesseret. For yderlige information og kontakt: BigKids Naima Halse Kirkefeldt på telefon: eller Indtil videre Kommunerne har taget positivt imod tilbuddet, og de har været nysgerrige og imødekommende. Jeg kommer som projektleder for BigKids rundt i hele landet. Her får kommunerne indblik i hvordan man arbejder med børn, unge og familier med udgangspunkt i projekt BigKids. Den enkelte kommune kan tage de redskaber, ideer m.m som de kan bruge hos dem. Eller der er mulighed for at vi er sparringspartnere/konsulenter og støtter dem i at starte et Bigkids projekt op hos dem. Men primært fokus er på inspiration og det at kommunerne tager, hvad de kan bruge. Naima Halse Kierkefeldt BigKids.dk BigKids Der er brug for din Hjælp s samarbejdspartner fra BigKids, projektleder og pædagogisk coach Naima Halse Kirkefeldt vil forestå dagen. Det unikke ved projekt BigKids er, at det ikke kun forholder sig til sund kost og motion, men i høj grad arbejder med børnene og familien i forhold til personlig vækst, ressourcer og fremadrettet udvikling. Der er også fokus på kreativitet for at skabe relationer og fællesskabsoplevelser. Udgangspunktet er dermed ikke, som det meget ofte er, kilo og målebånd, men livsstil, nye sunde vaner, tanker og følelser. Den forandring projektet skal afstedkomme for målgruppen, er gladere, sundere og mere motiverede børn og familier. Dagens indhold: Orientering om BigKids herunder mål, middel, metodevalg, ånd og værdisætning Økonomisk bidrag, fondspenge eller lign. Kontakt BigKids.dk Med Hjertet i centrum og Livskvaliteten i Vægtbalance Aktiv ferie til overvægtige børn med forældre. BigKids vil via sponsorater og økonomisk bidrag invitere 20 overvægtige børn mellem år og 20 forældre, der er økonomisk trængte på en aktiv ferie med fokus på psykisk sundhed, fysisk aktivitet og mindful spisning. Formålet er at give børn og forældre en sund og lærerig kickstarter til livsstilsændringer i en smuk, aktiv ramme hvor der er et særligt fokus på fællesskab og individuelle mål. Glæder os til at gøre det muligt. 13

14 T EMABLAD - FO RÅR relevante parter bør bruge i bestræbelserne på at afhjælpe og forbygge overvægts problemerne i Danmark. Blev stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Dan mark. Hvem er vi? er en frivillig interesseorganisation/patientforening, der repræsentere 1,3 millioner (40%) overvægtige mennesker i Danmark, hvoraf de (13%) er svært overvægtige. De af de svært overvægtige har direkte fysiske helbredskomplikationer. består af en gruppe mennesker der frivilligt stiller sin tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer mange fagområder og interesser. Vi er alle involveret i overvægtsproblematikken gennem vore pårørende, arbejde og eller eget overvægtsproblem. Eksterne samarbejdspartnere s eksterne samarbejdspartnere spænder vidt, da overvægtsproblematikken er infiltreret i mange faggrupper, patientforeninger og organisationer. Foreningens formål søger ved at inddrage det hele menneske fysisk, psykisk og socialt at: hjælpe overvægtige og andre med forebyggelse initiativer på vej til et sundere og bedre liv. tale de overvægtiges sag over for det private, fællesskaberne og offentlige regi. bryde de overvægtiges isolation og nedbryde tabuer og fordomme. fjerne diskrimination og mobning i skolerne og på arbejdspladser. arbejde for at forbedre livsvilkårene for overvægtige i Danmark. arbejde for at fremme forskning i og oplysning om overvægt. formidle viden om overvægtsproblematikken for politikere, fagfolk og enkelte personer. deltage i den offentlige debat og søge indflydelse i stat, amt og kommune. samarbejde med andre instanser og foreninger der arbejder for og om overvægtige. støtte initiativer for og om overvægtige lokalt som på landsplan. arbejde for at skabe behandlingssteder og rådgivningscentre for og om overvægtige. hjælpe med oprettelsen af lokalforeninger og derved give mulighed for at møde ligesindet og hente inspiration og støtte til sundere livsstilsvaner. Samt at udbrede kendskabet til foreningens formål og ved at deltage i den offentlig debat, påvirke lokalsamfundet både i det private (familien), i fællesskaberne (Skoler, institutioner og idrætsforeninger) og det offentlige (Kommunen og regioner). Det laver vi i samarbejder omkring mange forskellige opgaver inden for forskning og undersøgelser. Foreningen bliver ligeledes inviteret til at deltage i mange forskellige offentlige og private aktiviteter hvor man finder som en væsentlig samarbejdspartner. Mange skoleelever, universitets- og seminariestuderende samt PHD studerende benytter sig af vores ekspertise og vejledninger i deres opgave og projektarbejde. Projekt BigKids Projekt BigKids Livsstilsændringer for overvægtige børn og deres familier. Big- Kids er en del af s indsatsområder og der bliver søgt midler hos forskellige puljer, fonde og private virksomheder, sådan at projektet kan blive et mere permanent tilbud for børn, om børn og af børn. Formidlings- og informationsvirksomhed kan tilbyde mange forskellige formidlingsaktiviteter til offentlige og private virksomheder. er en naturlig samarbejdspartner omkring virksomhedernes sociale ansvar og i forhold til kommunernes Sundhedsaftaler med regionerne. har en række foredragsholdere, undervisere og sundhedsformidlere der tilbyder deres ekspertise inden for kost, motion, psyke og coaching. Mere information på Den Nationale handlingsplan mod svær overvægt en håndbog med løsninger og perspektiver. var med i Sundhedsstyrelsens eksterne gruppe, der udmønter sig i en rapport til politikerne, med forslag til forebyggelse af overvægt i fremtiden. betragter rapporten som en håndbog og opslagsværk som alle Bliv medlem gør en forskel! Bliver du medlem af s enten som privat person, forening, faggruppe eller organisation, så giver du foreningen bedre økonomisk mulighed for få indflydelse. Vi har følgende kontingentsatser: Og har du tid og lyst til at give en frivillig hjælpende hånd, vil du gøre foreningen stærkere. NUMO National Udviklingscenter Mod Overvægt. er en del af NUMO der har konceptudviklet og er ansvarlige for sundhedsstyrelsens Vægtstoprådgiveruddannelse, en uddannelse som tilbydes landets kommuners sundhedspersonaler og på sigt vil udbyde uddannelsen til andre aktører. Det mener : mener, at der skal være meget mere fokus på de psykologiske sider at overvægtsproblematikken. Dette kunne gøres ved mere tværfaglig tilgang til løsninger, bl.a. ved at etablere livsstilscentre med kost, motion og psykologi i behandlingstilbuddet. Slankekure og slankemidler kontra livsstilsændringer s holdninger til ikke dokumenteret slankekure og slankemidler kan siges meget kort. Vi mener ikke at nogen slankekure og eller slankemidler kan stå alene. Vi går ind for sunde livsstilsændringer. Diætist / psykolog på recept s mener at, der ud over motion på recept også skal tilbydes den overvægtige en recept til diætist og psykolog. Respektere forskelligheder Stop mobning. mener, at vi skal se og opfatte hinanden som ligeværdige mennesker, tyk som tynd, og respektere at vi er forskellige. Ved en større accept af hinanden, har vi mulighed for at hjælpe hinanden til en sundere livsstil. Opfordring til Politikkerne mener at vores politikere skal give klare valg. Vores samfund må sætte standarder for hvilket slags tilværelse vi skal gå efter. anbefaler at man forbyder reklamer for de meget usunde produkter. Det skal ikke via reklame gøres trendy og sejt at drikke søde sodavand og spise chokoladebarrer og chips eller opfordre vores børn at gå på burgerbar via farvestrålende reklamer med klovne, balloner og legetøjsfigurer. Studerende/pensionister/ efterlønnere kr. 100 Personligt medlemskab kr. 200 Grupper/foreninger/ institutioner kr

15 TEM A BLA D - FORÅR Siden sidst bliver et rigtigt spændende år for. Vi ser frem til flere store begivenheder! Åbningen af vores nye adipositascenter i Struer. Adipositas Center Limfjordens lokaler er ved at blive istandsat således at centret kan åbne i løbet af foråret og tage de første deltagere i behandling i august Centret tilbyder behandling af svært overvægtige, som enten ikke ønsker en fedmeoperation eller som har en spiseforstyrrelse, som gør en fedmeoperation uhensigtsmæssig. Du kan allerede nu læse om behandlingen på Vægttabscafé. Den anden store begivenhed bliver åbningen af landets første vægttabscafé. Den får til huse på Nørrebro i København. Planen er, at vi herefter åbner nye vægttabscaféer i andre storbyer, hvor vi kan finde frivillige til at drive dem. Lige nu søger vi om midler til dels oprettelse af vægttabscaféerne og dels til uddannelse af frivillige, som skal drive caféerne og have en rådgiverfunktion i forhold til brugerne. Har du lyst til at høre mere og evt være med i det arbejde, vil jeg meget gerne have en mail på Velkommen til et spændende 2012 med. Præsentation af bestyrelsen Formand Birgitte Hansen Tlf.: Kursusleder og underviser på dk og StruerSkolen. Udvikler og ansvarlig for forskningsprojektet Madmisbrug. Arbejder i bestyrelsen med udadvendte aktiviteter med bl.a. foredrag, konference og messer. Er en del af foreningens blad- og webudvalg. Medlem Lene Plambech Tlf.: / Uddannet ergoterapeut, MPM med videreuddannelse i medicinsk antropologi. Har arbejdet i mange år indenfor folkesundhed og arbejdsmiljø områderne. Er selvstændig med konsulentvirksomhed, rådgivning, undervisning og udvikler indenfor sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på svær overvægt. Medforfatter til undervisningsmaterialet Svær overvægt forflytning og etik til brug for personaler på sygehuse og i sundhedsplejen, der udløste arbejdsmiljøprisen s kontor, Skrænten 4, 7600 Struer Tlf BigKids Tlf Næstformand Ida Oxholm Tlf.: Uddannet dybdeterapeut, med kurser i mentaltræning; Silver Mind, NLP og dynamisk filosofi. Forfatter til bøgerne Sult indefra og tænk dig glad. Er selvstændig og afholder undervisning, foredrag, konsulentvirksomhed samt behandler fra egen klinik. Deltager i følgegruppen for Madmisbrugsprojektet og i s øvrige aktiviteter bl.a. vedr. presse og TV. Medlem Anders Pennerup Gantzhorn Tlf Cand.Merc.IMM og Projektchef i TDC. Har igennem en årrække arbejdet med Corporate Social Responsibility og virksomheders sociale/etiske ansvar som både konsulent for internationale virksomheder/offentlige myndigheder & som CSR Director for den globale erhvervs- og netværksorganisation Junior Chamber International. Jette Ingerslev Medlem og talskvinde Mail: Overlæge, dr. med. Kolding Hospital. Forskningsaktiv siden Publiceret 15 bøger og bog kapitler samt skrevet over 200 artikler. Har holdt over foredrag. Gennem mange år været optaget af geriatri, hypertension og bariatri (svær overvægtigt). Deltaget i mange arbejdsgrupper, blandt andet om overgreb mod ældre, overmedicinering, genoptræning, hypertension og forebyggelse af blodpropper. Var leder af og en del af drivkræfterne bag landets første Bariatisk Center, etableret på Fakse Sygehus. Et center for udredning, behandling, forskning og udvikling for svær overvægtige patienter. Medlem Kirsten Bertelsen Kirsten Bertelsen er sygeplejerske og har stor erfaring i arbejdet med overvægtsproblematikker både som fag- professionel og som privatperson. Big Kids Naima Halse Kirkefeldt Tlf.: BigKids stifter og pædagogisk livsstilscoach. Uddannet Socialpædagog, NLP Master Practitioner, Coach og Mindfulness instruktør. Efteruddannet og arbejder med kognitiv terapi og supervision samt i den løsningsfokuseret samtale. Her selvstændig virksomhed der tilbyder coaching, undervisning, foredrag, kommunikationsrådgivning, konsulentbistand og i kommuner med Ung Base - specielt tilbud for unge. Er i partnerskab med bl.a. samt i www. center-for-integration.dk. Stifter og konceptudvikler på BigKids projektet. Fungere som konsulent og underviser frivillige og ansatte i BigKids projekter og ved kontaktpersonsuddannelsen. Kvalitetssikre s aktiviteter vedr. børn/ unge og deres familier. 15

16 tilbud til Returadresse: TEMABLAD - EFTERÅR 2010 NR. 1/04 Lise Rasmussen Åderupvej Næstved Hvad får du ud af et medlemskab i? Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse. Aktivt at være talerør for de overvægtige i kampen mod den globale fedme epidemi Hjemmeside med aktuelle informationer Økonomisk støtte til bl.a. transport, så medlemmerne af hovedbestyrelsen, lokal foreninger og andre undergrupper får mulighed for at arbejde aktivt for s formål. Lobbyaktivitet overfor myndigheder og indflydelsesrige faggrupper, f.eks. for skere og læger. At indgå i relevante samarbejdsrelationer, lokalt såvel som på landsplan, i forbindelse med forskellige konkrete initiativer, bl.a. forskning og udviklingsprojekter. Modtager temablade og anden relevant informations flere gange om året. som sparringspartner er et rigtig godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem behandlere, myndigheder og den enkelte borger imod den alvorlige og globale overvægtsepidemi. i. Vore gode samarbejdsrelationer viser sig bl.a. ved at vi via Sundheds mi ni steriet har fået forskningsmidler til en målrettet, tværfaglig efteruddannelse af behandlere (f.eks. læger, diætister og psykologer) med direkte kontakt til den overvægtige. TEMABLAD TEMA Børn og unge Forår r 2011 er succes TEMA MA Pol o Sygehus skaber succes med behandling af overvægtige børn I Nyt Adipositascenter I Ny hjemmeside og logo Tre skoler med tilbud til overvægtige unge I Interview med Nina Frahm I BigKids er sjove aktiviteter Politik & overvægt Julemærkehjem styrker opfølgning Derfor bruger vi mange kræfter på at styrke interessen for at bruge foreningen til at få iværksat ny forskning, behandlingsmetoder og andre aktiviteter, også på lokalt plan. s med behandling l overvægtige tyrker op pfølgning TEMABLAD Efterår 2011 Tilbud om gratis diætisthjælp I Soci Socialdemokratiet vil forbedre tilbud Konservative arbejderfor målrettet i Heftig Heftig fedmedebat fedmedebat I Højskoler Højskoler m med fokus på vægttab BigKids: Tilbud om gratis Overvægt og følgesygdomme 700 dagbøger fra gastric by-pass opererede personer Boganmeldelse Mange fedmeopererede indlægges Av, av og atter av Ny Fedtskat Sund mad sparkes ind i idrætshallerne TEMABLAD Forår 2012 Krisetid i Danmark Returadresse: Skrænten Struer Konservative arbejderfor målrettet indsats I Ny mini uddannelse I De fede skal svede efteruddannelse Overvægt og følgesygdomme TEMA EMA MA MA Læs mere på: Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

TEMA Politik & overvægt

TEMA Politik & overvægt TEMA Politik & overvægt TEMABLAD Efterår 2011 Tilbud om gratis diætisthjælp I Socialdemokratiet vil forbedre tilbud Konservative arbejder for målrettet indsats I Ny mini-uddannelse I De fede skal svede

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Børn og unge TEMA. TEMABLAD Forår 2011

Børn og unge TEMA. TEMABLAD Forår 2011 TEMA Børn og unge TEMABLAD Forår 2011 Sygehus skaber succes med behandling af overvægtige børn I Nyt Adipositascenter I Ny hjemmeside og logo Tre skoler med tilbud til overvægtige unge I Interview med

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Adipositas foreningen

Adipositas foreningen Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige TEMA OVERVÆGT OG MEDICIN - KIRURGI - PSYKE TEMABLAD Efterår 2010 Overvægtspolitik I Bariatri hvad er det? I Psykologisk behandling er nødvendig for

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere